Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 17. juni 2003 vedr. Rejse- og befordringsudgifter - sygeplejerske

KEN nr 9690 af 17/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 17. juni 2003 vedr. Rejse- og

befordringsudgifter - sygeplejerske

A’s klage vedrører fradrag for rejseudgifter i forbindelse med

fast stilling.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteåret 2000 - Ligningsmæssigt fradrag

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til kost

og logi i det selvangivne omfang, men kun fradrag vedrørende prøvetiden i den

faste stilling med 17.034 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Der er selvangivet fradrag for kost og logi for 124 døgn med 500

kr. pr. døgn, i alt med 62.000 kr.

Klageren blev fra 1. februar 2002 ansat som primærsygeplejerske

ved X kommune med tjeneste ved plejeenheden X. Den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid var 22 timer fortrinsvis i aftenvagter.

Klageren er bosiddende på en ø, og arbejdet er tilrettelagt således,

at hun tager hjemmefra kl. 9.55 med færgen kl. 10.20 for at nå arbejdstids

begyndelse kl. 15.00. Hun har fri kl. 23.15, men den sidste færge til øen

afgår

kl. 21.25. Alt efter arbejdets tilrettelæggelse, kan hjemrejsen kun ske

således, at hun er hjemme på øen kl. 10.20 1, 2 eller 3 døgn efter arbejdets

ophør.

Skatteankenævnets

afgørelse

Der er kun godkendt fradrag for kost- og logiudgifter vedrørende

3 måneder – i alt 34 døgn opgjort efter de fastsatte takster. Kost i 34

døgn á

351 kr. og logi i 34 døgn á 150 kr., i alt et samlet fradrag på 17.034 kr.

Læs alt

Godtgørelse for rejseudgifter udbetalt af arbejdsgiveren skal

medregnes ved indkomstopgørelsen, med mindre disse udbetales skattefrit efter

de satser der er fastsat af Ligningsrådet. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler

nogen rejsegodtgørelse kan lønmodtageren fratrække et beløb svarende til

satserne i indkomstopgørelsen.

Der er henvist til ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 7, samt

§ 9, stk. 5.

Det generelle princip er, at uanset hvilket arbejde den ansatte

har, må den pågældende selv betale alle sine private udgifter med beskattede

penge. Ligeledes kan en ansat, ikke uden beskatning, få dækket sine

almindelige

udgifter til kost og logi af arbejdsgiveren, og disse kan ikke fratrækkes på

selvangivelsen.

Begrebet rejseudgifter omfattede oprindeligt kun de merudgifter,

som blev påført en lønmodtager, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsendte

lønmodtageren fra det normale arbejdssted til et andet tjenestested.

Klageren har ikke rejseudgifter til et midlertidigt arbejde, der

er omfattet af bestemmelsen rejse, og der kan derfor ikke godkendes

skattemæssigt fradrag for de selvangivne rejseudgifter.

Der er dog tale om en midlertidig stilling de første 3 måneder

af ansættelsen, idet der er tale om en reel prøveperiode. Der kan derfor

godkendes fradrag efter rejsereglerne for 34 døgn i denne periode.

Klagerens påstand og

argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at Landsskatteretten godkender

fradraget udgifter til kost og logi for hele indkomståret med i alt 62.000

kr.

Det er ikke klagerens valg, at hun ikke arbejder på bopælsøen.

Hun blev uretmæssigt fyret fra sin stilling som leder af kommunens

integrerede

ordning for hjemmepleje den 1. september 1994. Der er ført retssag om denne

afskedigelse, som klageren vandt og blev tilkendt godtgørelse for.

Siden afskedigelsen har hun søgt 54 stillinger som sygeplejerske

ved sygehuset og ved hjemmeplejen på øen, men hun har ikke fået nogen af dem.

Hun har søgt såvel tidsbegrænsede som ikke tidsbegrænsede stillinger, og

endvidere såvel leder som almindelige stillinger som sygeplejerske. Senest

har

klageren i september 2001 søgt en stilling som sundhedsplejerske ved

kommunen,

men der blev ansat en anden på hendes alder.

Da klageren havde et ønske om at arbejde, valgte hun at være

ansat som vikar gennem et sygeplejervikarbureau, og senere fik hun tilbud om

fastansættelse i X som ansvarshavende sygeplejerske. Klageren kunne i stedet

have valgt lediggang, understøttelse og senere bistandshjælp, og derved fået

flexjob eller lignende i hjemmeplejen.

Kommunen har modtaget skattekroner fra klageren, men

fastholdelsen af, at der kun kan ske fradrag for 3 måneder tilgodeser ikke,

at

klageren ikke har kunnet få arbejde på øen, selvom der mangler

sygeplejersker.

Der må på en eller anden måde være fradrag, når man arbejder mere end 4

timers

transport fra sin bopæl, og ikke kan få arbejde på bopælsøen.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, en

lønmodtager påføres som følge af arbejdet, skal som hovedregel medregnes til

lønmodtagerens personlige indkomst. Dette gælder dog ikke for godtgørelse for

rejse- og befordringsudgifter der er omfattet af ligningslovens § 9 A og § 9

B.

Dette fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager kan ikke foretage fradrag for rejseudgifter i det

omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor. Hvor betingelserne for

udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A er opfyldt,

men

hvor udbetaling ikke er sket, kan lønmodtageren fradrag rejseudgifter i

indkomsten med de satser, der er fastsat herfor. Dette fremgår af

ligningslovens § 9, stk. 7.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri

rejsegodtgørelse, og dermed også for fradrag for rejseudgifter, at der er

tale

om et midlertidigt arbejdssted. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk.

1.

Da klageren er fastansat ved X kommune, er der ikke tale om et

midlertidigt arbejdssted, og det er derfor med rette at klageren ikke er

anset

som berettiget til fradrag for rejseudgifter. Da prøvetiden på 3 måneder

derimod kan anses som værende en midlertidig stilling, kan der ske fradrag af

rejseudgifter i denne periode.

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter