Spring til indhold

Retsinformation

Earn-out vederlag til ansatte aktionærer ved afståelse løn

AFG nr 9297 af 19/02/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Earn-out vederlag til ansatte aktionærer

ved afståelse løn

Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked bl.a. spurgt

:

1. Vil hele vederlaget incl. earn-out tillæg blive anset for

vederlag for salg af aktier?

2. Vil aftalen om, at vederlæggelsen af de arbejdende

aktionærer, der er betinget af fortsat ansættelse i A på

udbetalingstidspunktet anses for suspensivt betinget med den virkning, at

vederlæggelsen først skal beskattes på

udbetalingstidspunktet?

De faktiske forhold:

Et it-selskab A er ejet af 5 danske aktionærer, hvoraf 3 er ansatte,

de to heraf ejer deres aktier gennem holdingselskaber. De øvrige 2

aktionærer ejer deres aktier direkte.

A skal tilføres kapital med henblik på udvikling i et

hurtigere tempo, og aktionærerne har ingen mulighed for at indskyde

yderligere kapital. Man har derfor aftalt sig frem til et salg af A til et

udenlandsk børsnoteret selskab B indenfor samme branche. B har en

stærkere kapitalstruktur og påtænker efter overtagelsen at

fremme udviklingsarbejdet i A. B ønsker at erhverve samtlige aktier i

A. Vederlaget udredes på følgende vis:

Der betales et symbolsk vederlag til aktionærerne på

salgstidspunktet på kr. 100 for samtlige aktier i A. Efter

overdragelsen foretager B en kapitalforhøjelse i A til dækning

af selskabets underbalance. Som et supplement til den symbolske

overdragelsessum er der udarbejdet en earn-out-model, der tildeler

aktionærerne i A yderligere årlige betalinger i år

2002-2004, afhængigt af driftsresultatet i A. Betalingen sker i form af

aktier i B og er resultatafhængig, dog således at der mindst

Læs alt

erlægges aktier til en vis minimumsværdi. Såfremt A

opnår et driftsresultat på mellem DKK 2 mio og DKK 3 mio i

perioden 1/10 - 31/12 01 udbetales der 2 gange resultatet til fordeling

mellem de 5 aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse på

overdragelsestidspunktet. Desuden betales 1,5 gange den del af

driftsresultatet, der overstiger DKK 3 mio. Beløbet udbetales,

når årsregnskabet er udarbejdet, dog senest 31.3.2002.

For så vidt angår de 3 aktionærer, der er ansat i A, er

det endvidere aftalt, at der de to følgende år udbetales et

tillæg til købesummen, som udregnes i stil med første

earn-out tillæg. Den første af disse udbetalinger udbetales,

når regnskabet for år 2002 er udarbejdet, dog senest 31.3.2003,

og den anden når regnskabet for år 2003 er udarbejdet dog senest

31.3.2004.

Earn-out betalingerne kan tilsammen maksimalt udgøre 10 x

minimumsvederlæggelsen.

Der vil ikke være bindinger på de aktier, der udleveres til

aktionærerne ved første udbetaling ( i år 2002). Med

hensyn til de aktier, der udbetales ved de to følgende udbetalinger,

vil der være følgende bindinger. På 50% af de aktier, der

tildeles på grundlag af resultatet i år 2002, er der ingen

binding, 25 % af de tildelte frigøres 31. marts 2004 og de sidste 25%

frigives 31. marts 2005. For de aktier, der udbetales i 2003, er 50% frie ved

tildelingen, og resten frigives 31. marts 2005.

Hvis nogen af de ansatte aktionærer opsiger deres stilling inden 1.

april 2005, bortfalder deres ret til at modtage vederlag, som i henhold til

earn-out programmet endnu ikke er kommet til udbetaling. Ligesom de aktier,

der fortsat måtte være bundne, skal sælges tilbage til B

for DKK. 1.

Rådgivers opfattelse:

De arbejdende aktionærer får ikke vederlag på

tidspunktet for afståelsen, men opnår kun vederlag betinget af

ansættelse i A indtil udbetalingstidspunkterne. Aftalen om

vederlæggelse af aktierne i form af earn-out rater er således

suspensivt betinget, og beskatning af denne del af afståelsesvederlaget

vil først ske på udbetalingstidspunktet. Det skal

præciseres, at de såkaldte "arbejdende aktionærers" aktier

i A hidtil har været ejet af 100% ejede selskaber ejet af ansatte i A.

Sælgerne af aktier i A er således ikke identiske med de personer,

der arbejder i A. Vederlæggelsen i rate 2 og 3 kan ikke omkvalificeres

til løn, idet ingen af de tre ansatte aktionærer bliver ansat i

B. En eventuel løn skal betales af det selskab, som arbejdsydelsen

leveres til og ikke af aktionæren.

Aftalen om at enkelte personer, som via deres respektive holdingselskaber

er aktionærer i A, skal fortsætte deres ansættelsesforhold

i A, er alene et udtryk for, at disse personer, af køber anses for at

være nøglepersoner, som har væsentlig betydning for

aktiernes værdi.

Alle de sælgende aktionærer skal tiltræde aftalen. De

ikke arbejdende aktionærer vil kunne hindre aktiehandlen, hvis de ikke

tiltræder. Dette ville ikke være tilfældet, hvis vederlaget

kunne sidestilles med løn.

Køber har i en overgangsperiode valgt at udskyde tidspunktet for

betaling af en del af vederlaget for aktiernes købesum. Dette har

absolut ikke været i aktionærernes interesse, idet de

sælgende aktionærer var interesseret i kontant betaling ved

køb. Der er ikke grundlag for skatteretligt at omkvalificere den

mellem parterne indgåede aftale. Det er endnu heller ikke set i

praksis, at en aftale mellem uafhængige parter omkvalificeres,

således at en anden juridisk person modtager et vederlag for en anden

ydelse end den aftalte, samtidigt med, at købers vederlag

omkvalificeres fra vederlag for salg af aktier til løn til

aktionæren i det sælgende selskab. B har tilbudt at købe

aktierne i A, og ville under ingen omstændigheder betale mere end

beskrevet ovenfor for aktierne hos de ikke arbejdende aktionærer og B

har været villig til at betale mere for de arbejdende aktionærers

aktier end de andres.

A var i en akut likviditetskrise som meget vel kunne have medført

selskabets konkurs. De ikke arbejdende aktionærer har således

accepteret salgssummen for aktierne, for derved at undgå at disse

bliver værdiløse. Samtidig har de taget hensyn til virksomhedens

overlevelse og bevarelsen af de mange arbejdspladser.

Ligningsrådets svar:

ad.1

Under forudsætning af at vederlæggelsen alene sker p.g.a.

overdragelsen af den enkelte aktionærs aktier i A, vil vederlaget incl.

earn-out tillæg blive anset for vederlag for salg af aktier.

Aktionærgruppen i A og B er som udgangspunkt uafhængige

parter. Uafhængige parter kan dog have en fælles interesse i at

udforme en aftale, således at der udløses mindst mulig

beskatning. Raterne 2 og 3 er knyttet til de resultater, som de ansatte

aktionærer fremover vil være med til at skabe, og er samtidigt

betingede af deres fortsatte ansættelse. De to aktionærer, der

ikke er ansatte, får under ingen omstændigheder del i disse

udbetalinger. Aktiekapitalen i A er ikke klasseopdelt, og ingen aktier har

særlige rettigheder, der synes derfor ikke at være grundlag for,

at nogle aktier skulle have en større værdi end andre. Viljen

til at betale mere for de ansatte aktionærers aktier, baseres da

også på, at de skal vedblive at være ansat.

Alene det earn-out tillæg, der tilfalder alle aktionærer, kan

henregnes til afståelsessummen for aktierne. Ligningsrådet

svarede derfor nej til spørgsmål 1.

ad. 2

De to sidste earn-out rater er knyttet til de tre aktionærers

ansættelsesforhold i en sådan grad, at de udbetalte beløb

må karakteriseres som løn og ikke som vederlag for aktierne i A.

Beskatningen af udbetalingerne vil dermed følge de almindelige regler

om lønbeskatning.

Det anføres af rågiver at der ikke kan være tale om

løn, når vederlaget udbetales af B og ikke af

arbejdsgiverselskabet, samt at udbetalingen for to af de tre ansattes

vedkommende udbetales til deres respektive holdingselskaber og ikke til

aktionærerne personligt. Ligningsrådet udtaler, at et vederlag

kan kvalificeres som løn, når det er tilstrækkeligt

knyttet til en persons ansættelsesforhold eller arbejdsindsats. At

vederlaget udbetales fra et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet, fratager ikke en udbetaling dens karakter af

løn. På samme måde kan den rette indkomstmodtager ikke

undgå lønbeskatning ved at lade et vederlag udbetale til et

helejet selskab. Ligningsrådet svarede derfor nej til

spørgsmål 2.

Lignende dokumenter