Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Fradrag for moms af udgifter til ejendomsmægler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Fradrag for
moms af udgifter til ejendomsmægler
Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har godkendt
fradrag for moms af udgifter til ejendomsmægler i forbindelse med salg af
fast
ejendom.
Det fremgår af sagen, at A Amba (nu Andelsselskabet A Amba i
likvidation, her benævnt som selskabet) har drevet virksomhed inden for
edb-branchen. Selskabet udbød i oktober 1998 sin samlede virksomhed til salg.
Ved overdragelsesaftale af 18. marts 1999 overdrog selskabet samtlige aktiver
og passiver til B A/S med undtagelse af ejendommene beliggende X-vej 1og
Y-vej
23 i samme by. Selskabets anparter i C ApS var ligeledes en del af
overdragelsen. For så vidt angår C ApS´ ejendomme beliggende Y-vej 30, 32 og
34
blev indgået en aftale om, at disse skulle søges solgt til tredjemand.
Det er oplyst, at der indtil kort tid forud for indgåelse af
overdragelsesaftalen af 18. marts 1998 blev forhandlet om B A/S´ erhvervelse
af
ejendommene. Ejendommene havde hidtil været anvendt af selskabet og C ApS som
domicil, og B A/S ønskede efter det oplyste fortsat at anvende ejendommene
som
domicil. B A/S var villig til at betale i alt 123.000.000 kr. for
ejendommene,
hvoraf de 3.029.000 kr. vedrørte C ApS´ ejendomme. Selskabet var af den
opfattelse, at ejendommene havde en højere handelsværdi, og ønskede derfor,
forinden man accepterede en købesum på 123.000.000 kr., mulighed for at søge
at
sælge ejendommene til tredjemand. Det blev derfor med henblik på at sikre, at
selskabet og C ApS opnåede minimum 123.000.000 kr. for ejendommene, indføjet
Læs alt
en
salgsret i overdragelsesaftalens pkt. 7.1.3.4, således at selskabet indtil
den
15. april 1999 havde en ret til at lade ejendommene indgå i overdragelsen for
en købesum på 123.000.000 kr. For at sikre B A/S´ benyttelse af ejendommene
som
domicil, blev der udarbejdet en lejekontrakt mellem selskabet og C ApS på den
ene side og B A/S på den anden side. Lejekontrakten blev underskrevet den 30.
marts
1999 ved closing.
Ejendommene blev ved betinget skøde dateret den 11. april 1999
overdraget til D. Selskabet overdrog ejendommene beliggende X-vej 1 og Y-vej
23
til D for en købesum på i alt 160.971.000 kr. og C ApS overdrog ejendommene
beliggende Y-vej 30, 32 og 34 til D for en købesum på i
alt 3.029.000 kr.
Ved faktura af 16. april 1999 fra E til selskabet er som honorar
for salg af X-vej 1 til F, opkrævet et ejendomsmæglersalær på
i alt 2.232.000 kr. inkl. moms, hvoraf
købsmomsen udgør 558.125 kr.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse nægtet
at godkende det omhandlede fradrag på 558.125 kr. vedrørende moms af udgifter
til ejendomsmægler i forbindelse med salg af fast ejendom. Regionen har
herved
anført, at salg af fast ejendom er fritaget for afgift
efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og at
der efter momslovens § 37, stk. 1, ikke er fradragsret for udgifter i
forbindelse med transaktioner, som er fritaget for afgift efter momslovens §
13.
Regionen har endvidere anført, at der ikke ved salg af ejendommene er sket en
overdragelse af virksomhed efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.
Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt
principal påstand om, at selskabet har fradragsret for købsmoms på 541.381,25
kr., svarende til 97 % af momsen, der er selskabets fradragsprocent for 1.
kvartal 1999.
Advokaten har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabet har
delvis fradragsret for købsmoms på 541.381,25 kr.
Advokaten har til støtte for den principale påstand i relation
til opgørelsen af det beløbet, gjort gældende,
at ejendomsmæglerhonoraret alene vedrører bistand i forbindelse
med salget af selskabets ejendom beliggende X-vej 1, og således ikke C ApS´s
ejendomme beliggende Y-vej 30, 32 og 34, idet der i fakturaen alene er
henvist
til ejendommen beliggende X-vej 1,
at selskabet har betalt fakturaen, og at C ApS således ikke har
betalt nogen andel af fakturaen, og
at selv om Landsskatteretten måtte nå frem til, at fakturaen
også omfatter salget af C ApS´ ejendomme, ændrer ikke det ikke ved, at
selskabet har fradrag for det fulde beløb, idet det ikke kan antages, at E
har
ydet nogen bistand i relation til salget af C ApS´ ejendomme, hvilket bl.a.
underbygges af, at købesummen for selskabets ejendomme var 160.970.994 kr. ud
af en samlet købesum for ejendommene på 164.000.000 kr.
Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand i relation
til opgørelsen af beløbet, gjort gældende,
at selskabet som minimum har fradrag for 547.816,70 kr. svarende
til en forholdsmæssig andel af købsmoms pålagt ejendomsmæglerhonoraret
beregnet
efter forholdet mellem den del af købesummen, der vedrører salget af
selskabets
ejendomme og den samlede købesum for ejendommene (160.970.994/164.000.000),
idet der i fakturaen ikke er foretaget nogen fordeling af
ejendomsmæglerhonoraret på henholdsvis selskabets og C ApS´ ejendomme, og
idet
der ikke findes en bedre egnet fordelingsmetode.
Advokaten har til støtte for såvel den principale som den
subsidiære påstand i relation til påstanden om, selskabet har fradrag for
købsmoms pålagt ejendomsmægler honoraret gjort gældende,
principalt, at ejendomsmæglerhonoraret er en generalomkostning i
selskabets hidtidige virksomhed,
subsidiært, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse,
mest subsidiært, at der er tale om en ulovlig skærpelse af
administrativ praksis med tilbagevirkende kraft.
I relation til det principale anbringende har advokaten gjort
gældende, at man kan definere generalomkostninger som omkostninger, der ikke
har en direkte tilknytning til en transaktion, men derimod har en direkte og
umiddelbar tilknytning til virksomhedens momspligtige virksomhed. Der er tale
om omkostninger, som indgår i virksomhedens generelle udgifter og dermed i
produkternes priselementer. De benyttes således af den momspligtige
virksomhed
i den i momslovens § 37 omhandlede forstand til gennemførelse af
afgiftspligtige transaktioner. Momslovens § 37 hjemler på den baggrund
fradrag
for moms pålagt virksomhedens generalomkostninger. Hun har dertil anført, at
momslovens § 37 direkte henviser til fritagelsesbestemmelsen i momslovens §
13,
men at en tilsvarende henvisning ikke findes i 6. momsdirektivs artikel om
fradragsret. Hun har videre anført, at mange generalomkostninger har
tilknytning til momsfritagne transaktioner.
Videre har hun henvist til EF-domstolens argumentation
vedrørende generalomkostninger i BLP-dommen (C-4/94, BLP Groupe plc), præmis
25, og Abbey National-dommen (C-408/99, Abbey National plc), præmis 42. Hun
har
anført, at i hidtidig administrativ praksis er der også på den baggrund givet
fradrag for moms pålagt en momspligtig virksomheds generalomkostninger, hvad
enten transaktionen isoleret set er momsfritaget i henhold til momslovens §
13
eller ej.
Hun har for så vidt angår Abbey National-dommen anført, at dommens
præmis 25 fører til præmis 32, hvoraf fremgår, at der som udgangspunkt ikke
er
fradrag for omkostningerne, idet der er tale om en fritaget transaktion.
Imidlertid angiver præmis 35, at når udgifterne er almindelige omkostninger,
der indgår i produktprisen er der fradrag, selv i tilfælde, hvor
transaktionen
er fritaget. I præmis 42 er henvist til 6. momsdirektivs art. 5, stk. 8, der
svarer til momslovens § 8, men dette skyldes alene formuleringen af det
spørgsmål, der blev stillet EF-domstolen. Sammenholder man præmissen med
præmis
33, er der intet grundlag for at antage, at sagen ville have fået et andet
udfald, selv om der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse.
Hun har således gjort gældende, at selskabet har fradrag for
moms pålagt til E betalte ejendomsmæglerhonorar, jf. momslovens § 37, idet
ejendomsmæglerhonoraret har en direkte og umiddelbar tilknytning til
selskabets
momspligtige aktivitet, idet selskabet har anvendt ejendommene som domicil
for
den momspligtige virksomhed.
Hun har bemærket, at Told- og Skattestyrelsen har indskrænket
Abbey National-dommen til alene at gælde i
virksomhedsoverdragelsessituationen.
Hun har dertil anført, at 6. momsdirektivs art. 17, stk. 2, hjemler fradrag
for
generalomkostninger. Også i Midland Bank-dommen (Sag C-98/98, Midland
Bank)
udtaler EF-domstolen sig om
generalomkostningsbegrebet. Endvidere udtaler domstolen i Cibo-dommen (Sag
C-16/00, Cibo Participations SA), at der er fradragsret for et
holdingselskabs
køb af aktier, selv om der ikke var en direkte tilknytning til en momspligtig
transaktion. Dommens præmis 33 henviser til BLP-dommen og Abbey
National-dommen. I Cibo-dommen var der ikke tale om en
virksomhedsoverdragelsessituation. Efter ordlyden af 6. momsdirektivs art.
17,
stk. 2, og EF-domstolens domme i sagerne Abbey National, Midland Bank og
Cibo,
er der således ikke belæg for Told- og Skattestyrelsens indskrænkende
fortolkning. Dette ville også give nogle meget skæve resultater. Hvis
selskabet
i nærværende sag havde solgt ejendommene til B A/S, ville der således ikke
være
tvivl om, at der var fradragsret. Momslovens § 37 må fortolkes i
overensstemmelse med ark. 17, stk. 2 og EF-domstolens domme. Hun har anført,
at
der i tidligere administrativ praksis også på den baggrund er givet fradrag
for
moms pålagt en momspligtig virksomheds generalomkostninger, hvad enten
transaktionen isoleret set var momsfritaget i henhold til momslovens § 13
eller
ej. BLP-dommen mister herved ikke sin betydning.
I relation til det subsidiære anbringende har advokaten gjort gældende,
at der i henhold til momslovens
8, stk.
1, er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvorfor selskabet i henhold til
momslovens § 37 og i overensstemmelse med Abbey National-dommen har fradrag
for
moms pålagt ejendomsmæglerhonoraret. Hun har herved anført, at det følger af
Abbey National-dommen, at der er fradrag for moms pålagt rådgiveromkostninger
m.v. afholdt i forbindelse med overdragelse af en momspligtig virksomhed,
hvad
enten selve overdragelsen er momspligtig eller momsfritaget i henhold til de
særlige bestemmelser i momslovens § 8 eller § 13. Der vil derfor også kunne
indgå aktiver i en virksomhedsoverdragelse, der ikke i sig selv udgør en
momspligtig virksomhed, uden at dette i øvrigt påvirker virksomhedens
momsfradragsret, og det er i den forbindelse alene et krav, at aktivet indgår
som en del af den momspligtige virksomhed. Som en følge heraf må
virksomhedens
momsfradragsret ligeledes antages at gælde uden hensyn til om samtlige
virksomhedens aktiver overdrages til den samme køber, eller om et enkelt
aktiv,
som f.eks. domicilejendommen overdrages til tredjemand, når blot der er tale
om
en samlet virksomheds-overdragelse.
Hun har på denne baggrund gjort gældende, at selskabet har
fradrag for moms pålagt det af E opkrævede ejendomsmæglerhonorar, idet
selskabets domicilejendomme blev overdraget som led i en samlet overdragelse
af
selskabets momspligtige virksomhed. Hun har anført, at det forhold, at der er
tale om en overdragelse af selskabets samlede momspligtige virksomhed
underbygges bl.a. af, at den samlede virksomhed inkl. domicilejendommene blev
udbudt til salg. Hun har bemærket, at hertil kommer, at der helt frem til
tidspunktet for indgåelse af den endelige overdragelsesaftale blev forhandlet
om B A/S´ erhvervelse af ejendommene, ligesom selskabet i
overdragelsesaftalen
fik ret til frem til den 15. april 1999 at lade ejendommene indgå i
overdragelsen for en købesum på 123.000.000 kr., ligesom det hele endte
med, at selskabets samlede virksomhed blev
overdraget til tredjemand. Hun har anført, at det afgørende således er, at
overdragelsen af selskabets aktiver og passiver, herunder overdragelsen af
domicilejendommene, skete som led i en samlet overdragelse af den
momspligtige
virksomhed, og ikke om selskabets overdragelse til D i sig selv kan betragtes
som en virksomhedsoverdragelse.
Hun har videre anført, at Told- og Skattestyrelsen, jf. herved
også Momsvejledningen, vil lade køberens forhold være afgørende for om der er
tale om en virksomhedsoverdragelse. Efter momslovens § 8 lægges der vægt på
om
køber er registreret, og efter 6. momsdirektivs ar. 5, stk. 8, lægges der
vægt
på, om der er tale om overdragelse af en samlet formuemasse. Det afgørende er
således ikke om køber fortsætter driften, men om der er tale om overdragelse
af
en samlet formuemasse.
Hun har dertil anført,
at
meget taler for, at såfremt der alene havde været tale om en overdragelse af
selskabets domicilejendomme, og således ikke en overdragelse af den samlede
momspligtige virksomhed, ville der på trods heraf have været tale om en
virksomhedsoverdragelse i momslovens § 8´s forstand. Dertil har hun anført,
at
der kan argumenteres for, at en overdragelse af fast ejendom, hvad enten der
er
tale om en ikke-momsregistreret virksomhed, herunder en domicilejendom, eller
en selvstændig momsregistret udlejningsejendom, jf. momslovens § 51, i sig
selv
er en virksomhedsoverdragelse. Skatteretlig praksis rummer således eksempler
på, at en fast ejendom kan udgøre en selvstændig virksomhed, hvad enten den
er
momsregistreret eller ej, jf. herved bl.a. at der vil kunne gennemføres en
skattefri tilførsel af aktiver med et selskabs domicilejendom efter
fusionsskattelovens § 15c.
Til støtte for såvel den principale som den subsidiære påstand
har advokaten mest subsidiært gjort gældende, at der er tale om en ulovlig
skærpelse af administrativ praksis med tilbagevirkende kraft. Hun har dertil
anført, at det hidtil har været fast praksis, at der var fradragsret form
købsmoms pålagt udgifter, der vedrørte salg af en momsregistreret virksomheds
aktiver, herunder en domicilejendom, og dette selvom selve overdragelsen af
en
fast ejendom er en momsfritaget transaktion. Hun har henvist til afgørelserne
Moms 1979, nr. 608, Moms 1980, nr. 721, Moms 1981, nr. 764, Moms 1980, nr.
728,
Moms 1982 nr. 821 og TfS 1996.764. Hun har dertil anført, at regionens
afgørelse er i strid med hidtil administrativ praksis, og en ulovlig
praksisændring, idet ændring af hidtil fulgt praksis ikke var offentliggjort
på
tidspunktet for overdragelse af selskabets ejendomme den 11. april 1999.
Videre
har hun anført, at det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at en
skærpende ændring af praksis skal offentliggøres for at få virkning for
fremtiden, jf. herved bl.a. TfS 1999.908 TSS. Hun har anført, at
offentliggørelse af en praksisændring tidsligst kan siges at have fundet sted
med offentliggørelsen af Landsskatterettens kendelse i TfS 2000.629. Dertil
har
hun anført, at en ændring af hidtil fulgt praksis ikke kan sige at være
blevet
offentliggjort med EF-domstolens afgørelse i BLP-dommen. Dette skyldes først
og
fremmest, at BLP-dommen vedrørte spørgsmålet om momsfradragsret ved salg af
aktier og anparter, og ikke momsfradragsret ved salg af fast ejendom. Hertil
kommer, at BLP-dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektiv, der ikke har
direkte retsvirkning over for borgerne, men retter sig mod medlemsstaterne,
jf.
herved bl.a. TfS 2000.161 ØLD. En henvisning til BLP-dommen i
Momsvejledningen
er endvidere ikke en offentliggørelse af ændring af praksis.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen
stadfæstes. Styrelsen har henvist til, at overdragelse af fast ejendom udgør
en
momsfritaget transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.
Styrelsen har anført, at salget af ejendommene beliggende X-vej
1 og Y-vej 23
til D, F, ikke er omfattet
af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8.
Styrelsen har henvist til, at det af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. fremgår,
at ” til levering mod vederlag kan der dog ikke henregnes overdragelse
af
virksomheden eller en del af denne, når den nye indehaver driver registreret
virksomhed ”, samt anført, at der for at en overdragelse af en
virksomhed eller
en del af denne anses at foreligge, skal være tale om overdragelse af en
virksomheds driftsmidler mv. - samlet formuemasse - , der er nødvendige for
virksomhedens drift, og som foretages med henblik på, at køberen enten
fortsætter driften af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig
anvendelse af de overdragede aktiver, der kan sidestilles hermed. Der skal
ved
vurderingen af, at om der foreligger en virksomhedsoverdragelse således
lægges
vægt på, at sælger ophører med drift af den overdragede økonomiske enhed.
Styrelsen har bemærket, at det ikke i den foreliggende sag er omtvistet, at
overdragelsen i øvrigt af selskabets aktiver til B A/S er sket som led i en
overdragelse af klagerens virksomhed.
Styrelsen har anført, at spørgsmålet alene er, om salget af
selskabets ejendomme momsretligt kan anses for at indgå som en del af
overdragelsen af virksomheden med henblik på, at modtageren fortsætter
driften
af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig anvendelse af ejendommene,
der kan sidestilles hermed. Styrelsen har henvist til generaladvokatens
forslag
til afgørelse i Abbey-sagen pkt. 25-29, hvor det fastslås, at der ved
bedømmelsen af, om der foreligger en virksomhedsoverdragelse, jf. 6.
momsdirektivs artikel 5, stk. 8, i overensstemmelse med engelsk ret skal
lægges
vægt på, om den overdragede enhed udgør en selvstændigt drevet økonomisk
enhed,
der umiddelbart efter overdragelsen bliver videreført i den overdragne form.
Styrelsen har dertil anført, at der ikke i det foreliggende tilfælde er tale
om
overdragelse i momslovens forstand af en virksomhed eller dele heraf,
allerede
fordi ejendommene/de overdragede enheder ikke udgør selvstændigt drevne
økonomiske enheder før overdragelsen. Ejendommene overgår således fra at
blive
anvendt som domicilejendomme til, efter overdragelsen, at blive anvendt til
udlejning. Efter salget af ejendommene sker der heller ikke hverken
fortsættelse af selskabets
virksomhed
eller en driftsmæssig anvendelse af ejendommene, som svarer til den
tidligere,
hvilket i givet fald ville være betinget, at ejendommene var overdraget til
en
og samme fysiske eller juridiske person, i det foreliggende tilfælde B Data
A/S, som led i overdragelsen i øvrigt af selskabets virksomhed.
Endvidere har styrelsen anført, at de omkostninger som selskabet
har afholdt, har en direkte og umiddelbar tilknytning til en udgående
transaktion, nemlig salget af den faste ejendom, hvorved der i
overensstemmelse
med EF-domstolens praksis, jf. sag C-4/94 (BLP-Groupe plc), præmis 19, jf.
præmis 18, sag C-408/98 (Abbey National plc), præmis 25, og sag C-16/00
(Cibo),
præmis 31, ikke kan foretages fradrag for moms af disse udgifter, jf.
momslovens § 37. Styrelsen har anført, at Abbey-dommens præmis 35 ikke kan
udtrækkes til at omhandle andre ydelser end de, som er indkøbt i forbindelse
med hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, jf. herved
særligt
dommens præmis 34, hvortil er henvist. Sætningselementet ”disse
tjenesteydelser”, er således en direkte henvisning til den forudgående
præmis
34, hvori det fastslås, at de forskellige tjenesteydelser, som overdrageren
har
erhvervet med henblik på at gennemføre en hel eller delvis overdragelse af en
samlet formuemasse (styrelsens fremhævning), ikke har en direkte og
umiddelbar
tilknytning til en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til
fradrag. Henvisningen giver dermed efter styrelsens opfattelse ikke grund til
at antage, at præmis 35 kan udstrækkes til at omhandle andre tjenesteydelser
end ydelser indkøbt i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en
samlet formuemasse.
Videre har styrelsen anført, at det, domstolen fastslår i
Abbey-dommen, er, at udgifter, der er afholdt i forbindelse med hele eller
delvise overdragelser af en samlet formuemasse er generelle omkostninger i
virksomheden. De forskellige tjenesteydelser, som overdrageren har erhvervet
med henblik på en sådan overdragelse, bevarer i princippet en direkte og
umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige persons samlede økonomiske
virksomhed, jf. præmis 36. Omkostningernes generelle karakter er således
præcist og alene begrundet i, at der sker overdragelse af den samlede
formuemasse i en situation, hvor 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8, finder
anvendelse, jf. herved også det anførte i dommens præmis 33.
Endvidere har styrelsen anført, at domstolen da også i det hele
følger generaladvokatens ræsonnement, jf. generaladvokatens forslag til
afgørelse (pkt. 35-39). De udgifter, som overdrageren har erhvervet med
henblik
på en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, bevarer i
princippet en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige
persons
samlede økonomiske virksomhed, fordi overdragelsen ikke er en fritaget
transaktion (der medfører et brud op momskæden), men et ”manglende
led”/en
transaktion, hvori der ”ikke er sket nogen levering af goder eller
tjenesteydelser”, der ikke er et brud og en ny begyndelse på kæden, men
snarere
indebærer, at ”leddene” på begge sider af det kommer til at følge
efter
hinanden”. Betingelsen (i artikel 5, stk. 8) om, at ”modtageren
træder i
overdragerens sted” understreger kontinuiteten i situationen.
Styrelsen har anført, at omstændighederne i Cibo-dommen ikke er
sammenlignelig med omstændighederne i nærværende sag. I Cibo-dommen var der
tale om et holdingselskabs erhvervelse af selskabsandele, og der blev således
foretaget køb til brug for den momspligtige virksomhed. Selskabet havde ikke
foretaget en udgående momsfritaget transaktion eller gennemført en
momsfritaget
transaktion.
Landsskatteretten skal
udtale:
Artikel 5, stk. 8, i 6. momsdirektiv har følgende ordlyd:
”Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der, ved hel
eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag,
eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af goder,
og
at modtageren træder i overdragerens sted.”
Det er i momslovens § 8 stk. 1, 3. pkt. bestemt:
”Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse
af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af den del af
denne,
når den nye indehaver driver registreret virksomhed”
Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af Told- og
Skattestyrelsen anførte, at det omhandlede salg af ejendommen beliggende
X-vej
1 ikke kan anses for
omfattet af
momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., jf. 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8.
Artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv er sålydende:
”I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse
med den afgiftspligtige persons transaktioner, er han berettiget til i den
afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der
er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil
blive
udført for ham af en anden momspligtig person”
Af momslovens § 37, stk. 1, følger:
”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af
afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften
efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der
udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er
fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf.
dog
stk. 5”
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er levering af fast
ejendom fritaget for afgift.
To retsmedlemmer (herunder retsformanden) bemærker, at efter
art. 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv er der fradrag for momsen af varer og
ydelser anvendt i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtig
transaktioner. Der er mulighed for at fritage visse transaktioner. En
fritaget
transaktion er fortsat en transaktion, som blot ved en særlig bestemmelse er
fritaget for moms. Tilsvarende er der i momslovens § 37 fradrag for indkøb af
varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens
leverancer, som ikke er fritaget efter § 13. Levering af fast ejendom udgør
en
momsfritaget transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.
Disse to retsmedlemmer finder i overensstemmelse med det af
Told- og Skattestyrelsen anførte, at Abbey National-dommens præmisser ikke
kan
fortolkes således, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, der har en
direkte tilknytning til en momsfritaget transaktion, idet Abbey
National-dommen
alene omhandler en situation, hvor der er tale om virksomhedsoverdragelse,
jf.
6. momsdirektivs art. 5, stk. 8. I virksomhedsoverdragelsessituationen efter
art. 5, stk. 8 og momslovens § 8 er der ikke sket levering af goder, og der
er
således slet ikke tale om en transaktion, hverken afgiftspligtig eller
fritaget
for afgift. Cibo-dommen kan endvidere ikke påberåbes i nærværende situation,
idet der i dommen var tale om indkøb af aktier, og holdingselskabet havde
således ikke foretaget en udgående momsfritaget transaktion eller gennemført
en
momsfritaget transaktion.
Disse retsmedlemmer finder således, at der ikke kan indrømmes
fradrag for moms af omhandlede udgifter til ejendomsmæglersalær, idet der er
tale om udgifter med direkte og umiddelbar tilknytning til en momsfritaget
transaktion, jf. momslovens § 37 og momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.
Et retsmedlem finder under henvisning til EF-domstolens dom i
sagen C-408/98 (Abbey National plc) præmis 35 - uanset formuleringen af
momslovens § 37 – at udgifter afholdt i forbindelse med afståelse af
fast
ejendom, der har været benyttet til momspligtige aktiviteter, må anses som en
del af den momspligtige virksomheds almindelige omkostninger, for hvilke der
er
fradragsret efter momslovens § 37, jf. 6. momsdirektiv artikel 17, stk. 2,
idet
sådanne omkostninger må anses for en del af virksomhedens samlede økonomiske
virksomhed før overdragelsen.
Dette retsmedlem finder, at selskabet derfor er berettiget til
fradrag for de omhandlede omkostninger i samme omfang som den omhandlede
ejendom har været benyttet til momspligtige aktiviteter. Hvis ejendommen har
været anvendt som angivet i momslovens § 38, fastsættes fradragsretten
således
i overensstemmelse med de heri angivne regler. Dette retsmedlem finder
følgelig, at der skal gives medhold i advokatens principale påstand.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den
påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Overdragelse - ejendomsprojekt - momspligt Retsinformation · 11. september 2021
- SKAT har nulstillet konkursboets angivne negative afgiftstilsvar på 750.000 kr. for første halvår af 2013 vedrørende kuratorsalær Landsskatteretten · 20. december 2018
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Moms pålagt køb af fast ejendom ikke fradragsberettiget Retsinformation · 19. december 2024
- Moms, fradrag, mæglerudgifter ved bortforpagtning og salg af inventar Retsinformation · 14. september 2001
- Moms og udlejningsejendom - virksomhedsoverdragelse Retsinformation · 20. december 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 23. juni 2003 vedr. 10-mandsprojekt fast ejendom - afskrivningsgrundlag Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdi for forbedringer ved vurdering Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. moms af rådgivningsudgifter. Overdragelse af fast ejendom. Retsinformation · 14. juli 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag af moms for tab på debitor Retsinformation · 23. marts 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser Retsinformation · 20. januar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. Moms af udgifter til ejendomsmægler salg af ejendom Retsinformation · 13. september 2006