Den momsmæssige behandling af kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Den momsmæssige behandling af kontrolafgift
udstedt ved ulovlig parkeringpå private pladser
Spørgsmål
1. Kan
Skatterådet bekræfte, at medlemmerne ikke skal betale merværdiafgift af
kontrolafgift, jf. momsloven § 4, stk. 1, når kontrolafgiften udstedes i
forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det er gratis at
parkere?
2. Kan
Skatterådet bekræfte, at medlemmerne alene skal betale merværdiafgift af 6%
af
kontrolafgiften, jf. momsloven § 4, stk. 1, idet det alene er denne andel på
6%, der indgår i momsgrundlaget, jf. momsloven § 27, når kontrolafgiften
udstedes i forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det
ikke er gratis at parkere?
Svar
Ad 1. Nej
Ad 2. Nej
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Medlemmerne
forestår overvågning m.v. af parkeringspladser, der er ejet af forskellige
pladsejere. Betalingen for denne overvågningsopgave aftales individuelt
mellem
det enkelte medlem og pladsejeren og moms af vederlag for overvågningsydelsen
afregnes efter sædvanlige regler. Medlemmerne håndterer omkring 80% af de
danske private parkeringspladser, som serviceres af ekstern operatør.
Parkeringsbilletter
og -kort, der sælges af eller for de private parkeringspladser, har til
stadighed af de danske skattemyndigheder været betragtet som momspligtige
Læs alt
ydelser. Det samme gælder endvidere de kontrolafgifter, som de private
parkeringsselskaber pålægger bilisterne i forbindelse med
parkeringsforseelser.
Medlemmerne er i
lyset af de senere års praksis fra EF-domstolen og Landsskatteretten af den
opfattelse,
at praksis vedrørende den momsmæssige behandling af kontrolafgifter
formentlig
ikke er korrekt, hvilket er baggrunden for denne anmodning om bindende svar.
Som følge af den hidtidige praksis har medlemmerne ikke foretaget en specifik
registrering af årsager til opkrævning af kontrolafgift, men dette vil i
givet
fald kunne ske fremover af hensyn til korrekt opgørelse af momsgrundlaget,
jf.
den nedenfor omtalte stikprøveundersøgelse, som medlemmerne har foretaget til
brug for afklaring af momsspørgsmålet.
Opkrævning af
kontrolafgift
Parkeringspladserne
som medlemmerne forestår overvågningen af, er enten
betalingsparkeringspladser
eller gratisparkeringspladser.
Gratisparkering
Gratisparkeringspladser
fungerer typisk på den måde, at der må parkeres i et vist tidsrum på pladsen,
men uanset om den maksimale parkeringsperiode overskrides, skal der ikke
betales parkeringsafgift. Parkering er gratis, idet pladsen er ejet af f.eks.
en kommune, et hospital, idræts- og konferencecentre, skoler eller
forretningsdrivende, der ønsker at stille parkeringspladser til rådighed for
besøgende eller kunder. Ved parkeringsforseelser opkræves dog en såkaldt
kontrolafgift, der hermed udelukkende har et pønalt eller ordensmæssigt
sigte.
Kontrolafgiften skal sikre, at bilen bliver kørt væk fra pladsen, inden
tidsfristen udløber. I denne situation skyldes tidsbegrænsningen således
udelukkende, at biler ikke skal parkeres på pladsen i længere tid eller at de
eventuelt slet ikke må holde på den pågældende plads. For pladser ejet af
kommuner, hospitaler, forretningsdrivende m.v. har dette f.eks. det sigte, at
biler ejet af beboere i området ikke skal langtidsparkeres på pladser, som
ejeren ønsker forbeholdt for besøgende og kunder. F.eks. for
forretningsdrivende skal tidsbegrænsningen sikre, at der hele tiden kan komme
nye kunder til forretningerne i området, som kan få en parkeringsplads tæt
ved
indkøbsmulighederne. For pladser i tilknytning til beboelsesejendomme
pålægges
uvedkommende kontrolafgift, da de ganske enkelt ikke må parkere på pladsen,
uanset varighed.
At
tidsbegrænsning for parkering overholdes, sikres ved at bilens fører enten
løser en gratis parkeringsbillet eller stiller p-skiven. Ved manglende billet
eller indstilling af p-skive opkræves ligeledes en kontrolafgift - stadig med
samme sigte, at biler ikke holder på pladsen udover den maksimale
parkeringstid.
Betalingsparkering
På
betalingsparkeringspladser opkræves der kontrolafgift f.eks. ved manglende
betaling af afgift, hvis p-tiden er udløbet, eller hvis p-billet ikke er
anbragt synligt. I disse situationer kan kontrolafgiften i et vist omfang
dække
betaling for parkering i en yderligere periode, men herudover vil afgiften
have
pønal karakter som ovenfor beskrevet, dvs. ikke være vederlag for en
modydelse.
Spørgers
eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Praksis -
udvikling
Et af
medlemmerne, A A/S, har for nogle år siden været part i en retssag om moms af
kontrolafgift pålagt i anledning af parkeringsforseelser. Sagen blev
afsluttet
med Højesterets afgørelse refereret TfS 1996, 357. Dommen vedrører
kontrolafgift
opkrævet for 1993.
Dommen fastslog,
at den forhøjede parkeringsafgift måtte anses for momspligtig, da den fandtes
at være vederlag for en ydelse, selvom den var fastsat som en standardsats,
der
var betydeligt højere end normaltaksten for parkering og var begrundet i
ønsket
om at undgå parkering uden korrekt betaling. I dommen blev det i øvrigt lagt
til grund, at det ikke har været muligt at foretage en opdeling af beløbet,
der
opkræves i kontrolafgift.
For så vidt
angår spørgsmålet om, hvornår der foreligger vederlag for en ydelse eller et
momsfrit gebyr er der på basis af den praksis, som i den mellemliggende
periode
er udviklet ved EF-domstolen sket en ændring også af dansk praksis. Således
opkræves nu ikke længere moms af rykkergebyrer m.v. Denne praksisændring er
sket ud fra den betragtning, at disse gebyrer ikke udgør vederlag for en
modydelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelser der er refereret
SKM2003.541.LSR
(TfS 2004, 19) og
SKM2004.273.TSS
(TfS 2004, 620), som tillige refererer til en række afgørelser fra
EF-domstolen.
I den godt
10-årige periode, der er forløbet siden er der tillige sket en ændring af de
faktiske forhold, der blev lagt til grund for Højesterets dom. Eksempelvis
pålægges kontrolafgift også for parkeringsforseelser på pladser, hvor
parkering
er gratis. Her er det klart, at kontrolafgiften ikke udgør betaling for
parkering, ligesom det i andre situationer rent teknisk er muligt at foretage
en opdeling af kontrolafgift i et beløb, der må anses for at udgøre betaling
for parkering og et restbeløb som har pønal karakter og dermed ikke udgør
betaling for en modydelse.
Som følge af
disse ændrede forhold vil kontrolafgiften langtfra altid kunne anses for
vederlag for en parkeringsydelse eller eventuelt som en biomkostning hertil,
som forudsat i Højesterets præmisser i afgørelsen TfS 1996, 357.
Stikprøveundersøgelse
Kontrolafgifter
opkrævet af medlemmerne har karakter af en konventionalbod (pønal karakter)
for
alle pålagte afgifters vedkommende på gratisparkeringspladser og for
størstedelen af afgiftsbeløbets vedkommende på betalingspladser.
I mange tilfælde
pålægges kontrolafgiften således på gratisparkeringspladser, hvor bilisten
har
forsømt at indstille p-skiven ved tidsbegrænset parkering, har glemt at
placere
sin (gratis) parkeringstilladelse synligt eller har parkeret udenfor
afmærkede
båse eller lignende.
På
betalingsparkeringspladser kan forseelsen være af samme karakter som ovenfor
beskrevet og bilisten vil således blive pålagt en kontrolafgift, selvom han
faktisk
har betalt parkeringsvederlaget. Består forseelsen i, at parkeringsvederlaget
ikke er betalt, udgør pladsbetalingen omkring 20-30 kr. af den pålagte
kontrolafgift, der for tiden er på 510 kr. incl. moms.
Set under ét
udgør pladslejen efter foreningen og medlemmernes bedste skøn omkring 1-2% af
alle kontrolafgifter udskrevet af medlemmerne.
Dette skøn er
underbygget med en undersøgelse af de pålagte kontrolafgifter, som
medlemmerne
har pålagt på tre vilkårligt valgte dage. Kopi af undersøgelsens resultat er
vedlagt som bilag 1.
Det fremgår af
undersøgelsen, at på disse tre dage blev der pålagt i alt 1.837
kontrolafgifter. Ud af det samlede antal pålagte kontrolafgifter var der 319,
der vedrørte betalingsforseelser på betalingsparkeringspladser. Herudover var
der yderligere 13 forseelser vedrørende betalingsparkeringspladser. I alt 332
forseelser blev begået på betalingsparkeringspladser. De resterende 1.505
forseelser blev begået på gratisparkeringspladser.
De registrerede
betalingsforseelser udgør ca. 18% af det samlede antal kontrolafgifter.
Taksterne for
betalingsparkering ligger indenfor følgende intervaller, idet taksterne
varierer betydeligt mellem landsdelene, fra by til by og i enkelte byer:
Timeparkering
kr. 5,00 - 25.00
Dagsparkering kr. 40,00 - 480,00
Månedsparkering kr. 300,00 - 3.000,00
De anførte beløb
er incl. moms.
Langt de fleste
af betalingsforseelserne vedrører det forhold, at p-tiden er udløbet. Den
gennemsnitlige tidsmæssige overskridelse er derfor beskeden. Dette anslås til
1-3 timer.
Med en timetakst
på kr. 5,00 - 25,00 incl. moms udgør den gennemsnitlige timepris kr. 15,00. I
gennemsnit er en overskridelse på 2 timer, hvilket medfører, at den unddragne
betaling for pladsleje i gennemsnit er kr. 30,00 incl. moms. Ud af en
parkeringsafgift,
der for tiden udgør kr. 510 incl. moms, udgør dette beløb ca. 6%.
Den 28. april
2005 rettede jeg på vegne foreningen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen
med henblik på at få afklaret spørgsmålet om moms af kontrolafgift.
SKAT har den 3.
november 2005 besvaret min henvendelse. Det følger af SKATs besvarelse, at
SKAT
er af den opfattelse, at kontrolafgiften på kr. 510 udgør et momspligtigt
vederlag for parkering, uanset om der er tale om kontrolafgift for
parkeringsforseelser på pladser, hvor parkering er gratis eller hvor
parkering
sker mod betaling.
SKAT har ved
denne bedømmelse lagt til grund, at der ved indkørsel til alle pladserne
tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner, der gælder for den
enkelte plads. På den baggrund har SKAT anset opkrævning af kontrolafgift ved
parkeringsforseelser som opkrævet i et aftalelignende forhold, hvor afgiften
må
anses som vederlag for parkering i strid med de gældende restriktioner.
Det er SKATs
opfattelse, at Landsskatterettens kendelse i
SKM2003.541.LSR
ikke kan føre til et andet resultat.
Momsretlig
vurdering
Ad spørgsmål 1)
Det følger af
den grundlæggende bestemmelse om momspligtige transaktioner i momsloven § 4,
stk. 1, at der skal betales moms af ydelser, der leveres mod vederlag her i
landet.
Af
momsvejledningen afsnit D.2 følger det, at momspligten forudsætter, at der er
leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.
Det er min
opfattelse, at kontrolafgift alene kan anses at være momspligtigt i det
omfang,
kontrolafgiften kan sidestilles med et vederlag for en parkeringsydelse. I de
situationer hvor parkering er gratis, er der netop ikke tale om levering af
en
ydelse mod vederlag.
Kontrolafgifter,
der opkræves ved uretmæssig parkering på en gratisparkeringsplads, kan ikke
anses for at være udtryk for vederlag for en leverance/ydelse, hvorfor de må
falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Modydelsen der stilles til rådighed for bilisterne er gratis. Der kan alene
anses at foreligge levering mod vederlag, når der mellem medlemmerne og
bilisterne består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af
ydelser. Ved bedømmelsen af nærværende spørgsmål er der netop ikke tale om
denne gensidige udveksling, når der er tale om gratisparkering.
I den
forbindelse kan jeg henvise til Landsskatterettens kendelse af 14. november
2003, der er offentliggjort i
SKM2003.541.LSR
.
Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab skulle betale moms af rykkergebyrer
i
forbindelse med opkrævning af momspligtige leasingydelser. Landsskatteretten
fastslog i kendelsen, at rykkergebyrer ikke kunne anses som vederlag for en
leverance
og derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk. 1.
Det er min
opfattelse, at kontrolafgifter på gratisparkeringspladser fuldt ud kan
sammenlignes
med de rykkergebyrer, som Landsskatteretten havde til bedømmelse i
SKM2003.541.LSR
.
De kunder, der indgik aftale med leasingselskabet, var klar over, at der
ville
blive afkrævet et gebyr i forbindelse med udsendelse af rykker. Herefter må
det
af SKAT fremhævede synspunkt om, at der ved indkørsel til parkeringspladserne
tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner der gælder for den
enkelte plads, afvises.
Opkrævning af
kontrolafgift ved parkeringsforseelser kan ikke anses som opkrævet i et
aftalelignende forhold. Der er tale om et standardiseret gebyr, der alene er
fastsat til samme niveau, som opkræves for ulovlig parkering af kommuner, som
i
øvrigt ikke afregner moms af opkrævede parkeringsafgifter eller
kontrolafgifter. Der er endvidere - ligesom tilfældet er ved rykkergebyrer -
ingen nødvendig sammenhæng mellem ydelse og betaling. Det er derfor ikke
korrekt,
når SKAT vil anse afgiften som vederlag for parkering.
Jeg kan også
henvise til, at Told- og Skattestyrelsen i
SKM2004.273.TSS
har udtalt, at en række restancegebyrer inden for forsyningssektoren ikke er
omfattet af momsloven. Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse
til
SKM2003.541.LSR
.
Såfremt
Skatterådet ikke er enig i, at kontrolafgifterne falder udenfor momslovens
område, jf. momslovens § 4, stk. 1. skal jeg henvise til, at det af momsloven
§
27, stk. 2, nr. 2 følger, at der i momsgrundlaget skal medregnes
biomkostninger
som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som
leverandøren forlanger afholdt af aftageren.
Her kan der også
henvises til Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, der er
offentliggjort
i
SKM2003.541.LSR
.
Landsskatteretten fandt, at rykkergebyrerne ikke var omfattet af begrebet
biomkostninger i momsloven § 27, stk. 2, nr. 1. Herefter kunne
rykkergebyrerne
ikke med hjemmel i momsloven medregnes som en del af moms- grundlaget for den
leverede leasingydelse.
Det er min
opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i relation til de
kontrolafgifter, som medlemmerne opkræver. Kontrolafgifterne kan således ikke
betragtes som en del af momsgrundlaget.
Med hensyn til
Højesterets afgørelse i TfS 1996, 357, hvor et af medlemmerne, A A/S, havde
en
tilsvarende sag til bedømmelse vedrørende spørgsmålet, er det min opfattelse,
at Højesterets afgørelse ikke længere er udtryk for gældende ret på området.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom med samme begrundelse som
landsretten. Landsretten fandt, at de opkrævede kontrolafgifter blev opkrævet
i
et aftalelignede forhold, der måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet
af momsloven § 4, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8) 2. pkt.
Som nævnt er de
faktiske omstændigheder i dag ikke de samme, som da Højesteret havde sagen
til
bedømmelse. Endvidere er landsskatterettens praksis på området som nævnt
ændret
på baggrund af en række afgørelser fra EF-domstolen.
Det er således
min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.
Ad spørgsmål 2)
Der kan i det
væsentligste henvises til det ovenfor anførte vedrørende spørgsmål 1.
Det er min
vurdering, at den eneste forskel mellem betalingsparkering og gratisparkering
består i, at der mellem medlemmerne og bilisterne består et retsforhold, der
netop begrunder, at der skal betales moms af den del af vederlaget, der kan
henføres som en modydelse for parkering.
Medlemmerne har
netop lavet en sådan opgørelse. Denne opgørelse viser, at det alene er ca. 6%
af kontrolafgiften, der kan anses at udgøre vederlag for en modydelse,
hvorfor
det er min opfattelse, at momsgrundlaget alene udgør 6% af kontrolafgiften i
de
situationer, hvor der er tale om, at kontrolafgiften udstedes i forbindelse
med
en forseelse på et betalingsparkeringsanlæg.
Den anførte
procentsats er som det fremgår baseret på en stikprøve over 3 tilfældigt
udvalgte dage, som medlemmerne har foretaget. Det skal bemærkes, at
medlemmerne
fremover vil kunne foretage en registrering af de kontrolafgifter, der
opkræves
ved overskridelse af parkeringstiden på betalingspladser, således at den
anførte procentsats fremover kan justeres og opgøres konkret hos medlemmerne.
Ved vurdering af om spørgsmålet kan besvares bekræftende kan det således
forudsættes, at de 6 pct. lægges til grund for de kontrolafgifter, der er
opkræves på pladser med betalingsparkering, svarende til 1-2% af de samlede
opkrævede
kontrolafgifter på alle overvågede pladser, indtil registreringsgrundlaget
hos
medlemmerne er fremkommet.
Det er således
min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.
Høringssvar:
For så vidt
angår SKATs indstilling til besvarelse af anmodning om bindende svar skal
bemærkes, at SKAT ikke nærmere har begrundet, hvorfor man finder, at
Landsskatterettens afgørelse, der som nævnt i anmodningen er i
overensstemmelse
med praksis fra EF-domstolen, ikke er relevant i den foreliggende situation.
Det er således fortsat vores opfattelse, at opkrævning af kontrolafgift må
sidestilles med rykkergebyrer, jf. i øvrigt den nærmere begrundelse i
anmodningen
om bindende svar.
SKAT har i sin
indstilling endvidere henvist til momslovens § 27, stk. 1, angående tilskud
forbundet
med en vares eller ydelses pris, uden i øvrigt nærmere at redegøre for,
hvorledes denne bestemmelse har relevans for den fremsendte anmodning om
bindende svar. For god ordens skyld skal bemærkes, at de opkrævede
kontrolafgifter ikke kan anses for at udgøre et momspligtigt tilskud. Det
skyldes,
at det er en forudsætning for at medregne et beløb til beskatningsgrundlaget
som et tilskud, at et sådant tilskud er direkte forbundet med transaktionens
pris. Det er ikke situationen her, hvor kontrolafgiften kun udløses i
tilfælde
af ikke-forskriftsmæssig parkering. Kontrolafgiften udløses således kun under
særlige omstændigheder, mens parkering i øvrigt enten er gratis eller
undergivet betaling som beskrevet i anmodningen.
SKAT har endvidere
henvist til EF-domstolens sag C-16/93, R. J. Tolsma, som begrundelse for, at
der skulle foreligge et retsforhold mellem selskaberne og bilisterne. I denne
anledning skal bemærkes, at det ikke bestrides, at der skal betales moms af
en
eventuel parkeringsafgift, men den fremsendte forespørgsel vedrører et andet
spørgsmål, nemlig moms af kontrolafgifter.
Afslutningsvis
skal bemærkes, at vi fastholder vores synspunkter om, at de opkrævede
kontrolafgifter, i det omfang de ikke udgør en yderligere betaling for
parkering som beskrevet i relation til spørgsmål 2, skal sidestilles med
momsfri rykkergebyrer, således som der indgående er redegjort for i den
fremsendte anmodning om bindende svar.
SKATs
indstilling og begrundelse
Af momslovens §
4, stk. 1, fremgår det, at der betales afgift af varer og ydelser, der
leveres
mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af
retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse
omfatter enhver anden levering.
Af momslovens §
13, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at administration, udlejning og
bortforpagtning
af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som
led
i udlejningen er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning
af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der
udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings-
og
reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.
Af momslovens §
27, stk. 1, fremgår det, at ved levering af varer og ydelser er
afgiftsgrundlaget
vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller
ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.
Den tilsvarende
bestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a.
Det
fremgår heraf, at beskatningsgrundlaget er:
"Ved
levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra de under litra b), c) og
d),
omhandlede, den samlede modværdi som leverandøren eller tjenesteyderen
modtager
eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende
transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med
transaktionernes
pris."
Af EF-Domstolens
dom af 3. marts 1994 i R. J. Tolsma (sag C-16/93), præmis 14, fremgår:
"Det kan
herefter fastslås, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag",
som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan
beskattes,
såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der
vedrører gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne
vederlag
udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren."
I TfS 1996, 357
driver selskabet en række parkeringsanlæg, der er tilgængelige for alle
bilister. Bilisterne betaler en parkeringsafgift, der varierer fra 1,50 til
6,00 kr. i timen. Såfremt bilisterne undlader at indløse parkeringsafgift,
eller på anden måde overtræder de forskrifter, der gælder for parkeringen,
debiteres bilisterne en tillægsafgift, der udgør 400 kr. Forskrifterne for
parkering i anlægget angives i forbindelse med indkørsel til
parkeringsanlægget.
Højesteret
fandt, at uanset at den forhøjede parkeringsafgift er fastsat som en
standardtakst af betydelig størrelse i forhold til den sædvanlige
parkeringsafgift begrundet i sagsøgerens ønske om at undgå parkering i strid
med forskrifterne, findes den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et
aftalelignende forhold, at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af
momslovens § 4, stk. 1, § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8).
I
SKM2003.541.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved
for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige.
Landsskatteretten
finder, at de på forhånd aftalte rykkergebyrer må anses for et standardiseret
og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med
påmindelse af betalingskravet, som selskabet kan kræve for tab ved ikke at
modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet består i denne
situation af udgifter til iværksættelse af rykkerproceduren m.v. Den
godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne, må anses
for
at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A,
stk. 2, litra b, omfattede biomkostninger, og ses i hvert fald ikke med
hjemmel
i den danske momslov at kunne medregnes som vederlag for en leverance, og må
som følge heraf anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf.
§
4, stk. 1.
I
SKM2004.273.TSS
har SKAT udtalt sig om, hvorvidt en række gebyrer inden for
forsyningssektoren
er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Med henvisning til
Landsskatterettens kendelse i
SKM2003.541.LSR
fandt SKAT, at en række specifikke gebyrer falder uden for lovens
anvendelsesområde.
Ved indkørsel
til pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering og pladser i
forbindelse med beboelsesejendomme, hvor der ikke må parkeres, er det ved
skiltning tydeligt markeret, hvilke restriktioner, der gælder for den enkelte
plads.
Bilisterne er
således forpligtet til at betale medlemmerne en kontrolafgift, såfremt de
gældende restriktioner ikke overholdes. Der foreligger derfor et retsforhold,
der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det af medlemmerne
modtagne vederlag i form af kontrolafgiften udgør den faktiske modværdi af
den
ydelse, som leveres af medlemmerne i form af at stille parkeringsplads til
rådighed
for køretøjet - og det uanset, hvilke vilkår der i øvrigt gælder for den
enkelte
plads.
Det forhold, at
Landsskatteretten i
SKM2003.541.LSR
har truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling
af
momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige, kan - alene af den grund,
at
gebyret skal dække selskabets tab - ikke føre til et andet resultat.
Det indstilles
således, at både spørgsmål 1 og 2 besvares med nej.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet har
på møde den 16. maj 2006 tiltrådt indstillingen med den givne begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanten skal opkræve moms af kontrolgebyrer udstedt til bilister for overtrædelse af de for private parkeringsanlæg gældende vilkår for parkering samt Højesterets kendelse med anmodning om besvarelse af spørgsmål ved EU-domstolen Domsdatabasen · 26. november 2019
- Moms på fast ejendom - tilbageskødning af byggegrunde Retsinformation · 19. september 2017
- Moms - kompensationsbeløb - levering mod vederlag Retsinformation · 16. juli 2020
Lignende dokumenter
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 3. juni 2021. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 3. juni 2021
- Offentlig myndigheds meddelelse af koncession til drift af parkeringspladser ikke anset for omfattet af momsloven Retsinformation · 9. juni 2018
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2022. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. januar 2022
- Moms på betalingshåndtering af offentlige myndigheders parkeringspladser Retsinformation · 28. juni 2019
- Bindende svar - OPP-projekt - parkeringshus og parkeringsplads Retsinformation · 15. oktober 2015