Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-93

KEN nr 9901 af 10/12/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet8. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-93

[To mænd – K og L] har klaget til Pressenævnet over to artikler

i B.T. den 6. og 7. september 2003, idet de finder, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklen den 6. september 2003 havde overskriften ”

General headhunter landsforræder

” og

underoverskriften ”Den danske brigadegeneral [K] ansætter omstridt

estisk politiker”.

Herefter hed det i artiklen:

»Med stjerner på skulderen kan alt lade sig gøre – i hvert fald

for den danske brigadegeneral, [K] – chef for

Baltic

Defense

College i Estland.

Brigadegeneralen har netop opfundet en stilling på sin skole til

den dybt skandaliserede [L], som blev fyret som Estlands viceforsvarsminister

for landsforræderi og omfattende svindel for en halv million danske kroner.

[L]

havde blandt andet bestilt arbejde hos sin moders firma – angiveligt

noget

tolkearbejde – penge som han altså puttede i egen lomme. [L] blev fyret

den 14.

maj i år og risikerede fem års fængsel, men han slap med en bøde på 24.000

danske kroner. Men på trods af [L]s svindlerier har [K] ingen betænkeligheder

med at ansætte ham på den internationale militærskole i Estland. En skole som

Danmark har haft som hø

jes

te prioritet for at

Læs alt

omskole de tidligere baltiske lande i en mere vestlig orienteret kurs.

Men [L] er ikke den eneste kontroversielle medarbejder, som er

blevet ansat af den danske brigadegeneral.

Tiit

Noorköiv

er navnet på en anden

fyret forsvarsmedarbejder, som måtte forlade sit job efter mistanke om

børneporno.

Noorköiv

blev efterfølgende frikendt for sigtelserne.

En giftig sag

B.T. kontaktede brigadegeneral [K] for at få at vide, hvorfor en

dømt svindler og landsforræder er så vigtig for den baltiske militærskole.

Jeg har et spørgsmål om en

af dine ansatte, en [L].

”Ja, og dine oplysninger er simpelthen en giftig sag, der kører

herovre. Du kan se på min personlige hjemmeside, hvad jeg har at sige om ham.

Og det er virkeligheden. En mand som har bidraget væsentligt til at bygge

forsvaret

op, og som derefter laver en lille fejl i et system, hvor der findes utroligt

mange mennesker med en akademisk holdning til adskillelsen mellem private og

offentlige

midler. Han har modtaget sin straf, han er ansat på akademiet, og det er jeg

stolt af. Det her er virkeligheden, og du skal overhovedet ikke skrive om det

i

Danmark, og hvis du skriver noget om det i Danmark, kommer jeg efter

dig.”

Hvordan?

”Så er du en mand, der laver skade på gode mennesker, for det

her er en, der har gjort virkelig god tjeneste for de baltiske lande i de ti

år, jeg har været herovre. Der findes noget virkeligt grimt herovre, som jeg

ikke har tid til at fortælle dig om, og du bliver en del af det, og det er,

hvad jeg vil sige nu. Hej.” sagde brigadegeneral [K], inden røret blev

smækket

på.

Senere var generalen kølet tilstrækkeligt af til at lægge

truslerne på hylden.

”Grunden til, at jeg har ansat [L] er, at han igennem ti år har

været den mand der opbyggede det estiske forsvar, og han har en stor del af

æren for, at Estland er blevet optaget i NATO,” siger brigadegeneralen

om

manden, som han har arbejdet sammen med i snart ni år.

Og det samme gør sig

gældende for

Tiit

Noorköiv

?

”Der er jo ikke nogen sag. Der har været en disciplinærsag, hvor

han var nødt til at forlade sit arbejde af helbredsmæssige årsager. Alt andet

er rygter.”

Så når jeg har fået

oplysninger om, at der har ligget børneporno på hans computer, så passer det

ikke?

”Jeg kender disse mænd gennem ni år, og jeg kan stå inde for

dem.”

Ville det

kunne

lade sig gøre at ansætte folk på den måde du har

gjort, hvis det var foregået i Danmark?

”Det skal jeg ikke udtale mig om. Jeg er ikke i Danmark, jeg er

i Estland, og det er et land, hvor en stor del af den politiske elite har

gjort

ting, som forhåbentlig aldrig sker i Danmark. Tak. Farvel.”

I Danmark er det umuligt for personer med en plettet

straffeattest at blive ansat som officer. I Estland ser det ikke ud til at

være

et problem.«

Artiklen den 7. september 2003 havde overskriften ”

Jensby

skal redegøre for landsforræder

” og underoverskriften ”Ansættelsen af den

korruptions- og bedrageridømte tidligere viceforsvarsminister [L], på det

dansk-støttede

Baltic

Defence

College i Estland, havner nu på den danske forsvarsministers bord”.

I artiklen hed det blandt andet:

»Kan man ansætte en landsforræder og korruptionsdømt medarbejde

som sin højre hånd?

Det mener brigadegeneral [K], men efter B.T.s afsløring af den

omstridte ansættelse af generalens ven, er andre kommet stærkt i tvivl.

Omtalen får nu to fremtrædende politikere til at forlange fuldt

lys over hele affæren.

SFs

forsvarspolitiske ordfører,

Villy

Søvndal

, og formanden for

Folketingets forsvarsudvalg, de konservatives

Helge

Adam

Møller, vil nu bede

forsvarsminister

Svend

Aage

Jensby (V) redegøre for ansættelsen af [L] i det

dansk-støttede

Baltic

Defence

College i Estland.

Den tidligere viceforsvarsminister [L] forlod i maj i år sin

stilling i det estiske forsvarsministerium efter anklager om embedsmisbrug,

afsløring af statshemmeligheder og forfalskning.

[L] tilstod, inden sagen kom for retten. Ved en domstol i

Estlands hovedstad Tallinn blev han i slutningen af juli fundet skyldig og

idømt en bøde på 24.000 kr.

Ser intet problem

Brigadegeneral [K] kunne i går i B.T. ikke se det problematiske

i ansættelsen af [L].

”Grunden til, at jeg har ansat [L] er, at han igennem ti år har

været den mand, der opbyggede det estiske forsvar, og han har en stor del af

æren for, at Estland er blevet optaget i NATO,” sagde den danske leder

af det

Baltiske Forsvarsakademi til B.T.

Men det kan

Villy

Søvndal .

Ifø

Ifølge

SFs

forsvarspolitiske ordfører er der noget,

der tyder på urent trav, og han vil derfor bede forsvarsminister

Svend

Aage

Jensby

om at redegøre for sagen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra

forsvarsminister

Svend

Aage

Jensby. Men kontorchef

Birgitte

Juul

i Forsvarsministeriets 8. kontor oplyser over for B.T., at

Forsvarsministeriet

ikke har støttet ansættelsen af [L] økonomisk på nogen måde.

”Faktisk er der ikke tale om nogen ansættelse af [L]. Han har et

kontor der. Han er ansat og betalt af esterne. Kontoret er stillet til

rådighed

for ham efter en henvendelse fra det estiske forsvarsministerium. Der er

altså

ingen af de penge, vi betaler af vores

øststøtte

, der

går til at ansætte ham. Han er ansat af det estiske forsvarsministerium.

Danmark støtter akademiet med en kommandør, tre lærere samt en mindre del af

driftsbudgettet. Vi har kun kompetence til at ansatte dansk personel. Ingen

af

de midler, vi giver, er altså gået til at ansætte [L],” siger

Birgitte

Juul.«

Klagerne har oplyst, at det i artiklen med overskriften ”General

headhunter landsforræder” den 6. september 2003 er anført, at [L] er

”dybt

skandaliseret” og er blevet fyret for ”landsforræderi og omfattende

svindel for

en halv million danske kroner..”. Det hævdes endvidere, at dette beløb

”puttede

han i sin egen lomme”. Endelig oplyses det, at brigadegeneral [K]

”på trods af

[L]s svindlerier” har ansat ham på den internationale militærskole i

Estland. I

artiklen med overskriften ”

Jensby

skal redegøre for landsforræder” den 7. september 2003 stilles retorisk

spørgsmålet: ”Kan man ansætte en landsforræder og korruptionsdømt

medarbejder

som sin højre hånd”.

Klagerne har anført, at bladet ikke har kontrolleret

oplysningerne, jf. punkt A.1. i de vejledende regler for god presseskik.

Bladet

har ikke angivet nogen kilde til oplysningerne. Man har åbenbart ikke

kontrolleret

oplysningerne gennem en banal søgning i databaser, da artiklernes oplysninger

afviger væsentligt fra indholdet i estiske mediers omtale af sagen – en

omtale,

der er tilgængelig i oversat form. Artiklerne med deres bevidst fordrejede

billede af virkeligheden virker skadevoldende for klagerne. Bladet har i sit

forsøg på at etablere en ny sag mod den danske forsvarsminister ikke søgt

facts

eller det bedst mulige, afbalancerede billede af virkeligheden.

Klagerne har i den forbindelse oplyst, at retten takserede [L]s

lovbrud til absolut minimumsstraf, men bladet oplyser desuagtet uden

kildeangivelse, at [L] er ”dybt skandaliseret”. I forhold til

bladets

betegnelse af ham er det bemærkelsesværdigt, at alle Estlands

forsvarsministre

gennem de sidste otte år, alle ”ramt” af ”skandalen”,

enten har opfordret til

eller bifaldet ansættelsen af [L] på

Baltic

Defence

Center. Billedet af den dybt skandaliserede person

passer ej heller med det skudsmål, som [L] fik af Forsvarsministeriets

departementschef i juli, ligesom det også er relevant at nævne, at den

”dybt

skandaliserede” [L] i september måned har været anvendt af Estland under

internationale forhandlinger om landets NATO-medlemskab.

Klagerne har videre oplyst, at dommen over [L] ikke kræver

tilbagebetaling af, hvad han ”puttede i egen lomme”, og nævner kun

statens tab

af prestige, ikke et finansielt tab. Sidstnævnte fremgår også af

anklageskriftet,

der med udsagnet ”

The

crime

in

the

present

criminal

case has not

caused

any

property

damage

”, reelt

indeholder begrundelsen for

minimumsdommen

. At der

ikke var noget økonomisk tab skyldes, at forsvarsministeriet og

sikkerhedspolitiet måtte erkende, at [

Ls

] mors firma

var hurtigere og billigere end konkurrenterne.

Klagerne har videre anført, at påstandene om landsforræderi ikke

fremsættes i form af en vurdering af [L]s virke, men som en kendsgerning i

juridisk sammenhæng. Som det fremgår af dommen, er [L] ikke dømt for

landsforræderi, og han har aldrig været anklaget herfor. For en patriot, der

allerede i 1987 sluttede sig til den estiske modstand mod sovjetmagten, og

som

har anvendt de seneste 10 år af sit liv på at genopbygge sit lands

sikkerhedsstrukturer, er den ikke-underbyggede betegnelse

”landsforræder” helt

uacceptabel og dybt ærekrænkende.

Klagerne har yderligere anført, at det ikke er korrekt, at [K]

har ”

headhunted

” [L], eller at han i dag er hans

”højre hånd”. Bladet søgte ikke ansættelsesforholdet klarlagt. [L]

er placeret

på skolen i en midlertidig projektstilling efter opfordring fra det estiske

forsvarsministerium, lønnet af midler specielt stillet til rådighed af dette

ministerium. Hans indledende opgave er at løse konsulentopgaver af afgørende

karakter for Estlands forberedelse til NATO-medlemskabet. Placering og

skolens

”job

description

” er offentliggjort på skolens

web-page

. Ministeriets opgaver til [L] er aftalt direkte.

Klagerne har videre anført, at bladet har tilsidesat reglerne

under punkt A.2. og A.3., idet [L] aldrig er blevet kontaktet af bladet, og

artiklerne oplyser end ikke, at en sådan kontakt er blevet forsøgt. Det har

åbenbart ikke inspireret bladet til yderligere undersøgelse af anklagerne og

dokumentation af dem, at [K] i en telefonsamtale den 4. september 2003

meddelte, at bladets åbenbare opfattelse var helt ude af proportioner. Bladet

har i sin research og tolkning af forseelsen og dommen intet gjort for at

sætte

disse ind i sin sammenhæng. Anklagernes alvorlige karakter taget i

betragtning

burde dette have været en selvfølge. Oplysningerne er derfor ikke

”efterprøvet

i særlig grad”, jf. punkt A.3.

Bladet har anført, at [L] er dømt for i strid med estiske regler

at lade sin moder opnå offentlige kontrakter om oversættelse, for at

tilsidesætte regler om beskyttelse af fortrolige papirer og for at forfalske

et

dokument.

Bladet har i forhold til udsagnet ”puttede [penge] i egen lomme”

anført, at det af dommen i straffesagen fremgår, at [L] sikrede, at hans

moder

opnåede kontrakter til en værdi af ca. en halv million kroner, og at hans

samboende var beskæftiget i moderens firma. [L] blev dømt for at have

overtrådt

estiske regler ”in

order

til

gain

personal

profit”, og det fremgår af dommen, at

overtrædelsen ”

significantly

influenced

his and his

closed

relatives’

financial

interests

”. I artiklen den 6. september 2003 er det i

overensstemmelse med de faktiske forhold anført, at kontrakterne blev tildelt

[L]s moders firma. Den nuanceforskel, der ligger i, at beløbet umiddelbart

tilfaldt [L]s moder og via moderens firma hans samboende – og således

ikke

direkte ham – kan ikke anses for væsentlig.

Bladet har videre anført, at alene faktiske oplysninger omfattes

af pligten til

efterprøvelse

. Bladets beskrivelse af

[L] som ”landsforræder” er ikke i den konkrete anvendelse af

faktisk karakter,

men er en sammenfatning af oplysninger om hans tilsidesættelse af blandt

andet

reglerne om behandling af fortrolige oplysninger. Det fremgår af dommen i

straffesagen, at hans handlinger har påført den estiske stat ”

substantial

damage

”. Omtalen af

ham som ”dybt skandaliseret” er berettiget.

Bladet har yderligere anført, at [K]s omtale af [L] og dennes

evner gør det berettiget og naturligt at kæde de to personer sammen. Omtalen

som ”højre hånd” er berettiget, idet [K] har oplyst at have ansat

[L] og ved

flere lejligheder omtalt ham i rosende vendinger. At være ”højre

hånd” for nogen

er ikke et præcist udtryk, hvis rigtighed kan efterprøves. Anvendelsen af

udtrykket kan i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor der er

tæt forbindelse mellem klagerne, ikke give grundlag for kritik. Brugen af

ordet

”

headhunted

” er ligeledes berettiget, idet [K] oplyste

at have ansat [L].

Bladet har oplyst, at man inden offentliggørelsen telefonisk kontaktede

[K], der er citeret i artiklen den 6. september 2003. Dennes opfattelse,

hvorefter straffesagen ikke burde forhindre [L]s ansættelse i

Baltic

Defence

College, fremgår

tydeligt af artiklen. Der var efter kontakten til [K] ikke anledning for

bladet

til tillige at kontakte [L].

Bladet har endelig anført, at klagerne ikke nærmere har

redegjort for, på hvilken måde bladet har forbrudt sig mod reglen under punkt

A.2. i de vejledende regler for god presseskik, bortset måske fra

bemærkningen

om et muligt ønske om at skade forsvarsminister

Svend

Aage

Jensby. Bestemmelsen i de

presseetiske regler hindrer selvsagt ikke, at netop [K] gøres til genstand

for

kritik i medierne. Kritikken i de to artikler retter sig ikke i særlig grad

mod

forsvarsministeren.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer

deltaget:

Jesper

Rothe,

Finn Rowold

,

Tage

Clausen

og

Ole Askvig

.

Pressenævnet udtaler:

Udsagnet i artiklen den 6. september 2003 om, at [L] skulle have

puttet penge i egen lomme, er knyttet til oplysningen om, at han skulle have

svindlet for en halv million kroner ved blandt andet at have bestilt

tolkearbejde i sin moders firma. Bladets oplysninger må forstås således, at

[L]

har haft en personlig vinding på det i artiklen omtalte beløb.

Nævnet

finder, at der ikke i dommen i straffesagen er belæg for dette udsagn. Bladet

har derfor ved offentliggørelsen af oplysningen handlet i strid med god

presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Bladet har ved anvendelsen af udtrykket ”landsforræder” i

artiklerne

den 6. og 7. september 2003 ønsket at tilkendegive, at [L]s tilsidesættelse

af

blandt andet reglerne om behandling af fortrolige oplysninger har måttet

opfattes som landsforræderi. Uanset at der må indrømmes medierne vide rammer

i

forhold til den redaktionelle formuleringsfrihed, finder nævnet, at der

– set i

forhold til karakteren af de kriminelle handlinger, som [L] er dømt for

– ikke

er belæg for den anvendte betegnelse.

Nævnet

finder, at bladet også på dette punkt har handlet i strid med god presseskik,

og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet

finder ikke grundlag for

at udtale kritik af bladets vurdering af [L] i form af udsagnet ”dybt

skandaliseret”.

Nævnet

lægger til grund, at [K]

har udtalt som citeret i artiklen den 6. september 2003. Her udtaler han sig

blandt andet om baggrunden for, at han har ansat [L].

Nævnet

finder på den baggrund, at udsagnene om, at [L] arbejder som [K]s højre hånd,

og at han er headhuntet af [K], ikke er af en sådan karakter, at bladet

herved

har handlet i strid med god presseskik.

Med hensyn til klagepunktet om manglende forelæggelse for [L]

bemærker nævnet, at artiklerne stiller spørgsmål ved [K]s ansættelse af [L].

Udsagnene i artiklerne om, at [L] skulle have puttet penge i egen lomme i

forbindelse med svindel, og at han er en landsforræder, må anses som

skadelige

og agtelsesforringende for ham.

Nævnet

finder,

at bladet burde have efterprøvet disse udsagn ved at forelægge dem for [L].

Ved

at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet

udtaler tillige på dette punkt sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 6. og 7. september

2003 bragte B.T. en omtale af ansættelsen af den tidligere estiske

viceforsvarsminister

[L] ved

Baltic

Defense

College i Estland og af den danske brigadegeneral, [K]s, rolle i forbindelse

hermed. I artiklerne fremkom bladet – med baggrund i en i Estland

afgjort

straffesag mod [L] – med udsagn om, at [L] skulle have stukket penge i

egen

lomme i forbindelse med svindel for en halv million kroner, samt at han

skulle

være en landsforræder.

[K] og [L] har klaget til

Pressenævnet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Udsagnet i artiklen den 6.

september 2003 om, at [L] skulle have puttet penge i egen lomme, er knyttet

til

oplysningen om, at han skulle have svindlet for en halv million kroner ved

blandt andet at have bestilt tolkearbejde i sin moders firma. Bladets

oplysninger må forstås således, at [L] har haft en personlig vinding på det i

artiklen omtalte beløb.

Nævnet

finder, at der ikke i dommen i straffesagen

er belæg for dette udsagn. Bladet har derfor ved offentliggørelsen af

oplysningen

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Bladet har ved anvendelsen

af udtrykket ”landsforræder” i artiklerne den 6. og 7. september

2003 ønsket at

tilkendegive, at [L]s tilsidesættelse af blandt andet reglerne om behandling

af

fortrolige oplysninger har måttet opfattes som landsforræderi. Uanset at der

må

indrømmes medierne vide rammer i forhold til den redaktionelle

formuleringsfrihed,

finder nævnet, at der – set i forhold til karakteren af de kriminelle

handlinger, som [L] er dømt for – ikke er belæg for den anvendte

betegnelse.

Nævnet

finder, at bladet også på dette punkt har

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til

klagepunktet om manglende forelæggelse for [L] bemærker nævnet, at artiklerne

stiller spørgsmål ved [K]s ansættelse af [L]. Udsagnene i artiklerne om, at

[L]

skulle have puttet penge i egen lomme i forbindelse med svindel, og at han er

en landsforræder, må anses som skadelige og agtelsesforringende for ham.

Nævnet

finder, at bladet burde have efterprøvet

disse udsagn ved at forelægge dem for [L]. Ved at undlade dette har bladet

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette punkt

sin kritik.

København, den 10. december 2003.

Jesper Rothe,

Finn

Rowold

,

Tage Clausen

og

Ole Askvig

.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter