Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (Grænsegængeraftale)

2003/1 LSF 59Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark

og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

(Grænsegængeraftale)

§ 1.

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse

skattespørgsmål

kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen mellem Kongeriget Danmark og

Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er optaget som bilag til denne

lov.

Stk. 2.

Aftalen

træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens

artikel 7.

§ 2.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, er tillige indkomstskattepligtige af indkomst, som Danmark kan

beskatte i henhold til aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til

A-indkomst

efter kildeskattelovens § 43, stk.1.

Stk. 2.

Fradrag

efter aftalens artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf.

personskattelovens § 3.

§ 3.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Læs alt

Stk. 2.

§ 4

får virkning samtidigt med aftalens artikel 2. § 5, nr. 1, 3 og 5, får

virkning samtidigt med aftalens artikel 3.

§ 4.

I

lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august

2002,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1066 af 17. december 2002 og senest ved

§ 5 i lov nr. 447 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 1,

litra i, ændres »lov om

social service.« til: »lov om social service,«.

2.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter litra i

som litra j:

»j)

indbetalinger, som

arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat og som ikke

medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

3.

I

§ 11, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.

som 2. punktum:

»Tilsvarende gælder indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager

til et pensionsinstitut i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den

ansattes

skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

§ 5.

I

lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret ved § 1 i

lov

nr. 1056 af 17. december 2002 og senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10.

juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,

indsættes

efter »Storebæltsforbindelsen«: »og Øresundsforbindelsen«.

2.

I

§ 9 C, stk. 9, 2. pkt.,

indsættes

efter »bil«: »eller motorcykel«.

3.

I

§ 9 C, stk. 9,

indsættes efter 2.

pkt.:

»Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages

med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og

med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.«

4.

I

§ 9 C, stk. 9, 3. pkt.,

som bliver 4.

pkt., indsættes efter »bil«: »eller på motorcykel«

5.

I

§ 9 C, stk. 9, 3. pkt.,

som bliver 4.

pkt., indsættes efter »A/S Storebælt«: »eller Øresundsbro Konsortiet«.

§ 6.

Loven

gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Aftale mellem Kongeriget Danmark og

Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

I forholdet mellem Sverige og Danmark skal følgende

gælde i henhold til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske

lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Artikel 1

1. Hvis en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer løn eller andet lignende vederlag for

personligt

arbejde i tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden kontraherende

stat,

for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et

fast

driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i denne anden

stat, skal arbejdet ved anvendelse af artikel 15, stykke 1 og 2, anses for

udført i denne anden stat, selvom arbejdet faktisk udføres i den førstnævnte

stat eller i en tredjestat, såfremt

a)

arbejdet i den

førstnævnte stat udføres af personen i dennes egen bolig, eller

b)

arbejdet i den

førstnævnte stat eller i en tredjestat udgør tjenesterejse eller andet

arbejde

af lejlighedsvis karakter,

men kun, hvis arbejdet i den anden stat udgør mindst

halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders periode.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder

a)

i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis

den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler

et

fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat,

b)

i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis den

løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler

et

fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den førstnævnte

kontraherende stat.

Artikel 2

1. Hvis en fysisk person erhverver indkomst fra

erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold,

som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 kan beskattes eller kun kan beskattes i

en

kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden

kontraherende

stat, skal

a)

bidrag, som denne

person betaler til pensionsordningen, være fradragsberettiget i den

førstnævnte

stat, og

b)

bidrag, som denne

persons arbejdsgiver betaler til pensionsordningen, ikke anses som

skattepligtig indkomst i den førstnævnte stat for personen samt være

fradragsberettiget i denne stat for arbejdsgiveren.

2. Bidraget skal dog alene være fradragsberettiget eller

ikke anses som skattepligtig indkomst i den førstnævnte kontraherende stat

indenfor de beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der betales til en

pensionsordning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.

3. Denne artikel gælder kun:

a)

i tilfælde, hvor

personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller

personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den

anden

kontraherende stat, hvis indkomsten udgør mindst 75 pct. af den pågældendes

samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt

arbejde

i tjenesteforhold med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve

indkomsten (nettoindtægt), og

b)

i tilfælde, hvor

personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller

personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i denne

stat, hvis personen deltog i og bidrag blev betalt til pensionsordningen,

umiddelbart inden den pågældende blev hjemmehørende i denne stat.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket

»pensionsordning« betyde en ordning, som

a)

for Danmarks

vedkommende er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,

b)

for Sveriges

vedkommende er omfattet af 28 eller 58 kap. i indkomstskatteloven

(1999:1229).

Artikel 3

Fysiske personers udgifter for rejser over Øresundsbroen

skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

de

afholdes for normal rejse mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der

er

dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser for hvad der

gælder for sådanne rejser, er opfyldt, eksempelvis for så vidt angår krav om

tidsbesparelse. Udgifterne skal tages i betragtning med udgangspunkt i den

dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for passage i personbil

henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.

Artikel 4

Artikel 31, stykke 5, omfatter ikke personer, der er

hjemmehørende i Danmark.

Artikel 5

1. Den kontraherende stat, som tillægges beskatningsretten

efter artikel 1, skal beskatte lønmodtageren efter denne stats regler for

lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk udføres i den anden

kontraherende stat eller i en tredjestat.

2. Pensioner eller livrenter, der betales fra en

kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i denne stat, skal

beskattes efter denne stats almindelige regler, selvom denne stat ikke har

nedsat sin beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når den

anden

kontraherende stat efter artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt

a)

af den fysiske

person for at være fradragsberettiget, eller

b)

af den fysiske

persons arbejdsgiver for ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske

person samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens

skattepligtige indkomst.

3. Bestemmelserne om fradrag for bidrag til en

pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser over Øresundsbroen

efter artikel 3 gælder alene, hvis den fysiske persons indkomst beregnes på

nettobasis med mulighed for fradrag for udgifter.

Artikel 6

Såfremt en fysisk person hjemmehørende i en

kontraherende stat erhverver indkomst fra personligt arbejde i

tjenesteforhold

i den anden kontraherende stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for et

skatteår udgør mindst et beløb svarende til 150.000 dansk kr. før fradrag for

udgifter afholdt for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et

udligningsbeløb til den førstnævnte stat. Denne udligning skal ske senest 1.

oktober i året efter det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet skal for

Danmarks

vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst,

der beskattes i Danmark efter artikel 15. Udligningsbeløbet skal for Sveriges

vedkommende være den gennemsnitlige kommuneskat, som opkræves for

primærkommunernes

afregning, og som beregnes af indkomst, der beskattes i Sverige efter artikel

15. Denne artikel gælder dog ikke for indkomst, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver for arbejde udført ombord på

svensk eller dansk skib i international trafik. De kontraherende stater har

til

hensigt at revurdere denne ordning efter to år, særligt for så vidt angår

niveauet for udligningen og det faktum, at udligningen kun vedrører den del

af

kommuneskatten, som opkræves for primærkommunernes afregning, og ikke for den

del, som opkræves for amtskommunernes afregning. Derefter sker der en

revurdering hvert femte år eller ved væsentlige ændringer af

skattesystemerne.

Artikel 7

1. Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag efter

den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt hinanden, at

de

forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er

opfyldt,

og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår

a)

artikel 2, artikel

3, artikel 5, stk. 2 og 3, samt artikel 6 for indkomstskatter, som

pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar 2004 eller senere, og

b)

artikel 1, artikel 4

og artikel 5, stk. 1, for indkomstskatter, som pålignes for skatteår,

som

begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,

hvori

aftalen træder i kraft, eller senere.

2. Hvis det viser sig, at der er skattemæssige

hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen, er Danmark og

Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje indførelse af ny

bestemmelser eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage

initiativ til ændringer af overenskomsten af 23. september 1996 mellem de

nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskatter.

Artikel 8

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i ethvert

kalenderår opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til den anden

kontraherende stat. Denne aftale ophører i så fald at gælde for

indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar i det

kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori opsigelsen sker, eller

senere.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede

undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i København den 29. oktober 2003 i to

eksemplarer på dansk og svensk, således at begge tekster har lige gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Svend Erik Hovmand

For Kongeriget Sveriges regering

Bosse Ringholm

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Virkeliggørelse af Øresundsregionens potentiale

Det er regeringens mål, at Øresundsregionens potentiale

skal udnyttes. Øresundsregionen skal udvikle sig til en vækstregion, der er

kendetegnet ved et integreret arbejdsmarked, hvor borgere og virksomheder har

let adgang til at udnytte de mange muligheder, som regionen rummer.

Den faste forbindelse over Øresund har givet befolkningen

på begge sider af sundet andre og nye valgmuligheder. Den kortere

transporttid

har gjort det mere attraktivt at søge arbejde og bolig på den anden side af

Øresund. Samtidigt har virksomhederne fået fordele af øget adgang til

kompetencer og arbejdskraft fra den anden sid af sundet.

Det har imidlertid ikke været muligt at udnytte

Øresundsregionens fulde potentiale, idet borgere og virksomheder har oplevet

en

række skattemæssige hindringer for udviklingen af et integreret

arbejdsmarked.

Regeringen ønsker at fjerne disse skattemæssige hindringer, således at

lønmodtagere frit kan bevæge sig på tværs af grænsen.

Den danske regering og den svenske regering har derfor

indgået en ny skatteaftale, som vil få stor betydning for

Øresundsintegrationen.

Den nye skatteaftale skaber grobund for, at integrationen i

Øresundsregionen kan blomstre. Aftalen fjerner en række af de problemer, som

grænsegængerne og deres arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen. Med aftalen

vil grænsegængeren skattemæssigt blive behandlet som sin kollega på

arbejdspladsen.

Der er lagt vægt på, at det er grænsegængerne og deres

arbejdsgivere, der skal være i centrum. Regler er ikke vigtige i sig selv. De

nye regler skal lette tilværelsen for grænsegængerne og virksomhederne.

Den nye aftale skal sikre, at forskellene i de to landes

skattesystemer ikke bliver en hindring for valg af bopæls- og arbejdsland.

Herudover sikrer skatteministeren, at det bliver nemmere

for borgere og virksomheder at få præcise svar på, hvilke regler der gælder

for

pendlere med hensyn til skat. Skatteministeren fremsatte således i januar

2003

forslag om en bemyndigelse til at oprette et grænsegængercenter for

Øresundsregionen (L 131), som blev vedtaget med lov nr. 267 af 12. april

2003.

Skatteministeren arbejder nu – i samarbejde med Københavns kommune og

Helsingørs kommune – på at sætte grænsegængercentret i drift fra og med

den 1.

januar 2004.

Den nye aftale

Den nye aftale fastholder princippet om, at grænsependlere

betaler indkomstskat i arbejdslandet. Aftalen er på dette punkt på linje med

OECD’s modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og med

Danmarks

øvrige overenskomster.

Arbejdslandsbeskatning sikrer skattemæssig neutralitet på

det danske arbejdsmarked, idet der er sammenhæng mellem betalingen af social

bidrag og skat. Sociale bidrag betales nemlig ligeledes i arbejdslandet.

Arbejdslandsbeskatning er derfor efter Regeringens opfattelse en

hensigtsmæssig

beskatningsform af grænsegængerne. I den hidtidige udgave medførte

arbejdslandsbeskatning dog en række skattemæssige hindringer for arbejde på

tværs af Øresund og medførte en uhensigtsmæssig provenufordeling mellem

staterne.

Den nye aftale sikrer en fair fordeling af skatteprovenuet

mellem Danmark og Sverige

og

fjerner følgende hindringer for

grænsegængerne:

·

Begge

lande indfører fradrag for grænsegængers pensionsindbetalinger til

institutter

i bopælslandet. Tilflyttere fra det andet land får ligeledes fradrag for

pensionsindbetalinger til institutter i fraflytningslandet.

·

Begge

lande forpligter sig gensidigt til at give fradrag for broafgiften på

Øresund.

Fradraget beregnes med udgangspunkt i prisen for billigste periodeabonnement

for henholdsvis bil og tog.

·

Det

sikres, at beskatningsretten til hele lønindkomsten tilkommer

arbejdsgiverlandet, selvom visse dele af arbejdet udføres som eksempelvis

hjemmearbejde eller tjenesterejser i bopælslandet.

·

Overgangsordningen

for grænsegængere fra før 1997, som er bosat i Danmark, ophæves. Herefter

beskattes de efter de almindelige principper i Sverige.

·

Begge

lande udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat opkrævet fra

grænsegængerne.

Fradrag for pensionsindbetalinger til institutter i

bopælslandet

En af de barrierer, der hyppigst har været nævnt, er den

manglende mulighed for at indbetale på pensionsordninger i bopælslandet.

Personer, der bliver grænsegængere, fordi de tager arbejde på den anden side

af

grænsen, vil ofte have en pensionsordning i bopælslandet. Det kan eksempelvis

være en svensk bosiddende person, som igennem en årrække har arbejdet i

Sverige

og som har haft en svensk pensionsopsparing – personen får nu arbejde i

Danmark

og vil fortsætte indskuddene på den svenske ordning. Efter gældende regler

har

grænsegængere imidlertid ikke fradrag i arbejdslandet for indskuddene på

ordningen i bopælslandet.

Tilsvarende gælder, hvis personen i stedet for blot at tage

arbejde i Danmark også flytter til Danmark. I disse tilfælde giver Danmark

heller ikke fradrag for indskud på den svenske pensionsordning.

Med aftalen indføres der en gensidig anerkendelse af

pensionsordninger i det andet land, således at grænsegængere selv kan vælge,

om

de vil indskyde på en ordning i Danmark eller i Sverige. Danmark og Sverige

skal dermed give grænsegængere fradrag for indskud på pensionsordninger i det

andet land, når lønmodtageren beskattes af nettoindkomsten.

Endvidere kan personer, som flytter fra det ene land til

det andet land, fortsætte med at indskyde med fradragsret på den eksisterende

ordning i det hidtidige bopælsland.

På samme måde og i samme tilfælde som der med aftalen

indføres fradragsret for grænsegængerens egne indbetalinger, medfører

aftalen,

at der ved grænsegængerens indkomstopgørelse ses bort fra arbejdsgiverens

indbetalinger på pensionsordninger .

Fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen

Efter gældende danske regler er der ikke fradrag for

broafgiften på Øresundsforbindelsen – i modsætning til, at der på

Storebæltsforbindelsen er indført et permanent fradrag med lov nr. 1056 af

17.

december 2002. I forbindelsen med lovforslaget om fradrag for passage af

Storebæltsforbindelsen oplyste skatteministeren i lovforslagets bemærkninger:

»regeringen og Socialdemokraterne er enige om at videreføre

»Storebæltsfradraget«.

Der er ligeledes enighed om at indføre et fradrag for

passage af Øresundsforbindelsen på det tidspunkt, hvor der er indgået en

generel aftale med Sverige om, efter hvilke regler pendlerne i

Øresundsregionen

fremover skal beskattes, der indebærer, at også Sverige yder et sådant

fradrag

til pendlere, der krydser Øresundsforbindelsen på vej til og fra arbejde.

Fradraget vil blive beregnet med udgangspunkt i prisen for passage af

Øresundsforbindelsen. Der vil til den tid blive fremsat særskilt lovforslag

herom.«

I aftalen forpligter de to lande hinanden til at give

fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen, når lønmodtageren beskattes

af

nettoindkomsten.

Som følge af aftalen foreslås der samtidigt, at der i

Danmark indføres et fradrag for passage af Øresundsforbindelsen. Fradragets

størrelse på henholdsvis 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller

motorcykel og 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik er fastsat på

baggrund af de samme principper, som blev anvendt ved beregningen af

Storebæltsfradraget. Det vil være en forudsætning for fradraget, at de

almindelige regler for befordringsfradrag er opfyldte.

Hjemmearbejde mv.

Normalt medfører arbejdslandsbeskatning efter OECD-modellen

ikke problemer. Således beskattes grænsegængeren i arbejdslandet af hele

lønindkomsten og bopælslandet lemper sin beskatning ved at undlade at

beskatte

lønindkomsten eller ved at give nedslag for den udenlandske skat. I de

tilfælde, hvor grænsegængeren udfører dele af arbejdet udenfor det normale

arbejdsland, opstår der dog problemer. Der kan eksempelvis være tale om en

grænsegænger, der bor i Sverige og normalt arbejder i Danmark, men

·

som

enkelte dage arbejder fra en hjemmearbejdsplads i Sverige, eller

·

som

udsendes på tjenesterejser eller har andet arbejde af lejlighedsvis karakter

i

Sverige eller tredjelande.

I disse tilfælde vil Danmark (arbejdsgiverlandet) beskatte

den del af arbejdet, der udføres i Danmark, mens Sverige (bopælslandet) har

beskatningsretten til arbejde, der udføres udenfor Danmark.

Det er administrativt besværligt for alle parter (såvel

arbejdsgivere og grænsegængere som skattemyndigheder) at have denne

opsplitning. Der skal, således føres regnskab med, hvor arbejdet udføres. Det

er ualmindelig svært at få forskudsligningen til at være korrekt og der vil

skulle betales B-skatter i bopælslandet.

Aftalen sikrer, at der ikke skiftes beskatningsland ved

hjemmearbejde, tjenesterejser samt andet arbejde af lejlighedsvis karakter i

bopælslandet, når blot arbejdet i arbejdsgiverlandet udgør mindst halvdelen

af

arbejdstiden. Der sker hermed ikke længere en opsplitning af indkomsten.

Derudover opnås der sammenhæng med betalingen af social

sikringsbidrag. Den Sociale Sikringsstyrelse og Riksförsäkringsverket indgik

i

december 2001 en aftale om, at bidragsydere kan omfattes af

arbejdsgiverlandets

regler og dermed være bidragspligtig i dette land, selvom der udføres

hjemmearbejde (senere udvidet til også at omfatte tjenesterejser) i

bopælslandet, når den væsentligste del af arbejdet udføres i

arbejdsgiverlandet

(mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3

måneder).

Afgrænsning med mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af

en sammenhængende periode på 3 måneder er genbrugt i skatteaftalen for at

sikre

størst mulig sammenhæng mellem de to regelsæt.

Ophævelse af overgangsordningen for gamle

grænsegængere bosat i Danmark

Ved overgangen fra bopælsbeskatning til

arbejdslandsbeskatning i 1997 aftaltes en overgangsordning for de

eksisterende

grænsegængere.

Efter overgangsordningen fortsætter eksisterende

grænsegængere med at blive beskattet efter de hidtidige regler om

bopælsstatsbeskatning. De eksisterende grænsegængere skulle dog senest med

udgangen af december 1996 være bosat på den ene side af grænsen og have

arbejde

på den anden side af grænsen og derefter vedvarende opfylde de betingelser,

der

var indeholdt i den tidligere grænsegængeraftale.

De dansk bosatte omfattet af overgangsordningen blev derfor

ved med at blive beskattet efter danske regler, mens deres svenske

arbejdsgiver

betaler svenske sociale bidrag. Dette er efter den danske regerings vurdering

samlet set en »urimelig« høj beskatning.

Med aftalen vil Danmark afstå beskatningsretten til disse

grænsegængere, således at de bliver beskattet efter det svenske skattesystem.

Herefter vil der være sammenhæng mellem indkomstbeskatningen og betalingen af

sociale bidrag.

Provenuudveksling mellem Danmark og Sverige

Den gældende aftale mellem Sverige og Danmark om beskatning

af grænsegængere medfører, at grænsegængere betaler både sociale bidrag og

indkomstskat i arbejdslandet. Arbejdslandsbeskatning sikrer således

skattemæssig neutralitet på det danske arbejdsmarked, idet der er sammenhæng

mellem betalingen af social bidrag og skat.

Svenske kommuner, som har en grænsegænger boende i

kommunen, har imidlertid udgifter til eksempelvis grænsegængerens børns

daginstitutioner og skoler, men har efter den gældende aftale ingen

skatteindtægter fra den pågældende grænsegænger. Skatteindtægterne tilfalder

den danske ligningskommune, som imidlertid ikke har væsentlige udgifter

vedrørende grænsegængeren. Tilsvarende har danske kommuner, som har en

grænsegænger boende i kommunen, ingen indkomstskatteindtægter fra

grænsegængeren, selvom denne og dennes familie påfører kommunen udgifter.

Danmark Statistik og Statistika Centralbyrån har udarbejdet

en opgørelse over pendlerbevægelserne på tværs af Øresund. Statistikken

viser,

at der er væsentligt flere pendlere i Øresundsregionen, der bor i Sverige og

arbejder i Danmark, end omvendt (I 2001 var der 3115 privat ansatte svensk

bosiddende grænsegængere mod 149 dansk bosiddende grænsegængere). Danmark

opnår

således ved de gældende regler et vist merprovenu.

De to regeringer har fundet, at fordelingen af skatter og

udgifter mellem landene ved den nuværende pendling er så uhensigtsmæssig, at

det vil være rimeligt med en udligningsordning. Ifølge aftalen skal der for

de

privat ansatte udveksles et beløb svarende til den gennemsnitlige

primærkommuneskat. Den danske primærkommuneskat, der opkræves fra

grænsegængeren, skal således med aftalen sendes til Sverige.

Provenutabet som følge af udvekslingen bæres for

indkomståret 2004 af den danske stat.

Provenutabet som følge af udvekslingen vedrørende

indkomståret 2005 og frem vil skulle bæres af de berørte danske

kommuner.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der i forhold til de danske

kommuner reelt er tale om at modvirke, at provenuet fra

indkomstskat

tilfalder arbejdskommunen (eller fraflytningskommunen), mens bopælskommunen

betaler de tilhørende udgifter vedr. offentlig service.

Regeringen vil i løbet af 2004 fremsætte lovforslag om den

nærmere udformning af finansieringen af provenuudvekslingen fra og med 2005.

Ved udformningen af provenuudvekslingsordningen skal der bl.a. tages hensyn

til

påvirkningen af den kommunale udligningsordning.

Ikrafttræden

De to regeringer har ønsket, at aftalens bestemmelser skal

finde anvendelse hurtigst muligt. Det fremgår derfor af aftalen, at

bestemmelserne om fradrag for pensionsindskud og udgifter til broafgiften

samt

provenuudvekslingen skal finde anvendelse fra og med 1. januar 2004.

Dette foreslås at skulle gælde, uanset hvornår de to lande

opfylder de forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive lande.

For Danmarks vedkommende er betingelsen, at Folketinget vedtager en lov, som

ratificerer

aftalen.

Opfyldes de forfatningsmæssige betingelser ikke i begge

lande senest den 10. december 2003, vil de øvrige dele af aftalen

(hjemmearbejde mv. samt ophævelse af overgangsordningen for gamle

grænsegængere

bosat i Danmark) først få virkning fra og med 1. januar 2005. Baggrunden

herfor

er, at disse elementer af aftalen kan være skærpende for enkelte skatteydere,

hvorfor disse elementer ikke kan indføres med tilbagevirkende kraft. Sverige

har oplyst, at de ikke forventer at kunne opfylde de forfatningsmæssige

betingelser inden den 10. december 2003.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den langt overvejende del af de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget udgøres af den aftalte udveksling af kommuneskat mellem Danmark

og

Sverige. Af det samlede skattetab ved forslaget på ca. 104 mio. kr. årligt,

skønnes udvekslingen af kommuneskat at udgøre ca. 95 mio. kr.

Den ændrede fordeling af skatteindtægterne skal blandt

andet ses i lyset af, at omfanget af pendling fra Sverige til Danmark er

væsentligt højere end den modsatte vej. Udgiften for det offentlige i Danmark

og Sverige i forbindelse med grænsegængere ligger overvejende i

bopælskommunen

i form af udgifter til skole, børnepasning mv.

I nedenstående tabel er skønnet over de provenumæssige

konsekvenser af lovforslaget fordelt på de enkelte elementer.

Provenumæssige konsekvenser for Danmark.

Indkomståret 2004.

Ca. mio. kr.

1.

Udveksling

vedrørende kommuneskat for grænsegængere

-

95

-

Heraf vedrørende privat ansatte pendlere

bosat i Sverige, arbejde i Danmark

-

103

-

Heraf vedrørende privat ansatte pendlere

bosat i Danmark, arbejde i Sverige

8

2.

Fradrag for

pensionsindbetalinger til institutter i bopælslandet

-

3

3.

Fradrag for

broafgiften på Øresundsforbindelsen

-

3

4.

Beskatning af

lønindkomst i begge lande ved hjemmearbejdspladser og tjenesterejser

3

-

Heraf vedrørende pendlere bosat i Sverige,

arbejde i Danmark

3,4

-

Heraf vedrørende pendlere bosat i Danmark,

arbejde i Sverige

-

0,4

5.

Ophævelse af

overgangsordning

-

6

I alt

- 104

Anm.: ’-’ betyder provenutab

Skønnet over de provenumæssige konsekvenser af forslaget er

forbundet med stor usikkerhed, hvilket skal ses i lyset af meget sparsomme

oplysninger om pendlernes indkomstforhold mv.

Der findes således ingen umiddelbart tilgængelige

oplysninger om grænsegængeres indkomstforhold mv. i Skatteministeriets

registre.

Danmarks Statistik udarbejder som nævnt i samarbejde med

det svenske Statistika Centralbyrån en statistik over omfanget af

pendlerbevægelser om Øresund. Den seneste statistik er opgjort pr. november

2001, og den viste, at der på dette tidspunkt i alt var 3.760 pendlere med

bopæl i Sverige og 206 pendlere med bopæl i Danmark. Heraf er ca. 3.100

privatansatte pendlere med bopæl i Sverige og tilsvarende ca. 150

privatansatte

med bopæl i Danmark.

Til brug for de ovenstående provenuskøn er disse fakta

suppleret med en række antagelser om indkomstforhold, tidspunkt for hvornår

pendling startede mv., transportmåde over Øresund mv. Dette indebærer –

som

nævnt - at provenuskønnene er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden

skønnes dog at være størst vedr. elementerne med relativt lille

provenueffekt.

Vedrørende skønnet for provenuudvekslingen, er der taget

udgangspunkt i det samlede antal privatansatte Øresundspendlere, der

skønsmæssigt er reduceret for ansatte i SAS og for personer, der er flyttet

inden 1997. Den omfattede gruppe udgør herefter ca. 1.500 personer med bopæl

i

Sverige og arbejde i Danmark og ca. 110 med bopæl i Danmark og arbejde i

Sverige. Provenuudvekslingen er herefter beregnet under antagelse af en

gennemsnitlig skattepligtig indkomst på ca. 300.000 Dkr. og en gennemsnitlig

kommuneskatteprocent i Sverige på ca. 22 pct.

Ved beregningen af provenutabet vedrørende fradrag for

pensionsindbetalinger er det antaget, at en meget beskeden andel - 2 pct. -

af

de danske pendlere bosiddende i Sverige har en svensk pension, der skal gives

fradrag for.

Provenutabet ved det særlige brofradrag er skønnet under

antagelse af, at ca. 80 pct. af pendlerne anvender Øresundbron – heraf

10 pct.

i bil og resten i tog. I skønnet er herudover medregnet fradrag for ca. 500

daglige pendlere fra Bornholm til Sjælland.

Provenuvirkningen af den ændrede beskatning vedrørende

hjemmearbejdspladser og tjenesterejser er beregnet ved en antagelse om, at

ca.

4 pct. af pendlerne er omfattede, og at 25 pct. af indkomsten efter de

gældende

regler beskattes i bopælslandet.

Ophævelsen af overgangsordningen for dansk bosiddende

pendlere fra før 1997 er skønnet på baggrund af en forudsætning om, at 25

pct.

af de dansk bosiddende pendlere er fra før 1997, hvilket svarer til ca. 50

pendlere. Disse antages at have en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på

ca.

255.000 Dkr. efter svensk arbejdsmarkedsbidrag.

For indkomståret 2004 vedrører hele provenutabet staten,

mens provenutabet i 2005 og fremefter vedrører kommunerne.

Langt størsteparten af provenutabet vil fremkomme i

finansåret 2005 i forbindelse med provenuudvekslingen vedrørende indkomståret

2004, der vil finde sted i oktober 2005.

Finansårsvirkning vedrørende aftalens øvrige elementer vil

afhængige af, om elementerne får effekt fra 2004 eller 2005.

Ved effekt fra 1.1. 2004 skønnes ca. halvdelen af

provenutabet eller ca. 5 mio. kr. at ville ske i finansåret 2004 som følge af

ændrede forskudsregistreringer, mens det resterende provenutab på ca. 5 mio.

kr. skønnes at ville fremkomme i finansåret 2005 i forbindelse med

slutligningen i oktober 2005.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skatteaftalen vil få stor positiv betydning for integrationen

i Øresundsregionen, fordi aftalen både fjerner en række af de problemer, som

grænsegængere og deres arbejdsgivere har levet med i dagligdagen og ikke

mindst

usikkerheden om de fremtidige skatteregler.

Virksomhederne kan således med aftalen til fulde høste

fordelene i form af øget udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider

af

Øresund.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter til systemtilretning på 6.365.000 kr. og information på

150.000

kr. De samlede engangsudgifter skønnes således at udgøre 6.515.000 kr.,

fordelt

med 6.450.000 kr. i 2004 og 65.000 kr. i senere år.

I ovenstående er ikke iberegnet udgifter af ukendt

størrelsesorden vedrørende administration af udligningsordningen mellem

Danmark

og Sverige. Det vil først kunne blive klarlagt i forbindelse med det kommende

lovforslag, som skal fastlægge den nærmere udformning af finansieringen af

provenuudvekslingen fra og med 2005, og som skal fremsættes i 2004.

Endvidere er der heller ikke iberegnet udgifter til

pensionsbidragssystemet. Disse udgifter er ikke endeligt opgjort af Told- og

Skattestyrelsen, men vil blive videregivet til Folketinget inden 1.

behandlingen af lovforslaget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Skatteaftalen fjerner en række af de administrative

problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i

dagligdagen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Skatteaftalen fjerner en række af de administrative problemer,

som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i dagligdagen.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser

af betydning.

Forholdet til EU-retten

Med aftalen indføres fradrag for indskud på svenske

pensionsordninger foretaget af vandrende arbejdstagere (grænsegængere og

tilflyttere). EU-kommissionen har anlagt sag ved EF-domstolen med påstand om,

at Danmark skal give fradrag for indskud på pensionsordninger i andre

EU-lande

foretaget af såvel vandrende arbejdstagere som andre arbejdstagere. Det er

den

danske regerings opfattelse, at Danmark ikke er forpligtiget til at indføre

en

sådan generel fradragsret og at indførelsen af fradrag for indskud foretaget

af

vandrende arbejdstagere via en bilateral aftale med Sverige ikke ændrer på

dette.

Fradrag for indskud på pensionsordninger kan indføres via

bilaterale aftale. Det fremgår således af Bachmann-dommen (C-204/90), at

fradrag for pensionsordning på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin

kun

kan indføres ved bilaterale aftale (præmis 26-27).

Det kan i øvrigt bemærkes, at de to lande har sikret

beskatning af udbetalingerne ved, at forpligte kildelandet til at beskatte i

tilfælde, hvor det andet land har givet fradrag.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den langt overvejende del af de økonomiske konsekvenser

af lovforslaget udgøres af den aftalte udveksling af kommuneskat mellem

Danmark og Sverige. Af det samlede provenutab ved forslaget på ca. 104 mio.

kr. i indkomståret 2004, skønnes udvekslingen af kommuneskat at udgøre ca. 95

mio. kr.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter til systemtilretning på 6.365.000 kr. og information på

150.000 kr. Heri er ikke iberegnet udgifter af ukendt størrelsesorden

vedrørende administration af udligningsordningen mellem Danmark og Sverige.

Det vil først kunne blive klarlagt i forbindelse med det kommende lovforslag,

som skal fastlægge den nærmere udformning af finansieringen af

provenuudvekslingen fra og med 2005, og som skal fremsættes i 2004.

Endvidere er der heller ikke iberegnet udgifter til

pensionsbidragssystemet. Disse udgifter er ikke endeligt opgjort af Told- og

Skattestyrelsen, men vil blive videregivet til Folketinget inden 1.

behandlingen af lovforslaget.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Skatteaftalen vil få stor positiv betydning for

integrationen i Øresundsregionen, fordi aftalen både fjerner en række af de

problemer, som grænsegængere og deres arbejdsgivere har levet med i

dagligdagen og ikke mindst usikkerheden om de fremtidige skatteregler.

Virksomhederne kan således med aftalen til fulde høste

fordelene i form af øget udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider

af Øresund.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Skatteaftalen fjerner en række af de administrative

problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i

dagligdagen.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Skatteaftalen fjerner en række af de administrative

problemer, som grænsegængerne har levet med i dagligdagen.

Forholdet til

EU-retten

Med aftalen indføres fradrag for indskud på svenske

pensionsordninger foretaget af vandrende arbejdstagere (grænsegængere og

tilflyttere). EU-kommissionen har anlagt sag ved EF-domstolen med påstand om,

at Danmark skal give fradrag for indskud på pensionsordninger i andre

EU-lande foretaget af såvel vandrende arbejdstagere som andre arbejdstagere.

Det er den danske regerings opfattelse, at Danmark ikke er forpligtiget til

at indføre en sådan generel fradragsret og at indførelsen af fradrag for

indskud foretaget af vandrende arbejdstagere via en bilateral aftale med

Sverige ikke ændrer på dette.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at

tiltræde aftalen mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse

skattespørgsmål. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens

bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne

gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser

herfor

er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal

underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for aftalens

ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette

lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i kraft 21 dage efter, at

begge

lande har givet underretning til hinanden, jf. overenskomstens artikel 7.

Aftalen vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning.

De enkelte artikler i den dansk-svenske aftale har følgende

bestemmelser:

Artikel 1 – Arbejde udført i bopælslandet

Formålet med denne artikel er at sikre, at grænsegængere,

som bor i det ene land og som normalt udfører arbejdet i det andet land for

en

arbejdsgiver i dette andet land, bliver beskattet i arbejdsgiverens hjemland

af

hele lønindkomsten – uanset at dele af arbejdet reelt udføres uden for

arbejdsgiverlandet. Dette er det letteste for grænsegængerne og deres

arbejdsgiver og det sikrer, at betalingen af indkomstskat og sociale bidrag

betales i et og samme land for så vidt angår hele lønindkomsten.

Bestemmelsen medfører, at arbejde – som faktisk udføres i

bopælslandet (eller i et tredjeland) – ved anvendelse af artiklen om

beskatning

af personlige tjenesteydelser anses for udført i arbejdsgiverlandet. Det er

en

forudsætning, at arbejdet udføres for arbejdsgiveren. Bestemmelsen opregner

to

tilfælde, hvor arbejde, som faktisk udføres i bopælslandet, ved anvendelsen

af

artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for

udført

i arbejdsgiverlandet.

Det

første tilfælde

er, hvor arbejdet udføres fra en hjemmearbejdsplads i grænsegængerens egen

bolig.

Det

andet tilfælde

er, hvor grænsegængeren udfører arbejdet i bopælslandet eller i et tredjeland

som følge af tjenesterejser eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter.

Der

kan eksempelvis være tale om kurser, konferencer, messer eller lignende.

Bestemmelsen finder også anvendelse på håndværkere, som eksempelvis bor i

Malmø

og normalt arbejde i København, men som af sin arbejdsgiver lejlighedsvis

sendes til Malmø for at arbejde. Beskatningen i arbejdsgiverlandet

opretholdes

således, selv om arbejdet faktisk udføres uden for arbejdsgiverlandet.

Der er indsat en

tidsgrænse

for, hvor stor en del af arbejdet, der kan udføres uden for

arbejdsgiverlandet.

Arbejdet i arbejdsgiverlandet skal således mindst udgøre halvdelen af

arbejdstiden i hver 3 måneders periode.

Tidsgrænsen skal ses i sammenhæng med den aftale, som Den

Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Riksförsäkringsverket i Sverige indgik

den 4. december 2001 om administration af artikel 17 i EF-forordning nr.

1408/71 i visse grænsetilfælde (distancearbejde mv.). Det fremgår af punkt 4

i

denne aftale, at:

»Efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde gives samtykke

til, at en person er omfattet af lovgivningen i arbejdsgiverens eller

hovedarbejdsgiverens hjemstedsland i følgende situationer:

a

. Personer

ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét land, når de både arbejder en

væsentlig del i det land, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted (mindst

halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder)

og

som distancearbejde i bopælslandet.

Disse kriterier anvendes også i andre situationer, hvor der

udføres arbejde i bopælslandet for samme arbejdsgiver.«

I en tilføjelse til aftalen mellem Den Sociale

Sikringsstyrelse og Riksförsäkringsverket er det aftalt, at aftalens

bestemmelser på visse betingelser kan anvendes på arbejde i form af

tjenesterejser, kurser, konferencer, messer og lignende i andre EU/EØS-lande

eller Schweiz. Hermed kan grænsegængeren fortsat være socialt sikret i

arbejdsgiverlandet, selvom en del af arbejdet udføres som tjenesterejser.

Med denne sammenhæng til aftalen på socialsikringsområdet

opnås der sammenhæng mellem betalingen af indkomstskat og betalingen af

sociale

bidrag, idet disse hermed betales i ét og samme land.

Det er som nævnt en forudsætning, at arbejdet udføres for

arbejdsgiveren i det normale arbejdsland. Påhviler vederlaget for det udførte

arbejde et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i bopælslandet, finder

bestemmelsen ikke anvendelse.

Skatteaftalens artikel 1 skal ses i sammenhæng med aftalens

artikel 5, stk. 1, hvorefter de to lande forpligter sig til at beskatte

den del af lønindkomsten, som de med artikel 1 får beskatningsretten til. I

lovforslagets § 2, stk. 1, gøres lønindkomsten til omfattet af den

begrænsede skattepligt og gøres til A-indkomst.

En svensk bosiddende grænsegænger, som normalt udfører sit

arbejde i Danmark og er socialt sikret i Danmark, vil med aftalen og

lovforslaget skulle betale dansk indkomstskat samt arbejdsmarkedsbidrag og

det

særlige pensionsbidrag af den del af indkomsten, som optjenes ved

hjemmearbejde

i egen bolig i Sverige eller ved tjenesterejser eller andet arbejde af

lejlighedsvis karakter i Sverige eller i tredjestat.

Artikel 2 – Grænsegængers og tilflytteres fradrag

for bidrag til pensionsordning

Bestemmelsen medfører, at de to lande giver grænsegængere

og tilflyttere fradrag for grænsegængerens egne indskud på pensionsordninger

i

det andet land. Bestemmelsen omfatter såvel lønmodtagere som selvstændigt

erhvervsdrivende. Er der tale om bidrag indbetalt af en lønmodtagers

arbejdsgiver medregnes bidragene ikke i lønmodtagerens skattepligtige

indkomst

(bortseelsesret) og arbejdsgiveren har fradrag for bidragene.

Det er en betingelse, at pensionsordningen er en

skattebegunstiget ordning i ordningens hjemland. De relevante ordninger er

for

Danmarks vedkommende pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

afsnit I og for Sveriges vedkommende pensionsordninger omfattet af kapital 28

eller 58 i indkomstskatteloven (1999:1229).

Bidragene er dog alene fradragsberettigede indenfor de

beløbsgrænser, som gælder i begge lande. Danmark skal således kun give

fradrag

for indskud til en svensk pensionsordning, i det omfang personen kunne have

indskudt på pensionsordningen med fradragsret efter de svenske

beløbsgrænseregler (og danske beløbsgrænseregler, hvor der imidlertid ikke er

beløbsgrænser for indskud på ordninger med løbende udbetalinger - ordninger

med

engangsudbetalinger svarende til eksempelvis danske kapitalpensionsordninger

er

ikke skattebegunstigede i Sverige.). Tilsvarende skal der kun gives

bortseelsesret for arbejdsgiverens indskud til en svensk pensionsordning

inden

for de svenske beløbsgrænser.

Tilsvarende skal Sverige kun give fradrag for indskud til

en dansk pensionsordning, i det omfang personen kunne have indskudt på

pensionsordningen med fradragsret efter svenske og danske regler om

beløbsgrænser.

Bestemmelsen omfatter alene grænsegængere og tilflyttere,

som er defineret som:

·

Grænsegængere

er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejder og

beskattes

i det ene land og bor i det andet land. Indkomsten, som kan beskattes i

arbejdslandet, skal udgøre mindst 75 pct. af den samlede nettoindtægt fra

personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

·

Tilflyttere

er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, som er hjemmehørende i

det

ene land og umiddelbart inden tilflytningen deltog i og bidrag blev betalt

til

en pensionsordning i det andet land.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aftalens artikel 5,

stk. 2, hvorefter kildelandet har pligt til at beskatte udbetalinger,

når

det andet land har givet fradrag for pensionsindskud som følge af aftalens

artikel 2.

Der vil ikke ske afkastbeskatning i Danmark på afkastet hos

de svenske pensionsinstitutter. Sverige kan beskatte afkastet.

Artikel 3 – Fradrag for broafgiften på

Øresundsforbindelsen

De to lande forpligter sig til at indføre fradrag for

broafgiften på Øresundsforbindelsen, når afgiften afholdes for rejse mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Fradraget gives dog kun, såfremt de almindelige vilkår for

befordringsfradrag er opfyldte. De almindelige vilkår, der skal være

opfyldte,

er de vilkår, som det enkelte land har opstillet. For Danmark vedkommende er

det betingelserne i ligningslovens § 9 C, hvor der ikke stilles krav om

tidsbesparelse. Eksemplet i artiklens ordlyd har således ingen betydning ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter danske regler. I Sverige er

der

derimod krav om tidsbesparelse, hvorfor dette krav skal være opfyldt for at

få

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter svenske regler.

Fradragets størrelse skal gives med udgangspunkt i den

dokumenterede udgift til billigste periode abonnement.

I lovforslagets § 5 foreslås indført fradrag ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Artikel 4 – Ophævelse af overgangsreglen fra 1997

for dansk bosiddende grænsegængere

I forbindelse med ophævelsen af den tidligere

grænsegængerregel i 1997 indførtes en overgangsregel for grænsegænger, der

den

1. januar 1997 opfyldte betingelserne i den tidligere regel. Overgangsreglen

medfører, at de omfattede grænsegængere forsætter med at blive beskattet i

overensstemmelse med den tidligere grænsegængerregel, dvs. bopælsbeskatning,

så

længe de opfylder betingelserne i den tidligere regel.

Med artikel 4 ophæves overgangsreglen for de dansk

bosiddende grænsegængere. De dansk bosiddende grænsegængere vil herefter

blive

beskattet efter hovedreglen om arbejdslandsbeskatning.

Der sker ingen ændringer for så vidt angår de svensk

bosiddende grænsegængere omfattet af overgangsreglen fra 1997.

Artikel 5 – Diverse bestemmelser

Stk. 1

:

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aftalens artikel 1, hvorefter de to

lande får beskatningsretten til arbejde, som udføres i det andet land af

lønmodtagere hjemmehørende i dette land. Stk.1 forpligter de to lande til at

beskatte den del af lønindkomsten, som de med artikel 1 får beskatningsretten

til. I lovforslagets § 2 gøres lønindkomsten til omfattet af den

begrænsede skattepligt og gøres til A-indkomst.

En svensk bosiddende grænsegænger, som normalt udfører sit

arbejde i Danmark, vil dermed skulle betale dansk indkomstskat samt

arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag af den del af indkomsten,

som omfattes af aftalens artikel 1. Der skal dog kun betales

arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag, når lønmodtageren er

socialt sikret i Danmark. Grænsegængeren vil - som følge af sammenhængen med

den under artikel 1 omtalte aftale mellem de sociale sikringsmyndigheder

–

kunne få tilladelse til at være socialt sikret i Danmark.

Stk. 2

:

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 2, hvorefter der gives fradrag

for pensionsindskud i det andet land. Efter bestemmelsen forpligtes landene

til

at beskatte hjemmehørende personer, som får pensionsudbetalinger fra et

institut i bopælslandet, når det andet land har givet fradragsret eller

bortseelsesret for indbetalingerne efter artikel 2.

Bestemmelsen skal sikre, at eksempelvis en svensk

bosiddende tidligere grænsegænger, som har fået fradrag i Danmark for sine

pensionsbidrag til en svensk ordning som følge af artikel 2, bliver beskattet

i

Sverige ved udbetalingerne. Danmark vil ikke selv kunne beskatte personen,

idet

hverken personen eller instituttet er hjemmehørende i Danmark.

Danmark har allerede intern hjemmel til at beskatte sådanne

udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

afsnit

I.

Stk. 3

:

Bestemmelsen er indsat på grund af de nuværende svenske

SINK-beskatningsregler.

Efter disse regler beskattes dansk bosiddende grænsegængere med 25 pct. af

bruttoindkomsten. Bruttoindkomstopgørelsen gør det ikke muligt at foretage

fradrag for befordringsudgifter og pensionsindskud. Bestemmelsen om disse

fradrag finder derfor alene anvendelse, hvis beskatningen sker på nettobasis

med mulighed for fradrag for udgifter.

Det svenske Finansdepartement har - uafhængigt af aftalen -

fremlagt en udredning (SOU 2003:12), hvori det anbefales, at grænsegængere,

herunder dansk bosiddende grænsegængere, vil blive beskattet efter de

almindelige svenske beskatningsregler i stedet for den nuværende

bruttobeskatning (SINK-beskatning).

Artikel 6 - Provenuudveksling

Bestemmelsen indeholder en provenuudvekslingsordning mellem

de to lande. De to lande udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat, som

opkræves fra privat ansatte grænsegængere. Danmark udveksler den

primærkommuneskat, der opkræves fra grænsegængeren – for Københavns

kommune,

Frederiksberg kommune samt Bornholms Regionskommune dog kun den del, der

svarer

til den gennemsnitlige primærkommuneskat.

Udvekslingen skal ske senest den 1. oktober i året efter

det skatteår, som udvekslingen vedrører.

Det er en provenuudveksling til den anden stat. Den

modtagende stat fastsætter selv, hvordan provenuet skal fordeles og anvendes.

I

Danmark er det tanken, at det provenu, som modtages fra Sverige - som følge

af

dansk bosiddendes beskatning i Sverige – skal fordeles til de danske

kommuner,

hvor grænsegængerne er bosiddende.

Der skal foretages udveksling af indkomst optjent af

lønmodtagere omfattet af artikel 15 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som bor i det ene land (Danmark eller

Sverige)

og arbejder i det andet land (Sverige eller Danmark). Bruttoindkomsten fra

personligt arbejde i tjenesteforhold, som kan beskattes i arbejdslandet, skal

dog mindst udgøre et beløb svarende til 150.000 danske kr. Der sker dog ikke

provenuudveksling vedrørende indkomst fra arbejde udført ombord på svensk

eller

dansk skib i international trafik, idet disse vil være omfattet af

beskatningen

af søfolk på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (eller den svenske

pendant hertil), hvorfor der ikke vil være noget skatteprovenu at udveksle.

Danmark og Sverige kan indgå en gensidig aftale om den

nærmere udformning af udligningsordningen. En eventuel aftale indgås af den

kompetente myndighed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvilket for

Danmark vedkommende vil sige Told- og Skattestyrelsen.

Udligningsbeløbene kan revurderes uafhængigt af aftalens

øvrige bestemmelser. De to regeringer har til hensigt at revurdere denne

ordning efter to år, særligt for så vidt angår niveauet for udligningen.

Derefter sker der en revurdering hvert femte år eller ved væsentlige

ændringer

af skattesystemet. Sker der ved en revurdering, ændringer i ordningen, vil

skatteministeren efterfølgende skulle have en godkendelse af ændringen fra

Folketinget.

Artikel 7 - Ikrafttrædelse

De to staters regeringer skal underrette hinanden, når de

forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Dette

vil

for Danmarks vedkommende sige, når dette lovforslag er endeligt vedtaget.

Bestemmelserne om fradrag for pensionsindskud og udgifter

til broafgiften samt provenuudveklingen skal finde anvendelse fra og med 1.

januar 2004. Dette gælder, uanset hvornår de to lande opfylder de

forfatningsmæssige betingelser.

De øvrige dele af aftalen træder i kraft 21 dage efter, at

begge lande har givet hinanden underretning, og den finder anvendelse fra og

med det næstfølgende indkomstår. Aftalen vil herefter være en del af de to

landes skattelovgivning.

De to landes regeringer har aftalt, at hvis der måtte vise

sig yderligere hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen,

vil

de indlede forhandlinger for at overveje ændringer i skattereglerne.

Artikel 8 – Opsigelse

Aftalen har virkning på ubestemt tid. En kontraherende stat

kan dog senest den 30. juni i et kalenderår opsige aftalen med virkning for

det

følgende indkomstår. Eventuel opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse

herom

til den anden kontraherende stat.

Til § 2

Lovforslagets § 2, stk. 1, medfører, at begrænset

skattepligtige med bopæl i Sverige tillige bliver indkomstskattepligtige af

den

indkomst, som Danmark får beskatningsretten til efter aftalens artikel 1,

selvom arbejdet udføres i Sverige eller i tredjeland. Indkomsten gøres

samtidigt til A-indkomst. Herved bliver indkomsten tillige en del

af

bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1,

litra

a, og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 17 f (den særlige

pensionsopsparing). Personerne er allerede omfattet af bidragspligten, jf.

arbejdsmarkedsfondslovens § 7.

I § 2, stk. 2, foreslås det, at indskud på

svenske pensionsordninger efter artikel 2 kan fradrages i den personlige

indkomst – ligesom indskud på danske pensionsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens afsnit I. Der er kun fradrag for indskud på

pensionsordninger i Sverige, som er skattemæssigt anerkendt i Sverige. I

Sverige kan der ikke opnås fradrag / bortseelsesret for indskud på ordninger

med engangsudbetalinger.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft dagen

efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bestemmelsen i lovforslagets § 4 (arbejdsmarkedsbidrag

af pensionsindskud) får virkning samtidigt med aftalens artikel 2 om fradrag

for pensionsindskud. Endelig får § 5, nr. 1, 3 og 5, om

Øresundsbrofradrag

virkning samtidigt med aftalens artikel 3 om samme emne.

Til § 4

Med forslaget sikres det, at indbetalinger, som

arbejdsgiveren foretager, til svenske pensionsordninger - ligesom

indbetalinger

til danske pensionsordninger – er omfattet af

arbejdsmarkedsbidragspligt.

Ved indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver til en dansk

pensionsordning, er det pensionskassen m.v., som opgør bidragsgrundlaget,

beregner bidragets størrelse og indeholder bidraget. Ved indbetalinger til en

pensionsordning i Sverige, kan disse forpligtelser ikke pålægges

pensionsinstituttet i Sverige. Pligterne kan i stedet pålægges den danske

arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at indskud, som i overensstemmelse med

aftalens artikel 2 (eller en tilsvarende bestemmelse i anden

dobbeltbeskatningsoverenskomst) ikke medregnes ved den ansattes

skattepligtige

indkomst i Danmark, foretaget af danske arbejdsgivere, er bidragspligtige.

Arbejdsgiveren opgør bidragsgrundlaget, beregner bidragets størrelse og

indeholder bidraget.

Til § 5

Med lovforslagets § 5 indføres et fradrag for

broafgiften på Øresundsforbindelsen. Fradraget fastsættes til 50 kr. for

passage i bil eller på motorcykel og til 8 kr. pr. passage, hvis der anvendes

kollektiv trafik. Fradragets størrelse er beregnet med udgangspunkt i prisen

for billigste periodeabonnement for henholdsvis bil og tog. Fradraget er

således fastsat efter de samme principper, som er anvendt ved fastsættelsen

af

fradraget på Storebæltsforbindelsen.

Med forslaget indføres endvidere hjemmel til fradrag for

passage af Storebæltsforbindelsen på motorcykel med det samme fradrag som er

gældende for bil på denne forbindelse. Passage af Storebæltsforbindelsen på

motorcykel er ikke omfattet af den gældende formulering af bestemmelsen.

Antallet af pendlere, der anvender motorcykel ved passagen af de to

forbindelser, skønnes at være relativt begrænset, men det er anset for

hensigtsmæssigt at indføre den fornødne lovhjemmel for fradrag også for denne

type pendlere i forbindelse med den foreliggende ændring af bestemmelsen.

Ligesom fradraget for broafgiften på Storebæltsforbindelsen

fastsættes fradraget for broafgiften på Øresundsforbindelsen direkte i loven

uden automatisk regulering.

Der foreslås et dokumentationskrav vedrørende passage af

Øresundsforbindelsen svarende til det gældende dokumentationskrav ved passage

af Storebæltsforbindelsen.

Endvidere foreslås det, at reglerne for samkørsel i bil,

der gælder ved passage af Storebæltsforbindelsen, tillige skal gælde ved

passage af Øresundsforbindelsen. Endelig konsekvensrettes

samkørselsbestemmelsen i forhold til indførelse af fradrag for passage af de

to

faste forbindelser på motorcykel.

Til § 5

Efter lovforslagets § 5 gælder loven ikke for Færøerne

eller Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det

grønlandske

hjemmestyres kompetence. Aftalen vil således ikke gælde for disse dele af

rigsfællesskabet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse

skattespørgsmål kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen mellem Kongeriget

Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er optaget som bilag

til denne lov.

Stk. 2.

Aftalen

træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens

artikel 7.

§ 2.

Skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er tillige

indkomstskattepligtige af indkomst, som Danmark kan beskatte i henhold til

aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til A-indkomst efter

kildeskattelovens § 43, stk.1.

Stk. 2.

Fradrag

efter aftalens artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf.

personskattelovens § 3.

§ 3.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 4

får virkning samtidigt med aftalens artikel 2. § 5, nr. 1, 3 og 5, får

virkning samtidigt med aftalens artikel 3.

§ 4.

I

lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august

2002, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 447 af 10. juni 2003,

foretages følgende ændringer:

§ 8.

For

personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør

bidragsgrundlaget:

---

i)

indbetalinger, som

de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i

pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 29 i

lov om social service.

1.

I

§ 8, stk. 1, litra i,

ændres

»lov om social service.« til: »lov om social service,«.

2.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter

litra i som litra j:

»j)

indbetalinger, som

arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat og som ikke

medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

§ 11.

---

Stk. 2

.

Ind

Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en

arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget

efter stk. 1.

3.

I

§ 11, stk. 2,

indsættes

efter 1. pkt. som 2. punktum:

»Tilsvarende gælder indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager

til et pensionsinstitut i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den

ansattes skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

§ 5.

I

lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret ved lov nr. 1056

af 17. december 2002 og senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003,

foretages følgende ændringer:

§ 9

C.

---

Stk. 9.

Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for

udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Fradraget for

benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved

benyttelse af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Ved samkørsel i bil kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de

samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt for benyttelsen af

forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften

fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende

har ikke fradragsret for godtgørelsen.

1.

I

§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,

indsættes

efter »Storebæltsforbindelsen«: »og Øresundsforbindelsen«.

2.

I

§ 9 C, stk. 9, 2. pkt.,

indsættes

efter »bil«: »eller motorcykel«.

3.

I

§ 9 C, stk. 9,

indsættes

efter 2. pkt

.

:

»Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages

med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og

med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.«

4.

I

§ 9 C, stk. 9, 3. pkt., som

bliver 4. pkt.,

indsættes efter »bil«: »eller på motorcykel«

5.

I

§ 9 C, stk. 9, 3. pkt., som

bliver 4. pkt.,

indsættes efter »A/S Storebælt«: »eller Øresundsbro

Konsortiet«.

§ 6.

Loven

gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Lignende dokumenter