Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (Grænsegængeraftale)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. november 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
(Grænsegængeraftale)
§ 1.
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål
kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er optaget som bilag til denne
lov.
Stk. 2.
Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens
artikel 7.
§ 2.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra a, er tillige indkomstskattepligtige af indkomst, som Danmark kan
beskatte i henhold til aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til
A-indkomst
efter kildeskattelovens § 43, stk.1.
Stk. 2.
Fradrag
efter aftalens artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf.
personskattelovens § 3.
§ 3.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Læs alt
Stk. 2.
§ 4
får virkning samtidigt med aftalens artikel 2. § 5, nr. 1, 3 og 5, får
virkning samtidigt med aftalens artikel 3.
§ 4.
I
lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august
2002,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1066 af 17. december 2002 og senest ved
§ 5 i lov nr. 447 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
litra i, ændres »lov om
social service.« til: »lov om social service,«.
2.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter litra i
som litra j:
»j)
indbetalinger, som
arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat og som ikke
medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
3.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.
som 2. punktum:
»Tilsvarende gælder indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager
til et pensionsinstitut i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den
ansattes
skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
§ 5.
I
lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret ved § 1 i
lov
nr. 1056 af 17. december 2002 og senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10.
juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,
indsættes
efter »Storebæltsforbindelsen«: »og Øresundsforbindelsen«.
2.
I
§ 9 C, stk. 9, 2. pkt.,
indsættes
efter »bil«: »eller motorcykel«.
3.
I
§ 9 C, stk. 9,
indsættes efter 2.
pkt.:
»Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages
med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og
med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.«
4.
I
§ 9 C, stk. 9, 3. pkt.,
som bliver 4.
pkt., indsættes efter »bil«: »eller på motorcykel«
5.
I
§ 9 C, stk. 9, 3. pkt.,
som bliver 4.
pkt., indsættes efter »A/S Storebælt«: »eller Øresundsbro Konsortiet«.
§ 6.
Loven
gælder ikke for Færøerne eller Grønland.
Bilag
Aftale mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
I forholdet mellem Sverige og Danmark skal følgende
gælde i henhold til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske
lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter.
Artikel 1
1. Hvis en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer løn eller andet lignende vederlag for
personligt
arbejde i tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden kontraherende
stat,
for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et
fast
driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i denne anden
stat, skal arbejdet ved anvendelse af artikel 15, stykke 1 og 2, anses for
udført i denne anden stat, selvom arbejdet faktisk udføres i den førstnævnte
stat eller i en tredjestat, såfremt
a)
arbejdet i den
førstnævnte stat udføres af personen i dennes egen bolig, eller
b)
arbejdet i den
førstnævnte stat eller i en tredjestat udgør tjenesterejse eller andet
arbejde
af lejlighedsvis karakter,
men kun, hvis arbejdet i den anden stat udgør mindst
halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders periode.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder
a)
i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis
den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler
et
fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat,
b)
i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis den
løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler
et
fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den førstnævnte
kontraherende stat.
Artikel 2
1. Hvis en fysisk person erhverver indkomst fra
erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold,
som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 kan beskattes eller kun kan beskattes i
en
kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden
kontraherende
stat, skal
a)
bidrag, som denne
person betaler til pensionsordningen, være fradragsberettiget i den
førstnævnte
stat, og
b)
bidrag, som denne
persons arbejdsgiver betaler til pensionsordningen, ikke anses som
skattepligtig indkomst i den førstnævnte stat for personen samt være
fradragsberettiget i denne stat for arbejdsgiveren.
2. Bidraget skal dog alene være fradragsberettiget eller
ikke anses som skattepligtig indkomst i den førstnævnte kontraherende stat
indenfor de beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der betales til en
pensionsordning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.
3. Denne artikel gælder kun:
a)
i tilfælde, hvor
personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller
personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den
anden
kontraherende stat, hvis indkomsten udgør mindst 75 pct. af den pågældendes
samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt
arbejde
i tjenesteforhold med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten (nettoindtægt), og
b)
i tilfælde, hvor
personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller
personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i denne
stat, hvis personen deltog i og bidrag blev betalt til pensionsordningen,
umiddelbart inden den pågældende blev hjemmehørende i denne stat.
4. Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket
»pensionsordning« betyde en ordning, som
a)
for Danmarks
vedkommende er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,
b)
for Sveriges
vedkommende er omfattet af 28 eller 58 kap. i indkomstskatteloven
(1999:1229).
Artikel 3
Fysiske personers udgifter for rejser over Øresundsbroen
skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
de
afholdes for normal rejse mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der
er
dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser for hvad der
gælder for sådanne rejser, er opfyldt, eksempelvis for så vidt angår krav om
tidsbesparelse. Udgifterne skal tages i betragtning med udgangspunkt i den
dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for passage i personbil
henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.
Artikel 4
Artikel 31, stykke 5, omfatter ikke personer, der er
hjemmehørende i Danmark.
Artikel 5
1. Den kontraherende stat, som tillægges beskatningsretten
efter artikel 1, skal beskatte lønmodtageren efter denne stats regler for
lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk udføres i den anden
kontraherende stat eller i en tredjestat.
2. Pensioner eller livrenter, der betales fra en
kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i denne stat, skal
beskattes efter denne stats almindelige regler, selvom denne stat ikke har
nedsat sin beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når den
anden
kontraherende stat efter artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt
a)
af den fysiske
person for at være fradragsberettiget, eller
b)
af den fysiske
persons arbejdsgiver for ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske
person samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens
skattepligtige indkomst.
3. Bestemmelserne om fradrag for bidrag til en
pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser over Øresundsbroen
efter artikel 3 gælder alene, hvis den fysiske persons indkomst beregnes på
nettobasis med mulighed for fradrag for udgifter.
Artikel 6
Såfremt en fysisk person hjemmehørende i en
kontraherende stat erhverver indkomst fra personligt arbejde i
tjenesteforhold
i den anden kontraherende stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for et
skatteår udgør mindst et beløb svarende til 150.000 dansk kr. før fradrag for
udgifter afholdt for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et
udligningsbeløb til den førstnævnte stat. Denne udligning skal ske senest 1.
oktober i året efter det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet skal for
Danmarks
vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat oppebåret af indkomst,
der beskattes i Danmark efter artikel 15. Udligningsbeløbet skal for Sveriges
vedkommende være den gennemsnitlige kommuneskat, som opkræves for
primærkommunernes
afregning, og som beregnes af indkomst, der beskattes i Sverige efter artikel
15. Denne artikel gælder dog ikke for indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver for arbejde udført ombord på
svensk eller dansk skib i international trafik. De kontraherende stater har
til
hensigt at revurdere denne ordning efter to år, særligt for så vidt angår
niveauet for udligningen og det faktum, at udligningen kun vedrører den del
af
kommuneskatten, som opkræves for primærkommunernes afregning, og ikke for den
del, som opkræves for amtskommunernes afregning. Derefter sker der en
revurdering hvert femte år eller ved væsentlige ændringer af
skattesystemerne.
Artikel 7
1. Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag efter
den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt hinanden, at
de
forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er
opfyldt,
og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår
a)
artikel 2, artikel
3, artikel 5, stk. 2 og 3, samt artikel 6 for indkomstskatter, som
pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar 2004 eller senere, og
b)
artikel 1, artikel 4
og artikel 5, stk. 1, for indkomstskatter, som pålignes for skatteår,
som
begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori
aftalen træder i kraft, eller senere.
2. Hvis det viser sig, at der er skattemæssige
hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen, er Danmark og
Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje indførelse af ny
bestemmelser eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage
initiativ til ændringer af overenskomsten af 23. september 1996 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Artikel 8
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i ethvert
kalenderår opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til den anden
kontraherende stat. Denne aftale ophører i så fald at gælde for
indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder den 1. januar i det
kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori opsigelsen sker, eller
senere.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede
undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i København den 29. oktober 2003 i to
eksemplarer på dansk og svensk, således at begge tekster har lige gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
Svend Erik Hovmand
For Kongeriget Sveriges regering
Bosse Ringholm
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Virkeliggørelse af Øresundsregionens potentiale
Det er regeringens mål, at Øresundsregionens potentiale
skal udnyttes. Øresundsregionen skal udvikle sig til en vækstregion, der er
kendetegnet ved et integreret arbejdsmarked, hvor borgere og virksomheder har
let adgang til at udnytte de mange muligheder, som regionen rummer.
Den faste forbindelse over Øresund har givet befolkningen
på begge sider af sundet andre og nye valgmuligheder. Den kortere
transporttid
har gjort det mere attraktivt at søge arbejde og bolig på den anden side af
Øresund. Samtidigt har virksomhederne fået fordele af øget adgang til
kompetencer og arbejdskraft fra den anden sid af sundet.
Det har imidlertid ikke været muligt at udnytte
Øresundsregionens fulde potentiale, idet borgere og virksomheder har oplevet
en
række skattemæssige hindringer for udviklingen af et integreret
arbejdsmarked.
Regeringen ønsker at fjerne disse skattemæssige hindringer, således at
lønmodtagere frit kan bevæge sig på tværs af grænsen.
Den danske regering og den svenske regering har derfor
indgået en ny skatteaftale, som vil få stor betydning for
Øresundsintegrationen.
Den nye skatteaftale skaber grobund for, at integrationen i
Øresundsregionen kan blomstre. Aftalen fjerner en række af de problemer, som
grænsegængerne og deres arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen. Med aftalen
vil grænsegængeren skattemæssigt blive behandlet som sin kollega på
arbejdspladsen.
Der er lagt vægt på, at det er grænsegængerne og deres
arbejdsgivere, der skal være i centrum. Regler er ikke vigtige i sig selv. De
nye regler skal lette tilværelsen for grænsegængerne og virksomhederne.
Den nye aftale skal sikre, at forskellene i de to landes
skattesystemer ikke bliver en hindring for valg af bopæls- og arbejdsland.
Herudover sikrer skatteministeren, at det bliver nemmere
for borgere og virksomheder at få præcise svar på, hvilke regler der gælder
for
pendlere med hensyn til skat. Skatteministeren fremsatte således i januar
2003
forslag om en bemyndigelse til at oprette et grænsegængercenter for
Øresundsregionen (L 131), som blev vedtaget med lov nr. 267 af 12. april
2003.
Skatteministeren arbejder nu – i samarbejde med Københavns kommune og
Helsingørs kommune – på at sætte grænsegængercentret i drift fra og med
den 1.
januar 2004.
Den nye aftale
Den nye aftale fastholder princippet om, at grænsependlere
betaler indkomstskat i arbejdslandet. Aftalen er på dette punkt på linje med
OECD’s modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og med
Danmarks
øvrige overenskomster.
Arbejdslandsbeskatning sikrer skattemæssig neutralitet på
det danske arbejdsmarked, idet der er sammenhæng mellem betalingen af social
bidrag og skat. Sociale bidrag betales nemlig ligeledes i arbejdslandet.
Arbejdslandsbeskatning er derfor efter Regeringens opfattelse en
hensigtsmæssig
beskatningsform af grænsegængerne. I den hidtidige udgave medførte
arbejdslandsbeskatning dog en række skattemæssige hindringer for arbejde på
tværs af Øresund og medførte en uhensigtsmæssig provenufordeling mellem
staterne.
Den nye aftale sikrer en fair fordeling af skatteprovenuet
mellem Danmark og Sverige
og
fjerner følgende hindringer for
grænsegængerne:
·
Begge
lande indfører fradrag for grænsegængers pensionsindbetalinger til
institutter
i bopælslandet. Tilflyttere fra det andet land får ligeledes fradrag for
pensionsindbetalinger til institutter i fraflytningslandet.
·
Begge
lande forpligter sig gensidigt til at give fradrag for broafgiften på
Øresund.
Fradraget beregnes med udgangspunkt i prisen for billigste periodeabonnement
for henholdsvis bil og tog.
·
Det
sikres, at beskatningsretten til hele lønindkomsten tilkommer
arbejdsgiverlandet, selvom visse dele af arbejdet udføres som eksempelvis
hjemmearbejde eller tjenesterejser i bopælslandet.
·
Overgangsordningen
for grænsegængere fra før 1997, som er bosat i Danmark, ophæves. Herefter
beskattes de efter de almindelige principper i Sverige.
·
Begge
lande udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat opkrævet fra
grænsegængerne.
Fradrag for pensionsindbetalinger til institutter i
bopælslandet
En af de barrierer, der hyppigst har været nævnt, er den
manglende mulighed for at indbetale på pensionsordninger i bopælslandet.
Personer, der bliver grænsegængere, fordi de tager arbejde på den anden side
af
grænsen, vil ofte have en pensionsordning i bopælslandet. Det kan eksempelvis
være en svensk bosiddende person, som igennem en årrække har arbejdet i
Sverige
og som har haft en svensk pensionsopsparing – personen får nu arbejde i
Danmark
og vil fortsætte indskuddene på den svenske ordning. Efter gældende regler
har
grænsegængere imidlertid ikke fradrag i arbejdslandet for indskuddene på
ordningen i bopælslandet.
Tilsvarende gælder, hvis personen i stedet for blot at tage
arbejde i Danmark også flytter til Danmark. I disse tilfælde giver Danmark
heller ikke fradrag for indskud på den svenske pensionsordning.
Med aftalen indføres der en gensidig anerkendelse af
pensionsordninger i det andet land, således at grænsegængere selv kan vælge,
om
de vil indskyde på en ordning i Danmark eller i Sverige. Danmark og Sverige
skal dermed give grænsegængere fradrag for indskud på pensionsordninger i det
andet land, når lønmodtageren beskattes af nettoindkomsten.
Endvidere kan personer, som flytter fra det ene land til
det andet land, fortsætte med at indskyde med fradragsret på den eksisterende
ordning i det hidtidige bopælsland.
På samme måde og i samme tilfælde som der med aftalen
indføres fradragsret for grænsegængerens egne indbetalinger, medfører
aftalen,
at der ved grænsegængerens indkomstopgørelse ses bort fra arbejdsgiverens
indbetalinger på pensionsordninger .
Fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen
Efter gældende danske regler er der ikke fradrag for
broafgiften på Øresundsforbindelsen – i modsætning til, at der på
Storebæltsforbindelsen er indført et permanent fradrag med lov nr. 1056 af
17.
december 2002. I forbindelsen med lovforslaget om fradrag for passage af
Storebæltsforbindelsen oplyste skatteministeren i lovforslagets bemærkninger:
»regeringen og Socialdemokraterne er enige om at videreføre
»Storebæltsfradraget«.
Der er ligeledes enighed om at indføre et fradrag for
passage af Øresundsforbindelsen på det tidspunkt, hvor der er indgået en
generel aftale med Sverige om, efter hvilke regler pendlerne i
Øresundsregionen
fremover skal beskattes, der indebærer, at også Sverige yder et sådant
fradrag
til pendlere, der krydser Øresundsforbindelsen på vej til og fra arbejde.
Fradraget vil blive beregnet med udgangspunkt i prisen for passage af
Øresundsforbindelsen. Der vil til den tid blive fremsat særskilt lovforslag
herom.«
I aftalen forpligter de to lande hinanden til at give
fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen, når lønmodtageren beskattes
af
nettoindkomsten.
Som følge af aftalen foreslås der samtidigt, at der i
Danmark indføres et fradrag for passage af Øresundsforbindelsen. Fradragets
størrelse på henholdsvis 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller
motorcykel og 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik er fastsat på
baggrund af de samme principper, som blev anvendt ved beregningen af
Storebæltsfradraget. Det vil være en forudsætning for fradraget, at de
almindelige regler for befordringsfradrag er opfyldte.
Hjemmearbejde mv.
Normalt medfører arbejdslandsbeskatning efter OECD-modellen
ikke problemer. Således beskattes grænsegængeren i arbejdslandet af hele
lønindkomsten og bopælslandet lemper sin beskatning ved at undlade at
beskatte
lønindkomsten eller ved at give nedslag for den udenlandske skat. I de
tilfælde, hvor grænsegængeren udfører dele af arbejdet udenfor det normale
arbejdsland, opstår der dog problemer. Der kan eksempelvis være tale om en
grænsegænger, der bor i Sverige og normalt arbejder i Danmark, men
·
som
enkelte dage arbejder fra en hjemmearbejdsplads i Sverige, eller
·
som
udsendes på tjenesterejser eller har andet arbejde af lejlighedsvis karakter
i
Sverige eller tredjelande.
I disse tilfælde vil Danmark (arbejdsgiverlandet) beskatte
den del af arbejdet, der udføres i Danmark, mens Sverige (bopælslandet) har
beskatningsretten til arbejde, der udføres udenfor Danmark.
Det er administrativt besværligt for alle parter (såvel
arbejdsgivere og grænsegængere som skattemyndigheder) at have denne
opsplitning. Der skal, således føres regnskab med, hvor arbejdet udføres. Det
er ualmindelig svært at få forskudsligningen til at være korrekt og der vil
skulle betales B-skatter i bopælslandet.
Aftalen sikrer, at der ikke skiftes beskatningsland ved
hjemmearbejde, tjenesterejser samt andet arbejde af lejlighedsvis karakter i
bopælslandet, når blot arbejdet i arbejdsgiverlandet udgør mindst halvdelen
af
arbejdstiden. Der sker hermed ikke længere en opsplitning af indkomsten.
Derudover opnås der sammenhæng med betalingen af social
sikringsbidrag. Den Sociale Sikringsstyrelse og Riksförsäkringsverket indgik
i
december 2001 en aftale om, at bidragsydere kan omfattes af
arbejdsgiverlandets
regler og dermed være bidragspligtig i dette land, selvom der udføres
hjemmearbejde (senere udvidet til også at omfatte tjenesterejser) i
bopælslandet, når den væsentligste del af arbejdet udføres i
arbejdsgiverlandet
(mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3
måneder).
Afgrænsning med mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af
en sammenhængende periode på 3 måneder er genbrugt i skatteaftalen for at
sikre
størst mulig sammenhæng mellem de to regelsæt.
Ophævelse af overgangsordningen for gamle
grænsegængere bosat i Danmark
Ved overgangen fra bopælsbeskatning til
arbejdslandsbeskatning i 1997 aftaltes en overgangsordning for de
eksisterende
grænsegængere.
Efter overgangsordningen fortsætter eksisterende
grænsegængere med at blive beskattet efter de hidtidige regler om
bopælsstatsbeskatning. De eksisterende grænsegængere skulle dog senest med
udgangen af december 1996 være bosat på den ene side af grænsen og have
arbejde
på den anden side af grænsen og derefter vedvarende opfylde de betingelser,
der
var indeholdt i den tidligere grænsegængeraftale.
De dansk bosatte omfattet af overgangsordningen blev derfor
ved med at blive beskattet efter danske regler, mens deres svenske
arbejdsgiver
betaler svenske sociale bidrag. Dette er efter den danske regerings vurdering
samlet set en »urimelig« høj beskatning.
Med aftalen vil Danmark afstå beskatningsretten til disse
grænsegængere, således at de bliver beskattet efter det svenske skattesystem.
Herefter vil der være sammenhæng mellem indkomstbeskatningen og betalingen af
sociale bidrag.
Provenuudveksling mellem Danmark og Sverige
Den gældende aftale mellem Sverige og Danmark om beskatning
af grænsegængere medfører, at grænsegængere betaler både sociale bidrag og
indkomstskat i arbejdslandet. Arbejdslandsbeskatning sikrer således
skattemæssig neutralitet på det danske arbejdsmarked, idet der er sammenhæng
mellem betalingen af social bidrag og skat.
Svenske kommuner, som har en grænsegænger boende i
kommunen, har imidlertid udgifter til eksempelvis grænsegængerens børns
daginstitutioner og skoler, men har efter den gældende aftale ingen
skatteindtægter fra den pågældende grænsegænger. Skatteindtægterne tilfalder
den danske ligningskommune, som imidlertid ikke har væsentlige udgifter
vedrørende grænsegængeren. Tilsvarende har danske kommuner, som har en
grænsegænger boende i kommunen, ingen indkomstskatteindtægter fra
grænsegængeren, selvom denne og dennes familie påfører kommunen udgifter.
Danmark Statistik og Statistika Centralbyrån har udarbejdet
en opgørelse over pendlerbevægelserne på tværs af Øresund. Statistikken
viser,
at der er væsentligt flere pendlere i Øresundsregionen, der bor i Sverige og
arbejder i Danmark, end omvendt (I 2001 var der 3115 privat ansatte svensk
bosiddende grænsegængere mod 149 dansk bosiddende grænsegængere). Danmark
opnår
således ved de gældende regler et vist merprovenu.
De to regeringer har fundet, at fordelingen af skatter og
udgifter mellem landene ved den nuværende pendling er så uhensigtsmæssig, at
det vil være rimeligt med en udligningsordning. Ifølge aftalen skal der for
de
privat ansatte udveksles et beløb svarende til den gennemsnitlige
primærkommuneskat. Den danske primærkommuneskat, der opkræves fra
grænsegængeren, skal således med aftalen sendes til Sverige.
Provenutabet som følge af udvekslingen bæres for
indkomståret 2004 af den danske stat.
Provenutabet som følge af udvekslingen vedrørende
indkomståret 2005 og frem vil skulle bæres af de berørte danske
kommuner.
Det bemærkes i den sammenhæng, at der i forhold til de danske
kommuner reelt er tale om at modvirke, at provenuet fra
indkomstskat
tilfalder arbejdskommunen (eller fraflytningskommunen), mens bopælskommunen
betaler de tilhørende udgifter vedr. offentlig service.
Regeringen vil i løbet af 2004 fremsætte lovforslag om den
nærmere udformning af finansieringen af provenuudvekslingen fra og med 2005.
Ved udformningen af provenuudvekslingsordningen skal der bl.a. tages hensyn
til
påvirkningen af den kommunale udligningsordning.
Ikrafttræden
De to regeringer har ønsket, at aftalens bestemmelser skal
finde anvendelse hurtigst muligt. Det fremgår derfor af aftalen, at
bestemmelserne om fradrag for pensionsindskud og udgifter til broafgiften
samt
provenuudvekslingen skal finde anvendelse fra og med 1. januar 2004.
Dette foreslås at skulle gælde, uanset hvornår de to lande
opfylder de forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive lande.
For Danmarks vedkommende er betingelsen, at Folketinget vedtager en lov, som
ratificerer
aftalen.
Opfyldes de forfatningsmæssige betingelser ikke i begge
lande senest den 10. december 2003, vil de øvrige dele af aftalen
(hjemmearbejde mv. samt ophævelse af overgangsordningen for gamle
grænsegængere
bosat i Danmark) først få virkning fra og med 1. januar 2005. Baggrunden
herfor
er, at disse elementer af aftalen kan være skærpende for enkelte skatteydere,
hvorfor disse elementer ikke kan indføres med tilbagevirkende kraft. Sverige
har oplyst, at de ikke forventer at kunne opfylde de forfatningsmæssige
betingelser inden den 10. december 2003.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Den langt overvejende del af de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget udgøres af den aftalte udveksling af kommuneskat mellem Danmark
og
Sverige. Af det samlede skattetab ved forslaget på ca. 104 mio. kr. årligt,
skønnes udvekslingen af kommuneskat at udgøre ca. 95 mio. kr.
Den ændrede fordeling af skatteindtægterne skal blandt
andet ses i lyset af, at omfanget af pendling fra Sverige til Danmark er
væsentligt højere end den modsatte vej. Udgiften for det offentlige i Danmark
og Sverige i forbindelse med grænsegængere ligger overvejende i
bopælskommunen
i form af udgifter til skole, børnepasning mv.
I nedenstående tabel er skønnet over de provenumæssige
konsekvenser af lovforslaget fordelt på de enkelte elementer.
Provenumæssige konsekvenser for Danmark.
Indkomståret 2004.
Ca. mio. kr.
1.
Udveksling
vedrørende kommuneskat for grænsegængere
-
95
-
Heraf vedrørende privat ansatte pendlere
bosat i Sverige, arbejde i Danmark
-
103
-
Heraf vedrørende privat ansatte pendlere
bosat i Danmark, arbejde i Sverige
8
2.
Fradrag for
pensionsindbetalinger til institutter i bopælslandet
-
3
3.
Fradrag for
broafgiften på Øresundsforbindelsen
-
3
4.
Beskatning af
lønindkomst i begge lande ved hjemmearbejdspladser og tjenesterejser
3
-
Heraf vedrørende pendlere bosat i Sverige,
arbejde i Danmark
3,4
-
Heraf vedrørende pendlere bosat i Danmark,
arbejde i Sverige
-
0,4
5.
Ophævelse af
overgangsordning
-
6
I alt
- 104
Anm.: ’-’ betyder provenutab
Skønnet over de provenumæssige konsekvenser af forslaget er
forbundet med stor usikkerhed, hvilket skal ses i lyset af meget sparsomme
oplysninger om pendlernes indkomstforhold mv.
Der findes således ingen umiddelbart tilgængelige
oplysninger om grænsegængeres indkomstforhold mv. i Skatteministeriets
registre.
Danmarks Statistik udarbejder som nævnt i samarbejde med
det svenske Statistika Centralbyrån en statistik over omfanget af
pendlerbevægelser om Øresund. Den seneste statistik er opgjort pr. november
2001, og den viste, at der på dette tidspunkt i alt var 3.760 pendlere med
bopæl i Sverige og 206 pendlere med bopæl i Danmark. Heraf er ca. 3.100
privatansatte pendlere med bopæl i Sverige og tilsvarende ca. 150
privatansatte
med bopæl i Danmark.
Til brug for de ovenstående provenuskøn er disse fakta
suppleret med en række antagelser om indkomstforhold, tidspunkt for hvornår
pendling startede mv., transportmåde over Øresund mv. Dette indebærer –
som
nævnt - at provenuskønnene er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden
skønnes dog at være størst vedr. elementerne med relativt lille
provenueffekt.
Vedrørende skønnet for provenuudvekslingen, er der taget
udgangspunkt i det samlede antal privatansatte Øresundspendlere, der
skønsmæssigt er reduceret for ansatte i SAS og for personer, der er flyttet
inden 1997. Den omfattede gruppe udgør herefter ca. 1.500 personer med bopæl
i
Sverige og arbejde i Danmark og ca. 110 med bopæl i Danmark og arbejde i
Sverige. Provenuudvekslingen er herefter beregnet under antagelse af en
gennemsnitlig skattepligtig indkomst på ca. 300.000 Dkr. og en gennemsnitlig
kommuneskatteprocent i Sverige på ca. 22 pct.
Ved beregningen af provenutabet vedrørende fradrag for
pensionsindbetalinger er det antaget, at en meget beskeden andel - 2 pct. -
af
de danske pendlere bosiddende i Sverige har en svensk pension, der skal gives
fradrag for.
Provenutabet ved det særlige brofradrag er skønnet under
antagelse af, at ca. 80 pct. af pendlerne anvender Øresundbron – heraf
10 pct.
i bil og resten i tog. I skønnet er herudover medregnet fradrag for ca. 500
daglige pendlere fra Bornholm til Sjælland.
Provenuvirkningen af den ændrede beskatning vedrørende
hjemmearbejdspladser og tjenesterejser er beregnet ved en antagelse om, at
ca.
4 pct. af pendlerne er omfattede, og at 25 pct. af indkomsten efter de
gældende
regler beskattes i bopælslandet.
Ophævelsen af overgangsordningen for dansk bosiddende
pendlere fra før 1997 er skønnet på baggrund af en forudsætning om, at 25
pct.
af de dansk bosiddende pendlere er fra før 1997, hvilket svarer til ca. 50
pendlere. Disse antages at have en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på
ca.
255.000 Dkr. efter svensk arbejdsmarkedsbidrag.
For indkomståret 2004 vedrører hele provenutabet staten,
mens provenutabet i 2005 og fremefter vedrører kommunerne.
Langt størsteparten af provenutabet vil fremkomme i
finansåret 2005 i forbindelse med provenuudvekslingen vedrørende indkomståret
2004, der vil finde sted i oktober 2005.
Finansårsvirkning vedrørende aftalens øvrige elementer vil
afhængige af, om elementerne får effekt fra 2004 eller 2005.
Ved effekt fra 1.1. 2004 skønnes ca. halvdelen af
provenutabet eller ca. 5 mio. kr. at ville ske i finansåret 2004 som følge af
ændrede forskudsregistreringer, mens det resterende provenutab på ca. 5 mio.
kr. skønnes at ville fremkomme i finansåret 2005 i forbindelse med
slutligningen i oktober 2005.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Skatteaftalen vil få stor positiv betydning for integrationen
i Øresundsregionen, fordi aftalen både fjerner en række af de problemer, som
grænsegængere og deres arbejdsgivere har levet med i dagligdagen og ikke
mindst
usikkerheden om de fremtidige skatteregler.
Virksomhederne kan således med aftalen til fulde høste
fordelene i form af øget udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider
af
Øresund.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter til systemtilretning på 6.365.000 kr. og information på
150.000
kr. De samlede engangsudgifter skønnes således at udgøre 6.515.000 kr.,
fordelt
med 6.450.000 kr. i 2004 og 65.000 kr. i senere år.
I ovenstående er ikke iberegnet udgifter af ukendt
størrelsesorden vedrørende administration af udligningsordningen mellem
Danmark
og Sverige. Det vil først kunne blive klarlagt i forbindelse med det kommende
lovforslag, som skal fastlægge den nærmere udformning af finansieringen af
provenuudvekslingen fra og med 2005, og som skal fremsættes i 2004.
Endvidere er der heller ikke iberegnet udgifter til
pensionsbidragssystemet. Disse udgifter er ikke endeligt opgjort af Told- og
Skattestyrelsen, men vil blive videregivet til Folketinget inden 1.
behandlingen af lovforslaget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Skatteaftalen fjerner en række af de administrative
problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i
dagligdagen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Skatteaftalen fjerner en række af de administrative problemer,
som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i dagligdagen.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser
af betydning.
Forholdet til EU-retten
Med aftalen indføres fradrag for indskud på svenske
pensionsordninger foretaget af vandrende arbejdstagere (grænsegængere og
tilflyttere). EU-kommissionen har anlagt sag ved EF-domstolen med påstand om,
at Danmark skal give fradrag for indskud på pensionsordninger i andre
EU-lande
foretaget af såvel vandrende arbejdstagere som andre arbejdstagere. Det er
den
danske regerings opfattelse, at Danmark ikke er forpligtiget til at indføre
en
sådan generel fradragsret og at indførelsen af fradrag for indskud foretaget
af
vandrende arbejdstagere via en bilateral aftale med Sverige ikke ændrer på
dette.
Fradrag for indskud på pensionsordninger kan indføres via
bilaterale aftale. Det fremgår således af Bachmann-dommen (C-204/90), at
fradrag for pensionsordning på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin
kun
kan indføres ved bilaterale aftale (præmis 26-27).
Det kan i øvrigt bemærkes, at de to lande har sikret
beskatning af udbetalingerne ved, at forpligte kildelandet til at beskatte i
tilfælde, hvor det andet land har givet fradrag.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Den langt overvejende del af de økonomiske konsekvenser
af lovforslaget udgøres af den aftalte udveksling af kommuneskat mellem
Danmark og Sverige. Af det samlede provenutab ved forslaget på ca. 104 mio.
kr. i indkomståret 2004, skønnes udvekslingen af kommuneskat at udgøre ca. 95
mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter til systemtilretning på 6.365.000 kr. og information på
150.000 kr. Heri er ikke iberegnet udgifter af ukendt størrelsesorden
vedrørende administration af udligningsordningen mellem Danmark og Sverige.
Det vil først kunne blive klarlagt i forbindelse med det kommende lovforslag,
som skal fastlægge den nærmere udformning af finansieringen af
provenuudvekslingen fra og med 2005, og som skal fremsættes i 2004.
Endvidere er der heller ikke iberegnet udgifter til
pensionsbidragssystemet. Disse udgifter er ikke endeligt opgjort af Told- og
Skattestyrelsen, men vil blive videregivet til Folketinget inden 1.
behandlingen af lovforslaget.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Skatteaftalen vil få stor positiv betydning for
integrationen i Øresundsregionen, fordi aftalen både fjerner en række af de
problemer, som grænsegængere og deres arbejdsgivere har levet med i
dagligdagen og ikke mindst usikkerheden om de fremtidige skatteregler.
Virksomhederne kan således med aftalen til fulde høste
fordelene i form af øget udbud af kompetencer og arbejdskraft på begge sider
af Øresund.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Skatteaftalen fjerner en række af de administrative
problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har levet med i
dagligdagen.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Skatteaftalen fjerner en række af de administrative
problemer, som grænsegængerne har levet med i dagligdagen.
Forholdet til
EU-retten
Med aftalen indføres fradrag for indskud på svenske
pensionsordninger foretaget af vandrende arbejdstagere (grænsegængere og
tilflyttere). EU-kommissionen har anlagt sag ved EF-domstolen med påstand om,
at Danmark skal give fradrag for indskud på pensionsordninger i andre
EU-lande foretaget af såvel vandrende arbejdstagere som andre arbejdstagere.
Det er den danske regerings opfattelse, at Danmark ikke er forpligtiget til
at indføre en sådan generel fradragsret og at indførelsen af fradrag for
indskud foretaget af vandrende arbejdstagere via en bilateral aftale med
Sverige ikke ændrer på dette.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens
bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser
herfor
er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal
underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for aftalens
ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette
lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i kraft 21 dage efter, at
begge
lande har givet underretning til hinanden, jf. overenskomstens artikel 7.
Aftalen vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning.
De enkelte artikler i den dansk-svenske aftale har følgende
bestemmelser:
Artikel 1 – Arbejde udført i bopælslandet
Formålet med denne artikel er at sikre, at grænsegængere,
som bor i det ene land og som normalt udfører arbejdet i det andet land for
en
arbejdsgiver i dette andet land, bliver beskattet i arbejdsgiverens hjemland
af
hele lønindkomsten – uanset at dele af arbejdet reelt udføres uden for
arbejdsgiverlandet. Dette er det letteste for grænsegængerne og deres
arbejdsgiver og det sikrer, at betalingen af indkomstskat og sociale bidrag
betales i et og samme land for så vidt angår hele lønindkomsten.
Bestemmelsen medfører, at arbejde – som faktisk udføres i
bopælslandet (eller i et tredjeland) – ved anvendelse af artiklen om
beskatning
af personlige tjenesteydelser anses for udført i arbejdsgiverlandet. Det er
en
forudsætning, at arbejdet udføres for arbejdsgiveren. Bestemmelsen opregner
to
tilfælde, hvor arbejde, som faktisk udføres i bopælslandet, ved anvendelsen
af
artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for
udført
i arbejdsgiverlandet.
Det
første tilfælde
er, hvor arbejdet udføres fra en hjemmearbejdsplads i grænsegængerens egen
bolig.
Det
andet tilfælde
er, hvor grænsegængeren udfører arbejdet i bopælslandet eller i et tredjeland
som følge af tjenesterejser eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter.
Der
kan eksempelvis være tale om kurser, konferencer, messer eller lignende.
Bestemmelsen finder også anvendelse på håndværkere, som eksempelvis bor i
Malmø
og normalt arbejde i København, men som af sin arbejdsgiver lejlighedsvis
sendes til Malmø for at arbejde. Beskatningen i arbejdsgiverlandet
opretholdes
således, selv om arbejdet faktisk udføres uden for arbejdsgiverlandet.
Der er indsat en
tidsgrænse
for, hvor stor en del af arbejdet, der kan udføres uden for
arbejdsgiverlandet.
Arbejdet i arbejdsgiverlandet skal således mindst udgøre halvdelen af
arbejdstiden i hver 3 måneders periode.
Tidsgrænsen skal ses i sammenhæng med den aftale, som Den
Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Riksförsäkringsverket i Sverige indgik
den 4. december 2001 om administration af artikel 17 i EF-forordning nr.
1408/71 i visse grænsetilfælde (distancearbejde mv.). Det fremgår af punkt 4
i
denne aftale, at:
»Efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde gives samtykke
til, at en person er omfattet af lovgivningen i arbejdsgiverens eller
hovedarbejdsgiverens hjemstedsland i følgende situationer:
a
. Personer
ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét land, når de både arbejder en
væsentlig del i det land, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted (mindst
halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder)
og
som distancearbejde i bopælslandet.
Disse kriterier anvendes også i andre situationer, hvor der
udføres arbejde i bopælslandet for samme arbejdsgiver.«
I en tilføjelse til aftalen mellem Den Sociale
Sikringsstyrelse og Riksförsäkringsverket er det aftalt, at aftalens
bestemmelser på visse betingelser kan anvendes på arbejde i form af
tjenesterejser, kurser, konferencer, messer og lignende i andre EU/EØS-lande
eller Schweiz. Hermed kan grænsegængeren fortsat være socialt sikret i
arbejdsgiverlandet, selvom en del af arbejdet udføres som tjenesterejser.
Med denne sammenhæng til aftalen på socialsikringsområdet
opnås der sammenhæng mellem betalingen af indkomstskat og betalingen af
sociale
bidrag, idet disse hermed betales i ét og samme land.
Det er som nævnt en forudsætning, at arbejdet udføres for
arbejdsgiveren i det normale arbejdsland. Påhviler vederlaget for det udførte
arbejde et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i bopælslandet, finder
bestemmelsen ikke anvendelse.
Skatteaftalens artikel 1 skal ses i sammenhæng med aftalens
artikel 5, stk. 1, hvorefter de to lande forpligter sig til at beskatte
den del af lønindkomsten, som de med artikel 1 får beskatningsretten til. I
lovforslagets § 2, stk. 1, gøres lønindkomsten til omfattet af den
begrænsede skattepligt og gøres til A-indkomst.
En svensk bosiddende grænsegænger, som normalt udfører sit
arbejde i Danmark og er socialt sikret i Danmark, vil med aftalen og
lovforslaget skulle betale dansk indkomstskat samt arbejdsmarkedsbidrag og
det
særlige pensionsbidrag af den del af indkomsten, som optjenes ved
hjemmearbejde
i egen bolig i Sverige eller ved tjenesterejser eller andet arbejde af
lejlighedsvis karakter i Sverige eller i tredjestat.
Artikel 2 – Grænsegængers og tilflytteres fradrag
for bidrag til pensionsordning
Bestemmelsen medfører, at de to lande giver grænsegængere
og tilflyttere fradrag for grænsegængerens egne indskud på pensionsordninger
i
det andet land. Bestemmelsen omfatter såvel lønmodtagere som selvstændigt
erhvervsdrivende. Er der tale om bidrag indbetalt af en lønmodtagers
arbejdsgiver medregnes bidragene ikke i lønmodtagerens skattepligtige
indkomst
(bortseelsesret) og arbejdsgiveren har fradrag for bidragene.
Det er en betingelse, at pensionsordningen er en
skattebegunstiget ordning i ordningens hjemland. De relevante ordninger er
for
Danmarks vedkommende pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
afsnit I og for Sveriges vedkommende pensionsordninger omfattet af kapital 28
eller 58 i indkomstskatteloven (1999:1229).
Bidragene er dog alene fradragsberettigede indenfor de
beløbsgrænser, som gælder i begge lande. Danmark skal således kun give
fradrag
for indskud til en svensk pensionsordning, i det omfang personen kunne have
indskudt på pensionsordningen med fradragsret efter de svenske
beløbsgrænseregler (og danske beløbsgrænseregler, hvor der imidlertid ikke er
beløbsgrænser for indskud på ordninger med løbende udbetalinger - ordninger
med
engangsudbetalinger svarende til eksempelvis danske kapitalpensionsordninger
er
ikke skattebegunstigede i Sverige.). Tilsvarende skal der kun gives
bortseelsesret for arbejdsgiverens indskud til en svensk pensionsordning
inden
for de svenske beløbsgrænser.
Tilsvarende skal Sverige kun give fradrag for indskud til
en dansk pensionsordning, i det omfang personen kunne have indskudt på
pensionsordningen med fradragsret efter svenske og danske regler om
beløbsgrænser.
Bestemmelsen omfatter alene grænsegængere og tilflyttere,
som er defineret som:
·
Grænsegængere
er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejder og
beskattes
i det ene land og bor i det andet land. Indkomsten, som kan beskattes i
arbejdslandet, skal udgøre mindst 75 pct. af den samlede nettoindtægt fra
personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed.
·
Tilflyttere
er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, som er hjemmehørende i
det
ene land og umiddelbart inden tilflytningen deltog i og bidrag blev betalt
til
en pensionsordning i det andet land.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aftalens artikel 5,
stk. 2, hvorefter kildelandet har pligt til at beskatte udbetalinger,
når
det andet land har givet fradrag for pensionsindskud som følge af aftalens
artikel 2.
Der vil ikke ske afkastbeskatning i Danmark på afkastet hos
de svenske pensionsinstitutter. Sverige kan beskatte afkastet.
Artikel 3 – Fradrag for broafgiften på
Øresundsforbindelsen
De to lande forpligter sig til at indføre fradrag for
broafgiften på Øresundsforbindelsen, når afgiften afholdes for rejse mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
Fradraget gives dog kun, såfremt de almindelige vilkår for
befordringsfradrag er opfyldte. De almindelige vilkår, der skal være
opfyldte,
er de vilkår, som det enkelte land har opstillet. For Danmark vedkommende er
det betingelserne i ligningslovens § 9 C, hvor der ikke stilles krav om
tidsbesparelse. Eksemplet i artiklens ordlyd har således ingen betydning ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter danske regler. I Sverige er
der
derimod krav om tidsbesparelse, hvorfor dette krav skal være opfyldt for at
få
fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter svenske regler.
Fradragets størrelse skal gives med udgangspunkt i den
dokumenterede udgift til billigste periode abonnement.
I lovforslagets § 5 foreslås indført fradrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Artikel 4 – Ophævelse af overgangsreglen fra 1997
for dansk bosiddende grænsegængere
I forbindelse med ophævelsen af den tidligere
grænsegængerregel i 1997 indførtes en overgangsregel for grænsegænger, der
den
1. januar 1997 opfyldte betingelserne i den tidligere regel. Overgangsreglen
medfører, at de omfattede grænsegængere forsætter med at blive beskattet i
overensstemmelse med den tidligere grænsegængerregel, dvs. bopælsbeskatning,
så
længe de opfylder betingelserne i den tidligere regel.
Med artikel 4 ophæves overgangsreglen for de dansk
bosiddende grænsegængere. De dansk bosiddende grænsegængere vil herefter
blive
beskattet efter hovedreglen om arbejdslandsbeskatning.
Der sker ingen ændringer for så vidt angår de svensk
bosiddende grænsegængere omfattet af overgangsreglen fra 1997.
Artikel 5 – Diverse bestemmelser
Stk. 1
:
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aftalens artikel 1, hvorefter de to
lande får beskatningsretten til arbejde, som udføres i det andet land af
lønmodtagere hjemmehørende i dette land. Stk.1 forpligter de to lande til at
beskatte den del af lønindkomsten, som de med artikel 1 får beskatningsretten
til. I lovforslagets § 2 gøres lønindkomsten til omfattet af den
begrænsede skattepligt og gøres til A-indkomst.
En svensk bosiddende grænsegænger, som normalt udfører sit
arbejde i Danmark, vil dermed skulle betale dansk indkomstskat samt
arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag af den del af indkomsten,
som omfattes af aftalens artikel 1. Der skal dog kun betales
arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag, når lønmodtageren er
socialt sikret i Danmark. Grænsegængeren vil - som følge af sammenhængen med
den under artikel 1 omtalte aftale mellem de sociale sikringsmyndigheder
–
kunne få tilladelse til at være socialt sikret i Danmark.
Stk. 2
:
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 2, hvorefter der gives fradrag
for pensionsindskud i det andet land. Efter bestemmelsen forpligtes landene
til
at beskatte hjemmehørende personer, som får pensionsudbetalinger fra et
institut i bopælslandet, når det andet land har givet fradragsret eller
bortseelsesret for indbetalingerne efter artikel 2.
Bestemmelsen skal sikre, at eksempelvis en svensk
bosiddende tidligere grænsegænger, som har fået fradrag i Danmark for sine
pensionsbidrag til en svensk ordning som følge af artikel 2, bliver beskattet
i
Sverige ved udbetalingerne. Danmark vil ikke selv kunne beskatte personen,
idet
hverken personen eller instituttet er hjemmehørende i Danmark.
Danmark har allerede intern hjemmel til at beskatte sådanne
udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
afsnit
I.
Stk. 3
:
Bestemmelsen er indsat på grund af de nuværende svenske
SINK-beskatningsregler.
Efter disse regler beskattes dansk bosiddende grænsegængere med 25 pct. af
bruttoindkomsten. Bruttoindkomstopgørelsen gør det ikke muligt at foretage
fradrag for befordringsudgifter og pensionsindskud. Bestemmelsen om disse
fradrag finder derfor alene anvendelse, hvis beskatningen sker på nettobasis
med mulighed for fradrag for udgifter.
Det svenske Finansdepartement har - uafhængigt af aftalen -
fremlagt en udredning (SOU 2003:12), hvori det anbefales, at grænsegængere,
herunder dansk bosiddende grænsegængere, vil blive beskattet efter de
almindelige svenske beskatningsregler i stedet for den nuværende
bruttobeskatning (SINK-beskatning).
Artikel 6 - Provenuudveksling
Bestemmelsen indeholder en provenuudvekslingsordning mellem
de to lande. De to lande udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat, som
opkræves fra privat ansatte grænsegængere. Danmark udveksler den
primærkommuneskat, der opkræves fra grænsegængeren – for Københavns
kommune,
Frederiksberg kommune samt Bornholms Regionskommune dog kun den del, der
svarer
til den gennemsnitlige primærkommuneskat.
Udvekslingen skal ske senest den 1. oktober i året efter
det skatteår, som udvekslingen vedrører.
Det er en provenuudveksling til den anden stat. Den
modtagende stat fastsætter selv, hvordan provenuet skal fordeles og anvendes.
I
Danmark er det tanken, at det provenu, som modtages fra Sverige - som følge
af
dansk bosiddendes beskatning i Sverige – skal fordeles til de danske
kommuner,
hvor grænsegængerne er bosiddende.
Der skal foretages udveksling af indkomst optjent af
lønmodtagere omfattet af artikel 15 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som bor i det ene land (Danmark eller
Sverige)
og arbejder i det andet land (Sverige eller Danmark). Bruttoindkomsten fra
personligt arbejde i tjenesteforhold, som kan beskattes i arbejdslandet, skal
dog mindst udgøre et beløb svarende til 150.000 danske kr. Der sker dog ikke
provenuudveksling vedrørende indkomst fra arbejde udført ombord på svensk
eller
dansk skib i international trafik, idet disse vil være omfattet af
beskatningen
af søfolk på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (eller den svenske
pendant hertil), hvorfor der ikke vil være noget skatteprovenu at udveksle.
Danmark og Sverige kan indgå en gensidig aftale om den
nærmere udformning af udligningsordningen. En eventuel aftale indgås af den
kompetente myndighed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvilket for
Danmark vedkommende vil sige Told- og Skattestyrelsen.
Udligningsbeløbene kan revurderes uafhængigt af aftalens
øvrige bestemmelser. De to regeringer har til hensigt at revurdere denne
ordning efter to år, særligt for så vidt angår niveauet for udligningen.
Derefter sker der en revurdering hvert femte år eller ved væsentlige
ændringer
af skattesystemet. Sker der ved en revurdering, ændringer i ordningen, vil
skatteministeren efterfølgende skulle have en godkendelse af ændringen fra
Folketinget.
Artikel 7 - Ikrafttrædelse
De to staters regeringer skal underrette hinanden, når de
forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Dette
vil
for Danmarks vedkommende sige, når dette lovforslag er endeligt vedtaget.
Bestemmelserne om fradrag for pensionsindskud og udgifter
til broafgiften samt provenuudveklingen skal finde anvendelse fra og med 1.
januar 2004. Dette gælder, uanset hvornår de to lande opfylder de
forfatningsmæssige betingelser.
De øvrige dele af aftalen træder i kraft 21 dage efter, at
begge lande har givet hinanden underretning, og den finder anvendelse fra og
med det næstfølgende indkomstår. Aftalen vil herefter være en del af de to
landes skattelovgivning.
De to landes regeringer har aftalt, at hvis der måtte vise
sig yderligere hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregionen,
vil
de indlede forhandlinger for at overveje ændringer i skattereglerne.
Artikel 8 – Opsigelse
Aftalen har virkning på ubestemt tid. En kontraherende stat
kan dog senest den 30. juni i et kalenderår opsige aftalen med virkning for
det
følgende indkomstår. Eventuel opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse
herom
til den anden kontraherende stat.
Til § 2
Lovforslagets § 2, stk. 1, medfører, at begrænset
skattepligtige med bopæl i Sverige tillige bliver indkomstskattepligtige af
den
indkomst, som Danmark får beskatningsretten til efter aftalens artikel 1,
selvom arbejdet udføres i Sverige eller i tredjeland. Indkomsten gøres
samtidigt til A-indkomst. Herved bliver indkomsten tillige en del
af
bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1,
litra
a, og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 17 f (den særlige
pensionsopsparing). Personerne er allerede omfattet af bidragspligten, jf.
arbejdsmarkedsfondslovens § 7.
I § 2, stk. 2, foreslås det, at indskud på
svenske pensionsordninger efter artikel 2 kan fradrages i den personlige
indkomst – ligesom indskud på danske pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Der er kun fradrag for indskud på
pensionsordninger i Sverige, som er skattemæssigt anerkendt i Sverige. I
Sverige kan der ikke opnås fradrag / bortseelsesret for indskud på ordninger
med engangsudbetalinger.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft dagen
efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Bestemmelsen i lovforslagets § 4 (arbejdsmarkedsbidrag
af pensionsindskud) får virkning samtidigt med aftalens artikel 2 om fradrag
for pensionsindskud. Endelig får § 5, nr. 1, 3 og 5, om
Øresundsbrofradrag
virkning samtidigt med aftalens artikel 3 om samme emne.
Til § 4
Med forslaget sikres det, at indbetalinger, som
arbejdsgiveren foretager, til svenske pensionsordninger - ligesom
indbetalinger
til danske pensionsordninger – er omfattet af
arbejdsmarkedsbidragspligt.
Ved indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver til en dansk
pensionsordning, er det pensionskassen m.v., som opgør bidragsgrundlaget,
beregner bidragets størrelse og indeholder bidraget. Ved indbetalinger til en
pensionsordning i Sverige, kan disse forpligtelser ikke pålægges
pensionsinstituttet i Sverige. Pligterne kan i stedet pålægges den danske
arbejdsgiver.
Det foreslås derfor, at indskud, som i overensstemmelse med
aftalens artikel 2 (eller en tilsvarende bestemmelse i anden
dobbeltbeskatningsoverenskomst) ikke medregnes ved den ansattes
skattepligtige
indkomst i Danmark, foretaget af danske arbejdsgivere, er bidragspligtige.
Arbejdsgiveren opgør bidragsgrundlaget, beregner bidragets størrelse og
indeholder bidraget.
Til § 5
Med lovforslagets § 5 indføres et fradrag for
broafgiften på Øresundsforbindelsen. Fradraget fastsættes til 50 kr. for
passage i bil eller på motorcykel og til 8 kr. pr. passage, hvis der anvendes
kollektiv trafik. Fradragets størrelse er beregnet med udgangspunkt i prisen
for billigste periodeabonnement for henholdsvis bil og tog. Fradraget er
således fastsat efter de samme principper, som er anvendt ved fastsættelsen
af
fradraget på Storebæltsforbindelsen.
Med forslaget indføres endvidere hjemmel til fradrag for
passage af Storebæltsforbindelsen på motorcykel med det samme fradrag som er
gældende for bil på denne forbindelse. Passage af Storebæltsforbindelsen på
motorcykel er ikke omfattet af den gældende formulering af bestemmelsen.
Antallet af pendlere, der anvender motorcykel ved passagen af de to
forbindelser, skønnes at være relativt begrænset, men det er anset for
hensigtsmæssigt at indføre den fornødne lovhjemmel for fradrag også for denne
type pendlere i forbindelse med den foreliggende ændring af bestemmelsen.
Ligesom fradraget for broafgiften på Storebæltsforbindelsen
fastsættes fradraget for broafgiften på Øresundsforbindelsen direkte i loven
uden automatisk regulering.
Der foreslås et dokumentationskrav vedrørende passage af
Øresundsforbindelsen svarende til det gældende dokumentationskrav ved passage
af Storebæltsforbindelsen.
Endvidere foreslås det, at reglerne for samkørsel i bil,
der gælder ved passage af Storebæltsforbindelsen, tillige skal gælde ved
passage af Øresundsforbindelsen. Endelig konsekvensrettes
samkørselsbestemmelsen i forhold til indførelse af fradrag for passage af de
to
faste forbindelser på motorcykel.
Til § 5
Efter lovforslagets § 5 gælder loven ikke for Færøerne
eller Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det
grønlandske
hjemmestyres kompetence. Aftalen vil således ikke gælde for disse dele af
rigsfællesskabet.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1.
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er optaget som bilag
til denne lov.
Stk. 2.
Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens
artikel 7.
§ 2.
Skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er tillige
indkomstskattepligtige af indkomst, som Danmark kan beskatte i henhold til
aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til A-indkomst efter
kildeskattelovens § 43, stk.1.
Stk. 2.
Fradrag
efter aftalens artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf.
personskattelovens § 3.
§ 3.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 4
får virkning samtidigt med aftalens artikel 2. § 5, nr. 1, 3 og 5, får
virkning samtidigt med aftalens artikel 3.
§ 4.
I
lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august
2002, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 447 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændringer:
§ 8.
For
personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør
bidragsgrundlaget:
---
i)
indbetalinger, som
de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i
pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 29 i
lov om social service.
1.
I
§ 8, stk. 1, litra i,
ændres
»lov om social service.« til: »lov om social service,«.
2.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter
litra i som litra j:
»j)
indbetalinger, som
arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat og som ikke
medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
§ 11.
---
Stk. 2
.
Ind
Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en
arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med
firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget
efter stk. 1.
3.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes
efter 1. pkt. som 2. punktum:
»Tilsvarende gælder indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager
til et pensionsinstitut i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den
ansattes skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
§ 5.
I
lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret ved lov nr. 1056
af 17. december 2002 og senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændringer:
§ 9
C.
---
Stk. 9.
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for
udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Fradraget for
benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved
benyttelse af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.
Ved samkørsel i bil kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de
samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt for benyttelsen af
forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften
fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende
har ikke fradragsret for godtgørelsen.
1.
I
§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,
indsættes
efter »Storebæltsforbindelsen«: »og Øresundsforbindelsen«.
2.
I
§ 9 C, stk. 9, 2. pkt.,
indsættes
efter »bil«: »eller motorcykel«.
3.
I
§ 9 C, stk. 9,
indsættes
efter 2. pkt
.
:
»Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages
med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og
med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.«
4.
I
§ 9 C, stk. 9, 3. pkt., som
bliver 4. pkt.,
indsættes efter »bil«: »eller på motorcykel«
5.
I
§ 9 C, stk. 9, 3. pkt., som
bliver 4. pkt.,
indsættes efter »A/S Storebælt«: »eller Øresundsbro
Konsortiet«.
§ 6.
Loven
gælder ikke for Færøerne eller Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) Retsinformation · 5. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål Retsinformation · 6. november 2024
- Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål Retsinformation · 20. november 2024
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål Retsinformation · 15. november 2024
- Grænsegænger- offentlig og privat deltidsansættelse - hjemmearbejde Retsinformation · 29. november 2018
- Dobbeltbeskatning - Øresundsaftalen - Exemptionslempelse Retsinformation · 2. maj 2019