Spring til indhold

Retsinformation

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 B AFGIFTSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER

STV nr 20080 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lønsumsafgiftsvejledningen 2006-4

B

Afgiftspligtige virksomheder

Dette afsnit handler om de afgiftspligtige virksomheder. Afsnittet

beskriver endvidere bestemmelserne om registrering af virksomheder,

herunder en række undtagelser til registreringspligten, samt regler om

udenlandske virksomheders registreringsforhold.

B.1 Afgiftspligtige virksomheder

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales en afgift

til statskassen af de afgiftspligtige virksomheder.

Afgiftspligtig

virksomhed

Som afgiftspligtig virksomhed anses virksomheder, der mod vederlag

leverer en række varer og ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13.

Virksomheder med anden økonomisk virksomhed er også omfattet af loven i

det omfang, de mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige

efter momsloven. Som afgiftspligtige virksomheder anses tillige

virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten, jf.

lovens § 2, stk. 3.

B.1.1 Momsfrie leverancer

Det er ikke alle virksomheder, der mod vederlag leverer momsfrie varer

og ydelser efter momslovens § 13, der er lønsumsafgiftspligtige.

Afgiftspligten omfatter kun virksomheder, der mod vederlag leverer

varer og ydelser, som er fritaget efter momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedspleje),

§ 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning),

§ 13, stk. 1, nr. 5 (sport, dog ikke amatørsport),

§ 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter),

§ 13, stk. 1, nr. 8 (dog kun administration af fast ejendom),

Læs alt

§ 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed),

§ 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter),

§ 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og spil),

§ 13, stk. 1, nr. 15 (personbefordring, dog undtaget persontransport

direkte til og fra udlandet),

§ 13, stk. 1, nr. 16 (rejsebureauvirksomhed),

§ 13, stk. 1, nr. 17 (bedemandsvirksomhed) og

§ 13, stk. 1, nr. 20 (selvstændige

grupper).

Uden for lønsums-

afgiftsloven

De aktiviteter, som kan henføres til momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand),

§ 13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed),

§ 13, stk. 1, nr. 9 (salg af fast ejendom),

§ 13, stk. 1, nr. 13 (Post Danmarks omdeling af breve),

§ 13, stk. 1, nr. 14 (salg af frimærker),

§ 13, stk. 1, nr. 18 (afholdelse af velgørende arrangementer),

§ 13, stk. 1, nr. 19 (genbrugsbutikker),

§ 13, stk. 1, nr. 21 (investeringsguld) og

§ 13, stk. 1, nr. 22 (almenvelgørende foreninger)

er ikke

lønsumsafgiftspligtige, idet de falder uden for lovens anvendelsesområde.

Organisationers og foreningers aktiviteter i henhold til momslovens §

13, stk. 1, nr. 4, falder også uden for lovens anvendelsesområde, men

mange af disse foreninger m.v. bliver opfanget af lønsumsafgiftslovens

bestemmelse om anden økonomisk virksomhed, jf. afsnit

B.1.2 .

B.1.1.1 Sundhedspleje

Afgiftspligten påhviler alle virksomheder, der leverer varer og ydelser

i forbindelse med sundhedspleje, som er momsfrie efter momslovens § 13,

stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke offentlige virksomheder, der i

henhold til lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra registreringspligten.

Lønsumsafgiftspligtig sundhedspleje er hospitalsbehandling og

lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig

sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed. Som en generel

definition kan de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, karakteriseres

ved, at de leveres i nær tilknytning til behandling af personer.

Ved hospitalsbehandling forstås alle ydelser præsteret af hospitaler i

forbindelse med behandlinger.

Landsskatteretten har i

SKM2002.163.LSR

fastholdt den hidtidige praksis, hvorefter Statens Serum Instituts salg af

laboratorieundersøgelser (human diagnostik) er momsfri efter momslovens §

13, stk. 1, nr. 1. Analyseydelserne blev anset som en integreret del af

hospitals- og lægeydelser.

Lægeerklæringer, der afgives vedrørende en patient, som lægen har

undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold, er fritaget

for momspligten. Lægeerklæringer eller udtalelser afgivet af en læge eller

tandlæge, der virker som konsulent for f.eks et forsikringsselskab, er

derimod momspligtige ydelser, medmindre der rent faktisk er tale om, at

den pågældende læge m.v. deltager i eller har ansvaret for en

patientbehandling.

Det forhold, at en læge m.v. har set patienten f.eks. for at vurdere,

om forsikringsselskabet bør dække en skade, medfører ikke, at der er tale

om et læge-patientforhold, jf. TfS 2000, 361.

Lønsumsafgiftspligten påhviler tandlæger, dentallaboratorier og

praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste

tanderstatninger.

Lægeklinikker mv. skal vurderes som en helhed. Det betyder, at også den

administrative del af klinikkens virksomhed anses som omfattet af

lønsumsafgiftsloven, jf. TfS 1994, 81 og TfS 1995, 319.

Klinikfællesskaber

Mange læger, tandlæger mv. indgår i et klinikfællesskab. Aftalen om

klinikfællesskabet kan have forskellig udformning og indhold.

Som eksempel på et sådant klinikfællesskab kan nævnes et

klinikfællesskab, hvor den enkelte læge, der indgår i klinikfællesskabet,

er registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven. Der er ingen indtægter i

klinikfællesskabet, hvilket betyder, at fællesskabet konstant kører med

underskud. Klinikfællesskabet er således ikke lønsumsafgiftsregistreret,

idet afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. årligt.

Klinikfællesskabet forestår det administrative, såsom telefonpasning,

rengøring og andre fælles administrationsopgaver. Endvidere udgiftsføres

alle fællesomkostninger i klinikken, så som husleje, kontorartikler samt

aflønning af evt. fælles personale.

Omkostningsdækningen sker ved, at hver læge indskyder et beløb. I deres

egen skatteopgørelse fratrækker lægerne deres respektive indskud. De

lønudgifter, der afholdes i klinikfællesskabet, skal medgå i

afgiftsgrundlaget for den enkelte læge, med den respektive andel lægen har

dækket via sit indskud i fællesskabet.

I en anden form for klinikfællesskab er det alene klinikfællesskabet,

der er registreret, og ikke den enkelte læge. Er klinikfællesskabet et

interessentskab, har Told- og Skattestyrelsen afgjort, at

interessentskabet kan opgøre afgiftsgrundlaget efter reglerne i lovens §

4, stk. 1.

Det vil sige, at interessentskabet kan opgøre overskuddet efter

principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab ikke

efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed.

Interessentskaberne kan opgøre overskuddet uden medregning af

skattemæssige afskrivninger, dog således at der ikke ved

afgiftsgrundlagets beregning medgår afskrivninger ud over de skattemæssige

maksimale afskrivninger, jf. TfS 1992, 480.

Anden egentlig

sundhedspleje

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 omfatter også anden egentlig

sundhedspleje. Dette begreb dækker over kiropraktorer, fysioterapeuter,

psykologer og under visse forudsætninger også alternative behandlere. Se

Momsvejledningen, afsnit

D.11.1

for en nærmere afgrænsning af anden egentlig sundhedspleje.

Børnepsykologisk

bistand

Momsnævnet har i 1989 truffet afgørelse om, at børnepsykologisk bistand

er momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje, hvilket betyder, at

børnepsykologisk bistand er lønsumsafgiftspligtig.

Zoneterapeut

Zoneterapeutisk behandling, som udføres af zoneterapeuter, der opfylder

bestemte uddannelseskriterier, anses med virkning fra 1. juli 1999 som

momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. De pågældende zoneterapeuter

er fra samme tidspunkt omfattet af afgiftspligten efter

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 477.

Alternative

behandlinger

Behandlinger, som udføres af alternative behandlere, der opfylder

bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje, det

vil sige behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og

dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS

1999, 736.

Heilpraktikere

Behandlinger, som udføres af heilpraktikere, der opfylder bestemte

uddannelseskrav, kan anses som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr.

1 og virksomheden er dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens

§ 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 833.

Psykoterapeut

Behandlinger inden for det psykoterapeutiske område, som udføres af

alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses

som anden egentlig sundhedspleje. Det vil sige, at behandlingen er

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af

lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1 , jf. TfS 1999, 889.

Plejeydelser

Der er truffet afgørelse om, at plejeydelser, der leveres af

sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem, er momsfritaget efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelserne udføres af autoriserede

medicinalpersoner, især sygeplejersker. Arbejdsområderne omfatter

lægeordinerede sygeplejeopgaver og almindelig sygepleje. Der kan enten

være tale om, at en kommune bevilliger ydelserne til aflastning i private

hjem, eller at den private borger selv betaler for ydelserne, jf. TfS

2000, 258. Ydelserne er dermed omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk.

1.

Behandlingshjem

De behandliger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses

som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det

sundhedsmæssige område, og er derfor momsfri efter momslovens § 13, stk.

1, nr. 1.

Landsskatteretten har i en række kendelser afgjort, at en række

institutioner der behandler nakotika-, alkohol-, og

medicinmisbrug er momsfritaget social forsorg og bistand efter momslovnes

§ 13, stk. 1, nr. 2. Se nærmere herom i Momsvejledningens afsnit om

social forsorg og bistand,

D.11.2 .

Social forsorg og bistand

Social forsorg og bistand, som er fritaget efter momslovens § 13, stk.

1, nr. 2, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. I praksis sondres

mellem social forsorg og bistand på den ene side og sundhedspleje på den

anden side.

Momsnævnet har i en afgørelse, offentliggjort i TfS 1996, 230,

fastslået, at levering af ydelser i tilknytning til behandling af en

psykisk lidelse - i den konkrete sag autisme - ikke falder ind under

bestemmelsen om anden egentlig sundhedspleje, men derimod under momslovens

fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og

bistand.

Derved er leverancerne ikke omfattet af afgiftspligten efter

lønsumsafgiftsloven. De omhandlede ydelser bestod i undersøgelser med

henblik på vejledning til etablering af undervisning/behandling,

rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt

forskning.

I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at

en ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var

momsfritagt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2.

I

SKM2001.213.LSR

blev en virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed mv. til unge i henhold

til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, anset

berettiget til afgiftsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.

2.

I

SKM2002.43.LSR

fandt Landsskatteretten, at en efterskoles hovedydelse var

undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Efterskolen tog

sig af børn og unge med særlige vanskeligheder. Selve undervisningen til

de kommunalt anbragte elever kunne ikke karakteriseres som social

forsorg og bistand, og det socialpædagogiske element kunne ikke anses for

en særskilt ydelse i forhold til undervisningsydelsen. Vestre

Landsret har i en dom i

SKM2003.279.VLR

stadfæstet Landsskatterettens kendelse.

I

SKM2002.64.LSR

blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for

lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og

formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde

socialrådgiverfaglig bistand/vejledning til fagforeningernes medlemmer.

Retten fandt ikke, at den leverede rådgivning vedrørende spørgsmål inden

for sociallovgivningen kunne karakteriseres som social forsorg og bistand

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og foreningens

leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.

pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

Der henvises i øvrigt til Momsvejledningens afsnit om social forsorg og

bistand, se Momsvejledningen

D.11.2 .

Plejefunktioner

Plejefunktioner på døgninstitutioner er omfattet af momslovens

bestemmelse om social forsorg og bistand og er dermed ikke omfattet af

lønsumsafgiftspligten. Derimod er rengøringen momspligtig, jf. TfS 1995,

94, som vedrørte moms på plejehjemsydelser m.v.

Arbejdsløshedskasser

Begrebet social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2,

omfatter også arbejdsløshedskassers virke i form af at sikre medlemmerne

økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Denne aktivitet er derfor

fritaget for lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 439. Varetages a-kassernes

virksomhed af en fagforening, kan den del af lønsummen, som vedrører

a-kasssen, holdes uden for afgiftspligten.

Om fagforeninger, se afsnit

B.1.2 .

B.1.1.2 Undervisning

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheders levering af de varer og

ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3

(undervisning).

Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 blev lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 2, ændret, således at afgiftspligten fra 1. juli 2002 ikke omfatter

virksomheders aktiviteter vedrørende:

folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og

folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i

folkeoplysningsloven,

undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud og

undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil

modtages statslige tilskud.

I henhold til lovens § 2, stk. 3 er offentlige virksomheder undtaget

fra registreringspligten, se afsnit

B.2.6.2 .

Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af offentlige

midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a, nr. 2, se

afsnit

B.3.2 .

Lønsumsafgiftspligten omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med

gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og

institutioner mv., idet sådan kursusvirksomhed er momspligtig.

Om afgrænsning af momsfritagelsen henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.3 .

B.1.1.3 Sport

Lønsumsafgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomheder, der mod

vederlag leverer ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1,

nr. 5. Efter denne bestemmelse er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen

af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke

drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt

opkrævning af entré ved sportsarrangementer momsfri.

Lønsumsafgiftspligten omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor

der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Hvis der er tale om

fodboldkampe, er det en betingelse for ikke at være omfattet af

lønsumsafgiftspligten, at der deltager professionelle på begge

hold. Aktiviteterne er derimod momspligtige.

Ren amatørsport, der hovedsaglig finansieres ved medlemskontingenter,

er fritaget for lønsumsafgift, jf. § 1 stk. 2, nr. 1. Se nærmere afsnit

B.1.4.1 .

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.5 .

B.1.1.4 Kulturelle aktiviteter

Afgiftspligten påhviler virksomheder med kulturelle aktiviteter, der er

momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Dette gælder dog ikke

offentlige virksomheder, der i henhold til lovens § 2, stk. 3, er fritaget

for registreringspligt, se afsnit

B.2.6.2 .

Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af

offentlige midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a,

nr. 2, se afsnit

B.3.2 .

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har kulturelle aktiviteter så

som biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Herved omfattes

store dele af det kulturelle område af afgiftspligten, bortset fra den

mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet. Denne del er momspligtig, og

er således ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.6 .

B.1.1.5 Udlejning, bortforpagtning og

administration af fast ejendom

Lønsumsafgiftspligten påhviler virksomheder med udlejning,

bortforpagtning og administration af fast ejendom, der er fritaget for

moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Afgiftspligten omfatter dog ikke virksomheder, der har aktiviteter

vedrørende udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4. Se afsnit

B.1.4.5 .

Det

er således kun virksomheder, der administrerer fast ejendom, der i

realiteten er lønsumsafgiftspligtige. Administration af fast ejendom

bygger på en aftale mellem udlejer og administrator om administration af

den faste ejendom. Administrators vederlag er typisk aftalt som en

procentdel af lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større

antal lejemål - som et bestemt beløb pr. lejemål. For så vidt angår den

nærmere afgrænsning af administrators opgaver henvises til

Momsvejledningen, se MV

D.11.8 .

Almene

boligorganisationer

Det fremgår af TSS-cirkulære

2005-08

om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene

boligorganisationer og deres afdelinger, at:

En boligorganisation og dens enkelte afdelinger skal hver især anses

som selvstændige juridiske personer, der er adskilte fra hinanden i

relation til såvel lønsumsafgiftsloven som momsloven.

En boligorganisation, der afsætter ydelser vedrørende administration

af fast ejendom til dens afdelinger er fritaget for moms i henhold til

momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Fritagelsesbestemmelsen i

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, undtager ikke administration af

fast ejendom fra lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

En boligorganisation leverer ikke ydelser vedrørende udlejning af

fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, idet det er

dens afdelinger der udlejer fast ejendom. En boligorganisation er derfor

ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 4.

En boligorganisation er således omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, når den afsætter administrationsydelser,

der er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, til

de enkelte afdelinger og omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk.

1, når den afsætter ydelser, der ikke er fritaget for moms i henhold til

momslovens § 13, til de enkelte afdelinger.

Det følger endvidere af TSS-cirkulære

2005-08 ,

at en boligorganisations aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati,

herunder de i denne forbindelse leverede ydelser til de enkelte

afdelinger, må anses som administration af fast ejendom, der er

momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati omfatter bl.a.:

Varetagelse af det løbende samarbejde med og bistand til de valgte

afdelingsbestyrelser i boligorganisationens afdelinger.

Tilrettelæggelse af og indkaldelse til beboermøder efter aftale med

afdelingsbestyrelserne samt deltagelse i disse møder.

Generel bistand til afdelingsbestyrelserne i deres arbejde.

Forelæggelse af budgetter og regnskaber for afdelingsbestyrelser og

beboermødet.

Bistand til afdelingsbestyrelserne ved tilsyn af afdelingernes

vedligeholdelse.

Flyttesyn

En boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i

at boligorganisationen varetager det overordnede tilsyn med

flyttelejligheder og administrativ afvikling af flyttesager i øvrigt, må

ligeledes anses som administration af fast ejendom, der er momsfritaget i

henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten har i

SKM2005.264.LSR

truffet afgørelse om, at de af et boligkontor udførte synsopgaver, der

vedrører udførelse af syn i forbindelse med fraflytning, herunder

bestilling og koordinering af håndværkere samt udfyldelse af synsrapport,

må anses som sekundære ydelser til boligkontorets hovedydelse, der består

i ejendomsadministration, hvorfor disse må anses som en integreret del af

den momsfrie og lønsumsafgiftspligtige hovedydelse.

Det fremgår af TSS-cirkulære

2005-22 ,

at

SKM2005.264.LSR

ændrer pkt. 11 i TSS-cirkulære

2005-08 om,

at en boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i,

at boligorganisationen forestår selve synet af lejlighederne i forbindelse

med fraflytning, herunder bestilling og koordinering af håndværkere samt

udfyldelse af synsrapport, må anses som momspligtige viceværtydelser. Den

ændrede praksis betyder, at leverancerne skal anses som administration af

fast ejendom, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1,

nr. 8, og omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 1.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af administrationsydelser

fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, henvises

til Momsvejledningen

D.11.8 .

B.1.1.6 Forsikringsvirksomhed

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med momsfrie leverancer

efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed).

Afgiftspligten omfatter dermed forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,

herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, når disse udføres af

forsikringsmæglere og -formidlere.

En forsikringsmægler er omfattet af afgiftspligten for den del af

dennes virksomhed, som er omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse,

jf. TfS 1996, 751.

Vurderings- og taksationsydelser m.v., der udføres for

forsikringsselskaber og andre, er momspligtige og derfor ikke omfattet af

lønsumsafgiftspligten.

Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1995, 868,

fastslået, at forsikringsselskabers hjemtransport af syge for egen regning

er fritaget for moms som forsikringsvirksomhed. Denne virksomhed er derfor

afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Se i øvrigt afsnit

B.1.4.6

om forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning.

For så vidt angår afgrænsningen af fritagelsesbestemmelsen i momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 10 henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.10 .

Provision

Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler,

radio/TV-forhandler, møbelforretning m.fl. modtager for tegning af

forsikringer, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Virksomheden er dermed lønsumsafgiftspligtig af denne aktivitet.

B.1.1.7 Finansielle aktiviteter

Afgiftspligten omfatter virksomheder med levering af momsfrie

finansielle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Afgiftspligten

påhviler dermed virksomheder med:

Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne

udlån.

Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt

forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af

midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og

andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,

pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset

fra samlerobjekter.

Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring

og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra

varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når

besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer

eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Forvaltning af investeringsforeninger.

For en nærmere beskrivelse af de ydelser, der henhører under punkterne

a-f henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.11 .

Låneforening

En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af

forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemmer, blev anset som

lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som

bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf, jf. TfS 1991, 200,

afgørelse om, at låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, med henvisning

til, at alle virksomheder, uanset organisationsform, inden for den

finansielle sektor er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.

Opkøb af pantebreve

Et selskab opkøbte pantebreve med henblik på at opnå fortjeneste ved

forrentning heraf. Vestre Landsret fandt, at den virksomhed, som selskabet

drev, ikke kunne anses som levering af ydelser mod vederlag. Selskabet var

derfor ikke afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven. Vestre Landsrets

dom, er offentliggjort i TfS 1999, 956.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at dommen som er

offentliggjort i TfS 1999, 956 angiver retstilstanden på området og at TfS

1998, 245 ikke længere kan anses for at være gældende ret, jf.

SKM2001.265.TSS .

Investeringsvirksomhed

Et selskab, der drev investeringsvirksomhed med investering i aktier,

obligationer og finansielle instrumenter, ansås ikke for

lønsumsafgiftspligtig, jf

SKM2001.238.LSR .

Udviklingsselskab

Et udviklingsselskab, der investerer i porteføljevirksomheder, er ikke

omfattet af lønsumsafgiftspligten, eftersom selskabet ikke leverer ydelser

mod vederlag, jf.

SKM2001.266.TSS .

Selskabets indtægter i form af udbytte fra investeret aktie- og

anpartskapital i porteføljevirksomheder, renteindtægter fra ansvarlig

lånekapital i porteføljevirksomheder og renteindtægter fra

overskudslikviditet, som er placeret i obligationer mv., anses ikke

oppebåret som resultatet af økonomisk virksomhed med finansielle

transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Afvikling af

virksomhed

Landsskatteretten har fastslået, at virksomheder, som afvikler hidtidig

finansiel virksomhed, også er lønsumsafgiftspligtige i afviklingsperioden,

jf. TfS 1998, 717. Det er uden betydning, om virksomheden forinden har

fået inddraget licensen til at drive finansiel virksomhed, og at

virksomheden er under konkursbehandling.

Provision

Den formidlings-/stiftelsesprovision, som en bilforhandler,

radio/TV-forhandler, møbelforretning, ejendomsmægler m.fl. modtager fra et

finansieringsselskab, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,

litra a. Virksomhederne er dermed lønsumsafgiftspligtige af

aktiviteterne.

Aftagere uden for

EU

I

SKM2004.404.LSR

leverer et pengeinstitut ubestridt finansielle

ydelser. Landsskatteretten fandt ikke det var afgørende for

lønsumsafgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at en

del af de finansielle ydelser ikke havde leveringssted i Danmark, og

at selskabet var berettiget til godtgørelse efter momslovens § 45,

stk. 4. Sagen er indbragt for Landsretten.

B.1.1.8 Lotterier og spil mv.

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der forestår lotterier og lign.

samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende

måde, som er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Lotteri og

lignende

Som lotterier og lign. anses

salg af lodsedler,

tombola,

amerikansk lotteri,

bankospil,

tipning,

lotto,

skrabespil,

forskellige former for oddsspil mv.

totalisatorspil

Opremsningen er ikke udtømmende.

Spil om penge

Spil om penge omfatter kun de spil, hvor gevinsten udbetales i form af

penge, som for eksempel

roulette,

baccarat,

black jack

visse spillemaskiner.

Andre spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver, spillemærker og

lign., samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er momspligtige.

Undtagelser

Afgiftspligten omfatter ikke virksomheders omsætning på basarer,

byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme,

skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. UfR 1970.463

H.

Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1996, 516,

fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds bankospil er det

afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet bankospil må

henføres til momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 12.

Gevinstgivende

spilleautomater

Den 1. januar 2001 trådte lov om gevinstgivende spilleautomater

(spilleloven) i kraft. Loven (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli 2002)

omfatter alle gevinstgivende spilleautomater, der i dag er opstillet i

spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i

restauranter mv. Dog er spilleautomater opstillet i kasinoer ikke omfattet

af spilleloven.

De virksomheder, der ønsker at opstille gevinstgivende spilleautomater,

skal have en tilladelse fra Spillemyndigheden. Tilladelsen kan gives til

restauranter med alkoholbevilling, private spillehaller samt spillehaller

med offentlig adgang, herunder spillehaller i omrejsende tivolier,

byfester mv.

Af bemærkningerne til lovforslaget følger det, at spilleautomatmarkedet

bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det skønnes, at de fleste restauratører

ikke vil skulle betale lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000

kr. i afgiftsgrundlag. Spillevirksomheder med ansatte vil derimod typisk

skulle betale lønsumsafgift.

Automatoperatør

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2001.267.TSS

besvaret en henvendelse fra en brancheforening om den momsmæssige

behandling af det beløb, som en automatoperatør oppebærer fra en

kontantspilsautomat. Det fremgår heraf, at såfremt automatoperatøren har

tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater, er han omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, for de spilleautomater, der er omfattet

af tilladelsen.

Operatøren er således afgiftspligtig efter

lønsumsafgiftsloven. Den andel af overskuddet, som tilfalder den

virksomhed, hvor spilleautomaterne fysisk er opstillet

(restauration/spillehal), anses som betaling for ydelser (servicering af

spillerne mv.), der er en integreret del af det momsfri spil, jf.

momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Restauranten/spillehallen er derfor

afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Når det er restaurationen/spillehallen, der har tilladelse til drift af

gevinstgivende spilleautomater, er denne omfattet af momslovens § 13, stk.

1, nr. 12 og er dermed afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Automatoperatøren skal derimod betale moms af det vederlag, han

modtager fra tilladelsesindehaveren for udlejning af automaterne.

De virksomheder, der som følge af den nye spillelov bliver

omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal opgøre afgiftsgrundlaget efter

lovens § 4, stk. 2, nr. 2, dvs. på grundlag af lønsummen med tillæg af 90

pct., se

C.1.2 .

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.12 .

B.1.1.9 Personbefordring

Afgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomhed med leverancer af

personbefordring, der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 15.

Afgiftspligten omfatter dermed transport af personer med alle former

for transportmidler, bortset fra turistbuskørsel, som er momspligtig.

Afgiftspligten omfatter dog ikke persontransport, når transporten sker

direkte til eller fra udlandet, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.

5. Se nærmere afsnit

B.1.4.6 .

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.15 .

B.1.1.10 Rejsebureauvirksomhed og

turistkontorers informationsvirksomhed

Lønsumsafgiftspligten omfatter rejsebureauvirksomhed, turistkontorers

oplysnings- og informationsvirksomhed og lign., der er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.

Der gælder dog en undtagelse for den del, som vedrører formidling af

udlejning af fast ejendom. Se nærmere afsnit

B.1.4.5 .

Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1.

januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for

persontransport, se

SKM2006.395.SKAT ,

der er omtalt i Momsvejledningens afsnit

D.11.15

og

D.11.16 .

Gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med

formidling af rejser inden for EU vil dog stadig være momsfri efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.

Kør-selv-ferie

Et bureau, der arrangerede kør-selv-ferier mv., blev af

Landsskatteretten anset for at drive momsfritaget rejsebureauvirksomhed,

jf. TfS 2000, 155. Bureauet var dermed omfattet af

lønsumsafgiftspligten.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.16 .

B.1.1.11 Bedemandsvirksomhed

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med ydelser i nær

tilknytning til bisættelser, som er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Landsskatteretten har fastslået, at alle ydelser, som leveres af

begravelsesforretninger i forbindelse med bisættelser og begravelser, er

omfattet af afgiftspligten, jf. TfS 1998, 694.

Afgiftspligten omfatter således virksomheder, der leverer ydelser i

form af f.eks. udlejning af gravsted og kapel, erhvervelse og fornyelse af

retten til et gravsted, ligbrænding, gravning og tilkastning af grav,

nedsætning af urne, flytning af kister og urner, ligbæring,

ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og sang i

kapellet. Afgiftspligten omfatter endvidere ordning af papirer og

assistance i forbindelse med bisættelser.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.17 .

B.1.1.12 Selvstændige grupper

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har leverancer, der er

omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20

(selvstændige grupper).

Afgiftspligten påhviler således ydelser præsteret af selvstændige

grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift,

eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige. Ydelserne skal være

præsteret med henblik på, at yde gruppernes medlemmer de for udøvelsen af

deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at

det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til

medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil

kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, henvises til Momsvejledningen, se MV

D.11.20 .

B.1.2 Anden økonomisk virksomhed

Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2.

led betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed,

der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter

momsloven.

2-ledet

bestemmelse

Bestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden

økonomisk virksomhed, dels tale om en levering af ydelser mod vederlag,

som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der

ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.

Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer,

foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende

vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske,

herunder faglige, formål for medlemmerne. Det er uden betydning, om der

arbejdes med gevinst for øje.

Fonde og foreninger

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om

foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær

tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1,

1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om

anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af

lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Anden økonomisk virksomhed omfatter ikke alle de foreninger mv., der er

omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Fonde og foreninger, som kun yder støtte til forskning og forsøg inden

for de sundhedsmæssige, sociale, videnskabelige og andre almennyttige

områder, er således ikke omfattet af lønsumsafgiften.

Leverer fonden mv. ydelser mod vederlag til indskyderne (medlemmerne),

skal den registreres for denne del af virksomheden.

Fagforeninger

Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag

for ydelser, jf. TfS 1998, 529 ØLD og TfS 1998, 530 ØLD. I disse to domme

fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var

partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden

økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den

del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskasser er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf.

afsnit

B.1.1.1 .

I

SKM2002.64.LSR

blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for

lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og

formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde

socialrådgiver-faglig bistand/vejledning til medlemmerne. Foreningens

leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.

pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

Politiske foreninger

Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led omfatter

også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords

egentlige betydning.

Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten

som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som

vederlag for en ydelse. Se endvidere afsnit

B.3.2 .

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift, som anden økonomisk

virksomhed, af de aktiviteter, der er nævnt i forbundets vedtægter, jf.

TfS 1999, 662.

Vicevært

Viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds- og

andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden

økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554,

SKM2001.302.LSR

og

SKM2006.556.LSR

. Se endvidere

afsnit

B.1.4.5.1 .

Holdingselskaber

Holdingselskaber, der varetager ledelsesopgaver for og plejer

kapitalinteresser i datterselskaber med finansiel virksomhed er

lønsumsafgiftspligtige, idet sådanne selskaber driver anden økonomisk

virksomhed, jf. TfS 1995, 867. Der er ikke afgørende, om der er aftalt et

egentligt vederlag mellem selskaberne.

Uddannelsessekretariat

Et uddannelsessekretariat blev ikke anset for omfattet af

afgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer

ydelser, jf.

SKM2001.262.LSR .

Landsskatteretten fandt, at der ikke er fornødent grundlag for at antage,

at begrebet levering mod vederlag skal fortolkes forskelligt i momsloven

og lønumsafgiftsloven, når Styrelsen i TfS 1999, 275 havde fundet, at de

aktiviteter, som klageren udøvede ikke kunne karakteriseres som levering

af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og derfor faldt

udenfor momslovens anvendelsesområde.

B.1.3 Avisimport og avisproduktion

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, sidste pkt., er virksomheder,

der udgiver eller importerer aviser til videresalg tillige omfattet af

afgiftspligten.

Ved afgørelse af om en publikation skal anses for en avis i

lønsumsafgiftslovens forstand, lægges der vægt på om avisen er

momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, se MV

I.1.8 .

Ved import af aviser forstås i denne forbindelse køb af aviser i

udlandet, herunder EU-lande, Færøerne og Grønland.

Detailhandlere, som kiosker og lign., der kun sælger aviser købt af

danske bladhuse eller danske underleverandører, er ikke omfattet af

afgiftspligten.

B.1.4 Undtagelser fra afgiftspligten

Efter

lønsumsafgiftslovens

§ 1, stk. 2, omfatter afgiftspligten ikke virksomheder, der udøver

aktiviteter vedrørende:

folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og

folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i

folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.

undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud, jf. § 1, stk.

2, nr. 2.

undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil

modtages statslige tilskud, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. § 1, stk. 2, nr.

4.

persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5.

Før 1. juli 2002

Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 392 af 6. juni 2002, der trådte i

kraft den 1. juli 2002. Før denne dato omfattede afgiftspligten ikke

virksomheder, der udøvede aktiviteter vedrørende:

amatørsport

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom

persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.

B.1.4.1 Amatørsport - § 1, stk. 2, nr.

1

Undtagelsen for amatørsport omfatter alene den rene amatøridræt, som

hovedsagelig finansieres ved medlemskontingenter, og som er fritaget for

moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Det er ikke nødvendigt,

at sporten er organiseret under et forbund, men der lægges vægt på, om

aktiviteten vil kunne optages i et forbund.

Momsnævnet har fastslået, at en idrætsunions aktiviteter i form af

rådgivning, vejledning, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, koordinering

og varetagelse af medlemsforeningernes interesser, kan anses som en

integreret del af amatørsportbegrebet, jf. TfS 1994, 479.

Amatørsportbegrebet dækker dermed over alle aktiviteter, der har nær

tilknytning til amatørsport, uanset om aktiviteterne finder sted i de

enkelte klubber eller i specialforbundene.

Amatørsport er en del af den frie folkeoplysende virksomhed, og

var også i den gældende lovgivning før 1. juli 2002 undtaget fra

afgiftspligten. Den del af aktiviteterne, som efter ovenstående

praksis anses for at være en integreret del af

amatørsportsbegrebet, er imidlertid ikke omfattet af

folkeoplysningsloven. Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 er

aktiviteterne blevet omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1 (amatørsport i

øvrigt).

Landsskatteretten har anset et selskab for lønsumsafgiftspligtig ved

udlejning af bowlingbaner, jf.

SKM2003.572.LSR .

Retten lagde til grund, at selskabets aktiviteter med udlejning af

bowlingbaner var fritaget for moms efter den dagældende momslovs § 13,

stk. 1, nr. 5, og derfor som udgangspunkt var lønsumsafgiftspligtig efter

hovedreglen i lønsumsafgifstlovens § 1, stk. 1. For så vidt angår

undtagelsesbestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 fandt retten, at bestemmelsen

alene vedrører ren amatøridræt, som hovedsagligt finansieres ved

medlemskontingenter og således må fortolkes indskrænkende.

Undtagelsesbestemmelsen kan derfor kun omfatte sportsklubber, -foreninger

og lignende, hvis aktiviteter alene har dyrkelse af amatøridræt til

formål, og hvis indtægter fuldt ud anvendes til aktiviteter med

amatørsport.

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift af de aktiviteter, der

er nævnt i forbundets vedtægter. De aktiviteter, som fremgår af

Jægerforbundets vedtægter, kan ikke anses for omfattet af momslovens

fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5 og dermed kan forbundets

aktiviteter heller ikke henføres til begrebet amatørsport i

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, idet jagt på levende dyr ikke

anses for en sportsgren. Aktiviteterne bliver herved

lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1999,

662.

Støttekredse

Momsnævnet har fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds

bankospil, kan det ikke anses som en integreret del af amatørsport, jf.

TfS 1996, 516.

Sådanne aktiviteter er i stedet momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1,

nr. 12 (lotterier og spil), se afsnit

B.1.1.8 ,

og virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige.

Momsnævnet lagde vægt på, at en støttekreds afholdelse af bankospil ikke

har anden forbindelse med sportsudøvelsen end den økonomiske

støtte.

B.1.4.2 Folkeoplysende voksenundervisning mv. -

§ 1, stk. 2, nr. 1

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter

vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed,

jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven.

Med undtagelsen i lovens § 1, stk. 2, nr. 1, fritages den frie

folkeoplysende virksomhed for at betale lønsumsafgift uanset størrelsen af

de offentlige tilskud.

B.1.4.3 Undervisning ved folkehøjskoler mv. - §

1, stk. 2, nr. 2

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter

vedrørende undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages

statstilskud.

Der skal herefter ikke betales lønsumsafgift af skolernes undervisning

i henhold til lov om frie kostskoler, hvortil der ydes statstilskud.

B.1.4.4 Undervisning i børnehaveklasse og 1.-10.

klasse - § 1, stk. 2, nr. 3

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter

vedrørende undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil

modtages statslige tilskud.

Skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til

folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil i henhold til

lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler, ligestilles herefter

med offentlige skoler på dette område.

B.1.4.5 Udlejning og bortforpagtning af fast

ejendom - § 1, stk. 2, nr. 4

I momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fritages udlejning, bortforpagtning

og administration af fast ejendom fra momspligten. Med undtagelsen i

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, for udlejning og bortforpagtning

af fast ejendom, er det således kun administration af fast ejendom, der er

lønsumsafgiftspligtig. Se også afsnit

B.1.1.5 .

Formidling af udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder

feriehuse, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, jf. TfS 1996, 752 og

TfS 1998, 285.

Grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er

lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, da de fungerer som

administrationsselskaber, der afsætter ydelser mod vederlag til

medlemmerne,

jf.

SKM2006.556.LSR .

Almene

boligorganisationer

Det fremgår af TSS-cirkulære

2005-08

om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene

boligorganisationer og deres afdelinger, at en boligorganisation leverer

ikke ydelser vedrørende udlejning af fast ejendom i henhold til momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 8, idet det er dens afdelinger der udlejer fast

ejendom.

En boligorganisation er derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen

i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4.

B.1.4.5.1 Viceværter

Ved afgrænsning af, om en viceværtydelse knytter sig til

lønsumsafgiftsfri udlejning eller lønsumsafgiftspligtig administration af

fast ejendom, skelnes der mellem

udlejningsejendomme

andre ejendomme.

Udlejningsejendomme

Løn til viceværter (ejendomsfunktionærer) i boligselskaber,

ejendomsaktieselskaber og hos andre udlejere kan holdes uden for

afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses som en integreret del af den

fritagne udlejning af den faste ejendom.

For boligselskaber, som normalt er opdelt i et antal afdelinger, der

hver ejer en eller flere ejendomme, er selve administrationen ofte samlet

for hele selskabet. Denne administration betragtes som administration af

fast ejendom og er derfor afgiftspligtig.

I TSS-cirkulære

2005-08

om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene

boligorganisationer og deres afdelinger, har Told- og Skattestyrelsen

med virkning fra den 1. juli 2005 ændret den foreliggende praksis om,

at almene boligorganisationers levering af viceværtydelser ved viceværter

(ejendomsfunktionærer) ansat i boligorganisationen, men tilknyttet den

enkelte afdeling eller ejendom, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 4.

Praksisændringen betyder, at boligorganisationers levering af

viceværtydelser ved viceværter (ejendomsfunktionærer) ansat i

boligorganisationen, men tilknyttet den enkelte afdeling eller ejendom er

omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk.

1.

Andre ejendomme

Viceværtydelser, som anvendes i grundejer-, ejerlejligheds- og

andelsboligforeninger, er en del af administrationen af den faste ejendom,

hvorfor sådanne ydelser er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden

økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554,

SKM2001.302.LSR

og

SKM2006.556.LSR

, se afsnit

B.1.2 .

B.1.4.6 Persontransport direkte til eller fra

udlandet - § 1, stk. 2, nr. 5

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales lønsumsafgift

af momsfri persontransport, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.

15. Som udgangspunkt er f.eks. rutekørsel med bus, taxakørsel og

transport med tog og fly dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Efter § 1, stk. 2, nr. 5, er den del af persontransporten, som sker

direkte til eller fra udlandet imidlertid fritaget for

afgiftspligten. Udlandet i denne sammenhæng er både EU-lande og

tredielande, herunder Færøerne og Grønland.

Som persontransport til og fra udlandet anses også

forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning, jf. TfS

1995, 868.

Persontransport til og fra udlandet omfatter også kørsel med rustvogn,

når kørslen er grænseoverskridende, jf. TfS 1988, 593.

Persontransport til og fra en boreplatform, som står uden for

12-sømilegrænsen, anses også for transport til og fra udlandet, jf.

SKM2003.201.TSS .

Fritagelsen har efter fast praksis også gjaldt for formidling af

sådanne ydelser. Rejsebureauers aktiviteter vedrørende formidling af

persontransport til og fra udlandet ansås derved for omfattet af

fritagelsen, jf. TfS 1990, 519. Det samme gjaldt rejsebureauagenter.

Imidlertil er momsfritagelsen for formidling af persontransport ophævet

fra 31. august 2005 henholdsvis 1. januar 2007. Se

SKM2006.395.SKAT ,

der er omtalt i Momsvejledningens afsnit

D.11.15

og

D.11.16 .

Dog vil gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med

formidling af rejser inden for EU dog stadig være momsfri efter momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget henvises der til afsnit

C.4.1.2 .

B.2 Registrering

B.2.1 Anmeldelse til registrering - § 2, stk.

1

Anmeldelse og nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og

afmeldelse fra registrering skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

der træffer afgørelse om registreringen. Visse anmeldelser, som kræver

egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, kan udtages til

sagsbehandling hos told- og skatteforvaltningen, der herefter træffer

afgørelse om registreringen. Bliver told- og

skatteforvaltningen i øvrigt i forbindelse med kontrol-, lignings- og

inddrivelsesarbejdet bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af,

ændringer i eller afmeldelse af en virksomhedsforhold, træffes afgørelse

ligeledes af told- og skatteforvaltningen.

Klager over afgørelse om registrering behandles

af Landsskatteretten, jf. § 11 i Skatteforvaltningsloven,

lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. aug. 2005.

Afgørelserne registreres i SKAT´s Erhvervssystem, jf. § 6 i

bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det

er åbenbart, at afgiftsgrundlaget vil overstige registreringsgrænsen på

80.000 kr. årligt.

Vedrørende sikkerhedsstillelse ved registrering henvises til afsnit

F.10 .

Interessentskaber

Interessentskaber betragtes i relation til lønsumsafgiftsloven som én

virksomhed. Det samme gælder også lægehuse, hvor virksomheden drives som

et.

Selskab under stiftelse

Såfremt et aktieselskab under stiftelse eller anpartsselskab under

stiftelse anmeldes til registrering, skal der gives personlige oplysninger

om stifterne, som alle skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de

hæfter solidarisk for afgiften, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anmeldelsesblanket

Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i

praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig

anmeldelsesblanket. Virksomheden skal give forskellige former for

oplysninger om ejerforhold, aktiviteter, virksomhedens startdato, ansatte

og lign. Anmeldelse og andre dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form

efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nærmere retningslinier. På

http://www.webreg.dk/ findes de

blanketter, som virksomhederne skal bruge. Anmeldelse af ny virksomhed

skal sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 600, 0900

København C. Oplysning om ændringer eller ophør sendes til Selskabs- og

Erhvervsstyrelsen, Postboks 610, 0900 København C.

B.2.2 Registreringsbevis - § 3, stk.

1

Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor

virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført. Hvis virksomheden i forvejen er

registreret for moms, A-skat eller lignende får virksomheden ikke et nyt

CVR-nr./SE-nr.

B.2.3 Registreringsfrist - § 3, stk.

2

Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden

påbegyndes.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det

er åbenbart, at afgiftsgrundlaget vil overstige registreringsgrænsen på

80.000 kr. årligt.

Ophører en virksomhed med at drive afgiftspligtig virksomhed, skal der

ske afmeldelse fra registrering for lønsumsafgift.

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold (f.eks. ejerforhold,

beliggenhed, ansvarlig ledelse eller ophør) skal senest 8 dage efter

ændring meddeles til Selsskabs- og Erhvervsstyrelsen, jf.

B.2.1 .

B.2.4 Udenlandske virksomheder - § 3, stk.

3

Udenlandske virksomheder, der har afgiftspligtige aktiviteter i

Danmark, skal på lige fod med danske virksomheder anmeldes til

registrering. Det er uden betydning, om virksomheden er regnskabspligtig

og skattepligtig i Danmark.

Har den afgiftspligtige virksomhed ikke filial eller lignende her i

landet, skal den registreres ved en herværende repræsentant.

Repræsentanten kan være en person, der er bosiddende her i landet.

Personen skal ikke nødvendigvis være dansk statsborger, men skal være

myndig.

Den pågældende repræsentant hæfter solidarisk for afgiften sammen med

den udenlandske virksomhed, jf. lønsumsafgiftslovens § 12.

Repræsentanten kan også være en virksomhed, der har forretningssted her

i landet. Som eksempel på et forretningssted kan nævnes en filial, et

kontor, en fabrik, en butik eller et værksted.

Repræsentations-kontorer

Udenlandske bankers repræsentationskontorer i Danmark, som rådgiver om

låneoptagelse og anbringelse, og som formidler kontakt til det udenlandske

hovedkontor, skal registreres.

Begrundelsen herfor er, at repræsentationskontorernes virksomhed er en

integreret del af de momsfrie finansielle aktiviteter, selv om de

egentlige bank- og finansieringsforretninger sker uden for Danmark. Det er

aktiviteterne her i landet, der er afgørende for registreringspligten.

Dette er også fastslået af Landsskatteretten i

SKM2003.238.LSR ,

hvor retten endvidere bemærker, at det ikke er afgørende for

afgiftspligten, om leveringsstedet for ydelserne efter momslovens regler

er Danmark.

B.2.5 Del- og fællesregistrering - § 3, stk.

4

Efter denne bestemmelse kan ministeren fastsætte nærmere regler om

fællesregistrering af flere virksomheder og om delregistrering af

virksomheder, der har samme ejer. Denne bemyndigelse er udnyttet i

lønsumsafgiftsbekendtgørelsens

kapitel 2 (bekendtgørelse nr. 980 af 18.

okt. 2005).

B.2.5.1 Delregistrering

Virksomheder, der har samme ejer (dvs. virksomheder, der drives af den

samme fysiske eller juridiske person), registreres som udgangspunkt under

ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det betyder, at ejeren skal afregne

lønsumsafgiften samlet for alle sine virksomheder.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig

(delregistreret), såfremt der føres særskilt regnskab for hver enkelt

virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som

selvstændig.

Anmodning om delregistrering skal fremsættes over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf.

B.2.1 .

Når told- og skatteforvaltningen vurderer, om en ansøgning om

delregistrering kan imødekommes, lægges der vægt på, om:

virksomheden udadtil tilkendegiver sig som en selvstændig

virksomhed.

virksomheden fører selvstændigt regnskab.

virksomheden også sælger/køber ydelser til/fra andre virksomheder.

der sker fakturering og betaling til/fra den registrerede

virksomhed.

B.2.5.2 Fællesregistrering

Fællesregistrering betyder, at selvstændige erhvervsvirksomheder, der

ikke har samme ejer, registreres under ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.

2.

Virksomheder, der er registreret under ét, betragtes som én virksomhed,

og de fællesregistrerede virksomheder hæfter solidarisk for betalingen af

lønsumsafgiften, jf. lovens § 12.

Styrelsen har i

SKM2002.33.TSS

svaret, at virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47,

stk. 4, 2. pkt, og som udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, skal

registreres under et, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1.

pkt.

Virksomheder, der er registreret under et, betragtes som en virksomhed,

jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette er også

fastslået af Landsskatteretten i

SKM2001.212.LSR .

Reglerne om fællesregistrering kan opdeles i en skal-regel og en

kan-regel:

Skal-regel

Virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4,

2. pkt. og som har aktiviteter, der er afgiftspligtige efter

lønsumsafgiftsloven, skal også efter lønsumsafgiftsloven

registreres under ét, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Der er ikke

mulighed for at fravælge fællesregistreringen. Momslovens § 47, stk. 4, 2.

pkt. giver mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan tillade,

at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres

under et med personer med ikke registreringspligtige aktiviteter og

personer uden økonomiske aktiviteter. Der er i momsloven opstillet nærmere

betingelser for denne fællesregistrering. Disse gennemgås nøjere i

Momsvejledningen, se nærmere MV

M.1.5 .

Kan-regel

Virksomheder, der alene udøver aktiviteter, som er pligtige efter

lønsumsafgiftsloven, og som ikke har samme ejer, kan efter

anmodning registreres under ét.

Anmodningen skal fremsættes over for Selskabs- og

Erhvervsstyrelsen, jf.

B.2.1 .

B.2.6 Fritagelse for registrering

B.2.6.1 Registreringsgrænse på 80.000 kr. - § 2,

stk. 2

Virksomheder, hvor afgiftsgrundlaget efter lovens § 4 ikke overstiger

80.000 kr. årligt, det vil sige over en 12-måneders periode, skal ikke

registreres efter lønsumsafgiftsloven. Disse virksomheder er dermed

fritaget for at betale lønsumsafgift.

Afgiftsgrundlagets opgørelse gennemgås nærmere i afsnit

C ,

men det kan her kort nævnes, at afgiftsgrundlaget kan være

virksomhedens lønsum + 90 pct. (af lønsummen).

virksomhedens lønsum +/- over- eller underskud.

værdien af virksomhedens avissalg.

De 80.000 kr. er alene en bagatelgrænse for registrering. Der er

således ikke tale om et bundfradrag for registrerede

virksomheder.

Virksomheden, der har en begrundet forventning om, at afgiftsgrundlaget

det kommende år ikke vil overstige 80.000 kr., kan lade sig afmelde fra

registrering. Stiger afgiftsgrundlaget efterfølgende igen, skal

virksomheden dog igen anmelde sig til registrering. Det er således i

princippet muligt at til- og afmelde virksomheden hvert år - afhængig af

det forventede afgiftsgrundlag.

Virksomheder, der er registreret, skal betale lønsumsafgift, uanset

afgiftsgrundlaget i et enkelt år ikke overstiger 80.000 kr.

Det bemærkes, at bagatelgrænsen på de 80.000 kr. svarer til en årlig

lønudgift på 42.106 kr. for virksomheder der opgør afgiftsgrundlaget

som virksomhedens lønsum + 90 pct. (metode 1 eller

2).

B.2.6.2 Offentlige virksomheder - § 2, stk.

3

Efter denne bestemmelse er alle offentlige virksomheder undtaget fra

registreringspligten. Den offentlige sektor er hermed fritaget for at

betale lønsumsafgift.

Som offentlige virksomheder anses statslige, amtskommunale,

fælleskommunale og kommunale institutioner.

En lignende fritagelsesbestemmelse findes i lovens § 2a, nr. 2 for

virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler. Se afsnit

B.3.2 .

B.2.6.3 Virksomheder uden ansatte - § 2, stk.

4

En række virksomheder, som ikke beskæftiger lønnet arbejdskraft, er

fritaget for registrering og dermed for at betale lønsumsafgift.

Fritagelsen gælder alene de virksomheder, som udelukkende skal beregne

lønsumsafgiften på grundlag af virksomhedens lønsum, jf. § 4 stk. 2.

Omkring begrebet lønsum henvises til

afsnit D .

Bestemmelsen er en naturlig konsekvens af, at virksomheder uden

ansatte, som skal beregne lønsumsafgift udelukkende på grundlag af

lønsummen, vil have et afgiftsgrundlag på 0 kr. En registrering ville

dermed bevirke, at disse virksomheder altid ville indsende

nul-angivelser.

Bestemmelsen gælder derimod ikke for de virksomheder, som skal opgøre

afgiften på et andet grundlag, dvs. efter lovens § 4, stk. 1 (lønsum +/-

over-/underskud) eller stk. 5 (værdien af virksomhedens salg af

aviser).

Disse virksomheder skal altid registreres, hvis afgiftsgrundlaget efter

§ 4 overstiger bagatelgrænsen på 80.000 kr., uanset der ikke er

beskæftiget lønnet arbejdskraft i virksomheden.

B.3 Afgiftsfritagelser - § 2a

Efter denne bestemmelse kan skatteministeren bestemme, at følgende

virksomheder, der er omfattet af registreringspligten, kan fritages for at

betale afgift:

religiøse samfund, jf. § 2a, nr. 1.

virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, jf.

§ 2a, nr. 2.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 1 i

lønsumsafgiftsbekendtgørelsen.

B.3.1 Religiøse samfund - § 2a, nr. 1

Omfanget af afgiftsfritagelsen for religiøse samfund er fastlagt i

bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Afgiftsfritagelsen gælder trossamfund, som er anerkendt i henhold til

kongelig resolution.

Fritagelsen gælder desuden trossamfund, som Kirkeministeriet har

meddelt vielsesbemyndigelse.

Endelig gælder fritagelsen også folke- og frikirkelige organisationer

og missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private og selvejende

kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker.

Afgiftsfritagelsen gælder kun for de aktiviteter, der vedrører den

religiøse interessevaretagelse. Et anerkendt trossamfund vil således ikke

kunne fritages for at betale lønsumsafgift af f.eks.

rejsebureauaktiviteter.

B.3.2 Virksomheder, som overvejende finansieres

af offentlige midler - § 2a, nr. 2

Efter lovens § 2a, nr. 2, kan virksomheder, som overvejende finansieres

af offentlige midler fritages for lønsumsafgift.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 2, er det fastlagt, at bestemmelsen finder

anvendelse på institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige

tilskud med mindst 50 pct. Fritagelsen gælder dog kun så længe betingelsen

er opfyldt.

Sektorisk

opdeling

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan institutioner, der har

forskellige aktiviteter, og hvor der alene ydes offentlige tilskud til en

eller flere af disse aktiviteter, vælge at opgøre tilskudsprocenten for

den eller de tilskudsberettigede aktiviteter.

Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 1999.

Fritagelsen for at betale afgift omfatter kun de aktiviteter, hvis

driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med minimum 50%.

Det er en betingelse, at institutionen fører et særskilt regnskab for

de tilskudsberettigede aktiviteter, der kan danne grundlag for opgørelsen

af tilskudsprocenten og kontrollen hermed.

Endvidere skal institutioner, der ønsker at benytte sig af adgangen til

at opgøre tilskudsprocenten alene for de tilskudsberretigede aktiviteter,

give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom senest i forbindelse

med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår. Er meddelsen ikke

givet senest i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for det

pågældende regnskabsår, er institutionen ikke berettiget til at opgøre

tilskudsprocenten alene for den eller de pågældende aktiviteter. Det

har i den forbindelse ingen betydning, at en del af tilskuddet først

udbetales efter at den eller de pågældende aktiviteter er afsluttet,

jf.

SKM2006.360.LSR .

For de ikke tilskudsberettigede aktiviteter skal der svares afgift

efter retningslinjerne i § 4, se

afsnit C .

Ved afgørelse af, om en virksomhed overvejende finansieres af

offentlige midler, ses på alle tilskud og lign., som virksomheden modtager

fra det offentlige. I konkrete sager skal det derfor afgøres, om de

eksisterende indtægter kan betragtes som tilskud fra det offentlige. Der

skal således tages stilling til, om den konkrete betaling fra det

offentlige ydes med henblik på en modydelse. Såfremt der er ydet en

modydelse, foreligger der ikke et tilskud som nævnt i bekendtgørelsens §

1, stk. 2.

Som offentlige tilskud anses tilskud fra FN, EU, stat, amt og

kommune.

Modydelse

Beløb betragtes kun som tilskud, hvis de gives uden at være

betaling for en konkret modydelse. Af denne grund er beløb, som

institutioner opkræver for afholdelse af kurser, lejrskoleophold og lign.,

ikke offentlige tilskud.

En højskole modtog fra kommuner fakturerede beløb vedrørende ophold for

konkrete elever. De betalte beløb til højskolen vedrørte konkret betaling

for ophold og undervisning af en bestemt adfærdsvanskelig ung, som

kommunen havde foranlediget anbragt på højskolen.

Landsskatteretten fandt, at beløbene ikke kunne karakteriseres som

offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse,

nemlig højskolens undervisning mv. af den anbragte unge, jf.

SKM2001.45.LSR .

Landsretten har i en dom i

SKM2002.393.VLR

stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Højesteret har i en dom i

SKM2003.299.HR

stadfæstet landsrettens dom.

I

SKM2002.43.LSR

har Landsskatteretten anset beløb betalt af kommuner til en

efterskole for at være en konkret betaling for ophold og undervisning

af en bestemt elev, som kommunen har foranlediget anbragt på skolen.

Beløbene kunne ikke karakteriseres som offentlige tilskud, men blev

anset som betaling for en konkret modydelse, nemlig skolens

undervisning mv. af den anbragte unge. Vestre Landsret har i en dom i

SKM2003.279.VLR

stadfæstet Landsskatterettens kendelse.

Direkte betaling

Det er også en forudsætning for at godkende et beløb som et offentligt

tilskud, at beløbet gives direkte til institutionen.

Direkte statstilskud (både refusionstilskud og rammetilskud) til drift

af en institution - f.eks. folkehøjskoler - betragtes således som

offentlige tilskud.

Statstilskud, der gives i henhold til kapitel 3 i lov om

erhvervsskoler, skal betragtes som et offentligt tilskud i

lønsumsafgiftslovens forstand.

Statstilskuddet kan ikke anses som betaling for en konkret modydelse i

lønsumsafgiftslovens forstand, jf.

SKM2001.337.TSS .

Elevtilskud

Betaling i form af elevtilskud betragtes derimod ikke som offentlige

tilskud, idet disse tilskud ydes til eleverne og ikke til

institutionen.

Det samme er gældende ved tilskud til løn til ansatte, herunder

langtidsledige og militærnægtere. Her knytter tilskuddet sig til de

ansatte og ikke til institutionen. Ydes der derimod støtte fra en kommune

til en skole, ud fra en ikke fastsat takst, betragtes dette som et

tilskud.

Entreindtægter fra besøgende, der repræsenterer offentlige

institutioner (f.eks. folkeskoler), betragtes heller ikke som offentlige

tilskud, idet tilskuddet er givet til de besøgende og ikke til den

institution, som modtager betalingen i næste led.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på halvoffentlige virksomheder.

Egentlige offentlige virksomheder er fritaget for lønsumsafgift efter

lovens § 2, stk. 3. Se afsnit

B.2.6.2 .

Politiske

foreninger

Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten

som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som

vederlag for en ydelse.

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001 om

økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven) modtager

politiske partier støtte fra det offentlige.

Af loven fremgår det, at partistøtten skal bruges til dækning af

administrative udgifter, hvilket betyder, at støtten efter

lønsumsafgiftsloven kan betragtes som tilskud, idet der ikke ydes en

konkret modydelse.

De politiske foreninger, hvis driftsudgifter dækkes af offentlig støtte

med mindst 50 pct, vil således være fritaget for lønsumsafgift.

Lignende dokumenter