Earn-out vederlag til ansatte aktionærer ved afståelse løn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Earn-out vederlag til ansatte aktionærer
ved afståelse løn
Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked bl.a. spurgt
:
1. Vil hele vederlaget incl. earn-out tillæg blive anset for
vederlag for salg af aktier?
2. Vil aftalen om, at vederlæggelsen af de arbejdende
aktionærer, der er betinget af fortsat ansættelse i A på
udbetalingstidspunktet anses for suspensivt betinget med den virkning, at
vederlæggelsen først skal beskattes på
udbetalingstidspunktet?
De faktiske forhold:
Et it-selskab A er ejet af 5 danske aktionærer, hvoraf 3 er ansatte,
de to heraf ejer deres aktier gennem holdingselskaber. De øvrige 2
aktionærer ejer deres aktier direkte.
A skal tilføres kapital med henblik på udvikling i et
hurtigere tempo, og aktionærerne har ingen mulighed for at indskyde
yderligere kapital. Man har derfor aftalt sig frem til et salg af A til et
udenlandsk børsnoteret selskab B indenfor samme branche. B har en
stærkere kapitalstruktur og påtænker efter overtagelsen at
fremme udviklingsarbejdet i A. B ønsker at erhverve samtlige aktier i
A. Vederlaget udredes på følgende vis:
Der betales et symbolsk vederlag til aktionærerne på
salgstidspunktet på kr. 100 for samtlige aktier i A. Efter
overdragelsen foretager B en kapitalforhøjelse i A til dækning
af selskabets underbalance. Som et supplement til den symbolske
overdragelsessum er der udarbejdet en earn-out-model, der tildeler
aktionærerne i A yderligere årlige betalinger i år
2002-2004, afhængigt af driftsresultatet i A. Betalingen sker i form af
aktier i B og er resultatafhængig, dog således at der mindst
Læs alt
erlægges aktier til en vis minimumsværdi. Såfremt A
opnår et driftsresultat på mellem DKK 2 mio og DKK 3 mio i
perioden 1/10 - 31/12 01 udbetales der 2 gange resultatet til fordeling
mellem de 5 aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse på
overdragelsestidspunktet. Desuden betales 1,5 gange den del af
driftsresultatet, der overstiger DKK 3 mio. Beløbet udbetales,
når årsregnskabet er udarbejdet, dog senest 31.3.2002.
For så vidt angår de 3 aktionærer, der er ansat i A, er
det endvidere aftalt, at der de to følgende år udbetales et
tillæg til købesummen, som udregnes i stil med første
earn-out tillæg. Den første af disse udbetalinger udbetales,
når regnskabet for år 2002 er udarbejdet, dog senest 31.3.2003,
og den anden når regnskabet for år 2003 er udarbejdet dog senest
31.3.2004.
Earn-out betalingerne kan tilsammen maksimalt udgøre 10 x
minimumsvederlæggelsen.
Der vil ikke være bindinger på de aktier, der udleveres til
aktionærerne ved første udbetaling ( i år 2002). Med
hensyn til de aktier, der udbetales ved de to følgende udbetalinger,
vil der være følgende bindinger. På 50% af de aktier, der
tildeles på grundlag af resultatet i år 2002, er der ingen
binding, 25 % af de tildelte frigøres 31. marts 2004 og de sidste 25%
frigives 31. marts 2005. For de aktier, der udbetales i 2003, er 50% frie ved
tildelingen, og resten frigives 31. marts 2005.
Hvis nogen af de ansatte aktionærer opsiger deres stilling inden 1.
april 2005, bortfalder deres ret til at modtage vederlag, som i henhold til
earn-out programmet endnu ikke er kommet til udbetaling. Ligesom de aktier,
der fortsat måtte være bundne, skal sælges tilbage til B
for DKK. 1.
Rådgivers opfattelse:
De arbejdende aktionærer får ikke vederlag på
tidspunktet for afståelsen, men opnår kun vederlag betinget af
ansættelse i A indtil udbetalingstidspunkterne. Aftalen om
vederlæggelse af aktierne i form af earn-out rater er således
suspensivt betinget, og beskatning af denne del af afståelsesvederlaget
vil først ske på udbetalingstidspunktet. Det skal
præciseres, at de såkaldte "arbejdende aktionærers" aktier
i A hidtil har været ejet af 100% ejede selskaber ejet af ansatte i A.
Sælgerne af aktier i A er således ikke identiske med de personer,
der arbejder i A. Vederlæggelsen i rate 2 og 3 kan ikke omkvalificeres
til løn, idet ingen af de tre ansatte aktionærer bliver ansat i
B. En eventuel løn skal betales af det selskab, som arbejdsydelsen
leveres til og ikke af aktionæren.
Aftalen om at enkelte personer, som via deres respektive holdingselskaber
er aktionærer i A, skal fortsætte deres ansættelsesforhold
i A, er alene et udtryk for, at disse personer, af køber anses for at
være nøglepersoner, som har væsentlig betydning for
aktiernes værdi.
Alle de sælgende aktionærer skal tiltræde aftalen. De
ikke arbejdende aktionærer vil kunne hindre aktiehandlen, hvis de ikke
tiltræder. Dette ville ikke være tilfældet, hvis vederlaget
kunne sidestilles med løn.
Køber har i en overgangsperiode valgt at udskyde tidspunktet for
betaling af en del af vederlaget for aktiernes købesum. Dette har
absolut ikke været i aktionærernes interesse, idet de
sælgende aktionærer var interesseret i kontant betaling ved
køb. Der er ikke grundlag for skatteretligt at omkvalificere den
mellem parterne indgåede aftale. Det er endnu heller ikke set i
praksis, at en aftale mellem uafhængige parter omkvalificeres,
således at en anden juridisk person modtager et vederlag for en anden
ydelse end den aftalte, samtidigt med, at købers vederlag
omkvalificeres fra vederlag for salg af aktier til løn til
aktionæren i det sælgende selskab. B har tilbudt at købe
aktierne i A, og ville under ingen omstændigheder betale mere end
beskrevet ovenfor for aktierne hos de ikke arbejdende aktionærer og B
har været villig til at betale mere for de arbejdende aktionærers
aktier end de andres.
A var i en akut likviditetskrise som meget vel kunne have medført
selskabets konkurs. De ikke arbejdende aktionærer har således
accepteret salgssummen for aktierne, for derved at undgå at disse
bliver værdiløse. Samtidig har de taget hensyn til virksomhedens
overlevelse og bevarelsen af de mange arbejdspladser.
Ligningsrådets svar:
ad.1
Under forudsætning af at vederlæggelsen alene sker p.g.a.
overdragelsen af den enkelte aktionærs aktier i A, vil vederlaget incl.
earn-out tillæg blive anset for vederlag for salg af aktier.
Aktionærgruppen i A og B er som udgangspunkt uafhængige
parter. Uafhængige parter kan dog have en fælles interesse i at
udforme en aftale, således at der udløses mindst mulig
beskatning. Raterne 2 og 3 er knyttet til de resultater, som de ansatte
aktionærer fremover vil være med til at skabe, og er samtidigt
betingede af deres fortsatte ansættelse. De to aktionærer, der
ikke er ansatte, får under ingen omstændigheder del i disse
udbetalinger. Aktiekapitalen i A er ikke klasseopdelt, og ingen aktier har
særlige rettigheder, der synes derfor ikke at være grundlag for,
at nogle aktier skulle have en større værdi end andre. Viljen
til at betale mere for de ansatte aktionærers aktier, baseres da
også på, at de skal vedblive at være ansat.
Alene det earn-out tillæg, der tilfalder alle aktionærer, kan
henregnes til afståelsessummen for aktierne. Ligningsrådet
svarede derfor nej til spørgsmål 1.
ad. 2
De to sidste earn-out rater er knyttet til de tre aktionærers
ansættelsesforhold i en sådan grad, at de udbetalte beløb
må karakteriseres som løn og ikke som vederlag for aktierne i A.
Beskatningen af udbetalingerne vil dermed følge de almindelige regler
om lønbeskatning.
Det anføres af rågiver at der ikke kan være tale om
løn, når vederlaget udbetales af B og ikke af
arbejdsgiverselskabet, samt at udbetalingen for to af de tre ansattes
vedkommende udbetales til deres respektive holdingselskaber og ikke til
aktionærerne personligt. Ligningsrådet udtaler, at et vederlag
kan kvalificeres som løn, når det er tilstrækkeligt
knyttet til en persons ansættelsesforhold eller arbejdsindsats. At
vederlaget udbetales fra et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet, fratager ikke en udbetaling dens karakter af
løn. På samme måde kan den rette indkomstmodtager ikke
undgå lønbeskatning ved at lade et vederlag udbetale til et
helejet selskab. Ligningsrådet svarede derfor nej til
spørgsmål 2.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 20. juni 2003 vedr. Medarbejderaktieordning udlodningstidspunkt earn-out udbetalinger Retsinformation · 28. oktober 2003
- Stadfæstet, af Erhvervsstyrelsens afgørelse, hvor klager blev påbudt at indregne det betingede ve-derlag, earn-out-beløbet, som omkostninger i resultatopgørelsen som lønomkostninger i stedet for som en del af anskaffelsessummen, for at give det mest retvisende billede af regnskabet. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. april 2024
- Salg af virksomhed - efterfølgende regulering af købesum - løbende ydelse Retsinformation · 3. november 2020
- Retserhvervelse - skattepligt - udenlandsk indkomst Retsinformation · 9. juni 2018
- Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. august 1995
- Løbende ydelse - maksimeret variabel salgssum - salg af aktier P/S Retsinformation · 2. december 2020