Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

BKI nr 36 af 28/10/2004Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet17. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse

skattespørgsmål

Den 29. oktober 2003 undertegnedes i København en aftale

mellem Danmark og Sverige om visse skattespørgsmål.

Aftalen har følgende ordlyd:

Aftale

mellem

Kongeriget Danmark og

Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

I forholdet mellem Sverige og Danmark skal følgende

gælde i henhold til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske

lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Artikel 1

1. Hvis en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer løn eller andet lignende vederlag for

personligt

arbejde i tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden kontraherende

stat,

for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et

fast

driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i denne anden

stat, skal arbejdet ved anvendelse af artikel 15, stykke 1 og 2, anses for

udført i denne anden stat, selvom arbejdet faktisk udføres i den førstnævnte

stat eller i en tredjestat, såfremt

a)

arbejdet i den

Læs alt

førstnævnte stat udføres af personen i dennes egen bolig, eller

b)

arbejdet i den

førstnævnte stat eller i en tredjestat udgør tjenesterejse eller andet

arbejde

af lejlighedsvis karakter,

men kun, hvis arbejdet i den anden

stat udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders periode.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder

a)

i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis

den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler

et

fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat,

b)

i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis den

løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler

et

fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den førstnævnte

kontraherende stat.

Artikel 2

1. Hvis en fysisk person erhverver indkomst fra

erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold,

som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 kan beskattes eller kun kan beskattes i

en

kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden

kontraherende

stat, skal

a)

bidrag, som denne

person betaler til pensionsordningen, være fradragsberettiget i den

førstnævnte

stat, og

b)

bidrag, som denne

persons arbejdsgiver betaler til pensionsordningen, ikke anses som

skattepligtig indkomst i den førstnævnte stat for personen samt være

fradragsberettiget i denne stat for arbejdsgiveren.

2. Bidraget skal dog alene være fradragsberettiget

eller

ikke anses som skattepligtig indkomst i den førstnævnte kontraherende stat

indenfor de beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der betales til en

pensionsordning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.

3. Denne artikel gælder kun:

a)

i tilfælde, hvor

personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller

personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den

anden

kontraherende stat, hvis indkomsten udgør mindst 75 pct. af den pågældendes

samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt

arbejde

i tjenesteforhold med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve

indkomsten (nettoindtægt), og

b)

i tilfælde, hvor

personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller

personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i denne

stat, hvis personen deltog i og bidrag blev betalt til pensionsordningen,

umiddelbart inden den pågældende blev hjemmehørende i denne stat.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket

”pensionsordning” betyde en ordning, som

a)

for Danmarks

vedkommende er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,

b)

for Sveriges

vedkommende er omfattet af 28 eller 58 kap. i indkomstskatteloven

(1999:1229).

Artikel 3

Fysiske personers udgifter for rejser over

Øresundsbroen

skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

de

afholdes for normal rejse mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der

er

dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser for hvad der

gælder for sådanne rejser, er opfyldt, eksempelvis for så vidt angår krav om

tidsbesparelse. Udgifterne skal tages i betragtning med udgangspunkt i den

dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for passage i personbil

henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.

Artikel 4

Artikel 31, stykke 5, omfatter ikke personer, der

er

hjemmehørende i Danmark.

Artikel 5

1. Den kontraherende stat, som tillægges

beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte lønmodtageren efter denne

stats regler for lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk udføres i den

anden kontraherende stat eller i en tredjestat.

2. Pensioner eller livrenter, der betales fra en

kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i denne stat, skal

beskattes efter denne stats almindelige regler, selvom denne stat ikke har

nedsat sin beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når den

anden

kontraherende stat efter artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt

a)

af den fysiske person

for at være fradragsberettiget, eller

b)

af den fysiske

persons arbejdsgiver for ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske

person samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens

skattepligtige indkomst.

3. Bestemmelserne om fradrag for bidrag til en

pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser over Øresundsbroen

efter artikel 3 gælder alene, hvis den fysiske persons indkomst beregnes på

nettobasis med mulighed for fradrag for udgifter.

Artikel 6

Såfremt en fysisk person hjemmehørende i en

kontraherende

stat erhverver indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold i den anden

kontraherende stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for et skatteår udgør

mindst et beløb svarende til 150.000 danske kr. før fradrag for udgifter

afholdt for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et

udligningsbeløb til den førstnævnte stat. Denne udligning skal ske senest 1.

oktober i året efter det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet skal for

Danmarks

vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst,

der beskattes i Danmark efter artikel 15. Udligningsbeløbet skal for Sveriges

vedkommende være den gennemsnitlige kommuneskat, som opkræves for

primærkommunernes regning, og som beregnes af indkomst, der beskattes i

Sverige

efter artikel 15. Denne artikel gælder dog ikke for indkomst, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver for arbejde udført

ombord på svensk eller dansk skib i international trafik. De kontraherende

staters kompetente myndigheder kan indgå en gensidig aftale om den nærmere

udformning af udligningsordningen. Med ”kompetent myndighed”

forstås den

myndighed, som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske

lande

er udpeget til at være kompetent myndighed. De kontraherende stater har til

hensigt at revurdere denne ordning efter to år, særligt for så vidt angår

niveauet for udligningen og det faktum, at udligningen kun vedrører den del

af

kommuneskatten, som opkræves for primærkommunernes afregning, og ikke for den

del, som opkræves for amtskommunernes afregning. Derefter sker der en

revurdering hvert femte år eller ved væsentlige ændringer af

skattesystemerne.

Artikel 7

1. Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag

efter

den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt hinanden, at

de

forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er

opfyldt,

og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår

a)

artikel 2, artikel 3,

artikel 5, stk. 2 og 3, samt artikel 6 for indkomstskatter, som pålignes

for skatteår, som begynder den 1. januar 2004 eller senere, og

b)

artikel 1, artikel 4

og artikel 5, stk. 1, for indkomstskatter, som pålignes for skatteår,

som

begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,

hvori

aftalen træder i kraft, eller senere.

2. Hvis det viser sig, at der er skattemæssige

hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen, er Danmark og

Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje indførelse af ny

bestemmelser eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage

initiativ til ændringer af overenskomsten af 23. september 1996 mellem de

nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskatter.

Artikel 8

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i

ethvert

kalenderår opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til den anden

kontraherende stat. Denne aftale ophører i så fald at gælde for

indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar i det

kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori opsigelsen sker, eller

senere.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt

befuldmægtigede undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i København den 29. oktober 2003 i to

eksemplarer på dansk og svensk, således at begge tekster har lige gyldighed.

Svensk tekst

Avtal

mellan

Konungariket Sverige och

Konungariket Danmark om vissa skattefrågor

I

förhållandet mellan Sverige och Danmark skall följande gälla i förhållande

till

avtalet den 23 september 1996 mellan de nordiska länderna för att undvika

dubbelbeskattning beträffande skatter på inkomst och på förmögenhet.

Artikel 1

1. Om en

person med hemvist i en avtalsslutande stat uppbär lön eller annan liknande

ersättning på grund av anställning, som normalt utförs i den andra

avtalsslutande staten, för en arbetsgivare med hemvist i denna andra stat,

eller vid ett fast driftställe eller en stadigvarande anordning, som

personens

arbetsgivare har i denna andra stat, skall arbetet vid tillämpning av artikel

15 punkterna 1 och 2 anses vara utfört i denna andra stat, även om arbetet

faktiskt utförts i den förstnämnda staten eller i en tredje stat, om

a)

arbetet i den förstnämnda staten utförs av

personen i dennes bostad, eller

b)

arbetet i den förstnämnda staten eller i en

tredje stat utgör tjänsteresor eller annat arbete av tillfällig natur,

men endast om arbetet i den andra staten uppgår till minst hälften av

arbetstiden under varje tremånadersperiod.

2.

Bestämmelserna i punkt 1 gäller

a)

i fall då arbetsgivaren inte har hemvist i

den andra avtalsslutande staten endast om den lön eller annan liknande

ersättning som personen uppbär belastar ett fast driftställe eller en

stadigvarande anordning, som arbetsgivaren har i den andra staten,

b)

i fall då arbetsgivaren har hemvist i den

andra avtalsslutande staten endast om den lön eller annan liknande ersättning

som personen uppbär inte belastar ett fast driftställe eller en stadigvarande

anordning, som arbetsgivaren har i den förstnämnda avtalsslutande staten.

Artikel 2

1. Om en

fysisk person förvärvar inkomst av rörelse, självständig yrkesutövning eller

anställning, som enligt artikel 7, 14, 15 eller 19 får beskattas eller

beskattas endast i en avtalsslutande stat och är ansluten till

en pensionsordning i den andra avtalsslutande

staten, skall

a)

inbetalning som denna person gör till

pensionsordningen vara avdragsgill i den förstnämnda staten, och

b)

inbetalning som denna persons arbetsgivare

gör till pensionsordningen inte anses som skattepliktig inkomst i den

förstnämnda staten för personen samt vara avdragsgill i denna stat för

arbetsgivaren.

2.

Inbetalningen skall dock endast vara avdragsgill eller inte anses som

skattepliktig inkomst i den förstnämnda avtalsslutande staten inom de

beloppsgränser som gäller för inbetalningar till en pensionsordning enligt

lagstiftningen i båda avtalsslutande staterna.

3. Denna

artikel gäller endast:

a)

i fall då person, som får beskattas eller

beskattas endast i den förstnämnda avtalsslutande staten för inkomst av

rörelse, självständig yrkesutövning eller anställning i denna stat, har

hemvist

i den andra avtalsslutande staten, om inkomsten utgör minst 75 procent av

personens sammanlagda inkomst av rörelse, självständig yrkesutövning eller

anställning efter avdrag för samtliga utgifter för inkomsternas förvärvande

(nettointäkt), och

b)

i fall då person, som får beskattas eller

beskattas endast i den förstnämnda avtalsslutande staten för inkomst av

rörelse, självständig yrkesutövning eller anställning i denna stat, har

hemvist

i denna stat, om personen var ansluten till och inbetalningar gjordes till

pensionsordningen omedelbart innan personen fick hemvist i denna stat.

4. Vid

tillämpning av punkt 1 skall uttrycket ”pensionsordning” innebära

en ordning,

som

a)

för Danmarks vidkommande omfattas av

pensionsbeskattningslagens avsnitt I,

b)

för Sveriges vidkommande omfattas av 28

eller 58 kap. inkomstskattelagen (1999:1229).

Artikel 3

Fysiska

personers utgifter för resor över Öresundsbron skall beaktas vid

fastställande

av den skattepliktiga inkomsten, om de avser normala resor mellan

permanentbostaden och arbetsplatsen. Rätt till avdrag föreligger dock endast

om

sådana allmänna villkor för vad som föreskrivs för sådana resor är uppfyllda

som avser exempelvis krav på tidsvinst. Utgifterna skall beräknas med

utgångspunkt

i den dokumenterade utgiften för billigaste periodabonnemang för resa med

personbil respektive resa med allmänna kommunikationer.

Artikel 4

Artikel 31

punkt 5 omfattar inte personer med hemvist i Danmark.

Artikel 5

1. Den

avtalsslutande stat som tillerkänns beskattningsrätten enligt artikel 1,

skall

beskatta inkomsttagaren i enlighet med denna stats lagstiftning beträffande

beskattning av tjänsteinkomster, även om arbetet faktiskt utförts i den andra

avtalsslutande staten eller i en tredje stat.

2. Pension

eller livränta som betalas från en avtalsslutande stat till en person med

hemvist i denna stat, skall beskattas i enlighet med denna stats allmänna

regler, även om denna stat inte har satt ned sin beskattning i samband med

inbetalningar till denna ordning, när den andra avtalsslutande staten enligt

artikel 2 tidigare har ansett att inbetalning som erlagts

a)

av den fysiska personen är avdragsgill,

eller

b)

av den fysiska personens arbetsgivare inte

är skattepliktig inkomst för den fysiska personen samt avdragsgill vid

beräkningen av arbetsgivarens skattepliktiga inkomst.

3.

Bestämmelserna om avdrag för inbetalning till pensionsordning enligt artikel

2

och för utgift för resor över Öresundsbron enligt artikel 3 gäller endast om

den fysiska personens inkomst beskattas på nettobasis med möjlighet till

avdrag

för kostnader.

Artikel 6

I fall då en

fysisk person med hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar inkomst från

anställning i den andra avtalsslutande staten (bruttoinkomst) och denna

inkomst

för ett beskattningsår uppgår till minst ett belopp motsvarande 150 000

danska kronor före avdrag för utgifter för inkomsternas förvärvande, skall

denna andra stat betala ett utjämningsbelopp till den förstnämnda staten.

Denna utjämning skall ske senast den 1 oktober året efter det aktuella

beskattningsåret. Utjämningsbeloppet skall för Danmarks vidkommande vara den

genomsnittliga primärkommunala skatten som uppbärs för inkomst som beskattas

i

Danmark med stöd av artikel 15. Utjämningsbeloppet skall för Sveriges

vidkommande

vara den genomsnittliga kommunalskatten som tas ut för primärkommunernas

räkning och som avser inkomst som beskattas i Sverige med stöd av artikel 15.

Denna artikel gäller emellertid inte inkomst som person med

hemvist i en avtalsslutande stat förvärvar genom arbete utfört ombord på

svenskt eller danskt skepp i internationell trafik.

De behöriga

myndigheterna i de avtalsslutande staterna kan ingå en ömsesidig

överenskommelse om den närmare utformningen av denna ordning för utjämning.

Med

”behörig myndighet” avses den myndighet åt vilken enligt

dubbelbeskattningsavtalet mellan de nordiska länderna uppdragits att vara

behörig myndighet. De avtalsslutande staterna avser att efter två år

utvärdera

denna ordning särskilt såvitt avser nivån för utjämningen och det faktum att

utjämningen endast avser den del av kommunalskatten som tas ut för

primärkommunernas räkning och inte den del som tas ut för

landstingskommunernas

räkning. Därefter sker en utvärdering vart femte år eller vid väsentliga

förändringar av skattesystemen.

Artikel 7

1. Detta

avtal träder i kraft den tjugoförsta dagen efter den dag när de två

avtalsslutande staterna skriftligen har meddelat varandra att de

konstitutionella åtgärder som krävs i respektive stat har vidtagits, och dess

bestämmelser skall tillämpas såvitt avser

a)

artikel 2, artikel 3, artikel 5 punkterna 2

och 3 samt artikel 6 i fråga om skatter på inkomst som tas ut för

beskattningsår som börjar den 1 januari 2004 eller senare, och

b)

artikel 1, artikel 4 och artikel 5 punkt 1 i

fråga om skatter på inkomst som tas ut för beskattningsår som börjar den 1

januari det kalenderår som följer närmast efter det år då avtalet träder i

kraft eller senare.

2. Om det

visar sig föreligga skattemässiga hinder för den fortsatta integrationen i

Öresundsregionen är Sverige och Danmark överens om att inleda diskussioner

för

att överväga införande av nya bestämmelser eller ändring av bestämmelserna i

detta avtal eller att ta initiativ till ändringar av avtalet den 23 september

1996 mellan de nordiska länderna för att undvika dubbelbeskattning

beträffande

skatter på inkomst och på förmögenhet.

Artikel 8

En

avtalsslutande stat kan senast den 30 juni under något kalenderår säga upp

avtalet genom skriftligt meddelande härom till den andra avtalsslutande

staten.

Detta avtal upphör då att gälla i fråga om skatter på inkomst som tas ut för

beskattningsår som börjar den 1 januari det kalenderår som följer närmast

efter

det år då uppsägningen sker eller senare.

Till

bekräftelse härav har de vederbörligen befullmäktigade ombuden undertecknat

detta avtal.

Som skedde i

Köpenhamn den 29 oktober 2003 i två exemplar på svenska och danska språken

vilka båda äger lika vitsord.

Artikel 6, stk. 1, 6. og 7. punktum, indgår ved en fejl

ikke i aftaleteksten på dansk. De fremgår imidlertid af den svenske

aftaletekst. Den danske regering har på dette punkt valgt at fortolke aftalen

i

overensstemmelse med den svenske tekst. I denne bekendtgørelse er de to

punktummer derfor indsat i aftaleteksten på dansk.

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 7 i kraft den 26.

juli 2004.

Skatteministeriet, den 28. oktober

2004

Kristian Jensen

Lignende dokumenter