Landsskatteretskendelse af 12. juni 2003 vedr. Hjemmearbejdspladser fradrag for telefon- og dataforbindelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 12. juni 2003 vedr.
Hjemmearbejdspladser – fradrag for telefon- og dataforbindelser
Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om ikke at
anerkende fuld fradragsret for moms af udgifter for A A/S (herefter
selskabet)
vedrørende telefon- og dataforbindelse i medarbejdernes hjemmekontorer.
Det fremgår, at selskabet driver en landsdækkende
managementvirksomhed med arbejdsopgaver primært inden for search og
headhunting, virksomhedshandel, generationsskifte samt bestyrelsesarbejde.
Selskabets repræsentant har forklaret, at selskabet har 55
ansatte heraf 33 i Danmark og 22 i andre EU-lande. Selskabet har en årlig
omsætning på ca. 30 mio. kr.
Selskabets koncept går ud på, at man gennem nær kontakt
(geografisk) til kandidater, der er registreret i selskabets emnebank, kan
formidle kontakt til mange forskellige arbejdsgivere. Den geografiske nærhed
sikres gennem oprettelsen af hjemmekontorer ved selskabets medarbejdere.
Således skal den enkelte medarbejder stille et kontor til rådighed, der skal
være adskilt fra den private beboelse. I kontoret forefindes de af selskabet
indkøbte kontormøbler og det af selskabet leverede tekniske udstyr i form af
bl.a. kommunikationslinjer, computerskærm, computer, printer og integreret
telefon til netværket. Adskillelsen
fra
den private beboelse skal også ses ud fra et sikkerhedssynspunkt, idet den
enkelte medarbejder besidder fortroligt materiale. Indretningen kan for
eksempel ske i en ejendom med to etager, hvor hjemmet ligger på 1. sal og
stueetagen benyttes erhvervsmæssigt (som gennemført for mange liberale
erhverv), eller etableringen kan ligge i et kælderlokale adskilt fra de
private
stuer og værelser, eller der kan benyttes separat værelse. Selskabet afholder
alle udgifter til opkobling til kommunikationssystemet, der forbinder de
Læs alt
enkelte arbejdspladser og således udgør virksomheden. Den enkelte medarbejder
har eget lokalt telefonnummer gennem selskabet og endvidere et fælles
nummer(A
A/S) med viderestilling. Herudover har den enkelte medarbejder opretholdt en
privat telefon. Udgifterne hertil bliver for det meste afholdt af den enkelte
medarbejder selv, bortset fra de medarbejdere, som har fri telefon i hjemmet,
og som bliver beskattet heraf.
Repræsentanten har endvidere oplyst, at medarbejderne
udelukkende anvender installationerne af telefon- og dataforbindelser
erhvervsmæssigt.
Det er videre oplyst, at selskabet har den fulde dispositionsret
over alle telefonnumre, ligesom alle installations- og driftsudgifter, der er
knyttet hertil, afholdes af selskabet. Ligeledes har selskabet
råderetten/dispositionsretten over alle telefonnumre, også efter at en
medarbejder måtte have forladt virksomheden.
Repræsentanten har endvidere forklaret, at selskabet er afhængig
af, at kommunikationen fungerer, når man er organiseret på den nævnte måde.
Til
dette formål er enkelte af hjemmekontorerne indrettet som virtuelle
telefoncentraler, der kan sikre omstilling til de enkelte medarbejdere og
altså
de rigtige kontorer. Medarbejderne har fra deres hjemmekontorer adgang til et
intranet og fælles telefoncentral samt server m.m.
Der er fremlagt beskrivelse af selskabets telefon- og IT-system.
Det fremgår heraf:
”( )
Beskrivelse af A's
telefon- og IT-system.
1.
Generelt
A A/S er opbygget som en virtuel organisation, der skal
kombinere perspektiverne i den decentrale organisationsform og anvendelse af
den nyeste kommunikationsteknologi og derigennem skabe en ny type
organisation,
der med stor fleksibilitet og konkurrencekraft kan skabe sig en stærk
position
på markedet.
A A/S er i gennem de seneste år vokset hurtigt og har i dag 45
medarbejdere fordelt på en række markeder. Der er således indenfor de sidste
12
måneder etableret datterselskaber i Tyskland, Sverige, Schweiz og Norge.
Vi kender i dag ikke andre virksomheder, der er opbygget i denne
gennemførte decentrale form, men der er mange, der eksperimenterer med denne
oplagte fremtidsmodel for organisationen. Moderne teknologi indbyder til
anvendelse af hjemmekontorer og decentrale organisationer, og A A/S anvender
og
udvikler løbende nye systemer til sammenbinding og effektivisering af
organisationen.
A A/S forventer at fortsætte en vækst på ca. 60 % om året gennem
de kommende år og vil dermed udvikle sig til en virksomhed med adskillige
hundrede medarbejdere indenfor relativt få år. Med anvendelse af
hjemmekontorer
vil alle disse medarbejdere være bundet sammen gennem anvendelse af telefon
og
internet kommunikationssystemer, der skal ses som en integreret del af A
A/S's
IT- og telefonsystemer.
2.
Telefonsystem
Når man ringer til A A/S på hovednummeret går opkaldet til en
af de tre telefoncentraler, der er placeret dels i to hjemmekontorer og dels
i
A A/S's Servicecenter i X. Disse tre telefoncentraler styres af et
telefonsystem, der kører på en server placeret hos B. På hver adresse med
telefoncentral forefindes p.t. yderligere en serie på 10 numre, der gennem et
flex-ISDN system anvendes til styring af den serie af samtidige opkald, som
en
telefoncentral skal kunne håndtere.
Teknisk oversigt over A A/S's telefoninstallation er vedlagt.
For A A/S er ideen, at telefonopkald skal betjenes som i alle
andre virksomheder. Et opkald kan gå til omstillinger, der i et fleksibelt
system er en af ovennævnte centraler, eller opkaldet kan gå direkte til
"lokal-nummeret", der er den enkelte medarbejders direkte linie.
Opkald til "centralen" kan stilles om til hver enkelt medarbejder i
A
A/S. Hvis en central er optaget med mere end 2-3 opkald i kø, så
viderestilles
de følgende opkald til den næste central i kæden.
Når en medarbejder er "ude af huset" eller
"optaget af møde" meddeles dette til centralen, der derefter
automatisk overtager alle opkald.
Systemet er effektivt i brug. Det betyder relativt store telefonregninger
grundet meget stor trafik til omstillinger, viderestillinger, styring af
systemet m.v.
Alle medarbejderes mobiltelefoner indgår som en vigtig del af A
A/S's telefonsystem, der endvidere omfatter telefax forbindelser til alle
medarbejdere i A A/S.
3.
Emnebank
To arbejdspladser - placeret på hjemmekontorer i A A/S — og en i
Servicecenter i X, anvendes til styring af kommunikation med kandidater, der
har eller ønsker deres data placeret i A A/S's emnebank. Med en tilgang på
mere
end 500 nye kandidater om måneden og vedligeholdelse af en emnebank med mange
tusinde emner er der intens kommunikation dels over normale telefonledninger
og
dels via ISDN eller ADSL forbindelser fra/til disse arbejdspladser.
Emnebanken er centralt placeret hos A-net i X.
Efter opstart af udenlandske virksomheder i A A/S omfatter
kommunikationen med kandidater nu også kandidater udenfor Danmark. Det
betyder,
at A A/S medarbejdere fra hjemmekontor eller fra Servicecenter i X står i
hyppig telefonforbindelse med udenlandske kandidater.
Alle medarbejdere i A A/S (Danmark såvel som udland) har
internet adgang til emnebanken, der er et meget vigtigt værktøj for A A/S i
søgning efter medarbejdere til A A/S's kunder.
4.
Hjemmeside
A A/S's hjemmesider samt sider for alle datterselskaberne i
gruppen kører via et servicebureau, der er specialist i at hoste hjemmesider.
Hjemmesiderne er en af A A/S's vigtigste
kommunikationsforbindelser til omverdenen. I 2001 vil skønsmæssigt 500.000
personer søge kontakt til/oplysninger om A A/S enten direkte på en af A A/S's
hjemmesider eller indirekte gennem en af de mange portaler på internettet,
der
samarbejder med A A/S's hjemme-side.
A A/S har sine hjemmesider som sine brochurer, og de anvendes
flittigt af såvel A A/S medarbejdere som af kunder og potentielle
interessenter.
Forbindelse til hjemmesiderne sker gennem ISDN eller ADSL
forbindelser.
5.
Intranet
Som første skridt i retning af opbygning af "interne"
A A/S systemer, der kommunikerer over internettet betjener selskabet sig af
en
intranet løsning, der på en række områder tjener som fælles databank og
kommunikationsforbindelse
mellem de enkelte medarbejdere i A A/S.
Eksempelvis sker projektstyring gennem et fælles
projektstyringssystem på A A/S's intranet.
6.
E-mails
Skønsmæssigt modtager den enkelte A A/S'er 20-30 e-mails om
dagen, administratorerne af emnebanken dog væsentlig flere. Et tilsvarende
antal e-mails sendes fra hver enkelt.
Anvendelse af e-mails er i en organisation som A A/S's særlig
hensigtsmæssig, idet den direkte kommunikation face-to-face er sjældent
forekommende.
E-mail kommunikation sker gennem et TeleDanmark system, der
styrer den samlede trafik for alle i A A/S (Danmark såvel som udland).
7.
Planlagte udbygninger
På en række områder arbejdes med planer om udbygning af
anvendelse af IT-systemer, og det er fælles for alle sådanne systemer, at de
medfører yderligere anvendelse af telefon eller internet forbindelser.
Serveren, der står hos B, er således forberedt til at kunne køre
en række Outlook anvendelser indenfor såvel intern styring (kalender) og
kundestyring (CRM) samt anvendes som central lagrings og back-up system i A
A/S.
8.
A A/S's telefonregning og ejerforhold af
telefoner
I 2001 vil A A/S's samlede brug af telefonforbindelse komme op
omkring 1,0 mio. kr. Denne omkostning vil stige i takt med, at A A/S
udbygges,
og telefonomkostningen i A A/S skal ses som en væsentlig del af de samlede
IT-
og kommunikationsomkostninger.
Alle installationer og telefonnumre, der er knyttet til systemet,
er A A/S's, og A A/S har dermed den nødvendige dispositionsret til at
fortsætte valgte numre også efter en medarbejder måtte have forladt
selskabet.”
Selskabet har for perioden 1. januar 1998 til 31. juni 2001 haft
følgende udgifter, hvoraf der er foretaget fuldt fradrag for momsen.
1998
1999
2000
2001
1. halvår
Total
Tlf. udgifter ex. mobil
145.358 kr.
224.080 kr.
501.118 kr.
378.786 kr.
1.249.342 kr.
Fradrag (moms)
36.340 kr.
59.020 kr.
125.280 kr.
94.696 kr.
312.336 kr.
Selskabets repræsentant har oplyst, at et momsbeløb på 10.741
kr. kan henføres til de privatplacerede telefoner i den omhandlede periode.
Selskabet har anerkendt, at det ikke har momsfradrag for beløbet på 10.741
kr.
Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke
anset selskabet for berettiget til fuld fradragsret for moms af udgifter for
perioden fra 1. januar 1998 til 30. juni 2001 vedrørende telefon- og
dataforbindelse i medarbejdernes hjemmekontorer. Det ikke fradragsberettigede
beløb er opgjort til 156.158 kr., der fremkommer således:
1998
1999
2000
2001
1. halvår
Total
Tlf. udgifter ex. mobil
145.358 kr.
224.080 kr.
501.118 kr.
378.786 kr.
1.249.342 kr.
Fradrag (moms)
36.340 kr.
59.020 kr.
125.280 kr.
94.696 kr.
312.336 kr.
Fradrag efter momslovens § 40, 2
18.170 kr.
28.010 kr.
62.640 kr.
47.348 kr.
156.168 kr.
Ikke godkendte fradrag
18.170 kr.
28.010 kr.
62.640 kr.
47.348 kr.
156.168 kr.
Told- og skatteregionen har som begrundelse for afgørelsen
henvist til momslovens § 40, stk. 2, hvorefter afgift vedrørende anskaffelse
og
drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere
med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradrages med
halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af
virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af
virksomheden
faktiske afholdte udgift.
Told- og skatteregionen har anført, at selskabet kan foretage
fradrag for halvdelen af afgiften vedrørende anskaffelse og drift af telefon-
og dataforbindelser i medarbejdernes hjemmekontorer. De tekniske forskelle,
der
er mellem en almindelig analog telefonlinie og en ISDN-linie, kan ikke
medføre
et uensartet fradrag. En ISDN-linie svarer til en normal telefonforbindelse,
men den giver bedre samtale- og datatransmissionsmuligheder samt to
telefonlinier i stedet for kun én.
I et brev af 22. februar 2002 til told- og skatteregionen har
Told- og Skattestyrelsen udtalt, at det ville føre til et for tilfældigt
resultat, dersom en ISDN-forbindelse, der svarer til en normal
telefonforbindelse, men giver bedre samtale- og datatransmissionsmuligheder,
kunne give et større eller mindre fradrag, blot fordi den etableres i
forbindelse med en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc. En ansat alene med fri
telefon
ville i så fald give et momsfradrag på 50 %, medens en ansat, der ud over den
fri telefon i form af ISDN-forbindelsen også havde arbejdsgiverbetalt pc, kan
give et højere fradrag eller lavere fradrag. En ISDN-forbindelse skal således
behandles
efter reglerne i momslovens § 40, stk. 2.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten
principalt nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag
for
moms af de afholdte telekommunikationsudgifter, i alt (156.158 kr. –
10.741
kr.) 145.417 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at det
ikke
er samtlige de fakturerede udgifter, der er omfattet af momslovens § 40, stk.
2.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at
momslovens § 40, stk. 2, må fortolkes i overensstemmelse med lovens formål og
tilblivelse samt i sammenhæng med faktureringsbestemmelsen i momslovens § 52.
Momslovens § 40, stk. 2, må således indskrænkes til kun at finde anvendelse
på
private telefoner, der anvendes erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssige
telefoner. Dette er en helt grundlæggende forskel.
Repræsentanten har henvist til bemærkningerne til lov nr. 375 af
18/5 1994, s. 52, 1. spalte, hvoraf fremgår, at afgift af udgifter til privat
telefon, der også benyttes erhvervsmæssigt, efter momslovens § 40, stk. 2,
under visse betingelser kan fradrages med halvdelen. Der er endvidere henvist
til visse ældre udtalelser fra Skatteministeren, hvoraf ligeledes fremgår, at
momslovens § 40, stk. 2, kun omhandler private telefoner og ikke
erhvervsmæssigt
anvendte telefoner.
Repræsentanten har videre anført, at Danmark efter standstill
reglen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, kan opretholde regler om
begrænsning af fuld fradragsret, der var gældende ved direktivets
ikrafttræden
den 1. januar 1978.
Momslovens § 40, stk. 2, stammer tilbage fra lovændringerne i
1978 som et led i implementeringen af ydelsesbestemmelserne i 6.
momsdirektiv.
Reglerne om momsfradrag for privat telefon havde hjemmel i den tidligere
momslovs § 16, stk. 2. Skatteministeren fastlagde reglerne i bekendtgørelse
nr.
410 af 30. august 1978. Under afsnittet om privat anvendelse anførtes det i
stk. 4, at afgift vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes
hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på benyttelse i
virksomhedens tjeneste, kunne indregnes til den indgående afgift med
halvdelen,
såfremt telefonselskabets regninger blev stilet til og betalt af
virksomheden.
Fradraget kunne dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktiske
afholdte udgift. Bestemmelsens indhold omhandler således telefoner, der er
private, men som anvendes erhvervsmæssigt, hvilket klart er i modsætning til
denne sag, hvor der kun er tale om erhvervsmæssigt anvendte telefoner.
Ved lovreformen i 1994 blev bekendtgørelsen ophævet og
bestemmelsen overført direkte til momslovens § 40, stk. 2. Afsnittet om den
private anvendelse udgik imidlertid og kom således ikke med over i
lovbestemmelsen.
Fortolkningen af bestemmelsen understøttes endvidere af, at den
indeholder en særskilt faktureringsbestemmelse, der følgelig ikke havde været
nødvendig, hvis den i øvrigt skal fortolkes i overensstemmelse med momslovens
almindelige faktureringsbestemmelser.
Repræsentanten har endvidere anført, at EF-Domstolens dom i
Royscot Leasing Ltd (sag C-305/97) indebærer, at medlemsstaterne er
berettiget
til at opretholde undtagelser til fradrag for moms af aktiver, der fuldt ud
er
anvendt til momspligtige aktiviteter.
Nyere praksis fra EF-Domstolen er streng med henblik på at
indskærpe, at disse undtagelser ikke skærpes. Da bestemmelsen kun har haft
til
hensigt at nægte fradrag for moms af udgifter til private telefoner, der
anvendes erhvervsmæssigt, og ikke udelukkende erhvervsmæssigt anvendte
telefoner, er der tale om en skærpet anvendelse. Dette skyldes, at begreber
som
telefax og pc’er i 1978 knap nok var kendte, og netværksløsninger, ISDN,
ADSL
og lignende var totalt ukendte begreber. Der er ikke tale om private
telefoner
anbragt hos medarbejderen, men om en udelukkende erhvervsmæssig
kommunikationsopsætning, hvor der med en moderne og tidssvarende
organisationsstruktur med opbygning af en decentral satellitfunktion kan
kommunikeres internt og over for kunderne med den nyeste teknik. Der er tale
om, at hver enkelt medarbejderplads er indrettet med telefon, ISDN-linie,
telefax, ADSL med henblik på af kunne operere hurtigt, effektivt og sikkert,
både over for kunder og leverandører. Hertil kommer kommunikation med de
udenlandske enheder og internt gennem eget intranet.
Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført,
at der ikke for samtlige hjemmekontorer skal nægtes fradrag for momsen.
Således
er enkelte af kontorerne indrettet på erhvervsadresser, som telefoncentre,
omstilling m.m.
Det er videre anført, at mange af ydelserne på fakturaerne må
anses som biydelser til hovedydelser og således i momsmæssig henseende
stillet
som hovedydelsen. Der er herved henvist til præmis 39 i EF-Domstolens dom i
Card Protection Plan (sag C-349/96).
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og
skatteregionens afgørelse stadfæstes dog således, at der anerkendes fradrag
for
moms af udgifter til ADSL. Styrelsen har herved anført, at bestemmelsen
oprindelig blev indført ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. september 1969 med
hjemmel i momslovens § 16, stk. 2. Bekendtgørelsens § 4 omhandlede
grænseområdet for afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.
Hovedreglen var en skønsmæssig ansættelse, men bestemmelsen om telefon, der
var
en undtagelse til hovedreglen, var en objektiv regel. Var der således tale om
en telefon anbragt i tilknytning til hjemmet, fandt reglen efter sit indhold
anvendelse. Det var således ikke selve benyttelsen, der var afgørende.
Vedrørende standstill reglen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk.
6, har styrelsen anført, at den omhandlede bestemmelse ved
6. momsdirektivs ikrafttræden havde været
gældende i 10 år og denne er således i overensstemmelse med EF-Domstolens dom
i
Royscot Leasing. Et andet spørgsmål er, om bestemmelsen i realiteten er
udvidet. Dette kan dog ikke anses for tilfældet, da begrebet telefon må anses
for en funktionelt begreb. Da en ISDN linie bl.a. er en telefonlinie, må den
anses for omfattet af momslovens § 40, stk. 2. I modsætning hertil er f.eks.
ADSL, der netop ikke kan anvendes som telefonlinie men udelukkende til
datatransmission.
Landsskatteretten
udtaler:
Efter momslovens § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3, kan
registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående
afgift, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af
varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens
leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.
Efter momslovens § 40, stk. 2, kan afgift vedrørende anskaffelse
og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds
medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, fradrages
med
halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af
virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af
virksomheden
faktisk afholdte udgift.
To retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at de omhandlede
udgifter til telefon og ISDN-forbindelse må anses som udgifter vedrørende
anskaffelse og drift af telefoner som omhandlet i momslovens § 40, stk. 2.
Da det efter denne bestemmelse ikke er afgørende, om telefonen
anvendes privat, findes det at være med rette, at der alene er godkendt
fradrag
for 50 % af disse udgifter.
Disse to retsmedlemmer finder imidlertid ikke, at udgifter til
ADSL-linier kan karakteriseres som udgifter til anskaffelse og drift af
telefoner. Den del af udgifterne, der kan henføres hertil, findes derfor at
være fradragsberettigede efter de almindelige regler i momsloven. Da det
lægges
til grund, at disse linier alene anvendes til brug for virksomhedens
afgiftspligtige leverancer, godkendes der fuldt fradrag for disse udgifter
efter momslovens § 37, stk. 1.
To retsmedlemmer udtaler:
I § 16, stk. 1, i lov nr. 102 at 13. marts 1967 om almindelig
omsætningsafgift var det bestemt, at der til den indgående afgift alene kan
medregnes afgift af indkøb m.v., der udelukkende vedrører omsætningen af
varer
og afgiftspligtige ydelser. Imidlertid var der i § 15, stk. 2, hjemmel for
finansministeren til at fastsætte regler, hvorefter der til den indgående
afgift kan medregnes andele af afgiften på indkøb m.v., som ikke udelukkende
vedrører omsætningen at varer og afgiftspligtige ydelser. I motiverne til §
16,
stk. 2, er anført følgende (Folketingstidende 1966-67 (2. samling) spalte
332):
”( ) I paragraffens stk. 1 er det fastsat, at der til den
indgående afgift kun kan medregnes afgift af indkøb m.v., som udelukkende
vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser ( ) I stk. 2 er der
imidlertid optaget en bestemmelse, hvorefter finansministeren kan fastsætte
regler om delvis (eventuel forholdsmæssig) fradragsret af afgift på indkøb,
der
ikke fuldt ud anvendes til virksomhedens formål ( )”
Med hjemmel i § 16, stk. 2, udstedte finansministeriet bl.a.
bekendtgørelse nr. 464 af 19. september 1969 om delvis fradragsret for
merværdiafgift, hvor § 4, stk. 3, er sålydende:
”Afgift vedrørende anskaffelse og drift at telefoner, som
anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på
benyttelse
i virksomhedens tjeneste, kan medregnes til den indgående afgift med
halvdelen,
såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden.
Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktisk
afholdte udgift.”
Det fremgår af § 16, stk. 2, at denne bemyndigelsesbestemmelse
alene indeholder hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler, som
giver
mulighed for at medregne indgående moms ved indkøb m.v., som ikke udelukkende
anvendes til virksomhedens formål, men også anvendes til andre formål, og som
derfor
ikke er omfattet af § 16, stk. 1, men ikke indeholder hjemmel til ved
bekendtgørelse at begrænse den adgang til at medregne indgående afgift, der
følger af lovens bestemmelser. Det vil derfor være i strid med det
forfatningsretlige system at fortolke bekendtgørelsens § 4, stk. 3, således,
at
denne bestemmelse i visse tilfælde afskærer en momspligtig fra at medregne
indgående afgift, når det direkte følger af lovens § 16, stk. 1, at den
indgående moms kan medregnes. Og det vil således være i strid med det
forfatningsretlige system at fortolke bekendtgørelsens § 4, stk. 3, således,
at
den begrænser fradraget for indgående moms til halvdelen, når afgiften
vedrører
anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret
virksomheds
medarbejdere med henblik på udelukkende anvendelse til virksomhedens formål.
Det følger af det anførte, at bekendtgørelsens § 4, stk. 3, for ikke at komme
i
strid med det forfatningsretlige system skal fortolkes således, at den ikke
regulerer de tilfælde, hvor anskaffelsen og driften af telefoner, der
anbringes
hos den registrerede virksomheds medarbejdere sker med henblik på at blive
anvendt udelukkende til virksomhedens formål.
Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)
blev bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, ophævet, og der blev i
stedet
i momslovens § 40, stk. 2, indført en lovbestemmelse af samme indhold. Ved
gennemførelsen af en lovregel af samme indhold som bestemmelsen i
bekendtgørelsen ville der ikke forfatningsretligt have været noget til hinder
for, at der ved denne lovregel i visse henseender skete en begrænsning af
adgangen til at fradrage indgående moms i forhold til det, der følger af
hovedreglen i momslovens § 27, stk. 1, f.eks. i de tilfælde, hvor en telefon
nok skal anvendes udelukkende til virksomhedens formål, men hvor telefonen
desuagtet anbringes i medarbejderens privatbolig.
I motiverne til momslovens § 40, stk. 2, er imidlertid anført
følgende (Folketingstidende 1993-94 Tillæg A spalte 4418)
”( ) Efter bestemmelsens stk. 2 kan afgift af udgifter til
privat telefon, der også benyttes erhvervsmæssigt, under visse betingelser
fradrages med halvdelen. ( )”
Der er således i motiverne til momslovens § 40, stk. 2, sikkert
grundlag for at fastslå, at lovgivningsmagten ved indførelsen at
lovbestemmelsen i § 40, stk. 2, alene har tilsigtet at opretholde den
retstilstand, der hidtil havde været gældende på grundlag af bestemmelsen i
bekendtgørelsens § 4, stk. 3.
Da det efter det oplyste kan lægges til grund, at medarbejderne
udelukkende anvender de telefoner, som denne sag vedrører, til benyttelse i
virksomhedens tjeneste, og da de pågældende udgifter derfor ikke er omfattet
af
§ 40, stk. 2, men derimod af hovedreglen i § 37, stk. 1, stemmer disse
voterende for at tage klagerens påstand til følge.
I henhold til skattestyrelsesloven § 20, stk. 5, er
retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede afgørelse
ændres derfor f.s.v.a. udgifter til ADSL-linier.
Det overlades til de stedlige afgiftsmyndigheder at foretage den
talmæssige opgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Opkrævning af yderligere salgsmoms ved salg af biler og ikke godkendt momsfradrag ved køb af varebiler Landsskatteretten · 24. september 2012
- Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2014 Landsskatteretten · 29. april 2021
- Selskabets adgang til at udstede kreditnotater og nye fakturaer med udskriftstidspunktet som fakturadato i forbindelse med godtgørelse af moms i henhold til… Landsskatteretten · 6. december 2010
- Ikke godkendt fradrag for moms af diverse udgifter på grund af manglende eller mangelfuld dokumentation Landsskatteretten · 7. december 2009
- Regionen har forhøjet [virksomhed1]s (herefter benævnt virksomheden) afgiftstilsvar for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 med i alt 209.571 kr Landsskatteretten · 14. oktober 2010
- SKAT har reguleret selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2013 med i alt 9.460 kr Landsskatteretten · 24. januar 2014
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation) Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk Retsinformation · 3. oktober 2001
- 02-219.129 - Hjemstedsadresse (18. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2003
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Spørgsmål om fradrag for køb af småinventar, rejseudgifter og repræsentationsudgifter Landsskatteretten · 19. september 2008
- Landsskatteretskendelse af 14. maj 2004 vedrørende hobbyvirksomhed/erhvervsmæssig virksomhed fradrag og afskrivning Retsinformation · 4. august 2004