Spring til indhold

Retsinformation

Den momsmæssige behandling af kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser

AFG nr 9718 af 16/05/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Den momsmæssige behandling af kontrolafgift

udstedt ved ulovlig parkeringpå private pladser

Spørgsmål

1. Kan

Skatterådet bekræfte, at medlemmerne ikke skal betale merværdiafgift af

kontrolafgift, jf. momsloven § 4, stk. 1, når kontrolafgiften udstedes i

forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det er gratis at

parkere?

2. Kan

Skatterådet bekræfte, at medlemmerne alene skal betale merværdiafgift af 6%

af

kontrolafgiften, jf. momsloven § 4, stk. 1, idet det alene er denne andel på

6%, der indgår i momsgrundlaget, jf. momsloven § 27, når kontrolafgiften

udstedes i forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det

ikke er gratis at parkere?

Svar

Ad 1. Nej

Ad 2. Nej

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Medlemmerne

forestår overvågning m.v. af parkeringspladser, der er ejet af forskellige

pladsejere. Betalingen for denne overvågningsopgave aftales individuelt

mellem

det enkelte medlem og pladsejeren og moms af vederlag for overvågningsydelsen

afregnes efter sædvanlige regler. Medlemmerne håndterer omkring 80% af de

danske private parkeringspladser, som serviceres af ekstern operatør.

Parkeringsbilletter

og -kort, der sælges af eller for de private parkeringspladser, har til

stadighed af de danske skattemyndigheder været betragtet som momspligtige

Læs alt

ydelser. Det samme gælder endvidere de kontrolafgifter, som de private

parkeringsselskaber pålægger bilisterne i forbindelse med

parkeringsforseelser.

Medlemmerne er i

lyset af de senere års praksis fra EF-domstolen og Landsskatteretten af den

opfattelse,

at praksis vedrørende den momsmæssige behandling af kontrolafgifter

formentlig

ikke er korrekt, hvilket er baggrunden for denne anmodning om bindende svar.

Som følge af den hidtidige praksis har medlemmerne ikke foretaget en specifik

registrering af årsager til opkrævning af kontrolafgift, men dette vil i

givet

fald kunne ske fremover af hensyn til korrekt opgørelse af momsgrundlaget,

jf.

den nedenfor omtalte stikprøveundersøgelse, som medlemmerne har foretaget til

brug for afklaring af momsspørgsmålet.

Opkrævning af

kontrolafgift

Parkeringspladserne

som medlemmerne forestår overvågningen af, er enten

betalingsparkeringspladser

eller gratisparkeringspladser.

Gratisparkering

Gratisparkeringspladser

fungerer typisk på den måde, at der må parkeres i et vist tidsrum på pladsen,

men uanset om den maksimale parkeringsperiode overskrides, skal der ikke

betales parkeringsafgift. Parkering er gratis, idet pladsen er ejet af f.eks.

en kommune, et hospital, idræts- og konferencecentre, skoler eller

forretningsdrivende, der ønsker at stille parkeringspladser til rådighed for

besøgende eller kunder. Ved parkeringsforseelser opkræves dog en såkaldt

kontrolafgift, der hermed udelukkende har et pønalt eller ordensmæssigt

sigte.

Kontrolafgiften skal sikre, at bilen bliver kørt væk fra pladsen, inden

tidsfristen udløber. I denne situation skyldes tidsbegrænsningen således

udelukkende, at biler ikke skal parkeres på pladsen i længere tid eller at de

eventuelt slet ikke må holde på den pågældende plads. For pladser ejet af

kommuner, hospitaler, forretningsdrivende m.v. har dette f.eks. det sigte, at

biler ejet af beboere i området ikke skal langtidsparkeres på pladser, som

ejeren ønsker forbeholdt for besøgende og kunder. F.eks. for

forretningsdrivende skal tidsbegrænsningen sikre, at der hele tiden kan komme

nye kunder til forretningerne i området, som kan få en parkeringsplads tæt

ved

indkøbsmulighederne. For pladser i tilknytning til beboelsesejendomme

pålægges

uvedkommende kontrolafgift, da de ganske enkelt ikke må parkere på pladsen,

uanset varighed.

At

tidsbegrænsning for parkering overholdes, sikres ved at bilens fører enten

løser en gratis parkeringsbillet eller stiller p-skiven. Ved manglende billet

eller indstilling af p-skive opkræves ligeledes en kontrolafgift - stadig med

samme sigte, at biler ikke holder på pladsen udover den maksimale

parkeringstid.

Betalingsparkering

På

betalingsparkeringspladser opkræves der kontrolafgift f.eks. ved manglende

betaling af afgift, hvis p-tiden er udløbet, eller hvis p-billet ikke er

anbragt synligt. I disse situationer kan kontrolafgiften i et vist omfang

dække

betaling for parkering i en yderligere periode, men herudover vil afgiften

have

pønal karakter som ovenfor beskrevet, dvs. ikke være vederlag for en

modydelse.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Praksis -

udvikling

Et af

medlemmerne, A A/S, har for nogle år siden været part i en retssag om moms af

kontrolafgift pålagt i anledning af parkeringsforseelser. Sagen blev

afsluttet

med Højesterets afgørelse refereret TfS 1996, 357. Dommen vedrører

kontrolafgift

opkrævet for 1993.

Dommen fastslog,

at den forhøjede parkeringsafgift måtte anses for momspligtig, da den fandtes

at være vederlag for en ydelse, selvom den var fastsat som en standardsats,

der

var betydeligt højere end normaltaksten for parkering og var begrundet i

ønsket

om at undgå parkering uden korrekt betaling. I dommen blev det i øvrigt lagt

til grund, at det ikke har været muligt at foretage en opdeling af beløbet,

der

opkræves i kontrolafgift.

For så vidt

angår spørgsmålet om, hvornår der foreligger vederlag for en ydelse eller et

momsfrit gebyr er der på basis af den praksis, som i den mellemliggende

periode

er udviklet ved EF-domstolen sket en ændring også af dansk praksis. Således

opkræves nu ikke længere moms af rykkergebyrer m.v. Denne praksisændring er

sket ud fra den betragtning, at disse gebyrer ikke udgør vederlag for en

modydelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelser der er refereret

SKM2003.541.LSR

(TfS 2004, 19) og

SKM2004.273.TSS

(TfS 2004, 620), som tillige refererer til en række afgørelser fra

EF-domstolen.

I den godt

10-årige periode, der er forløbet siden er der tillige sket en ændring af de

faktiske forhold, der blev lagt til grund for Højesterets dom. Eksempelvis

pålægges kontrolafgift også for parkeringsforseelser på pladser, hvor

parkering

er gratis. Her er det klart, at kontrolafgiften ikke udgør betaling for

parkering, ligesom det i andre situationer rent teknisk er muligt at foretage

en opdeling af kontrolafgift i et beløb, der må anses for at udgøre betaling

for parkering og et restbeløb som har pønal karakter og dermed ikke udgør

betaling for en modydelse.

Som følge af

disse ændrede forhold vil kontrolafgiften langtfra altid kunne anses for

vederlag for en parkeringsydelse eller eventuelt som en biomkostning hertil,

som forudsat i Højesterets præmisser i afgørelsen TfS 1996, 357.

Stikprøveundersøgelse

Kontrolafgifter

opkrævet af medlemmerne har karakter af en konventionalbod (pønal karakter)

for

alle pålagte afgifters vedkommende på gratisparkeringspladser og for

størstedelen af afgiftsbeløbets vedkommende på betalingspladser.

I mange tilfælde

pålægges kontrolafgiften således på gratisparkeringspladser, hvor bilisten

har

forsømt at indstille p-skiven ved tidsbegrænset parkering, har glemt at

placere

sin (gratis) parkeringstilladelse synligt eller har parkeret udenfor

afmærkede

båse eller lignende.

På

betalingsparkeringspladser kan forseelsen være af samme karakter som ovenfor

beskrevet og bilisten vil således blive pålagt en kontrolafgift, selvom han

faktisk

har betalt parkeringsvederlaget. Består forseelsen i, at parkeringsvederlaget

ikke er betalt, udgør pladsbetalingen omkring 20-30 kr. af den pålagte

kontrolafgift, der for tiden er på 510 kr. incl. moms.

Set under ét

udgør pladslejen efter foreningen og medlemmernes bedste skøn omkring 1-2% af

alle kontrolafgifter udskrevet af medlemmerne.

Dette skøn er

underbygget med en undersøgelse af de pålagte kontrolafgifter, som

medlemmerne

har pålagt på tre vilkårligt valgte dage. Kopi af undersøgelsens resultat er

vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af

undersøgelsen, at på disse tre dage blev der pålagt i alt 1.837

kontrolafgifter. Ud af det samlede antal pålagte kontrolafgifter var der 319,

der vedrørte betalingsforseelser på betalingsparkeringspladser. Herudover var

der yderligere 13 forseelser vedrørende betalingsparkeringspladser. I alt 332

forseelser blev begået på betalingsparkeringspladser. De resterende 1.505

forseelser blev begået på gratisparkeringspladser.

De registrerede

betalingsforseelser udgør ca. 18% af det samlede antal kontrolafgifter.

Taksterne for

betalingsparkering ligger indenfor følgende intervaller, idet taksterne

varierer betydeligt mellem landsdelene, fra by til by og i enkelte byer:

Timeparkering

kr. 5,00 - 25.00

Dagsparkering kr. 40,00 - 480,00

Månedsparkering kr. 300,00 - 3.000,00

De anførte beløb

er incl. moms.

Langt de fleste

af betalingsforseelserne vedrører det forhold, at p-tiden er udløbet. Den

gennemsnitlige tidsmæssige overskridelse er derfor beskeden. Dette anslås til

1-3 timer.

Med en timetakst

på kr. 5,00 - 25,00 incl. moms udgør den gennemsnitlige timepris kr. 15,00. I

gennemsnit er en overskridelse på 2 timer, hvilket medfører, at den unddragne

betaling for pladsleje i gennemsnit er kr. 30,00 incl. moms. Ud af en

parkeringsafgift,

der for tiden udgør kr. 510 incl. moms, udgør dette beløb ca. 6%.

Den 28. april

2005 rettede jeg på vegne foreningen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen

med henblik på at få afklaret spørgsmålet om moms af kontrolafgift.

SKAT har den 3.

november 2005 besvaret min henvendelse. Det følger af SKATs besvarelse, at

SKAT

er af den opfattelse, at kontrolafgiften på kr. 510 udgør et momspligtigt

vederlag for parkering, uanset om der er tale om kontrolafgift for

parkeringsforseelser på pladser, hvor parkering er gratis eller hvor

parkering

sker mod betaling.

SKAT har ved

denne bedømmelse lagt til grund, at der ved indkørsel til alle pladserne

tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner, der gælder for den

enkelte plads. På den baggrund har SKAT anset opkrævning af kontrolafgift ved

parkeringsforseelser som opkrævet i et aftalelignende forhold, hvor afgiften

må

anses som vederlag for parkering i strid med de gældende restriktioner.

Det er SKATs

opfattelse, at Landsskatterettens kendelse i

SKM2003.541.LSR

ikke kan føre til et andet resultat.

Momsretlig

vurdering

Ad spørgsmål 1)

Det følger af

den grundlæggende bestemmelse om momspligtige transaktioner i momsloven § 4,

stk. 1, at der skal betales moms af ydelser, der leveres mod vederlag her i

landet.

Af

momsvejledningen afsnit D.2 følger det, at momspligten forudsætter, at der er

leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Det er min

opfattelse, at kontrolafgift alene kan anses at være momspligtigt i det

omfang,

kontrolafgiften kan sidestilles med et vederlag for en parkeringsydelse. I de

situationer hvor parkering er gratis, er der netop ikke tale om levering af

en

ydelse mod vederlag.

Kontrolafgifter,

der opkræves ved uretmæssig parkering på en gratisparkeringsplads, kan ikke

anses for at være udtryk for vederlag for en leverance/ydelse, hvorfor de må

falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Modydelsen der stilles til rådighed for bilisterne er gratis. Der kan alene

anses at foreligge levering mod vederlag, når der mellem medlemmerne og

bilisterne består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af

ydelser. Ved bedømmelsen af nærværende spørgsmål er der netop ikke tale om

denne gensidige udveksling, når der er tale om gratisparkering.

I den

forbindelse kan jeg henvise til Landsskatterettens kendelse af 14. november

2003, der er offentliggjort i

SKM2003.541.LSR

.

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab skulle betale moms af rykkergebyrer

i

forbindelse med opkrævning af momspligtige leasingydelser. Landsskatteretten

fastslog i kendelsen, at rykkergebyrer ikke kunne anses som vederlag for en

leverance

og derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk. 1.

Det er min

opfattelse, at kontrolafgifter på gratisparkeringspladser fuldt ud kan

sammenlignes

med de rykkergebyrer, som Landsskatteretten havde til bedømmelse i

SKM2003.541.LSR

.

De kunder, der indgik aftale med leasingselskabet, var klar over, at der

ville

blive afkrævet et gebyr i forbindelse med udsendelse af rykker. Herefter må

det

af SKAT fremhævede synspunkt om, at der ved indkørsel til parkeringspladserne

tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner der gælder for den

enkelte plads, afvises.

Opkrævning af

kontrolafgift ved parkeringsforseelser kan ikke anses som opkrævet i et

aftalelignende forhold. Der er tale om et standardiseret gebyr, der alene er

fastsat til samme niveau, som opkræves for ulovlig parkering af kommuner, som

i

øvrigt ikke afregner moms af opkrævede parkeringsafgifter eller

kontrolafgifter. Der er endvidere - ligesom tilfældet er ved rykkergebyrer -

ingen nødvendig sammenhæng mellem ydelse og betaling. Det er derfor ikke

korrekt,

når SKAT vil anse afgiften som vederlag for parkering.

Jeg kan også

henvise til, at Told- og Skattestyrelsen i

SKM2004.273.TSS

har udtalt, at en række restancegebyrer inden for forsyningssektoren ikke er

omfattet af momsloven. Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse

til

SKM2003.541.LSR

.

Såfremt

Skatterådet ikke er enig i, at kontrolafgifterne falder udenfor momslovens

område, jf. momslovens § 4, stk. 1. skal jeg henvise til, at det af momsloven

§

27, stk. 2, nr. 2 følger, at der i momsgrundlaget skal medregnes

biomkostninger

som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som

leverandøren forlanger afholdt af aftageren.

Her kan der også

henvises til Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, der er

offentliggjort

i

SKM2003.541.LSR

.

Landsskatteretten fandt, at rykkergebyrerne ikke var omfattet af begrebet

biomkostninger i momsloven § 27, stk. 2, nr. 1. Herefter kunne

rykkergebyrerne

ikke med hjemmel i momsloven medregnes som en del af moms- grundlaget for den

leverede leasingydelse.

Det er min

opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i relation til de

kontrolafgifter, som medlemmerne opkræver. Kontrolafgifterne kan således ikke

betragtes som en del af momsgrundlaget.

Med hensyn til

Højesterets afgørelse i TfS 1996, 357, hvor et af medlemmerne, A A/S, havde

en

tilsvarende sag til bedømmelse vedrørende spørgsmålet, er det min opfattelse,

at Højesterets afgørelse ikke længere er udtryk for gældende ret på området.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom med samme begrundelse som

landsretten. Landsretten fandt, at de opkrævede kontrolafgifter blev opkrævet

i

et aftalelignede forhold, der måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet

af momsloven § 4, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8) 2. pkt.

Som nævnt er de

faktiske omstændigheder i dag ikke de samme, som da Højesteret havde sagen

til

bedømmelse. Endvidere er landsskatterettens praksis på området som nævnt

ændret

på baggrund af en række afgørelser fra EF-domstolen.

Det er således

min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.

Ad spørgsmål 2)

Der kan i det

væsentligste henvises til det ovenfor anførte vedrørende spørgsmål 1.

Det er min

vurdering, at den eneste forskel mellem betalingsparkering og gratisparkering

består i, at der mellem medlemmerne og bilisterne består et retsforhold, der

netop begrunder, at der skal betales moms af den del af vederlaget, der kan

henføres som en modydelse for parkering.

Medlemmerne har

netop lavet en sådan opgørelse. Denne opgørelse viser, at det alene er ca. 6%

af kontrolafgiften, der kan anses at udgøre vederlag for en modydelse,

hvorfor

det er min opfattelse, at momsgrundlaget alene udgør 6% af kontrolafgiften i

de

situationer, hvor der er tale om, at kontrolafgiften udstedes i forbindelse

med

en forseelse på et betalingsparkeringsanlæg.

Den anførte

procentsats er som det fremgår baseret på en stikprøve over 3 tilfældigt

udvalgte dage, som medlemmerne har foretaget. Det skal bemærkes, at

medlemmerne

fremover vil kunne foretage en registrering af de kontrolafgifter, der

opkræves

ved overskridelse af parkeringstiden på betalingspladser, således at den

anførte procentsats fremover kan justeres og opgøres konkret hos medlemmerne.

Ved vurdering af om spørgsmålet kan besvares bekræftende kan det således

forudsættes, at de 6 pct. lægges til grund for de kontrolafgifter, der er

opkræves på pladser med betalingsparkering, svarende til 1-2% af de samlede

opkrævede

kontrolafgifter på alle overvågede pladser, indtil registreringsgrundlaget

hos

medlemmerne er fremkommet.

Det er således

min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.

Høringssvar:

For så vidt

angår SKATs indstilling til besvarelse af anmodning om bindende svar skal

bemærkes, at SKAT ikke nærmere har begrundet, hvorfor man finder, at

Landsskatterettens afgørelse, der som nævnt i anmodningen er i

overensstemmelse

med praksis fra EF-domstolen, ikke er relevant i den foreliggende situation.

Det er således fortsat vores opfattelse, at opkrævning af kontrolafgift må

sidestilles med rykkergebyrer, jf. i øvrigt den nærmere begrundelse i

anmodningen

om bindende svar.

SKAT har i sin

indstilling endvidere henvist til momslovens § 27, stk. 1, angående tilskud

forbundet

med en vares eller ydelses pris, uden i øvrigt nærmere at redegøre for,

hvorledes denne bestemmelse har relevans for den fremsendte anmodning om

bindende svar. For god ordens skyld skal bemærkes, at de opkrævede

kontrolafgifter ikke kan anses for at udgøre et momspligtigt tilskud. Det

skyldes,

at det er en forudsætning for at medregne et beløb til beskatningsgrundlaget

som et tilskud, at et sådant tilskud er direkte forbundet med transaktionens

pris. Det er ikke situationen her, hvor kontrolafgiften kun udløses i

tilfælde

af ikke-forskriftsmæssig parkering. Kontrolafgiften udløses således kun under

særlige omstændigheder, mens parkering i øvrigt enten er gratis eller

undergivet betaling som beskrevet i anmodningen.

SKAT har endvidere

henvist til EF-domstolens sag C-16/93, R. J. Tolsma, som begrundelse for, at

der skulle foreligge et retsforhold mellem selskaberne og bilisterne. I denne

anledning skal bemærkes, at det ikke bestrides, at der skal betales moms af

en

eventuel parkeringsafgift, men den fremsendte forespørgsel vedrører et andet

spørgsmål, nemlig moms af kontrolafgifter.

Afslutningsvis

skal bemærkes, at vi fastholder vores synspunkter om, at de opkrævede

kontrolafgifter, i det omfang de ikke udgør en yderligere betaling for

parkering som beskrevet i relation til spørgsmål 2, skal sidestilles med

momsfri rykkergebyrer, således som der indgående er redegjort for i den

fremsendte anmodning om bindende svar.

SKATs

indstilling og begrundelse

Af momslovens §

4, stk. 1, fremgår det, at der betales afgift af varer og ydelser, der

leveres

mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af

retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse

omfatter enhver anden levering.

Af momslovens §

13, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at administration, udlejning og

bortforpagtning

af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som

led

i udlejningen er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning

af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der

udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings-

og

reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

Af momslovens §

27, stk. 1, fremgår det, at ved levering af varer og ydelser er

afgiftsgrundlaget

vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller

ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Den tilsvarende

bestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a.

Det

fremgår heraf, at beskatningsgrundlaget er:

"Ved

levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra de under litra b), c) og

d),

omhandlede, den samlede modværdi som leverandøren eller tjenesteyderen

modtager

eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende

transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med

transaktionernes

pris."

Af EF-Domstolens

dom af 3. marts 1994 i R. J. Tolsma (sag C-16/93), præmis 14, fremgår:

"Det kan

herefter fastslås, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag",

som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan

beskattes,

såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der

vedrører gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne

vederlag

udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren."

I TfS 1996, 357

driver selskabet en række parkeringsanlæg, der er tilgængelige for alle

bilister. Bilisterne betaler en parkeringsafgift, der varierer fra 1,50 til

6,00 kr. i timen. Såfremt bilisterne undlader at indløse parkeringsafgift,

eller på anden måde overtræder de forskrifter, der gælder for parkeringen,

debiteres bilisterne en tillægsafgift, der udgør 400 kr. Forskrifterne for

parkering i anlægget angives i forbindelse med indkørsel til

parkeringsanlægget.

Højesteret

fandt, at uanset at den forhøjede parkeringsafgift er fastsat som en

standardtakst af betydelig størrelse i forhold til den sædvanlige

parkeringsafgift begrundet i sagsøgerens ønske om at undgå parkering i strid

med forskrifterne, findes den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et

aftalelignende forhold, at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af

momslovens § 4, stk. 1, § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8).

I

SKM2003.541.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved

for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige.

Landsskatteretten

finder, at de på forhånd aftalte rykkergebyrer må anses for et standardiseret

og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med

påmindelse af betalingskravet, som selskabet kan kræve for tab ved ikke at

modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet består i denne

situation af udgifter til iværksættelse af rykkerproceduren m.v. Den

godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne, må anses

for

at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A,

stk. 2, litra b, omfattede biomkostninger, og ses i hvert fald ikke med

hjemmel

i den danske momslov at kunne medregnes som vederlag for en leverance, og må

som følge heraf anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf.

§

4, stk. 1.

I

SKM2004.273.TSS

har SKAT udtalt sig om, hvorvidt en række gebyrer inden for

forsyningssektoren

er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Med henvisning til

Landsskatterettens kendelse i

SKM2003.541.LSR

fandt SKAT, at en række specifikke gebyrer falder uden for lovens

anvendelsesområde.

Ved indkørsel

til pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering og pladser i

forbindelse med beboelsesejendomme, hvor der ikke må parkeres, er det ved

skiltning tydeligt markeret, hvilke restriktioner, der gælder for den enkelte

plads.

Bilisterne er

således forpligtet til at betale medlemmerne en kontrolafgift, såfremt de

gældende restriktioner ikke overholdes. Der foreligger derfor et retsforhold,

der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det af medlemmerne

modtagne vederlag i form af kontrolafgiften udgør den faktiske modværdi af

den

ydelse, som leveres af medlemmerne i form af at stille parkeringsplads til

rådighed

for køretøjet - og det uanset, hvilke vilkår der i øvrigt gælder for den

enkelte

plads.

Det forhold, at

Landsskatteretten i

SKM2003.541.LSR

har truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling

af

momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige, kan - alene af den grund,

at

gebyret skal dække selskabets tab - ikke føre til et andet resultat.

Det indstilles

således, at både spørgsmål 1 og 2 besvares med nej.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet har

på møde den 16. maj 2006 tiltrådt indstillingen med den givne begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter