Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 20. juni 2003 vedr. Medarbejderaktieordning udlodningstidspunkt earn-out udbetalinger

KEN nr 9670 af 20/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 20. juni 2003 vedr.

Medarbejderaktieordning – udlodningstidspunkt – earn-out

udbetalinger

Klagen vedrører besvarelsen af spørgsmål 2a og 2b i

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. februar 2002 i henhold til

skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked, offentliggjort

i

SKM 2002.317.LR/TfS 2002.627.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1a.

Anses opgivelse af retten til at tegne aktier i A A/S for en

afståelse, når medarbejderne som betaling herfor får del i earn-out program

som beskrevet i anmodningen ?

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende bedes Ligningsrådet

tage stilling til spørgsmål 1b

1b.

Vil en aftale om, at vederlæggelse for opgivelse af

tegningsretter, der er betinget af ansættelse i A A/S på

udbetalingstidspunktet, anses for suspensivt betinget med den virkning, at

vederlæggelse først skal beskattes på udbetalingstidspunktet ?

2a.

Vil hele vederlaget, inklusive earned-out, anses for vederlag

for salg af aktier ?

2b.

Vil aftalen om, at vederlæggelsen af de arbejdende aktionærer,

der er betinget af fortsat ansættelse i A A/S på udbetalingstidspunktet anses

for suspensivt betinget med den virkning, at vederlæggelsen først skal

beskattes på udbetalingstidspunktet ?

3.

Vil den del af afståelsesvederlaget, der udbetales til de

Læs alt

tidligere tegningsretshavere være avanceopgørelsen hos de sælgende aktionærer

uvedkommende ?

4.

Vil aktionærerne efter betaling af de tidligere

tegningsretshavere blive beskattede af det samlede earn-out vederlag, hvis

hele beløbet udbetales til aktionærerne, som herefter udreder en del af

beløbet til medarbejderne (de tidligere tegningsretshavere) ?

Ligningsrådet har besvaret de stillede spørgsmål således:

Ad 1a: Ja

Ad 1b: Nej

Ad 2a: Nej

Ad 2b: Nej

Ad 3: Ja

Ad 4: Nej

Nærværende klage omfatter alene spørgsmålene 2a & 2b.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A A/S’ erhvervsmæssige

aktiviteter omfattede levering af hurtige internetløsninger, samt etablering

og

vedligeholdelse af hjemmesider. Selskabet havde et datterselskab, B A/S, som

beskæftigede sig med udvikling af nye internetløsninger. A A/S havde fem

aktionærer, hvoraf de tre var ansat i selskabet, mens de to andre var passive

investorer. C, der var medstifter af og ansat i selskabet, havde ejet 49,08

pct. af aktiekapitalen i mere end 3 år gennem dennes selskab, D ApS. E var

ansat i selskabet og havde ejet 21,28 pct. af aktiekapitalen i mindre end 3

år

gennem dennes selskab F ApS. G var ansat i selskabet og havde ejet 11,35 pct.

af aktiekapitalen personligt i mere end tre år. Endelig ejede de to passive

investorer H og I gennem deres selskaber K ApS og L ApS henholdsvis 13,4 pct.

og 4,89 pct. af aktiekapitalen. H havde ejet sin aktiepost i mere end 3 år,

mens I havde ejet sin aktiepost i mindre en 3 år. Det er endvidere oplyst, at

M

A/S på overdragelsestidspunktet havde option på at overtage indtil 55 pct. af

aktiekapitalen

på forudbestemte vilkår. Endelig havde en række medarbejdere

tegningsrettigheder i selskabet.

Ved aftale af 25. oktober 2001 overdrog de fem aktionærer deres

respektive aktieposter i A A/S til det norske selskab N for en samlet sum på

100 kr. Som supplement til den symbolske overdragelsessum blev der udarbejdet

en earn-out model, der tildelte aktionærerne i selskabet yderligere årlige

betalinger i år 2002-2004, afhængigt af driftsresultatet i A A/S. Det blev

endvidere aftalt, at det norske selskab efter aktieoverdragelsen skulle

foretage en kapitalforhøjelse i A A/S til dækning af selskabets underbalance.

Som en del af overdragelsesaftalen skulle optionsindehaveren og

tegningsrettighedshaverne frasige deres rettigheder mod at indgå hver deres

earn-out

aftale.

Af aktionærernes earn-out aftale fremgik det, at den første

tillægsudbetaling skulle opgøres efter udarbejdelse af regnskabet for 2001.

Betalingen, der skulle ske i form af aktier i det norske selskab, var

resultatafhængig, dog således at der mindst skulle erlægges aktier i det

norske selskab til en værdi af 3,5 mio. dkr. Såfremt A A/S opnåede et

driftsresultat på mellem 1,6667 mio. dkr. og 3,3333 mio. dkr. i perioden 1.

oktober til 31. december 2001, udbetaltes der 2,1 gange dette resultat til

fordeling mellem de 5 aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse på

overdragelsestidspunktet. Desuden betaltes 1,68 gange den del af

driftsresultatet, der oversteg 3,3333 mio. dkr. Beløbet udbetaltes, når

regnskabet for 2001 var endeligt udarbejdet, dog senest den 31. marts 2002.

For så vidt angik de 3 aktionærer, der var ansat i A A/S blev

det endvidere aftalt, at der de to følgende år udbetales tillæg til

købesummen,

der udregnedes i stil med det første earn-out tillæg. Den første af disse

udbetalinger

udgjorde 0,64 gange driftsresultatet i A A/S i 2002 og udbetaltes, når

regnskabet for 2002 var udarbejdet, dog senest 31. marts 2003. Sidste

udbetaling udgjorde 0,8 gange driftsresultatet i A A/S i 2003 og udbetales,

når

regnskabet for 2003 var udarbejdet, dog senest 31. marts 2004.

Earn-out betalingerne kunne ifølge aftalen tilsammen maksimalt

udgøre 35.000.000 dkr. Udbetalingerne skete i form af aktier i selskabet N.

Kursværdien af aktierne skulle opgøres på forskellige måder. Den sikre

betaling

på 3.500.000 dkr. skulle udgøres af aktier opgjort til den gennemsnitlige

børskurs (slutkursen) på aktierne i N de sidste 10 handelsdage før N traf de

formelle beslutninger om kapitaludvidelse. Af de resterende earn-out

betalinger

skulle den ene halvdel udgøres af aktier, hvor kursen blev opgjort en fast

kurs

på aktierne i N på 50 nkr., mens den anden halvdel af earn-out betalingerne

blev opgjort efter den flydende kurs på aktierne i N. Ved fastsættelse af den

flydende kurs skulle benyttes den gennemsnitlige slutkurs på aktierne i N de

sidste 10 handelsdage før de formelle beslutninger om udbetalingen blev

truffet.

Ifølge aftalen ville der ikke være bindinger på de aktier, der

blev udleveret til aktionærerne ved første udbetaling. På aktierne tildelt på

grundlag af resultaterne i år 2002 og 2003 skulle der imidlertid være en

bindingsperiode. På 50 pct. af de aktier, der tildeltes på grundlag af

resultatet i år 2002, var der ingen binding, mens 25 pct. af de tildelte

aktier

blev frigjort den 31. marts 2004, og de sidste 25 pct. blev frigivet 31.

marts

2005. Af de aktier, der blev tildelt på grundlag af resultatet i 2003 var 50

pct. frie ved tildelingen, mens de resterende 50 pct. blev frigivet 31. marts

2005.

Hvis nogen af de ansatte aktionærer skulle opsige deres stilling

inden 1. april 2005, bortfaldt deres ret til at modtage vederlag, som i

henhold

til earn-out programmet endnu ikke er kommet til udbetaling. De aktier der

fortsat måtte være bundet skulle endvidere sælges tilbage til N for 1 dkr.

Ligningsrådet har med henblik på spørgsmål 2a bemærket, at det

som udgangspunkt må være en forudsætning for, at samtlige earn-out vederlag

skal blive anset for betaling for aktierne, at vederlæggelsen alene skete på

grund af overdragelsen af den enkelte aktionærs aktier i A A/S.

Ligningsrådet har herefter bemærket, at de tre aktionærer, der

var ansat i selskabet, på lige fod med de to passive aktionærer skulle

modtage

vederlag for aktierne, der var afhængigt af A A/S’ opnåede resultat for

oktober

kvartal 2001. Såfremt en af de ansatte aktionærer opsagde sin stilling inden

udbetalingen earn-out vederlaget på grundlag af resultatet for oktober

kvartal

2001, ville vedkommende imidlertid ikke opnå ret til dette. Derudover skulle

de

ansatte aktionærer modtage vederlag, der var afhængigt af selskabets

resultater

de to efterfølgende år. Rate 2 og 3 af earn-out tillægget tildeltes ikke de

to

passive aktionærer, og heller ikke til de arbejdende aktionærer, såfremt

disse

ikke var ansat i selskabet på udbetalingstidspunktet. Rådet har endvidere

bemærket, at aktiekapitalen i A A/S ikke var opdelt i klasser, samt at ingen

aktier bar særlige rettigheder, hvorfor der ikke umiddelbart synes at være

grundlag for at nogle aktier skulle have en større værdi end andre. Viljen

til

at betale mere for de arbejdende aktionærers aktier måtte derfor efter

Ligningsrådets opfattelse baseres på, at medarbejderne skulle vedblive at

være

ansat.

Ligningsrådet har samtidig anført, at aktionærgruppen i A A/S og

N som udgangspunkt var uafhængige parter. Disse kunne imidlertid have en

fælles

interesse i at udforme en aftale, således at der udløses mindst mulig

beskatning. I den konkrete sag skulle alle aktionærer modtage et vederlag,

der

kunne opgøres i forhold til fremtidige driftsresultater i A A/S.

Det har på baggrund heraf været Ligningsrådets opfattelse, at

alene det earn-out tillæg, der var baseret på resultatet for oktober kvartal

2001, kunne henregnes til afståelsessummen for aktierne, idet sandsynligheden

for, at en af de ansatte aktionærer ville sige op lige efter at have opnået

kapital og dermed mulighed for at udvikle virksomheden yderligere, som et

alternativ til at aktierne mister deres værdi fuldstændig, måtte anses for at

være meget nær ikke-eksisterende. Ligningsrådet har derfor anset earn-out

tillægget, der var baseret på resultatet for oktober kvartal 2001, for helt

sikkert at tilfalde alle nuværende aktionærer i A A/S, hvorfor dette, som det

eneste earn-out tillæg, kunne medregnes til aktiernes afståelsessum.

Med henblik på spørgsmål 2b har Ligningsrådet bemærket, at de

ansatte aktionærer, såfremt disse var ansat på udbetalingstidspunktet og

indtil

udløbet af bindingsperioden, også modtog earn-out tillæg på grundlag af

resultaterne i A A/S i henholdsvis år 2002 og 2003. Tillæggene udbetaltes i

aktier, hvoraf en del blev bundet i indtil to år efter optjeningstidspunktet.

Den endelige frigivelse var afhængig af fortsat ansættelse. De to sidste

rater

har efter Ligningsrådets opfattelse derfor været knyttet til de tre

aktionærers

ansættelsesforhold i en sådan grad, at de udbetalte beløb måtte

karakteriseres

som løn og ikke som vederlag for aktierne i A A/S. Beskatningen af

udbetalingerne vil dermed følge de almindelige regler om lønbeskatning, og

Ligningsrådet har i denne forbindelse bemærket, at der først vil være

erhvervet

endelig ret til vederlaget, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først

var

tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå.

Det har været Ligningsrådets opfattelse, at et vederlag kunne

kvalificeres som løn, når det var tilstrækkeligt knyttet til en persons

ansættelsesforhold eller arbejdsindsats. At vederlaget udbetaltes fra et

selskab, der var koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet kunne ikke

fratage

en udbetaling dens karakter af løn. På samme måde kunne den rette

indkomstmodtager ikke undgå lønbeskatning ved at lade et vederlag udbetale

til

et helejet selskab. A-indkomst beskattes senest seks måneder efter, at

indkomstmodtageren har erhvervet ret til den pågældende indkomst, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 22. Følgelig skulle værdien af earn-out

vederlagene beskattes senest seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet.

Således skulle de ansatte aktionærer beskattes af 50 pct. af

earn-out vederlaget på grundlag af resultatet for år 2002 i år 2003. I år

2004

beskattes 25 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet

for

år 2002 med tillæg af 50 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af

resultatet for år 2003. I år 2005 beskattes således de sidste 25 pct. af

earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet for år 2002 og de

sidste

50 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet for år 2003.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at svarene på spørgsmål

2a og 2b ændres til ja. Efter repræsentantens opfattelse har der været tale

om

en aftale om køb af hele selskabet A A/S mod betaling af vederlag indgået

mellem uafhængige parter. Parterne udgjorde fem aktionærer, en

køberetsindehaver,

et antal tegningsretsindehavere og et stort børsnoteret norsk selskab.

Aftalen

om, at enkelte personer, som via deres respektive holdingselskaber er

aktionærer i A A/S, skulle fortsætte deres ansættelsesforhold i A A/S, var

alene udtryk for, at disse personer af køber blev anset for at være

nøglepersoner, der havde væsentlig betydning for aktiernes værdi. Endvidere

skulle alle de sælgende aktionærer tiltræde aftalen. De ikke-arbejdende

aktionærer ville derfor kunne hindre aktiehandlen, hvis de ikke tiltrådte,

mens

dette ikke ville være tilfældet, hvis vederlaget kunne sidestilles med løn.

Blandt andet som følge af en skatteforpligtelse for november

2001 på ca. 5,3 mio. dkr. var A A/S i en akut likviditetskrise som meget vel

kunne have medført selskabets konkurs. Hvis selskabet gik konkurs ville

aktierne i realiteten være værdiløse. De ikke-arbejdende aktionærer har

således

accepteret salgssummen for aktierne, for derved at undgå at disse blev

værdiløse. Samtidig har de taget hensyn til virksomhedens overlevelse og

bevarelsen af de mange arbejdspladser. N havde tilbudt at købe aktierne i A

A/S, og ville under ingen omstændigheder betale mere end beskrevet ovenfor

for

aktierne hos de ikke-arbejdende aktionærer. Repræsentanten har endvidere

anført, at selvom aktierne ikke var inddelt i aktieklasser, så indgås

aktiehandlerne alligevel individuelt med de enkelte aktionærer, og N har

været

villig til at betale mere for de arbejdende aktionærers aktier end de andres.

Repræsentanten har endvidere henvist til, at de arbejdende

aktionærers aktier i A A/S hidtil havde været ejet af D ApS, F ApS og G. Der

har således ikke været tale om, at selskaberne D ApS og F ApS var ansat og

arbejdede i A A/S. Sælgerne af aktierne i A A/S var derfor ikke identiske med

de personer, der arbejdede i A A/S. Vederlæggelsen i rate 2 og 3 kunne

endvidere ikke omkvalificeres til løn, idet ingen af de tre ansatte

aktionærer

blev ansat i N. En eventuel løn skal betales af det selskab, som

arbejdsydelsen

leveres til og ikke af aktionæren.

Repræsentanten har herefter anført, at køber ved at anvende en

earn-out aftale i en overgangsperiode valgte at udskyde tidspunktet for

betaling af en del af vederlaget for aktiernes købesum, hvilket absolut ikke

kunne antages at være i aktionærernes interesse, idet de sælgende aktionærer

var interesseret i kontant betaling ved køb. Der har således været

modstridende

interesser, hvorfor der ikke har været grundlag for skatteretligt at

omkvalificere den mellem parterne indgåede aftale. Det er endnu heller ikke

set

i praksis, at en aftale mellem uafhængige parter omkvalificeres, således at

en

anden juridisk person modtager et vederlag for en anden ydelse end den

aftalte,

samtidig med, at købers vederlag omkvalificeres fra vederlag for salg af

aktier

til løn til aktionæren i det sælgende selskab.

Endelig har repræsentanten anført, at de arbejdende aktionærer

ikke fik vederlag på tidspunktet for afståelsen, men kun opnåede vederlag på

betingelse af ansættelse i A A/S indtil udbetalingstidspunkterne. Aftalen om

vederlæggelse af aktierne i form af earn-out rater har derfor været

suspensivt

betinget, og beskatning af denne del af afståelsesvederlaget vil derfor først

kunne ske på udbetalingstidspunktet. Ejerperioden for aktierne skulle

imidlertid alene løbe indtil aftaletidspunktet for aktiernes overdragelse.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det kontante vederlag på 100 kr., samt earn-out udbetalingen,

der blev planlagt gennemført på baggrund af selskabets resultat for 4.

kvartal

2001, kan efter rettens opfattelse anses for at have tilstrækkelig

tilknytning

til afståelsessummen for aktierne. De øvrige earn-out udbetalinger må

herefter

kvalificeres som løn til de aktive aktionærer. Retten skal herved i det hele

tiltræde Ligningsrådets begrundelse ved begge spørgsmål.

Lignende dokumenter