LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lønsumsafgiftsvejledningen 2006-4
B
Afgiftspligtige virksomheder
Dette afsnit handler om de afgiftspligtige virksomheder. Afsnittet
beskriver endvidere bestemmelserne om registrering af virksomheder,
herunder en række undtagelser til registreringspligten, samt regler om
udenlandske virksomheders registreringsforhold.
B.1 Afgiftspligtige virksomheder
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales en afgift
til statskassen af de afgiftspligtige virksomheder.
Afgiftspligtig
virksomhed
Som afgiftspligtig virksomhed anses virksomheder, der mod vederlag
leverer en række varer og ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13.
Virksomheder med anden økonomisk virksomhed er også omfattet af loven i
det omfang, de mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige
efter momsloven. Som afgiftspligtige virksomheder anses tillige
virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.
Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten, jf.
lovens § 2, stk. 3.
B.1.1 Momsfrie leverancer
Det er ikke alle virksomheder, der mod vederlag leverer momsfrie varer
og ydelser efter momslovens § 13, der er lønsumsafgiftspligtige.
Afgiftspligten omfatter kun virksomheder, der mod vederlag leverer
varer og ydelser, som er fritaget efter momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedspleje),
§ 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning),
§ 13, stk. 1, nr. 5 (sport, dog ikke amatørsport),
§ 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter),
§ 13, stk. 1, nr. 8 (dog kun administration af fast ejendom),
Læs alt
§ 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed),
§ 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter),
§ 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og spil),
§ 13, stk. 1, nr. 15 (personbefordring, dog undtaget persontransport
direkte til og fra udlandet),
§ 13, stk. 1, nr. 16 (rejsebureauvirksomhed),
§ 13, stk. 1, nr. 17 (bedemandsvirksomhed) og
§ 13, stk. 1, nr. 20 (selvstændige
grupper).
Uden for lønsums-
afgiftsloven
De aktiviteter, som kan henføres til momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand),
§ 13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed),
§ 13, stk. 1, nr. 9 (salg af fast ejendom),
§ 13, stk. 1, nr. 13 (Post Danmarks omdeling af breve),
§ 13, stk. 1, nr. 14 (salg af frimærker),
§ 13, stk. 1, nr. 18 (afholdelse af velgørende arrangementer),
§ 13, stk. 1, nr. 19 (genbrugsbutikker),
§ 13, stk. 1, nr. 21 (investeringsguld) og
§ 13, stk. 1, nr. 22 (almenvelgørende foreninger)
er ikke
lønsumsafgiftspligtige, idet de falder uden for lovens anvendelsesområde.
Organisationers og foreningers aktiviteter i henhold til momslovens §
13, stk. 1, nr. 4, falder også uden for lovens anvendelsesområde, men
mange af disse foreninger m.v. bliver opfanget af lønsumsafgiftslovens
bestemmelse om anden økonomisk virksomhed, jf. afsnit
B.1.2 .
B.1.1.1 Sundhedspleje
Afgiftspligten påhviler alle virksomheder, der leverer varer og ydelser
i forbindelse med sundhedspleje, som er momsfrie efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke offentlige virksomheder, der i
henhold til lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra registreringspligten.
Lønsumsafgiftspligtig sundhedspleje er hospitalsbehandling og
lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig
sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed. Som en generel
definition kan de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, karakteriseres
ved, at de leveres i nær tilknytning til behandling af personer.
Ved hospitalsbehandling forstås alle ydelser præsteret af hospitaler i
forbindelse med behandlinger.
Landsskatteretten har i
SKM2002.163.LSR
fastholdt den hidtidige praksis, hvorefter Statens Serum Instituts salg af
laboratorieundersøgelser (human diagnostik) er momsfri efter momslovens §
13, stk. 1, nr. 1. Analyseydelserne blev anset som en integreret del af
hospitals- og lægeydelser.
Lægeerklæringer, der afgives vedrørende en patient, som lægen har
undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold, er fritaget
for momspligten. Lægeerklæringer eller udtalelser afgivet af en læge eller
tandlæge, der virker som konsulent for f.eks et forsikringsselskab, er
derimod momspligtige ydelser, medmindre der rent faktisk er tale om, at
den pågældende læge m.v. deltager i eller har ansvaret for en
patientbehandling.
Det forhold, at en læge m.v. har set patienten f.eks. for at vurdere,
om forsikringsselskabet bør dække en skade, medfører ikke, at der er tale
om et læge-patientforhold, jf. TfS 2000, 361.
Lønsumsafgiftspligten påhviler tandlæger, dentallaboratorier og
praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste
tanderstatninger.
Lægeklinikker mv. skal vurderes som en helhed. Det betyder, at også den
administrative del af klinikkens virksomhed anses som omfattet af
lønsumsafgiftsloven, jf. TfS 1994, 81 og TfS 1995, 319.
Klinikfællesskaber
Mange læger, tandlæger mv. indgår i et klinikfællesskab. Aftalen om
klinikfællesskabet kan have forskellig udformning og indhold.
Som eksempel på et sådant klinikfællesskab kan nævnes et
klinikfællesskab, hvor den enkelte læge, der indgår i klinikfællesskabet,
er registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven. Der er ingen indtægter i
klinikfællesskabet, hvilket betyder, at fællesskabet konstant kører med
underskud. Klinikfællesskabet er således ikke lønsumsafgiftsregistreret,
idet afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. årligt.
Klinikfællesskabet forestår det administrative, såsom telefonpasning,
rengøring og andre fælles administrationsopgaver. Endvidere udgiftsføres
alle fællesomkostninger i klinikken, så som husleje, kontorartikler samt
aflønning af evt. fælles personale.
Omkostningsdækningen sker ved, at hver læge indskyder et beløb. I deres
egen skatteopgørelse fratrækker lægerne deres respektive indskud. De
lønudgifter, der afholdes i klinikfællesskabet, skal medgå i
afgiftsgrundlaget for den enkelte læge, med den respektive andel lægen har
dækket via sit indskud i fællesskabet.
I en anden form for klinikfællesskab er det alene klinikfællesskabet,
der er registreret, og ikke den enkelte læge. Er klinikfællesskabet et
interessentskab, har Told- og Skattestyrelsen afgjort, at
interessentskabet kan opgøre afgiftsgrundlaget efter reglerne i lovens §
4, stk. 1.
Det vil sige, at interessentskabet kan opgøre overskuddet efter
principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab ikke
efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed.
Interessentskaberne kan opgøre overskuddet uden medregning af
skattemæssige afskrivninger, dog således at der ikke ved
afgiftsgrundlagets beregning medgår afskrivninger ud over de skattemæssige
maksimale afskrivninger, jf. TfS 1992, 480.
Anden egentlig
sundhedspleje
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 omfatter også anden egentlig
sundhedspleje. Dette begreb dækker over kiropraktorer, fysioterapeuter,
psykologer og under visse forudsætninger også alternative behandlere. Se
Momsvejledningen, afsnit
D.11.1
for en nærmere afgrænsning af anden egentlig sundhedspleje.
Børnepsykologisk
bistand
Momsnævnet har i 1989 truffet afgørelse om, at børnepsykologisk bistand
er momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje, hvilket betyder, at
børnepsykologisk bistand er lønsumsafgiftspligtig.
Zoneterapeut
Zoneterapeutisk behandling, som udføres af zoneterapeuter, der opfylder
bestemte uddannelseskriterier, anses med virkning fra 1. juli 1999 som
momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. De pågældende zoneterapeuter
er fra samme tidspunkt omfattet af afgiftspligten efter
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 477.
Alternative
behandlinger
Behandlinger, som udføres af alternative behandlere, der opfylder
bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje, det
vil sige behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og
dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS
1999, 736.
Heilpraktikere
Behandlinger, som udføres af heilpraktikere, der opfylder bestemte
uddannelseskrav, kan anses som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr.
1 og virksomheden er dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens
§ 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 833.
Psykoterapeut
Behandlinger inden for det psykoterapeutiske område, som udføres af
alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses
som anden egentlig sundhedspleje. Det vil sige, at behandlingen er
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af
lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1 , jf. TfS 1999, 889.
Plejeydelser
Der er truffet afgørelse om, at plejeydelser, der leveres af
sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem, er momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelserne udføres af autoriserede
medicinalpersoner, især sygeplejersker. Arbejdsområderne omfatter
lægeordinerede sygeplejeopgaver og almindelig sygepleje. Der kan enten
være tale om, at en kommune bevilliger ydelserne til aflastning i private
hjem, eller at den private borger selv betaler for ydelserne, jf. TfS
2000, 258. Ydelserne er dermed omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk.
1.
Behandlingshjem
De behandliger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses
som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det
sundhedsmæssige område, og er derfor momsfri efter momslovens § 13, stk.
1, nr. 1.
Landsskatteretten har i en række kendelser afgjort, at en række
institutioner der behandler nakotika-, alkohol-, og
medicinmisbrug er momsfritaget social forsorg og bistand efter momslovnes
§ 13, stk. 1, nr. 2. Se nærmere herom i Momsvejledningens afsnit om
social forsorg og bistand,
D.11.2 .
Social forsorg og bistand
Social forsorg og bistand, som er fritaget efter momslovens § 13, stk.
1, nr. 2, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. I praksis sondres
mellem social forsorg og bistand på den ene side og sundhedspleje på den
anden side.
Momsnævnet har i en afgørelse, offentliggjort i TfS 1996, 230,
fastslået, at levering af ydelser i tilknytning til behandling af en
psykisk lidelse - i den konkrete sag autisme - ikke falder ind under
bestemmelsen om anden egentlig sundhedspleje, men derimod under momslovens
fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og
bistand.
Derved er leverancerne ikke omfattet af afgiftspligten efter
lønsumsafgiftsloven. De omhandlede ydelser bestod i undersøgelser med
henblik på vejledning til etablering af undervisning/behandling,
rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt
forskning.
I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at
en ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var
momsfritagt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2.
I
SKM2001.213.LSR
blev en virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed mv. til unge i henhold
til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, anset
berettiget til afgiftsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.
2.
I
SKM2002.43.LSR
fandt Landsskatteretten, at en efterskoles hovedydelse var
undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Efterskolen tog
sig af børn og unge med særlige vanskeligheder. Selve undervisningen til
de kommunalt anbragte elever kunne ikke karakteriseres som social
forsorg og bistand, og det socialpædagogiske element kunne ikke anses for
en særskilt ydelse i forhold til undervisningsydelsen. Vestre
Landsret har i en dom i
SKM2003.279.VLR
stadfæstet Landsskatterettens kendelse.
I
SKM2002.64.LSR
blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for
lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og
formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde
socialrådgiverfaglig bistand/vejledning til fagforeningernes medlemmer.
Retten fandt ikke, at den leverede rådgivning vedrørende spørgsmål inden
for sociallovgivningen kunne karakteriseres som social forsorg og bistand
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og foreningens
leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.
pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.
Der henvises i øvrigt til Momsvejledningens afsnit om social forsorg og
bistand, se Momsvejledningen
D.11.2 .
Plejefunktioner
Plejefunktioner på døgninstitutioner er omfattet af momslovens
bestemmelse om social forsorg og bistand og er dermed ikke omfattet af
lønsumsafgiftspligten. Derimod er rengøringen momspligtig, jf. TfS 1995,
94, som vedrørte moms på plejehjemsydelser m.v.
Arbejdsløshedskasser
Begrebet social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2,
omfatter også arbejdsløshedskassers virke i form af at sikre medlemmerne
økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Denne aktivitet er derfor
fritaget for lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 439. Varetages a-kassernes
virksomhed af en fagforening, kan den del af lønsummen, som vedrører
a-kasssen, holdes uden for afgiftspligten.
Om fagforeninger, se afsnit
B.1.2 .
B.1.1.2 Undervisning
Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheders levering af de varer og
ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3
(undervisning).
Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 blev lønsumsafgiftslovens § 1,
stk. 2, ændret, således at afgiftspligten fra 1. juli 2002 ikke omfatter
virksomheders aktiviteter vedrørende:
folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og
folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i
folkeoplysningsloven,
undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud og
undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil
modtages statslige tilskud.
I henhold til lovens § 2, stk. 3 er offentlige virksomheder undtaget
fra registreringspligten, se afsnit
B.2.6.2 .
Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af offentlige
midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a, nr. 2, se
afsnit
B.3.2 .
Lønsumsafgiftspligten omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med
gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og
institutioner mv., idet sådan kursusvirksomhed er momspligtig.
Om afgrænsning af momsfritagelsen henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.3 .
B.1.1.3 Sport
Lønsumsafgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomheder, der mod
vederlag leverer ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 5. Efter denne bestemmelse er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen
af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke
drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt
opkrævning af entré ved sportsarrangementer momsfri.
Lønsumsafgiftspligten omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor
der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Hvis der er tale om
fodboldkampe, er det en betingelse for ikke at være omfattet af
lønsumsafgiftspligten, at der deltager professionelle på begge
hold. Aktiviteterne er derimod momspligtige.
Ren amatørsport, der hovedsaglig finansieres ved medlemskontingenter,
er fritaget for lønsumsafgift, jf. § 1 stk. 2, nr. 1. Se nærmere afsnit
B.1.4.1 .
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.5 .
B.1.1.4 Kulturelle aktiviteter
Afgiftspligten påhviler virksomheder med kulturelle aktiviteter, der er
momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Dette gælder dog ikke
offentlige virksomheder, der i henhold til lovens § 2, stk. 3, er fritaget
for registreringspligt, se afsnit
B.2.6.2 .
Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af
offentlige midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a,
nr. 2, se afsnit
B.3.2 .
Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har kulturelle aktiviteter så
som biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Herved omfattes
store dele af det kulturelle område af afgiftspligten, bortset fra den
mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet. Denne del er momspligtig, og
er således ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.6 .
B.1.1.5 Udlejning, bortforpagtning og
administration af fast ejendom
Lønsumsafgiftspligten påhviler virksomheder med udlejning,
bortforpagtning og administration af fast ejendom, der er fritaget for
moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Afgiftspligten omfatter dog ikke virksomheder, der har aktiviteter
vedrørende udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4. Se afsnit
B.1.4.5 .
Det
er således kun virksomheder, der administrerer fast ejendom, der i
realiteten er lønsumsafgiftspligtige. Administration af fast ejendom
bygger på en aftale mellem udlejer og administrator om administration af
den faste ejendom. Administrators vederlag er typisk aftalt som en
procentdel af lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større
antal lejemål - som et bestemt beløb pr. lejemål. For så vidt angår den
nærmere afgrænsning af administrators opgaver henvises til
Momsvejledningen, se MV
D.11.8 .
Almene
boligorganisationer
Det fremgår af TSS-cirkulære
2005-08
om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene
boligorganisationer og deres afdelinger, at:
En boligorganisation og dens enkelte afdelinger skal hver især anses
som selvstændige juridiske personer, der er adskilte fra hinanden i
relation til såvel lønsumsafgiftsloven som momsloven.
En boligorganisation, der afsætter ydelser vedrørende administration
af fast ejendom til dens afdelinger er fritaget for moms i henhold til
momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Fritagelsesbestemmelsen i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, undtager ikke administration af
fast ejendom fra lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
En boligorganisation leverer ikke ydelser vedrørende udlejning af
fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, idet det er
dens afdelinger der udlejer fast ejendom. En boligorganisation er derfor
ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1,
stk. 2, nr. 4.
En boligorganisation er således omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, når den afsætter administrationsydelser,
der er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, til
de enkelte afdelinger og omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk.
1, når den afsætter ydelser, der ikke er fritaget for moms i henhold til
momslovens § 13, til de enkelte afdelinger.
Det følger endvidere af TSS-cirkulære
2005-08 ,
at en boligorganisations aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati,
herunder de i denne forbindelse leverede ydelser til de enkelte
afdelinger, må anses som administration af fast ejendom, der er
momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati omfatter bl.a.:
Varetagelse af det løbende samarbejde med og bistand til de valgte
afdelingsbestyrelser i boligorganisationens afdelinger.
Tilrettelæggelse af og indkaldelse til beboermøder efter aftale med
afdelingsbestyrelserne samt deltagelse i disse møder.
Generel bistand til afdelingsbestyrelserne i deres arbejde.
Forelæggelse af budgetter og regnskaber for afdelingsbestyrelser og
beboermødet.
Bistand til afdelingsbestyrelserne ved tilsyn af afdelingernes
vedligeholdelse.
Flyttesyn
En boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i
at boligorganisationen varetager det overordnede tilsyn med
flyttelejligheder og administrativ afvikling af flyttesager i øvrigt, må
ligeledes anses som administration af fast ejendom, der er momsfritaget i
henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Landsskatteretten har i
SKM2005.264.LSR
truffet afgørelse om, at de af et boligkontor udførte synsopgaver, der
vedrører udførelse af syn i forbindelse med fraflytning, herunder
bestilling og koordinering af håndværkere samt udfyldelse af synsrapport,
må anses som sekundære ydelser til boligkontorets hovedydelse, der består
i ejendomsadministration, hvorfor disse må anses som en integreret del af
den momsfrie og lønsumsafgiftspligtige hovedydelse.
Det fremgår af TSS-cirkulære
2005-22 ,
at
SKM2005.264.LSR
ændrer pkt. 11 i TSS-cirkulære
2005-08 om,
at en boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i,
at boligorganisationen forestår selve synet af lejlighederne i forbindelse
med fraflytning, herunder bestilling og koordinering af håndværkere samt
udfyldelse af synsrapport, må anses som momspligtige viceværtydelser. Den
ændrede praksis betyder, at leverancerne skal anses som administration af
fast ejendom, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1,
nr. 8, og omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1,
stk. 1.
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af administrationsydelser
fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, henvises
til Momsvejledningen
D.11.8 .
B.1.1.6 Forsikringsvirksomhed
Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med momsfrie leverancer
efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed).
Afgiftspligten omfatter dermed forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,
herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, når disse udføres af
forsikringsmæglere og -formidlere.
En forsikringsmægler er omfattet af afgiftspligten for den del af
dennes virksomhed, som er omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse,
jf. TfS 1996, 751.
Vurderings- og taksationsydelser m.v., der udføres for
forsikringsselskaber og andre, er momspligtige og derfor ikke omfattet af
lønsumsafgiftspligten.
Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1995, 868,
fastslået, at forsikringsselskabers hjemtransport af syge for egen regning
er fritaget for moms som forsikringsvirksomhed. Denne virksomhed er derfor
afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.
Se i øvrigt afsnit
B.1.4.6
om forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning.
For så vidt angår afgrænsningen af fritagelsesbestemmelsen i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 10 henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.10 .
Provision
Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler,
radio/TV-forhandler, møbelforretning m.fl. modtager for tegning af
forsikringer, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.
Virksomheden er dermed lønsumsafgiftspligtig af denne aktivitet.
B.1.1.7 Finansielle aktiviteter
Afgiftspligten omfatter virksomheder med levering af momsfrie
finansielle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Afgiftspligten
påhviler dermed virksomheder med:
Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne
udlån.
Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt
forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af
midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og
andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,
pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset
fra samlerobjekter.
Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring
og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra
varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,
herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når
besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer
eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
Forvaltning af investeringsforeninger.
For en nærmere beskrivelse af de ydelser, der henhører under punkterne
a-f henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.11 .
Låneforening
En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af
forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemmer, blev anset som
lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som
bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf, jf. TfS 1991, 200,
afgørelse om, at låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, med henvisning
til, at alle virksomheder, uanset organisationsform, inden for den
finansielle sektor er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.
Opkøb af pantebreve
Et selskab opkøbte pantebreve med henblik på at opnå fortjeneste ved
forrentning heraf. Vestre Landsret fandt, at den virksomhed, som selskabet
drev, ikke kunne anses som levering af ydelser mod vederlag. Selskabet var
derfor ikke afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven. Vestre Landsrets
dom, er offentliggjort i TfS 1999, 956.
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at dommen som er
offentliggjort i TfS 1999, 956 angiver retstilstanden på området og at TfS
1998, 245 ikke længere kan anses for at være gældende ret, jf.
SKM2001.265.TSS .
Investeringsvirksomhed
Et selskab, der drev investeringsvirksomhed med investering i aktier,
obligationer og finansielle instrumenter, ansås ikke for
lønsumsafgiftspligtig, jf
SKM2001.238.LSR .
Udviklingsselskab
Et udviklingsselskab, der investerer i porteføljevirksomheder, er ikke
omfattet af lønsumsafgiftspligten, eftersom selskabet ikke leverer ydelser
mod vederlag, jf.
SKM2001.266.TSS .
Selskabets indtægter i form af udbytte fra investeret aktie- og
anpartskapital i porteføljevirksomheder, renteindtægter fra ansvarlig
lånekapital i porteføljevirksomheder og renteindtægter fra
overskudslikviditet, som er placeret i obligationer mv., anses ikke
oppebåret som resultatet af økonomisk virksomhed med finansielle
transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Afvikling af
virksomhed
Landsskatteretten har fastslået, at virksomheder, som afvikler hidtidig
finansiel virksomhed, også er lønsumsafgiftspligtige i afviklingsperioden,
jf. TfS 1998, 717. Det er uden betydning, om virksomheden forinden har
fået inddraget licensen til at drive finansiel virksomhed, og at
virksomheden er under konkursbehandling.
Provision
Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler,
radio/TV-forhandler, møbelforretning, ejendomsmægler m.fl. modtager fra et
finansieringsselskab, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,
litra a. Virksomhederne er dermed lønsumsafgiftspligtige af
aktiviteterne.
Aftagere uden for
EU
I
SKM2004.404.LSR
leverer et pengeinstitut ubestridt finansielle
ydelser. Landsskatteretten fandt ikke det var afgørende for
lønsumsafgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at en
del af de finansielle ydelser ikke havde leveringssted i Danmark, og
at selskabet var berettiget til godtgørelse efter momslovens § 45,
stk. 4. Sagen er indbragt for Landsretten.
B.1.1.8 Lotterier og spil mv.
Afgiftspligten omfatter virksomheder, der forestår lotterier og lign.
samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende
måde, som er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.
Lotteri og
lignende
Som lotterier og lign. anses
salg af lodsedler,
tombola,
amerikansk lotteri,
bankospil,
tipning,
lotto,
skrabespil,
forskellige former for oddsspil mv.
totalisatorspil
Opremsningen er ikke udtømmende.
Spil om penge
Spil om penge omfatter kun de spil, hvor gevinsten udbetales i form af
penge, som for eksempel
roulette,
baccarat,
black jack
visse spillemaskiner.
Andre spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver, spillemærker og
lign., samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er momspligtige.
Undtagelser
Afgiftspligten omfatter ikke virksomheders omsætning på basarer,
byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme,
skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. UfR 1970.463
H.
Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1996, 516,
fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds bankospil er det
afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet bankospil må
henføres til momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 12.
Gevinstgivende
spilleautomater
Den 1. januar 2001 trådte lov om gevinstgivende spilleautomater
(spilleloven) i kraft. Loven (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli 2002)
omfatter alle gevinstgivende spilleautomater, der i dag er opstillet i
spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i
restauranter mv. Dog er spilleautomater opstillet i kasinoer ikke omfattet
af spilleloven.
De virksomheder, der ønsker at opstille gevinstgivende spilleautomater,
skal have en tilladelse fra Spillemyndigheden. Tilladelsen kan gives til
restauranter med alkoholbevilling, private spillehaller samt spillehaller
med offentlig adgang, herunder spillehaller i omrejsende tivolier,
byfester mv.
Af bemærkningerne til lovforslaget følger det, at spilleautomatmarkedet
bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det skønnes, at de fleste restauratører
ikke vil skulle betale lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000
kr. i afgiftsgrundlag. Spillevirksomheder med ansatte vil derimod typisk
skulle betale lønsumsafgift.
Automatoperatør
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2001.267.TSS
besvaret en henvendelse fra en brancheforening om den momsmæssige
behandling af det beløb, som en automatoperatør oppebærer fra en
kontantspilsautomat. Det fremgår heraf, at såfremt automatoperatøren har
tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater, er han omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, for de spilleautomater, der er omfattet
af tilladelsen.
Operatøren er således afgiftspligtig efter
lønsumsafgiftsloven. Den andel af overskuddet, som tilfalder den
virksomhed, hvor spilleautomaterne fysisk er opstillet
(restauration/spillehal), anses som betaling for ydelser (servicering af
spillerne mv.), der er en integreret del af det momsfri spil, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Restauranten/spillehallen er derfor
afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.
Når det er restaurationen/spillehallen, der har tilladelse til drift af
gevinstgivende spilleautomater, er denne omfattet af momslovens § 13, stk.
1, nr. 12 og er dermed afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.
Automatoperatøren skal derimod betale moms af det vederlag, han
modtager fra tilladelsesindehaveren for udlejning af automaterne.
De virksomheder, der som følge af den nye spillelov bliver
omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal opgøre afgiftsgrundlaget efter
lovens § 4, stk. 2, nr. 2, dvs. på grundlag af lønsummen med tillæg af 90
pct., se
C.1.2 .
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.12 .
B.1.1.9 Personbefordring
Afgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomhed med leverancer af
personbefordring, der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 15.
Afgiftspligten omfatter dermed transport af personer med alle former
for transportmidler, bortset fra turistbuskørsel, som er momspligtig.
Afgiftspligten omfatter dog ikke persontransport, når transporten sker
direkte til eller fra udlandet, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
5. Se nærmere afsnit
B.1.4.6 .
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.15 .
B.1.1.10 Rejsebureauvirksomhed og
turistkontorers informationsvirksomhed
Lønsumsafgiftspligten omfatter rejsebureauvirksomhed, turistkontorers
oplysnings- og informationsvirksomhed og lign., der er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.
Der gælder dog en undtagelse for den del, som vedrører formidling af
udlejning af fast ejendom. Se nærmere afsnit
B.1.4.5 .
Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1.
januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for
persontransport, se
SKM2006.395.SKAT ,
der er omtalt i Momsvejledningens afsnit
D.11.15
og
D.11.16 .
Gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med
formidling af rejser inden for EU vil dog stadig være momsfri efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.
Kør-selv-ferie
Et bureau, der arrangerede kør-selv-ferier mv., blev af
Landsskatteretten anset for at drive momsfritaget rejsebureauvirksomhed,
jf. TfS 2000, 155. Bureauet var dermed omfattet af
lønsumsafgiftspligten.
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.16 .
B.1.1.11 Bedemandsvirksomhed
Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med ydelser i nær
tilknytning til bisættelser, som er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.
Landsskatteretten har fastslået, at alle ydelser, som leveres af
begravelsesforretninger i forbindelse med bisættelser og begravelser, er
omfattet af afgiftspligten, jf. TfS 1998, 694.
Afgiftspligten omfatter således virksomheder, der leverer ydelser i
form af f.eks. udlejning af gravsted og kapel, erhvervelse og fornyelse af
retten til et gravsted, ligbrænding, gravning og tilkastning af grav,
nedsætning af urne, flytning af kister og urner, ligbæring,
ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og sang i
kapellet. Afgiftspligten omfatter endvidere ordning af papirer og
assistance i forbindelse med bisættelser.
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.17 .
B.1.1.12 Selvstændige grupper
Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har leverancer, der er
omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20
(selvstændige grupper).
Afgiftspligten påhviler således ydelser præsteret af selvstændige
grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift,
eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige. Ydelserne skal være
præsteret med henblik på, at yde gruppernes medlemmer de for udøvelsen af
deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at
det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til
medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil
kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, henvises til Momsvejledningen, se MV
D.11.20 .
B.1.2 Anden økonomisk virksomhed
Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2.
led betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed,
der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter
momsloven.
2-ledet
bestemmelse
Bestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden
økonomisk virksomhed, dels tale om en levering af ydelser mod vederlag,
som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der
ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.
Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer,
foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende
vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske,
herunder faglige, formål for medlemmerne. Det er uden betydning, om der
arbejdes med gevinst for øje.
Fonde og foreninger
Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om
foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær
tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1,
1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om
anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af
lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.
Anden økonomisk virksomhed omfatter ikke alle de foreninger mv., der er
omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Fonde og foreninger, som kun yder støtte til forskning og forsøg inden
for de sundhedsmæssige, sociale, videnskabelige og andre almennyttige
områder, er således ikke omfattet af lønsumsafgiften.
Leverer fonden mv. ydelser mod vederlag til indskyderne (medlemmerne),
skal den registreres for denne del af virksomheden.
Fagforeninger
Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag
for ydelser, jf. TfS 1998, 529 ØLD og TfS 1998, 530 ØLD. I disse to domme
fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var
partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden
økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den
del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse.
Arbejdsløshedskasser er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf.
afsnit
B.1.1.1 .
I
SKM2002.64.LSR
blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for
lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og
formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde
socialrådgiver-faglig bistand/vejledning til medlemmerne. Foreningens
leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.
pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.
Politiske foreninger
Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led omfatter
også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords
egentlige betydning.
Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten
som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som
vederlag for en ydelse. Se endvidere afsnit
B.3.2 .
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift, som anden økonomisk
virksomhed, af de aktiviteter, der er nævnt i forbundets vedtægter, jf.
TfS 1999, 662.
Vicevært
Viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds- og
andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden
økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554,
SKM2001.302.LSR
og
SKM2006.556.LSR
. Se endvidere
afsnit
B.1.4.5.1 .
Holdingselskaber
Holdingselskaber, der varetager ledelsesopgaver for og plejer
kapitalinteresser i datterselskaber med finansiel virksomhed er
lønsumsafgiftspligtige, idet sådanne selskaber driver anden økonomisk
virksomhed, jf. TfS 1995, 867. Der er ikke afgørende, om der er aftalt et
egentligt vederlag mellem selskaberne.
Uddannelsessekretariat
Et uddannelsessekretariat blev ikke anset for omfattet af
afgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer
ydelser, jf.
SKM2001.262.LSR .
Landsskatteretten fandt, at der ikke er fornødent grundlag for at antage,
at begrebet levering mod vederlag skal fortolkes forskelligt i momsloven
og lønumsafgiftsloven, når Styrelsen i TfS 1999, 275 havde fundet, at de
aktiviteter, som klageren udøvede ikke kunne karakteriseres som levering
af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og derfor faldt
udenfor momslovens anvendelsesområde.
B.1.3 Avisimport og avisproduktion
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, sidste pkt., er virksomheder,
der udgiver eller importerer aviser til videresalg tillige omfattet af
afgiftspligten.
Ved afgørelse af om en publikation skal anses for en avis i
lønsumsafgiftslovens forstand, lægges der vægt på om avisen er
momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, se MV
I.1.8 .
Ved import af aviser forstås i denne forbindelse køb af aviser i
udlandet, herunder EU-lande, Færøerne og Grønland.
Detailhandlere, som kiosker og lign., der kun sælger aviser købt af
danske bladhuse eller danske underleverandører, er ikke omfattet af
afgiftspligten.
B.1.4 Undtagelser fra afgiftspligten
Efter
lønsumsafgiftslovens
§ 1, stk. 2, omfatter afgiftspligten ikke virksomheder, der udøver
aktiviteter vedrørende:
folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og
folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i
folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud, jf. § 1, stk.
2, nr. 2.
undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil
modtages statslige tilskud, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.
udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. § 1, stk. 2, nr.
4.
persontransport, når transporten sker direkte til eller fra
udlandet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5.
Før 1. juli 2002
Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 392 af 6. juni 2002, der trådte i
kraft den 1. juli 2002. Før denne dato omfattede afgiftspligten ikke
virksomheder, der udøvede aktiviteter vedrørende:
amatørsport
udlejning og bortforpagtning af fast ejendom
persontransport, når transporten sker direkte til eller fra
udlandet.
B.1.4.1 Amatørsport - § 1, stk. 2, nr.
1
Undtagelsen for amatørsport omfatter alene den rene amatøridræt, som
hovedsagelig finansieres ved medlemskontingenter, og som er fritaget for
moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Det er ikke nødvendigt,
at sporten er organiseret under et forbund, men der lægges vægt på, om
aktiviteten vil kunne optages i et forbund.
Momsnævnet har fastslået, at en idrætsunions aktiviteter i form af
rådgivning, vejledning, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, koordinering
og varetagelse af medlemsforeningernes interesser, kan anses som en
integreret del af amatørsportbegrebet, jf. TfS 1994, 479.
Amatørsportbegrebet dækker dermed over alle aktiviteter, der har nær
tilknytning til amatørsport, uanset om aktiviteterne finder sted i de
enkelte klubber eller i specialforbundene.
Amatørsport er en del af den frie folkeoplysende virksomhed, og
var også i den gældende lovgivning før 1. juli 2002 undtaget fra
afgiftspligten. Den del af aktiviteterne, som efter ovenstående
praksis anses for at være en integreret del af
amatørsportsbegrebet, er imidlertid ikke omfattet af
folkeoplysningsloven. Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 er
aktiviteterne blevet omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1 (amatørsport i
øvrigt).
Landsskatteretten har anset et selskab for lønsumsafgiftspligtig ved
udlejning af bowlingbaner, jf.
SKM2003.572.LSR .
Retten lagde til grund, at selskabets aktiviteter med udlejning af
bowlingbaner var fritaget for moms efter den dagældende momslovs § 13,
stk. 1, nr. 5, og derfor som udgangspunkt var lønsumsafgiftspligtig efter
hovedreglen i lønsumsafgifstlovens § 1, stk. 1. For så vidt angår
undtagelsesbestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 fandt retten, at bestemmelsen
alene vedrører ren amatøridræt, som hovedsagligt finansieres ved
medlemskontingenter og således må fortolkes indskrænkende.
Undtagelsesbestemmelsen kan derfor kun omfatte sportsklubber, -foreninger
og lignende, hvis aktiviteter alene har dyrkelse af amatøridræt til
formål, og hvis indtægter fuldt ud anvendes til aktiviteter med
amatørsport.
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift af de aktiviteter, der
er nævnt i forbundets vedtægter. De aktiviteter, som fremgår af
Jægerforbundets vedtægter, kan ikke anses for omfattet af momslovens
fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5 og dermed kan forbundets
aktiviteter heller ikke henføres til begrebet amatørsport i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, idet jagt på levende dyr ikke
anses for en sportsgren. Aktiviteterne bliver herved
lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1999,
662.
Støttekredse
Momsnævnet har fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds
bankospil, kan det ikke anses som en integreret del af amatørsport, jf.
TfS 1996, 516.
Sådanne aktiviteter er i stedet momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 12 (lotterier og spil), se afsnit
B.1.1.8 ,
og virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige.
Momsnævnet lagde vægt på, at en støttekreds afholdelse af bankospil ikke
har anden forbindelse med sportsudøvelsen end den økonomiske
støtte.
B.1.4.2 Folkeoplysende voksenundervisning mv. -
§ 1, stk. 2, nr. 1
Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter
vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed,
jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven.
Med undtagelsen i lovens § 1, stk. 2, nr. 1, fritages den frie
folkeoplysende virksomhed for at betale lønsumsafgift uanset størrelsen af
de offentlige tilskud.
B.1.4.3 Undervisning ved folkehøjskoler mv. - §
1, stk. 2, nr. 2
Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter
vedrørende undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages
statstilskud.
Der skal herefter ikke betales lønsumsafgift af skolernes undervisning
i henhold til lov om frie kostskoler, hvortil der ydes statstilskud.
B.1.4.4 Undervisning i børnehaveklasse og 1.-10.
klasse - § 1, stk. 2, nr. 3
Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter
vedrørende undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil
modtages statslige tilskud.
Skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til
folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil i henhold til
lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler, ligestilles herefter
med offentlige skoler på dette område.
B.1.4.5 Udlejning og bortforpagtning af fast
ejendom - § 1, stk. 2, nr. 4
I momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fritages udlejning, bortforpagtning
og administration af fast ejendom fra momspligten. Med undtagelsen i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, for udlejning og bortforpagtning
af fast ejendom, er det således kun administration af fast ejendom, der er
lønsumsafgiftspligtig. Se også afsnit
B.1.1.5 .
Formidling af udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder
feriehuse, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, jf. TfS 1996, 752 og
TfS 1998, 285.
Grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er
lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, da de fungerer som
administrationsselskaber, der afsætter ydelser mod vederlag til
medlemmerne,
jf.
SKM2006.556.LSR .
Almene
boligorganisationer
Det fremgår af TSS-cirkulære
2005-08
om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene
boligorganisationer og deres afdelinger, at en boligorganisation leverer
ikke ydelser vedrørende udlejning af fast ejendom i henhold til momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, idet det er dens afdelinger der udlejer fast
ejendom.
En boligorganisation er derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen
i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4.
B.1.4.5.1 Viceværter
Ved afgrænsning af, om en viceværtydelse knytter sig til
lønsumsafgiftsfri udlejning eller lønsumsafgiftspligtig administration af
fast ejendom, skelnes der mellem
udlejningsejendomme
andre ejendomme.
Udlejningsejendomme
Løn til viceværter (ejendomsfunktionærer) i boligselskaber,
ejendomsaktieselskaber og hos andre udlejere kan holdes uden for
afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses som en integreret del af den
fritagne udlejning af den faste ejendom.
For boligselskaber, som normalt er opdelt i et antal afdelinger, der
hver ejer en eller flere ejendomme, er selve administrationen ofte samlet
for hele selskabet. Denne administration betragtes som administration af
fast ejendom og er derfor afgiftspligtig.
I TSS-cirkulære
2005-08
om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene
boligorganisationer og deres afdelinger, har Told- og Skattestyrelsen
med virkning fra den 1. juli 2005 ændret den foreliggende praksis om,
at almene boligorganisationers levering af viceværtydelser ved viceværter
(ejendomsfunktionærer) ansat i boligorganisationen, men tilknyttet den
enkelte afdeling eller ejendom, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1,
stk. 2, nr. 4.
Praksisændringen betyder, at boligorganisationers levering af
viceværtydelser ved viceværter (ejendomsfunktionærer) ansat i
boligorganisationen, men tilknyttet den enkelte afdeling eller ejendom er
omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk.
1.
Andre ejendomme
Viceværtydelser, som anvendes i grundejer-, ejerlejligheds- og
andelsboligforeninger, er en del af administrationen af den faste ejendom,
hvorfor sådanne ydelser er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden
økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554,
SKM2001.302.LSR
og
SKM2006.556.LSR
, se afsnit
B.1.2 .
B.1.4.6 Persontransport direkte til eller fra
udlandet - § 1, stk. 2, nr. 5
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales lønsumsafgift
af momsfri persontransport, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.
15. Som udgangspunkt er f.eks. rutekørsel med bus, taxakørsel og
transport med tog og fly dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Efter § 1, stk. 2, nr. 5, er den del af persontransporten, som sker
direkte til eller fra udlandet imidlertid fritaget for
afgiftspligten. Udlandet i denne sammenhæng er både EU-lande og
tredielande, herunder Færøerne og Grønland.
Som persontransport til og fra udlandet anses også
forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning, jf. TfS
1995, 868.
Persontransport til og fra udlandet omfatter også kørsel med rustvogn,
når kørslen er grænseoverskridende, jf. TfS 1988, 593.
Persontransport til og fra en boreplatform, som står uden for
12-sømilegrænsen, anses også for transport til og fra udlandet, jf.
SKM2003.201.TSS .
Fritagelsen har efter fast praksis også gjaldt for formidling af
sådanne ydelser. Rejsebureauers aktiviteter vedrørende formidling af
persontransport til og fra udlandet ansås derved for omfattet af
fritagelsen, jf. TfS 1990, 519. Det samme gjaldt rejsebureauagenter.
Imidlertil er momsfritagelsen for formidling af persontransport ophævet
fra 31. august 2005 henholdsvis 1. januar 2007. Se
SKM2006.395.SKAT ,
der er omtalt i Momsvejledningens afsnit
D.11.15
og
D.11.16 .
Dog vil gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med
formidling af rejser inden for EU dog stadig være momsfri efter momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.
Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget henvises der til afsnit
C.4.1.2 .
B.2 Registrering
B.2.1 Anmeldelse til registrering - § 2, stk.
1
Anmeldelse og nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og
afmeldelse fra registrering skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
der træffer afgørelse om registreringen. Visse anmeldelser, som kræver
egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, kan udtages til
sagsbehandling hos told- og skatteforvaltningen, der herefter træffer
afgørelse om registreringen. Bliver told- og
skatteforvaltningen i øvrigt i forbindelse med kontrol-, lignings- og
inddrivelsesarbejdet bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af,
ændringer i eller afmeldelse af en virksomhedsforhold, træffes afgørelse
ligeledes af told- og skatteforvaltningen.
Klager over afgørelse om registrering behandles
af Landsskatteretten, jf. § 11 i Skatteforvaltningsloven,
lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. aug. 2005.
Afgørelserne registreres i SKAT´s Erhvervssystem, jf. § 6 i
bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det
er åbenbart, at afgiftsgrundlaget vil overstige registreringsgrænsen på
80.000 kr. årligt.
Vedrørende sikkerhedsstillelse ved registrering henvises til afsnit
F.10 .
Interessentskaber
Interessentskaber betragtes i relation til lønsumsafgiftsloven som én
virksomhed. Det samme gælder også lægehuse, hvor virksomheden drives som
et.
Selskab under stiftelse
Såfremt et aktieselskab under stiftelse eller anpartsselskab under
stiftelse anmeldes til registrering, skal der gives personlige oplysninger
om stifterne, som alle skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de
hæfter solidarisk for afgiften, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Anmeldelsesblanket
Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i
praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig
anmeldelsesblanket. Virksomheden skal give forskellige former for
oplysninger om ejerforhold, aktiviteter, virksomhedens startdato, ansatte
og lign. Anmeldelse og andre dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form
efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nærmere retningslinier. På
http://www.webreg.dk/ findes de
blanketter, som virksomhederne skal bruge. Anmeldelse af ny virksomhed
skal sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 600, 0900
København C. Oplysning om ændringer eller ophør sendes til Selskabs- og
Erhvervsstyrelsen, Postboks 610, 0900 København C.
B.2.2 Registreringsbevis - § 3, stk.
1
Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor
virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført. Hvis virksomheden i forvejen er
registreret for moms, A-skat eller lignende får virksomheden ikke et nyt
CVR-nr./SE-nr.
B.2.3 Registreringsfrist - § 3, stk.
2
Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden
påbegyndes.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det
er åbenbart, at afgiftsgrundlaget vil overstige registreringsgrænsen på
80.000 kr. årligt.
Ophører en virksomhed med at drive afgiftspligtig virksomhed, skal der
ske afmeldelse fra registrering for lønsumsafgift.
Ændringer i en virksomheds registreringsforhold (f.eks. ejerforhold,
beliggenhed, ansvarlig ledelse eller ophør) skal senest 8 dage efter
ændring meddeles til Selsskabs- og Erhvervsstyrelsen, jf.
B.2.1 .
B.2.4 Udenlandske virksomheder - § 3, stk.
3
Udenlandske virksomheder, der har afgiftspligtige aktiviteter i
Danmark, skal på lige fod med danske virksomheder anmeldes til
registrering. Det er uden betydning, om virksomheden er regnskabspligtig
og skattepligtig i Danmark.
Har den afgiftspligtige virksomhed ikke filial eller lignende her i
landet, skal den registreres ved en herværende repræsentant.
Repræsentanten kan være en person, der er bosiddende her i landet.
Personen skal ikke nødvendigvis være dansk statsborger, men skal være
myndig.
Den pågældende repræsentant hæfter solidarisk for afgiften sammen med
den udenlandske virksomhed, jf. lønsumsafgiftslovens § 12.
Repræsentanten kan også være en virksomhed, der har forretningssted her
i landet. Som eksempel på et forretningssted kan nævnes en filial, et
kontor, en fabrik, en butik eller et værksted.
Repræsentations-kontorer
Udenlandske bankers repræsentationskontorer i Danmark, som rådgiver om
låneoptagelse og anbringelse, og som formidler kontakt til det udenlandske
hovedkontor, skal registreres.
Begrundelsen herfor er, at repræsentationskontorernes virksomhed er en
integreret del af de momsfrie finansielle aktiviteter, selv om de
egentlige bank- og finansieringsforretninger sker uden for Danmark. Det er
aktiviteterne her i landet, der er afgørende for registreringspligten.
Dette er også fastslået af Landsskatteretten i
SKM2003.238.LSR ,
hvor retten endvidere bemærker, at det ikke er afgørende for
afgiftspligten, om leveringsstedet for ydelserne efter momslovens regler
er Danmark.
B.2.5 Del- og fællesregistrering - § 3, stk.
4
Efter denne bestemmelse kan ministeren fastsætte nærmere regler om
fællesregistrering af flere virksomheder og om delregistrering af
virksomheder, der har samme ejer. Denne bemyndigelse er udnyttet i
lønsumsafgiftsbekendtgørelsens
kapitel 2 (bekendtgørelse nr. 980 af 18.
okt. 2005).
B.2.5.1 Delregistrering
Virksomheder, der har samme ejer (dvs. virksomheder, der drives af den
samme fysiske eller juridiske person), registreres som udgangspunkt under
ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det betyder, at ejeren skal afregne
lønsumsafgiften samlet for alle sine virksomheder.
Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig
(delregistreret), såfremt der føres særskilt regnskab for hver enkelt
virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som
selvstændig.
Anmodning om delregistrering skal fremsættes over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf.
B.2.1 .
Når told- og skatteforvaltningen vurderer, om en ansøgning om
delregistrering kan imødekommes, lægges der vægt på, om:
virksomheden udadtil tilkendegiver sig som en selvstændig
virksomhed.
virksomheden fører selvstændigt regnskab.
virksomheden også sælger/køber ydelser til/fra andre virksomheder.
der sker fakturering og betaling til/fra den registrerede
virksomhed.
B.2.5.2 Fællesregistrering
Fællesregistrering betyder, at selvstændige erhvervsvirksomheder, der
ikke har samme ejer, registreres under ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.
2.
Virksomheder, der er registreret under ét, betragtes som én virksomhed,
og de fællesregistrerede virksomheder hæfter solidarisk for betalingen af
lønsumsafgiften, jf. lovens § 12.
Styrelsen har i
SKM2002.33.TSS
svaret, at virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47,
stk. 4, 2. pkt, og som udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, skal
registreres under et, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1.
pkt.
Virksomheder, der er registreret under et, betragtes som en virksomhed,
jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette er også
fastslået af Landsskatteretten i
SKM2001.212.LSR .
Reglerne om fællesregistrering kan opdeles i en skal-regel og en
kan-regel:
Skal-regel
Virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4,
2. pkt. og som har aktiviteter, der er afgiftspligtige efter
lønsumsafgiftsloven, skal også efter lønsumsafgiftsloven
registreres under ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Der er ikke
mulighed for at fravælge fællesregistreringen. Momslovens § 47, stk. 4, 2.
pkt. giver mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan tillade,
at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres
under et med personer med ikke registreringspligtige aktiviteter og
personer uden økonomiske aktiviteter. Der er i momsloven opstillet nærmere
betingelser for denne fællesregistrering. Disse gennemgås nøjere i
Momsvejledningen, se nærmere MV
M.1.5 .
Kan-regel
Virksomheder, der alene udøver aktiviteter, som er pligtige efter
lønsumsafgiftsloven, og som ikke har samme ejer, kan efter
anmodning registreres under ét.
Anmodningen skal fremsættes over for Selskabs- og
Erhvervsstyrelsen, jf.
B.2.1 .
B.2.6 Fritagelse for registrering
B.2.6.1 Registreringsgrænse på 80.000 kr. - § 2,
stk. 2
Virksomheder, hvor afgiftsgrundlaget efter lovens § 4 ikke overstiger
80.000 kr. årligt, det vil sige over en 12-måneders periode, skal ikke
registreres efter lønsumsafgiftsloven. Disse virksomheder er dermed
fritaget for at betale lønsumsafgift.
Afgiftsgrundlagets opgørelse gennemgås nærmere i afsnit
C ,
men det kan her kort nævnes, at afgiftsgrundlaget kan være
virksomhedens lønsum + 90 pct. (af lønsummen).
virksomhedens lønsum +/- over- eller underskud.
værdien af virksomhedens avissalg.
De 80.000 kr. er alene en bagatelgrænse for registrering. Der er
således ikke tale om et bundfradrag for registrerede
virksomheder.
Virksomheden, der har en begrundet forventning om, at afgiftsgrundlaget
det kommende år ikke vil overstige 80.000 kr., kan lade sig afmelde fra
registrering. Stiger afgiftsgrundlaget efterfølgende igen, skal
virksomheden dog igen anmelde sig til registrering. Det er således i
princippet muligt at til- og afmelde virksomheden hvert år - afhængig af
det forventede afgiftsgrundlag.
Virksomheder, der er registreret, skal betale lønsumsafgift, uanset
afgiftsgrundlaget i et enkelt år ikke overstiger 80.000 kr.
Det bemærkes, at bagatelgrænsen på de 80.000 kr. svarer til en årlig
lønudgift på 42.106 kr. for virksomheder der opgør afgiftsgrundlaget
som virksomhedens lønsum + 90 pct. (metode 1 eller
2).
B.2.6.2 Offentlige virksomheder - § 2, stk.
3
Efter denne bestemmelse er alle offentlige virksomheder undtaget fra
registreringspligten. Den offentlige sektor er hermed fritaget for at
betale lønsumsafgift.
Som offentlige virksomheder anses statslige, amtskommunale,
fælleskommunale og kommunale institutioner.
En lignende fritagelsesbestemmelse findes i lovens § 2a, nr. 2 for
virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler. Se afsnit
B.3.2 .
B.2.6.3 Virksomheder uden ansatte - § 2, stk.
4
En række virksomheder, som ikke beskæftiger lønnet arbejdskraft, er
fritaget for registrering og dermed for at betale lønsumsafgift.
Fritagelsen gælder alene de virksomheder, som udelukkende skal beregne
lønsumsafgiften på grundlag af virksomhedens lønsum, jf. § 4 stk. 2.
Omkring begrebet lønsum henvises til
afsnit D .
Bestemmelsen er en naturlig konsekvens af, at virksomheder uden
ansatte, som skal beregne lønsumsafgift udelukkende på grundlag af
lønsummen, vil have et afgiftsgrundlag på 0 kr. En registrering ville
dermed bevirke, at disse virksomheder altid ville indsende
nul-angivelser.
Bestemmelsen gælder derimod ikke for de virksomheder, som skal opgøre
afgiften på et andet grundlag, dvs. efter lovens § 4, stk. 1 (lønsum +/-
over-/underskud) eller stk. 5 (værdien af virksomhedens salg af
aviser).
Disse virksomheder skal altid registreres, hvis afgiftsgrundlaget efter
§ 4 overstiger bagatelgrænsen på 80.000 kr., uanset der ikke er
beskæftiget lønnet arbejdskraft i virksomheden.
B.3 Afgiftsfritagelser - § 2a
Efter denne bestemmelse kan skatteministeren bestemme, at følgende
virksomheder, der er omfattet af registreringspligten, kan fritages for at
betale afgift:
religiøse samfund, jf. § 2a, nr. 1.
virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, jf.
§ 2a, nr. 2.
Bemyndigelsen er udnyttet i § 1 i
lønsumsafgiftsbekendtgørelsen.
B.3.1 Religiøse samfund - § 2a, nr. 1
Omfanget af afgiftsfritagelsen for religiøse samfund er fastlagt i
bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Afgiftsfritagelsen gælder trossamfund, som er anerkendt i henhold til
kongelig resolution.
Fritagelsen gælder desuden trossamfund, som Kirkeministeriet har
meddelt vielsesbemyndigelse.
Endelig gælder fritagelsen også folke- og frikirkelige organisationer
og missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private og selvejende
kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker.
Afgiftsfritagelsen gælder kun for de aktiviteter, der vedrører den
religiøse interessevaretagelse. Et anerkendt trossamfund vil således ikke
kunne fritages for at betale lønsumsafgift af f.eks.
rejsebureauaktiviteter.
B.3.2 Virksomheder, som overvejende finansieres
af offentlige midler - § 2a, nr. 2
Efter lovens § 2a, nr. 2, kan virksomheder, som overvejende finansieres
af offentlige midler fritages for lønsumsafgift.
I bekendtgørelsens § 1, stk. 2, er det fastlagt, at bestemmelsen finder
anvendelse på institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige
tilskud med mindst 50 pct. Fritagelsen gælder dog kun så længe betingelsen
er opfyldt.
Sektorisk
opdeling
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan institutioner, der har
forskellige aktiviteter, og hvor der alene ydes offentlige tilskud til en
eller flere af disse aktiviteter, vælge at opgøre tilskudsprocenten for
den eller de tilskudsberettigede aktiviteter.
Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 1999.
Fritagelsen for at betale afgift omfatter kun de aktiviteter, hvis
driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med minimum 50%.
Det er en betingelse, at institutionen fører et særskilt regnskab for
de tilskudsberettigede aktiviteter, der kan danne grundlag for opgørelsen
af tilskudsprocenten og kontrollen hermed.
Endvidere skal institutioner, der ønsker at benytte sig af adgangen til
at opgøre tilskudsprocenten alene for de tilskudsberretigede aktiviteter,
give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom senest i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår. Er meddelsen ikke
givet senest i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for det
pågældende regnskabsår, er institutionen ikke berettiget til at opgøre
tilskudsprocenten alene for den eller de pågældende aktiviteter. Det
har i den forbindelse ingen betydning, at en del af tilskuddet først
udbetales efter at den eller de pågældende aktiviteter er afsluttet,
jf.
SKM2006.360.LSR .
For de ikke tilskudsberettigede aktiviteter skal der svares afgift
efter retningslinjerne i § 4, se
afsnit C .
Ved afgørelse af, om en virksomhed overvejende finansieres af
offentlige midler, ses på alle tilskud og lign., som virksomheden modtager
fra det offentlige. I konkrete sager skal det derfor afgøres, om de
eksisterende indtægter kan betragtes som tilskud fra det offentlige. Der
skal således tages stilling til, om den konkrete betaling fra det
offentlige ydes med henblik på en modydelse. Såfremt der er ydet en
modydelse, foreligger der ikke et tilskud som nævnt i bekendtgørelsens §
1, stk. 2.
Som offentlige tilskud anses tilskud fra FN, EU, stat, amt og
kommune.
Modydelse
Beløb betragtes kun som tilskud, hvis de gives uden at være
betaling for en konkret modydelse. Af denne grund er beløb, som
institutioner opkræver for afholdelse af kurser, lejrskoleophold og lign.,
ikke offentlige tilskud.
En højskole modtog fra kommuner fakturerede beløb vedrørende ophold for
konkrete elever. De betalte beløb til højskolen vedrørte konkret betaling
for ophold og undervisning af en bestemt adfærdsvanskelig ung, som
kommunen havde foranlediget anbragt på højskolen.
Landsskatteretten fandt, at beløbene ikke kunne karakteriseres som
offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse,
nemlig højskolens undervisning mv. af den anbragte unge, jf.
SKM2001.45.LSR .
Landsretten har i en dom i
SKM2002.393.VLR
stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Højesteret har i en dom i
SKM2003.299.HR
stadfæstet landsrettens dom.
I
SKM2002.43.LSR
har Landsskatteretten anset beløb betalt af kommuner til en
efterskole for at være en konkret betaling for ophold og undervisning
af en bestemt elev, som kommunen har foranlediget anbragt på skolen.
Beløbene kunne ikke karakteriseres som offentlige tilskud, men blev
anset som betaling for en konkret modydelse, nemlig skolens
undervisning mv. af den anbragte unge. Vestre Landsret har i en dom i
SKM2003.279.VLR
stadfæstet Landsskatterettens kendelse.
Direkte betaling
Det er også en forudsætning for at godkende et beløb som et offentligt
tilskud, at beløbet gives direkte til institutionen.
Direkte statstilskud (både refusionstilskud og rammetilskud) til drift
af en institution - f.eks. folkehøjskoler - betragtes således som
offentlige tilskud.
Statstilskud, der gives i henhold til kapitel 3 i lov om
erhvervsskoler, skal betragtes som et offentligt tilskud i
lønsumsafgiftslovens forstand.
Statstilskuddet kan ikke anses som betaling for en konkret modydelse i
lønsumsafgiftslovens forstand, jf.
SKM2001.337.TSS .
Elevtilskud
Betaling i form af elevtilskud betragtes derimod ikke som offentlige
tilskud, idet disse tilskud ydes til eleverne og ikke til
institutionen.
Det samme er gældende ved tilskud til løn til ansatte, herunder
langtidsledige og militærnægtere. Her knytter tilskuddet sig til de
ansatte og ikke til institutionen. Ydes der derimod støtte fra en kommune
til en skole, ud fra en ikke fastsat takst, betragtes dette som et
tilskud.
Entreindtægter fra besøgende, der repræsenterer offentlige
institutioner (f.eks. folkeskoler), betragtes heller ikke som offentlige
tilskud, idet tilskuddet er givet til de besøgende og ikke til den
institution, som modtager betalingen i næste led.
Bestemmelsen finder kun anvendelse på halvoffentlige virksomheder.
Egentlige offentlige virksomheder er fritaget for lønsumsafgift efter
lovens § 2, stk. 3. Se afsnit
B.2.6.2 .
Politiske
foreninger
Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten
som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som
vederlag for en ydelse.
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001 om
økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven) modtager
politiske partier støtte fra det offentlige.
Af loven fremgår det, at partistøtten skal bruges til dækning af
administrative udgifter, hvilket betyder, at støtten efter
lønsumsafgiftsloven kan betragtes som tilskud, idet der ikke ydes en
konkret modydelse.
De politiske foreninger, hvis driftsudgifter dækkes af offentlig støtte
med mindst 50 pct, vil således være fritaget for lønsumsafgift.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af betalt lønsumafgift vedrørende overskud og løn til medarbejdere i Danmark i forbindelse med aktiviteter med leveringssted uden for Danmark Retsinformation · 30. juli 2010
- Landsskatteretskendelse af 14. maj 2003 vedr. Lønsumsafgift fransk banks repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 27. oktober 2003
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023