Spring til indhold

Retsinformation

Faste driftssteder i udlandet territorialbeskatning undtagelser fra territorialbeskatningen

AFG nr 9864 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Faste driftssteder i udlandet –

territorialbeskatning – undtagelser fraterritorialbeskatningen

Spørgsmål

1 (a).

Kan

Skatterådet bekræfte, at begrebet "anden international aftale" i

SEL § 8, stk.2, 3. pkt. alene omfatter aftaler, hvor Kongeriget Danmarks

regering, eller en anerkendt national organisation, som repræsenterer Danmark

(eksempelvis Danida), indgår som aftalepart.

1 (b).

Såfremt Skatterådet svarer afkræftende

på spørgsmål 1 (a), er Skatterådet i så fald af den opfattelse, at

bistandsaftaler,

hvor udenlandske støtteorganisationer, eksempelvis the World Bank, The

African

Development Bank etc. indgår som aftalepart, er omfattet af ordlyden

"anden international aftale" efter SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

2.

En gennemgang

af

de bilaterale aftaler indgået mellem Kongeriget Danmarks regering og de

bistandsmodtagende

lande viser, at modtagerlandet fraskriver sig beskatningsretten. Kan

Skatterådet bekræfte, at dette ikke sidestilles med en aftale, der

tildeler Danmark beskatningsretten

, jf.

ordlyden i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

3 (a).

Det forudsættes, at der er tale om en

bistandsaftale, der er indgået med en stat eller et statsligt organ, og at

Læs alt

modtagerstaten har fraskrevet sig beskatningsretten. Hvis modtagerstaten

beskatter i strid med aftalen, kan Skatterådet så bekræfte, at Danmark i

denne

situation ikke får tildelt beskatningsretten, som forudsat i

undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. punktum?

3 (b).

I bistandslignende projekter, der ikke

er omfattet af spørgsmål

3 (a), er det ikke ualmindeligt, at

kontrahenten betaler eventuelle skatter krone for krone. Der kan eksempelvis

være tale om en aftale indgået mellem A A/S og Pakistan, hvor kontrahenten

skal

bære alle A A/S' skatteomkostninger. Kan Skatterådet bekræfte, at aftaler,

hvor

kontrahenten hæfter for selskabets skatteudgift i projektlandet ikke er

ensbetydende med, at Danmark får tildelt beskatningsretten, som forudsat

efter

undtagelsesbestemmelsen i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

4.

Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S har mulighed for

lempelse for indkomstskatter betalt i udlandet efter ligningslovens § 33 i

tilfælde, hvor Danmark og projektlandet ikke har indgået nogen DBO, og hvor

Danmark, i modsætning til projektlandet, ikke anser projektaktiviteten som et

fast driftssted.

5.

I den omvendte situation, hvor Danmark anser

aktiviteten som et fast driftssted, er Skatterådet så enig i, at det faste

driftssted ikke vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SEL § 8, stk.

2,

3. pkt., uanset om projektlandet anser det som et fast driftssted eller ej.

Svar

Ad spørgsmål

1 a

). Se SKATs indstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 1

b). Se SKATs indstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål

2. Nej

Ad spørgsmål

3 a

). Nej

Ad Spørgsmål 3

b). Ja

Ad spørgsmål

4. Ja

Ad

spørgsmål 5. Ja

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Lov nr. 426 af

6. juni 2005 ændrer grundlaget for beskatning af faste driftssteder, idet et

territorialprincip indføres til erstatning for globalindkomstprincippet.

Principændringen har den konsekvens, at udenlandske faste driftssteder fra og

med indkomståret 2005, som udgangspunkt, ikke længere skal medgå i dansk

beskatning, jf. SEL § 8, stk. 2, 1. pkt.

Lovgiver har dog

indføjet en undtagelse til dette udgangspunkt, jf. SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

idet 1. pkt. ikke omfatter indkomst, hvor Danmark i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

en

anden international aftale

er tildelt beskatningsretten (herefter

undtagelsesbestemmelsen).

Det er

afgrænsningen af denne undtagelsesbestemmelse, der ønskes præciseret i et

bindende svar. Sagt med andre ord, der ønskes med nedenstående spørgsmål at

afgrænse rækkevidden af ordlyden "anden international aftale, som

tildeler

Danmark beskatningsretten".

Endvidere ønskes

en afklaring af nogle konkrete problemstillinger, som indførelsen af

territorialprincippet

har givet anledning til, herunder risikoen for dobbeltbeskatning, jf. nærmere

nedenfor.

A A/S er en

ledende international rådgivningsvirksomhed, der bl.a. gennemfører projekter

indenfor

ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. En stor del af selskabets

aktiviteter

foregår i udlandet, og da projekterne ofte er af længere varighed vil et

udenlandsk projekt ofte udløse et fast driftssted.

Bistands- og

infrastrukturprojekter

En betydelig del

af selskabets opgaveportefølje vedrører bistands- og infrastrukturprojekter i

en lang række lande, blandt andet støttet af midler fra Danida, EU eller

internationale støtteorganisationer som eksempelvis the World Bank, the

African

Development Bank, North American Development Bank, etc. (herefter samlet

betegnet støtteorganisationer).

Det er særligt A

A/S' engagement i bistands- og infrastrukturprojekter, der nødvendiggør en

præcisering

af undtagelsesbestemmelsen, idet bemærkningerne til Lov nr. 426 af 6. juni

2005

i et eksempel specifikt nævner "u-landsbistandsaftaler":

"[SEL § 8,

stk. 2,1. pkt. skal] ikke finde anvendelse, hvis anden international aftale

end

en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tildelt beskatningsretten til Danmark.

Der kan eksempelvis være tale om en u-landsbistandsaftale, hvor det

pågældende

udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade

at

beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet".

Det er helt

sædvanligt, at støtteorganisationer som led i indgåelsen af større

bistandsaftaler, forudsætter, at modtagerlandet fraskriver sig retten til

beskatning af arbejde udført for bistandsmidler, for derigennem at opnå

størst

mulig effekt og nytte af bistandsmidlerne i modtagerlandet, idet der er en

forventning om, at skattefrihed i modtagerlandet vil medføre, at

kontrahenterne

for arbejdets projekteringsudførelse og tilsyn vil tilbyde mere arbejde for

de

samme (støtte)penge.

I relation til

nedenstående spørgsmål, forudsættes det, hvis ikke andet er anført, at

modtagerlandet

har fraskrevet sig beskatningsretten.

I forbindelse

med bistandsprojekter støttet af Danida, har Udenrigsministeriet gennem årene

foranstaltet en lang række bilaterale aftaler indgået mellem Kongeriget

Danmarks regering og modtagerlandets regering, blandt andet med henblik på at

sikre Danida-projekter skattefrihed i modtagerlandet uanset om arbejdet

udføres

i modtagerlandet af en dansk rådgiver/entreprenør eller anden

rådgiver/entreprenør.

Aftalerne er

kendetegnet ved at sikre skattefrihed i modtagerlandet, men tildeler ikke i

sin

nuværende udformning Danmark beskatningsretten. Betingelserne for beskatning

efter undtagelsesbestemmelsen i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt. er derfor, efter

forespørgers opfattelse, ikke opfyldt.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad

1 (a)

Spørgsmål 1 har

til formål at fastslå, om den danske stats rolle som aftalepart er af

betydning

for afgrænsningen. Efter repræsentantens opfattelse følger det af ordlyden

"hvor Danmark i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt

beskatningsretten",

at bestemmelsen alene vedrører bilaterale aftaler,

hvor Danmark, eller en anerkendt national organisation, som repræsenterer

Danmark, er aftalepart.

Situationer,

hvor eksempelvis A A/S eller en udenlandsk støtteorganisation har forhandlet

sig til skattefrihed for støttemidler i et andet land, er efter

repræsentantens

opfattelse ikke omfattet af begrebet "anden international aftale, der

tildeler

Danmark beskatningsretten".

Det vil svare

til, at en aftale, eksempelvis indgået mellem en dansk rederivirksomhed og de

kinesiske myndigheder om bygning af nyt havneanlæg syd for Shanghai, mod at

rederiets faste driftssted i Kina fritages for beskatning de næste 10 år,

ligeledes vil falde ind under undtagelsesbestemmelsen i SEL § 8, stk. 2, 3.

pkt. Efter repræsentantens opfattelse vil der naturligvis ikke være tale om

en

"anden international aftale, som tildeler Danmark

beskatningsretten",

hvorfor eksemplet vil være omfattet af hovedreglen i SEL § 8, stk. 2.

Repræsentanten

mener derfor, at en "anden international aftale" forudsætter, at

aftalen indgås mellem nationale stater i modsætning til udenlandske

støtteorganisationer som eksempelvis Asian Development Bank .

Ad 1 (b)

Hvis Skatterådet

er uenig med ovenstående, og derfor imod repræsentantens forventning skulle

svare

benægtende til spørgsmål 1 (a), er formålet med spørgsmål 1 (b) at få

Skatterådet til at præcisere rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen, med

andre

ord hvorvidt en aftale indgået mellem et modtagerland og eksempelvis African

Development Bank, Asian Development Bank, European Investment Bank, the World

Bank Group eller det svenske SIDA, på nogen måde kan være omfattet af

ordlyden

"anden international aftale, som tildeler Danmark

beskatningsretten".

Det er

repræsentantens klare opfattelse, at en aftale indgået mellem eksempelvis

Asian

Development Bank (ADB) og Pakistan ikke omfattes af ordlyden "anden

international aftale, som tildeler Danmark beskatningsretten", dels

fordi

ADB ikke er en nationalstat, som er i stand til at indgå bilaterale aftaler,

dels fordi ingen af aftaleparterne vil have Danmark i tankerne og af samme

grund ikke under nogen omstændigheder vil tildele beskatningsretten til

Danmark.

Ad 2

Undtagelsesbestemmelsen

i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt. siger, at hovedreglen i 1. pkt. ikke omfatter

tilfælde,

hvor

Danmark

i henhold til en

dobbeltbeskatningsaftale eller anden international aftale

er tildelt beskatningsretten. Det vil med andre ord sige, at et

fast driftssted i udlandet kun omfattes af undtagelsesbestemmelsen i de

særlige

tilfælde, hvor Danmark gennem en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

anden international aftale har fået tildelt beskatningsretten.

OECD's

modeloverenskomst art. 7 tildeler ikke beskatningsretten til Danmark, men

derimod til projektlandet. Medmindre andet er aftalt vil

undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde derfor være begrænset til

tilfælde,

hvor anden international aftale tildeler Danmark beskatningsretten.

Efter en

almindelig ordlydsfortolkning kan en fraskrivelse af retten til beskatning

ikke

sidestilles med ordlyden i undtagelsesbestemmelsen, som forudsætter, at

Danmark

positivt tildeles beskatningsretten.

Størsteparten af

de aftaler, der er udfærdiget af Danida er formuleret efter den samme

skabelon

eller modelaftale. Ifølge denne modelaftale får Danmark ikke tildelt

beskatningsretten. Derimod fraskriver det bistandsmodtagende land sig retten

til beskatning. Danida-aftalerne vil derfor efter repræsentantens opfattelse,

ud fra en almindelig ordlydsfortolkning, ikke være omfattet af

undtagelsesbestemmelsen

i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

Det i

bemærkningerne til lov nr. 426 af 6. juni 2005 nævnte eksempel om en

"u-landsbistandsaftale, hvor det pågældende

udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade

at

beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet"

, vil

derfor ikke være omfattet af ordlyden i undtagelsesbestemmelsen, medmindre

den

pågældende u-landsbistandsaftale samtidig indeholder et afsnit, hvori Danmark

får tildelt beskatningsretten.

Efter

repræsentantens opfattelse kan eksemplet nævnt i lovens bemærkninger

simpelthen

ikke indfortolkes i ordlyden "anden international aftale, som tildeler

Danmark beskatningsretten." Bemærkningerne til loven skaber derfor

uklarhed omkring lovens rækkevidde, da ordlyden ikke kan fortolkes til

ligeledes at dække tilfælde, hvor bistandslandet undlader at beskatte den

danske

virksomhed. For at skabe overensstemmelse mellem lovens ord og bemærkningerne

til loven, bør bemærkningerne præciseres eller lovteksten ændres.

Ad 3(a)

A A/S har anført

følgende: Bistandsaftaler indgås med en stat eller et statsligt organ og som

tidligere anført fraskriver den stat, hvori arbejdet udføres, sig

beskatningsretten. Normalt vil der ikke være problemer, men i visse lande,

specielt Kina, sker det undertiden, at lokale myndigheder, i strid med

aftalen,

pålægger en indeholdelsesskat, typisk under henvisning til, at der er tale om

royalties.

A A/S finder

ikke, at Danmark i denne situation får tildelt beskatningsretten, som

forudsat

i undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. punktum.

Ad 3(b)

Det forhold, at

A A/S har aftalt, at A A/S skal modtage et honorar netto efter lokal skat,

forstået på den måde, at medkontrahenten i tilfælde af beskatning afholder

udgiften hertil (såkaldte gross-up aftaler), medfører efter repræsentantens

vurdering ikke, at A A/S herved er skattefri i det pågældende land. Aftalen

regulerer blot, hvem der reelt skal afholde udgiften til A A/S's lokale

skatter. Der er derfor efter repræsentantens opfattelse hverken tale om, at

modtagerlandet fraskriver sig beskatningsretten eller, at Danmark tildeles

beskatningsretten.

A A/S indgår

eksempelvis en aftale om udførelse af arbejde med et honorar på

100. A

A/S er skattepligtig af de 100 i det

pågældende land og skal derfor afregne lokal skat (eksempelvis 30) i det

pågældende land. Som følge af aftalen kan A A/S herefter gå til

medkontrahenten

og kræve "hæftelsen" indfriet, dvs forøge honoraret til 130 (eller

142,85, hvis hæftelsesbeløbet også skal friholdes for skat), således at A

A/S's

honorar (efter skat) er 100. Dette betyder ikke, at A A/S er skattefri i det

pågældende land; de har jo netop betalt 30 i lokal skat. At A A/S af den

årsag

kan forhøje sit honorar betyder heller ikke at A A/S er skattefri i det

pågældende land. Dette må efter repræsentantens opfattelse gælde uanset om

medkontrahenten er et lokalt regeringsorgan, kommune, amt, organisation eller

et privat foretagende.

Ad 4

I situationer, hvor

der mellem Danmark og projektlandet ikke er indgået nogen DBO, er der risiko

for, at de to lande vurderer projektaktiviteten forskelligt i relation til,

hvorvidt aktiviteten medfører fast driftssted.

Med indførelsen

af territorialprincippet i Danmark, er der risiko for dobbeltbeskatning, hvis

Danmark ikke anser projektaktiviteten som et fast driftssted, hvorimod

projektlandet vurderer aktiviteten som et fast driftssted. Herved skal

aktiviteten som udgangspunkt både beskattes i Danmark såvel som i

projektlandet.

Det er

repræsentantens opfattelse, at A A/S i denne situation kan opnå lempelse for

de

i udlandet betalte indkomstskatter, jf. ligningslovens § 33.

Ad 5

Omvendt er der

ligeledes risiko for, at Danmark efter lokale regler vurderer aktiviteten for

værende

et fast driftssted, hvorimod projektlandet når frem til det modsatte

resultat.

I denne situation vil udgangspunktet være, at aktiviteten hverken beskattes i

projektlandet eller i Danmark, jf. SEL § 8, stk. 2.

Efter

repræsentantens opfattelse bør skattepligten til Danmark vurderes uden

hensyntagen til lokale regler i projektlandet. Et fast driftssted bør derfor

være skattefrit efter SEL § 8, stk. 2 uafhængigt af projektlandets behandling

af projektaktiviteten. Skatterådet anmodes om at bekræfte, at et fast

driftssted i denne situation ikke vil være omfattet af

undtagelsesbestemmelsen

i SEL § 8, stk. 2, 3. pkt.

SKATs

indstilling og begrundelse

Selskabsskattelovens

§ 8, stk. 2, 1. pkt. har indført territorialprincippet i forhold til faste

driftssteder i udlandet. Dette betyder, at indkomsten i det faste driftssted

i

udlandet ikke medregnes ved den danske indkomstopgørelse.

Formålet med

selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt. ("1. pkt. omfatter ikke ...

eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale eller

anden international aftale er tildelt beskatningsretten") er at undgå

dobbelt ikke-beskatning.

En sådan dobbelt

ikke-beskatning ville være aktuel i de tilfælde, hvor det pågældende udland

ikke beskatter indkomsten.

I bemærkningerne

til lovforslaget anføres bl.a.: "Det betyder, at såfremt Danmark i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at Danmark har beskatningsretten

til

en byggeplads i udlandet, når arbejdet på byggepladsen varer 12 måneder eller

mindre, vil en byggeplads ikke udgøre et fast driftssted, førend arbejdet

varer

mere end 12 måneder.

Den foreslåede

bestemmelse skal ikke finde anvendelse, hvis anden international aftale end

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har tildelt beskatningsretten til Danmark. Der

kan eksempelvis være tale om en u-landsbistandsaftale, hvor det pågældende

udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade

at

beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet".

Ad spørgsmål

1 a

) og b)

Efter repræsentantens

opfattelse følger det af bestemmelsens ordlyd "hvor Danmark i henhold

til

en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt

beskatningsretten", at Danmark eller en anerkendt international

organisation, som repræsenterer Danmark (eksempelvis Danida) er aftalepart.

"International

aftale" er ikke et veldefineret begreb, men formålet med bestemmelsen -

at

undgå dobbelt ikke-beskatning, tilsiger en bredere forståelse af begrebet end

den, som repræsentanten har givet udtryk for.

Afgørende for,

om de udenlandske støtteorganisationer er omfattet af "anden

international aftale" i selskabsskattelovens § 8, stk. 3, 3. pkt. er

efter

SKATs opfattelse, om Danmark er medlem af den pågældende institution.

Repræsentanten

mener, at en aftale mellem eksempelvis Asian Development Bank (ADB) og

Pakistan

ikke omfattes af ordlyden "anden international aftale", dels fordi

ADB ikke er en nationalstat, der kan indgå bilaterale aftaler, dels fordi

ingen

af parterne har haft Danmark i tankerne.

Det er korrekt,

at Asian Development Bank ikke er en nationalstat, men Asian Development Bank

er ejet af (repræsenterer) 66 medlemslande, hvoraf et er Danmark. Dette

medfører efter SKATs opfattelse, at en aftale mellem eksempelvis banken og

Pakistan er omfattet af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt.

Danmark er også

medlem af f.eks. African Development Bank.

Det forhold, at

man ikke har haft Danmark i tankerne findes ikke at være relevant.

Beskatningsretten tilfalder det land, hvori den virksomhed, der udfører

arbejdet er hjemmehørende, i dette tilfælde Danmark for så vidt angår det

arbejde, der udføres af en eller flere danske virksomheder.

Ad spørgsmål 2

Det er korrekt,

at modtagerlandet i de nævnte aftaler fraskriver sig beskatningsretten og

ikke

direkte tildeler Danmark beskatningsretten. Dette er den teknik, der

anvendes,

men en strikt ordlydsfortolkning på basis af ordet "tildeler" må

afvises. En sådan ordlydsfortolkning ville være i strid med formålet med

bestemmelsen og der skal igen henvises til uddraget fra bemærkningerne:

"Den

foreslåede bestemmelse skal ikke finde anvendelse, hvis anden international

aftale end en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tildelt beskatningsretten

til

Danmark.

Der kan eksempelvis være tale om

en u-landsbistandsaftale, hvor det pågældende udviklingsland som led i

bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade at beskatte de danske

virksomheder, som udfører bistandsarbejdet".

I øvrigt ligger

der i det forhold, at modtagerlandet har fraskrevet sig beskatningsretten

implicit,

at beskatningsretten tilfalder det andet land.

2. punktum viser

efter SKATs opfattelse klart hensigten med bestemmelsen og at en ren

ordlydsfortolkning

ikke skal finde anvendelse.

Ad spørgsmål 3

(a)

Det forudsættes,

at der foreligger en "anden international aftale" således som SKAT

fortolker dette begreb, jf. SKATs indstilling og begrundelse vedrørende

spørgmål 1 (a) og 1 (b).

Efter SKATs

opfattelse er A A/S skattefri i det pågældende land.

Der er fremdeles

tale om, at modtagerlandet har fraskrevet sig beskatningsretten og det

forhold,

at, typisk en lokal myndighed, fejlagtigt opkræver en skat ændrer efter SKATs

opfattelse ikke ved dette forhold.

Ad spørgsmål 3

(b)

Det forudsættes,

at der foreligger en aftale, indgået mellem en dansk virksomhed (i dette

tilfælde A

A/S) og en aftalepart i det pågældende udland.

SKAT er enig i

repræsentantens opfattelse, herunder i, at dette gælder uanset om

medkontrahenten

er et lokalt regeringsorgan, kommune, amt, organisation eller et privat

foretagende.

Ad spørgsmål 4

SKAT kan

bekræfte repræsentantens opfattelse.

Ad spørgsmål 5

Danmark vil ikke

vurdere, om der efter lokale regler er tale om et fast driftssted eller ej.

Det

forudsættes, at der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsaftale med det

pågældende udland. Uanset om det pågældende udland finder, at der er tale om

et

fast driftssted, vil Danmark vurdere forholdet efter danske regler, og hvis

der

på grundlag heraf findes at være et fast driftssted i det pågældende udland,

vil dette blive lagt til grund og indkomsten vil ikke blive beskattet i

Danmark. Det faste driftssted vil således ikke være omfattet af

undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

er enig i SKATs

besvarelse af spørgsmålene og i begrundelsen herfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter