Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Færøfradrag

KEN nr 9614 af 07/07/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Færøfradrag

Klagen vedrører, om klageren er

berettiget til fradrag gældende for studerende fra Færøerne.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteankenævnet har i den personlige

indkomst for indkomståret 1997 ikke godkendt fradrag gældende for studerende

fra Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit

XI, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens

oplysninger

Klageren afsluttede 10. klasse på

Færøerne i 1977. Den 24. juli 1979 flyttede han fra Færøerne til Danmark for

at

påbegynde en uddannelse som automekaniker. Han afsluttede uddannelsen som

automekaniker i X i 1983. I juni 1983 tilmeldte han sig maskinistuddannelsen.

Han gik til eksamen første gang i december 1983, men bestod først endeligt

eksamen i juni 1984 i Y. Den 26. juni 1984 udstedtes eksamensbevis som

maskinist af 2. grad. Han fik først udleveret sit eksamensbevis den 30.

januar

1992, idet han manglede nogle færdigheder vedrørende ”drejning”.

Den 1. august

1984 flyttede klageren tilbage til Færøerne.

Klageren arbejdede i perioden fra 1984

til 1989 som maskinmester på en trawler ved Færøerne, i perioden fra 1990 til

1992 som virksomhedsleder på en laksefabrik på Færøerne og i perioden fra

1992

Læs alt

til 1996 som maskinmester i handelsflåden.

Den 4. juli 1996 flyttede klageren fra

Færøerne til Danmark for at påbegynde en maskinistuddannelse på Z

Maskinmesterskole, idet hans tidligere uddannelse som maskinist af 2. grad

fra

1984 var forældet som følge af en ny uddannelseslov fra 1988. Klageren var

tilmeldt maskinmesteruddannelsen i perioden fra 29. juli 1996 til 22.

december

1997, hvor han blev maskinist af 2. grad og fik udstedt eksamensbevis.

Søfartsstyrelsen udstedte den 17. juni 1998 på klagerens begæring bevis som

Skibsmaskinist af 1. grad. Bevis som Skibsmaskinist af 1. grad kræver en

sejltid på 24 måneder. Den 29. juni 1998 flyttede klageren tilbage til

Færøerne. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 29. juni 1998.

Søfartsstyrelsen har den 16. januar 2002

telefonisk bl.a. meddelt skatteankenævnet, at maskinistuddannelsen ved den

nye

uddannelseslov fra 1988 blev ændret til maskinmesteruddannelsen. Denne

uddannelse består af 1. årsprøve, 2. årsprøve og 3. årsprøve. Klageren bestod

1. årsprøve den 22. december 1997 og var dermed maskinist. Det er en

betingelse

for at blive maskinist af 1. grad, at man har 1. årsprøve af den nye

maskinmesteruddannelse.

Fra 1998 har klageren arbejdet som

maskinmester i handelsflåden.

Maskinistuddannelsen er en overbygning

til en maritim grunduddannelse som skibsmekaniker eller skibsassistent. For

at

blive optaget på uddannelsen skal man bestå en helbredsundersøgelse for

søfarende og være uddannet skibsmekaniker eller skibsassistent eller have en

uddannelse som faglært inden for jern og metal. En skibsassistent skal dog

først have en supplerende håndværksmæssig uddannelse. Den teoretiske del af

uddannelsen varer i alt 9 måneder. Dertil kan komme sejltid på op til 12

måneder. Uddannelsen er SU-berettiget. En uddannelse som skibsmaskinist giver

ret til, efter mindst 24 måneders godkendt fartstid, at arbejde som 1.

maskinmester i handelsskibe op til 2999 kW.

Klageren har i 1997 modtaget løn på

28.192 kr. og SU på 68.549 kr.

Klageren har på selvangivelsen for

indkomståret 1997 foretaget fradrag gældende for studerende og praktikanter

fra

Færøerne med 25.937 kr. i den personlige indkomst. Fradraget svarer til den

af

klageren optjente lønindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteankenævnets

afgørelse

Klageren er under opholdet i Danmark i

indkomståret 1997 ikke berettiget til fradrag gældende for studerende fra

Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit

XI, stk. 3.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at

klagerens formål med at komme til Danmark i 1996 var at få bevis som

maskinist

af 1. grad. Dette krævede, at klageren bestod 1. årsprøve af

maskinmesteruddannelsen.

Klageren var ved påbegyndelsen af 1. årsprøve på maskinmesteruddannelsen i

Danmark den 29. juli 1996 imidlertid allerede uddannet dels som automekaniker

dels som maskinist. Uddannelsen til maskinist i 1997 kan herefter for

klagerens

vedkommende ikke anses for en grunduddannelse, hvilket er en betingelse for

fradrag efter artikel 20. Uddannelsen må i stedet anses for en

videreuddannelse.

Klagerens uddannelse som henholdsvis

automekaniker og maskinist i 1984 og 1997 kan ikke anses som én uddannelse.

Der

er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i klagerens tilfælde ikke har været

tale

om et uafbrudt studium i Danmark. Klagerens studier har således været afbrudt

af flere perioder med arbejde.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at klageren ved opgørelsen af den personlige indkomst for

indkomståret 1997 er berettiget til fradrag gældende for studerende fra

Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst

af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 3.

Til støtte for påstanden har

repræsentanten bl.a. gjort gældende, at uddannelsen som 1. maskinist ikke kan

anses som en specialuddannelse efter endt grunduddannelse. Det fremgår af

Søfartsstyrelsens hjemmeside ”Fuld Skrue Frem”, at der er 3 veje

til uddannelsen

som skibsmaskinist. Man kan enten komme ind som skibsmekaniker eller som

skibsassistent, eller man kan have en uddannelse som faglært inden for jern

og

metal.’

Uddannelsen til skibsmekaniker varer 3

år og 3 måneder og veksler mellem skole og praktik. Opfylder man ikke de

skolemæssige forudsætninger, er det nødvendigt at starte med et maritimt

forberedelseskursus. Dette kursus tager et halvt år. Uddannelsen tager i så

fald 3 år og 9 måneder.

Uddannelsen til skibsassistent varer 2 ½

år og veksler mellem skoleundervisning og praktiktid til søs. Uddannelsen må

dog suppleres med en håndværksmæssig uddannelse på værkstedsskole i et år.

Denne uddannelse tager således 3 ½ år.

En faglært kan gå direkte i gang med

uddannelsen. Uddannelsen til mekaniker tager 3 ½ år.

Det er således rent tidsmæssigt stort

set uden betydning, hvilken af de 3 veje man vælger.

Klageren har færdiguddannet sig som

mekaniker. Uddannelsen som 1. maskinist må imidlertid anses som én

uddannelse,

da der enten må en håndværksuddannelse eller et supplerende kursus til, inden

man kan begynde på uddannelsen som 2. maskinist, og da man ikke kan begynde

på

uddannelsen som 1. maskinist, inden man er uddannet som 2. maskinist.

Uddannelsen som 1. maskinist må

sammenlignes med uddannelsen i LSRM 1978.28, hvor der var tale om en agronom,

der uddannede sig videre til plantepatolog, og hvor uddannelsen måtte

betragtes

som én uddannelse. I modsætning til agronom er der dog 3 muligheder for at

blive skibsmaskinist, men der er ikke én uddannelse, der fører hele vejen til

skibsmaskinist.

Klageren har endvidere opholdt sig i

Danmark udelukkende med henblik på maskinmesteruddannelsen. Til uddannelsen

hører praktik, og man kan ikke blive 1. maskinist uden at have denne praktik,

jf. herved artikel 20, litra b, i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

eller før man har en uddannelse som 2. maskinist. Uddannelsen som 2.

maskinist

er en nødvendig del af uddannelsen.

Det forhold, at uddannelsen som

mekaniker giver erhvervskompetence, er uden betydning for sagens afgørelse,

idet uddannelsen som mekaniker ikke kan bruges ombord på et skib. Det er

nødvendigt under en eller anden form at tage mere undervisning for at opnå en

erhvervskompetence på søen.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af afsnit XI, stk. 3, i

protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september

1989, at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som umiddelbart før

opholdet i Danmark var bosat på Færøerne, og som midlertidigt opholder sig i

Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke beskattes i

Danmark

af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse

tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

For indkomståret 1997 er det beløb, der

er anset for nødvendigt for en studerendes ophold, fastsat til 55.000 kr.

Klageren var i 1996 og 1997 tilmeldt

maskinmesteruddannelsen på Z Maskinmesterskole med henblik på først at blive

maskinist af 2. grad og efterfølgende maskinist af 1. grad. Uddannelsen til

først automekaniker og senere maskinist af 2. grad må konkret anses for et

sammenhængende studieforløb med en forud fastsat normeret studietid for

opnåelse af eksamen som maskinist af 2. grad, idet optagelse på uddannelsen

forudsætter

en forudgående uddannelse som skibsmekaniker eller som skibsassistent eller

en

uddannelse inden for jern og metal, herunder automekaniker. Klageren havde

dog

inden påbegyndelsen af 1. årsprøve på maskinmesteruddannelsen den 29. juli

1996

allerede afsluttet en kompetencegivende uddannelse som maskinist af 2. grad i

Danmark i juni 1984. Uddannelsen til maskinist af 2. grad i 1996 og 1997 må

derfor for klagerens vedkommende anses for en videreuddannelse som følge af,

at

maskinistuddannelsen blev ændret i 1988.

Retten finder herefter, at klageren i

indkomståret 1997 ikke kan anses som studerende i relation til bestemmelsen i

afsnit XI, stk. 3, i protokollen til den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at han derfor ikke er berettiget til

fradrag

gældende for studerende fra Færøerne ved indkomstopgørelsen for indkomståret

1997.

Lignende dokumenter