Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 12. juni 2003 vedr. Hjemmearbejdspladser fradrag for telefon- og dataforbindelser

KEN nr 9673 af 12/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 12. juni 2003 vedr.

Hjemmearbejdspladser – fradrag for telefon- og dataforbindelser

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om ikke at

anerkende fuld fradragsret for moms af udgifter for A A/S (herefter

selskabet)

vedrørende telefon- og dataforbindelse i medarbejdernes hjemmekontorer.

Det fremgår, at selskabet driver en landsdækkende

managementvirksomhed med arbejdsopgaver primært inden for search og

headhunting, virksomhedshandel, generationsskifte samt bestyrelsesarbejde.

Selskabets repræsentant har forklaret, at selskabet har 55

ansatte heraf 33 i Danmark og 22 i andre EU-lande. Selskabet har en årlig

omsætning på ca. 30 mio. kr.

Selskabets koncept går ud på, at man gennem nær kontakt

(geografisk) til kandidater, der er registreret i selskabets emnebank, kan

formidle kontakt til mange forskellige arbejdsgivere. Den geografiske nærhed

sikres gennem oprettelsen af hjemmekontorer ved selskabets medarbejdere.

Således skal den enkelte medarbejder stille et kontor til rådighed, der skal

være adskilt fra den private beboelse. I kontoret forefindes de af selskabet

indkøbte kontormøbler og det af selskabet leverede tekniske udstyr i form af

bl.a. kommunikationslinjer, computerskærm, computer, printer og integreret

telefon til netværket. Adskillelsen

fra

den private beboelse skal også ses ud fra et sikkerhedssynspunkt, idet den

enkelte medarbejder besidder fortroligt materiale. Indretningen kan for

eksempel ske i en ejendom med to etager, hvor hjemmet ligger på 1. sal og

stueetagen benyttes erhvervsmæssigt (som gennemført for mange liberale

erhverv), eller etableringen kan ligge i et kælderlokale adskilt fra de

private

stuer og værelser, eller der kan benyttes separat værelse. Selskabet afholder

alle udgifter til opkobling til kommunikationssystemet, der forbinder de

Læs alt

enkelte arbejdspladser og således udgør virksomheden. Den enkelte medarbejder

har eget lokalt telefonnummer gennem selskabet og endvidere et fælles

nummer(A

A/S) med viderestilling. Herudover har den enkelte medarbejder opretholdt en

privat telefon. Udgifterne hertil bliver for det meste afholdt af den enkelte

medarbejder selv, bortset fra de medarbejdere, som har fri telefon i hjemmet,

og som bliver beskattet heraf.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at medarbejderne

udelukkende anvender installationerne af telefon- og dataforbindelser

erhvervsmæssigt.

Det er videre oplyst, at selskabet har den fulde dispositionsret

over alle telefonnumre, ligesom alle installations- og driftsudgifter, der er

knyttet hertil, afholdes af selskabet. Ligeledes har selskabet

råderetten/dispositionsretten over alle telefonnumre, også efter at en

medarbejder måtte have forladt virksomheden.

Repræsentanten har endvidere forklaret, at selskabet er afhængig

af, at kommunikationen fungerer, når man er organiseret på den nævnte måde.

Til

dette formål er enkelte af hjemmekontorerne indrettet som virtuelle

telefoncentraler, der kan sikre omstilling til de enkelte medarbejdere og

altså

de rigtige kontorer. Medarbejderne har fra deres hjemmekontorer adgang til et

intranet og fælles telefoncentral samt server m.m.

Der er fremlagt beskrivelse af selskabets telefon- og IT-system.

Det fremgår heraf:

”( )

Beskrivelse af A's

telefon- og IT-system.

1.

Generelt

A A/S er opbygget som en virtuel organisation, der skal

kombinere perspektiverne i den decentrale organisationsform og anvendelse af

den nyeste kommunikationsteknologi og derigennem skabe en ny type

organisation,

der med stor fleksibilitet og konkurrencekraft kan skabe sig en stærk

position

på markedet.

A A/S er i gennem de seneste år vokset hurtigt og har i dag 45

medarbejdere fordelt på en række markeder. Der er således indenfor de sidste

12

måneder etableret datterselskaber i Tyskland, Sverige, Schweiz og Norge.

Vi kender i dag ikke andre virksomheder, der er opbygget i denne

gennemførte decentrale form, men der er mange, der eksperimenterer med denne

oplagte fremtidsmodel for organisationen. Moderne teknologi indbyder til

anvendelse af hjemmekontorer og decentrale organisationer, og A A/S anvender

og

udvikler løbende nye systemer til sammenbinding og effektivisering af

organisationen.

A A/S forventer at fortsætte en vækst på ca. 60 % om året gennem

de kommende år og vil dermed udvikle sig til en virksomhed med adskillige

hundrede medarbejdere indenfor relativt få år. Med anvendelse af

hjemmekontorer

vil alle disse medarbejdere være bundet sammen gennem anvendelse af telefon

og

internet kommunikationssystemer, der skal ses som en integreret del af A

A/S's

IT- og telefonsystemer.

2.

Telefonsystem

Når man ringer til A A/S på hovednummeret går opkaldet til en

af de tre telefoncentraler, der er placeret dels i to hjemmekontorer og dels

i

A A/S's Servicecenter i X. Disse tre telefoncentraler styres af et

telefonsystem, der kører på en server placeret hos B. På hver adresse med

telefoncentral forefindes p.t. yderligere en serie på 10 numre, der gennem et

flex-ISDN system anvendes til styring af den serie af samtidige opkald, som

en

telefoncentral skal kunne håndtere.

Teknisk oversigt over A A/S's telefoninstallation er vedlagt.

For A A/S er ideen, at telefonopkald skal betjenes som i alle

andre virksomheder. Et opkald kan gå til omstillinger, der i et fleksibelt

system er en af ovennævnte centraler, eller opkaldet kan gå direkte til

"lokal-nummeret", der er den enkelte medarbejders direkte linie.

Opkald til "centralen" kan stilles om til hver enkelt medarbejder i

A

A/S. Hvis en central er optaget med mere end 2-3 opkald i kø, så

viderestilles

de følgende opkald til den næste central i kæden.

Når en medarbejder er "ude af huset" eller

"optaget af møde" meddeles dette til centralen, der derefter

automatisk overtager alle opkald.

Systemet er effektivt i brug. Det betyder relativt store telefonregninger

grundet meget stor trafik til omstillinger, viderestillinger, styring af

systemet m.v.

Alle medarbejderes mobiltelefoner indgår som en vigtig del af A

A/S's telefonsystem, der endvidere omfatter telefax forbindelser til alle

medarbejdere i A A/S.

3.

Emnebank

To arbejdspladser - placeret på hjemmekontorer i A A/S — og en i

Servicecenter i X, anvendes til styring af kommunikation med kandidater, der

har eller ønsker deres data placeret i A A/S's emnebank. Med en tilgang på

mere

end 500 nye kandidater om måneden og vedligeholdelse af en emnebank med mange

tusinde emner er der intens kommunikation dels over normale telefonledninger

og

dels via ISDN eller ADSL forbindelser fra/til disse arbejdspladser.

Emnebanken er centralt placeret hos A-net i X.

Efter opstart af udenlandske virksomheder i A A/S omfatter

kommunikationen med kandidater nu også kandidater udenfor Danmark. Det

betyder,

at A A/S medarbejdere fra hjemmekontor eller fra Servicecenter i X står i

hyppig telefonforbindelse med udenlandske kandidater.

Alle medarbejdere i A A/S (Danmark såvel som udland) har

internet adgang til emnebanken, der er et meget vigtigt værktøj for A A/S i

søgning efter medarbejdere til A A/S's kunder.

4.

Hjemmeside

A A/S's hjemmesider samt sider for alle datterselskaberne i

gruppen kører via et servicebureau, der er specialist i at hoste hjemmesider.

Hjemmesiderne er en af A A/S's vigtigste

kommunikationsforbindelser til omverdenen. I 2001 vil skønsmæssigt 500.000

personer søge kontakt til/oplysninger om A A/S enten direkte på en af A A/S's

hjemmesider eller indirekte gennem en af de mange portaler på internettet,

der

samarbejder med A A/S's hjemme-side.

A A/S har sine hjemmesider som sine brochurer, og de anvendes

flittigt af såvel A A/S medarbejdere som af kunder og potentielle

interessenter.

Forbindelse til hjemmesiderne sker gennem ISDN eller ADSL

forbindelser.

5.

Intranet

Som første skridt i retning af opbygning af "interne"

A A/S systemer, der kommunikerer over internettet betjener selskabet sig af

en

intranet løsning, der på en række områder tjener som fælles databank og

kommunikationsforbindelse

mellem de enkelte medarbejdere i A A/S.

Eksempelvis sker projektstyring gennem et fælles

projektstyringssystem på A A/S's intranet.

6.

E-mails

Skønsmæssigt modtager den enkelte A A/S'er 20-30 e-mails om

dagen, administratorerne af emnebanken dog væsentlig flere. Et tilsvarende

antal e-mails sendes fra hver enkelt.

Anvendelse af e-mails er i en organisation som A A/S's særlig

hensigtsmæssig, idet den direkte kommunikation face-to-face er sjældent

forekommende.

E-mail kommunikation sker gennem et TeleDanmark system, der

styrer den samlede trafik for alle i A A/S (Danmark såvel som udland).

7.

Planlagte udbygninger

På en række områder arbejdes med planer om udbygning af

anvendelse af IT-systemer, og det er fælles for alle sådanne systemer, at de

medfører yderligere anvendelse af telefon eller internet forbindelser.

Serveren, der står hos B, er således forberedt til at kunne køre

en række Outlook anvendelser indenfor såvel intern styring (kalender) og

kundestyring (CRM) samt anvendes som central lagrings og back-up system i A

A/S.

8.

A A/S's telefonregning og ejerforhold af

telefoner

I 2001 vil A A/S's samlede brug af telefonforbindelse komme op

omkring 1,0 mio. kr. Denne omkostning vil stige i takt med, at A A/S

udbygges,

og telefonomkostningen i A A/S skal ses som en væsentlig del af de samlede

IT-

og kommunikationsomkostninger.

Alle installationer og telefonnumre, der er knyttet til systemet,

er A A/S's, og A A/S har dermed den nødvendige dispositionsret til at

fortsætte valgte numre også efter en medarbejder måtte have forladt

selskabet.”

Selskabet har for perioden 1. januar 1998 til 31. juni 2001 haft

følgende udgifter, hvoraf der er foretaget fuldt fradrag for momsen.

1998

1999

2000

2001

1. halvår

Total

Tlf. udgifter ex. mobil

145.358 kr.

224.080 kr.

501.118 kr.

378.786 kr.

1.249.342 kr.

Fradrag (moms)

36.340 kr.

59.020 kr.

125.280 kr.

94.696 kr.

312.336 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst, at et momsbeløb på 10.741

kr. kan henføres til de privatplacerede telefoner i den omhandlede periode.

Selskabet har anerkendt, at det ikke har momsfradrag for beløbet på 10.741

kr.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke

anset selskabet for berettiget til fuld fradragsret for moms af udgifter for

perioden fra 1. januar 1998 til 30. juni 2001 vedrørende telefon- og

dataforbindelse i medarbejdernes hjemmekontorer. Det ikke fradragsberettigede

beløb er opgjort til 156.158 kr., der fremkommer således:

1998

1999

2000

2001

1. halvår

Total

Tlf. udgifter ex. mobil

145.358 kr.

224.080 kr.

501.118 kr.

378.786 kr.

1.249.342 kr.

Fradrag (moms)

36.340 kr.

59.020 kr.

125.280 kr.

94.696 kr.

312.336 kr.

Fradrag efter momslovens § 40, 2

18.170 kr.

28.010 kr.

62.640 kr.

47.348 kr.

156.168 kr.

Ikke godkendte fradrag

18.170 kr.

28.010 kr.

62.640 kr.

47.348 kr.

156.168 kr.

Told- og skatteregionen har som begrundelse for afgørelsen

henvist til momslovens § 40, stk. 2, hvorefter afgift vedrørende anskaffelse

og

drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere

med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradrages med

halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af

virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af

virksomheden

faktiske afholdte udgift.

Told- og skatteregionen har anført, at selskabet kan foretage

fradrag for halvdelen af afgiften vedrørende anskaffelse og drift af telefon-

og dataforbindelser i medarbejdernes hjemmekontorer. De tekniske forskelle,

der

er mellem en almindelig analog telefonlinie og en ISDN-linie, kan ikke

medføre

et uensartet fradrag. En ISDN-linie svarer til en normal telefonforbindelse,

men den giver bedre samtale- og datatransmissionsmuligheder samt to

telefonlinier i stedet for kun én.

I et brev af 22. februar 2002 til told- og skatteregionen har

Told- og Skattestyrelsen udtalt, at det ville føre til et for tilfældigt

resultat, dersom en ISDN-forbindelse, der svarer til en normal

telefonforbindelse, men giver bedre samtale- og datatransmissionsmuligheder,

kunne give et større eller mindre fradrag, blot fordi den etableres i

forbindelse med en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc. En ansat alene med fri

telefon

ville i så fald give et momsfradrag på 50 %, medens en ansat, der ud over den

fri telefon i form af ISDN-forbindelsen også havde arbejdsgiverbetalt pc, kan

give et højere fradrag eller lavere fradrag. En ISDN-forbindelse skal således

behandles

efter reglerne i momslovens § 40, stk. 2.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten

principalt nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag

for

moms af de afholdte telekommunikationsudgifter, i alt (156.158 kr. –

10.741

kr.) 145.417 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at det

ikke

er samtlige de fakturerede udgifter, der er omfattet af momslovens § 40, stk.

2.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at

momslovens § 40, stk. 2, må fortolkes i overensstemmelse med lovens formål og

tilblivelse samt i sammenhæng med faktureringsbestemmelsen i momslovens § 52.

Momslovens § 40, stk. 2, må således indskrænkes til kun at finde anvendelse

på

private telefoner, der anvendes erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssige

telefoner. Dette er en helt grundlæggende forskel.

Repræsentanten har henvist til bemærkningerne til lov nr. 375 af

18/5 1994, s. 52, 1. spalte, hvoraf fremgår, at afgift af udgifter til privat

telefon, der også benyttes erhvervsmæssigt, efter momslovens § 40, stk. 2,

under visse betingelser kan fradrages med halvdelen. Der er endvidere henvist

til visse ældre udtalelser fra Skatteministeren, hvoraf ligeledes fremgår, at

momslovens § 40, stk. 2, kun omhandler private telefoner og ikke

erhvervsmæssigt

anvendte telefoner.

Repræsentanten har videre anført, at Danmark efter standstill

reglen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, kan opretholde regler om

begrænsning af fuld fradragsret, der var gældende ved direktivets

ikrafttræden

den 1. januar 1978.

Momslovens § 40, stk. 2, stammer tilbage fra lovændringerne i

1978 som et led i implementeringen af ydelsesbestemmelserne i 6.

momsdirektiv.

Reglerne om momsfradrag for privat telefon havde hjemmel i den tidligere

momslovs § 16, stk. 2. Skatteministeren fastlagde reglerne i bekendtgørelse

nr.

410 af 30. august 1978. Under afsnittet om privat anvendelse anførtes det i

stk. 4, at afgift vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes

hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på benyttelse i

virksomhedens tjeneste, kunne indregnes til den indgående afgift med

halvdelen,

såfremt telefonselskabets regninger blev stilet til og betalt af

virksomheden.

Fradraget kunne dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktiske

afholdte udgift. Bestemmelsens indhold omhandler således telefoner, der er

private, men som anvendes erhvervsmæssigt, hvilket klart er i modsætning til

denne sag, hvor der kun er tale om erhvervsmæssigt anvendte telefoner.

Ved lovreformen i 1994 blev bekendtgørelsen ophævet og

bestemmelsen overført direkte til momslovens § 40, stk. 2. Afsnittet om den

private anvendelse udgik imidlertid og kom således ikke med over i

lovbestemmelsen.

Fortolkningen af bestemmelsen understøttes endvidere af, at den

indeholder en særskilt faktureringsbestemmelse, der følgelig ikke havde været

nødvendig, hvis den i øvrigt skal fortolkes i overensstemmelse med momslovens

almindelige faktureringsbestemmelser.

Repræsentanten har endvidere anført, at EF-Domstolens dom i

Royscot Leasing Ltd (sag C-305/97) indebærer, at medlemsstaterne er

berettiget

til at opretholde undtagelser til fradrag for moms af aktiver, der fuldt ud

er

anvendt til momspligtige aktiviteter.

Nyere praksis fra EF-Domstolen er streng med henblik på at

indskærpe, at disse undtagelser ikke skærpes. Da bestemmelsen kun har haft

til

hensigt at nægte fradrag for moms af udgifter til private telefoner, der

anvendes erhvervsmæssigt, og ikke udelukkende erhvervsmæssigt anvendte

telefoner, er der tale om en skærpet anvendelse. Dette skyldes, at begreber

som

telefax og pc’er i 1978 knap nok var kendte, og netværksløsninger, ISDN,

ADSL

og lignende var totalt ukendte begreber. Der er ikke tale om private

telefoner

anbragt hos medarbejderen, men om en udelukkende erhvervsmæssig

kommunikationsopsætning, hvor der med en moderne og tidssvarende

organisationsstruktur med opbygning af en decentral satellitfunktion kan

kommunikeres internt og over for kunderne med den nyeste teknik. Der er tale

om, at hver enkelt medarbejderplads er indrettet med telefon, ISDN-linie,

telefax, ADSL med henblik på af kunne operere hurtigt, effektivt og sikkert,

både over for kunder og leverandører. Hertil kommer kommunikation med de

udenlandske enheder og internt gennem eget intranet.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført,

at der ikke for samtlige hjemmekontorer skal nægtes fradrag for momsen.

Således

er enkelte af kontorerne indrettet på erhvervsadresser, som telefoncentre,

omstilling m.m.

Det er videre anført, at mange af ydelserne på fakturaerne må

anses som biydelser til hovedydelser og således i momsmæssig henseende

stillet

som hovedydelsen. Der er herved henvist til præmis 39 i EF-Domstolens dom i

Card Protection Plan (sag C-349/96).

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og

skatteregionens afgørelse stadfæstes dog således, at der anerkendes fradrag

for

moms af udgifter til ADSL. Styrelsen har herved anført, at bestemmelsen

oprindelig blev indført ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. september 1969 med

hjemmel i momslovens § 16, stk. 2. Bekendtgørelsens § 4 omhandlede

grænseområdet for afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Hovedreglen var en skønsmæssig ansættelse, men bestemmelsen om telefon, der

var

en undtagelse til hovedreglen, var en objektiv regel. Var der således tale om

en telefon anbragt i tilknytning til hjemmet, fandt reglen efter sit indhold

anvendelse. Det var således ikke selve benyttelsen, der var afgørende.

Vedrørende standstill reglen i 6. momsdirektivs artikel 17, stk.

6, har styrelsen anført, at den omhandlede bestemmelse ved

6. momsdirektivs ikrafttræden havde været

gældende i 10 år og denne er således i overensstemmelse med EF-Domstolens dom

i

Royscot Leasing. Et andet spørgsmål er, om bestemmelsen i realiteten er

udvidet. Dette kan dog ikke anses for tilfældet, da begrebet telefon må anses

for en funktionelt begreb. Da en ISDN linie bl.a. er en telefonlinie, må den

anses for omfattet af momslovens § 40, stk. 2. I modsætning hertil er f.eks.

ADSL, der netop ikke kan anvendes som telefonlinie men udelukkende til

datatransmission.

Landsskatteretten

udtaler:

Efter momslovens § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3, kan

registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående

afgift, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af

varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Efter momslovens § 40, stk. 2, kan afgift vedrørende anskaffelse

og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds

medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, fradrages

med

halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af

virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af

virksomheden

faktisk afholdte udgift.

To retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at de omhandlede

udgifter til telefon og ISDN-forbindelse må anses som udgifter vedrørende

anskaffelse og drift af telefoner som omhandlet i momslovens § 40, stk. 2.

Da det efter denne bestemmelse ikke er afgørende, om telefonen

anvendes privat, findes det at være med rette, at der alene er godkendt

fradrag

for 50 % af disse udgifter.

Disse to retsmedlemmer finder imidlertid ikke, at udgifter til

ADSL-linier kan karakteriseres som udgifter til anskaffelse og drift af

telefoner. Den del af udgifterne, der kan henføres hertil, findes derfor at

være fradragsberettigede efter de almindelige regler i momsloven. Da det

lægges

til grund, at disse linier alene anvendes til brug for virksomhedens

afgiftspligtige leverancer, godkendes der fuldt fradrag for disse udgifter

efter momslovens § 37, stk. 1.

To retsmedlemmer udtaler:

I § 16, stk. 1, i lov nr. 102 at 13. marts 1967 om almindelig

omsætningsafgift var det bestemt, at der til den indgående afgift alene kan

medregnes afgift af indkøb m.v., der udelukkende vedrører omsætningen af

varer

og afgiftspligtige ydelser. Imidlertid var der i § 15, stk. 2, hjemmel for

finansministeren til at fastsætte regler, hvorefter der til den indgående

afgift kan medregnes andele af afgiften på indkøb m.v., som ikke udelukkende

vedrører omsætningen at varer og afgiftspligtige ydelser. I motiverne til §

16,

stk. 2, er anført følgende (Folketingstidende 1966-67 (2. samling) spalte

332):

”( ) I paragraffens stk. 1 er det fastsat, at der til den

indgående afgift kun kan medregnes afgift af indkøb m.v., som udelukkende

vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser ( ) I stk. 2 er der

imidlertid optaget en bestemmelse, hvorefter finansministeren kan fastsætte

regler om delvis (eventuel forholdsmæssig) fradragsret af afgift på indkøb,

der

ikke fuldt ud anvendes til virksomhedens formål ( )”

Med hjemmel i § 16, stk. 2, udstedte finansministeriet bl.a.

bekendtgørelse nr. 464 af 19. september 1969 om delvis fradragsret for

merværdiafgift, hvor § 4, stk. 3, er sålydende:

”Afgift vedrørende anskaffelse og drift at telefoner, som

anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på

benyttelse

i virksomhedens tjeneste, kan medregnes til den indgående afgift med

halvdelen,

såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden.

Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktisk

afholdte udgift.”

Det fremgår af § 16, stk. 2, at denne bemyndigelsesbestemmelse

alene indeholder hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler, som

giver

mulighed for at medregne indgående moms ved indkøb m.v., som ikke udelukkende

anvendes til virksomhedens formål, men også anvendes til andre formål, og som

derfor

ikke er omfattet af § 16, stk. 1, men ikke indeholder hjemmel til ved

bekendtgørelse at begrænse den adgang til at medregne indgående afgift, der

følger af lovens bestemmelser. Det vil derfor være i strid med det

forfatningsretlige system at fortolke bekendtgørelsens § 4, stk. 3, således,

at

denne bestemmelse i visse tilfælde afskærer en momspligtig fra at medregne

indgående afgift, når det direkte følger af lovens § 16, stk. 1, at den

indgående moms kan medregnes. Og det vil således være i strid med det

forfatningsretlige system at fortolke bekendtgørelsens § 4, stk. 3, således,

at

den begrænser fradraget for indgående moms til halvdelen, når afgiften

vedrører

anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret

virksomheds

medarbejdere med henblik på udelukkende anvendelse til virksomhedens formål.

Det følger af det anførte, at bekendtgørelsens § 4, stk. 3, for ikke at komme

i

strid med det forfatningsretlige system skal fortolkes således, at den ikke

regulerer de tilfælde, hvor anskaffelsen og driften af telefoner, der

anbringes

hos den registrerede virksomheds medarbejdere sker med henblik på at blive

anvendt udelukkende til virksomhedens formål.

Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)

blev bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, ophævet, og der blev i

stedet

i momslovens § 40, stk. 2, indført en lovbestemmelse af samme indhold. Ved

gennemførelsen af en lovregel af samme indhold som bestemmelsen i

bekendtgørelsen ville der ikke forfatningsretligt have været noget til hinder

for, at der ved denne lovregel i visse henseender skete en begrænsning af

adgangen til at fradrage indgående moms i forhold til det, der følger af

hovedreglen i momslovens § 27, stk. 1, f.eks. i de tilfælde, hvor en telefon

nok skal anvendes udelukkende til virksomhedens formål, men hvor telefonen

desuagtet anbringes i medarbejderens privatbolig.

I motiverne til momslovens § 40, stk. 2, er imidlertid anført

følgende (Folketingstidende 1993-94 Tillæg A spalte 4418)

”( ) Efter bestemmelsens stk. 2 kan afgift af udgifter til

privat telefon, der også benyttes erhvervsmæssigt, under visse betingelser

fradrages med halvdelen. ( )”

Der er således i motiverne til momslovens § 40, stk. 2, sikkert

grundlag for at fastslå, at lovgivningsmagten ved indførelsen at

lovbestemmelsen i § 40, stk. 2, alene har tilsigtet at opretholde den

retstilstand, der hidtil havde været gældende på grundlag af bestemmelsen i

bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Da det efter det oplyste kan lægges til grund, at medarbejderne

udelukkende anvender de telefoner, som denne sag vedrører, til benyttelse i

virksomhedens tjeneste, og da de pågældende udgifter derfor ikke er omfattet

af

§ 40, stk. 2, men derimod af hovedreglen i § 37, stk. 1, stemmer disse

voterende for at tage klagerens påstand til følge.

I henhold til skattestyrelsesloven § 20, stk. 5, er

retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede afgørelse

ændres derfor f.s.v.a. udgifter til ADSL-linier.

Det overlades til de stedlige afgiftsmyndigheder at foretage den

talmæssige opgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter