Medarbejderaktier ansatte i udenlandske datterselskaber og filialer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Medarbejderaktier – ansatte i
udenlandske datterselskaber og filialer
Spørgsmål
Kan ansatte i selskabets
udenlandske datterselskaber udelukkes fra deltagelse i gratisaktieordningen
med lønnedgang efter LL §
7 A
?
Kan ansatte i selskabets
udenlandske filialer udelukkes fra deltagelse i gratisaktieordningen med
lønnedgang efter LL §
7 A
?
Skal aktiekursen på
accepttidspunktet i november 2006 fortsat anvendes ved beregning af
anskaffelsessummen for aktierne ved den enkelte medarbejders opgørelse af
aktieavance?
Skal kursen på
accepttidspunktet i november 2006 tilsvarende anvendes ved selskabet
opgørelse
af henholdsvis:
a)
driftsomkostningen og
b) aktieavancen
eller -tabet?
Svar
Spørgsmål 1. Ja.
Spørgsmål 2. Ja.
Spørgsmål 3. Ja.
Spørgsmål 4. Ja.
Læs alt
Beskrivelse af de faktiske forhold
Selskabet ønsker
at indføre en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne i selskabet
tildeles
aktier med en kursværdi på op til 20.500 kr. (2005) pr. medarbejder pr.
år
efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Deltagelse
i medarbejderaktieordningen forudsætter, at medarbejderne accepterer en
lønnedgang svarende til værdien af aktierne.
Selskabet har i
tidligere år etableret medarbejderaktieordninger til favørkurs (uden
lønnedgang)
efter LL §
7 A, stk. 1, nr. 1,
til samtlige ansatte i koncernen. Ved den seneste ordning i 2004 tog kun 54%
af
de udenlandske medarbejdere imod tilbudet mod 96% af de danske medarbejdere.
Den nu påtænkte ordning efter LL § 7A, stk. 1, nr. 2 er ikke tænkt at skulle
have indflydelse på, om selskabet tilbyder fremtidige ordninger til favørkurs
efter LL §
7 A, stk. 1, nr. 1,
men skal ses som en isoleret ordning uafhængig af andre
medarbejderaktieordninger.
Selskabet
påtænker alene at tilbyde den nye ordning efter LL § 7A, stk. 1, nr. 2, til
alle
medarbejdere ansat i Danmark i selskabet eller datterselskabet (100% ejet af
selskabet). Ansatte i udenlandske datterselskaber, herunder udstationerede
medarbejdere (formelt fortsat ansat i selskabet), samt ansatte i udenlandske
filialer af selskabet påtænkes ikke at blive tilbudt ordningen. Det er altså
alene medarbejdere, der er skattepligtige til Danmark af deres løn, der skal
tilbydes ordningen.
Ordningen vil
blive tilbudt de medarbejdere, der har været ansat i 12 måneder og er ansat i
uopsagt stilling. Medarbejderne indgår en skriftlig aftale med selskabet om
deltagelse og lønnedgang via det fleksible lønsystem, som er etableret i
selskabet. Der foretages et ens bruttoløntræk pr. måned for et år (12
måneder),
hvorefter aftalen kan ændres/opsiges af medarbejderen.
Ved udgangen af
hvert kvartal i det pågældende år opkøbes aktierne af selskabet i markedet og
overføres til medarbejderens spærrede depot. I overensstemmelse med kravet om
ansættelse i uopsagt stilling efter LL §
7 A
stk. 2 gælder det i henhold til selskabets ordning,
at medarbejdere, der siger op eller opsiges i løbet af kvartalet, mister
retten
til at erhverve aktier for lønnedgangen i det pågældende kvartal mod i stedet
at få det "ubrugte" lønnedgangsbeløb udbetalt som løn.
Såfremt værdien af
aktietildelingen (og dermed det maksimale antal aktier, den enkelte
medarbejder
kan erhverve) fastlåses på et enkelt tidspunkt i løbet af året (f.eks. i
forbindelse med indgåelsen af aftalen om lønnedgangen - formentlig primo
købsåret), betyder de kvartalsvise opkøb, at selskabet har en risiko for, at
udgiften til opkøb og overdragelse af aktier overstiger det fastlåste beløb
og
dermed lønnedgangen (såfremt aktiekursen stiger i løbet af året) og samtidig,
at medarbejderne har en risiko for, at værdien af de kvartalsvist modtagne
aktier er mindre end det beløb, de er gået ned i løn (hvis kursen falder).
For at undgå den
ovennævnte kursrisiko for hhv. selskabet og medarbejderne ønsker selskabet,
at
ordningen gennemføres således, at værdien af aktietildelingen opgøres i
forbindelse med hver enkelt overdragelse, således at der hvert kvartal
overdrages aktier til en værdi af kvartalets samlede lønnedgang. Det
lønnedgangsbeløb, der måtte blive til overs ved årets udgang (fordi der ikke
er
"nok" til en hel aktie), anvendes til administration og udbetales
altså ikke til medarbejderen.
Efterfølgende
ændring af modellen:
Ved brev af 22.
juni 2006 har selskabets repræsentant oplyst, at den i anmodning af 6.
september
2005 beskrevne model vil blive ændret for så vidt angår tidspunkterne for
aktieovergangene.
Dette sker dels
for at imødegå eventuelle ansættelsesretlige indsigelser mod modellen, og
dels
da det har vist sig administrativt tungt at tildele medarbejderne aktier
hvert
kvartal. I stedet for den kvartalsvise overgang af aktier bliver ordningen
etableret således, at aktierne overdrages samlet en gang om året til det
båndlagte depot.
Ordningen bliver
herefter som følger:
Medarbejderne
kan indgå aftale med selskabet om modtagelse af gratisaktier til en værdi af
10.000
kr. eller 20.000 kr. (i nedenstående beskrivelse tages udgangspunkt i en
aftale
på 20.000 kr.)
Medarbejderen
accepterer i november 2006 med virkning fra 1. januar 2007, at gå 1.667 kr.
ned
i løn pr. måned.
Lønnedgangen vil
være reel og påvirke beregning af overarbejdsbetaling, feriepenge mv.
Aktierne vil
blive lagt i medarbejderens depot ultimo december 2007. Såfremt det på dette
tidspunkt fortsat er et skattemæssigt krav efter LL § 7A at medarbejderen
sidder i uopsagt stilling, vil kun medarbejdere, der opfylder denne
betingelse,
modtage båndlagte aktier i henhold til reglen. Medarbejdere, der måtte være
fratrådt stillingen i selskabet i løbet af året, vil i stedet for aktier
modtage en kontant kompensation svarende til årets tilbageførte bruttoløntræk
(med mindre det på dette tidspunkt vurderes, at medarbejderne efter de
ansættelsesretlige regler har krav på at modtage (ikke-båndlagte)
aktier).
Retserhvervelsestidspunktet
anses i overensstemmelse med afgørelsen i
SKM2004.415.LR
at være datoen for medarbejderens accept af ordningen (november 2006) og
aktiekursen på denne dag vil være udgangspunktet for beregning af det
maksimale
antal aktier, som kan udloddes skattefrit.
Medarbejderne
vil modtage aktierne ultimo december 2007 i et depot, som vil være bundet i 7
år.
Selskabet vil
købe aktier op på accepttidspunktet, således at leveringsforpligtelsen og
kursrisikoen er afdækket. Udbytte udbetalt i december 2006 vil blive
godskrevet
selskabet, idet aktierne på dette tidspunkt endnu ikke er overdraget til
medarbejderne.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1
Af LL §
7 A
fremgår det, at det er en betingelse for
skattefritagelsen, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle
ansatte i virksomheden. Begrænsninger, fastsat efter "almene
kriterier" kan dog accepteres. Bestemmelsen angiver ikke hvorledes disse
"almene" kriterier skal afgrænses. Det anføres imidlertid i cir. 72
af 17. april 1996 til ligningsloven, at formålet med betingelsen er at sikre,
at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.
I selskabet
tilfælde er ordningen et tilbud i et fleksibelt lønsystem, der er etableret
for
de danske medarbejdere, og tildelingen af aktier er således ikke en
favorisering af disse medarbejdere, da der udelukkende er tale om tildeling
mod
lønnedgang, svarende til værdien af aktierne. Såfremt tilbudet om
medarbejderaktier skal udstrækkes til de ansatte i udenlandske
datterselskaber
vil kravet om, at ingen medarbejdergrupper favoriseres, endvidere betyde, at
de
udenlandske medarbejdere tilsvarende skal gå ned i løn for at modtage
aktierne.
En sådan lønnedgang kan formentlig ikke gennemføres uden ansættelsesretlige
og
skatteretlige problemer i en række af datterselskabslandene.
I
SKM2001.3.LR
udtalte Ligningsrådet, at det var dets opfattelse, at "man godt kan
tilbyde et datterselskab deltagelse i en medarbejderaktieordning, uden at
andre
datterselskaber får mulighed herfor". Bemærkningerne til den ændring af
LL
§
7 A, der blev
indsat ved lov nr. 283 i 1999 (L 169 af 28. januar 1999), og som gik ud på,
at
båndlæggelsen ikke skulle omfatte medarbejdere der ikke havde haft et
skattepligtsforhold til Danmark i de seneste 2 år før tildelingen, gav
tilsvarende
udtryk for, at tildelingen til udenlandske medarbejdere var en mulighed men
ikke et krav for bestemmelsens anvendelse: "Efter praksis
kan
godkendte medarbejderaktieordninger
også
omfatte medarbejdere i et
datterselskab, herunder et udenlandsk datterselskab". En ordning, som
den
af selskabet skitserede, hvorefter ansatte i danske datterselskaber, men ikke
ansatte i udenlandske datterselskaber, tilbydes aktier, er således i
overensstemmelse
med denne opfattelse og dette almene kriterium.
Endelig giver
bestemmelsen i LL §
7 A
ingen
holdepunkter for at antage, at den varetager interessen for skatteydere i
andre
lande end Danmark. Da ansatte i udenlandske datterselskaber som hovedregel
beskattes i forbindelse med tildelingen af aktier efter lokale skatteregler,
må
de forventes at afstå aktierne (eller en del af dem) i forbindelse med
tildelingen
for at finansiere skattebetalingen. Hele formålet med indførelsen af LL §
7 A
var at fremme medejerskab af selskabet blandt dets
medarbejdere, samt at styrke medarbejderaktionærkulturen gennem en lempelig
beskatningsform, og det er derfor vanskeligt at se, hvilke hensyn et
eventuelt
krav om tilbud af ordningen til ansatte i udenlandske datterselskaber kan
forfølge. I henhold til bemærkningerne til L 169 var den ved tildelingen
udløste skat for udenlandske medarbejdere netop årsagen til, at man ophævede
båndlæggelseskravet for udenlandske medarbejdere, som måtte blive tilbudt
deltagelse i ordningen.
Det er således
spørgers opfattelse, at der hverken i lov eller forarbejder er hjemmel til at
kræve at deltagelse tilbydes ansatte i udenlandske datterselskaber efter LL §
7 A, hvorfor spørger mener, at spørgsmålet skal besvares
bekræftende.
Ad spørgsmål 2
Afgørende for
dette spørgsmåls besvarelse er - ligesom for besvarelsen af spm. 1 - om den
foreslåede udelukkelse af de pågældende medarbejdere fra deltagelse i
gratisaktieordningen mod lønnedgang under henvisning til, at de ikke er
skattepligtige til Danmark, udgør en begrænsning efter et alment kriterium.
Grundlæggende er
det spørgers opfattelse, at et krav om dansk skattepligt i den foreslåede
ordning er et generelt kriterium, der ikke medfører, at en enkelt gruppe af
ansatte bliver favoriseret. Det er dernæst spørgers opfattelse, at der ved
vurderingen kan skeles til, hvorvidt der er hensyn i LL §
7 A
der taler for, at begrænsningen ikke skal accepteres.
Ansatte i udenlandske filialer beskattes ligesom ansatte i udenlandske
datterselskaber efter lokale regler, hvorfor vi henviser til kommentarerne
ovenfor under spm. 2 om formålet med bestemmelsen og fremelskelsen af den
medarbejderaktiekultur, som netop ikke forfølges ved et eventuelt krav om
filialansattes deltagelse.
Selvom de
filialansatte juridisk udgør en del af medarbejderstaben i selskabet er disse
medarbejdere dog ikke knyttet tættere til selskabet end medarbejdere i de
øvrige udenlandske enheder eller datterselskaber, hvorfor der heller ikke af
den grund er særlige hensyn at tage til den pågældende medarbejdergruppe.
Det er således
spørgers opfattelse, at der hverken i lov eller forarbejder er hjemmel til at
kræve at deltagelse tilbydes ansatte i udenlandske filialer efter LL §
7 A, hvorfor spørger mener, at spørgsmålet skal besvares
bekræftende".
Ad spørgsmål 3
Ligningsrådet
fastslog i
SKM2004.415.LR
,
at det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for en aktietildeling i
forbindelse med lønnedgang er tidspunktet for medarbejderens accept at
lønnedgangen,
da dette ansås for at udgøre udlodningstidspunktet i relation til LL §
7 A, stk. 1 nr. 2.
I denne sag vil
der forløbe mere end 12 måneder fra accepttidspunktet og indtil aktierne
fysisk
overdrages af selskabet til det båndlagte depot. Efter tidligere praksis
ligger
det imidlertid fast, at værdien på udlodningstidspunktet ikke blot udgør
grundlaget for beregningen at det maksimale antal aktier, der kan udloddes
efter bestemmelsen, men også medarbejdernes anskaffelsessum for disse aktier.
Medarbejderne er endvidere gået ned i løn med et beløb svarende til værdien
af
aktierne på accepttidspunktet. Spørger mener derfor, at spørgsmålet skal
besvares bekræftende.
Ad spørgsmål 4
Ad a) Selskabet
har fradrag for udgiften knyttet til aktietildelingen efter LL § 7A som en
driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1 litra a (ligesom en kontant
lønudbetaling
ville have været fradragberettiget). Efter normale principper kan fradraget
tages på retserhvervelsestidspunktet, hvor selskabet er endeligt forpligtet
til
at afholde udgiften. Eftersom retserhvervelsestidspunktet i henhold til
SKM2004.415.LR
anses at være sammenfaldende med accepttidspunktet, må det følge af denne
afgørelse, at selskabet i en bruttolønssituation også er endeligt forpligtet
på
dette tidspunkt og dermed berettiget til at tage fradrag for udgiften på
accepttidspunktet. Ligeledes må konsekvensen være, at udgiften fastsættes som
kursværdien af det samlede antal aktier på accepttidspunktet, således at den
samme kursværdi anvendes i relation til både beregningen af selskabets
lønudgift og medarbejdernes skattefri løntillæg.
Subsidiært, og
hvis ovenstående ikke kan accepteres, bør kursen på accepttidspunktet fortsat
udgøre grundlaget for beregningen af driftsomkostningen, men tidspunktet for
fradraget udskydes indtil den faktiske aktieovergang. I de tilfælde, hvor der
udbetales kontant kompensation i stedet for levering i form af aktier,
fastsættes fradraget som den faktisk udbetalte kompensation.
Ad b) Efter ABL
§ 26, stk. 2 skal selskabets afståelsessum opgøres med udgangspunkt i kursen
på
afståelsestidspunktet - og ikke i den faktiske afståelsessum - såfremt
aktierne
afstås til en kurs under markedskursen.
I
bruttolønssituationen er spørgsmålet dog for det første, hvornår selskabet
anses at have afstået aktierne og dernæst om aktierne kan anses for afstået
til
en pris under markedsprisen.
Der er ingen
tvivl om, at selskabet først overdrager aktierne fysisk til medarbejderne
ultimo 2007, og at medarbejderne ikke har aktionærrettigheder før dette
tidspunkt. Skattemæssigt anses medarbejderne i henhold til praksis (se
ovenfor)
for at have erhvervet aktierne til kursen på accepttidspunktet/udlodningen,
og
er også gået ned i løn med et tilsvarende beløb. Medarbejderne må derfor
anses
for at betale markedskursen for aktierne på accepttidspunktet.
Såfremt
selskabet skattemæssigt først anses at afstå aktierne på det faktiske
overdragelsestidspunkt
kan aktiekursen dog både være faldet og steget i den mellemliggende periode.
Hvis kursen er steget, anses selskabet for at have afstået aktierne til
underkurs, hvorfor den skattemæssige afståelsessum efter ABL § 26, stk. 2
skal
opgøres til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Hvis kursen derimod er
faldet, anses selskabet ikke for at have afstået aktierne til underkurs, og
reglen i ABL § 26, stk. 2 skal ikke finde anvendelse. Den skattemæssige
afståelsessum
bliver derfor i denne situation den faktiske afståelsessum (markedskursen på
accepttidspunktet).
En sådan
opgørelsesform stiller således selskabet fuldstændig vilkårligt med hensyn
til
avanceopgørelsen. Spørger mener derfor der i bruttolønssituationen efter
afgørelsen
SKM2004.415.LR
må kunne lægges til grund, at der er tale om et lukket system, hvorefter
selskabet skattemæssigt anses for at have disponeret over (afstået) aktierne
allerede på accepttidspunktet (medarbejderens retserhvervelsestidspunkt efter
afgørelsen), idet selskabet enten er forpligtet til at levere aktierne til
medarbejderne,
eller betale en kontant kompensation (til fratrådte medarbejdere, for så vidt
de ikke på dette tidspunkt er berettigede ansættelsesretligt til at modtage
aktier). Aktier, der overdrages til medarbejderne bør således anses afstået
af
selskabet på accepttidspunktet til acceptkursen (hvorefter salget ikke
udløser
beskatning i selskabet), medens aktier der undtagelsesvist ikke overdrages
til
medarbejderne, men i stedet afstås i markedet til finansiering af betalingen
af
den kontante kompensation, behandles efter de almindelige regler for så vidt
angår afståelsestidspunkt og -kurs.
Supplerende
bemærkninger til spørgsmål 2.
Selskabets
repræsentant har oplyst, at selskabets udenlandske filialer er
repræsentationskontorer i 10 forskellige lande med til sammen 96 ansatte.
Selskabets
repræsentant har anført, at antallet af medarbejdere på hvert enkelt
repræsentationskontor er så beskedent, at omkostninger og tidsforbrug ved
etableringen af ordningen for disse kontorer i et endnu større omfang (end en
eventuel etablering i datterselskabslandene) står i misforhold til
omkostningerne for medarbejderaktieordningen i sin helhed.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Det er en
betingelse for skattefritagelse efter ligningslovens §
7 A
stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller
obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden, jf.
ligningslovens
§
7 A, stk. 2.
Begrænsninger,
der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.
I den konkrete
situation ønskes ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber ikke
omfattet
af ordningen og spørgsmålet er, om de ansatte i selskabets udenlandske
datterselskaber
kan
holdes ude for ordningen.
Begrebet
"ansatte i virksomheden" er ikke defineret i bestemmelsen eller
forarbejderne.
Det er
nødvendigt at fastlægge, hvorledes begrebet "ansatte i
virksomheden"
som anvendes i ligningslovens §
7 A, stk. 2 skal
fortolkes.
Det hensyn der
ligger bag betingelsen om, at adgangen til at erhverve aktier eller
obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden,
jf.
ligningslovens §
7 A, stk. 2., er
som det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt.
3.4,
at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.
I bindende svar af 22. august 2006 (
SKM2006.514.SR
)
har Skatterådet bekræftet, at der er valgfrihed med hensyn til om et selskab
skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske datter og
datterdatterselskaber
at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §
7 A.
Det fremgår af
afgørelsen, at det er SKATs opfattelse, at bestemmelsens nuværende ordlyd,
efter ophævelsen af definitionen af selskabets ansatte i forbindelse med
lovændringen i 2003, giver mulighed for, at begrebet "ansatte i
virksomheden"
kan fortolkes på flere måder.
Skatterådet
tiltrådte i afgørelsen SKAT's indstilling til, at Skatterådet på dette punkt
foretager en ændring af praksis, således at der er valgfrihed med hensyn til
om
et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets datterselskaber i udlandet at
deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §
7 A.
Indstillingen er
endvidere begrundet med følgende:
"Hensynet
til, at virksomheder kan tilpasse aflønningsformen efter de regler, der
gælder
i den nationalstat, hvor arbejdsgiverselskabet er beliggende, taler på
afgørende måde for at fortolke begrebet "ansatte" lempeligt. De
danske skatteregler bør således som udgangspunkt være de ansatte
uvedkommende,
som ikke er skattepligtige til Danmark."
Det indstilles,
at spørgsmålet besvares med ja.
Ad spørgsmål 2.
I den konkrete
situation ønskes ansatte i selskabets udenlandske filialer ikke omfattet af
ordningen
og spørgsmålet er, om de ansatte i selskabets udenlandske filialer
kan
holdes ude for ordningen.
De samme hensyn,
som taler for at fortolke begrebet "ansatte i virksomheden"
lempeligt
i forhold til ansatte i udenlandske datterselskaber, gør sig gældende for
ansatte i udenlandske filialer. De danske skatteregler bør således som
udgangspunkt være de ansatte uvedkommende, som ikke er skattepligtige til
Danmark."
Det er SKAT's
vurdering, at hensynet bag betingelsen ikke tilsidesættes, når en ordning
alene
tilbydes de ansatte i det danske selskab og de ansatte i selskabets
udenlandske
filialer ikke er omfattet af ordningen.
Det er derfor
SKAT's opfattelse, at det er muligt, at etablere en ordning, hvor der
tildeles
ansatte i et dansk selskab samt selskabets filialer beliggende i Danmark
aktier
i selskabet, selvom ordningen ikke står åben for de ansatte i selskabets
udenlandske filialer.
SKAT indstiller derfor, at praksis ændres, således at der er
valgfrihed
med hensyn til om et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske
filialer at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens §
7 A.
Det indstilles at spørgsmålet
besvares med ja.
Ad Spørgsmål 3.
Ved
medarbejderens senere salg efter ophør af båndlæggelsesperioden anses
medarbejderaktier som er erhvervet vederlagsfrit, skattemæssigt for anskaffet
til handelsværdien på tildelingstidspunktet. Som udgangspunkt er det således
værdien på
tildelingstidspunktet
der læggen til grund ved opgørelsen af
en eventuel skattepligtig fortjeneste, jf. TfS 1995.684.
I det omfang den
ansatte er blevet beskattet af værdien af udlodningen, anses den værdi af
aktierne,
der er lagt til grund for beskatningen på udlodningstidspunktet, for
anskaffelsessummen for aktierne, jf. ligningsvejledningen afsnit A.B.1.10.2.
Indkomstfritagelsen
omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 20.900 kr. (2006) årligt til
hver ansat og som udgangspunkt opgøres værdien af aktierne på tidspunktet for
udlodningen.
I
SKM2004.415.LR
(TfS 2004.833) tiltræder Ligningsrådets SKAT's indstilling om, at
udgangspunktet
må være, at der ved beregningen af det maksimale antal aktier, den enkelte
medarbejder kan erhverve, tages udgangspunkt i aktiernes handelskurs på det
tidspunkt, hvor der indgås en endelig aftale om, at medarbejderen erhverver
de
endelige aktier. Efter afgørelsen kan vurderingen af, om beløbsgrænsen er
overholdt, ske med udgangspunkt i gennemsnittet af alle handler på den dag,
hvor den enkelte medarbejder accepterer tilbuddet om at deltage i ordningen,
oprundet
til nærmest kurs.
Det er oplyst,
at aktiekursen på datoen for medarbejderens accept af ordningen (november
2006)
vil være udgangspunktet for beregning af det maksimale antal aktier, som
udloddes til den enkelte ansatte. Da medarbejderne kan indgå aftale med
selskabet om modtagelse af gratisaktier til en værdi af 10.000 kr. eller
20.000
kr., vil der ikke ske beskatning af værdien af udlodningen.
Det er således
værdien på
tildelingstidspunktet
der skal læggen til grund ved
opgørelsen af en eventuel skattepligtig fortjeneste.
Tildelingstidspunktet
er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning med
mindre
bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald
er
tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om,
at
der skal tildeles aktier.
Der er
imidlertid knyttet en betingelse til tildelingen, nemlig medarbejderens
accept
af en aftale om lønreduktion. Betingelsen om medarbejderens accept af en
aftale
om lønnedgang må anses for en betingelse af suspensiv karakter, der udskyder
retserhvervelsen til tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om
lønnedgang.
At
retserhvervelsen udskydes til medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang
medfører efter SKAT's opfattelse, at det er værdien på dette senere tidspunkt
der skal læggen til grund ved opgørelsen af en eventuel skattepligtig
fortjeneste.
Der indstilles
at spørgsmålet besvares med ja.
Ad spørgsmål 4.
a)
driftsomkostningen
Selskabet kan
fratrække udbytteandele, der udloddes, som almindelige driftsomkostninger,
jf.
SL § 6, littra a.
Efter de
almindelige principper for indkomstopgørelsen følger det, at fradrag efter
SL § 6, stk. 1
, litra a, forudsætter efter praksis, at der
er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
og at beløbet kan opgøres endeligt, hvorimod der normalt ikke stilles krav
om,
at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.
Da der på
tidspunktet for medarbejderens accept af ordningen opstår en endelig retlig
forpligtigelse for Selskabet, og da beløbet kan opgøres endeligt, det er
SKATs
opfattelse at accepttidspunktet i november 2006 tilsvarende anvendes ved
selskabets opgørelse af driftsomkostningen.
b) aktieavancen
eller -tabet?
Selskabets
avanceopgørelse
Fra den 31. maj
2003 sker opgørelsen af avancen ved selskabets afståelse af aktier som led i
en
medarbejderordning i henhold til ABL § 26, stk. 2, hvorefter aktierne anses
for
afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, såfremt selskabet i
henhold til SL § 6, stk. 1 littra a, kan fradrage forskellen mellem aktiernes
handelsværdi og afståelsessummen.
Det er afgørende
for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, at der foreligger en endelig og
bindende aftale om afståelsen, jf. LV afsnit
S.G.2.5
.
Da der på
tidspunktet for medarbejderens accept af ordningen opstår en endelig retlig
forpligtigelse for selskabet er det SKATs opfattelse at accepttidspunktet i
november 2006 tilsvarende anvendes ved selskabets avanceopgørelsen.
Der indstilles
at spørgsmålet besvares med ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet er
enig i indstillingen og begrundelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmål om aftale vedrørende medarbejderaktier. — Jyske Bank Det finansielle ankenævn · 3. juni 2008
- Medarbejderobligationsordning Retsinformation · 18. juli 2007
- Handelskurs, børsnoterede aktier Retsinformation · 26. september 2000
- Båndlæggelse af medarbejderaktier Retsinformation · 28. september 2000
- Medarbejderaktieordning gratisaktier udlodningstidspunkt Retsinformation · 8. juli 2002
- Skattefrihed for gaver efter ligningslovens § 7 a. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Medarbejderaktier/obligationer kombineret med aftale om kontantlønsnedgang Retsinformation · 20. juli 2007
- Medarbejderobligationer udenlandske datterselskaber - garanti mindsterente - kontantlønsnedgang Retsinformation · 25. august 2006
- Medarbejderobligationer udenlandske datterselskaber garanti mindsterente - kontantlønsnedgang Retsinformation · 25. august 2006
- Medarbejderaktier - bruttotrækordning Retsinformation · 26. oktober 2004
- Medarbejderobligationer med garanti Retsinformation · 8. november 2008
- Medarbejderobligationer/kontantlønsnedgang Retsinformation · 17. november 2006