Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på anmodning om omgørelse af skattefri fusion

KEN nr 9125 af 17/12/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afslag på anmodning om omgørelse af skattefri

fusion

A og B var forud for den nedenfor omtalte fusion

100% ejede datterselskaber af C. Selskaberne var sambeskattede.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for

indkomståret 1998 for moderselskabet C var det af selskabet forudsat, at den

gennemførte fusion mellem de to datterselskaber var skattefri.

Imidlertid havde selskabet samtidig foretaget

underskudsfremførsel vedrørende datterselskabet A. Man havde herved overset

bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, hvorefter underskud fra

tidligere indkomstår fra ét af de fusionerende selskaber ikke kan bringes til

fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Virksomhedens rådgivere

var ikke opmærksom på bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8 stk. 6.

Fusionen var gennemført pr. 1. januar 1998 i

henhold til tilladelse fra Told- og Skatteregion X af 20. oktober 1998.

Den skatteansættende myndighed, region X, havde

nægtet den selvangivne underskudsfremførsel.

Den 21. marts 1999 anmodede virksomhedens advokat

region X om tilladelse til omgørelse i henhold til skattestyrelseslovens § 37

C

således at fusionen ændrede status fra skattefri til skattepligtig fusion.

Region X gav afslag på anmodningen om

tilladelse til omgørelse den 5. juli 2000, idet regionen ikke anså betingelse

nr. 2 (om utilsigtede skattemæssige virkninger) og nr. 4 (om enkle og

overskuelige

virkninger) i skattestyrelseslovens § 37 C stk. 1 for opfyldt.

For så vidt angår betingelse nr. 2 anfører

regionen bl.a., at denne ikke anses for opfyldt idet de skattemæssige

virkninger af fusionen var - eller burde være - de omhandlede selskabers

ledelse og rådgivere bekendt.

Læs alt

For så vidt angår betingelse nr. 4 anfører

regionen, at det ikke selskabsretligt vil kunne tillades, at en skattefri

fusion, der er gennemført, efterfølgende laves skattepligtig. En

skattepligtig

fusion vil kræve udarbejdelse af en ny fusionsplan med tilhørende dokumenter,

hvilket vil betyde en helt ny fusion.

Det indskydende selskab - B - ophørte som følge af

fusionen. Da B således er likvideret i forbindelse med gennemførelsen af den

skattefri fusion, vil det derfor tillige være umuligt at gennemføre en ny

fusion.

Den 5. oktober 2000 påklager advokaten region X´s

afslag til Ligningsrådet.

Der anmodes

principalt

om tilladelse til

omgørelse af en fusion, gennemført efter reglerne for skattefri fusion,

mellem

selskaberne A og B - med førstnævnte som fortsættende selskab - således, at

fusionen i stedet anses gennemført som en skattepligtig fusion.

Omgørelsen påtænkes - såfremt Ligningsrådet ikke

kan give tilladelse til ovennævnte -

subsidiært

gennemført ved at

fusionen ikke anses for at have fundet sted, men at B i stedet anses ved

apportindskud

at have overdraget samtlige sine aktiver og passiver til A pr. 1. januar 1998

til bogført værdi med sædvanlig avancebeskatning til følge. Umiddelbart

herefter anses B for likvideret således at selskabets formue (i form af de

ved

apportindskuddet udstedte aktier) betragtes som udloddet til moderselskabet C

under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det er advokatens opfattelse, at alle fem

betingelser i skattestyrelsesloven § 37 C stk. 1 er opfyldt.

For så vidt angår betingelse 2 anfører advokaten,

at der ikke i forarbejderne til skattestyrelsesloven § 37 C findes

belæg

for at det er en forudsætning for omgørelse, at der foreligger god tro i

traditionel forstand.

For så vidt angår betingelse 4 anfører advokaten,

at der forud for lovfæstelsen af skattestyrelsesloven § 37 C findes praksis

for

at der tillades omgørelse selv om omgørelsen alene har karakter af ændring i

valg af lovregler. Der henvises særligt til TfS 1994.694LR.

I et supplerende indlæg af 22. december 2000 har

advokaten endvidere kommenteret det af region X anførte om manglende

selskabsretligt grundlag for en fusion, ved at henvise til, at den subsidiære

anmodning om omgørelse indebærer, at det ophørende selskab ikke ophører ved

en

egentlig likvidation.

I februar 2004 fremsendte Told- og Skattestyrelsen

udkast til indstilling og sagsfremstilling til advokaten. Af

indstillingen

til den principale anmodning

fremgår det at ændringer af "rene"

selvangivelsesvalg ikke kan anses for omfattet af ordlyden af

skattestyrelseslovens § 37 C, hvilket understøttes af indførelsen af

skattestyrelseslovens § 37 D. Da ændringer af "rene"

selvangivelses-valg (svarende til advokatens principale anmodning) ikke

er omfattet af omgørelses-instituttet jf skattestyrelsesloven § 37 C, er det

forhold, som Ligningsrådet herefter skal tage stilling til, således - efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse - om det alternative forslag til

fremgangsmåde ved en omgørelse opfylder kravene i skattestyrelseslovens § 37

C.

Til styrelsens udkast til indstilling anfører

advokaten, at han er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at den

principale anmodning er omfattet af begrebet "selvangivelsesvalg".

En

gennemgang af Ligningsrådets praksis vedrørende omgørelse af

skattemæssige beslutninger viser efter advokatens opfattelse, at

Ligningsrådets

praksis ikke stringent.

Således godkendte Ligningsrådet ved afgørelse af

den 19. juni 2001 refereret i

SKM2001.289.LR

omgørelse af

en succession i virksomhedsordningen.

Det er således advokatens opfattelse, at

Ligningsrådet praksis med al tydelighed viser, at omgørelse af skattemæssige

beslutninger - som den i nærværende sag omhandlede beslutning - forud for

indførelsen

af skattestyrelseslovens § 37 D kunne omgøres efter skattestyrelseslovens §

37

C.

Der henvises til Ligningsrådets afgørelse af den

2. januar 2004, refereret i

SKM2004.32.LR

.

Henset til, at den i nærværende sag omhandlede

anmodning er fremsat forud for vedtagelsen af skattestyrelseslovens § 37 D,

og

dermed ikrafttrædelsen af lov nr. 410 af den 2. juni 2003, er der således

ikke

grundlag for at nægte omgørelse således, at den i nærværende sag omhandlede

fusion ændres fra skattefri fusion til skattepligtig fusion efter

skattestyrelseslovens § 37 C.

Af Told- og Skattestyrelsens

indstilling til

den subsidiære anmodning

fremgår at denne indebærer, at fusionen skal

annulleres, altså at der skal gennemføres en fuldstændig omgørelse. Det

ansøgte

indebærer imidlertid tillige, at der umiddelbart herefter skal gennemføres et

apportindskud af samtlige selskabet B's aktiver og passiver i A og

umiddelbart

herefter ske en skattepligtig likvidation af B.

Ansøgningen indebærer således ikke alene at

parterne skal stilles, som om fusionen ikke var gennemført, men tillige at de

skal stilles, som om de - som alternativ til fusionen - havde indgået aftaler

om et andet afviklingsforløb for B.

Der er imidlertid ikke efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse hjemmel i skattestyrelseslovens § 37 C til at

tillade, at parterne stilles, som om de i stedet for aftalen om fusion havde

indgået et antal andre retshandler.

De tre elementer: annulleringen af fusionen,

apportindskuddet og likvidationen af det indskydende selskab fremstår jf den

subsidiære anmodning som et samlet forslag til, hvordan omgørelsen

(alternativt)

ønskes gennemført. Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at der ikke

gives tilladelse til omgørelse jf. den subsidiære anmodning, da den

fremgangsmåde, der er foreslået, indeholder elementer, som har vidererækkende

konsekvenser end en omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C.

Til styrelsens indstilling anfører advokaten, at

det ifølge skattestyrelseslovens § 37 C er mulighed for at opnå følgende

omgørelsesresultater:

Annullation af den civilretlige disposition med

oprindelig virkning (fuldstændig omgørelse) og ændring af vilkårene med

oprindelig virkning (reparationsomgørelse).

Det er imidlertid advokatens opfattelse, at de

mulige omgørelsesresultater i skattestyrelseslovens § 37 C ikke begrænses

derved. Det følger således direkte af Ligningsrådets egen praksis, at

Ligningsrådet

under hensyntagen til formålet med skattestyrelseslovens § 37 C er indstillet

på at give tilladelse til yderligere omgørelsesresultater efter

skattestyrelseslovens § 37 C.

I en afgørelse, refereret i

SKM2003.470.LR

, fandt

Ligningsrådet anledning til at give tilladelse til et omgørelsesresultat, der

rækker ud over de ovenfor omtalte resultater i form af annullation og

reparationsomgørelse.

Ligeledes ved afgørelse af den 18. november 2003,

refereret i

SKM2003.547.LR

,

tillod Ligningsrådet gennemførelsen af en ny civilretlig disposition set i

forhold til den oprindeligt gennemførte disposition.

Det kan ifølge advokaten

konkluderes, at

Ligningsrådet giver tilladelse til omgørelsesresultater, der rækker ud over

annullation samt reparation af den oprindeligt foretagne civilretlige

disposition.

Dette i et forsøg på at undgå en utilsigtet

skattemæssig behandling af en given disposition, hvilket ligeledes må anses

som

værende i overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen i

skattestyrelseslovens

§ 37 C.

Således har Ligningsrådet ved afgørelsen refereret

i

SKM2003.470.LR

givet tilladelse til omgørelse i form af udstedelse af aktiecertifikater. På

tilsvarende vis gav Ligningsrådet ved afgørelse af den 18. november 2003,

refereret i

SKM2003.547.LR

,

tilladelse til gennemførelse af en endnu ikke foretagen civilretlig

disposition

i form af overdragelse af en blandet benyttet bil, et billån samt nogle

malerier, som var blevet glemt i forbindelse med en oprindelig skattefri

virksomhedsomdannelse.

Det kan på baggrund af det ovenfor anførte ifølge

advokaten konstateres, at det af Told- og Skattestyrelsen anførte om, at den

subsidiære anmodning om omgørelse, indeholdende en anmodning om annullation

af

fusion og apportindskud samt likvidation, ligger ud over rammerne for

omgørelse

efter skattestyrelseslovens § 37 C, ikke er korrekt.

Baggrunden herfor er ifølge advokaten, at det af

Ligningsrådets praksis med al tydelighed fremgår, at Ligningsrådet ikke står

tilbage for at give tilladelse til gennemførelse af endnu ikke foretagne

dispositioner

i civilretlig henseende. Dette med henblik på at undgå unødige skattemæssige

konsekvenser af en allerede gennemført disposition.

Told- og Skattestyrelsen bemærkede i den

endelige indstilling til Ligningsrådet:

I relation til den ansøgte principale anmodning om

tilladelse til omgørelse noterer styrelsen, at den vedrører en disposition,

som

utvivlsomt er omfattet af lovbestemmelsen i lov nr 410 af 2. juni 2003

(selvangivelsesomgørelse). Det fremgår af den til grund for lovforslaget

udarbejdede betænkning fra Fristudvalget, bilag 2 hvor der under

"Lovregler, hvorefter der skal foretages et valg i selvangivelsen"

bl.a. nævnes Fusionsskattelovens §§ 1, 3 og 4.

Det må derfor som udgangspunkt konstateres, at

nærværende disposition - omgørelse af en (skattefri) fusion - ligger inden

for

de sagstyper, der vil kunne omgøres i medfør af § 37 D-instituttet.

Det er herefter ikke styrelsens opfattelse -

uagtet at advokatfirmaet henviser til Ligningsrådets "ikke

stringente" praksis vedr. tilladelse til omgørelse af skattemæssige

beslutninger - at de af advokatfirmaet anførte afgørelser og den afledt af

disse hævdede praksis, i nærværende sag kan medføre, at omgørelse kan

bevilges

i medfør af skattestyrelsesloven § 37 C.

Til den af advokatfirmaet anførte afgørelse

,

SKM2001.289.LR

, anførte

styrelsen, at denne afgørelse - med de i afgørelsen nævnte specifikke

omstændigheder - ikke kan anvendes analogt i nærværende tilfælde. I den

forbindelse henviste styrelsen til

SKM2002.212.LR

.

Vedr. advokatens henvisning til

SKM2004.32.LR

citerede

styrelsen fra bemærkningerne til repræsentanten i denne sag vedr. betingelse

4 i skattestyrelsesloven § 37 C stk. 1 "at denne ikke må udlægges

således, at omgørelse generelt er mulig i alle tilfælde, hvor der ikke sker

ændringer i den civilretlige disposition."

Videre anføres: "Der må efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse tages udgangspunkt i ordlyden i lovbestemmelsen,

hvorefter det kræves, at der foreligger en civilretlig disposition og at

denne

kan ændres. Spørgsmålet er herefter hvorvidt den påtænkte ændring er en

tilstrækkelig vidtrækkende ændring til, at den kan karakteriseres som en

"ændring" i relation til lovbestemmelsen. Det er efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse tilfældet for så vidt angår det aktuelle

spørgsmål

om opdeling af selskabets regnskabsperioder, jf. herved den offentliggjorte

praksis fra før lovfæstelsen af omgørelsesinstitutttet. Derimod kan ændringer

af "rene" selvangivelsesvalg fortsat ikke anses for omfattet af

bestemmelsens ordlyd. Dette understøttes af indførelsen af af

skattestyrelsesloven § 37 D ved lov nr. 410 af 2. juni 2003."

Tilladelse til omgørelse jf

SKM2004.32.LR

må efter

styrelsens opfattelse karakteriseres som en enkeltstående afgørelse, der ikke

-

også efter de af styrelsen i indstillingen anførte momenter - kan danne

baggrund for en imødekommelse i nærværende sag.

Om de civilretlige aspekter anførte Told- og

Skattestyrelsen, at uanset at der principielt måtte være lovhjemmel til at

tillade skattemæssig omgørelse af fusionen under § 37 C-instituttet, kan

dette

ikke civilretligt gennemføres alene af den grund, at en § 37 C-omgørelse

ville

forudsætte, at der er tale om en civilretlig disposition (i form af en aftale

mellem to parter) og at denne disposition forudsættes ændret - herunder at

den

civilretlige disposition

kan

ændres.

Et selskabs opløsning - herunder ved fusion - er

uigenkaldelig i den forstand, at der ikke kan ske en "genoplivelse"

af det tidligere selskab som juridisk

person.

I nærværende sag er det indskydende selskab B

ophørt som følge af fusionen og det vil ikke selskabsretligt kunne tillades,

at

den skattefri fusion, der er gennemført, ophæves og efterfølgende gennemføres

som en skattepligtig fusion.

Sammenfattende indstiller styrelsen, at der

meddeles afslag på såvel det principalt som det subsidiært ansøgte.

Ligningsrådet

tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter