Spring til indhold

Retsinformation

Aktieavancebeskatning handelsværdien af minoritetsaktiepost den 19. maj 1993 - omsættelighedsbegrænsning

AFG nr 9551 af 22/06/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktieavancebeskatning – handelsværdien

af minoritetsaktiepost den 19. maj1993 - omsættelighedsbegrænsning

Spørgsmål

Kan handelsværdien pr.

19. maj 1993 af aktierne i A A/S (nu ændret til B A/S) ansættes til kurs

1.760?

Hvis Skatterådet ikke kan

besvare spørgsmål 1 bekræftende, bedes Skatterådet oplyse til hvilken kurs

handelsværdien af B A/S' aktier da kan fastsættes pr. 19. maj 1993.

Svar

Nej.

Den 19. maj 1993 var

aktiernes handelsværdi kurs 1.125.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S var den

19. maj 1993 et familieejet selskab med en aktiekapital på nom. kr.

2.500.000,

der bestod af 500.000 stk. A-aktier og 2.000.000 stk. B-aktier.

Af selskabets

vedtægter dateret 15. november 1988 fremgår at hvert A-aktiebeløb på 100 kr.

giver én stemme og at hvert B-aktiebeløb på 100 kr. giver en tiendedel stemme

(§ 15). A-aktierne udgør således 20 % af den samlede aktiekapital, og

repræsenterer ca. 71,4 % af det samlede antal stemmer. Ved udvidelse af

aktiekapitalen skal nye A-aktier tilbydes aktionærerne indbyrdes i

forhold til de

dem tilhørende ældre A-aktiebeløb, mens B-aktier tilsvarende skal tilbydes

til

B-aktionærerne. (§ 8).

Herudover har

ingen aktier særlige rettigheder (§ 3 i.f.).

Læs alt

Af vedtægternes

§ 3 fremgår, at såvel A- som B-aktierne er ikke-omsætningspapirer.

Til vedtagelse

af beslutninger om ændringer af vedtægterne eller selskabets opløsning eller

sammenslutning

med et andet selskab kræves 2/3 majoritet (§ 16).

Af vedtægternes

§§ 4 - 6 fremgår i øvrigt,

at

- aktiers

overgang til en aktionærs livsarvinger og tilbage igen frit kan finde sted

- ingen

aktionær derudover er berettiget til uden bestyrelsens samtykke at afhænde

sine

aktier med mindre han forinden har tilbudt at sælge de pågældende aktier til

bestyrelsen på de øvrige aktionærers vegne

- ingen

aktie kan overdrages til en person, et firma eller et selskab, der direkte

eller indirekte driver eller er interesseret i en med selskabet konkurrerende

virksomhed

- ingen

aktie ved gave, retsforfølgning, ægtefælleskifte eller pantsætning kan overgå

til ny ejer, uden at samme regler er iagttaget

- der ikke

derudover gælder indskrænkning i aktiernes frie omsættelighed

- selskabets

bestyrelse på de øvrige aktionærers vegne er berettiget til at fordre sig en

aktie tiltransporteret, når den inddrages under dødsboskifte, konkurs,

akkord,

likvidation eller gøres til genstand for udlæg

- ingen

aktie derudover er undergivet indløsningspligt

- aktieejeren

i alle tilfælde, hvor bestyrelsen gør brug af retten til på de øvrige

aktionærers vegne at købe en aktie skal vederlægges kontant for aktiens indre

værdi, således som denne kan beregnes på grundlag af tallene i det på den

sidste før indløsningen afholdte ordinære generalforsamling aflagte og

godkendte

årsregnskab, idet der tages hensyn til goodwill og reserver på ejendom,

maskiner og inventar m.v., men med fradrag af de skatter - pålignede såvel

som

ikke pålignede - der hviler på selskabet på grundlag af det senest afsluttede

regnskab. Goodwill ansættes til et beløb, som kan beregnes på grundlag af

Statsskattedirektoratets cirkulære 1988-17, punkterne 2 og 3.

Der er ikke

udarbejdet en aktionæroverenskomst.

Virksomhedens

udvikling i perioden inden 19/5 1993

Selskabets

repræsentant har oplyst, at A A/S (nu B A/S) pr. 19/5 1993 var i en

udviklingsfase omkring nye avancerede produkter, og at eftertiden har vist,

at

denne satsning har båret frugt.

Virksomhedens

havde i årene 1989 og 1990 besluttet, at virksomheden skulle udvide sig

kraftigt indenfor virksomhedens speciale.

Det blev

besluttet at udvide såvel markedsområde som markedsandel, og der blev pr. 1.

november 1989 ansat en projektleder, der blev ansvarlig for et nyt

produktprogram.

I 1991 blev nye

produkter udviklet, og der blev samtidig arbejdet intenst på udviklingen af

øvrige produkter.

I januar 1992

blev de nye produkter udstillet på en faglig udstilling.

I 1992 indførte

virksomheden svejserrobotteknik og forbedringer på design. Nogle af

produkterne

blev gennem forenklinger til 2 hovedtyper. Denne ændring tog tid, og de nye

produkter blev først salgsklare i sidste halvår af 1993.

I januar 1994

fik virksomheden tildelt en pris, som gives for det produkt, der af et

fagligt

udvalg anses værende årets top.

I årene

1990-1993 blev markedsområderne udvidet med lande som Liberia, Bahrain,

Taiwan,

Malaysia, Polen, Tjekkiet og Letland. Hertil kommer, at nogle lidt

"slumrende markeder", virkelig begyndte at "vågne".

Af nedenstående

opstilling fremgår selskabets udvikling i perioden 1991/92 - 1996/97.

År

Oms. mill. kr.

Eksportandel i

%

Nettooverskud

- mill. kr.

1991/92

24,1

72,2

0,3

1992/93

25,7

79,5

0,9

1993/94

32,8

82,9

0,7

1994/95

38,6

81,9

3,1

1995/96

52,7

84,5

4,9

1996/97

55,9

86,3

6,9

Virksomhedens

produkter opnåede fra primo 90'erne rosende omtale i diverse artikler fra

såvel

danske som udenlandske fagblade.

B A/S

realiserede i regnskabsåret 2001/02 et overskud efter skat på kr. 8.389.582,

og

selskabets egenkapital pr. 31/10 2000 udgjorde kr. 27.850.022.

Der har efter

det oplyste ikke på noget tidspunkt i første halvdel af 90'erne været

realitetsdrøftelser om salg af virksomheden.

Aktiernes

fordeling

Rådgiver skat

har oplyst, at fordelingen af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 var som

følger:

A-aktier

B-aktier

X

223.000

652.000

Xx

120.000

Xx

120.000

X

73.000

292.000

X

54.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

X

2.800

Xx

16.100

66.300

Xx

15.100

67.300

Xx

16.000

66.400

X

50.000

92.000

Xx

8.000

Xx

50.000

Xx

50.000

X

49.000

21.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

A A/S

1.000

4.000

i alt

500.000

2.000.000

De med X angivne

personer er søskende, og navnene umiddelbart under hver af disse (Xx) er

deres

børn.

Stedfundne

handler/kursberegninger

En statsaut.

revisor har den 27. september 1996 beregnet værdien af aktierne efter

vedtægternes

§ 6 til 21.030.664 kr. den 19. maj 1993. Udgangspunktet er egenkapitalen

ifølge

regnskabet pr. 31. oktober 1992. Goodwill er beregnet til 0 kr. Ejendommen er

værdiansat til ejendomsværdien den 1. januar 1993. Der er ikke foretaget

reguleringer vedrørende maskiner, inventar, udviklingsomkostninger, ikke

bogførte patentrettigheder m.v.

En tidligere

aktionær i A A/S afhændede den 13/10 1998 sin aktieportefølje på nominelt kr.

365.000 (heraf kr. 73.000 A-aktier) i A A/S til det udstedende selskab til

kurs

1971,3534. Der var tale om en handel mellem ikke interesseforbundne

parter. Handlen er enkeltstående, og der er handlet betydelig over

indre

værdi.

Ifølge

vedtægtsberegningerne for 1997 og 1998 - som er de regnskaber, der ligger

nærmest handelstidspunktet - udgjorde aktiernes kurs henholdsvis 2.674 og

2.258. Aktionæren har således måtte sælge sine aktier til under den kurs, som

han i henhold til vedtægterne var berettiget til, såfremt selskabet havde

været

parat til at betale prisen. Dette var selskabet imidlertid ikke, idet man

ikke

ønskede, at et køb af aktierne til den vedtægtsbestemte kurs skulle udløse

krav

fra de øvrige aktionærer om tilsvarende handler.

Aktionærerne i A

A/S ombyttede i 1999 deres aktier i selskabet med aktier i et nystiftet

holdingselskab.

I den

forbindelse blev anskaffelsessummen for A A/S aktier værdiansat efter

retningslinier afgivet af kommunen.

Rådgiver

anmodede ved brev af 25. juli 2003 på vegne af minoritetsaktionærerne

Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked vedr. værdien af disses aktier.

I anmodningen

opgjorde rådgiver med henvisning til B A/S' historiske regnskabsmateriale mv.

fra årene 1987-1993 aktiekursen den 19. maj 1993 til 1.250. Den angivne kurs

var beregnet som følger:

Værdi pr. 19/5

1993

;

;

; &nbs

p;

;

;

Egenkapital

ifølge regnskab pr. 31/10 1992

18.291.824

Merværdier:

Resultat for

perioden 30/10 1992 - 19/5 1993

745.634

Ikke

aktiverede projektomkostninger

3.454.965

Merudgifter

reklame mv.

898.109

Patenter

5.695.100

Avance

varelager

4.469.038

Goodwill

3.986.553

I alt

18.503.764

Skat

heraf (34%)

6.291.280

12.212.484

Reguleret egenkapital

i alt

31.249.942

Aktiekapital

2.500.000

Beregnet kurs

1.250

Syn og Skøn

Der har i sagen

været udmeldt syn og skøn, idet syns- og skønsmændene blev anmodet om at

besvare

følgende spørgsmål:

Hvad var handelsværdien

af hele aktiekapitalen i selskabet A A/S (nu ændret til B A/S) ved samlet

salg pr. 19. maj 1993?

Kunne det anses for

realistisk at der pr. 19. maj 1993 skete et samlet salg af hele

aktiekapitalen

i selskabet?

Hvad er handelsværdien af

de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når der

tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?

Hvad var handelsværdien

af de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når

der ikke tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?

Syns- og

skønsmændene bemærker indledningsvist, at der efter deres opfattelse:

"ikke

eksisterer en objektiv korrekt handelsværdi af aktierne i B A/S. Forskellige

forhold, som eksempelvis en given købers interesse i at købe de pågældende

aktier og sælgerens behov for og interesse i at sælge aktierne samt parternes

faktiske viden og ikke mindst forventninger til fremtiden er blandt de

forhold,

der spiller ind på værdiansættelsen, når handelsværdien fastlægges i en

konkret

handel mellem uafhængige parter."

Til besvarelse

af spørgsmål 1 anføres bl.a.: "B A/S var den 19. maj 1993 en af de to

største virksomheder i Danmark indenfor produktudvikling. Produktionen er

højt

udviklet og præget af automatisering og egenfremstilling af forme og visse

maskiner. Omsætningen er fordelt med over 50 % i Skandinavien og resten

fordelt

på næsten 30 andre eksportmarkeder.

Vi vurderer at

en køber af B A/S kunne øge salget uden for Skandinavien. Herudover kunne en

køber

efter vores opfattelse øge salget af egne produkter, såfremt køberens

produktsortiment endnu ikke var introduceret på det skandinaviske marked.

Potentielle

købere ville derfor formentlig være udenlandske virksomheder som ønskede et

brohoved

i Skandinavien og/eller udenlandske eller danske virksomheder, som ønskede et

nyt produktområde.

Vi vurderer, at

der i 1993 ville komme flere seriøse købere på banen, såfremt B A/S blev sat

til salg internationalt."

Efter syns- og

skønsmændenes vurdering udgjorde handelsværdien af hele aktiekapitalen i B

A/S

ved et samlet salg den 19. maj 1993 40 - 44 mio. kr.

Til spørgsmål 2

oplyser syns- og skønsmændene, at et salg af hele aktiekapitalen i selskabet

var en realistisk mulighed den 19. maj 1993.

Ved besvarelse

af spørgsmål 3 oplyser syns- og skønsmændene, at når overdragelsen sker til

en

kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6, så kan handelsværdien af alle

aktier opgøres til 24.528.000 kr. Denne værdi svarer til den i 1996 foretagne

beregning af den statsaut. revisor, idet der til denne lægges en yderligere

værdi af den faste ejendom, således som denne under syns- og

skønsforretningen

er vurderet af en statsaut. ejendomsmægler. Syns- og skønsmændene fastsætter

herefter en værdi af de enkelte minoritetsaktionærers aktieposter, ca.

svarende

til kurs 981 for såvel A-aktier som for B-aktier.

ToldSkat-regionen

blev efter syns- og skønssagens afslutning opmærksom på, at syns- og

skønsmændene

ved besvarelsen af spørgsmål 3 alene har fastlagt den værdi af aktierne, der

ville være gældende, hvis forkøbsretten blev bragt i anvendelse, hvorimod der

ikke var svaret på, hvad værdien ville være på markedet, hvis forkøbsretten

ikke ønskedes anvendt. Ved mail af 28. september 2005 foreslog regionen

derfor

spørger, at der på ny rettedes henvendelse til syns- og skønsmændene med

henblik på afklaring af forholdet.

Spørger meddelte

ved mail af 25. oktober 2005, at der efter hans opfattelse var givet svar på

det stillede spørgsmål, der var så klart formuleret at syns- og skønsmændene

næppe kunne have misforstået det. Da spørger samtidig vurderede at svaret på

spørgsmål 3 er underordnet i forhold til fastsættelsen af kursen for

minoritetsaktionærer og da en genåbning af syns- og skønssagen måtte formodes

at forsinke sagen, ønskede forespørger ikke spørgsmålet forelagt for syns- og

skønsmændene.

Ved besvarelsen

af spørgsmål 4 anføres følgende:

"Hvis ikke

vedtægternes bestemmelser om omsættelighedsbegrænsninger eksisterede og

aktierne i alle situationer kunne sælges frit, udgør værdien af de enkelte

aktieposter efter vores opfattelse de beløb, der er anført nedenfor.

Besvarelsen

af dette spørgsmål er behæftet med en del usikkerhed, idet spørgsmålet rummer

utallige scenarier. Vores vurdering er derfor fastsat ud fra en sammenvejning

af forskellige scenarier.

Det bemærkes, at

værdien af en minoritetspost, der sælges isoleret, er mindre end en

forholdsmæssig

andel af værdien af alle aktierne ved et samlet salg af

disse. Dette

skyldes, at køberen af en minoritetsaktiepost ikke får bestemmende

indflydelse

i selskabet. A-aktierne har en højere værdi end B-aktierne, idet A-aktierne

giver én stemme pr. 100 kr. aktier, mens B-aktierne kun giver én tiendedel

stemme pr. 100 kr. aktie."

Syns- og

skønsmændene fastsætter herefter en skønnet værdi af de enkelte aktionærers

aktieposter. Ved værdiansættelsen er for A-aktiers vedkommende anvendt en

kurs

på ca. 2.333 og for B-aktiers vedkommende på ca. 466.

Rådgiver har ved

brev af 2. juni 2005 med henvisning til den fremkomne syns- og skønserklæring

omformuleret det tidligere fremsendte spørgsmål, således at den kurs

Ligningsrådet

anmodes om stillingtagen til ændres fra den oprindeligt foreslåede kurs 1250

til kurs 1760, og således at der i spørgsmål 2 nu anmodes om angivelse af en

alternativ kurs, hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.

Spørgers

repræsentant

har i sin oprindelige forespørgsel anført, at praksis - såvel som

Ligningsvejledningen,

afsnit S.G.3.4.2 - fastslår entydigt, at værdiansættelse af unoterede aktier

pr. 19/5 1993 i første række sker på basis af oplysninger om stedfundne

handler, fremsatte købs- og salgstilbud og sagkyndige vurderinger.

Anvendelse af

skematiske regler - de tidligere skattekursregler og Lignings-rådets nye

vejledende anvisning for værdiansættelse af unoterede aktier - sker alene i

tilfælde, hvor der ikke findes andet grundlag.

I det foreliggende

tilfælde findes forsigtigt foretagne beregninger af selskabets merværdier

baseret på selskabets historiske regnskabsmateriale, samt materiale om

virksomhedens produkter fra årene 1991-1994. Endvidere er der oplysninger om

en

stedfunden handel med de omhandlende aktier (i 1998), som bekræfter den

beregnede kurs.

Vedtægterne

indeholder ikke bestemmelser om køberet, men alene en bestemmelse om

forkøbsret

for de øvrige aktionærer, hvilken forkøbsret endvidere ikke giver mulighed

for

køb til favørpris, idet forkøbsretten (kun) kan udnyttes til en pris svarende

til indre værdi tillagt goodwill.

Det er spørgers

vurdering, at aktiernes handelsværdi ved en samlet overdragelse er væsentlig

højere end den kurs medaktionærerne kunne købe til ved udnyttelse af deres

forkøbsret.

Værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993 bør skulle derfor ske under

hensyntagen til denne merværdi, jf. Højesterets præmisser i TfS 2000.560.

Det er på denne

baggrund spørgers opfattelse, at bestemmelsen i vedtægterne er uden betydning

for værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993.

Selve

værdiansættelsen må baseres på oplysningerne om selskabets merværdier pr.

19/5

1993. Baseret på disse oplysninger kan handelsværdien forsigtigt ansættes til

kurs 1.250. Eftertiden har vist, at de forventninger som selskabets ejere

allerede før 19/5 1993 havde til virksomhedens patenter og deres

udnyttelsesmuligheder i allerhøjeste grad er blevet indfriet. Selskabet får

først nettooverskud af betydelig størrelse i årene 1994/95 og fremover, men

det

skyldes primært de betydelige udviklingsomkostninger, som selskabet har

afholdt

i årene 1989-1993.

Spørger har ikke

suppleret sin argumentation i forbindelse med omformuleringen af spørgsmål 1.

Den nu foreslåede kurs svarer til en ligelig fordeling mellem alle aktionærer

i

selskabet under forudsætning af et samlet salg af virksomheden for en købesum

på i alt kr. 44 mio. Dvs. en fordeling uafhængigt af status som minoritets-

eller majoritetsaktionær og uafhængigt af, om der besiddes A-aktier eller

B-aktier.

Det kommunale

skattesamarbejde

har som skatteansættende myndighed indstillet at

A-aktierne godkendes med ikke over kurs 1.000 og B-aktierne godkendes med

ikke

over kurs 978 alle pr. 19. maj 1993. Der er efter forvaltningens opfattelse

intet konkret, der kan sætte A-aktiernes værdi til kurs 2.333 og B-aktiernes

værdi kurs 978 skønnes at være i overkanten.

ToldSkat-regionen

bemærker

Ved lov nr. 421 af 25/6 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a.

således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller

mere

efter erhvervelsen, der tidligere ikke havde været skattepligtig, nu skulle

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I lovens § 19,

stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at visse mindretalsaktionærer, som ved en

afståelse

den 18/5 1993 ikke ville have været skattepligtige, ved opgørelse af

fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan "anvende aktiernes

handelsværdi den 19/5 1993 i stedet for anskaffelsessummen".

I lovforslagets

bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Folketingstidende 1992/93,

tillæg A, sp. 9541): Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers

vedkommende anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den

19/5 1993. Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering

godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund.

Højesteret

udtalte i TfS 2000.560 H, at

- "aktiernes

handelsværdi" må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs

aktier

- der ikke

i lovens ordlyd eller forarbejder er holdepunkter for, at man i alle tilfælde

skal se bort fra begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til

indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter, og at lovens

formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen

- afgørelsen

af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af

handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering, hvor der

tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning

af gevinster vedrørende perioden efter den 19/5 1993, og til, at

værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige

afståelsessituationer. Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en

højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan

således indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993 måtte

anses for urealistiske.

Der forelå i

sagen en aktionæroverenskomst mellem selskabets fem aktionærer, der tillagde

de

øvrige aktionærer ret til, såfremt en aktionær opsagde sit ansættelsesforhold

eller i øvrigt ønskede at afhænde sine aktier, en ret til at købe aktierne

til

en - i forhold til selskabets indtjeningsevne - favorabel kurs. Ved afståelse

efter disse regler ville aktionærerne således ikke kunne realisere den

merværdi,

der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne.

Højesteret

bemærkede, at en afhændelse til nedsat kurs beregnet i henhold til

aktionæroverenskomsten ikke var pligtig for aktionæren, som efter

kursfastsættelsen kunne opgive salget, og at begrænsningerne ifølge

aktionæroverenskomsten angik alene afhændelse og f.eks. ikke omfattede

aktieovergang til ægtefælle eller livsarvinger. De øvrige aktionærer kunne

endvidere undlade at købe, hvilket ville åbne mulighed for salg uden

prisbegrænsning, og den enkelte aktionær kunne desuden realisere visse

merværdier, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne, ved deling af

egenkapitalen ved aktionærens 55. år. Merværdierne kunne endelig realiseres

uden begrænsning ved aktionærernes samlede salg af aktier eller efter

selskabets salg af virksomheden.

På baggrund af

omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for

afståelse

uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at

gennemføre, lagde Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var

urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på

et

senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger, og Højesteret fandt

herefter, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke skulle medføre,

at

der skulle ses bort fra de merværdier, der var dokumenteret ved den fremlagte

skønserklæring.

Det følger efter

ToldSkat-regionens opfattelse

ikke

af dommen, at værdiansættelsen af

unoterede aktier skal ske med udgangspunkt i den salgssum, der kunne

indvindes

ved et samlet salg af alle aktier, hvis et sådant samlet salg måtte anses for

realistisk den 19. maj 1993. Derimod fremgår det af dommen, at selv om den

enkelte aktionær - pga. omsætningsbegrænsninger - umiddelbart er afskåret fra

ved et frit salg at realisere den merværdi, der følger af selskabets

indtjeningsevne,

så kan der ikke ses bort fra denne merværdi, hvis det efter en konkret

vurdering må antages, at han har en realistisk mulighed for på anden vis at

realisere denne. Værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere

mulige afståelsessituationer, således at den enkelte aktionærs mulighed for

salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers

aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993

måtte anses for urealistiske.

Hvis der ikke

foreligger begrænsninger i den enkelte minoritetsaktionærs mulighed for at

disponere

over sine aktier, vil markedskursen som udgangspunkt blive fastsat under

hensyntagen til samtlige relevante forhold,

herunder

mulighederne for et

senere samlet salg af virksomheden. De - mere eller mindre realistiske -

forventninger om et samlet salg indgår således i markedets prisfastsættelse,

og

markedskursen skal således anvendes som handelsværdi, uden hensyntagen til,

at

der ville kunne realiseres en højere kurs ved et samlet salg af virksomheden.

En

omsættelighedsbegrænsning i form af en forkøbsret til markedskurs har pr.

definition ingen indflydelse på kursen ved afståelse af aktierne, hvorfor der

ikke skal korrigeres for de merværdier, der ville kunne fremkomme ved et

samlet

salg, selv om kursen ved et samlet salg ville være væsentligt højere.

Der henvises

tillige til Landsrettens afgørelse i

SKM2003.117.LSR

(TfS 2003.287), hvor retten udtalte, at der ved bedømmelsen af handelsværdien

af minoritetsaktieposter den 19. maj 1993 måtte tages udgangspunkt i

handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, hvilken værdi ifølge de

supplerende

syns- og skønserklæringer var forskellig fra værdien af aktierne ved et

samlet

salg af hele aktiekapitalen, ligesom værdien af A-aktierne var højere end

værdien af B-aktierne. Endvidere bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at

værdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte aktionærs aktier oversteg syns- og

skønsmændenes vurdering, som ikke var kunstigt lavt beregnede kurser

uafhængig

af merværdien i selskaber. Handelsværdien blev herefter ansat i

overensstemmelse med syns- og skønsmændenes vurdering af

minoritetsaktieposterne.

Det er på denne

baggrund ToldSkat-regionens opfattelse, at handelsværdien af aktierne må

fastsættes

på baggrund af en konkret vurdering af alle de forhold, der har betydning for

værdien af den enkelte aktiepost, og at denne vurdering skal tage

udgangspunkt

i den værdi, der kan opnås ved salg til tredjemand i det omfang denne kurs

ikke

- på grund af særlige begrænsninger fx vedr. omsætteligheden eller

værdiansættelsesmetode - er kunstigt lav. Navnlig skal værdiansættelsen, jf.

den ovenfor anførte Højesteretsdom, ske uden sigte på en bestemt af flere

mulige afståelsessituationer, og dermed heller ikke med sigte på samlet salg.

Det fremgår af

syns- og skønserklæringen, at den samlede værdi af de omhandlede

minoritetsaktieposter

på et frit marked uden omsætningsbegrænsninger udgør kr. 9.992.000. Som nævnt

ovenfor indeholder denne værdiansættelse markedets vurdering af mulighederne

for at realisere merværdier ved et samlet salg.

ToldSkat-regionen

finder ikke, at de indsatte omsætningsbegrænsninger kan antages i væsentligt

omfang at forøge den samlede værdi af minoritetsaktierne.

Vurdering af

A-aktierne

A-aktierne er

ikke tillagt særlige udbytterettigheder og aktionærerne vil ved likvidation

eller et samlet salg alene modtage vederlag svarende til den nominelle andel

af

aktiekapitalen. Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at kursen på

A-aktierne ved et frit salg uden tilstedeværelsen af vedtægternes

omsætningsbegrænsninger antages at udgøre ca. 2.333. 2 forhold begrænser den

frie omsættelighed, nemlig forbuddet mod salg til konkurrenter og de øvrige

aktionærers forkøbsret. Det fremgår af erklæringen, at de øvrige aktionærer

har

ret til at købe aktierne til kurs 981, og forkøbsretten udgør således en

faktor, der begrænser aktionærernes mulighed for at realisere de værdier, som

selskabets indtjeningsevne tilsiger.

ToldSkat-regionen

finder på denne baggrund ikke, at kursen på aktierne kan fastsættes til kurs

981, idet aktionærernes mulighed for at realisere værdierne på anden måde,

end

ved salg til medaktionærerne bør inddrages. I den forbindelse har særligt

muligheden for et senere samlet salg af selskabet betydning, idet syns- og

skønsmændene vurderer at et samlet salg af selskabet i 1993 måtte fremstå som

en realistisk mulighed.

Det fremgår af

erklæringerne at kursen på aktierne ved et samlet salg af selskabet ville

udgøre mellem 1600 og 1760. Der er dog ikke oplyst om aktuelle eller konkrete

planer

om et samlet salg i 1993.

ToldSkat-regionen

finder på den baggrund, at kursen på A-aktierne kan fastsættes til 1.300.

Vurderingen af

B-aktierne

Indledningsvist

bemærkes, at ToldSkat-regionen for besvarelsen lægger til grund, at syns- og

skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3 skal forstås således, at den kurs,

der

skal anvendes, hvis den vedtægtsmæssige forkøbsret udøves, kan opgøres til

ca.

981, hvorimod der ikke i besvarelsen er taget stilling til, hvad aktierne må

formodes at kunne indbringe på markedet, hvis forkøbsretten ikke ønskes

udnyttet. Dette synes at fremgå af den indledende beskrivelse af vedtægternes

normering af forkøbsretten, der efterfølges af følgende:

"Når

overdragelsen sker til den kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6,

fastsætter

vi værdien af alle aktier til 24.528.000 kr."

Den nævnte værdi

deles herefter næsten ligeligt ud på samtlige aktier i selskabet. Den

anvendte

kurs ses dog at variere i hvert fald fra kurs 975 (xx´s B-aktier) til kurs

1.000 (x´s A-aktier), uden at det helt fremgår, om afvigelserne alene skyldes

afrunding. Den samlede værdi af de vurderede aktier nom kr. 1.238.000 udgør

12.142.000 svarende til en gennemsnitlig kurs på ca. 981.

Den nævnte

konklusion støttes ligeledes af det forhold, at aktiernes handelsværdi ifølge

erklæringens besvarelse af spørgsmål 4 uden omsætningsmæssige begrænsninger

alene udgør ca. kurs 466. Dertil kommer at vedtægterne indeholder en

begrænsning af de mulige købere.

Det er

ToldSkat-regionen opfattelse, at hvis kursen i det fri marked uden

omsætningsbegrænsning

må antages at være 466, så kan det forhold, at køberkredsen begrænses og at

aktionærer

tildeles en gensidig forkøbsret til en væsentlig højere kurs, ikke forøge

værdien af aktierne til kurs 981.

Det forhold at

en aktionær i 1998 måtte sælge sine aktier (der oven i købet indeholdt en

ikke

helt uvæsentlig post A-aktier (nominelt 73.000 kr.)) til ca. 20 % under den

vedtægtsmæssigt opgjorte værdi, fordi de øvrige aktionærer ikke ønskede at

udnytte forkøbsretten, peger efter regionens opfattelse i samme retning. Der

er

ikke oplyst om forhold i de mellemliggende år, der kan begrunde en så radikal

ændring i forholdet mellem handelsværdien og den værdi, der kunne beregnes

efter vedtægternes § 6.

Det fremgår som

nævnt af erklæringen, at kursen på aktierne i et frit marked udgjorde ca.

kurs

466. Den vedtægtsmæssige forkøbsretskurs er væsentlig højere, og

forkøbsretten

kan således ikke antages - i forhold til B-aktionærerne - at udgøre en

begrænsning i deres mulighed for at opnå en kurs på markedet, der afspejlede

aktiernes værdi. Den angivne kurs kan således naturligt danne udgangskurs for

vurderingen, idet muligheden for et samlet salg af selskabet med deraf

følgende

adgang til at opnå kurs 1.600-1.760 vil være indregnet i markedets vurdering

af

aktieposten. Det synes heraf at fremgå, at det efter syns- og skønsmændenes

opfattelse ikke for en køber var realistisk at påregne et samlet salg af

selskabet.

De

vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger, der ved besvarelsen af spørgsmål 4

er

set bort fra, udgøres som ovenfor nævnt dels af en begrænsning af

køberkredsen

(hvilket må formodes at påvirke kursen i negativ retning) og dels af

bestemmelsen om gensidig forkøbsret.

Den gensidige

forkøbsret må dog i forhold til B-aktionærerne tillægges en vis værdi, idet

den

forhindrer A-aktionærerne i at realisere en del af den - betydelige -

merværdi,

der er knyttet til A-aktierne alene som følge af den forøgede stemmevægt.

Henset hertil

findes kursen på B-aktierne at kunne fastsættes til 700.

Såfremt kursen

på A-aktier sættes til 1.300 og kursen på B-aktier til 700 udgør den samlede

værdi af de omfattede minoritetsaktier lidt over 10 mio. kr., hvilket er

beskedent mere end den værdi aktierne ifølge syns- og skønsmændene vil have

uden omsætningsbegrænsninger.

Afslutningsvis

bemærkes, at hvis syns- og skønserklæringens svar på spørgsmål 3 skal forstås

således, at de der angivne værdier udgør den kurs minoritetsaktionærerne kan

opnå på markedet, hvis de øvrige aktionærer ikke ønsker at benytte sig at

forkøbsretten, så finder regionen at de i spørgsmål 3 angivne værdier må

lægges

til grund som kursværdien af aktieposterne pr. 19. maj 1993. Svaret på

spørgsmål 2 skal i så fald ændres så aktierne vurderes i overensstemmelse

hermed. Der er herved lagt vægt på, at den samlede værdi af de vurderede

aktieposter

med

omsætningsbegrænsninger er højere end den værdi, der ifølge

erklæringens svar på spørgsmål 4 ville gælde

uden

omsætningsbegrænsning.

Omsætningsbegrænsningen udgør således

ikke

et element, der forhindrer

aktionærerne i at tage del i de merværdier, der følger af selskabets

indtjeningsevne, men derimod et element, der

forøger

aktiernes værdi.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Rådgiver har

haft ovenstående til udtalelse.

Rådgiver har

ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.

Det er fortsat

rådgivers opfattelse, at værdien af aktierne pr. 19/5 1993 må ligge lige i

underkanten

af 40-44 mio. kr., og at det i det konkrete tilfælde ikke giver mening at

skelne mellem A- og B-aktier, når der er tale om et samlet salg.

Såvel det

kommunale skattesamarbejde som ToldSkat-regionen skyder efter rådgivers

vurdering

langt under den reelle kurs, når der tages udgangspunkt i, at syns- og

skønsmændene har vurderet, at et samlet salg pr. 19/5 1993 ikke var

urealistisk.

Rådgiver har

efterfølgende haft SKATs nedenstående indstilling og begrundelse til

udtalelse.

Rådgiver har ingen bemærkninger hertil.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT,

Hovedcentret bemærker, at afgørelsen af hvilken betydning

omsættelighedsbegrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien,

ifølge

Højesteret beror på en konkret vurdering.

Højesteret

understregede i præmisserne til TfS 2000.560 H, at værdiansættelsen skal ske

uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, og at

mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved

et

samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre

sådanne muligheder må anses for urealistiske.

På denne baggrund

er det SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne

var en realistisk mulighed den 19. maj 1993, kan denne mulighed tages i

betragtning ved værdiansættelsen.

Syns- og

skønsmændene har udtalt, at et samlet salg af aktierne var en realistisk

afståelsesmulighed den 19. maj 1993.

Det er endvidere

SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne tillige

var den eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993, ville kursen

for en minoritetsaktiepost ved et sådant salg være afgørende for

handelsværdien

af en minoritetsaktiepost. Jo mere nært forestående et samlet salg af

aktierne

var, jo mere ville handelsværdien af en minoritetsaktiepost nærme sig

handelsværdien af en minoritetsaktiepost ved et samlet salg af aktierne.

Da der ikke i

første halvdel af 90'erne var realitetsdrøftelser om salg af virksomheden, er

der imidlertid ikke holdepunkter for at antage, at et samlet salg var den

eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993.

Rådgiver har

ikke sandsynliggjort, at et samlet salg var den eneste realistiske

afståelsesmulighed den 19. maj 1993, men rådgiver gør alligevel gældende, at

handelsværdien for en minoritetsaktiepost skal fastsættes på grundlag af en

værdi lige i underkanten af kursen ved et samlet salg.

Rådgiver forstår

tilsyneladende Højesteret derhen, at selvom et samlet salg af aktierne ikke

var

en særlig sandsynlig afståelsesmulighed den 19. maj 1993 skal denne

afståelsesmulighed alligevel tillægges afgørende betydning ved fastsættelsen

af

handelsværdien af en minoritetsaktiepost, når blot et samlet salg af aktierne

dog ikke fremstod som urealistisk.

Dette er i strid

med Højesterets præmisser om, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en

bestemt

af flere mulige afståelsessituationer, jf. f.eks.

SKM2002.578.LSR

,

SKM2003.117.LSR

og

SKM2003.533.VLR

.

På denne

baggrund har SKAT, Hovedcentret sammenfattet de mulige afståelsessituationer

den 19. maj 1993 som følger.

A-aktierne

Ifølge

skønserklæringen ville kursen på A-aktierne ved et frit salg være 2.333. Den

realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af

selskabet, må formodes at være indregnet i kursen ved et frit salg, idet et

frit salg netop baserer sig på alle realistiske afståelsesmuligheder,

herunder

et senere samlet salg.

Imidlertid var

der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de

øvrige aktionærer til kurs 981.

En A-aktionær

måtte således formodes ikke at kunne afstå sine aktier til kurs 2.333, idet

de

andre aktionærer i denne situation ville udnytte deres forkøbsret og erhverve

aktien til kurs 981.

Dog var der

bl.a. en realistisk mulighed for at undgå dette ved at afstå aktierne ved et

senere samlet salg af selskabet, hvorved en A-aktionær ville kunne opnå en

kurs

på mellem 1600 og 1760.

Da der ikke er

oplyst om aktuelle eller konkrete planer om et samlet salg i 1993, fremstod

denne mulighed dog som mindre sandsynlig.

På baggrund af

den for A-aktionærerne den 19. maj 1993 mindst gunstige afståelsesmulighed

for

salg under iagttagelse af forkøbsretten, dvs. til kurs 981, den realistiske -

men ikke særlig sandsynlige - mulighed for afståelse ved et samlet salg samt

under hensyn til mulighederne for bl.a. afståelse uden at de andre aktionærer

udnyttede deres forkøbsret, dvs. afståelse til kurs 2.333, ændring af

vedtægterne eller udnyttelse af forkøbsretten i forhold til andre

A-aktionærer,

kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og

begrundelse, hvorefter handelsværdien for en A-aktie var 1.300 den 19. maj

1993.

B-aktierne

Ifølge

skønserklæringen ville kursen på B-aktierne ved et frit salg være 466. Den

realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af

selskabet, må ligesom for A-aktiernes vedkommende formodes at være indregnet

i

kursen ved et frit salg, idet et frit salg netop baserer sig på alle

realistiske afståelsesmuligheder, herunder et senere samlet salg.

Imidlertid var

der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de

øvrige aktionærer til kurs 981.

Modsat

A-aktionærerne måtte en B-aktionær imidlertid formodes at kunne afstå sine

aktier til kurs 466, idet de andre aktionærer i denne situation ikke ville

udnytte deres forkøbsret og erhverve aktien til kurs 981.

Selvom

forkøbsretten i forhold til de øvrige B-aktionærer ikke var en fordel, var

forkøbsretten dog en fordel i forhold til de mere værdifulde A-aktier, idet

alle aktionærerne, herunder B-aktionærerne, måtte forventes at udnytte deres

forkøbsret, såfremt der blev sat A-aktier til salg.

Således havde

forkøbsretten en værdiskabende betydning for B-aktionærerne i forhold til et

frit salg uden denne forkøbsret.

På baggrund af

B-aktionærernes mulighed for et frit salg til kurs 466 samt bl.a.

mulighederne for at udnytte forkøbsretten til at erhverve A-aktier til kurs

981, kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og

begrundelse, hvorefter handelsværdien for en B-aktie var 700 den 19. maj

1993.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Syns- og

skønsmanden har vurderet handelsværdien af minoritetsaktieposterne i en række

forskellige afståelsessituationer, hvorfor det er overladt til Skatterådet at

sammenfatte de forskellige situationer og på denne baggrund foretage en

helhedsvurdering af handelsværdien af minoritetsaktieposterne.

Skatterådet

finder efter en konkret vurdering ikke grundlag for at differentiere

handelsværdien af A- og B-aktier i B A/S. Efter et samlet skøn over de

forskellige afståelsessituationer, findes kursen passende at kunne fastsættes

til 1.125.

Svaret kan lægges til grund ved de løbende

skatteansættelser frem til den dato, der ligger 5 år efter svarets afgivelse.

Lignende dokumenter