Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-93
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-93
[To mænd – K og L] har klaget til Pressenævnet over to artikler
i B.T. den 6. og 7. september 2003, idet de finder, at god presseskik er
tilsidesat.
Artiklen den 6. september 2003 havde overskriften ”
General headhunter landsforræder
” og
underoverskriften ”Den danske brigadegeneral [K] ansætter omstridt
estisk politiker”.
Herefter hed det i artiklen:
»Med stjerner på skulderen kan alt lade sig gøre – i hvert fald
for den danske brigadegeneral, [K] – chef for
Baltic
Defense
College i Estland.
Brigadegeneralen har netop opfundet en stilling på sin skole til
den dybt skandaliserede [L], som blev fyret som Estlands viceforsvarsminister
for landsforræderi og omfattende svindel for en halv million danske kroner.
[L]
havde blandt andet bestilt arbejde hos sin moders firma – angiveligt
noget
tolkearbejde – penge som han altså puttede i egen lomme. [L] blev fyret
den 14.
maj i år og risikerede fem års fængsel, men han slap med en bøde på 24.000
danske kroner. Men på trods af [L]s svindlerier har [K] ingen betænkeligheder
med at ansætte ham på den internationale militærskole i Estland. En skole som
Danmark har haft som hø
jes
te prioritet for at
Læs alt
omskole de tidligere baltiske lande i en mere vestlig orienteret kurs.
Men [L] er ikke den eneste kontroversielle medarbejder, som er
blevet ansat af den danske brigadegeneral.
Tiit
Noorköiv
er navnet på en anden
fyret forsvarsmedarbejder, som måtte forlade sit job efter mistanke om
børneporno.
Noorköiv
blev efterfølgende frikendt for sigtelserne.
En giftig sag
B.T. kontaktede brigadegeneral [K] for at få at vide, hvorfor en
dømt svindler og landsforræder er så vigtig for den baltiske militærskole.
Jeg har et spørgsmål om en
af dine ansatte, en [L].
”Ja, og dine oplysninger er simpelthen en giftig sag, der kører
herovre. Du kan se på min personlige hjemmeside, hvad jeg har at sige om ham.
Og det er virkeligheden. En mand som har bidraget væsentligt til at bygge
forsvaret
op, og som derefter laver en lille fejl i et system, hvor der findes utroligt
mange mennesker med en akademisk holdning til adskillelsen mellem private og
offentlige
midler. Han har modtaget sin straf, han er ansat på akademiet, og det er jeg
stolt af. Det her er virkeligheden, og du skal overhovedet ikke skrive om det
i
Danmark, og hvis du skriver noget om det i Danmark, kommer jeg efter
dig.”
Hvordan?
”Så er du en mand, der laver skade på gode mennesker, for det
her er en, der har gjort virkelig god tjeneste for de baltiske lande i de ti
år, jeg har været herovre. Der findes noget virkeligt grimt herovre, som jeg
ikke har tid til at fortælle dig om, og du bliver en del af det, og det er,
hvad jeg vil sige nu. Hej.” sagde brigadegeneral [K], inden røret blev
smækket
på.
Senere var generalen kølet tilstrækkeligt af til at lægge
truslerne på hylden.
”Grunden til, at jeg har ansat [L] er, at han igennem ti år har
været den mand der opbyggede det estiske forsvar, og han har en stor del af
æren for, at Estland er blevet optaget i NATO,” siger brigadegeneralen
om
manden, som han har arbejdet sammen med i snart ni år.
Og det samme gør sig
gældende for
Tiit
Noorköiv
?
”Der er jo ikke nogen sag. Der har været en disciplinærsag, hvor
han var nødt til at forlade sit arbejde af helbredsmæssige årsager. Alt andet
er rygter.”
Så når jeg har fået
oplysninger om, at der har ligget børneporno på hans computer, så passer det
ikke?
”Jeg kender disse mænd gennem ni år, og jeg kan stå inde for
dem.”
Ville det
kunne
lade sig gøre at ansætte folk på den måde du har
gjort, hvis det var foregået i Danmark?
”Det skal jeg ikke udtale mig om. Jeg er ikke i Danmark, jeg er
i Estland, og det er et land, hvor en stor del af den politiske elite har
gjort
ting, som forhåbentlig aldrig sker i Danmark. Tak. Farvel.”
I Danmark er det umuligt for personer med en plettet
straffeattest at blive ansat som officer. I Estland ser det ikke ud til at
være
et problem.«
Artiklen den 7. september 2003 havde overskriften ”
Jensby
skal redegøre for landsforræder
” og underoverskriften ”Ansættelsen af den
korruptions- og bedrageridømte tidligere viceforsvarsminister [L], på det
dansk-støttede
Baltic
Defence
College i Estland, havner nu på den danske forsvarsministers bord”.
I artiklen hed det blandt andet:
»Kan man ansætte en landsforræder og korruptionsdømt medarbejde
som sin højre hånd?
Det mener brigadegeneral [K], men efter B.T.s afsløring af den
omstridte ansættelse af generalens ven, er andre kommet stærkt i tvivl.
Omtalen får nu to fremtrædende politikere til at forlange fuldt
lys over hele affæren.
SFs
forsvarspolitiske ordfører,
Villy
Søvndal
, og formanden for
Folketingets forsvarsudvalg, de konservatives
Helge
Adam
Møller, vil nu bede
forsvarsminister
Svend
Aage
Jensby (V) redegøre for ansættelsen af [L] i det
dansk-støttede
Baltic
Defence
College i Estland.
Den tidligere viceforsvarsminister [L] forlod i maj i år sin
stilling i det estiske forsvarsministerium efter anklager om embedsmisbrug,
afsløring af statshemmeligheder og forfalskning.
[L] tilstod, inden sagen kom for retten. Ved en domstol i
Estlands hovedstad Tallinn blev han i slutningen af juli fundet skyldig og
idømt en bøde på 24.000 kr.
Ser intet problem
Brigadegeneral [K] kunne i går i B.T. ikke se det problematiske
i ansættelsen af [L].
”Grunden til, at jeg har ansat [L] er, at han igennem ti år har
været den mand, der opbyggede det estiske forsvar, og han har en stor del af
æren for, at Estland er blevet optaget i NATO,” sagde den danske leder
af det
Baltiske Forsvarsakademi til B.T.
Men det kan
Villy
Søvndal .
Ifø
Ifølge
SFs
forsvarspolitiske ordfører er der noget,
der tyder på urent trav, og han vil derfor bede forsvarsminister
Svend
Aage
Jensby
om at redegøre for sagen.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra
forsvarsminister
Svend
Aage
Jensby. Men kontorchef
Birgitte
Juul
i Forsvarsministeriets 8. kontor oplyser over for B.T., at
Forsvarsministeriet
ikke har støttet ansættelsen af [L] økonomisk på nogen måde.
”Faktisk er der ikke tale om nogen ansættelse af [L]. Han har et
kontor der. Han er ansat og betalt af esterne. Kontoret er stillet til
rådighed
for ham efter en henvendelse fra det estiske forsvarsministerium. Der er
altså
ingen af de penge, vi betaler af vores
øststøtte
, der
går til at ansætte ham. Han er ansat af det estiske forsvarsministerium.
Danmark støtter akademiet med en kommandør, tre lærere samt en mindre del af
driftsbudgettet. Vi har kun kompetence til at ansatte dansk personel. Ingen
af
de midler, vi giver, er altså gået til at ansætte [L],” siger
Birgitte
Juul.«
Klagerne har oplyst, at det i artiklen med overskriften ”General
headhunter landsforræder” den 6. september 2003 er anført, at [L] er
”dybt
skandaliseret” og er blevet fyret for ”landsforræderi og omfattende
svindel for
en halv million danske kroner..”. Det hævdes endvidere, at dette beløb
”puttede
han i sin egen lomme”. Endelig oplyses det, at brigadegeneral [K]
”på trods af
[L]s svindlerier” har ansat ham på den internationale militærskole i
Estland. I
artiklen med overskriften ”
Jensby
skal redegøre for landsforræder” den 7. september 2003 stilles retorisk
spørgsmålet: ”Kan man ansætte en landsforræder og korruptionsdømt
medarbejder
som sin højre hånd”.
Klagerne har anført, at bladet ikke har kontrolleret
oplysningerne, jf. punkt A.1. i de vejledende regler for god presseskik.
Bladet
har ikke angivet nogen kilde til oplysningerne. Man har åbenbart ikke
kontrolleret
oplysningerne gennem en banal søgning i databaser, da artiklernes oplysninger
afviger væsentligt fra indholdet i estiske mediers omtale af sagen – en
omtale,
der er tilgængelig i oversat form. Artiklerne med deres bevidst fordrejede
billede af virkeligheden virker skadevoldende for klagerne. Bladet har i sit
forsøg på at etablere en ny sag mod den danske forsvarsminister ikke søgt
facts
eller det bedst mulige, afbalancerede billede af virkeligheden.
Klagerne har i den forbindelse oplyst, at retten takserede [L]s
lovbrud til absolut minimumsstraf, men bladet oplyser desuagtet uden
kildeangivelse, at [L] er ”dybt skandaliseret”. I forhold til
bladets
betegnelse af ham er det bemærkelsesværdigt, at alle Estlands
forsvarsministre
gennem de sidste otte år, alle ”ramt” af ”skandalen”,
enten har opfordret til
eller bifaldet ansættelsen af [L] på
Baltic
Defence
Center. Billedet af den dybt skandaliserede person
passer ej heller med det skudsmål, som [L] fik af Forsvarsministeriets
departementschef i juli, ligesom det også er relevant at nævne, at den
”dybt
skandaliserede” [L] i september måned har været anvendt af Estland under
internationale forhandlinger om landets NATO-medlemskab.
Klagerne har videre oplyst, at dommen over [L] ikke kræver
tilbagebetaling af, hvad han ”puttede i egen lomme”, og nævner kun
statens tab
af prestige, ikke et finansielt tab. Sidstnævnte fremgår også af
anklageskriftet,
der med udsagnet ”
The
crime
in
the
present
criminal
case has not
caused
any
property
damage
”, reelt
indeholder begrundelsen for
minimumsdommen
. At der
ikke var noget økonomisk tab skyldes, at forsvarsministeriet og
sikkerhedspolitiet måtte erkende, at [
Ls
] mors firma
var hurtigere og billigere end konkurrenterne.
Klagerne har videre anført, at påstandene om landsforræderi ikke
fremsættes i form af en vurdering af [L]s virke, men som en kendsgerning i
juridisk sammenhæng. Som det fremgår af dommen, er [L] ikke dømt for
landsforræderi, og han har aldrig været anklaget herfor. For en patriot, der
allerede i 1987 sluttede sig til den estiske modstand mod sovjetmagten, og
som
har anvendt de seneste 10 år af sit liv på at genopbygge sit lands
sikkerhedsstrukturer, er den ikke-underbyggede betegnelse
”landsforræder” helt
uacceptabel og dybt ærekrænkende.
Klagerne har yderligere anført, at det ikke er korrekt, at [K]
har ”
headhunted
” [L], eller at han i dag er hans
”højre hånd”. Bladet søgte ikke ansættelsesforholdet klarlagt. [L]
er placeret
på skolen i en midlertidig projektstilling efter opfordring fra det estiske
forsvarsministerium, lønnet af midler specielt stillet til rådighed af dette
ministerium. Hans indledende opgave er at løse konsulentopgaver af afgørende
karakter for Estlands forberedelse til NATO-medlemskabet. Placering og
skolens
”job
description
” er offentliggjort på skolens
web-page
. Ministeriets opgaver til [L] er aftalt direkte.
Klagerne har videre anført, at bladet har tilsidesat reglerne
under punkt A.2. og A.3., idet [L] aldrig er blevet kontaktet af bladet, og
artiklerne oplyser end ikke, at en sådan kontakt er blevet forsøgt. Det har
åbenbart ikke inspireret bladet til yderligere undersøgelse af anklagerne og
dokumentation af dem, at [K] i en telefonsamtale den 4. september 2003
meddelte, at bladets åbenbare opfattelse var helt ude af proportioner. Bladet
har i sin research og tolkning af forseelsen og dommen intet gjort for at
sætte
disse ind i sin sammenhæng. Anklagernes alvorlige karakter taget i
betragtning
burde dette have været en selvfølge. Oplysningerne er derfor ikke
”efterprøvet
i særlig grad”, jf. punkt A.3.
Bladet har anført, at [L] er dømt for i strid med estiske regler
at lade sin moder opnå offentlige kontrakter om oversættelse, for at
tilsidesætte regler om beskyttelse af fortrolige papirer og for at forfalske
et
dokument.
Bladet har i forhold til udsagnet ”puttede [penge] i egen lomme”
anført, at det af dommen i straffesagen fremgår, at [L] sikrede, at hans
moder
opnåede kontrakter til en værdi af ca. en halv million kroner, og at hans
samboende var beskæftiget i moderens firma. [L] blev dømt for at have
overtrådt
estiske regler ”in
order
til
gain
personal
profit”, og det fremgår af dommen, at
overtrædelsen ”
significantly
influenced
his and his
closed
relatives’
financial
interests
”. I artiklen den 6. september 2003 er det i
overensstemmelse med de faktiske forhold anført, at kontrakterne blev tildelt
[L]s moders firma. Den nuanceforskel, der ligger i, at beløbet umiddelbart
tilfaldt [L]s moder og via moderens firma hans samboende – og således
ikke
direkte ham – kan ikke anses for væsentlig.
Bladet har videre anført, at alene faktiske oplysninger omfattes
af pligten til
efterprøvelse
. Bladets beskrivelse af
[L] som ”landsforræder” er ikke i den konkrete anvendelse af
faktisk karakter,
men er en sammenfatning af oplysninger om hans tilsidesættelse af blandt
andet
reglerne om behandling af fortrolige oplysninger. Det fremgår af dommen i
straffesagen, at hans handlinger har påført den estiske stat ”
substantial
damage
”. Omtalen af
ham som ”dybt skandaliseret” er berettiget.
Bladet har yderligere anført, at [K]s omtale af [L] og dennes
evner gør det berettiget og naturligt at kæde de to personer sammen. Omtalen
som ”højre hånd” er berettiget, idet [K] har oplyst at have ansat
[L] og ved
flere lejligheder omtalt ham i rosende vendinger. At være ”højre
hånd” for nogen
er ikke et præcist udtryk, hvis rigtighed kan efterprøves. Anvendelsen af
udtrykket kan i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor der er
tæt forbindelse mellem klagerne, ikke give grundlag for kritik. Brugen af
ordet
”
headhunted
” er ligeledes berettiget, idet [K] oplyste
at have ansat [L].
Bladet har oplyst, at man inden offentliggørelsen telefonisk kontaktede
[K], der er citeret i artiklen den 6. september 2003. Dennes opfattelse,
hvorefter straffesagen ikke burde forhindre [L]s ansættelse i
Baltic
Defence
College, fremgår
tydeligt af artiklen. Der var efter kontakten til [K] ikke anledning for
bladet
til tillige at kontakte [L].
Bladet har endelig anført, at klagerne ikke nærmere har
redegjort for, på hvilken måde bladet har forbrudt sig mod reglen under punkt
A.2. i de vejledende regler for god presseskik, bortset måske fra
bemærkningen
om et muligt ønske om at skade forsvarsminister
Svend
Aage
Jensby. Bestemmelsen i de
presseetiske regler hindrer selvsagt ikke, at netop [K] gøres til genstand
for
kritik i medierne. Kritikken i de to artikler retter sig ikke i særlig grad
mod
forsvarsministeren.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer
deltaget:
Jesper
Rothe,
Finn Rowold
,
Tage
Clausen
og
Ole Askvig
.
Pressenævnet udtaler:
Udsagnet i artiklen den 6. september 2003 om, at [L] skulle have
puttet penge i egen lomme, er knyttet til oplysningen om, at han skulle have
svindlet for en halv million kroner ved blandt andet at have bestilt
tolkearbejde i sin moders firma. Bladets oplysninger må forstås således, at
[L]
har haft en personlig vinding på det i artiklen omtalte beløb.
Nævnet
finder, at der ikke i dommen i straffesagen er belæg for dette udsagn. Bladet
har derfor ved offentliggørelsen af oplysningen handlet i strid med god
presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Bladet har ved anvendelsen af udtrykket ”landsforræder” i
artiklerne
den 6. og 7. september 2003 ønsket at tilkendegive, at [L]s tilsidesættelse
af
blandt andet reglerne om behandling af fortrolige oplysninger har måttet
opfattes som landsforræderi. Uanset at der må indrømmes medierne vide rammer
i
forhold til den redaktionelle formuleringsfrihed, finder nævnet, at der
– set i
forhold til karakteren af de kriminelle handlinger, som [L] er dømt for
– ikke
er belæg for den anvendte betegnelse.
Nævnet
finder, at bladet også på dette punkt har handlet i strid med god presseskik,
og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet
finder ikke grundlag for
at udtale kritik af bladets vurdering af [L] i form af udsagnet ”dybt
skandaliseret”.
Nævnet
lægger til grund, at [K]
har udtalt som citeret i artiklen den 6. september 2003. Her udtaler han sig
blandt andet om baggrunden for, at han har ansat [L].
Nævnet
finder på den baggrund, at udsagnene om, at [L] arbejder som [K]s højre hånd,
og at han er headhuntet af [K], ikke er af en sådan karakter, at bladet
herved
har handlet i strid med god presseskik.
Med hensyn til klagepunktet om manglende forelæggelse for [L]
bemærker nævnet, at artiklerne stiller spørgsmål ved [K]s ansættelse af [L].
Udsagnene i artiklerne om, at [L] skulle have puttet penge i egen lomme i
forbindelse med svindel, og at han er en landsforræder, må anses som
skadelige
og agtelsesforringende for ham.
Nævnet
finder,
at bladet burde have efterprøvet disse udsagn ved at forelægge dem for [L].
Ved
at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet
udtaler tillige på dette punkt sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 6. og 7. september
2003 bragte B.T. en omtale af ansættelsen af den tidligere estiske
viceforsvarsminister
[L] ved
Baltic
Defense
College i Estland og af den danske brigadegeneral, [K]s, rolle i forbindelse
hermed. I artiklerne fremkom bladet – med baggrund i en i Estland
afgjort
straffesag mod [L] – med udsagn om, at [L] skulle have stukket penge i
egen
lomme i forbindelse med svindel for en halv million kroner, samt at han
skulle
være en landsforræder.
[K] og [L] har klaget til
Pressenævnet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Udsagnet i artiklen den 6.
september 2003 om, at [L] skulle have puttet penge i egen lomme, er knyttet
til
oplysningen om, at han skulle have svindlet for en halv million kroner ved
blandt andet at have bestilt tolkearbejde i sin moders firma. Bladets
oplysninger må forstås således, at [L] har haft en personlig vinding på det i
artiklen omtalte beløb.
Nævnet
finder, at der ikke i dommen i straffesagen
er belæg for dette udsagn. Bladet har derfor ved offentliggørelsen af
oplysningen
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Bladet har ved anvendelsen
af udtrykket ”landsforræder” i artiklerne den 6. og 7. september
2003 ønsket at
tilkendegive, at [L]s tilsidesættelse af blandt andet reglerne om behandling
af
fortrolige oplysninger har måttet opfattes som landsforræderi. Uanset at der
må
indrømmes medierne vide rammer i forhold til den redaktionelle
formuleringsfrihed,
finder nævnet, at der – set i forhold til karakteren af de kriminelle
handlinger, som [L] er dømt for – ikke er belæg for den anvendte
betegnelse.
Nævnet
finder, at bladet også på dette punkt har
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Med hensyn til
klagepunktet om manglende forelæggelse for [L] bemærker nævnet, at artiklerne
stiller spørgsmål ved [K]s ansættelse af [L]. Udsagnene i artiklerne om, at
[L]
skulle have puttet penge i egen lomme i forbindelse med svindel, og at han er
en landsforræder, må anses som skadelige og agtelsesforringende for ham.
Nævnet
finder, at bladet burde have efterprøvet
disse udsagn ved at forelægge dem for [L]. Ved at undlade dette har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette punkt
sin kritik.
København, den 10. december 2003.
Jesper Rothe,
Finn
Rowold
,
Tage Clausen
og
Ole Askvig
.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-94 Retsinformation · 8. januar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2000 Retsinformation · 14. april 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0761 Retsinformation · 18. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0840 Retsinformation · 23. juni 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00446 Retsinformation · 29. august 2013
- Tilladelse til delstækning af naturgasrørledninger på dansk havområde Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. maj 2010