Spring til indhold

Retsinformation

Ændring af praksis vedrørende leveringsstedet for ydelser, som leveres af en arrangør af en messe eller en udstilling

UDT nr 9448 af 03/07/2006UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet12. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændring af praksis vedrørende leveringsstedet

for ydelser, som leveres afen arrangør af en messe eller en udstilling

1. EF-domstolen har i sag C-114/05, Gillan Beach

Ltd, taget stilling til leveringsstedet for ydelser som leveres af en

arrangør

af en messe eller en udstilling. SKAT har på denne baggrund besluttet at

ændre

praksis for fastsættelsen af leveringsstedet for disse ydelser.

Nuværende

praksis

2. Landsskatteretten har i kendelse af 24. februar

2004, jf.

SKM2004.133.LSR

,

taget stilling til leveringsstedet for udlejning af standpladser i

forbindelse

med udstillinger, modemesser m.v. Ydelsen blev anset for omfattet af

momslovens

§ 18, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 15, stk. 2, nr. 2) om reklameydelser.

3. I den pågældende sag foretog virksomheden

udlejning af standpladser til danske og udenlandske virksomheder. Udlejningen

skete primært ved, at virksomheden lejer en hal og arrangerer en udstilling

eller messe og forestår udlejning af standpladser.

Landsskatteretten har i kendelse bl.a. udtalt

følgende:

"Det skal herefter vurderes om ydelsen kan

anses som en reklameydelse omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2.

EF-domstolen har i en række sager taget stilling til begrebet

''reklamevirksomhed'', jf. direktivets formulering af den tilsvarende

bestemmelse. EF-domstolen fastslog i sagerne C-68/92, C-69/92 og C-73/92, at

Læs alt

der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder omkring den pågældende

ydelse, at en ydelse kan betegnes som reklame, også selv om den leveres af en

tjenesteyder, der ikke er et reklamebureau, samt at ''et

markedsføringstiltag" falder inden for det pågældende begreb, såfremt

det

indebærer overbringelse af et budskab, der skal orientere offentligheden om

de

pågældende varers eller tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med det

formål

at forøge salget heraf'', jf. eksempelvis præmis 18 i C-68/92.

Efter det oplyste har de omhandlede

udstillinger/messer til formål at markedsføre udstillernes produkter med

henblik på at forøge salget af disse generelt. Der er således ikke tale om

udstillinger/messer arrangeret med henblik på direkte salg af selve de

udstillede varer. Retten finder herefter, at standpladslejen må anses for

omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med

virksomhedens påstand. Virksomheden er derfor berettiget til at fakturere

uden

dansk moms i det omfang betingelserne i momslovens § 18, stk. 3, er opfyldt.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt

af Told- og Skattestyrelsen."

EF-domstolens

dom

4. Domstolen blev anmodet om tage stilling til

følgende spørgsmål

"[E]r en samlet tjenesteydelse, som en

arrangør af en messe eller en udstilling leverer til udstillerne, omfattet af

sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c), første led, af samme direktivs

artikel 9, stk. 2, litra a), eller af nogen anden kategori af tjenesteydelser

anført i direktivets artikel 9, stk. 2 [?]"

5. I præmis 24 udtaler domstolen, at de

forskellige kategorier af tjenesteydelser i artikel 9, stk. 2, litra c),

første

led, har det fælles træk, at de normalt præsteres i forbindelse med

enkeltstående arrangementer, og at det sted, hvor det pågældende kompleks af

tjenesteydelser faktisk udføres, er let at bestemme, idet de pågældende

arrangementer finder sted i præcist afgrænsede lokaliteter.

6. Formålet med en udstilling eller en messe er

nemlig, uanset hvilket emne den vedrører, at præstere forskellige komplekse

tjenesteydelser over for en flerhed af adressater - som hovedregel på et

bestemt sted og ved en enkelt lejlighed - bl.a. med det formål at præsentere

oplysninger,

goder eller begivenheder med henblik på at fremme salget heraf. En udstilling

eller en messe må derfor betragtes som hørende til de former for lignende

virksomhed, der er omfattet af sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c),

første led, jf. præmis 25

7. Tjenesteydelser vedrørende den virksomhed,

som er opregnet i sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c), første led,

omfatter derfor de ydelser, der præsteres af organisatorer af sådan

virksomhed

samt af virksomhed, der må sidestilles hermed, jf. præmis 26.

Ændring

af praksis

8. Domstolens besvarelse af spørgsmålet betyder

en ændring af dansk praksis. En udstilling eller messe må herefter betragtes

som hørende til de former for lignende virksomhed, der er omfattet af § 18,

stk. 1, nr. 1.

9. Ydelser vedrørende den form for virksomhed

som er angivet i momslovens § 18, stk. 1, nr. 1 omfatter derfor de ydelser,

der

præsteres af organisatorer af sådan virksomhed samt af virksomhed, der må

sidestilles hermed.

10. Hvis udstillingen eller messen m.v. finder

sted i her i landet, vil leveringsstedet for disse ydelser derfor være her i

landet. Hvis udstillingen eller messen m.v. finder sted i et andet land, skal

en her i landet etableret afgiftspligtig person derfor ikke beregne moms ved

køb af ydelsen efter reglerne om omvendt betalingspligt.

Virkningstidspunkt

11. For de virksomheder, hvor praksisændringen

er bebyrdende, kan den hidtidige praksis anvendes for leverancer, der rent

faktisk er foretaget inden den 1. september 2006.

Genoptagelse

12. Virksomheder der i henhold til den hidtidige

praksis har beregnet moms ved køb af disse ydelser efter reglerne om omvendt

betalingspligt, kan anmode om ændring af afgiftstilsvaret. Ligeledes kan der

ske genoptagelse af afgiftstilsvaret for virksomheder der har afregnet moms

af

levering af disse ydelser fra steder uden for EU til en ikke afgiftspligtig

aftager her i landet.

Fristregler

13. I henhold til skatteforvaltningens § 31,

stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år

efter angivelsesfristens udløb.

14. Hvis fristen i skatteforvaltningslovens §

31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltnings-lovens § 32,

stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for

den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den

afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den

afgiftsperiode,

der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af

praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet,

5

år forud for underkendelse af praksis.

15. Dansk praksis for fastlæggelse af

leveringsstedet for disse ydelser vedrørende udstillinger og messer m.v.

ændres

som følge af EF-domstolens dom af 9. marts 2006.

16. Der kan således ske genoptagelse af

opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode der var

påbegyndt,

men ikke udløbet, den 9. marts 2001,

Reaktionsfrist

17. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal

fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32,

stk. 2, det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6

måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold,

der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i

skatteforvaltningslovens

§ 31

18. Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til

skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne

meddelelse.

Anmodning

om genoptagelse

19. Anmodningen skal indeholde oplysninger om

virksomhedens navn, adresse og CVR-nr.

Dokumentation

20. Ved krav om tilbagebetaling skal

virksomheden vedlægge dokumentation for størrelsen af tilbagebetalingskravet.

Herunder oplysning om eventuelt momsfradrag som er beregnet ved køb af de

pågældende ydelser.

21. SKAT forbeholder sig ret til, at anmode

virksomheden om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for

vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af moms.

22. Virksomheden bør opbevare det relevante

regnskabsmateriale, indtil der er truffet en endelig afgørelse om

tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav, der er fastsat i § 66 i

bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003, udløber forinden. Det skal være

muligt for SKAT på ethvert tidspunkt under behandlingen af

tilbagebetalingskravet

at efterprøve dokumentationen for virksomhedens oplysninger.

Lignende dokumenter