Spring til indhold

Retsinformation

Medarbejderaktier ansatte i udenlandske datterselskaber og filialer

AFG nr 11112 af 21/11/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Medarbejderaktier – ansatte i

udenlandske datterselskaber og filialer

Spørgsmål

Kan ansatte i selskabets

udenlandske datterselskaber udelukkes fra deltagelse i gratisaktieordningen

med lønnedgang efter LL §

7 A

?

Kan ansatte i selskabets

udenlandske filialer udelukkes fra deltagelse i gratisaktieordningen med

lønnedgang efter LL §

7 A

?

Skal aktiekursen på

accepttidspunktet i november 2006 fortsat anvendes ved beregning af

anskaffelsessummen for aktierne ved den enkelte medarbejders opgørelse af

aktieavance?

Skal kursen på

accepttidspunktet i november 2006 tilsvarende anvendes ved selskabet

opgørelse

af henholdsvis:

a)

driftsomkostningen og

b) aktieavancen

eller -tabet?

Svar

Spørgsmål 1. Ja.

Spørgsmål 2. Ja.

Spørgsmål 3. Ja.

Spørgsmål 4. Ja.

Læs alt

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet ønsker

at indføre en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne i selskabet

tildeles

aktier med en kursværdi på op til 20.500 kr. (2005) pr. medarbejder pr.

år

efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Deltagelse

i medarbejderaktieordningen forudsætter, at medarbejderne accepterer en

lønnedgang svarende til værdien af aktierne.

Selskabet har i

tidligere år etableret medarbejderaktieordninger til favørkurs (uden

lønnedgang)

efter LL §

7 A, stk. 1, nr. 1,

til samtlige ansatte i koncernen. Ved den seneste ordning i 2004 tog kun 54%

af

de udenlandske medarbejdere imod tilbudet mod 96% af de danske medarbejdere.

Den nu påtænkte ordning efter LL § 7A, stk. 1, nr. 2 er ikke tænkt at skulle

have indflydelse på, om selskabet tilbyder fremtidige ordninger til favørkurs

efter LL §

7 A, stk. 1, nr. 1,

men skal ses som en isoleret ordning uafhængig af andre

medarbejderaktieordninger.

Selskabet

påtænker alene at tilbyde den nye ordning efter LL § 7A, stk. 1, nr. 2, til

alle

medarbejdere ansat i Danmark i selskabet eller datterselskabet (100% ejet af

selskabet). Ansatte i udenlandske datterselskaber, herunder udstationerede

medarbejdere (formelt fortsat ansat i selskabet), samt ansatte i udenlandske

filialer af selskabet påtænkes ikke at blive tilbudt ordningen. Det er altså

alene medarbejdere, der er skattepligtige til Danmark af deres løn, der skal

tilbydes ordningen.

Ordningen vil

blive tilbudt de medarbejdere, der har været ansat i 12 måneder og er ansat i

uopsagt stilling. Medarbejderne indgår en skriftlig aftale med selskabet om

deltagelse og lønnedgang via det fleksible lønsystem, som er etableret i

selskabet. Der foretages et ens bruttoløntræk pr. måned for et år (12

måneder),

hvorefter aftalen kan ændres/opsiges af medarbejderen.

Ved udgangen af

hvert kvartal i det pågældende år opkøbes aktierne af selskabet i markedet og

overføres til medarbejderens spærrede depot. I overensstemmelse med kravet om

ansættelse i uopsagt stilling efter LL §

7 A

stk. 2 gælder det i henhold til selskabets ordning,

at medarbejdere, der siger op eller opsiges i løbet af kvartalet, mister

retten

til at erhverve aktier for lønnedgangen i det pågældende kvartal mod i stedet

at få det "ubrugte" lønnedgangsbeløb udbetalt som løn.

Såfremt værdien af

aktietildelingen (og dermed det maksimale antal aktier, den enkelte

medarbejder

kan erhverve) fastlåses på et enkelt tidspunkt i løbet af året (f.eks. i

forbindelse med indgåelsen af aftalen om lønnedgangen - formentlig primo

købsåret), betyder de kvartalsvise opkøb, at selskabet har en risiko for, at

udgiften til opkøb og overdragelse af aktier overstiger det fastlåste beløb

og

dermed lønnedgangen (såfremt aktiekursen stiger i løbet af året) og samtidig,

at medarbejderne har en risiko for, at værdien af de kvartalsvist modtagne

aktier er mindre end det beløb, de er gået ned i løn (hvis kursen falder).

For at undgå den

ovennævnte kursrisiko for hhv. selskabet og medarbejderne ønsker selskabet,

at

ordningen gennemføres således, at værdien af aktietildelingen opgøres i

forbindelse med hver enkelt overdragelse, således at der hvert kvartal

overdrages aktier til en værdi af kvartalets samlede lønnedgang. Det

lønnedgangsbeløb, der måtte blive til overs ved årets udgang (fordi der ikke

er

"nok" til en hel aktie), anvendes til administration og udbetales

altså ikke til medarbejderen.

Efterfølgende

ændring af modellen:

Ved brev af 22.

juni 2006 har selskabets repræsentant oplyst, at den i anmodning af 6.

september

2005 beskrevne model vil blive ændret for så vidt angår tidspunkterne for

aktieovergangene.

Dette sker dels

for at imødegå eventuelle ansættelsesretlige indsigelser mod modellen, og

dels

da det har vist sig administrativt tungt at tildele medarbejderne aktier

hvert

kvartal. I stedet for den kvartalsvise overgang af aktier bliver ordningen

etableret således, at aktierne overdrages samlet en gang om året til det

båndlagte depot.

Ordningen bliver

herefter som følger:

Medarbejderne

kan indgå aftale med selskabet om modtagelse af gratisaktier til en værdi af

10.000

kr. eller 20.000 kr. (i nedenstående beskrivelse tages udgangspunkt i en

aftale

på 20.000 kr.)

Medarbejderen

accepterer i november 2006 med virkning fra 1. januar 2007, at gå 1.667 kr.

ned

i løn pr. måned.

Lønnedgangen vil

være reel og påvirke beregning af overarbejdsbetaling, feriepenge mv.

Aktierne vil

blive lagt i medarbejderens depot ultimo december 2007. Såfremt det på dette

tidspunkt fortsat er et skattemæssigt krav efter LL § 7A at medarbejderen

sidder i uopsagt stilling, vil kun medarbejdere, der opfylder denne

betingelse,

modtage båndlagte aktier i henhold til reglen. Medarbejdere, der måtte være

fratrådt stillingen i selskabet i løbet af året, vil i stedet for aktier

modtage en kontant kompensation svarende til årets tilbageførte bruttoløntræk

(med mindre det på dette tidspunkt vurderes, at medarbejderne efter de

ansættelsesretlige regler har krav på at modtage (ikke-båndlagte)

aktier).

Retserhvervelsestidspunktet

anses i overensstemmelse med afgørelsen i

SKM2004.415.LR

at være datoen for medarbejderens accept af ordningen (november 2006) og

aktiekursen på denne dag vil være udgangspunktet for beregning af det

maksimale

antal aktier, som kan udloddes skattefrit.

Medarbejderne

vil modtage aktierne ultimo december 2007 i et depot, som vil være bundet i 7

år.

Selskabet vil

købe aktier op på accepttidspunktet, således at leveringsforpligtelsen og

kursrisikoen er afdækket. Udbytte udbetalt i december 2006 vil blive

godskrevet

selskabet, idet aktierne på dette tidspunkt endnu ikke er overdraget til

medarbejderne.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Af LL §

7 A

fremgår det, at det er en betingelse for

skattefritagelsen, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle

ansatte i virksomheden. Begrænsninger, fastsat efter "almene

kriterier" kan dog accepteres. Bestemmelsen angiver ikke hvorledes disse

"almene" kriterier skal afgrænses. Det anføres imidlertid i cir. 72

af 17. april 1996 til ligningsloven, at formålet med betingelsen er at sikre,

at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.

I selskabet

tilfælde er ordningen et tilbud i et fleksibelt lønsystem, der er etableret

for

de danske medarbejdere, og tildelingen af aktier er således ikke en

favorisering af disse medarbejdere, da der udelukkende er tale om tildeling

mod

lønnedgang, svarende til værdien af aktierne. Såfremt tilbudet om

medarbejderaktier skal udstrækkes til de ansatte i udenlandske

datterselskaber

vil kravet om, at ingen medarbejdergrupper favoriseres, endvidere betyde, at

de

udenlandske medarbejdere tilsvarende skal gå ned i løn for at modtage

aktierne.

En sådan lønnedgang kan formentlig ikke gennemføres uden ansættelsesretlige

og

skatteretlige problemer i en række af datterselskabslandene.

I

SKM2001.3.LR

udtalte Ligningsrådet, at det var dets opfattelse, at "man godt kan

tilbyde et datterselskab deltagelse i en medarbejderaktieordning, uden at

andre

datterselskaber får mulighed herfor". Bemærkningerne til den ændring af

LL

§

7 A, der blev

indsat ved lov nr. 283 i 1999 (L 169 af 28. januar 1999), og som gik ud på,

at

båndlæggelsen ikke skulle omfatte medarbejdere der ikke havde haft et

skattepligtsforhold til Danmark i de seneste 2 år før tildelingen, gav

tilsvarende

udtryk for, at tildelingen til udenlandske medarbejdere var en mulighed men

ikke et krav for bestemmelsens anvendelse: "Efter praksis

kan

godkendte medarbejderaktieordninger

også

omfatte medarbejdere i et

datterselskab, herunder et udenlandsk datterselskab". En ordning, som

den

af selskabet skitserede, hvorefter ansatte i danske datterselskaber, men ikke

ansatte i udenlandske datterselskaber, tilbydes aktier, er således i

overensstemmelse

med denne opfattelse og dette almene kriterium.

Endelig giver

bestemmelsen i LL §

7 A

ingen

holdepunkter for at antage, at den varetager interessen for skatteydere i

andre

lande end Danmark. Da ansatte i udenlandske datterselskaber som hovedregel

beskattes i forbindelse med tildelingen af aktier efter lokale skatteregler,

må

de forventes at afstå aktierne (eller en del af dem) i forbindelse med

tildelingen

for at finansiere skattebetalingen. Hele formålet med indførelsen af LL §

7 A

var at fremme medejerskab af selskabet blandt dets

medarbejdere, samt at styrke medarbejderaktionærkulturen gennem en lempelig

beskatningsform, og det er derfor vanskeligt at se, hvilke hensyn et

eventuelt

krav om tilbud af ordningen til ansatte i udenlandske datterselskaber kan

forfølge. I henhold til bemærkningerne til L 169 var den ved tildelingen

udløste skat for udenlandske medarbejdere netop årsagen til, at man ophævede

båndlæggelseskravet for udenlandske medarbejdere, som måtte blive tilbudt

deltagelse i ordningen.

Det er således

spørgers opfattelse, at der hverken i lov eller forarbejder er hjemmel til at

kræve at deltagelse tilbydes ansatte i udenlandske datterselskaber efter LL §

7 A, hvorfor spørger mener, at spørgsmålet skal besvares

bekræftende.

Ad spørgsmål 2

Afgørende for

dette spørgsmåls besvarelse er - ligesom for besvarelsen af spm. 1 - om den

foreslåede udelukkelse af de pågældende medarbejdere fra deltagelse i

gratisaktieordningen mod lønnedgang under henvisning til, at de ikke er

skattepligtige til Danmark, udgør en begrænsning efter et alment kriterium.

Grundlæggende er

det spørgers opfattelse, at et krav om dansk skattepligt i den foreslåede

ordning er et generelt kriterium, der ikke medfører, at en enkelt gruppe af

ansatte bliver favoriseret. Det er dernæst spørgers opfattelse, at der ved

vurderingen kan skeles til, hvorvidt der er hensyn i LL §

7 A

der taler for, at begrænsningen ikke skal accepteres.

Ansatte i udenlandske filialer beskattes ligesom ansatte i udenlandske

datterselskaber efter lokale regler, hvorfor vi henviser til kommentarerne

ovenfor under spm. 2 om formålet med bestemmelsen og fremelskelsen af den

medarbejderaktiekultur, som netop ikke forfølges ved et eventuelt krav om

filialansattes deltagelse.

Selvom de

filialansatte juridisk udgør en del af medarbejderstaben i selskabet er disse

medarbejdere dog ikke knyttet tættere til selskabet end medarbejdere i de

øvrige udenlandske enheder eller datterselskaber, hvorfor der heller ikke af

den grund er særlige hensyn at tage til den pågældende medarbejdergruppe.

Det er således

spørgers opfattelse, at der hverken i lov eller forarbejder er hjemmel til at

kræve at deltagelse tilbydes ansatte i udenlandske filialer efter LL §

7 A, hvorfor spørger mener, at spørgsmålet skal besvares

bekræftende".

Ad spørgsmål 3

Ligningsrådet

fastslog i

SKM2004.415.LR

,

at det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for en aktietildeling i

forbindelse med lønnedgang er tidspunktet for medarbejderens accept at

lønnedgangen,

da dette ansås for at udgøre udlodningstidspunktet i relation til LL §

7 A, stk. 1 nr. 2.

I denne sag vil

der forløbe mere end 12 måneder fra accepttidspunktet og indtil aktierne

fysisk

overdrages af selskabet til det båndlagte depot. Efter tidligere praksis

ligger

det imidlertid fast, at værdien på udlodningstidspunktet ikke blot udgør

grundlaget for beregningen at det maksimale antal aktier, der kan udloddes

efter bestemmelsen, men også medarbejdernes anskaffelsessum for disse aktier.

Medarbejderne er endvidere gået ned i løn med et beløb svarende til værdien

af

aktierne på accepttidspunktet. Spørger mener derfor, at spørgsmålet skal

besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 4

Ad a) Selskabet

har fradrag for udgiften knyttet til aktietildelingen efter LL § 7A som en

driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1 litra a (ligesom en kontant

lønudbetaling

ville have været fradragberettiget). Efter normale principper kan fradraget

tages på retserhvervelsestidspunktet, hvor selskabet er endeligt forpligtet

til

at afholde udgiften. Eftersom retserhvervelsestidspunktet i henhold til

SKM2004.415.LR

anses at være sammenfaldende med accepttidspunktet, må det følge af denne

afgørelse, at selskabet i en bruttolønssituation også er endeligt forpligtet

på

dette tidspunkt og dermed berettiget til at tage fradrag for udgiften på

accepttidspunktet. Ligeledes må konsekvensen være, at udgiften fastsættes som

kursværdien af det samlede antal aktier på accepttidspunktet, således at den

samme kursværdi anvendes i relation til både beregningen af selskabets

lønudgift og medarbejdernes skattefri løntillæg.

Subsidiært, og

hvis ovenstående ikke kan accepteres, bør kursen på accepttidspunktet fortsat

udgøre grundlaget for beregningen af driftsomkostningen, men tidspunktet for

fradraget udskydes indtil den faktiske aktieovergang. I de tilfælde, hvor der

udbetales kontant kompensation i stedet for levering i form af aktier,

fastsættes fradraget som den faktisk udbetalte kompensation.

Ad b) Efter ABL

§ 26, stk. 2 skal selskabets afståelsessum opgøres med udgangspunkt i kursen

på

afståelsestidspunktet - og ikke i den faktiske afståelsessum - såfremt

aktierne

afstås til en kurs under markedskursen.

I

bruttolønssituationen er spørgsmålet dog for det første, hvornår selskabet

anses at have afstået aktierne og dernæst om aktierne kan anses for afstået

til

en pris under markedsprisen.

Der er ingen

tvivl om, at selskabet først overdrager aktierne fysisk til medarbejderne

ultimo 2007, og at medarbejderne ikke har aktionærrettigheder før dette

tidspunkt. Skattemæssigt anses medarbejderne i henhold til praksis (se

ovenfor)

for at have erhvervet aktierne til kursen på accepttidspunktet/udlodningen,

og

er også gået ned i løn med et tilsvarende beløb. Medarbejderne må derfor

anses

for at betale markedskursen for aktierne på accepttidspunktet.

Såfremt

selskabet skattemæssigt først anses at afstå aktierne på det faktiske

overdragelsestidspunkt

kan aktiekursen dog både være faldet og steget i den mellemliggende periode.

Hvis kursen er steget, anses selskabet for at have afstået aktierne til

underkurs, hvorfor den skattemæssige afståelsessum efter ABL § 26, stk. 2

skal

opgøres til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Hvis kursen derimod er

faldet, anses selskabet ikke for at have afstået aktierne til underkurs, og

reglen i ABL § 26, stk. 2 skal ikke finde anvendelse. Den skattemæssige

afståelsessum

bliver derfor i denne situation den faktiske afståelsessum (markedskursen på

accepttidspunktet).

En sådan

opgørelsesform stiller således selskabet fuldstændig vilkårligt med hensyn

til

avanceopgørelsen. Spørger mener derfor der i bruttolønssituationen efter

afgørelsen

SKM2004.415.LR

må kunne lægges til grund, at der er tale om et lukket system, hvorefter

selskabet skattemæssigt anses for at have disponeret over (afstået) aktierne

allerede på accepttidspunktet (medarbejderens retserhvervelsestidspunkt efter

afgørelsen), idet selskabet enten er forpligtet til at levere aktierne til

medarbejderne,

eller betale en kontant kompensation (til fratrådte medarbejdere, for så vidt

de ikke på dette tidspunkt er berettigede ansættelsesretligt til at modtage

aktier). Aktier, der overdrages til medarbejderne bør således anses afstået

af

selskabet på accepttidspunktet til acceptkursen (hvorefter salget ikke

udløser

beskatning i selskabet), medens aktier der undtagelsesvist ikke overdrages

til

medarbejderne, men i stedet afstås i markedet til finansiering af betalingen

af

den kontante kompensation, behandles efter de almindelige regler for så vidt

angår afståelsestidspunkt og -kurs.

Supplerende

bemærkninger til spørgsmål 2.

Selskabets

repræsentant har oplyst, at selskabets udenlandske filialer er

repræsentationskontorer i 10 forskellige lande med til sammen 96 ansatte.

Selskabets

repræsentant har anført, at antallet af medarbejdere på hvert enkelt

repræsentationskontor er så beskedent, at omkostninger og tidsforbrug ved

etableringen af ordningen for disse kontorer i et endnu større omfang (end en

eventuel etablering i datterselskabslandene) står i misforhold til

omkostningerne for medarbejderaktieordningen i sin helhed.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Det er en

betingelse for skattefritagelse efter ligningslovens §

7 A

stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller

obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden, jf.

ligningslovens

§

7 A, stk. 2.

Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.

I den konkrete

situation ønskes ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber ikke

omfattet

af ordningen og spørgsmålet er, om de ansatte i selskabets udenlandske

datterselskaber

kan

holdes ude for ordningen.

Begrebet

"ansatte i virksomheden" er ikke defineret i bestemmelsen eller

forarbejderne.

Det er

nødvendigt at fastlægge, hvorledes begrebet "ansatte i

virksomheden"

som anvendes i ligningslovens §

7 A, stk. 2 skal

fortolkes.

Det hensyn der

ligger bag betingelsen om, at adgangen til at erhverve aktier eller

obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden,

jf.

ligningslovens §

7 A, stk. 2., er

som det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt.

3.4,

at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.

I bindende svar af 22. august 2006 (

SKM2006.514.SR

)

har Skatterådet bekræftet, at der er valgfrihed med hensyn til om et selskab

skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske datter og

datterdatterselskaber

at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §

7 A.

Det fremgår af

afgørelsen, at det er SKATs opfattelse, at bestemmelsens nuværende ordlyd,

efter ophævelsen af definitionen af selskabets ansatte i forbindelse med

lovændringen i 2003, giver mulighed for, at begrebet "ansatte i

virksomheden"

kan fortolkes på flere måder.

Skatterådet

tiltrådte i afgørelsen SKAT's indstilling til, at Skatterådet på dette punkt

foretager en ændring af praksis, således at der er valgfrihed med hensyn til

om

et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets datterselskaber i udlandet at

deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §

7 A.

Indstillingen er

endvidere begrundet med følgende:

"Hensynet

til, at virksomheder kan tilpasse aflønningsformen efter de regler, der

gælder

i den nationalstat, hvor arbejdsgiverselskabet er beliggende, taler på

afgørende måde for at fortolke begrebet "ansatte" lempeligt. De

danske skatteregler bør således som udgangspunkt være de ansatte

uvedkommende,

som ikke er skattepligtige til Danmark."

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 2.

I den konkrete

situation ønskes ansatte i selskabets udenlandske filialer ikke omfattet af

ordningen

og spørgsmålet er, om de ansatte i selskabets udenlandske filialer

kan

holdes ude for ordningen.

De samme hensyn,

som taler for at fortolke begrebet "ansatte i virksomheden"

lempeligt

i forhold til ansatte i udenlandske datterselskaber, gør sig gældende for

ansatte i udenlandske filialer. De danske skatteregler bør således som

udgangspunkt være de ansatte uvedkommende, som ikke er skattepligtige til

Danmark."

Det er SKAT's

vurdering, at hensynet bag betingelsen ikke tilsidesættes, når en ordning

alene

tilbydes de ansatte i det danske selskab og de ansatte i selskabets

udenlandske

filialer ikke er omfattet af ordningen.

Det er derfor

SKAT's opfattelse, at det er muligt, at etablere en ordning, hvor der

tildeles

ansatte i et dansk selskab samt selskabets filialer beliggende i Danmark

aktier

i selskabet, selvom ordningen ikke står åben for de ansatte i selskabets

udenlandske filialer.

SKAT indstiller derfor, at praksis ændres, således at der er

valgfrihed

med hensyn til om et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske

filialer at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §

7 A.

Det indstilles at spørgsmålet

besvares med ja.

Ad Spørgsmål 3.

Ved

medarbejderens senere salg efter ophør af båndlæggelsesperioden anses

medarbejderaktier som er erhvervet vederlagsfrit, skattemæssigt for anskaffet

til handelsværdien på tildelingstidspunktet. Som udgangspunkt er det således

værdien på

tildelingstidspunktet

der læggen til grund ved opgørelsen af

en eventuel skattepligtig fortjeneste, jf. TfS 1995.684.

I det omfang den

ansatte er blevet beskattet af værdien af udlodningen, anses den værdi af

aktierne,

der er lagt til grund for beskatningen på udlodningstidspunktet, for

anskaffelsessummen for aktierne, jf. ligningsvejledningen afsnit A.B.1.10.2.

Indkomstfritagelsen

omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 20.900 kr. (2006) årligt til

hver ansat og som udgangspunkt opgøres værdien af aktierne på tidspunktet for

udlodningen.

I

SKM2004.415.LR

(TfS 2004.833) tiltræder Ligningsrådets SKAT's indstilling om, at

udgangspunktet

må være, at der ved beregningen af det maksimale antal aktier, den enkelte

medarbejder kan erhverve, tages udgangspunkt i aktiernes handelskurs på det

tidspunkt, hvor der indgås en endelig aftale om, at medarbejderen erhverver

de

endelige aktier. Efter afgørelsen kan vurderingen af, om beløbsgrænsen er

overholdt, ske med udgangspunkt i gennemsnittet af alle handler på den dag,

hvor den enkelte medarbejder accepterer tilbuddet om at deltage i ordningen,

oprundet

til nærmest kurs.

Det er oplyst,

at aktiekursen på datoen for medarbejderens accept af ordningen (november

2006)

vil være udgangspunktet for beregning af det maksimale antal aktier, som

udloddes til den enkelte ansatte. Da medarbejderne kan indgå aftale med

selskabet om modtagelse af gratisaktier til en værdi af 10.000 kr. eller

20.000

kr., vil der ikke ske beskatning af værdien af udlodningen.

Det er således

værdien på

tildelingstidspunktet

der skal læggen til grund ved

opgørelsen af en eventuel skattepligtig fortjeneste.

Tildelingstidspunktet

er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning med

mindre

bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald

er

tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om,

at

der skal tildeles aktier.

Der er

imidlertid knyttet en betingelse til tildelingen, nemlig medarbejderens

accept

af en aftale om lønreduktion. Betingelsen om medarbejderens accept af en

aftale

om lønnedgang må anses for en betingelse af suspensiv karakter, der udskyder

retserhvervelsen til tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om

lønnedgang.

At

retserhvervelsen udskydes til medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang

medfører efter SKAT's opfattelse, at det er værdien på dette senere tidspunkt

der skal læggen til grund ved opgørelsen af en eventuel skattepligtig

fortjeneste.

Der indstilles

at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 4.

a)

driftsomkostningen

Selskabet kan

fratrække udbytteandele, der udloddes, som almindelige driftsomkostninger,

jf.

SL § 6, littra a.

Efter de

almindelige principper for indkomstopgørelsen følger det, at fradrag efter

SL § 6, stk. 1

, litra a, forudsætter efter praksis, at der

er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,

og at beløbet kan opgøres endeligt, hvorimod der normalt ikke stilles krav

om,

at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

Da der på

tidspunktet for medarbejderens accept af ordningen opstår en endelig retlig

forpligtigelse for Selskabet, og da beløbet kan opgøres endeligt, det er

SKATs

opfattelse at accepttidspunktet i november 2006 tilsvarende anvendes ved

selskabets opgørelse af driftsomkostningen.

b) aktieavancen

eller -tabet?

Selskabets

avanceopgørelse

Fra den 31. maj

2003 sker opgørelsen af avancen ved selskabets afståelse af aktier som led i

en

medarbejderordning i henhold til ABL § 26, stk. 2, hvorefter aktierne anses

for

afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, såfremt selskabet i

henhold til SL § 6, stk. 1 littra a, kan fradrage forskellen mellem aktiernes

handelsværdi og afståelsessummen.

Det er afgørende

for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, at der foreligger en endelig og

bindende aftale om afståelsen, jf. LV afsnit

S.G.2.5

.

Da der på

tidspunktet for medarbejderens accept af ordningen opstår en endelig retlig

forpligtigelse for selskabet er det SKATs opfattelse at accepttidspunktet i

november 2006 tilsvarende anvendes ved selskabets avanceopgørelsen.

Der indstilles

at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er

enig i indstillingen og begrundelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter