Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Fradrag for moms af udgifter til ejendomsmægler

KEN nr 9657 af 23/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Fradrag for

moms af udgifter til ejendomsmægler

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har godkendt

fradrag for moms af udgifter til ejendomsmægler i forbindelse med salg af

fast

ejendom.

Det fremgår af sagen, at A Amba (nu Andelsselskabet A Amba i

likvidation, her benævnt som selskabet) har drevet virksomhed inden for

edb-branchen. Selskabet udbød i oktober 1998 sin samlede virksomhed til salg.

Ved overdragelsesaftale af 18. marts 1999 overdrog selskabet samtlige aktiver

og passiver til B A/S med undtagelse af ejendommene beliggende X-vej 1og

Y-vej

23 i samme by. Selskabets anparter i C ApS var ligeledes en del af

overdragelsen. For så vidt angår C ApS´ ejendomme beliggende Y-vej 30, 32 og

34

blev indgået en aftale om, at disse skulle søges solgt til tredjemand.

Det er oplyst, at der indtil kort tid forud for indgåelse af

overdragelsesaftalen af 18. marts 1998 blev forhandlet om B A/S´ erhvervelse

af

ejendommene. Ejendommene havde hidtil været anvendt af selskabet og C ApS som

domicil, og B A/S ønskede efter det oplyste fortsat at anvende ejendommene

som

domicil. B A/S var villig til at betale i alt 123.000.000 kr. for

ejendommene,

hvoraf de 3.029.000 kr. vedrørte C ApS´ ejendomme. Selskabet var af den

opfattelse, at ejendommene havde en højere handelsværdi, og ønskede derfor,

forinden man accepterede en købesum på 123.000.000 kr., mulighed for at søge

at

sælge ejendommene til tredjemand. Det blev derfor med henblik på at sikre, at

selskabet og C ApS opnåede minimum 123.000.000 kr. for ejendommene, indføjet

Læs alt

en

salgsret i overdragelsesaftalens pkt. 7.1.3.4, således at selskabet indtil

den

15. april 1999 havde en ret til at lade ejendommene indgå i overdragelsen for

en købesum på 123.000.000 kr. For at sikre B A/S´ benyttelse af ejendommene

som

domicil, blev der udarbejdet en lejekontrakt mellem selskabet og C ApS på den

ene side og B A/S på den anden side. Lejekontrakten blev underskrevet den 30.

marts

1999 ved closing.

Ejendommene blev ved betinget skøde dateret den 11. april 1999

overdraget til D. Selskabet overdrog ejendommene beliggende X-vej 1 og Y-vej

23

til D for en købesum på i alt 160.971.000 kr. og C ApS overdrog ejendommene

beliggende Y-vej 30, 32 og 34 til D for en købesum på i

alt 3.029.000 kr.

Ved faktura af 16. april 1999 fra E til selskabet er som honorar

for salg af X-vej 1 til F, opkrævet et ejendomsmæglersalær på

i alt 2.232.000 kr. inkl. moms, hvoraf

købsmomsen udgør 558.125 kr.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse nægtet

at godkende det omhandlede fradrag på 558.125 kr. vedrørende moms af udgifter

til ejendomsmægler i forbindelse med salg af fast ejendom. Regionen har

herved

anført, at salg af fast ejendom er fritaget for afgift

efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og at

der efter momslovens § 37, stk. 1, ikke er fradragsret for udgifter i

forbindelse med transaktioner, som er fritaget for afgift efter momslovens §

13.

Regionen har endvidere anført, at der ikke ved salg af ejendommene er sket en

overdragelse af virksomhed efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt

principal påstand om, at selskabet har fradragsret for købsmoms på 541.381,25

kr., svarende til 97 % af momsen, der er selskabets fradragsprocent for 1.

kvartal 1999.

Advokaten har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabet har

delvis fradragsret for købsmoms på 541.381,25 kr.

Advokaten har til støtte for den principale påstand i relation

til opgørelsen af det beløbet, gjort gældende,

at ejendomsmæglerhonoraret alene vedrører bistand i forbindelse

med salget af selskabets ejendom beliggende X-vej 1, og således ikke C ApS´s

ejendomme beliggende Y-vej 30, 32 og 34, idet der i fakturaen alene er

henvist

til ejendommen beliggende X-vej 1,

at selskabet har betalt fakturaen, og at C ApS således ikke har

betalt nogen andel af fakturaen, og

at selv om Landsskatteretten måtte nå frem til, at fakturaen

også omfatter salget af C ApS´ ejendomme, ændrer ikke det ikke ved, at

selskabet har fradrag for det fulde beløb, idet det ikke kan antages, at E

har

ydet nogen bistand i relation til salget af C ApS´ ejendomme, hvilket bl.a.

underbygges af, at købesummen for selskabets ejendomme var 160.970.994 kr. ud

af en samlet købesum for ejendommene på 164.000.000 kr.

Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand i relation

til opgørelsen af beløbet, gjort gældende,

at selskabet som minimum har fradrag for 547.816,70 kr. svarende

til en forholdsmæssig andel af købsmoms pålagt ejendomsmæglerhonoraret

beregnet

efter forholdet mellem den del af købesummen, der vedrører salget af

selskabets

ejendomme og den samlede købesum for ejendommene (160.970.994/164.000.000),

idet der i fakturaen ikke er foretaget nogen fordeling af

ejendomsmæglerhonoraret på henholdsvis selskabets og C ApS´ ejendomme, og

idet

der ikke findes en bedre egnet fordelingsmetode.

Advokaten har til støtte for såvel den principale som den

subsidiære påstand i relation til påstanden om, selskabet har fradrag for

købsmoms pålagt ejendomsmægler honoraret gjort gældende,

principalt, at ejendomsmæglerhonoraret er en generalomkostning i

selskabets hidtidige virksomhed,

subsidiært, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse,

mest subsidiært, at der er tale om en ulovlig skærpelse af

administrativ praksis med tilbagevirkende kraft.

I relation til det principale anbringende har advokaten gjort

gældende, at man kan definere generalomkostninger som omkostninger, der ikke

har en direkte tilknytning til en transaktion, men derimod har en direkte og

umiddelbar tilknytning til virksomhedens momspligtige virksomhed. Der er tale

om omkostninger, som indgår i virksomhedens generelle udgifter og dermed i

produkternes priselementer. De benyttes således af den momspligtige

virksomhed

i den i momslovens § 37 omhandlede forstand til gennemførelse af

afgiftspligtige transaktioner. Momslovens § 37 hjemler på den baggrund

fradrag

for moms pålagt virksomhedens generalomkostninger. Hun har dertil anført, at

momslovens § 37 direkte henviser til fritagelsesbestemmelsen i momslovens §

13,

men at en tilsvarende henvisning ikke findes i 6. momsdirektivs artikel om

fradragsret. Hun har videre anført, at mange generalomkostninger har

tilknytning til momsfritagne transaktioner.

Videre har hun henvist til EF-domstolens argumentation

vedrørende generalomkostninger i BLP-dommen (C-4/94, BLP Groupe plc), præmis

25, og Abbey National-dommen (C-408/99, Abbey National plc), præmis 42. Hun

har

anført, at i hidtidig administrativ praksis er der også på den baggrund givet

fradrag for moms pålagt en momspligtig virksomheds generalomkostninger, hvad

enten transaktionen isoleret set er momsfritaget i henhold til momslovens §

13

eller ej.

Hun har for så vidt angår Abbey National-dommen anført, at dommens

præmis 25 fører til præmis 32, hvoraf fremgår, at der som udgangspunkt ikke

er

fradrag for omkostningerne, idet der er tale om en fritaget transaktion.

Imidlertid angiver præmis 35, at når udgifterne er almindelige omkostninger,

der indgår i produktprisen er der fradrag, selv i tilfælde, hvor

transaktionen

er fritaget. I præmis 42 er henvist til 6. momsdirektivs art. 5, stk. 8, der

svarer til momslovens § 8, men dette skyldes alene formuleringen af det

spørgsmål, der blev stillet EF-domstolen. Sammenholder man præmissen med

præmis

33, er der intet grundlag for at antage, at sagen ville have fået et andet

udfald, selv om der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse.

Hun har således gjort gældende, at selskabet har fradrag for

moms pålagt til E betalte ejendomsmæglerhonorar, jf. momslovens § 37, idet

ejendomsmæglerhonoraret har en direkte og umiddelbar tilknytning til

selskabets

momspligtige aktivitet, idet selskabet har anvendt ejendommene som domicil

for

den momspligtige virksomhed.

Hun har bemærket, at Told- og Skattestyrelsen har indskrænket

Abbey National-dommen til alene at gælde i

virksomhedsoverdragelsessituationen.

Hun har dertil anført, at 6. momsdirektivs art. 17, stk. 2, hjemler fradrag

for

generalomkostninger. Også i Midland Bank-dommen (Sag C-98/98, Midland

Bank)

udtaler EF-domstolen sig om

generalomkostningsbegrebet. Endvidere udtaler domstolen i Cibo-dommen (Sag

C-16/00, Cibo Participations SA), at der er fradragsret for et

holdingselskabs

køb af aktier, selv om der ikke var en direkte tilknytning til en momspligtig

transaktion. Dommens præmis 33 henviser til BLP-dommen og Abbey

National-dommen. I Cibo-dommen var der ikke tale om en

virksomhedsoverdragelsessituation. Efter ordlyden af 6. momsdirektivs art.

17,

stk. 2, og EF-domstolens domme i sagerne Abbey National, Midland Bank og

Cibo,

er der således ikke belæg for Told- og Skattestyrelsens indskrænkende

fortolkning. Dette ville også give nogle meget skæve resultater. Hvis

selskabet

i nærværende sag havde solgt ejendommene til B A/S, ville der således ikke

være

tvivl om, at der var fradragsret. Momslovens § 37 må fortolkes i

overensstemmelse med ark. 17, stk. 2 og EF-domstolens domme. Hun har anført,

at

der i tidligere administrativ praksis også på den baggrund er givet fradrag

for

moms pålagt en momspligtig virksomheds generalomkostninger, hvad enten

transaktionen isoleret set var momsfritaget i henhold til momslovens § 13

eller

ej. BLP-dommen mister herved ikke sin betydning.

I relation til det subsidiære anbringende har advokaten gjort gældende,

at der i henhold til momslovens

8, stk.

1, er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvorfor selskabet i henhold til

momslovens § 37 og i overensstemmelse med Abbey National-dommen har fradrag

for

moms pålagt ejendomsmæglerhonoraret. Hun har herved anført, at det følger af

Abbey National-dommen, at der er fradrag for moms pålagt rådgiveromkostninger

m.v. afholdt i forbindelse med overdragelse af en momspligtig virksomhed,

hvad

enten selve overdragelsen er momspligtig eller momsfritaget i henhold til de

særlige bestemmelser i momslovens § 8 eller § 13. Der vil derfor også kunne

indgå aktiver i en virksomhedsoverdragelse, der ikke i sig selv udgør en

momspligtig virksomhed, uden at dette i øvrigt påvirker virksomhedens

momsfradragsret, og det er i den forbindelse alene et krav, at aktivet indgår

som en del af den momspligtige virksomhed. Som en følge heraf må

virksomhedens

momsfradragsret ligeledes antages at gælde uden hensyn til om samtlige

virksomhedens aktiver overdrages til den samme køber, eller om et enkelt

aktiv,

som f.eks. domicilejendommen overdrages til tredjemand, når blot der er tale

om

en samlet virksomheds-overdragelse.

Hun har på denne baggrund gjort gældende, at selskabet har

fradrag for moms pålagt det af E opkrævede ejendomsmæglerhonorar, idet

selskabets domicilejendomme blev overdraget som led i en samlet overdragelse

af

selskabets momspligtige virksomhed. Hun har anført, at det forhold, at der er

tale om en overdragelse af selskabets samlede momspligtige virksomhed

underbygges bl.a. af, at den samlede virksomhed inkl. domicilejendommene blev

udbudt til salg. Hun har bemærket, at hertil kommer, at der helt frem til

tidspunktet for indgåelse af den endelige overdragelsesaftale blev forhandlet

om B A/S´ erhvervelse af ejendommene, ligesom selskabet i

overdragelsesaftalen

fik ret til frem til den 15. april 1999 at lade ejendommene indgå i

overdragelsen for en købesum på 123.000.000 kr., ligesom det hele endte

med, at selskabets samlede virksomhed blev

overdraget til tredjemand. Hun har anført, at det afgørende således er, at

overdragelsen af selskabets aktiver og passiver, herunder overdragelsen af

domicilejendommene, skete som led i en samlet overdragelse af den

momspligtige

virksomhed, og ikke om selskabets overdragelse til D i sig selv kan betragtes

som en virksomhedsoverdragelse.

Hun har videre anført, at Told- og Skattestyrelsen, jf. herved

også Momsvejledningen, vil lade køberens forhold være afgørende for om der er

tale om en virksomhedsoverdragelse. Efter momslovens § 8 lægges der vægt på

om

køber er registreret, og efter 6. momsdirektivs ar. 5, stk. 8, lægges der

vægt

på, om der er tale om overdragelse af en samlet formuemasse. Det afgørende er

således ikke om køber fortsætter driften, men om der er tale om overdragelse

af

en samlet formuemasse.

Hun har dertil anført,

at

meget taler for, at såfremt der alene havde været tale om en overdragelse af

selskabets domicilejendomme, og således ikke en overdragelse af den samlede

momspligtige virksomhed, ville der på trods heraf have været tale om en

virksomhedsoverdragelse i momslovens § 8´s forstand. Dertil har hun anført,

at

der kan argumenteres for, at en overdragelse af fast ejendom, hvad enten der

er

tale om en ikke-momsregistreret virksomhed, herunder en domicilejendom, eller

en selvstændig momsregistret udlejningsejendom, jf. momslovens § 51, i sig

selv

er en virksomhedsoverdragelse. Skatteretlig praksis rummer således eksempler

på, at en fast ejendom kan udgøre en selvstændig virksomhed, hvad enten den

er

momsregistreret eller ej, jf. herved bl.a. at der vil kunne gennemføres en

skattefri tilførsel af aktiver med et selskabs domicilejendom efter

fusionsskattelovens § 15c.

Til støtte for såvel den principale som den subsidiære påstand

har advokaten mest subsidiært gjort gældende, at der er tale om en ulovlig

skærpelse af administrativ praksis med tilbagevirkende kraft. Hun har dertil

anført, at det hidtil har været fast praksis, at der var fradragsret form

købsmoms pålagt udgifter, der vedrørte salg af en momsregistreret virksomheds

aktiver, herunder en domicilejendom, og dette selvom selve overdragelsen af

en

fast ejendom er en momsfritaget transaktion. Hun har henvist til afgørelserne

Moms 1979, nr. 608, Moms 1980, nr. 721, Moms 1981, nr. 764, Moms 1980, nr.

728,

Moms 1982 nr. 821 og TfS 1996.764. Hun har dertil anført, at regionens

afgørelse er i strid med hidtil administrativ praksis, og en ulovlig

praksisændring, idet ændring af hidtil fulgt praksis ikke var offentliggjort

på

tidspunktet for overdragelse af selskabets ejendomme den 11. april 1999.

Videre

har hun anført, at det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at en

skærpende ændring af praksis skal offentliggøres for at få virkning for

fremtiden, jf. herved bl.a. TfS 1999.908 TSS. Hun har anført, at

offentliggørelse af en praksisændring tidsligst kan siges at have fundet sted

med offentliggørelsen af Landsskatterettens kendelse i TfS 2000.629. Dertil

har

hun anført, at en ændring af hidtil fulgt praksis ikke kan sige at være

blevet

offentliggjort med EF-domstolens afgørelse i BLP-dommen. Dette skyldes først

og

fremmest, at BLP-dommen vedrørte spørgsmålet om momsfradragsret ved salg af

aktier og anparter, og ikke momsfradragsret ved salg af fast ejendom. Hertil

kommer, at BLP-dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektiv, der ikke har

direkte retsvirkning over for borgerne, men retter sig mod medlemsstaterne,

jf.

herved bl.a. TfS 2000.161 ØLD. En henvisning til BLP-dommen i

Momsvejledningen

er endvidere ikke en offentliggørelse af ændring af praksis.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen

stadfæstes. Styrelsen har henvist til, at overdragelse af fast ejendom udgør

en

momsfritaget transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Styrelsen har anført, at salget af ejendommene beliggende X-vej

1 og Y-vej 23

til D, F, ikke er omfattet

af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8.

Styrelsen har henvist til, at det af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. fremgår,

at ” til levering mod vederlag kan der dog ikke henregnes overdragelse

af

virksomheden eller en del af denne, når den nye indehaver driver registreret

virksomhed ”, samt anført, at der for at en overdragelse af en

virksomhed eller

en del af denne anses at foreligge, skal være tale om overdragelse af en

virksomheds driftsmidler mv. - samlet formuemasse - , der er nødvendige for

virksomhedens drift, og som foretages med henblik på, at køberen enten

fortsætter driften af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig

anvendelse af de overdragede aktiver, der kan sidestilles hermed. Der skal

ved

vurderingen af, at om der foreligger en virksomhedsoverdragelse således

lægges

vægt på, at sælger ophører med drift af den overdragede økonomiske enhed.

Styrelsen har bemærket, at det ikke i den foreliggende sag er omtvistet, at

overdragelsen i øvrigt af selskabets aktiver til B A/S er sket som led i en

overdragelse af klagerens virksomhed.

Styrelsen har anført, at spørgsmålet alene er, om salget af

selskabets ejendomme momsretligt kan anses for at indgå som en del af

overdragelsen af virksomheden med henblik på, at modtageren fortsætter

driften

af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig anvendelse af ejendommene,

der kan sidestilles hermed. Styrelsen har henvist til generaladvokatens

forslag

til afgørelse i Abbey-sagen pkt. 25-29, hvor det fastslås, at der ved

bedømmelsen af, om der foreligger en virksomhedsoverdragelse, jf. 6.

momsdirektivs artikel 5, stk. 8, i overensstemmelse med engelsk ret skal

lægges

vægt på, om den overdragede enhed udgør en selvstændigt drevet økonomisk

enhed,

der umiddelbart efter overdragelsen bliver videreført i den overdragne form.

Styrelsen har dertil anført, at der ikke i det foreliggende tilfælde er tale

om

overdragelse i momslovens forstand af en virksomhed eller dele heraf,

allerede

fordi ejendommene/de overdragede enheder ikke udgør selvstændigt drevne

økonomiske enheder før overdragelsen. Ejendommene overgår således fra at

blive

anvendt som domicilejendomme til, efter overdragelsen, at blive anvendt til

udlejning. Efter salget af ejendommene sker der heller ikke hverken

fortsættelse af selskabets

virksomhed

eller en driftsmæssig anvendelse af ejendommene, som svarer til den

tidligere,

hvilket i givet fald ville være betinget, at ejendommene var overdraget til

en

og samme fysiske eller juridiske person, i det foreliggende tilfælde B Data

A/S, som led i overdragelsen i øvrigt af selskabets virksomhed.

Endvidere har styrelsen anført, at de omkostninger som selskabet

har afholdt, har en direkte og umiddelbar tilknytning til en udgående

transaktion, nemlig salget af den faste ejendom, hvorved der i

overensstemmelse

med EF-domstolens praksis, jf. sag C-4/94 (BLP-Groupe plc), præmis 19, jf.

præmis 18, sag C-408/98 (Abbey National plc), præmis 25, og sag C-16/00

(Cibo),

præmis 31, ikke kan foretages fradrag for moms af disse udgifter, jf.

momslovens § 37. Styrelsen har anført, at Abbey-dommens præmis 35 ikke kan

udtrækkes til at omhandle andre ydelser end de, som er indkøbt i forbindelse

med hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, jf. herved

særligt

dommens præmis 34, hvortil er henvist. Sætningselementet ”disse

tjenesteydelser”, er således en direkte henvisning til den forudgående

præmis

34, hvori det fastslås, at de forskellige tjenesteydelser, som overdrageren

har

erhvervet med henblik på at gennemføre en hel eller delvis overdragelse af en

samlet formuemasse (styrelsens fremhævning), ikke har en direkte og

umiddelbar

tilknytning til en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til

fradrag. Henvisningen giver dermed efter styrelsens opfattelse ikke grund til

at antage, at præmis 35 kan udstrækkes til at omhandle andre tjenesteydelser

end ydelser indkøbt i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en

samlet formuemasse.

Videre har styrelsen anført, at det, domstolen fastslår i

Abbey-dommen, er, at udgifter, der er afholdt i forbindelse med hele eller

delvise overdragelser af en samlet formuemasse er generelle omkostninger i

virksomheden. De forskellige tjenesteydelser, som overdrageren har erhvervet

med henblik på en sådan overdragelse, bevarer i princippet en direkte og

umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige persons samlede økonomiske

virksomhed, jf. præmis 36. Omkostningernes generelle karakter er således

præcist og alene begrundet i, at der sker overdragelse af den samlede

formuemasse i en situation, hvor 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8, finder

anvendelse, jf. herved også det anførte i dommens præmis 33.

Endvidere har styrelsen anført, at domstolen da også i det hele

følger generaladvokatens ræsonnement, jf. generaladvokatens forslag til

afgørelse (pkt. 35-39). De udgifter, som overdrageren har erhvervet med

henblik

på en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, bevarer i

princippet en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige

persons

samlede økonomiske virksomhed, fordi overdragelsen ikke er en fritaget

transaktion (der medfører et brud op momskæden), men et ”manglende

led”/en

transaktion, hvori der ”ikke er sket nogen levering af goder eller

tjenesteydelser”, der ikke er et brud og en ny begyndelse på kæden, men

snarere

indebærer, at ”leddene” på begge sider af det kommer til at følge

efter

hinanden”. Betingelsen (i artikel 5, stk. 8) om, at ”modtageren

træder i

overdragerens sted” understreger kontinuiteten i situationen.

Styrelsen har anført, at omstændighederne i Cibo-dommen ikke er

sammenlignelig med omstændighederne i nærværende sag. I Cibo-dommen var der

tale om et holdingselskabs erhvervelse af selskabsandele, og der blev således

foretaget køb til brug for den momspligtige virksomhed. Selskabet havde ikke

foretaget en udgående momsfritaget transaktion eller gennemført en

momsfritaget

transaktion.

Landsskatteretten skal

udtale:

Artikel 5, stk. 8, i 6. momsdirektiv har følgende ordlyd:

”Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der, ved hel

eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag,

eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af goder,

og

at modtageren træder i overdragerens sted.”

Det er i momslovens § 8 stk. 1, 3. pkt. bestemt:

”Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse

af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af den del af

denne,

når den nye indehaver driver registreret virksomhed”

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af Told- og

Skattestyrelsen anførte, at det omhandlede salg af ejendommen beliggende

X-vej

1 ikke kan anses for

omfattet af

momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8.

Artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv er sålydende:

”I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse

med den afgiftspligtige persons transaktioner, er han berettiget til i den

afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der

er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil

blive

udført for ham af en anden momspligtig person”

Af momslovens § 37, stk. 1, følger:

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften

efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der

udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf.

dog

stk. 5”

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er levering af fast

ejendom fritaget for afgift.

To retsmedlemmer (herunder retsformanden) bemærker, at efter

art. 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv er der fradrag for momsen af varer og

ydelser anvendt i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtig

transaktioner. Der er mulighed for at fritage visse transaktioner. En

fritaget

transaktion er fortsat en transaktion, som blot ved en særlig bestemmelse er

fritaget for moms. Tilsvarende er der i momslovens § 37 fradrag for indkøb af

varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

leverancer, som ikke er fritaget efter § 13. Levering af fast ejendom udgør

en

momsfritaget transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Disse to retsmedlemmer finder i overensstemmelse med det af

Told- og Skattestyrelsen anførte, at Abbey National-dommens præmisser ikke

kan

fortolkes således, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, der har en

direkte tilknytning til en momsfritaget transaktion, idet Abbey

National-dommen

alene omhandler en situation, hvor der er tale om virksomhedsoverdragelse,

jf.

6. momsdirektivs art. 5, stk. 8. I virksomhedsoverdragelsessituationen efter

art. 5, stk. 8 og momslovens § 8 er der ikke sket levering af goder, og der

er

således slet ikke tale om en transaktion, hverken afgiftspligtig eller

fritaget

for afgift. Cibo-dommen kan endvidere ikke påberåbes i nærværende situation,

idet der i dommen var tale om indkøb af aktier, og holdingselskabet havde

således ikke foretaget en udgående momsfritaget transaktion eller gennemført

en

momsfritaget transaktion.

Disse retsmedlemmer finder således, at der ikke kan indrømmes

fradrag for moms af omhandlede udgifter til ejendomsmæglersalær, idet der er

tale om udgifter med direkte og umiddelbar tilknytning til en momsfritaget

transaktion, jf. momslovens § 37 og momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Et retsmedlem finder under henvisning til EF-domstolens dom i

sagen C-408/98 (Abbey National plc) præmis 35 - uanset formuleringen af

momslovens § 37 – at udgifter afholdt i forbindelse med afståelse af

fast

ejendom, der har været benyttet til momspligtige aktiviteter, må anses som en

del af den momspligtige virksomheds almindelige omkostninger, for hvilke der

er

fradragsret efter momslovens § 37, jf. 6. momsdirektiv artikel 17, stk. 2,

idet

sådanne omkostninger må anses for en del af virksomhedens samlede økonomiske

virksomhed før overdragelsen.

Dette retsmedlem finder, at selskabet derfor er berettiget til

fradrag for de omhandlede omkostninger i samme omfang som den omhandlede

ejendom har været benyttet til momspligtige aktiviteter. Hvis ejendommen har

været anvendt som angivet i momslovens § 38, fastsættes fradragsretten

således

i overensstemmelse med de heri angivne regler. Dette retsmedlem finder

følgelig, at der skal gives medhold i advokatens principale påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den

påklagede afgørelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter