Landsskatteretskendelse af 20. juni 2003 vedr. Medarbejderaktieordning udlodningstidspunkt earn-out udbetalinger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse af 20. juni 2003 vedr.
Medarbejderaktieordning – udlodningstidspunkt – earn-out
udbetalinger
Klagen vedrører besvarelsen af spørgsmål 2a og 2b i
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. februar 2002 i henhold til
skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked, offentliggjort
i
SKM 2002.317.LR/TfS 2002.627.
Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:
1a.
Anses opgivelse af retten til at tegne aktier i A A/S for en
afståelse, når medarbejderne som betaling herfor får del i earn-out program
som beskrevet i anmodningen ?
Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende bedes Ligningsrådet
tage stilling til spørgsmål 1b
1b.
Vil en aftale om, at vederlæggelse for opgivelse af
tegningsretter, der er betinget af ansættelse i A A/S på
udbetalingstidspunktet, anses for suspensivt betinget med den virkning, at
vederlæggelse først skal beskattes på udbetalingstidspunktet ?
2a.
Vil hele vederlaget, inklusive earned-out, anses for vederlag
for salg af aktier ?
2b.
Vil aftalen om, at vederlæggelsen af de arbejdende aktionærer,
der er betinget af fortsat ansættelse i A A/S på udbetalingstidspunktet anses
for suspensivt betinget med den virkning, at vederlæggelsen først skal
beskattes på udbetalingstidspunktet ?
3.
Vil den del af afståelsesvederlaget, der udbetales til de
Læs alt
tidligere tegningsretshavere være avanceopgørelsen hos de sælgende aktionærer
uvedkommende ?
4.
Vil aktionærerne efter betaling af de tidligere
tegningsretshavere blive beskattede af det samlede earn-out vederlag, hvis
hele beløbet udbetales til aktionærerne, som herefter udreder en del af
beløbet til medarbejderne (de tidligere tegningsretshavere) ?
Ligningsrådet har besvaret de stillede spørgsmål således:
Ad 1a: Ja
Ad 1b: Nej
Ad 2a: Nej
Ad 2b: Nej
Ad 3: Ja
Ad 4: Nej
Nærværende klage omfatter alene spørgsmålene 2a & 2b.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A A/S’ erhvervsmæssige
aktiviteter omfattede levering af hurtige internetløsninger, samt etablering
og
vedligeholdelse af hjemmesider. Selskabet havde et datterselskab, B A/S, som
beskæftigede sig med udvikling af nye internetløsninger. A A/S havde fem
aktionærer, hvoraf de tre var ansat i selskabet, mens de to andre var passive
investorer. C, der var medstifter af og ansat i selskabet, havde ejet 49,08
pct. af aktiekapitalen i mere end 3 år gennem dennes selskab, D ApS. E var
ansat i selskabet og havde ejet 21,28 pct. af aktiekapitalen i mindre end 3
år
gennem dennes selskab F ApS. G var ansat i selskabet og havde ejet 11,35 pct.
af aktiekapitalen personligt i mere end tre år. Endelig ejede de to passive
investorer H og I gennem deres selskaber K ApS og L ApS henholdsvis 13,4 pct.
og 4,89 pct. af aktiekapitalen. H havde ejet sin aktiepost i mere end 3 år,
mens I havde ejet sin aktiepost i mindre en 3 år. Det er endvidere oplyst, at
M
A/S på overdragelsestidspunktet havde option på at overtage indtil 55 pct. af
aktiekapitalen
på forudbestemte vilkår. Endelig havde en række medarbejdere
tegningsrettigheder i selskabet.
Ved aftale af 25. oktober 2001 overdrog de fem aktionærer deres
respektive aktieposter i A A/S til det norske selskab N for en samlet sum på
100 kr. Som supplement til den symbolske overdragelsessum blev der udarbejdet
en earn-out model, der tildelte aktionærerne i selskabet yderligere årlige
betalinger i år 2002-2004, afhængigt af driftsresultatet i A A/S. Det blev
endvidere aftalt, at det norske selskab efter aktieoverdragelsen skulle
foretage en kapitalforhøjelse i A A/S til dækning af selskabets underbalance.
Som en del af overdragelsesaftalen skulle optionsindehaveren og
tegningsrettighedshaverne frasige deres rettigheder mod at indgå hver deres
earn-out
aftale.
Af aktionærernes earn-out aftale fremgik det, at den første
tillægsudbetaling skulle opgøres efter udarbejdelse af regnskabet for 2001.
Betalingen, der skulle ske i form af aktier i det norske selskab, var
resultatafhængig, dog således at der mindst skulle erlægges aktier i det
norske selskab til en værdi af 3,5 mio. dkr. Såfremt A A/S opnåede et
driftsresultat på mellem 1,6667 mio. dkr. og 3,3333 mio. dkr. i perioden 1.
oktober til 31. december 2001, udbetaltes der 2,1 gange dette resultat til
fordeling mellem de 5 aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse på
overdragelsestidspunktet. Desuden betaltes 1,68 gange den del af
driftsresultatet, der oversteg 3,3333 mio. dkr. Beløbet udbetaltes, når
regnskabet for 2001 var endeligt udarbejdet, dog senest den 31. marts 2002.
For så vidt angik de 3 aktionærer, der var ansat i A A/S blev
det endvidere aftalt, at der de to følgende år udbetales tillæg til
købesummen,
der udregnedes i stil med det første earn-out tillæg. Den første af disse
udbetalinger
udgjorde 0,64 gange driftsresultatet i A A/S i 2002 og udbetaltes, når
regnskabet for 2002 var udarbejdet, dog senest 31. marts 2003. Sidste
udbetaling udgjorde 0,8 gange driftsresultatet i A A/S i 2003 og udbetales,
når
regnskabet for 2003 var udarbejdet, dog senest 31. marts 2004.
Earn-out betalingerne kunne ifølge aftalen tilsammen maksimalt
udgøre 35.000.000 dkr. Udbetalingerne skete i form af aktier i selskabet N.
Kursværdien af aktierne skulle opgøres på forskellige måder. Den sikre
betaling
på 3.500.000 dkr. skulle udgøres af aktier opgjort til den gennemsnitlige
børskurs (slutkursen) på aktierne i N de sidste 10 handelsdage før N traf de
formelle beslutninger om kapitaludvidelse. Af de resterende earn-out
betalinger
skulle den ene halvdel udgøres af aktier, hvor kursen blev opgjort en fast
kurs
på aktierne i N på 50 nkr., mens den anden halvdel af earn-out betalingerne
blev opgjort efter den flydende kurs på aktierne i N. Ved fastsættelse af den
flydende kurs skulle benyttes den gennemsnitlige slutkurs på aktierne i N de
sidste 10 handelsdage før de formelle beslutninger om udbetalingen blev
truffet.
Ifølge aftalen ville der ikke være bindinger på de aktier, der
blev udleveret til aktionærerne ved første udbetaling. På aktierne tildelt på
grundlag af resultaterne i år 2002 og 2003 skulle der imidlertid være en
bindingsperiode. På 50 pct. af de aktier, der tildeltes på grundlag af
resultatet i år 2002, var der ingen binding, mens 25 pct. af de tildelte
aktier
blev frigjort den 31. marts 2004, og de sidste 25 pct. blev frigivet 31.
marts
2005. Af de aktier, der blev tildelt på grundlag af resultatet i 2003 var 50
pct. frie ved tildelingen, mens de resterende 50 pct. blev frigivet 31. marts
2005.
Hvis nogen af de ansatte aktionærer skulle opsige deres stilling
inden 1. april 2005, bortfaldt deres ret til at modtage vederlag, som i
henhold
til earn-out programmet endnu ikke er kommet til udbetaling. De aktier der
fortsat måtte være bundet skulle endvidere sælges tilbage til N for 1 dkr.
Ligningsrådet har med henblik på spørgsmål 2a bemærket, at det
som udgangspunkt må være en forudsætning for, at samtlige earn-out vederlag
skal blive anset for betaling for aktierne, at vederlæggelsen alene skete på
grund af overdragelsen af den enkelte aktionærs aktier i A A/S.
Ligningsrådet har herefter bemærket, at de tre aktionærer, der
var ansat i selskabet, på lige fod med de to passive aktionærer skulle
modtage
vederlag for aktierne, der var afhængigt af A A/S’ opnåede resultat for
oktober
kvartal 2001. Såfremt en af de ansatte aktionærer opsagde sin stilling inden
udbetalingen earn-out vederlaget på grundlag af resultatet for oktober
kvartal
2001, ville vedkommende imidlertid ikke opnå ret til dette. Derudover skulle
de
ansatte aktionærer modtage vederlag, der var afhængigt af selskabets
resultater
de to efterfølgende år. Rate 2 og 3 af earn-out tillægget tildeltes ikke de
to
passive aktionærer, og heller ikke til de arbejdende aktionærer, såfremt
disse
ikke var ansat i selskabet på udbetalingstidspunktet. Rådet har endvidere
bemærket, at aktiekapitalen i A A/S ikke var opdelt i klasser, samt at ingen
aktier bar særlige rettigheder, hvorfor der ikke umiddelbart synes at være
grundlag for at nogle aktier skulle have en større værdi end andre. Viljen
til
at betale mere for de arbejdende aktionærers aktier måtte derfor efter
Ligningsrådets opfattelse baseres på, at medarbejderne skulle vedblive at
være
ansat.
Ligningsrådet har samtidig anført, at aktionærgruppen i A A/S og
N som udgangspunkt var uafhængige parter. Disse kunne imidlertid have en
fælles
interesse i at udforme en aftale, således at der udløses mindst mulig
beskatning. I den konkrete sag skulle alle aktionærer modtage et vederlag,
der
kunne opgøres i forhold til fremtidige driftsresultater i A A/S.
Det har på baggrund heraf været Ligningsrådets opfattelse, at
alene det earn-out tillæg, der var baseret på resultatet for oktober kvartal
2001, kunne henregnes til afståelsessummen for aktierne, idet sandsynligheden
for, at en af de ansatte aktionærer ville sige op lige efter at have opnået
kapital og dermed mulighed for at udvikle virksomheden yderligere, som et
alternativ til at aktierne mister deres værdi fuldstændig, måtte anses for at
være meget nær ikke-eksisterende. Ligningsrådet har derfor anset earn-out
tillægget, der var baseret på resultatet for oktober kvartal 2001, for helt
sikkert at tilfalde alle nuværende aktionærer i A A/S, hvorfor dette, som det
eneste earn-out tillæg, kunne medregnes til aktiernes afståelsessum.
Med henblik på spørgsmål 2b har Ligningsrådet bemærket, at de
ansatte aktionærer, såfremt disse var ansat på udbetalingstidspunktet og
indtil
udløbet af bindingsperioden, også modtog earn-out tillæg på grundlag af
resultaterne i A A/S i henholdsvis år 2002 og 2003. Tillæggene udbetaltes i
aktier, hvoraf en del blev bundet i indtil to år efter optjeningstidspunktet.
Den endelige frigivelse var afhængig af fortsat ansættelse. De to sidste
rater
har efter Ligningsrådets opfattelse derfor været knyttet til de tre
aktionærers
ansættelsesforhold i en sådan grad, at de udbetalte beløb måtte
karakteriseres
som løn og ikke som vederlag for aktierne i A A/S. Beskatningen af
udbetalingerne vil dermed følge de almindelige regler om lønbeskatning, og
Ligningsrådet har i denne forbindelse bemærket, at der først vil være
erhvervet
endelig ret til vederlaget, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først
var
tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå.
Det har været Ligningsrådets opfattelse, at et vederlag kunne
kvalificeres som løn, når det var tilstrækkeligt knyttet til en persons
ansættelsesforhold eller arbejdsindsats. At vederlaget udbetaltes fra et
selskab, der var koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet kunne ikke
fratage
en udbetaling dens karakter af løn. På samme måde kunne den rette
indkomstmodtager ikke undgå lønbeskatning ved at lade et vederlag udbetale
til
et helejet selskab. A-indkomst beskattes senest seks måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet ret til den pågældende indkomst, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 22. Følgelig skulle værdien af earn-out
vederlagene beskattes senest seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet.
Således skulle de ansatte aktionærer beskattes af 50 pct. af
earn-out vederlaget på grundlag af resultatet for år 2002 i år 2003. I år
2004
beskattes 25 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet
for
år 2002 med tillæg af 50 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af
resultatet for år 2003. I år 2005 beskattes således de sidste 25 pct. af
earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet for år 2002 og de
sidste
50 pct. af earn-out vederlaget opgjort på grundlag af resultatet for år 2003.
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at svarene på spørgsmål
2a og 2b ændres til ja. Efter repræsentantens opfattelse har der været tale
om
en aftale om køb af hele selskabet A A/S mod betaling af vederlag indgået
mellem uafhængige parter. Parterne udgjorde fem aktionærer, en
køberetsindehaver,
et antal tegningsretsindehavere og et stort børsnoteret norsk selskab.
Aftalen
om, at enkelte personer, som via deres respektive holdingselskaber er
aktionærer i A A/S, skulle fortsætte deres ansættelsesforhold i A A/S, var
alene udtryk for, at disse personer af køber blev anset for at være
nøglepersoner, der havde væsentlig betydning for aktiernes værdi. Endvidere
skulle alle de sælgende aktionærer tiltræde aftalen. De ikke-arbejdende
aktionærer ville derfor kunne hindre aktiehandlen, hvis de ikke tiltrådte,
mens
dette ikke ville være tilfældet, hvis vederlaget kunne sidestilles med løn.
Blandt andet som følge af en skatteforpligtelse for november
2001 på ca. 5,3 mio. dkr. var A A/S i en akut likviditetskrise som meget vel
kunne have medført selskabets konkurs. Hvis selskabet gik konkurs ville
aktierne i realiteten være værdiløse. De ikke-arbejdende aktionærer har
således
accepteret salgssummen for aktierne, for derved at undgå at disse blev
værdiløse. Samtidig har de taget hensyn til virksomhedens overlevelse og
bevarelsen af de mange arbejdspladser. N havde tilbudt at købe aktierne i A
A/S, og ville under ingen omstændigheder betale mere end beskrevet ovenfor
for
aktierne hos de ikke-arbejdende aktionærer. Repræsentanten har endvidere
anført, at selvom aktierne ikke var inddelt i aktieklasser, så indgås
aktiehandlerne alligevel individuelt med de enkelte aktionærer, og N har
været
villig til at betale mere for de arbejdende aktionærers aktier end de andres.
Repræsentanten har endvidere henvist til, at de arbejdende
aktionærers aktier i A A/S hidtil havde været ejet af D ApS, F ApS og G. Der
har således ikke været tale om, at selskaberne D ApS og F ApS var ansat og
arbejdede i A A/S. Sælgerne af aktierne i A A/S var derfor ikke identiske med
de personer, der arbejdede i A A/S. Vederlæggelsen i rate 2 og 3 kunne
endvidere ikke omkvalificeres til løn, idet ingen af de tre ansatte
aktionærer
blev ansat i N. En eventuel løn skal betales af det selskab, som
arbejdsydelsen
leveres til og ikke af aktionæren.
Repræsentanten har herefter anført, at køber ved at anvende en
earn-out aftale i en overgangsperiode valgte at udskyde tidspunktet for
betaling af en del af vederlaget for aktiernes købesum, hvilket absolut ikke
kunne antages at være i aktionærernes interesse, idet de sælgende aktionærer
var interesseret i kontant betaling ved køb. Der har således været
modstridende
interesser, hvorfor der ikke har været grundlag for skatteretligt at
omkvalificere den mellem parterne indgåede aftale. Det er endnu heller ikke
set
i praksis, at en aftale mellem uafhængige parter omkvalificeres, således at
en
anden juridisk person modtager et vederlag for en anden ydelse end den
aftalte,
samtidig med, at købers vederlag omkvalificeres fra vederlag for salg af
aktier
til løn til aktionæren i det sælgende selskab.
Endelig har repræsentanten anført, at de arbejdende aktionærer
ikke fik vederlag på tidspunktet for afståelsen, men kun opnåede vederlag på
betingelse af ansættelse i A A/S indtil udbetalingstidspunkterne. Aftalen om
vederlæggelse af aktierne i form af earn-out rater har derfor været
suspensivt
betinget, og beskatning af denne del af afståelsesvederlaget vil derfor først
kunne ske på udbetalingstidspunktet. Ejerperioden for aktierne skulle
imidlertid alene løbe indtil aftaletidspunktet for aktiernes overdragelse.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det kontante vederlag på 100 kr., samt earn-out udbetalingen,
der blev planlagt gennemført på baggrund af selskabets resultat for 4.
kvartal
2001, kan efter rettens opfattelse anses for at have tilstrækkelig
tilknytning
til afståelsessummen for aktierne. De øvrige earn-out udbetalinger må
herefter
kvalificeres som løn til de aktive aktionærer. Retten skal herved i det hele
tiltræde Ligningsrådets begrundelse ved begge spørgsmål.
Lignende dokumenter
- Provenu ved ejendomssalg afregnet med for stort beløb. Gæld på boligskiftkonto ved en fejl ikke indfriet. — BRFbank Det finansielle ankenævn · 26. november 2008
- Earn-out vederlag til ansatte aktionærer ved afståelse løn Retsinformation · 8. juli 2002
- Medarbejderaktieordning gratisaktier udlodningstidspunkt Retsinformation · 8. juli 2002
- Stadfæstet, af Erhvervsstyrelsens afgørelse, hvor klager blev påbudt at indregne det betingede ve-derlag, earn-out-beløbet, som omkostninger i resultatopgørelsen som lønomkostninger i stedet for som en del af anskaffelsessummen, for at give det mest retvisende billede af regnskabet. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. april 2024
- Ekstraordinær genoptagelse – Gevinst ved tegningsretter Landsskatteretten · 29. august 2016
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. februar 2002