Spring til indhold

Retsinformation

Uafdækket pensionstilsagn - aftalevikår

AFG nr 9017 af 18/11/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Uafdækket pensionstilsagn -

aftalevikår

Spørgsmål

1.

Vil det påvirke en uafdækket pensionsordning

skattemæssige status, at såvel arbejdsgiveren som direktøren efter

direktørens

pensionering fra selskabet - og tidligst efter det fyldte 60. år - kan

forlange

pensionstilsagnet afløst ved kapitalisering af forpligtelsen i

overensstemmelse

med generelt anerkendte aktuarmæssige principper?

2.

Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis det alene

er arbejdsgiveren, der efter direktørens pensionering fra selskabet har ret

til

at forlange pensionsforpligtelsen afløst ved et engangsvederlag?

3.

Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis det alene

er direktøren, der efter sin pensionering fra selskabet har ret til at

forlange

pensionsforpligtelsen afløst ved et engangsvederlag?

4.

Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1-3, hvis

direktøren har mulighed for at gå på pension tidligere end ved det fyldte 60.

år, f.eks. ved det fyldte 55. år, og i den forbindelse opnår den under

spørgsmål 1 beskrevne ret til at kræve henholdsvis pligt til at tåle at få

pensionstilsagnet konverteret?

5.

Vil det påvirke en uafdækket pensionsordning skattemæssige

Læs alt

status, hvis såvel arbejdsgiveren som direktøren ved direktørens fratræden

fra

sin stilling uden at dette sker i forbindelse med alderspensionering, kan

forlange pensionstilsagnet afløst ved kapitalisering af forpligtelsen i

overensstemmelse med generelt anerkendte aktuarmæssige principper?

6.

Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 5, hvis det

alene er arbejdsgiveren, der ved direktørens fratræden har ret til at

forlange

pensionsforpligtelsen afløst ved et engangsvederlag?

7.

Vil det ændre besvarelsen på spørgsmål 5 og/eller 6, hvis alene

det er direktøren, der efter sin fratræden har ret til at forlange

pensionsforpligtelsen afløst af et engangsvederlag?

8.

Vil det forhold, at direktøren på tidspunktet for

indgåelse af aftalen om en uafdækket pensionsordning er hovedaktionær, jf.

ABL

§ 11, stk. 2, i arbejdsgiverselskabet, isoleret set ændre besvarelsen på

spørgsmål 1-7?

9.

Vil det forhold, at direktøren efter tidspunktet for

indgåelse af aftalen om en uafdækket pensionsordning bliver hovedaktionær,

jf.

ABL § 11, stk. 2, i arbejdsgiverselskabet, isoleret set ændre besvarelsen på

spørgsmål 1-7?

10.

Vil det ændre besvarelsen af spørgsmålene 8 og 9, hvis en

direktør med bestemmende indflydelse på selskabet afstår fra at få

forsikringspolicen i håndpant til sikring af arbejdsgiverens

pensionsforpligtelse i tilfælde af dennes konkurs eller insolvens?

11.

Vil det isoleret set ændre besvarelsen på spørgsmål 8 og

9, hvis direktøren alene kan kræve afløsning af det fremtidige vederlag imod

afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger, svarende til de der skal

afgives ved tilbagekøb af en livsbetinget ydelse i et forsikringsselskab ?

Svar

1.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

2.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

3.

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

4.

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

5.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

6.

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

7.

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

8.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

9.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

10.

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

11.

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er dateret d. 9/7 2003

Det fulde grundgebyr er registreret indbetalt d. 10/7 2003

Klagevejledning

Forhåndsbeskeden kan indbringes for Landsskatteretten, Vester

Farimagsgade 7, 1606 København V. Klagen skal være modtaget i

Landsskatteretten

senest 3 måneder efter forespørgerens modtagelse af den bindende

forhåndsbesked. De skal medsende den bindende forhåndsbesked i original eller

kopi samt de dokumenter, som De ønsker at anvende som bevis i sagen.

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter den

bindende forhåndsbesked anses for urigtig samt en begrundelse herfor.

Der skal betales en klageafgift på 700 kr., der dog betales

tilbage, hvis De får helt eller delvist medhold af Landsskatteretten eller

ved

en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet.

Det offentlige yder efter kapitel 3 A i Skattestyrelsesloven efter

anmodning tilskud til delvis dækning af visse udgifter ved klage til

Landsskatteretten.

Tilskudsordningen omfatter dog ikke den nævnte klageafgift.

Beskrivelse af de faktiske

forhold

Selskabet A er oprindelig stiftet i Luxembourg af B A/S, men

er nu en del af C-koncernen, som er et af de største livsforsikringsselskaber

i

USA. Selskabet udbyder cross border produkter og er under tilsyn af det

luxembourgske forsikringstilsyn, Commissariat aux Assurances.

Selskabet har

valgt at fokusere sin ekspansion på det europæiske marked – og ønsker at

betjene det nordiske marked. På det nordiske marked udbydes både livs- og

pensionsforsikring med fast rente eller unit-linked investeringer som sikrer

virksomhederne og deres medarbejdere i pensionsmæssig henseende.

Advokaten har

oplyst, at virksomheder, der aftaler uafdækkede pensionstilsagn i

overensstemmelse med pensionskasselovens § 1 til direktører, indgår en

fremtidig økonomisk forpligtelse, som er vanskelig for virksomheden at

værdiansætte og dermed opspare eller hensætte til, da virksomheden ikke har

det

samme aktuarmæssige og statistiske grundlag som et

forsikringsselskab. Selskabet ønsker derfor at kunne hjælpe virksomheden

med en forsikringsmæssig afdækning af denne økonomisk risiko ved at etablere

en

kapitallivsforsikring på direktørens liv. Salget af de beskrevne

kapitallivsforsikringer vil blive formidlet via banker, forsikringsselskaber

og

mæglere i Danmark.

Alle uafdækkede

pensionsordninger, der vil blive genstand for selskabets rådgivning vil

indeholde en alderspension, der udbetales fra et på forhånd aftalt

pensioneringstidspunkt. Alderspensionen kan være aftalt som en sum eller en

løbende ydelse. Denne kan igen være livsvarig eller ophørende.

Alderspensionen

vil være defineret som en nærmere aftalt procentdel af direktørens (slut-)løn

eller angivet ved et nominelt beløb.

Den uafdækkede

pensionsordning kan desuden i nogen tilfælde indeholde et pensionstilsagn til

efterlevende ægtefælle og/eller børn og/eller pension ved tab af

erhvervsevnen.

I andre tilfælde vil der særskilt blive etableret policer til

forskningsmæssig

afdækning af risikoen ved direktørens tab af erhvervsevne og død.

Ifølge

årsregnskabslovens § 47 skal pensionsforpligtelser indregnes i balancen som

en

hensat forpligtelse, i det omfang de ikke er afdækket forsikringsmæssigt.

Pensionsforpligtelsen skal omkostningsføres og hensættes i takt med, at

direktøren optjener retten til pensionstilsagnet. Uafdækkede

pensionsforpligtelser skal optages til deres kapitaliserede værdi

(dagsværdi).

Dette vil i praksis kræve en aktuarmæssig vurdering.

Etableres der

som ovenfor beskrevet en kapitallivsforsikring til afdækning af

arbejdsgiverens

fremtidige økonomiske forpligtelse, vil arbejdsgiveren som forsikringstager

og

ejer af kapitalforsikringen være berettiget til udbetalingen, når

forsikringsbegivenheden indtræder. Direktøren har derimod ingen

dispositionsret

over forsikringen. Direktøren vil i så tilfælde modtage forsikringspolicen i

håndpant til sikring af arbejdsgiverens pensionsforpligtelser i tilfælde af

dennes konkurs eller insolvens. Advokaten har henvist til, at

Ligningsrådet

tidligere ved bindende forhåndsbesked af 19. februar 2002 har

accepteret,

at en sådan sikringsakt ikke har indflydelse på vurderingen af, at der er

tale

om en uafdækket pensionsordning.

Kapitallivsforsikringen

vil løbende blive reguleret således, at den til stadighed udgør værdien af et

engangsindskud til en livrente eller lignende, der modsvarer den optjente

pensionsrettighed for direktøren.

Arbejdsgiveren

kan indtil det aftalte pensioneringstidspunkt afløse sin fremtidige

forpligtelse overfor direktøren ved i et livsforsikringsselskab at indskyde

enten den etablerede kapitalforsikring eller tilsvarende midler på en

pensionsordning, der er i overensstemmelse med det meddelte pensionstilsagn.

Advokaten har

endvidere anført, at med mindre andet udtrykkeligt fremgår af nedenstående

spørgsmål forudsættes det, at direktøren ikke gennem ejerskab har bestemmende

indflydelse på selskabet.

Når der i det

følgende spørges, om et givent forhold vil påvirke en uafdækket

pensionsordnings skattemæssige status, ønskes besvaret, om det nævnte forhold

vil medføre, at pensionen herefter ikke længere kvalificeres som en uafdækket

pensionsordning, og når videre spørges, om et givet forhold vil ændre

besvarelsen på et tidligere stillet spørgsmål, ønskes tillige besvaret,

hvordan

besvarelsen i givet fald vil blive ændret.

Advokatens kommentarer til de enkelte spørgsmål:

1.

Den beskrevne afløsningsadgang er efter advokatens

opfattelse i fuld overensstemmelse med Ligningsloven § 7 O, og det angivne

tidligst mulige tidspunkt for konvertering udelukker både de jure og de facto

ethvert forsøg på omgåelse. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

2. og 3.

Som til spørgsmål 1.

4.

Lov om firmapensionskasser stiller i modsætning til

Pensionsbeskatningsloven ikke aldersmæssige krav om en laveste pensionsalder.

I

det omfang den aftalte pensionsalder for en direktør derfor ligger

tidsmæssigt

nær en i øvrigt sædvanlig pensionsalder eller svarer til en pensionsalder,

som

for visse erhverv er godkendt af Ligningsrådet, findes en tidligere

pensionsalder

end 60 år ikke at kunne påvirke en uafdækket pensionsordnings skattemæssige

status. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

5.

Ligningsloven § 7 O stiller ikke betingelser om, at

afløsning kun kan ske efter det aftalte pensioneringstidspunkt.

Henset ydermere

til, at arbejdsgiveren er forpligtet til løbende regnskabsmæssigt at

omkostningsføre den fremtidige pensionsforpligtelse, og til, at

Finanstilsynet

generelt stiller krav om forsikringsmæssig afdækning/ reserveopbygning på

fremtidige forpligtelser som f.eks. gratifikationer, uagtet berettigelsen til

disse kan være uvis i selv en længere årrække, må spørgsmålet besvares

benægtende.

6 og 7.

Som til spørgsmål 5.

Desuden

bemærkes, at det i talrige tilfælde, f.eks. hvor arbejdsgiveren og direktøren

skilles pga. en uoverensstemmelse, vil kunne være velbegrundet og logisk, at

den del af den fremtidige pensionsrettighed, som direktøren har optjent under

sin ansættelse, kommer til udbetaling, således at forholdet mellem parterne

endeligt kan afsluttes.

8.

Hverken ligningsloven eller pensionskasseloven

foreskriver, at der for direktører, som har bestemmende indflydelse på

arbejdsgiverselskabet, skal gælde indskrænkninger i reglerne om uafdækkede

pensionsordninger.

Uanset

Ligningsrådets svar i

SKM2003.155.LR

findes selve det forhold, at direktøren - teoretisk - har mulighed for senere

at foretage/ få foretaget ændringer i aftaler mellem sig og selskabet, ikke

at give hjemmel for en forskelsbehandling af direktører. Alene i de tilfælde,

hvor det på tidspunktet for de pågældende dispositioner konkret kan påvises

eller tilstrækkeligt sandsynliggøres, at der

foregår en (åbenbar) omgåelseshensigt, eller at indgåede aftaler er rent pro

forma, må pensionsordningen kunne underkendes. Spørgsmålet må derfor besvares

benægtende.

9.

Ud over det under spørgsmål 8 anførte gælder i denne

situation, at en direktør, der som led i f.eks. et generationsskifte eller et

“management buy-out” opnår bestemmende indflydelse på selskabet, af

retssikkerhedsmæssige hensyn fortsat må kunne forlade sig på den uafdækkede

pensionsordning, han indgik, mens han ikke havde bestemmende indflydelse.

Spørgsmålet må derfor ligeledes besvares benægtende.

10.

Som anført i kommentaren til spørgsmål 9, må der under

tilsvarende forudsætninger ud fra en forvaltningsretlig grundsætning gælde

samme regler for direktører, der har etableret en uafdækket pensionsordning,

uanset om de har bestemmende indflydelse på arbejdsgiverselskabet eller ikke.

Spørgsmålet må derfor ligeledes besvares benægtende.

11.

Ud over det i kommentaren til spørgsmål 9 anført bemærkes,

at direktøren ved at underlægge sig en “selvbåndlæggelse”, der

strækker sig ud

over det i Ligningsloven § 7 O hjemlede, i tydelig grad har tilkendegivet en

“egentlig” pensionshensigt. Hvis Ligningsrådet derfor måtte vælge

at skelne

mellem de rettigheder i relation til uafdækkede pensionsordninger, der

tilkommer direktører med respektive uden bestemmende indflydelse på

arbejdsgiverselskabet, må den nævnte tilkendegivelse i givet fald medføre, at

direktører med bestemmende indflydelse får samme adgang til at sikre sig imod

arbejdsgiverens konkurs eller insolvens, som andre direktører. Spørgsmålet må

derfor ligeledes besvares benægtende.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Ifølge lov om tilsyn af pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.

659 af 7/8 2002, stk. 1, skal ethvert løfte om pension i forbindelse med et

ansættelsesforhold afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en

pensionskasse. Dette gælder dog i medfør af bestemmelsens stk. 2 ikke for

løfte

om pension afgivet overfor direktører og disses efterladte.

Uafdækkede

ordninger afgivet i medfør af ovennævnte bestemmelse er ikke omfattet af

pensionsbeskatningsloven, jf. lovbemærkningerne til pensionsbeskatningsloven

L

26 af 7. oktober 1970, hvoraf følgende fremgår:

“De tilfælde,

hvor der efter loven om tilsyn med pensionskasser er mulighed for at oprette

ordninger med løbende pensionsudbetalinger direkte fra private

arbejdsgivere...dvs. direktørordninger og lignende er ikke medtaget. Hvis

f.eks. et aktieselskab har givet selskabets administrerende direktør tilsagn

om

løbende pensionsydelser til sin tid, uden at dette tilsagn er afdækket gennem

pensionskasse- eller forsikringsordning, må det herefter følge af almindelige

beskatningsprincipper vedrørende suspensivt betingede ydelser, at alene de

pensionsydelser, der faktisk måtte blive udbetalt i henhold til

pensionstilsagnet, bliver skattepligtige for modtageren, efterhånden som

udbetalingerne sker, ligesom retten for arbejdsgiveren til at fradrage

pensionsudgifterne

ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst først indtræder til de samme

tidspunkter.”

Et uafdækket

pensionstilsagn behandles skattemæssigt efter statsskattelovens § 4 litra c

(løbende ydelser) og ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3 (afløsning af

pensionstilsagn) for modtageren.

Det er dog Told-

og Skattestyrelsens opfattelse, at de ovenfor beskrevne uafdækkede

pensionsordninger, hvor selskabet tegner en kapitallivsforsikring på

direktørens liv, og hvor direktøren får forsikringspolicen i håndpant til

sikkerhed overfor selskabets kreditorer, i meget høj grad svarer til

almindelige afdækkede pensionsordninger, idet direktøren opnår en sikkerhed,

der i princippet svarer til en afdækket ordning. Ved et uafdækket

pensionstilsagn må der være en reel risiko for, at direktøren kan miste

pensionsydelsen. Såfremt der ikke eksisterer en sådan risiko må direktøren i

realiteten anses som ejer af forsikringspolicen.

Spørgsmål 1-3:

Såfremt

pensionstilsagnet afløses ved kapitalisering af forpligtelsen og derved

udbetales direktøren som et engangsvederlag beskattes beløbet efter

ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, hvorefter der af den del af summen der

overstiger et grundbeløb på 7.900 kr.( 12.300 kr. i 2003 ) medregnes 85 pct.

til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 2.

Efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse forudsætter anvendelsen af bestemmelsen i de

heromhandlede situationer, at det er arbejdsgiveren, der forlanger

pensionstilsagnet afløst for at blive frigjort for sin forpligtelse.

Tilsagnet

har efter styrelsens opfattelse ikke karakter af et egentligt uafdækket

pensionstilsagn, hvis det er direktøren selv, der kan vælge, hvorvidt han ved

pensioneringen ønsker at få udbetalt et éngangsbeløb til lav beskatning efter

§

7 O, stk. 2. Direktøren må i denne situation, hvor han i princippet selv kan

vælge om han vil have udbetalt pensionen som en løbende ydelse eller som et

engangsvederlag, anses som egentlig ejer af forsikringen og skal derfor

beskattes af indbetalingerne samt tilvæksten i medfør af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 og 3.

Ved de beskrevne

uafdækkede ordninger er det altså efter styrelsens opfattelse alene

arbejdsgiveren, der ifølge aftalen kan have adgang til at forlange

pensionstilsagnet afløst ved et engangsvederlag.

Spørgsmål 4:

Told- og

Skattestyrelsen er enig med advokaten i, at såfremt der reelt er tale om et

pensionstilsagn, kan der ikke stilles krav om en bestemt pensionsalder.

Spørgsmål 5, 6 og 7:

Indehaveren af

et uafdækket pensionstilsagn må for at erhverve ret til de tilsagte

udbetalinger opfylde nogle forudsætninger. Det må således bla. anses for en

forudsætning, at indehaveren af tilsagnet opfylder sin ansættelseskontrakt og

sine arbejdsforpligtelser, samt at han opnår den forudsatte pensionsalder.

Fratræder direktøren før det forudsatte pensioneringstidspunkt kan dette

skyldes mange forskellige forhold. Forespørgeren har ikke redegjort for

hvilke

forhold, der kan tænkes at begrunde den tidligere fratræden. Efter Styrelsens

opfattelse vil der ved en direktørs tidligere fratræden foreligge en ny

situation, og det beløb som i givet fald bliver udbetalt fra arbejdsgiveren

vil

være begrundet i denne situation. Udbetales der derfor et engangsbeløb i

forbindelse med direktørens fratræden vil beløbet efter styrelsens opfattelse

snarere have karakter af en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes efter

ligningslovens § 7 U, stk. 1 og 2, end et afløst pensionstilsagn. Det gør i

den

forbindelse ingen forskel om det er arbejdsgiveren eller direktøren eller dem

begge, der kan forlange pensionstilsagnet afløst, idet udbetaling af et

engangsvederlag i forbindelse med direktørens fratræden før

pensioneringstidspunktet ikke skattemæssigt kan sidestilles med et

pensionsudbetaling.

Spørgsmål 8 og 9:

I den omhandlede

situation, hvor selskabet har oprettet en kapitallivsforsikring på

direktørens

liv i et forsikringsselskab, og hvor direktøren og hovedaktionæren herefter

får

håndpant i forsikringspolicen til sikkerhed for pensionstilsagnet, er

direktøren

sikret i forhold til selskabets kreditorer. I princippet opnår direktøren

herved en sikkerhed, som svarer til en afdækket ordning. Såfremt han samtidig

er hovedaktionær i selskabet og derfor har afgørende indflydelse på

selskabets

dispositioner, må det endvidere antages, at han endvidere vil sikre sig, at

selskabet opfylder sine forpligtelser overfor ham.

Det er Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at der i denne situation i realiteten foreligger

en afdækket ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A til fordel

for

direktøren og hovedaktionæren. Det har i den forbindelse ikke betydning, at

selskabet formelt er ejer af kapitallivsforsikringen, idet det efter § 53

A ikke er afgørende, hvem der formelt er ejer, men i stedet kan

beskatningen påhvile den person ordningen er oprettet til fordel for,

således at denne person må anses for den egentlig pensionsberettiget i

relation

til § 53 A. Styrelsen skal endvidere henvise til SKM2003.155 LR, hvor et

uafdækket pensionstilsagn overfor en direktør og hovedaktionær blev anset for

omfattet af § 53 A i pensionsbeskatningsloven.

Spørgsmål 10:

Såfremt

direktøren og hovedaktionæren afstår fra at få forsikringspolicen i håndpant

vil han ikke være sikret mod selskabets kreditorer i tilfælde af selskabets

konkurs eller insolvens, og derved ikke have opnået en sikkerhed svarende til

en afdækket ordning. I den situation vil ordningen efter Styrelsens

opfattelse

skattemæssigt blive anset for en uafdækket ordning.

Spørgsmål 11:

Efter styrelsens

opfattelse får det ingen betydning for besvarelsen af spørgsmål 8 og 9, at

direktøren og hovedaktionæren alene kan kræve afløsning af det fremtidige

vederlag imod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger, svarende

til

de der skal afgives ved tilbagekøb af en livsbetinget ydelse i et

forsikringsselskab,

idet det afgørende for besvarelsen er, at ordningen som beskrevet under

spørgsmål 8 og 9 hverken indebærer nogen reel risiko i forhold til selskabet

eller dettes kreditorer og derfor skattemæssigt må sidestilles med en

afdækket

ordning.

Ligningsrådet

tiltræder Told- og Skattestyrelsens

indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter