Landsskatteretskendelse vedr. Arbejdsværelse i hjemmet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Arbejdsværelse i hjemmet
Klagen vedrører fradrag for
udgifter til arbejdsværelser i hjemmet.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har godkendt
fradrag med 1.968 kr.
Klageren har selvangivet
fradrag med 14.000 kr.
Landsskatteretten godkender
fradrag med i alt 3.936 kr.
Skatteankenævnet har godkendt
nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 327 kr.
Landsskatteretten godkender
nedsættelse med i alt 1.421 kr.
Sagens oplysninger
Klageren er uddannet musiker
og har siden 1973 arbejdet som professionel herunder som komponist,
kapelmester, jazzpianist og arrangør. Klageren driver sin musikvirksomhed som
selvstændig virksomhed og havde i indkomståret 2000 honorarindtægter for
390.709 kr.
Virksomheden omfatter
optrædener som pianist og kapelmester, musikindspilning som pianist og
komponist, forberedelse til optrædener og indspilning, herunder egen øvelse
og
øvelse med andre musikere. Derudover er klageren medlem af diverse
bestyrelser
i musikforeninger samt formand for en forening.
I 1999 flyttede klageren til
en større bolig i X, hvorfra musikvirksomheden blev udøvet. Klageren har boet
Læs alt
alene i huset med undtagelse af jævnlige besøg af en søn. I ejendommen har
klageren indrettet et lydstudie i kælderen. I stueetagen har klageren anvendt
husets oprindelige soveværelse til kontor og nodeværelse, ligesom rummet blev
anvendt til opbevaring af materiale til noder, leksika, partiturer af
klassiske
værker og musicals, manuskripter til teaterstykker, masterbånd på spoler og
digitale medier, samt en cd- og grammofonpladesamling. I husets oprindelige
opholdsstue har klageren placeret et flygel på 1,8 m x 1,55 m sammen med sine
øvrige musikinstrumenter.
Ejendommen indeholder ud over
de nævnte rum et soveværelse, en stue, et køkken og et badeværelse i
stueplan,
samt to disponible rum og et vaske- og tørrerum i kælderen.
Ejendommen udgør et areal på
97 m2 i både stueplan og kælder, samt garage/udhus på 16 m2. Lydstudiets
areal
er på 13,5 m2, ligesom kontoret også er på 13,5 m2. Flygelstuens areal er af
klageren skønnet til 20 m2. Det samlede beboede areal udgør dermed 194 m2. I
ejendomsvurderingen er arealet i stueplan indgået med 100 %, mens kælderen er
indgået med 30 % og garage/udhus med 10 %. Det vægtede areal udgør dermed 128
m2.
Ejendomsværdiskatten var i
2000 10.400 kr.
Klageren fraflyttede
ejendommen i X i indkomståret 2002.
Skatteankenævnets afgørelse
Der er godkendt fradrag med
1.968 kr., samt nedslag i ejendomsværdiskatten med 327 kr.
Det godkendte fradrag svarer
til 7 % af de samlede omkostninger som fradrag for lydstudiet i kælderen.
Fradraget er begrænset til udgifter til el, varme og vand, hvorfor klagerens
opgørelse af omkostninger ikke lægges til grund. Nedslaget i
ejendomsværdiskatten svarer til 3,16 % af ejendommens vægtede areal.
Der er efter Højesterets dom
i UfR 1960.107 H i skatteretlig praksis udviklet en endog særdeles stram
praksis vedrørende muligheden for at foretage fradrag for lokaler i eget
hjem.
Således er det et krav, at de anvendte lokaler er indrettet på en sådan måde,
at
muligheden for privat anvendelse er udelukket. Det er altså ikke, hvorvidt et
lokale faktisk er blevet anvendt privat, der er afgørende, men derimod om der
blot har været mulighed for det. I praksis indebærer dette, at et lokale skal
være specielt indrettet for, at privat anvendelse anses for udelukket. For
kontorlokaler er der kun i undtagelsestilfælde blevet godkendt fradrag, når
det
blev dokumenteret, at den tidsmæssige anvendelse af lokalet var så intensiv,
at
privat anvendelse i realiteten var udelukket.
Med hensyn til kontorlokalet
er der ikke tvivl om, at lokalet anvendes i væsentlig udstrækning i
forbindelse med klagerens administrative opgaver i sin virksomhed. Lokalet er
dog indrettet som et almindeligt kontorlokale uden specialindretning af nogen
art, ligesom intensiteten af klagerens arbejde i lokalet ikke udelukker
privat
anvendelse.
Ud fra det givne
billedmateriale og klagerens beskrivelser af indretningen af flygelstuen må
lokalet i skatteretlig henseende ligeledes anses som anvendeligt til private
formål.
Der kan således kun godkendes
fradrag for lydstudiet i kælderen, men ikke for kontorlokalet eller
flygelstuen.
Forbruget er på baggrund af
et skøn ud fra klagerens bilag opgjort til 28.120 kr. Heraf kommer 9.100 kr.
fra el, 16.186 kr. fra olie og 2.834 kr. fra vand. Et fradrag på 7 % er
således
1.968 kr.
Der er henvist til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt UfR 1961.107 H, TfS 1996.55 og
TfS
1998.692.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om
fradrag for udgifter på 14.000 kr., samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten
med 25 %.
Klageren er en alsidig
musiker, der varetager mange forskelligartede arbejdsopgaver. Da arbejdet er
alsidigt, kræver de forskellige opgaver forskellige måder at løse opgaverne
på,
og der stilles forskellige krav til de lokaler, hvori klageren udfører sit
arbejde.
Som komponist anvender
klageren sit flygel som værktøj. Arbejdet bliver udelukkende udført ved hans
eget flygel placeret i flygelstuen. For at et stort flygel skal lyde godt,
skal
det have plads omkring sig, og derfor kan flyglet ikke placeres i et lille
rum
eller et rum fyldt med mange effekter. Klageren foretager også sin
forberedelse
til arbejdet som kapelmester i flygelstuen. Dette kræver både egen
forberedelse og prøver med andre musikere. Det er naturligt, at klageren som
kapelmester har haft musikere til øvning i sine lokaler, hvor musikerne selv
medbringer sine instrumenter. Endvidere er flyglet klagerens øveredskab i
arbejdet som pianist. Klageren øver dagligt på flyglet.
Klageren anvender kontoret i
sit arbejde som arrangør. Ydermere er udstyr anvendt i musikarrangementerne
for
at få lyden til at lyde godt anbragt i kontoret. Dette udstyr er bl.a.
forstærkeranlæg, mixer, højttalere og lyd-moduler. Klageren varetager desuden
sit bestyrelsesarbejde for diverse musikforeninger, samt kontorarbejde
omfattende bl.a. booking af grupper, skrivning af ansøgninger, besvarelse af
mails og vedligeholdelse af hjemmeside i kontoret.
Ud fra denne beskrivelse af
arbejdsopgaverne ses det, at klagerens arbejdsværelser i væsentlig omfang
anvendes som hans hovedarbejdssted indenfor hans normale arbejdstid. Der
henvises her til SKM2003.488.H, hvor Højesteret udtaler, at det ikke er
muligheden for privat anvendelse, der er afgørende for, om der kan godkendes
fradrag. I udtalelsen tages der udgangspunkt i, at et kontor kan benyttes
privat, når det er beliggende i et privat hjem, men at det afgørende for
fradrag er den erhvervsmæssige benyttelse af kontoret.
Klageren benytter i perioder
sine arbejdsværelser 70-80 timer om ugen. Købet af ejendommen gav klageren
større frihed, og han benyttede værelserne på alle tider af døgnet. Klagerens
arbejdsform er ikke traditionel for musikere, og han har også brug for et
sted,
hvor han kan komponere musik.
Ved beregningen af fradraget
skal der tages hensyn til det vægtede areal, således at der er tale om en
erhvervsmæssig del på 25 %. Der skal følgelig også ske et nedslag i
ejendomsværdiskatten med 25 %.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære
afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar
forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Dette
kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af
virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift,
som
er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Efter praksis er fradrag for
udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at
arbejdets
art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse,
der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.
Det anses ikke for godtgjort,
at klagerens flygelstue udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er henset
til
rummets indretning og placering i forhold til ejendommens øvrige rum. Det
anses
ikke for godtgjort, at flygelstuen har skiftet karakter, således at stuen
adskiller sig fra et almindeligt opholdsrum, og rummet anvendes ikke i et
sådant omfang, at det er uegnet til privat anvendelse.
Det må anses for godtgjort,
at klagerens kontor udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er herved lagt
vægt på, at virksomheden er klagerens eneste indtægtskilde, og at den drives
fra klagerens bolig. Arten og omfanget af arbejdet gør derfor, at klageren
anvender kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den
selvstændige virksomhed. Kontoret anses derfor for uegnet til privat
anvendelse.
Arealet af kontoret er på
13,5 m2. Kontoret udgør således 7 % af det samlede boligareal og 10,5 % af
det
vægtede areal.
Landsskatteretten godkender
fradrag med i alt 3.936 kr. og nedsætter ejendomsværdiskatten med i alt
1.421kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har fradragsret for udgifter til "termination fee", som selskabet har betalt til en udenlandsk virksomhed som erstatning for ekstraordinær opsigelse af en licens- og distributionsaftale Domsdatabasen · 16. januar 2015
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse sagkyndig bistand - medholdsvurdering Retsinformation · 6. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for udgifter til lokaler der anvendes som kontor Retsinformation · 30. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. kontor i privatbolig Retsinformation · 26. september 2006
- Skattefradrag for musiklærers øve- og musiklokale i eget hjem. Retsinformation · 25. juni 2003
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- 98/731/EF: Kommissionens afgørelse af 11. december 1998 i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 om Section 110(5) i USA's »Copyright Act« (meddelt under nummer K(1998) 4033) EU-lovgivning · 11. december 1998