Spring til indhold

Retsinformation

Skattefri spaltning vederlæggelse ved opløsning af sameje

AFG nr 9307 af 29/03/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattefri spaltning – vederlæggelse ved opløsning af sameje

Der fremsendtes i august 2003 anmodning om tilladelse til

skattefri spaltning for selskabet A. Selskabet ejes - ligesom søsterselskabet

B

- af de personlige anpartshavere C (24,45%), D (24,45%) og af samejet E

(51,1%). Deltagere i samejet er C og D (50% hver). A og B ejer hver 50% af

anparterne i selskabet F, der dels driver en tøjforretning dels ejer

anparterne

i selskabet G, der driver vognmandsforretning.

Selskabets repræsentant anførte, at

der ønskedes gennemført en skattefri

ophørsspaltning af A, således at selskabet deltes i to selskaber, hver ejet

100% af henholdsvis C og D. Det var ikke hensigten at opløse samejet mellem C

og D ved en skattepligtig overdragelse.

Repræsentanten

anførte,

at den ønskede spaltning kunne ske efter reglerne i fusionsskattelovens §

15a,

stk. 2, idet de to personlige anpartshavere i A - C og D - hver ville blive

tildelt 50% af værdierne efter spaltningen.

C og D ville ved spaltningen hver blive tildelt 100% af

anpartskapitalen i ét selskab, der ville komme til at eje 50% af værdierne i

det ophørende selskab.

Der var efter repræsentantens opfattelse ikke grundlag for at

opretholde et sameje mellem C og D.

Det

eksisterende sameje E var efter repræsentantens opfattelse i skatteretlig

henseende ikke en selvstændig person, jf. eksempelvis UfR 1983.318 H.

Dette ville indebære, at de to anpartshavere,

der i henhold til fusionsskattelovens §15 a, stk. 2, skulle modtage vederlag

Læs alt

i

forbindelse med spaltningen, ville være C og D.

Told- og Skattestyrelsen meddelte i januar 2004 i udkast til

afgørelse, at man ikke kunne imødekomme

anmodningen på de ansøgte vilkår. Det var styrelsens opfattelse, at

man

ikke under de af repræsentanten

anførte forudsætninger via

anvendelse af

fusionsskattelovens successionsbestemmelser kunne opløse et sameje mellem

selskabets anpartshavere med samtidig udskydelse af skattebetalingen for de

af

samejet reelt afståede anparter.

I marts 2004 fremsender repræsentanten en revideret anmodning

om tilladelse til skattefri spaltning af A. Det oplyses, at vederlæggelsen

ville ske på andre vilkår end anført i den i august 2003 indsendte anmodning.

Der blev samtidig fremsendt anmodning om tilladelse til skattefri spaltning

af

B på samme vilkår.

Den skattefri ophørsspaltning af A ville nu blive gennemført

således, at den del af selskabets aktiver, der omfattes af

fusionsskattelovens

successionsbestemmelser, overføres til to selskaber, hver ejet 100% af

henholdsvis C og D. Samejet ville blive opløst skattepligtigt i forbindelse

med

den påtænkte spaltning.

Spaltningen påtænkes gennemført efter følgende fremgangsmåde:

På den ordinære generalforsamling for regnskabsåret 2003 for

selskabet F, der ejes 50% af hvert af selskaberne A og B, udloddes et udbytte

svarende til i alt ca. 78 % af F´s egenkapital. A´s andel af udbyttet - der

udbetales i overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 45 - vil blive

udbetalt

inden spaltningen.

Vederlæggelsen ved spaltningen ville ske således:

Anparterne ejet af samejet E - repræsenterende 51,1 % af

formuen i A - vederlægges med likvider, hvilket ifølge repræsentanten, jf

fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at C og D anses for

at

have afstået de pågældende anparter.

Anparterne ejet alene af C og D, svarende til 2 x 24,45% % af

formuen i A, vederlægges med anparter i 2 modtagende selskaber. Det

modtagende

- af C 100% ejede - selskabs aktiver består efter spaltningen udelukkende af

likvider, mens det modtagende - af D 100% ejede - selskabs aktiver udgøres af

anparter i F og i begrænset omfang af likvider.

Ønsket om at gennemføre spaltningen er primært båret af et

ønske om at adskille C´s og D´s interesser i de pågældende selskaber, idet D

ønsker at foretage erhvervsaktive investeringer som eksempelvis sket i en af

F

drevet tøjforretning og via et af F ejet datterselskab G, der driver

vognmandsvirksomhed.

C ønsker derimod at foretage passive investeringer.

Told- og Skattestyrelsens begrundelse og afgørelse

Der er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke tvivl

om, at samejet - i relation til fusionsskatteloven - kan betragtes som

selskabsdeltager, og at fusionsskattelovens successionsbestemmelser kun kan

anvendes såfremt samejet i lighed med de to personlige anpartshavere

vederlægges med anparter i de modtagende selskaber. Det er en konsekvens

heraf,

at samejet ikke kan "opløses" via den af repræsentanten oprindeligt

skitserede overførsel af 50% af værdierne i det indskydende selskab til to af

C

og D hver 100% ejede selskaber.

Sammenfattende er det - også ved anvendelse af præmisserne for

afgørelsen

UfR 1983.318.H -

styrelsens opfattelse, at man under de af

repræsentanten i anmodningen af

marts

2004 anførte forudsætninger kan foretage den skitserede opdeling af koncernen

ved at anparterne ejet af samejet E - svarende til 51,1 % af formuen i A -

vederlægges med likvider. Dette vil,

jf

fusionsskattelovens § 15 b,

stk. 4, 2. pkt. og § 9 stk. 1, indebære, at C og D anses for at have afstået

de

pågældende anparter. Beskatningen af selskabsdeltagerne sker - jf

fusionsskattelovens § 9 stk. 2 og 3 - i medfør af reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Fusionsskattelovens successionsbestemmelser kan herefter kun

anvendes for de henholdsvis af C og D direkte ejede andele (2 x 24,45%) af

det

indskydende selskab.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter