Landsskatteretskendelse af 28/11 2003 vedr. lønsumsafgiftspligt ved udlejning af bowlingbaner.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 28/11 2003 vedr.
lønsumsafgiftspligt ved udlejning af bowlingbaner.
Klagen skyldes, at A ApS for perioden 21. juli 1995 til 23.
marts 2000 er anset for lønsumsafgiftspligtig af udlejning af bowlingbaner.
Landsskatterettens
afgørelse
Told- og Skatteregionens afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren driver bl.a. virksomhed med udlejning af
bowlingbaner, og har i den forbindelse tre typer af kunder. For det første
har
klageren faste aftaler med bowlingklubber om baneleje på faste,
tilbagevendende
tidspunkter, typisk på hverdagsaftener. For det andet har man faste aftaler
med
firmaer, som typisk vedrører benyttelse af baner på faste, tilbagevendende
tidspunkter, ligeledes typisk på hverdagsaftener. Disse baner anvendes til
f.eks. firmaidræt eller f.eks. således, at firmaets medarbejdere kan komme
der
fast en aften om ugen. For det tredje er der baneleje til private kunder, som
lejer baner fra gang til gang. I alt er der ca. 10 – 15 baner, og på
hverdage
er der således altid ca. 3-4 baner til rådighed for private, mens resten
benyttes
enten af klubber eller firmaer. I week-ender fra lørdag eftermiddag og frem
er
alle banerne typisk forbeholdt privat baneleje.
Udover udlejning af bowlingbaner driver klageren bl.a.
virksomhed med udlejning af sko, ligesom man har cafeteriadrift med salg af
mad
Læs alt
og drikkevarer, og man har ofte arrangementer med både spisning og bowling i
form af f.eks. firmaarrangementer og børnefødselsdage m.v.
For regnskabsårene 1995/96 – 1999/2000 havde klageren i
gennemsnit henholdsvis 7, 6, 5, 5 og 5 medarbejdere, og klagerens omsætning
fordelte sig for samme regnskabsår således:
Omsætning
1995/1996
1996/1997
1997/1998
1998/1999
1999/2000
Bowlingbaner
1.160.677
1.168.813
1.221.089
1.236.820
1.258.535
Udleje af sko
116.400
111.435
104.157
111.634
105.422
Salg af bowlingudstyr
27.971
32.734
39.890
39.872
26.824
Morskabsautomater
104.900
156.751
168.509
205.235
195.501
Cafeteria
1.117.994
1.156.055
1.270.763
1.188.063
1.252.562
I alt
2.527.942
2.625.788
2.804.408
2.781.624
2.838.844
Klageren har i den i sagen omhandlede periode betalt moms af
baneleje. Efterfølgende har klageren anmodet regionen om tilbagebetaling af
denne moms, og regionen har godkendt anmodningen om tilbagebetaling af moms i
henhold til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 27 af 22. august 2001 om
tilbagebetaling af moms på salg af sportsaktiviteter i form af udlejning af
bowlingbaner og salg af andre sportsaktiviteter. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingskravet har regionen reguleret med lønsumsafgift.
Regionens afgørelse
Regionen har anset klageren for lønsumsafgiftspligtig af
udlejning af bowlingbaner i den omhandlede periode. Ved opgørelsen af
lønsumsafgiftsgrundlaget er anvendt en omsætningsfordeling.
Af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 27 af 22. august
2001 fremgår, at momstilbagebetalingskrav skal fradrages de besparelser, som
virksomheden har opnået på grund af den urigtige afgiftsmæssige behandling.
Dette indebærer, at bl.a. lønsumsafgift, der påhviler ikke-momspligtige
virksomheder, skal fratrækkes i kravet.
Virksomhedens aktiviteter (salg af adgang til
sportsaktiviteter) er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Ydelser i form af individualiseret salg af
adgang til motion, der må antages drevet med det formål at opnå indtjening,
opfylder ikke betingelserne for at kunne karakteriseres som amatørsport som
begrebet skal forstås i henhold til lovbestemmelsen.
Der er herved henvist til forarbejderne til
lønsumsafgiftsloven og den tidligere lov om arbejdsmarkedsbidrag, lovforslag
118 af 9. december 1987, hvor amatørsport karakteriseres ved hovedsageligt at
være finansieret af medlemskontingenter. Dermed afgrænses begrebet til at
omfatte virksomheder, der organisatorisk kan henføres til foreningsbegrebet
med
en åben medlemskreds og en af medlemmerne demokratisk valgt ledelse, hvor
medlemskredsen gennem deltagelse i den årlige generalforsamling har direkte
indflydelse på såvel foreningens ydelser som betalingen herfor.
Hvad angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget er der
henvist til, at virksomheder, der både udøver lønsumsafgiftspligtige
aktiviteter og andre aktiviteter, skal foretage en fordeling af virksomhedens
lønsum samt over- eller underskud, der vedrører henholdsvis den
lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden,
jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.
Har virksomheden ansatte, der udøver aktiviteter i den
lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske
en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktiske anvendte
tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den
øvrige
del af virksomheden.
Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af
tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af
lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden.
Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og
over- eller underskud er foretaget på en rimelig måde, vil en fordeling, der
svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af
virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår,
som udgangspunkt blive lagt til grund. I forhold til en omsætningsfordeling
ses
der ikke modtaget nogen form for dokumentation eller yderligere
sandsynliggørelse
for, at personalet kun anvender ca. 5 min. af hver time vedrørende den
lønsumsafgiftspligtige omsætning, hvorfor et skøn bygget på en
omsætningsfordeling er fastholdt.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at
klageren for den omhandlede periode ikke er lønsumsafgiftspligtig af
udlejning
af bowlingbaner. Subsidiært har han fremsat påstand om, at der ved opgørelsen
af afgiftsgrundlaget skal ske en fordeling af lønsummen på grundlag af et
anvendt
tidsforbrug svarende til 5 minutter pr. time i stedet for en
omsætningsfordeling.
Det er vedrørende den principale påstand bl.a. anført, at
momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, i den omhandlede periode
var
formuleret således:
”Sportsaktiviteter og –arrangementer, herunder
arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller på anden lignende
måde. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor der
deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når
der
deltager professionelle på begge hold.”
Ved Østre Landsrets dom af 26. januar 2000 slog retten fast,
at myndighederne ikke kunne opretholde et krav om beregning af moms af salg
af
adgang til spil om bowling, begrundet i, at der var tale om en erhvervsmæssig
aktivitet (med gevinst for øje). Landsretten gav som begrundelse, at
fritagelsen i § 13 ikke indeholdt en bestemmelse om, at fritagelsen ikke
omfattede virksomhed drevet med gevinst for øje. At der heri lå en fejlagtig
implementering af 6. momsdirektivs relevante artikel påvirkede ikke dommens
resultat.
Lønsumsafgiftsloven indeholder i § 1, stk. 2, en
bestemmelse, som fritager amatørsport fra afgiftspligt. Eftersom der er en
meget tæt sammenhæng mellem momslovens og lønsumsafgiftslovens bestemmelser,
må
en tolkning af begrebet amatørsport tage udgangspunkt
i den dagældende sondring i momslovens § 13.
Eftersom bestemmelsen i momsloven indtil marts 2000 ikke
indeholdt et krav om momspligt for aktiviteter drevet med gevinst for øje,
var
det alene relevant at vurdere, om en aktivitet involverede professionelle
sportsudøvere. Var dette ikke tilfældet, var der momsmæssigt tale om
amatøridræt. I afgørelsen TfS 1999.662 TSS vurderede styrelsens således, at
aktiviteterne i Danmarks Jægerforbund ikke er omfattet af momslovens § 13,
stk.
1, nr. 5, og at aktiviteterne dermed heller ikke kan henføres til begrebet
amatørsport i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Ud fra en naturlig sproglig forståelse er amatørsport
modstykket til den professionelle idræt. Samme sondring må ligge til grund
ved
bedømmelse af indholdet af begrebet amatøridræt i lønsumsafgiftsloven
således,
at man i realiteten har fritaget den del af idrætten, som ikke er udtryk for
professionel idrætsudøvelse.
Vedrørende den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at
det af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse til lønsumsafgiftsloven følger, at
virksomheder med blandede aktiviteter skal fordele lønsummen på grundlag af
det
faktisk anvendte tidsforbrug ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget. Hvis
dette ikke er muligt, kan der i stedet udøves et skøn. Der er ikke faste
retningslinjer for, hvordan dette skøn skal udøves, men i praksis anerkendes
det altid, at der anvendes en omsætningsfordeling.
En omsætningsfordeling er imidlertid alene myndighedernes
udgangspunkt ved vurderingen af, om fordelingen af lønsum er foretaget på en
rimelig måde i de tilfælde, hvor en virksomhed har foretaget et skøn over
fordelingen, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4. I modsætning til
den momsmæssige fordeling, hvor det er et krav, at omsætningsfordelingen
anvendes, jf. momslovens § 38, stk. 1, er udgangspunktet vedrørende lønsum,
at
fordelingen af lønsummen skal afspejle det faktiske tidsforbrug, jf.
lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
I nærværende sag vil omsætningsfordelingen indebære en skæv
fordeling af lønsummen, da klagerens personale kun anvender ca. 5 minutter af
hver time vedrørende den lønsumsafgiftspligtige omsætning på
bowlingaktiviteter. En fordeling baseret på, at der anvendes 5 minutter pr.
timer på de momsfritagne aktiviteter, er mere sandsynlig og rimelig end en
omsætningsfordeling. Salg af bowlingtimer, udskrivning af resultatlister m.v.
er ikke synderligt tidskrævende, ligesom selve bowlingaktiviteten stort set
foregår automatisk, og kun i mindre omfang indebærer en indsats fra
personalet.
Ressourceanvendelsen i forbindelse med cafeteriadriften, herunder
tilberedning
af madvarer, afrydning og opvask m.v. er selvsagt væsentligt større.
En beregning af skyldig lønsumsafgift på dette grundlag
beløber sig til 13.027 kr. Der er fremlagt en opgørelse heraf.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Den dagældende § 1 i lønsumsafgiftsloven havde følgende
ordlyd:
” § 1. Der betales en afgift til
statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der
er
fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3,
nr.
5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af
virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer
ydelser,
der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige
afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk.
1, 1. pkt., omfatter ikke virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende:
·
Amatørsport.
·
Udlejning og bortforpagtning af fast
ejendom.
·
Persontransport, når transporten sker
direkte til eller fra udlandet.”
Den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 5, var sålydende:
”§ 13. Følgende varer og ydelser
er fritaget for afgift:
( )
Sportsaktiviteter og
–arrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på
totalisator
eller på anden lignende måde. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og
arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere,
fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.
§ 1 i lønsumsafgiftsloven blev i det væsentligste i denne
form oprindeligt indføjet i lønsumsafgiftsloven ved lov nr. 892 af 21.
december
1991 om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at
loven ændres til at omfatte de ikke-momspligtige virksomheder, der er
omfattet
af arbejdsmarkedsbidragsloven. Det fremgår bl.a. videre, at der foreslås
samme
undtagelser fra afgiftspligten som efter arbejdsmarkedsbidragsloven, og i den
forbindelse er nævnt amatørsport.
Af forarbejderne til den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov
fremgår det bl.a., at undtagelsen vedrørende amatørsport alene vedrører ren
amatøridræt, som hovedsageligt finansieres ved medlemskontingenter.
Retten lægger til grund som ubestridt, at virksomhedens
aktiviteter med udlejning af bowlingbaner var fritaget for moms efter den
dagældende bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Virksomheden var
derfor som udgangspunkt lønsumsafgiftspligtig efter hovedreglen i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Under hensyn til, at lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, er en
undtagelsesbestemmelse, og til forarbejderne til den tidligere
arbejdsmarkedsbidragslov, hvor det er angivet, at bestemmelsen alene vedrører
ren amatøridræt, som hovedsageligt finansieres ved medlemskontingenter,
finder
retten, at bestemmelsen om amatørsport må fortolkes indskrænkende. Den kan
derfor kun antages at omfatte sportsklubber, - foreninger og lignende, hvis
aktiviteter alene har dyrkelse af amatøridræt til formål, og hvis indtægter
fuldt ud anvendes til aktiviteter med amatørsport. Da klagerens indtægter ved
udlejning af bowlingbaner ikke fuldt ud anvendes til finansieringen af
aktiviteter med amatørsport, og da aktiviteterne i øvrigt må anses for drevet
med henblik på at opnå overskud, findes klagerens aktiviteter ikke at kunne
karakteriseres som amatørsport i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
1’s
forstand.
§ 4, stk. 4, (tidligere § 5, stk. 4) i lønsumsafgiftsloven
har følgende ordlyd:
”Stk. 4. Virksomheder, der både
udøver aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på
grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af
virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den
afgiftspligtige
del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For
virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og 2, skal
der foretages en tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere
regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter 1. og 2. pkt.”
§ 4, stk. 1 – 4, (§ 5, stk. 1 – 4, i tidligere
bekendtgørelser) i bekendtgørelse om afgift af lønsum m.v. har følgende
ordlyd:
”§ 4. Afgiftsgrundlaget for
virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, opgøres
efter reglerne nedenfor i stk. 2-5.
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget efter
stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af den del af virksomhedens
lønsum,
der vedrører den afgiftspligtige af virksomheden. Har virksomheden ansatte,
der
både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre
aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af
det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af
virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke
foretage
en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til
afgiftsgrundlaget
medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige
del af virksomheden.
Stk. 3. Afgiftsgrundlaget efter
stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, er den del af virksomhedens lønsum med
tillæg
af virksomhedens overskud eller fradrag af virksomhedens underskud, der
vedrører
den afgiftspligtige del af virksomheden. Virksomhedens lønsum opgøres efter
reglerne i stk. 2. Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der
skal
medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber. Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den
afgiftspligtige del af virksomheden eller kan virksomhedens regnskaber i
øvrigt
ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens
overskud
eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til
afgiftsgrundlaget
medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skønsmæssigt vedrører
den afgiftspligtige del af virksomheden.
Stk. 4. Ved de statslige told- og
skattemyndigheders vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af
virksomhedens
lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på rimelig
måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den
afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det
pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Afviger
virksomhedens skøn fra denne fordeling efter omsætning og kan virksomheden
ikke
på anden måde sandsynliggøre den foretagne fordeling, kan de statslige told-
og
skattemyndigheder pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for
den afgiftspligtige del af virksomheden.”
Retten finder, at der ved skønnet over
lønsumsafgiftsgrundlaget kan tages udgangspunkt i en omsætningsfordeling. Ud
fra en samlet vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at
de
ansatte har anvendt 5 minutter pr. time på bowlingaktiviteterne, og 55
minutter
på aktiviteterne med salg af bowlingudstyr, morskabsautomater og cafeteria.
Når
henses til den omsætning, der i den pågældende periode har været i
cafeteriet,
til antallet af bowlingbaner og til det gennemsnitlige antal ansatte over
perioden, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af regionen
udøvede skøn over lønsumsafgiftsgrundlaget.
Den påklagede afgørelse stadfæstes således.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023
- Opgørelse af klagerens lønsumsafgiftsgrundlag ved blandede aktiviteter, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4 Landsskatteretten · 6. februar 2013
- Opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget i relation til renter, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, samt spørgsmål om skønsmæssig opgørelse af lønsummen, jf.… Landsskatteretten · 15. november 2010
- Skattecentret har ikke imødekommet anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden 1. april 2003 til 31. december 2005 i alt 1.030.102 kr Landsskatteretten · 3. oktober 2008
- Om forældelse af et krav på tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift for perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2003 samt spørgsmålet om… Landsskatteretten · 10. december 2008
Lignende dokumenter
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. Ejerforening lønsumsafgiftspligt bestyrelse og vicevært Retsinformation · 30. marts 2007
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. momsfritagelse for en golfklubs ydelser Retsinformation · 20. januar 2011