Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Arbejdsværelse i hjemmet

KEN nr 9875 af 25/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Arbejdsværelse i hjemmet

Klagen vedrører fradrag for

udgifter til arbejdsværelser i hjemmet.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har godkendt

fradrag med 1.968 kr.

Klageren har selvangivet

fradrag med 14.000 kr.

Landsskatteretten godkender

fradrag med i alt 3.936 kr.

Skatteankenævnet har godkendt

nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 327 kr.

Landsskatteretten godkender

nedsættelse med i alt 1.421 kr.

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet musiker

og har siden 1973 arbejdet som professionel herunder som komponist,

kapelmester, jazzpianist og arrangør. Klageren driver sin musikvirksomhed som

selvstændig virksomhed og havde i indkomståret 2000 honorarindtægter for

390.709 kr.

Virksomheden omfatter

optrædener som pianist og kapelmester, musikindspilning som pianist og

komponist, forberedelse til optrædener og indspilning, herunder egen øvelse

og

øvelse med andre musikere. Derudover er klageren medlem af diverse

bestyrelser

i musikforeninger samt formand for en forening.

I 1999 flyttede klageren til

en større bolig i X, hvorfra musikvirksomheden blev udøvet. Klageren har boet

Læs alt

alene i huset med undtagelse af jævnlige besøg af en søn. I ejendommen har

klageren indrettet et lydstudie i kælderen. I stueetagen har klageren anvendt

husets oprindelige soveværelse til kontor og nodeværelse, ligesom rummet blev

anvendt til opbevaring af materiale til noder, leksika, partiturer af

klassiske

værker og musicals, manuskripter til teaterstykker, masterbånd på spoler og

digitale medier, samt en cd- og grammofonpladesamling. I husets oprindelige

opholdsstue har klageren placeret et flygel på 1,8 m x 1,55 m sammen med sine

øvrige musikinstrumenter.

Ejendommen indeholder ud over

de nævnte rum et soveværelse, en stue, et køkken og et badeværelse i

stueplan,

samt to disponible rum og et vaske- og tørrerum i kælderen.

Ejendommen udgør et areal på

97 m2 i både stueplan og kælder, samt garage/udhus på 16 m2. Lydstudiets

areal

er på 13,5 m2, ligesom kontoret også er på 13,5 m2. Flygelstuens areal er af

klageren skønnet til 20 m2. Det samlede beboede areal udgør dermed 194 m2. I

ejendomsvurderingen er arealet i stueplan indgået med 100 %, mens kælderen er

indgået med 30 % og garage/udhus med 10 %. Det vægtede areal udgør dermed 128

m2.

Ejendomsværdiskatten var i

2000 10.400 kr.

Klageren fraflyttede

ejendommen i X i indkomståret 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er godkendt fradrag med

1.968 kr., samt nedslag i ejendomsværdiskatten med 327 kr.

Det godkendte fradrag svarer

til 7 % af de samlede omkostninger som fradrag for lydstudiet i kælderen.

Fradraget er begrænset til udgifter til el, varme og vand, hvorfor klagerens

opgørelse af omkostninger ikke lægges til grund. Nedslaget i

ejendomsværdiskatten svarer til 3,16 % af ejendommens vægtede areal.

Der er efter Højesterets dom

i UfR 1960.107 H i skatteretlig praksis udviklet en endog særdeles stram

praksis vedrørende muligheden for at foretage fradrag for lokaler i eget

hjem.

Således er det et krav, at de anvendte lokaler er indrettet på en sådan måde,

at

muligheden for privat anvendelse er udelukket. Det er altså ikke, hvorvidt et

lokale faktisk er blevet anvendt privat, der er afgørende, men derimod om der

blot har været mulighed for det. I praksis indebærer dette, at et lokale skal

være specielt indrettet for, at privat anvendelse anses for udelukket. For

kontorlokaler er der kun i undtagelsestilfælde blevet godkendt fradrag, når

det

blev dokumenteret, at den tidsmæssige anvendelse af lokalet var så intensiv,

at

privat anvendelse i realiteten var udelukket.

Med hensyn til kontorlokalet

er der ikke tvivl om, at lokalet anvendes i væsentlig udstrækning i

forbindelse med klagerens administrative opgaver i sin virksomhed. Lokalet er

dog indrettet som et almindeligt kontorlokale uden specialindretning af nogen

art, ligesom intensiteten af klagerens arbejde i lokalet ikke udelukker

privat

anvendelse.

Ud fra det givne

billedmateriale og klagerens beskrivelser af indretningen af flygelstuen må

lokalet i skatteretlig henseende ligeledes anses som anvendeligt til private

formål.

Der kan således kun godkendes

fradrag for lydstudiet i kælderen, men ikke for kontorlokalet eller

flygelstuen.

Forbruget er på baggrund af

et skøn ud fra klagerens bilag opgjort til 28.120 kr. Heraf kommer 9.100 kr.

fra el, 16.186 kr. fra olie og 2.834 kr. fra vand. Et fradrag på 7 % er

således

1.968 kr.

Der er henvist til

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt UfR 1961.107 H, TfS 1996.55 og

TfS

1998.692.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om

fradrag for udgifter på 14.000 kr., samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten

med 25 %.

Klageren er en alsidig

musiker, der varetager mange forskelligartede arbejdsopgaver. Da arbejdet er

alsidigt, kræver de forskellige opgaver forskellige måder at løse opgaverne

på,

og der stilles forskellige krav til de lokaler, hvori klageren udfører sit

arbejde.

Som komponist anvender

klageren sit flygel som værktøj. Arbejdet bliver udelukkende udført ved hans

eget flygel placeret i flygelstuen. For at et stort flygel skal lyde godt,

skal

det have plads omkring sig, og derfor kan flyglet ikke placeres i et lille

rum

eller et rum fyldt med mange effekter. Klageren foretager også sin

forberedelse

til arbejdet som kapelmester i flygelstuen. Dette kræver både egen

forberedelse og prøver med andre musikere. Det er naturligt, at klageren som

kapelmester har haft musikere til øvning i sine lokaler, hvor musikerne selv

medbringer sine instrumenter. Endvidere er flyglet klagerens øveredskab i

arbejdet som pianist. Klageren øver dagligt på flyglet.

Klageren anvender kontoret i

sit arbejde som arrangør. Ydermere er udstyr anvendt i musikarrangementerne

for

at få lyden til at lyde godt anbragt i kontoret. Dette udstyr er bl.a.

forstærkeranlæg, mixer, højttalere og lyd-moduler. Klageren varetager desuden

sit bestyrelsesarbejde for diverse musikforeninger, samt kontorarbejde

omfattende bl.a. booking af grupper, skrivning af ansøgninger, besvarelse af

mails og vedligeholdelse af hjemmeside i kontoret.

Ud fra denne beskrivelse af

arbejdsopgaverne ses det, at klagerens arbejdsværelser i væsentlig omfang

anvendes som hans hovedarbejdssted indenfor hans normale arbejdstid. Der

henvises her til SKM2003.488.H, hvor Højesteret udtaler, at det ikke er

muligheden for privat anvendelse, der er afgørende for, om der kan godkendes

fradrag. I udtalelsen tages der udgangspunkt i, at et kontor kan benyttes

privat, når det er beliggende i et privat hjem, men at det afgørende for

fradrag er den erhvervsmæssige benyttelse af kontoret.

Klageren benytter i perioder

sine arbejdsværelser 70-80 timer om ugen. Købet af ejendommen gav klageren

større frihed, og han benyttede værelserne på alle tider af døgnet. Klagerens

arbejdsform er ikke traditionel for musikere, og han har også brug for et

sted,

hvor han kan komponere musik.

Ved beregningen af fradraget

skal der tages hensyn til det vægtede areal, således at der er tale om en

erhvervsmæssig del på 25 %. Der skal følgelig også ske et nedslag i

ejendomsværdiskatten med 25 %.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er

anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære

afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar

forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Dette

kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af

virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift,

som

er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er fradrag for

udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at

arbejdets

art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse,

der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Det anses ikke for godtgjort,

at klagerens flygelstue udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er henset

til

rummets indretning og placering i forhold til ejendommens øvrige rum. Det

anses

ikke for godtgjort, at flygelstuen har skiftet karakter, således at stuen

adskiller sig fra et almindeligt opholdsrum, og rummet anvendes ikke i et

sådant omfang, at det er uegnet til privat anvendelse.

Det må anses for godtgjort,

at klagerens kontor udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er herved lagt

vægt på, at virksomheden er klagerens eneste indtægtskilde, og at den drives

fra klagerens bolig. Arten og omfanget af arbejdet gør derfor, at klageren

anvender kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den

selvstændige virksomhed. Kontoret anses derfor for uegnet til privat

anvendelse.

Arealet af kontoret er på

13,5 m2. Kontoret udgør således 7 % af det samlede boligareal og 10,5 % af

det

vægtede areal.

Landsskatteretten godkender

fradrag med i alt 3.936 kr. og nedsætter ejendomsværdiskatten med i alt

1.421kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter