Aktieavancebeskatning handelsværdien af minoritetsaktiepost den 19. maj 1993 - omsættelighedsbegrænsning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktieavancebeskatning – handelsværdien
af minoritetsaktiepost den 19. maj1993 - omsættelighedsbegrænsning
Spørgsmål
Kan handelsværdien pr.
19. maj 1993 af aktierne i A A/S (nu ændret til B A/S) ansættes til kurs
1.760?
Hvis Skatterådet ikke kan
besvare spørgsmål 1 bekræftende, bedes Skatterådet oplyse til hvilken kurs
handelsværdien af B A/S' aktier da kan fastsættes pr. 19. maj 1993.
Svar
Nej.
Den 19. maj 1993 var
aktiernes handelsværdi kurs 1.125.
Beskrivelse af de faktiske forhold
B A/S var den
19. maj 1993 et familieejet selskab med en aktiekapital på nom. kr.
2.500.000,
der bestod af 500.000 stk. A-aktier og 2.000.000 stk. B-aktier.
Af selskabets
vedtægter dateret 15. november 1988 fremgår at hvert A-aktiebeløb på 100 kr.
giver én stemme og at hvert B-aktiebeløb på 100 kr. giver en tiendedel stemme
(§ 15). A-aktierne udgør således 20 % af den samlede aktiekapital, og
repræsenterer ca. 71,4 % af det samlede antal stemmer. Ved udvidelse af
aktiekapitalen skal nye A-aktier tilbydes aktionærerne indbyrdes i
forhold til de
dem tilhørende ældre A-aktiebeløb, mens B-aktier tilsvarende skal tilbydes
til
B-aktionærerne. (§ 8).
Herudover har
ingen aktier særlige rettigheder (§ 3 i.f.).
Læs alt
Af vedtægternes
§ 3 fremgår, at såvel A- som B-aktierne er ikke-omsætningspapirer.
Til vedtagelse
af beslutninger om ændringer af vedtægterne eller selskabets opløsning eller
sammenslutning
med et andet selskab kræves 2/3 majoritet (§ 16).
Af vedtægternes
§§ 4 - 6 fremgår i øvrigt,
at
- aktiers
overgang til en aktionærs livsarvinger og tilbage igen frit kan finde sted
- ingen
aktionær derudover er berettiget til uden bestyrelsens samtykke at afhænde
sine
aktier med mindre han forinden har tilbudt at sælge de pågældende aktier til
bestyrelsen på de øvrige aktionærers vegne
- ingen
aktie kan overdrages til en person, et firma eller et selskab, der direkte
eller indirekte driver eller er interesseret i en med selskabet konkurrerende
virksomhed
- ingen
aktie ved gave, retsforfølgning, ægtefælleskifte eller pantsætning kan overgå
til ny ejer, uden at samme regler er iagttaget
- der ikke
derudover gælder indskrænkning i aktiernes frie omsættelighed
- selskabets
bestyrelse på de øvrige aktionærers vegne er berettiget til at fordre sig en
aktie tiltransporteret, når den inddrages under dødsboskifte, konkurs,
akkord,
likvidation eller gøres til genstand for udlæg
- ingen
aktie derudover er undergivet indløsningspligt
- aktieejeren
i alle tilfælde, hvor bestyrelsen gør brug af retten til på de øvrige
aktionærers vegne at købe en aktie skal vederlægges kontant for aktiens indre
værdi, således som denne kan beregnes på grundlag af tallene i det på den
sidste før indløsningen afholdte ordinære generalforsamling aflagte og
godkendte
årsregnskab, idet der tages hensyn til goodwill og reserver på ejendom,
maskiner og inventar m.v., men med fradrag af de skatter - pålignede såvel
som
ikke pålignede - der hviler på selskabet på grundlag af det senest afsluttede
regnskab. Goodwill ansættes til et beløb, som kan beregnes på grundlag af
Statsskattedirektoratets cirkulære 1988-17, punkterne 2 og 3.
Der er ikke
udarbejdet en aktionæroverenskomst.
Virksomhedens
udvikling i perioden inden 19/5 1993
Selskabets
repræsentant har oplyst, at A A/S (nu B A/S) pr. 19/5 1993 var i en
udviklingsfase omkring nye avancerede produkter, og at eftertiden har vist,
at
denne satsning har båret frugt.
Virksomhedens
havde i årene 1989 og 1990 besluttet, at virksomheden skulle udvide sig
kraftigt indenfor virksomhedens speciale.
Det blev
besluttet at udvide såvel markedsområde som markedsandel, og der blev pr. 1.
november 1989 ansat en projektleder, der blev ansvarlig for et nyt
produktprogram.
I 1991 blev nye
produkter udviklet, og der blev samtidig arbejdet intenst på udviklingen af
øvrige produkter.
I januar 1992
blev de nye produkter udstillet på en faglig udstilling.
I 1992 indførte
virksomheden svejserrobotteknik og forbedringer på design. Nogle af
produkterne
blev gennem forenklinger til 2 hovedtyper. Denne ændring tog tid, og de nye
produkter blev først salgsklare i sidste halvår af 1993.
I januar 1994
fik virksomheden tildelt en pris, som gives for det produkt, der af et
fagligt
udvalg anses værende årets top.
I årene
1990-1993 blev markedsområderne udvidet med lande som Liberia, Bahrain,
Taiwan,
Malaysia, Polen, Tjekkiet og Letland. Hertil kommer, at nogle lidt
"slumrende markeder", virkelig begyndte at "vågne".
Af nedenstående
opstilling fremgår selskabets udvikling i perioden 1991/92 - 1996/97.
År
Oms. mill. kr.
Eksportandel i
%
Nettooverskud
- mill. kr.
1991/92
24,1
72,2
0,3
1992/93
25,7
79,5
0,9
1993/94
32,8
82,9
0,7
1994/95
38,6
81,9
3,1
1995/96
52,7
84,5
4,9
1996/97
55,9
86,3
6,9
Virksomhedens
produkter opnåede fra primo 90'erne rosende omtale i diverse artikler fra
såvel
danske som udenlandske fagblade.
B A/S
realiserede i regnskabsåret 2001/02 et overskud efter skat på kr. 8.389.582,
og
selskabets egenkapital pr. 31/10 2000 udgjorde kr. 27.850.022.
Der har efter
det oplyste ikke på noget tidspunkt i første halvdel af 90'erne været
realitetsdrøftelser om salg af virksomheden.
Aktiernes
fordeling
Rådgiver skat
har oplyst, at fordelingen af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 var som
følger:
A-aktier
B-aktier
X
223.000
652.000
Xx
120.000
Xx
120.000
X
73.000
292.000
X
54.000
Xx
36.000
Xx
36.000
Xx
36.000
Xx
36.000
Xx
36.000
Xx
36.000
X
2.800
Xx
16.100
66.300
Xx
15.100
67.300
Xx
16.000
66.400
X
50.000
92.000
Xx
8.000
Xx
50.000
Xx
50.000
X
49.000
21.000
Xx
35.000
Xx
35.000
Xx
35.000
Xx
35.000
Xx
35.000
A A/S
1.000
4.000
i alt
500.000
2.000.000
De med X angivne
personer er søskende, og navnene umiddelbart under hver af disse (Xx) er
deres
børn.
Stedfundne
handler/kursberegninger
En statsaut.
revisor har den 27. september 1996 beregnet værdien af aktierne efter
vedtægternes
§ 6 til 21.030.664 kr. den 19. maj 1993. Udgangspunktet er egenkapitalen
ifølge
regnskabet pr. 31. oktober 1992. Goodwill er beregnet til 0 kr. Ejendommen er
værdiansat til ejendomsværdien den 1. januar 1993. Der er ikke foretaget
reguleringer vedrørende maskiner, inventar, udviklingsomkostninger, ikke
bogførte patentrettigheder m.v.
En tidligere
aktionær i A A/S afhændede den 13/10 1998 sin aktieportefølje på nominelt kr.
365.000 (heraf kr. 73.000 A-aktier) i A A/S til det udstedende selskab til
kurs
1971,3534. Der var tale om en handel mellem ikke interesseforbundne
parter. Handlen er enkeltstående, og der er handlet betydelig over
indre
værdi.
Ifølge
vedtægtsberegningerne for 1997 og 1998 - som er de regnskaber, der ligger
nærmest handelstidspunktet - udgjorde aktiernes kurs henholdsvis 2.674 og
2.258. Aktionæren har således måtte sælge sine aktier til under den kurs, som
han i henhold til vedtægterne var berettiget til, såfremt selskabet havde
været
parat til at betale prisen. Dette var selskabet imidlertid ikke, idet man
ikke
ønskede, at et køb af aktierne til den vedtægtsbestemte kurs skulle udløse
krav
fra de øvrige aktionærer om tilsvarende handler.
Aktionærerne i A
A/S ombyttede i 1999 deres aktier i selskabet med aktier i et nystiftet
holdingselskab.
I den
forbindelse blev anskaffelsessummen for A A/S aktier værdiansat efter
retningslinier afgivet af kommunen.
Rådgiver
anmodede ved brev af 25. juli 2003 på vegne af minoritetsaktionærerne
Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked vedr. værdien af disses aktier.
I anmodningen
opgjorde rådgiver med henvisning til B A/S' historiske regnskabsmateriale mv.
fra årene 1987-1993 aktiekursen den 19. maj 1993 til 1.250. Den angivne kurs
var beregnet som følger:
Værdi pr. 19/5
1993
;
;
; &nbs
p;
;
;
Egenkapital
ifølge regnskab pr. 31/10 1992
18.291.824
Merværdier:
Resultat for
perioden 30/10 1992 - 19/5 1993
745.634
Ikke
aktiverede projektomkostninger
3.454.965
Merudgifter
reklame mv.
898.109
Patenter
5.695.100
Avance
varelager
4.469.038
Goodwill
3.986.553
I alt
18.503.764
Skat
heraf (34%)
6.291.280
12.212.484
Reguleret egenkapital
i alt
31.249.942
Aktiekapital
2.500.000
Beregnet kurs
1.250
Syn og Skøn
Der har i sagen
været udmeldt syn og skøn, idet syns- og skønsmændene blev anmodet om at
besvare
følgende spørgsmål:
Hvad var handelsværdien
af hele aktiekapitalen i selskabet A A/S (nu ændret til B A/S) ved samlet
salg pr. 19. maj 1993?
Kunne det anses for
realistisk at der pr. 19. maj 1993 skete et samlet salg af hele
aktiekapitalen
i selskabet?
Hvad er handelsværdien af
de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når der
tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?
Hvad var handelsværdien
af de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når
der ikke tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?
Syns- og
skønsmændene bemærker indledningsvist, at der efter deres opfattelse:
"ikke
eksisterer en objektiv korrekt handelsværdi af aktierne i B A/S. Forskellige
forhold, som eksempelvis en given købers interesse i at købe de pågældende
aktier og sælgerens behov for og interesse i at sælge aktierne samt parternes
faktiske viden og ikke mindst forventninger til fremtiden er blandt de
forhold,
der spiller ind på værdiansættelsen, når handelsværdien fastlægges i en
konkret
handel mellem uafhængige parter."
Til besvarelse
af spørgsmål 1 anføres bl.a.: "B A/S var den 19. maj 1993 en af de to
største virksomheder i Danmark indenfor produktudvikling. Produktionen er
højt
udviklet og præget af automatisering og egenfremstilling af forme og visse
maskiner. Omsætningen er fordelt med over 50 % i Skandinavien og resten
fordelt
på næsten 30 andre eksportmarkeder.
Vi vurderer at
en køber af B A/S kunne øge salget uden for Skandinavien. Herudover kunne en
køber
efter vores opfattelse øge salget af egne produkter, såfremt køberens
produktsortiment endnu ikke var introduceret på det skandinaviske marked.
Potentielle
købere ville derfor formentlig være udenlandske virksomheder som ønskede et
brohoved
i Skandinavien og/eller udenlandske eller danske virksomheder, som ønskede et
nyt produktområde.
Vi vurderer, at
der i 1993 ville komme flere seriøse købere på banen, såfremt B A/S blev sat
til salg internationalt."
Efter syns- og
skønsmændenes vurdering udgjorde handelsværdien af hele aktiekapitalen i B
A/S
ved et samlet salg den 19. maj 1993 40 - 44 mio. kr.
Til spørgsmål 2
oplyser syns- og skønsmændene, at et salg af hele aktiekapitalen i selskabet
var en realistisk mulighed den 19. maj 1993.
Ved besvarelse
af spørgsmål 3 oplyser syns- og skønsmændene, at når overdragelsen sker til
en
kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6, så kan handelsværdien af alle
aktier opgøres til 24.528.000 kr. Denne værdi svarer til den i 1996 foretagne
beregning af den statsaut. revisor, idet der til denne lægges en yderligere
værdi af den faste ejendom, således som denne under syns- og
skønsforretningen
er vurderet af en statsaut. ejendomsmægler. Syns- og skønsmændene fastsætter
herefter en værdi af de enkelte minoritetsaktionærers aktieposter, ca.
svarende
til kurs 981 for såvel A-aktier som for B-aktier.
ToldSkat-regionen
blev efter syns- og skønssagens afslutning opmærksom på, at syns- og
skønsmændene
ved besvarelsen af spørgsmål 3 alene har fastlagt den værdi af aktierne, der
ville være gældende, hvis forkøbsretten blev bragt i anvendelse, hvorimod der
ikke var svaret på, hvad værdien ville være på markedet, hvis forkøbsretten
ikke ønskedes anvendt. Ved mail af 28. september 2005 foreslog regionen
derfor
spørger, at der på ny rettedes henvendelse til syns- og skønsmændene med
henblik på afklaring af forholdet.
Spørger meddelte
ved mail af 25. oktober 2005, at der efter hans opfattelse var givet svar på
det stillede spørgsmål, der var så klart formuleret at syns- og skønsmændene
næppe kunne have misforstået det. Da spørger samtidig vurderede at svaret på
spørgsmål 3 er underordnet i forhold til fastsættelsen af kursen for
minoritetsaktionærer og da en genåbning af syns- og skønssagen måtte formodes
at forsinke sagen, ønskede forespørger ikke spørgsmålet forelagt for syns- og
skønsmændene.
Ved besvarelsen
af spørgsmål 4 anføres følgende:
"Hvis ikke
vedtægternes bestemmelser om omsættelighedsbegrænsninger eksisterede og
aktierne i alle situationer kunne sælges frit, udgør værdien af de enkelte
aktieposter efter vores opfattelse de beløb, der er anført nedenfor.
Besvarelsen
af dette spørgsmål er behæftet med en del usikkerhed, idet spørgsmålet rummer
utallige scenarier. Vores vurdering er derfor fastsat ud fra en sammenvejning
af forskellige scenarier.
Det bemærkes, at
værdien af en minoritetspost, der sælges isoleret, er mindre end en
forholdsmæssig
andel af værdien af alle aktierne ved et samlet salg af
disse. Dette
skyldes, at køberen af en minoritetsaktiepost ikke får bestemmende
indflydelse
i selskabet. A-aktierne har en højere værdi end B-aktierne, idet A-aktierne
giver én stemme pr. 100 kr. aktier, mens B-aktierne kun giver én tiendedel
stemme pr. 100 kr. aktie."
Syns- og
skønsmændene fastsætter herefter en skønnet værdi af de enkelte aktionærers
aktieposter. Ved værdiansættelsen er for A-aktiers vedkommende anvendt en
kurs
på ca. 2.333 og for B-aktiers vedkommende på ca. 466.
Rådgiver har ved
brev af 2. juni 2005 med henvisning til den fremkomne syns- og skønserklæring
omformuleret det tidligere fremsendte spørgsmål, således at den kurs
Ligningsrådet
anmodes om stillingtagen til ændres fra den oprindeligt foreslåede kurs 1250
til kurs 1760, og således at der i spørgsmål 2 nu anmodes om angivelse af en
alternativ kurs, hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
Spørgers
repræsentant
har i sin oprindelige forespørgsel anført, at praksis - såvel som
Ligningsvejledningen,
afsnit S.G.3.4.2 - fastslår entydigt, at værdiansættelse af unoterede aktier
pr. 19/5 1993 i første række sker på basis af oplysninger om stedfundne
handler, fremsatte købs- og salgstilbud og sagkyndige vurderinger.
Anvendelse af
skematiske regler - de tidligere skattekursregler og Lignings-rådets nye
vejledende anvisning for værdiansættelse af unoterede aktier - sker alene i
tilfælde, hvor der ikke findes andet grundlag.
I det foreliggende
tilfælde findes forsigtigt foretagne beregninger af selskabets merværdier
baseret på selskabets historiske regnskabsmateriale, samt materiale om
virksomhedens produkter fra årene 1991-1994. Endvidere er der oplysninger om
en
stedfunden handel med de omhandlende aktier (i 1998), som bekræfter den
beregnede kurs.
Vedtægterne
indeholder ikke bestemmelser om køberet, men alene en bestemmelse om
forkøbsret
for de øvrige aktionærer, hvilken forkøbsret endvidere ikke giver mulighed
for
køb til favørpris, idet forkøbsretten (kun) kan udnyttes til en pris svarende
til indre værdi tillagt goodwill.
Det er spørgers
vurdering, at aktiernes handelsværdi ved en samlet overdragelse er væsentlig
højere end den kurs medaktionærerne kunne købe til ved udnyttelse af deres
forkøbsret.
Værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993 bør skulle derfor ske under
hensyntagen til denne merværdi, jf. Højesterets præmisser i TfS 2000.560.
Det er på denne
baggrund spørgers opfattelse, at bestemmelsen i vedtægterne er uden betydning
for værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993.
Selve
værdiansættelsen må baseres på oplysningerne om selskabets merværdier pr.
19/5
1993. Baseret på disse oplysninger kan handelsværdien forsigtigt ansættes til
kurs 1.250. Eftertiden har vist, at de forventninger som selskabets ejere
allerede før 19/5 1993 havde til virksomhedens patenter og deres
udnyttelsesmuligheder i allerhøjeste grad er blevet indfriet. Selskabet får
først nettooverskud af betydelig størrelse i årene 1994/95 og fremover, men
det
skyldes primært de betydelige udviklingsomkostninger, som selskabet har
afholdt
i årene 1989-1993.
Spørger har ikke
suppleret sin argumentation i forbindelse med omformuleringen af spørgsmål 1.
Den nu foreslåede kurs svarer til en ligelig fordeling mellem alle aktionærer
i
selskabet under forudsætning af et samlet salg af virksomheden for en købesum
på i alt kr. 44 mio. Dvs. en fordeling uafhængigt af status som minoritets-
eller majoritetsaktionær og uafhængigt af, om der besiddes A-aktier eller
B-aktier.
Det kommunale
skattesamarbejde
har som skatteansættende myndighed indstillet at
A-aktierne godkendes med ikke over kurs 1.000 og B-aktierne godkendes med
ikke
over kurs 978 alle pr. 19. maj 1993. Der er efter forvaltningens opfattelse
intet konkret, der kan sætte A-aktiernes værdi til kurs 2.333 og B-aktiernes
værdi kurs 978 skønnes at være i overkanten.
ToldSkat-regionen
bemærker
Ved lov nr. 421 af 25/6 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a.
således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller
mere
efter erhvervelsen, der tidligere ikke havde været skattepligtig, nu skulle
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I lovens § 19,
stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at visse mindretalsaktionærer, som ved en
afståelse
den 18/5 1993 ikke ville have været skattepligtige, ved opgørelse af
fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan "anvende aktiernes
handelsværdi den 19/5 1993 i stedet for anskaffelsessummen".
I lovforslagets
bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Folketingstidende 1992/93,
tillæg A, sp. 9541): Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers
vedkommende anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den
19/5 1993. Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering
godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund.
Højesteret
udtalte i TfS 2000.560 H, at
- "aktiernes
handelsværdi" må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs
aktier
- der ikke
i lovens ordlyd eller forarbejder er holdepunkter for, at man i alle tilfælde
skal se bort fra begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til
indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter, og at lovens
formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen
- afgørelsen
af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af
handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering, hvor der
tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning
af gevinster vedrørende perioden efter den 19/5 1993, og til, at
værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige
afståelsessituationer. Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en
højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan
således indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993 måtte
anses for urealistiske.
Der forelå i
sagen en aktionæroverenskomst mellem selskabets fem aktionærer, der tillagde
de
øvrige aktionærer ret til, såfremt en aktionær opsagde sit ansættelsesforhold
eller i øvrigt ønskede at afhænde sine aktier, en ret til at købe aktierne
til
en - i forhold til selskabets indtjeningsevne - favorabel kurs. Ved afståelse
efter disse regler ville aktionærerne således ikke kunne realisere den
merværdi,
der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne.
Højesteret
bemærkede, at en afhændelse til nedsat kurs beregnet i henhold til
aktionæroverenskomsten ikke var pligtig for aktionæren, som efter
kursfastsættelsen kunne opgive salget, og at begrænsningerne ifølge
aktionæroverenskomsten angik alene afhændelse og f.eks. ikke omfattede
aktieovergang til ægtefælle eller livsarvinger. De øvrige aktionærer kunne
endvidere undlade at købe, hvilket ville åbne mulighed for salg uden
prisbegrænsning, og den enkelte aktionær kunne desuden realisere visse
merværdier, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne, ved deling af
egenkapitalen ved aktionærens 55. år. Merværdierne kunne endelig realiseres
uden begrænsning ved aktionærernes samlede salg af aktier eller efter
selskabets salg af virksomheden.
På baggrund af
omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for
afståelse
uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at
gennemføre, lagde Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var
urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på
et
senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger, og Højesteret fandt
herefter, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke skulle medføre,
at
der skulle ses bort fra de merværdier, der var dokumenteret ved den fremlagte
skønserklæring.
Det følger efter
ToldSkat-regionens opfattelse
ikke
af dommen, at værdiansættelsen af
unoterede aktier skal ske med udgangspunkt i den salgssum, der kunne
indvindes
ved et samlet salg af alle aktier, hvis et sådant samlet salg måtte anses for
realistisk den 19. maj 1993. Derimod fremgår det af dommen, at selv om den
enkelte aktionær - pga. omsætningsbegrænsninger - umiddelbart er afskåret fra
ved et frit salg at realisere den merværdi, der følger af selskabets
indtjeningsevne,
så kan der ikke ses bort fra denne merværdi, hvis det efter en konkret
vurdering må antages, at han har en realistisk mulighed for på anden vis at
realisere denne. Værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere
mulige afståelsessituationer, således at den enkelte aktionærs mulighed for
salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers
aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993
måtte anses for urealistiske.
Hvis der ikke
foreligger begrænsninger i den enkelte minoritetsaktionærs mulighed for at
disponere
over sine aktier, vil markedskursen som udgangspunkt blive fastsat under
hensyntagen til samtlige relevante forhold,
herunder
mulighederne for et
senere samlet salg af virksomheden. De - mere eller mindre realistiske -
forventninger om et samlet salg indgår således i markedets prisfastsættelse,
og
markedskursen skal således anvendes som handelsværdi, uden hensyntagen til,
at
der ville kunne realiseres en højere kurs ved et samlet salg af virksomheden.
En
omsættelighedsbegrænsning i form af en forkøbsret til markedskurs har pr.
definition ingen indflydelse på kursen ved afståelse af aktierne, hvorfor der
ikke skal korrigeres for de merværdier, der ville kunne fremkomme ved et
samlet
salg, selv om kursen ved et samlet salg ville være væsentligt højere.
Der henvises
tillige til Landsrettens afgørelse i
SKM2003.117.LSR
(TfS 2003.287), hvor retten udtalte, at der ved bedømmelsen af handelsværdien
af minoritetsaktieposter den 19. maj 1993 måtte tages udgangspunkt i
handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, hvilken værdi ifølge de
supplerende
syns- og skønserklæringer var forskellig fra værdien af aktierne ved et
samlet
salg af hele aktiekapitalen, ligesom værdien af A-aktierne var højere end
værdien af B-aktierne. Endvidere bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at
værdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte aktionærs aktier oversteg syns- og
skønsmændenes vurdering, som ikke var kunstigt lavt beregnede kurser
uafhængig
af merværdien i selskaber. Handelsværdien blev herefter ansat i
overensstemmelse med syns- og skønsmændenes vurdering af
minoritetsaktieposterne.
Det er på denne
baggrund ToldSkat-regionens opfattelse, at handelsværdien af aktierne må
fastsættes
på baggrund af en konkret vurdering af alle de forhold, der har betydning for
værdien af den enkelte aktiepost, og at denne vurdering skal tage
udgangspunkt
i den værdi, der kan opnås ved salg til tredjemand i det omfang denne kurs
ikke
- på grund af særlige begrænsninger fx vedr. omsætteligheden eller
værdiansættelsesmetode - er kunstigt lav. Navnlig skal værdiansættelsen, jf.
den ovenfor anførte Højesteretsdom, ske uden sigte på en bestemt af flere
mulige afståelsessituationer, og dermed heller ikke med sigte på samlet salg.
Det fremgår af
syns- og skønserklæringen, at den samlede værdi af de omhandlede
minoritetsaktieposter
på et frit marked uden omsætningsbegrænsninger udgør kr. 9.992.000. Som nævnt
ovenfor indeholder denne værdiansættelse markedets vurdering af mulighederne
for at realisere merværdier ved et samlet salg.
ToldSkat-regionen
finder ikke, at de indsatte omsætningsbegrænsninger kan antages i væsentligt
omfang at forøge den samlede værdi af minoritetsaktierne.
Vurdering af
A-aktierne
A-aktierne er
ikke tillagt særlige udbytterettigheder og aktionærerne vil ved likvidation
eller et samlet salg alene modtage vederlag svarende til den nominelle andel
af
aktiekapitalen. Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at kursen på
A-aktierne ved et frit salg uden tilstedeværelsen af vedtægternes
omsætningsbegrænsninger antages at udgøre ca. 2.333. 2 forhold begrænser den
frie omsættelighed, nemlig forbuddet mod salg til konkurrenter og de øvrige
aktionærers forkøbsret. Det fremgår af erklæringen, at de øvrige aktionærer
har
ret til at købe aktierne til kurs 981, og forkøbsretten udgør således en
faktor, der begrænser aktionærernes mulighed for at realisere de værdier, som
selskabets indtjeningsevne tilsiger.
ToldSkat-regionen
finder på denne baggrund ikke, at kursen på aktierne kan fastsættes til kurs
981, idet aktionærernes mulighed for at realisere værdierne på anden måde,
end
ved salg til medaktionærerne bør inddrages. I den forbindelse har særligt
muligheden for et senere samlet salg af selskabet betydning, idet syns- og
skønsmændene vurderer at et samlet salg af selskabet i 1993 måtte fremstå som
en realistisk mulighed.
Det fremgår af
erklæringerne at kursen på aktierne ved et samlet salg af selskabet ville
udgøre mellem 1600 og 1760. Der er dog ikke oplyst om aktuelle eller konkrete
planer
om et samlet salg i 1993.
ToldSkat-regionen
finder på den baggrund, at kursen på A-aktierne kan fastsættes til 1.300.
Vurderingen af
B-aktierne
Indledningsvist
bemærkes, at ToldSkat-regionen for besvarelsen lægger til grund, at syns- og
skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3 skal forstås således, at den kurs,
der
skal anvendes, hvis den vedtægtsmæssige forkøbsret udøves, kan opgøres til
ca.
981, hvorimod der ikke i besvarelsen er taget stilling til, hvad aktierne må
formodes at kunne indbringe på markedet, hvis forkøbsretten ikke ønskes
udnyttet. Dette synes at fremgå af den indledende beskrivelse af vedtægternes
normering af forkøbsretten, der efterfølges af følgende:
"Når
overdragelsen sker til den kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6,
fastsætter
vi værdien af alle aktier til 24.528.000 kr."
Den nævnte værdi
deles herefter næsten ligeligt ud på samtlige aktier i selskabet. Den
anvendte
kurs ses dog at variere i hvert fald fra kurs 975 (xx´s B-aktier) til kurs
1.000 (x´s A-aktier), uden at det helt fremgår, om afvigelserne alene skyldes
afrunding. Den samlede værdi af de vurderede aktier nom kr. 1.238.000 udgør
12.142.000 svarende til en gennemsnitlig kurs på ca. 981.
Den nævnte
konklusion støttes ligeledes af det forhold, at aktiernes handelsværdi ifølge
erklæringens besvarelse af spørgsmål 4 uden omsætningsmæssige begrænsninger
alene udgør ca. kurs 466. Dertil kommer at vedtægterne indeholder en
begrænsning af de mulige købere.
Det er
ToldSkat-regionen opfattelse, at hvis kursen i det fri marked uden
omsætningsbegrænsning
må antages at være 466, så kan det forhold, at køberkredsen begrænses og at
aktionærer
tildeles en gensidig forkøbsret til en væsentlig højere kurs, ikke forøge
værdien af aktierne til kurs 981.
Det forhold at
en aktionær i 1998 måtte sælge sine aktier (der oven i købet indeholdt en
ikke
helt uvæsentlig post A-aktier (nominelt 73.000 kr.)) til ca. 20 % under den
vedtægtsmæssigt opgjorte værdi, fordi de øvrige aktionærer ikke ønskede at
udnytte forkøbsretten, peger efter regionens opfattelse i samme retning. Der
er
ikke oplyst om forhold i de mellemliggende år, der kan begrunde en så radikal
ændring i forholdet mellem handelsværdien og den værdi, der kunne beregnes
efter vedtægternes § 6.
Det fremgår som
nævnt af erklæringen, at kursen på aktierne i et frit marked udgjorde ca.
kurs
466. Den vedtægtsmæssige forkøbsretskurs er væsentlig højere, og
forkøbsretten
kan således ikke antages - i forhold til B-aktionærerne - at udgøre en
begrænsning i deres mulighed for at opnå en kurs på markedet, der afspejlede
aktiernes værdi. Den angivne kurs kan således naturligt danne udgangskurs for
vurderingen, idet muligheden for et samlet salg af selskabet med deraf
følgende
adgang til at opnå kurs 1.600-1.760 vil være indregnet i markedets vurdering
af
aktieposten. Det synes heraf at fremgå, at det efter syns- og skønsmændenes
opfattelse ikke for en køber var realistisk at påregne et samlet salg af
selskabet.
De
vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger, der ved besvarelsen af spørgsmål 4
er
set bort fra, udgøres som ovenfor nævnt dels af en begrænsning af
køberkredsen
(hvilket må formodes at påvirke kursen i negativ retning) og dels af
bestemmelsen om gensidig forkøbsret.
Den gensidige
forkøbsret må dog i forhold til B-aktionærerne tillægges en vis værdi, idet
den
forhindrer A-aktionærerne i at realisere en del af den - betydelige -
merværdi,
der er knyttet til A-aktierne alene som følge af den forøgede stemmevægt.
Henset hertil
findes kursen på B-aktierne at kunne fastsættes til 700.
Såfremt kursen
på A-aktier sættes til 1.300 og kursen på B-aktier til 700 udgør den samlede
værdi af de omfattede minoritetsaktier lidt over 10 mio. kr., hvilket er
beskedent mere end den værdi aktierne ifølge syns- og skønsmændene vil have
uden omsætningsbegrænsninger.
Afslutningsvis
bemærkes, at hvis syns- og skønserklæringens svar på spørgsmål 3 skal forstås
således, at de der angivne værdier udgør den kurs minoritetsaktionærerne kan
opnå på markedet, hvis de øvrige aktionærer ikke ønsker at benytte sig at
forkøbsretten, så finder regionen at de i spørgsmål 3 angivne værdier må
lægges
til grund som kursværdien af aktieposterne pr. 19. maj 1993. Svaret på
spørgsmål 2 skal i så fald ændres så aktierne vurderes i overensstemmelse
hermed. Der er herved lagt vægt på, at den samlede værdi af de vurderede
aktieposter
med
omsætningsbegrænsninger er højere end den værdi, der ifølge
erklæringens svar på spørgsmål 4 ville gælde
uden
omsætningsbegrænsning.
Omsætningsbegrænsningen udgør således
ikke
et element, der forhindrer
aktionærerne i at tage del i de merværdier, der følger af selskabets
indtjeningsevne, men derimod et element, der
forøger
aktiernes værdi.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Rådgiver har
haft ovenstående til udtalelse.
Rådgiver har
ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.
Det er fortsat
rådgivers opfattelse, at værdien af aktierne pr. 19/5 1993 må ligge lige i
underkanten
af 40-44 mio. kr., og at det i det konkrete tilfælde ikke giver mening at
skelne mellem A- og B-aktier, når der er tale om et samlet salg.
Såvel det
kommunale skattesamarbejde som ToldSkat-regionen skyder efter rådgivers
vurdering
langt under den reelle kurs, når der tages udgangspunkt i, at syns- og
skønsmændene har vurderet, at et samlet salg pr. 19/5 1993 ikke var
urealistisk.
Rådgiver har
efterfølgende haft SKATs nedenstående indstilling og begrundelse til
udtalelse.
Rådgiver har ingen bemærkninger hertil.
SKATs indstilling og begrundelse
SKAT,
Hovedcentret bemærker, at afgørelsen af hvilken betydning
omsættelighedsbegrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien,
ifølge
Højesteret beror på en konkret vurdering.
Højesteret
understregede i præmisserne til TfS 2000.560 H, at værdiansættelsen skal ske
uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, og at
mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved
et
samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre
sådanne muligheder må anses for urealistiske.
På denne baggrund
er det SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne
var en realistisk mulighed den 19. maj 1993, kan denne mulighed tages i
betragtning ved værdiansættelsen.
Syns- og
skønsmændene har udtalt, at et samlet salg af aktierne var en realistisk
afståelsesmulighed den 19. maj 1993.
Det er endvidere
SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne tillige
var den eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993, ville kursen
for en minoritetsaktiepost ved et sådant salg være afgørende for
handelsværdien
af en minoritetsaktiepost. Jo mere nært forestående et samlet salg af
aktierne
var, jo mere ville handelsværdien af en minoritetsaktiepost nærme sig
handelsværdien af en minoritetsaktiepost ved et samlet salg af aktierne.
Da der ikke i
første halvdel af 90'erne var realitetsdrøftelser om salg af virksomheden, er
der imidlertid ikke holdepunkter for at antage, at et samlet salg var den
eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993.
Rådgiver har
ikke sandsynliggjort, at et samlet salg var den eneste realistiske
afståelsesmulighed den 19. maj 1993, men rådgiver gør alligevel gældende, at
handelsværdien for en minoritetsaktiepost skal fastsættes på grundlag af en
værdi lige i underkanten af kursen ved et samlet salg.
Rådgiver forstår
tilsyneladende Højesteret derhen, at selvom et samlet salg af aktierne ikke
var
en særlig sandsynlig afståelsesmulighed den 19. maj 1993 skal denne
afståelsesmulighed alligevel tillægges afgørende betydning ved fastsættelsen
af
handelsværdien af en minoritetsaktiepost, når blot et samlet salg af aktierne
dog ikke fremstod som urealistisk.
Dette er i strid
med Højesterets præmisser om, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en
bestemt
af flere mulige afståelsessituationer, jf. f.eks.
SKM2002.578.LSR
,
SKM2003.117.LSR
og
SKM2003.533.VLR
.
På denne
baggrund har SKAT, Hovedcentret sammenfattet de mulige afståelsessituationer
den 19. maj 1993 som følger.
A-aktierne
Ifølge
skønserklæringen ville kursen på A-aktierne ved et frit salg være 2.333. Den
realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af
selskabet, må formodes at være indregnet i kursen ved et frit salg, idet et
frit salg netop baserer sig på alle realistiske afståelsesmuligheder,
herunder
et senere samlet salg.
Imidlertid var
der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de
øvrige aktionærer til kurs 981.
En A-aktionær
måtte således formodes ikke at kunne afstå sine aktier til kurs 2.333, idet
de
andre aktionærer i denne situation ville udnytte deres forkøbsret og erhverve
aktien til kurs 981.
Dog var der
bl.a. en realistisk mulighed for at undgå dette ved at afstå aktierne ved et
senere samlet salg af selskabet, hvorved en A-aktionær ville kunne opnå en
kurs
på mellem 1600 og 1760.
Da der ikke er
oplyst om aktuelle eller konkrete planer om et samlet salg i 1993, fremstod
denne mulighed dog som mindre sandsynlig.
På baggrund af
den for A-aktionærerne den 19. maj 1993 mindst gunstige afståelsesmulighed
for
salg under iagttagelse af forkøbsretten, dvs. til kurs 981, den realistiske -
men ikke særlig sandsynlige - mulighed for afståelse ved et samlet salg samt
under hensyn til mulighederne for bl.a. afståelse uden at de andre aktionærer
udnyttede deres forkøbsret, dvs. afståelse til kurs 2.333, ændring af
vedtægterne eller udnyttelse af forkøbsretten i forhold til andre
A-aktionærer,
kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og
begrundelse, hvorefter handelsværdien for en A-aktie var 1.300 den 19. maj
1993.
B-aktierne
Ifølge
skønserklæringen ville kursen på B-aktierne ved et frit salg være 466. Den
realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af
selskabet, må ligesom for A-aktiernes vedkommende formodes at være indregnet
i
kursen ved et frit salg, idet et frit salg netop baserer sig på alle
realistiske afståelsesmuligheder, herunder et senere samlet salg.
Imidlertid var
der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de
øvrige aktionærer til kurs 981.
Modsat
A-aktionærerne måtte en B-aktionær imidlertid formodes at kunne afstå sine
aktier til kurs 466, idet de andre aktionærer i denne situation ikke ville
udnytte deres forkøbsret og erhverve aktien til kurs 981.
Selvom
forkøbsretten i forhold til de øvrige B-aktionærer ikke var en fordel, var
forkøbsretten dog en fordel i forhold til de mere værdifulde A-aktier, idet
alle aktionærerne, herunder B-aktionærerne, måtte forventes at udnytte deres
forkøbsret, såfremt der blev sat A-aktier til salg.
Således havde
forkøbsretten en værdiskabende betydning for B-aktionærerne i forhold til et
frit salg uden denne forkøbsret.
På baggrund af
B-aktionærernes mulighed for et frit salg til kurs 466 samt bl.a.
mulighederne for at udnytte forkøbsretten til at erhverve A-aktier til kurs
981, kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og
begrundelse, hvorefter handelsværdien for en B-aktie var 700 den 19. maj
1993.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Syns- og
skønsmanden har vurderet handelsværdien af minoritetsaktieposterne i en række
forskellige afståelsessituationer, hvorfor det er overladt til Skatterådet at
sammenfatte de forskellige situationer og på denne baggrund foretage en
helhedsvurdering af handelsværdien af minoritetsaktieposterne.
Skatterådet
finder efter en konkret vurdering ikke grundlag for at differentiere
handelsværdien af A- og B-aktier i B A/S. Efter et samlet skøn over de
forskellige afståelsessituationer, findes kursen passende at kunne fastsættes
til 1.125.
Svaret kan lægges til grund ved de løbende
skatteansættelser frem til den dato, der ligger 5 år efter svarets afgivelse.
Lignende dokumenter
- Aktieavancebeskatning handelsværdien af en minoritetsaktiepost den 19. maj 1993 omsættelighedsbegrænsning Retsinformation · 31. august 2001
- Overdragelse af anparter til en almennyttig fond – værdiansættelse - omsættelighedsbegrænsning Retsinformation · 2. marts 2022
- Skattefri spaltning - omsættelighedsbegrænsning - indre værdi ikke accepteret som handelsværdi ved fastlæggelse af ombytningsforhold - ikke uafhængige parter Retsinformation · 28. oktober 2021
- Aktieavancebeskatning handelsværdi af minoritetsaktiepost den 19. maj 1993 Retsinformation · 20. marts 2002
- Bindende svar - Aktieoptioner, værdiansættelse, Black-Scholes, Ligningsrådets formel Retsinformation · 29. juni 2016
- Overdragelse af anparter ved en A/B-model med gevinstmulighed til børn - Praksisændring Retsinformation · 16. juli 2019