Bekendtgørelse af Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål
Den 29. oktober 2003 undertegnedes i København en aftale
mellem Danmark og Sverige om visse skattespørgsmål.
Aftalen har følgende ordlyd:
Aftale
mellem
Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
I forholdet mellem Sverige og Danmark skal følgende
gælde i henhold til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske
lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter.
Artikel 1
1. Hvis en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer løn eller andet lignende vederlag for
personligt
arbejde i tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden kontraherende
stat,
for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et
fast
driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i denne anden
stat, skal arbejdet ved anvendelse af artikel 15, stykke 1 og 2, anses for
udført i denne anden stat, selvom arbejdet faktisk udføres i den førstnævnte
stat eller i en tredjestat, såfremt
a)
arbejdet i den
Læs alt
førstnævnte stat udføres af personen i dennes egen bolig, eller
b)
arbejdet i den
førstnævnte stat eller i en tredjestat udgør tjenesterejse eller andet
arbejde
af lejlighedsvis karakter,
men kun, hvis arbejdet i den anden
stat udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders periode.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder
a)
i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis
den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler
et
fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat,
b)
i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis den
løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler
et
fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den førstnævnte
kontraherende stat.
Artikel 2
1. Hvis en fysisk person erhverver indkomst fra
erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold,
som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 kan beskattes eller kun kan beskattes i
en
kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden
kontraherende
stat, skal
a)
bidrag, som denne
person betaler til pensionsordningen, være fradragsberettiget i den
førstnævnte
stat, og
b)
bidrag, som denne
persons arbejdsgiver betaler til pensionsordningen, ikke anses som
skattepligtig indkomst i den førstnævnte stat for personen samt være
fradragsberettiget i denne stat for arbejdsgiveren.
2. Bidraget skal dog alene være fradragsberettiget
eller
ikke anses som skattepligtig indkomst i den førstnævnte kontraherende stat
indenfor de beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der betales til en
pensionsordning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.
3. Denne artikel gælder kun:
a)
i tilfælde, hvor
personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller
personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den
anden
kontraherende stat, hvis indkomsten udgør mindst 75 pct. af den pågældendes
samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt
arbejde
i tjenesteforhold med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten (nettoindtægt), og
b)
i tilfælde, hvor
personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller
personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i denne
stat, hvis personen deltog i og bidrag blev betalt til pensionsordningen,
umiddelbart inden den pågældende blev hjemmehørende i denne stat.
4. Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket
”pensionsordning” betyde en ordning, som
a)
for Danmarks
vedkommende er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,
b)
for Sveriges
vedkommende er omfattet af 28 eller 58 kap. i indkomstskatteloven
(1999:1229).
Artikel 3
Fysiske personers udgifter for rejser over
Øresundsbroen
skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
de
afholdes for normal rejse mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der
er
dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser for hvad der
gælder for sådanne rejser, er opfyldt, eksempelvis for så vidt angår krav om
tidsbesparelse. Udgifterne skal tages i betragtning med udgangspunkt i den
dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for passage i personbil
henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.
Artikel 4
Artikel 31, stykke 5, omfatter ikke personer, der
er
hjemmehørende i Danmark.
Artikel 5
1. Den kontraherende stat, som tillægges
beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte lønmodtageren efter denne
stats regler for lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk udføres i den
anden kontraherende stat eller i en tredjestat.
2. Pensioner eller livrenter, der betales fra en
kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i denne stat, skal
beskattes efter denne stats almindelige regler, selvom denne stat ikke har
nedsat sin beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når den
anden
kontraherende stat efter artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt
a)
af den fysiske person
for at være fradragsberettiget, eller
b)
af den fysiske
persons arbejdsgiver for ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske
person samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens
skattepligtige indkomst.
3. Bestemmelserne om fradrag for bidrag til en
pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser over Øresundsbroen
efter artikel 3 gælder alene, hvis den fysiske persons indkomst beregnes på
nettobasis med mulighed for fradrag for udgifter.
Artikel 6
Såfremt en fysisk person hjemmehørende i en
kontraherende
stat erhverver indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold i den anden
kontraherende stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for et skatteår udgør
mindst et beløb svarende til 150.000 danske kr. før fradrag for udgifter
afholdt for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et
udligningsbeløb til den førstnævnte stat. Denne udligning skal ske senest 1.
oktober i året efter det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet skal for
Danmarks
vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst,
der beskattes i Danmark efter artikel 15. Udligningsbeløbet skal for Sveriges
vedkommende være den gennemsnitlige kommuneskat, som opkræves for
primærkommunernes regning, og som beregnes af indkomst, der beskattes i
Sverige
efter artikel 15. Denne artikel gælder dog ikke for indkomst, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver for arbejde udført
ombord på svensk eller dansk skib i international trafik. De kontraherende
staters kompetente myndigheder kan indgå en gensidig aftale om den nærmere
udformning af udligningsordningen. Med ”kompetent myndighed”
forstås den
myndighed, som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske
lande
er udpeget til at være kompetent myndighed. De kontraherende stater har til
hensigt at revurdere denne ordning efter to år, særligt for så vidt angår
niveauet for udligningen og det faktum, at udligningen kun vedrører den del
af
kommuneskatten, som opkræves for primærkommunernes afregning, og ikke for den
del, som opkræves for amtskommunernes afregning. Derefter sker der en
revurdering hvert femte år eller ved væsentlige ændringer af
skattesystemerne.
Artikel 7
1. Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag
efter
den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt hinanden, at
de
forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er
opfyldt,
og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår
a)
artikel 2, artikel 3,
artikel 5, stk. 2 og 3, samt artikel 6 for indkomstskatter, som pålignes
for skatteår, som begynder den 1. januar 2004 eller senere, og
b)
artikel 1, artikel 4
og artikel 5, stk. 1, for indkomstskatter, som pålignes for skatteår,
som
begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori
aftalen træder i kraft, eller senere.
2. Hvis det viser sig, at der er skattemæssige
hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen, er Danmark og
Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje indførelse af ny
bestemmelser eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage
initiativ til ændringer af overenskomsten af 23. september 1996 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Artikel 8
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i
ethvert
kalenderår opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til den anden
kontraherende stat. Denne aftale ophører i så fald at gælde for
indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar i det
kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori opsigelsen sker, eller
senere.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt
befuldmægtigede undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i København den 29. oktober 2003 i to
eksemplarer på dansk og svensk, således at begge tekster har lige gyldighed.
Svensk tekst
Avtal
mellan
Konungariket Sverige och
Konungariket Danmark om vissa skattefrågor
I
förhållandet mellan Sverige och Danmark skall följande gälla i förhållande
till
avtalet den 23 september 1996 mellan de nordiska länderna för att undvika
dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet.
Artikel 1
1. Om en
person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär lön eller annan liknande
ersättning på grund av anställning, som normalt utförs i den andra
avtalsslutande staten, för en arbetsgivare med hemvist i denna andra stat,
eller vid ett fast driftställe eller en stadigvarande anordning, som
personens
arbetsgivare har i denna andra stat, skall arbetet vid tillämpning av artikel
15 punkterna 1 och 2 anses vara utfört i denna andra stat, även om arbetet
faktiskt utförts i den förstnämnda staten eller i en tredje stat, om
a)
arbetet i den förstnämnda staten utförs av
personen i dennes bostad, eller
b)
arbetet i den förstnämnda staten eller i en
tredje stat utgör tjänsteresor eller annat arbete av tillfällig natur,
men endast om arbetet i den andra staten uppgår till minst hälften av
arbetstiden under varje tremånadersperiod.
2.
Bestämmelserna i punkt 1 gäller
a)
i fall då arbetsgivaren inte har hemvist i
den andra avtalsslutande staten endast om den lön eller annan liknande
ersättning som personen uppbär belastar ett fast driftställe eller en
stadigvarande anordning, som arbetsgivaren har i den andra staten,
b)
i fall då arbetsgivaren har hemvist i den
andra avtalsslutande staten endast om den lön eller annan liknande ersättning
som personen uppbär inte belastar ett fast driftställe eller en stadigvarande
anordning, som arbetsgivaren har i den förstnämnda avtalsslutande staten.
Artikel 2
1. Om en
fysisk person förvärvar inkomst av rörelse, självständig yrkesutövning eller
anställning, som enligt artikel 7, 14, 15 eller 19 får beskattas eller
beskattas endast i en avtalsslutande stat och är ansluten till
en pensionsordning i den andra avtalsslutande
staten, skall
a)
inbetalning som denna person gör till
pensionsordningen vara avdragsgill i den förstnämnda staten, och
b)
inbetalning som denna persons arbetsgivare
gör till pensionsordningen inte anses som skattepliktig inkomst i den
förstnämnda staten för personen samt vara avdragsgill i denna stat för
arbetsgivaren.
2.
Inbetalningen skall dock endast vara avdragsgill eller inte anses som
skattepliktig inkomst i den förstnämnda avtalsslutande staten inom de
beloppsgränser som gäller för inbetalningar till en pensionsordning enligt
lagstiftningen i båda avtalsslutande staterna.
3. Denna
artikel gäller endast:
a)
i fall då person, som får beskattas eller
beskattas endast i den förstnämnda avtalsslutande staten för inkomst av
rörelse, självständig yrkesutövning eller anställning i denna stat, har
hemvist
i den andra avtalsslutande staten, om inkomsten utgör minst 75 procent av
personens sammanlagda inkomst av rörelse, självständig yrkesutövning eller
anställning efter avdrag för samtliga utgifter för inkomsternas förvärvande
(nettointäkt), och
b)
i fall då person, som får beskattas eller
beskattas endast i den förstnämnda avtalsslutande staten för inkomst av
rörelse, självständig yrkesutövning eller anställning i denna stat, har
hemvist
i denna stat, om personen var ansluten till och inbetalningar gjordes till
pensionsordningen omedelbart innan personen fick hemvist i denna stat.
4. Vid
tillämpning av punkt 1 skall uttrycket ”pensionsordning” innebära
en ordning,
som
a)
för Danmarks vidkommande omfattas av
pensionsbeskattningslagens avsnitt I,
b)
för Sveriges vidkommande omfattas av 28
eller 58 kap. inkomstskattelagen (1999:1229).
Artikel 3
Fysiska
personers utgifter för resor över Öresundsbron skall beaktas vid
fastställande
av den skattepliktiga inkomsten, om de avser normala resor mellan
permanentbostaden och arbetsplatsen. Rätt till avdrag föreligger dock endast
om
sådana allmänna villkor för vad som föreskrivs för sådana resor är uppfyllda
som avser exempelvis krav på tidsvinst. Utgifterna skall beräknas med
utgångspunkt
i den dokumenterade utgiften för billigaste periodabonnemang för resa med
personbil respektive resa med allmänna kommunikationer.
Artikel 4
Artikel 31
punkt 5 omfattar inte personer med hemvist i Danmark.
Artikel 5
1. Den
avtalsslutande stat som tillerkänns beskattningsrätten enligt artikel 1,
skall
beskatta inkomsttagaren i enlighet med denna stats lagstiftning beträffande
beskattning av tjänsteinkomster, även om arbetet faktiskt utförts i den andra
avtalsslutande staten eller i en tredje stat.
2. Pension
eller livränta som betalas från en avtalsslutande stat till en person med
hemvist i denna stat, skall beskattas i enlighet med denna stats allmänna
regler, även om denna stat inte har satt ned sin beskattning i samband med
inbetalningar till denna ordning, när den andra avtalsslutande staten enligt
artikel 2 tidigare har ansett att inbetalning som erlagts
a)
av den fysiska personen är avdragsgill,
eller
b)
av den fysiska personens arbetsgivare inte
är skattepliktig inkomst för den fysiska personen samt avdragsgill vid
beräkningen av arbetsgivarens skattepliktiga inkomst.
3.
Bestämmelserna om avdrag för inbetalning till pensionsordning enligt artikel
2
och för utgift för resor över Öresundsbron enligt artikel 3 gäller endast om
den fysiska personens inkomst beskattas på nettobasis med möjlighet till
avdrag
för kostnader.
Artikel 6
I fall då en
fysisk person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar inkomst från
anställning i den andra avtalsslutande staten (bruttoinkomst) och denna
inkomst
för ett beskattningsår uppgår till minst ett belopp motsvarande 150 000
danska kronor före avdrag för utgifter för inkomsternas förvärvande, skall
denna andra stat betala ett utjämningsbelopp till den förstnämnda staten.
Denna utjämning skall ske senast den 1 oktober året efter det aktuella
beskattningsåret. Utjämningsbeloppet skall för Danmarks vidkommande vara den
genomsnittliga primärkommunala skatten som uppbärs för inkomst som beskattas
i
Danmark med stöd av artikel 15. Utjämningsbeloppet skall för Sveriges
vidkommande
vara den genomsnittliga kommunalskatten som tas ut för primärkommunernas
räkning och som avser inkomst som beskattas i Sverige med stöd av artikel 15.
Denna artikel gäller emellertid inte inkomst som person med
hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar genom arbete utfört ombord på
svenskt eller danskt skepp i internationell trafik.
De behöriga
myndigheterna i de avtalsslutande staterna kan ingå en ömsesidig
överenskommelse om den närmare utformningen av denna ordning för utjämning.
Med
”behörig myndighet” avses den myndighet åt vilken enligt
dubbelbeskattningsavtalet mellan de nordiska länderna uppdragits att vara
behörig myndighet. De avtalsslutande staterna avser att efter två år
utvärdera
denna ordning särskilt såvitt avser nivån för utjämningen och det faktum att
utjämningen endast avser den del av kommunalskatten som tas ut för
primärkommunernas räkning och inte den del som tas ut för
landstingskommunernas
räkning. Därefter sker en utvärdering vart femte år eller vid väsentliga
förändringar av skattesystemen.
Artikel 7
1. Detta
avtal träder i kraft den tjugoförsta dagen efter den dag när de två
avtalsslutande staterna skriftligen har meddelat varandra att de
konstitutionella åtgärder som krävs i respektive stat har vidtagits, och dess
bestämmelser skall tillämpas såvitt avser
a)
artikel 2, artikel 3, artikel 5 punkterna 2
och 3 samt artikel 6 i fråga om skatter på inkomst som tas ut för
beskattningsår som börjar den 1 januari 2004 eller senare, och
b)
artikel 1, artikel 4 och artikel 5 punkt 1 i
fråga om skatter på inkomst som tas ut för beskattningsår som börjar den 1
januari det kalenderår som följer närmast efter det år då avtalet träder i
kraft eller senare.
2. Om det
visar sig föreligga skattemässiga hinder för den fortsatta integrationen i
Öresundsregionen är Sverige och Danmark överens om att inleda diskussioner
för
att överväga införande av nya bestämmelser eller ändring av bestämmelserna i
detta avtal eller att ta initiativ till ändringar av avtalet den 23 september
1996 mellan de nordiska länderna för att undvika dubbelbeskattning
beträffande
skatter på inkomst och på förmögenhet.
Artikel 8
En
avtalsslutande stat kan senast den 30 juni under något kalenderår säga upp
avtalet genom skriftligt meddelande härom till den andra avtalsslutande
staten.
Detta avtal upphör då att gälla i fråga om skatter på inkomst som tas ut för
beskattningsår som börjar den 1 januari det kalenderår som följer närmast
efter
det år då uppsägningen sker eller senare.
Till
bekräftelse härav har de vederbörligen befullmäktigade ombuden undertecknat
detta avtal.
Som skedde i
Köpenhamn den 29 oktober 2003 i två exemplar på svenska och danska språken
vilka båda äger lika vitsord.
Artikel 6, stk. 1, 6. og 7. punktum, indgår ved en fejl
ikke i aftaleteksten på dansk. De fremgår imidlertid af den svenske
aftaletekst. Den danske regering har på dette punkt valgt at fortolke aftalen
i
overensstemmelse med den svenske tekst. I denne bekendtgørelse er de to
punktummer derfor indsat i aftaleteksten på dansk.
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 7 i kraft den 26.
juli 2004.
Skatteministeriet, den 28. oktober
2004
Kristian Jensen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) Retsinformation · 5. december 2003
- Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål Retsinformation · 20. november 2024
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål Retsinformation · 15. november 2024
- Grænsegænger- offentlig og privat deltidsansættelse - hjemmearbejde Retsinformation · 29. november 2018
- Bekendtgørelse af aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål Retsinformation · 3. december 2024
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (Grænsegængeraftale) Retsinformation · 5. november 2003