Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. lempelse efter ligningslovens § 33 C for sømænd.

KEN nr 10271 af 30/09/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. lempelse efter ligningslovens §

33 C for sømænd.

A A/S’s klage til Landsskatteretten skyldes, at den løn der

udbetales for arbejde om bord på en motorgalease er anset for skattepligtig

som

almindelig indkomst med den virkning, at der ikke kan gives lempelse efter

ligningslovens § 33 C (DIS-indkomst).

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skatteregionen har afgjort, at den løn der

udbetales for arbejde om bord på motorgaleasen skal beskattes som almindelig

indkomst med den virkning, at der ikke kan gives lempelse efter

ligningslovens

§ 33 C (DIS-indkomst).

Landsskatteretten finder, at betingelserne for lempelse

efter ligningslovens § 33 C, stk. 1, for opfyldt.

Sagens oplysninger

Selskabets skib

er

pr. 23. april 1999 anmeldt til registrering i Dansk Internationalt

Skibsregister og ommålt til 105 BT. Skibets hjemsted er X, hvorfra der sejles

tur- og chartersejlads. Der kan købes mad og drikke om bord.

Sejladserne varierer fra nogle få timer til flere uger. Det

maximale antal af gæster / passagerer udgør i henhold til selskabets

sejltilladelse 12/32/40/61 afhængig af opgavens art. Der udføres ikke

rutesejlads. Skibets fartsområde er uden dispensationer linien Y til linien

Z.

I 2000 har der været i alt 7 ansatte.

Told- og

Skatteregionens afgørelse

Den løn der er udbetalt til de ansatte for arbejde om bord

Læs alt

på motorgaleasen, skal beskattes som almindelig indkomst.

Galeasen er ikke anset for omfattet af definitionen ”dansk

skib” i § 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 362 af 1. juli 1988 om

særlige

fradrag til sømænd m.v. som betinget i lovbekendtgørelse nr. 775 af 16.

august

2000 om påligning af indkomst til staten (ligningslovens) § 33 C. Som

konsekvens heraf, er de ansatte ikke berettigede til at få lempelse efter

ligningslovens § 33 C. Endvidere er de ansatte ikke berettigede til fradrag

efter § 3 i lov om særlige fradag for sømænd m.v.

Som begrundelse har regionen bl.a. anført, at der ved

afgørelsen af hvorvidt et skib i medfør af lov om særlige fradrag til sømænd

§

2, nr. 1, er umiddelbart omfattet af loven, stilles der udover betingelse om

tonnagestørrelsen og hjemsted i Danmark, dels betingelse om erhvervsmæssig

udnyttelse, dels krav om skibets funktion – hvor der kræves at skibet

udelukkende anvendes til befordring af personer, gods eller som

bjærgningsfartøj.

Betingelserne om tonnagestørrelse, hjemsted i Danmark og

erhvervsmæssig udnyttelse er opfyldt, men anvendelsen af galeasen til tur- og

chartersejlads er ikke anset for at være en udelukkende anvendelse til

befordring af personer eller gods eller som bjærgningsskib. For at

sidstnævnte

funktion kan være opfyldt, skal skibets funktion være egentlige

transportopgaver, således at hovedformålet er selve transporten, hvor der

dækkes et egentligt transportbehov. Tur- og chartersejllads kan ikke anses at

dække et egentlig transportbehov.

Fra praksis er der henvist til Landsskatterettens kendelse

af 9. maj 2001, offentliggjort i SKM 2001.243 og en indstilling fra det

tidligere sømandsskattenævn i 1977, i et notat fra det 150. nævnsmøde den 5.

oktober 1977.

Klagerens påstand og

argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at A er omfattet af

definitionen af et ”dansk skib”, jf. sømandsfradragslovens § 2, med

den

virkning, at der for de ansatte kan gives lempelse efter ligningslovens § 33

C.

Galeasen benyttes udelukkende til erhvervsmæssige sejladser.

Sejladserne er chartersejlture med betalende gæster, hvor en person, et

firma,

en forening eller det offentlige tager skibet på charter i en kortere eller

længere tid, som normalt er fra få timer til 2-3 uger. Der sejles de opgaver

som rederen og befragteren er blevet enige om. Der udføres i mindre grad og

for

skibets samlede økonomi et ubetydeligt antal lystfisketure. En stor del af

omsætningen er relateret til ture, der ikke ender i udgangspunktet. Der

udføres

ingen rutesejlads. Skibet benyttes ikke til socialpædagogiske formål.

Skibet udlejes kun med besætning og fører. Besætningen

består i lavsæson af 2 personer og i højsæson på 6-8 måneder af 5 personer

inkl. kaptajnen. Besætningen er ansat på for skibsfarten normale vilkår.

Sejlsæsonen er med skibet i drift 9½ - 10 måneder om året, resten af året

udføres reparationer og klargøring, og der afvikles frihed og ferie. Der er

ikke siden 1987 tilført offentlige eller andre støttemidler. Der er heller

ikke

til skibets finansiering modtaget nogen former for tilskud eller støtte.

Skibet var fra 2. maj 1988 ejet af B personligt indtil 31.

december 1999 og er derefter ejet af A A/S, der er et selskab 100 % ejet af

B.

Skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (

DIS ), og er af skibsbevaringsfonden erklæret bevaringsværdig.

Til støtte for at skibet er omfattet af definitionen på et

dansk skib, har repræsentanten bl.a. anført, at galeasen som tur- og

chartersejlads foretager befordring af personer, ikke som rutesejlads, men

som

transport af personer fra punkt til punkt. Transporten kan variere fra gang

til

gang, eller der kan være tale om en rundtur, hvor turen starter et sted og

skibet vender tilbage til udgangspunktet.

Der er ikke støtte i loven for synspunktet om, at befordring

kun omfatter de situationer, hvor der sker en egentlig transport. Ifølge

Nudansk Ordbog betyder ”befordring” ganske enkelt transport,

hvortil der ikke

er knyttet nogen betingelse om, at der skal foregå en egentlig transport. Der

er således ikke belæg for en fortolkningsmæssig indskrænkning af begrebet ud

fra den almindelige sproglige forståelse af ordet. Lovforslag, cirkulære og

bekendtgørelse giver heller ikke nogen nærmere afgrænsning af begrebet

”befordring”, ligesom Landsskatterettens kendelse af 9. maj 2001,

offentliggjort i SKM 2001.243 og en indstilling fra det tidligere

sømandsskattenævn i 1977, i et notat fra det 150. nævnsmøde den 5. oktober

1977, ikke bidrager til forståelsen af begrebet ”befordring”.

Da der ikke er hjemmel til en indskrænkende fortolkning af

ordet ”befordring”, må galeasen være omfattet af begreber

”dansk skib” som

nævnt i sømandsfradragsloven.

DIS-ordningen blev indført for at sikre, at dette register

skulle kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale

skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe. Der

er nu 3-5 erhvervsdrivende danske veteranskibe over 100 bt. i størrelse, og

formentlig

er galeasen ene om udelukkende at have indtægter fra den erhvervsmæssige

sejlads uden sociale klienter, offentlig støtte eller tilskud fra ejerne.

Til sammenligning er den hollandske flåde overvældende stor

og nærmere sig nu ca. 500 enheder. De sejler primært på deres hjemmemarked,

men

hvert år fra april til oktober befinder ca. 40 skibe sig i de danske farvande

med charterkunder. Hollænderen er i stand til at sejle billigere og hele

tiden

udvide flåden. Hvis den påklagede afgørelse fastholdes, tilsidesættes

intentionen med oprettelsen af DIS-ordningen, og det bliver vanskeligt at

konkurrere med de hollandske skibe.

Told- og

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Galeasen anses ikke for et ”dansk skib” efter lov om særlig

fradrag for sømænd mv. og sømændene om bord kan derfor ikke anvende

lempelsesbestemmelsen i Ligningslovens § 33 C, stk. 1. Galeasen anses ikke

for

udelukkende anvendt til befordring af personer, idet skibet også anvendes til

lystfiskerture, udstillings- og fotoopgaver og tilbydes til lejerskoletogter.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 33 C, stk. 1, at hvis en

person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har erhvervet

lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det

beløb,

der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Om et skib er et dansk skib,

afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

De ansatte ombord på skibet har været skattepligtig til

Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Ved ”dansk skib” forstås ifølge § 2 i lov om særlige fradrag

til sømænd m.v. et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en

bruttoregistertonnage på 100 tons / en bruttotonnage på 100 tons eller

derover,

og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller

gods eller som bjærgningsfartøj.

Galeasen er registreret med hjemsted her i landet med en

bruttoregistertonnage på 100 tons / en bruttotonnage på 100 tons eller

derover.

Det fremgår af sagens oplysninger, at skibet anvendes til

tur- og chartersejlads. Efter en almindelig sproglig forståelse af

”befordring”

finder retten, at denne anvendelse er i overensstemmelse med betingelsen om,

at

skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer. Skibet

A

anses herefter for omfattet af definitionen på et dansk skib, jf. § 2 i lov

om

særlige fradrag til sømænd m.v. Betingelserne i ligningslovens § 33 C, stk.

1,

anses herefter for opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter