PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PJ - Udlæg fra dødsboer
1. Skattepligtens overgang til udlægsmodtageren
Med kildeskatteloven er der tilvejebragt en vis kontinuitet i beskatningen
af indkomst og formue ved dødsfald. Ved privat og offentligt skiftede
dødsboer afløses afdødes skattepligt, der ophører ved dødsfaldet, af en
skattepligt for dødsboet under visse nærmere betingelser vedrørende boets
størrelse, se J 2.2.1.
Ved boer, der overtages til hensidden i uskiftet bo eller udlægges uden
skifte i henhold til skiftelovens § 57, stk.1 i umiddelbar forbindelse med
dødsfaldet, opstår der ikke noget skattepligtigt dødsbo, men her indtræder
ægtefællen direkte i afdødes kattepligt.
Ikke alene med hensyn til skattepligten er der ved kildeskatteloven
gennemført kontinuitet, men også ved beskatning af fortjeneste eller tab på
visse skattemæssige aktiver og ved af- eller nedskrivninger sker der med
visse undtagelser en videreførelse af afdødes forhold, en succession i
afdødes skattemæssige stilling, såvel for boets som for ægtefællens,
arvingens og legatarens vedkommende, se J 2. Vedrørende de særlige regler for
ægtefæller, se B 1.5.4.
Der henvises iøvrigt til J.F.E.Vedel: Dødsbobeskatningen, 5. udg., samt
skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v. (1985).
Om beskatningsforholdene vedrørende fast ejendom, se H 1.4.
1.1. Offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller
overgang fra privat skifte til offentlig skiftebehandling senest 15 måneder
efter dødsfaldet
Arvingen, legataren og ægtefællen skal ikke beskattes af deres
arvelod/legat (legatarens andel af boet) eller boslod i det under skifte
værende bo. Indkomsten af udlagte aktiver skal først medregnes fra den dag,
de udlægges til den pågældende, enten fra skæringsdagen i den endelige
boopgørelse eller evt. fra en tidligere udlægsdato, såfremt aktivet er udlagt
særskilt. Dette gælder, selv om boet udbetaler renterne og udbyttet af boets
Læs alt
formue til den pågældende, jfr. KL § 28. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse på et egentligt gældsforhold, f.eks. hvis arvingen har en
prioritet i afdødes ejendom. Sådanne renter skal medregnes til den
berettigedes skattepligtige indkomst.
Udfører arvingen/legataren eller den efterlevende ægtefælle arbejde for
oet, skal den pågældende indkomstbeskattes af et beløb, der svarer til det
arbejdsvederlag, som kunne opnås ved tilsvarende arbejde udført for fremmede,
jfr. KL § 20 E.
Aktieudbytte, der deklareres efter skæringsdagen i boopgørelsen, beskattes
fuldtud hos udlægsmodtageren, medens renter af obligationer, bankindestående
m.v. skal medregnes efter de almindelige regler, d.v.s. efter
forfaldstidspunktet, med fradrag af beregnede renter som er beskattet i boet.
Om periodisering af renter i dødsboer, se skd.vejledning om dødsbobeskatning
m.v. samt -cirk.1987-14.
Udlægsmodtageren bliver først formueskattepligtig af det udlagte aktiv i
det indkomstår, hvori skæringsdagen for den endelige boopgørelse ligger, og
kun af den del, der er i behold ved indkomstårets udløb, jfr. KL. § 18,
stk.5. Er skæringsdatoen 31. december 1987, er arvingen formueskattepligtig
for hele 1987.
Tidspunktet for aktivernes faktiske udlevering spiller ingen rolle for
spørgsmålet om, hvornår udlægsmodtagerne skal beskattes af aktiverne og deres
afkast. Det er skæringsdagen i den endelige boopgørelse, der er afgørende,
eller evt. udlægsdatoen, såfremt udlæg er foretaget før skæringsdagen, og de
pågældende skal i deres formueopgørelse medregne deres nettotilgodehavende,
selv om faktisk udlevering endnu ikke har fundet sted. (Anslået arveafgift
kan fradrages ved formueopgørelsen).
Acontoudlæg
Er der allerede inden skiftets afslutning (skæringsdagen) foretaget udlæg
af enkelte aktiver, beskattes disse aktiver og indkomster heraf hos
udlægsmodtagerne fra udlægstidspunktet, d.v.s. fra det tidspunkt, hvor
indtægter og udgifter, der hidrører fra det udlagte aktiv, ikke længere
indgår i boet. I lsr.1976.79 blev en påstand om, at en fast ejendom forlods
var udlagt til ægtefællen, ikke taget til følge, bl.a. fordi der ikke var
indgivet den i KL § 17, stk.2, 2.pkt. krævede meddelelse om forlods udlæg;
det afgørende i disse sager er, at der ved indgivelse af acontomeddelelse
eller på anden måde føres bevis for en tidligere vedtagelse af udlægsdatoen,
jfr. ligeledes lsr.1980.146 og 1982.131. Det henhører under skifterettens
kompetence at tage stilling til, hvornår et acontoudlæg af arv kan anses for
foretaget.
Negativ afskrivningssaldo
Hvis der under bobehandlingen er opstået en negativ afskrivningssaldo, og
dødsboet er uafsluttet ved det pågældende indkomstårs udløb, kan dødsboet
vælge, om saldoen skal indtægtsføres i dette år, eller eventuelt overføres
til det næstfølgende år. Såfremt det sidste vælges, og dødsboets skattepligt
er ophørt, skal indtægtsførelsen ske hos den, der har fået driftsmidlerne
m.v. udlagt, skd. 34.263.
Underskudsoverførsel
Har afdøde haft et skattemæssigt underskud for indkomstårene før
dødsfaldet eller i mellemperioden, der kan fremføres i medfør af LL § 15 (nu
PSL § 13 og VSL § 13), kan den længstlevende ægtefælle (eller en arving) ikke
begære dette fradraget i sin indkomstansættelse for dødsåret. Heller ikke
underskud fra afdødes erhvervsvirksomhed i tiden efter dødsfaldet kan
fratrækkes i længstlevendes indkomstansættelse, før fra det tidspunkt, hvor
virksomheden eventuelt udlægges fra dødsboet til ægtefællen. Se iøvrigt herom
C 3.3 og 3.4 og lsr.1974.82.
Renter af arveforskud m.v.
Er der under bobehandlingen udbetalt forskud på en arv m.v., og arven
bliver reduceret med renter af forskuddet, er denne renteudgift ikke
fradragsberettiget i arvingens skattepligtige indkomst, HD af 5. nov. 1969,
UfR 1970.8 og skd. 11.50, og renten er ikke skattepligtig indkomst for boet.
I lsr.1981.28 blev boet anset for skattepligtig af et rentebeløb fra et
pantebrev, som afdødes enke havde udstedt i forbindelse med udlæg af boets
ejendom til hende. Pantebrevet blev udlagt til afdødes søn pr. skæringsdagen.
Retten fandt, at disse renter var skattepligtige i boet, da det drejede sig
om et reelt tilgodehavende hos enken.
I lsr.1984.124 ansås et dødsbo ikke for indkomstskattepligtig af renter af
de sælgerpantebreve, som arvingerne havde udstedt til boet i forbindelse med
arvingernes overtagelse af 2 ejendomme den 1.okt. 1980, idet gælden ifølge
sælgerpantebrevene ansås som gæld til arvingerne selv. Modsvarende havde
arvingerne ikke rentefradragsret. Derimod var boet skattepligtig af (og
arvingerne kunne fradrage) renter af ejerskiftelån - optaget i forbindelse
med arvingernes overtagelse af ejendommen - for tidsrummet 1.jan.-9.febr.
1981, idet ejerskiftelånet, der var hjemtaget den 9. febr. skulle forrentes
fra den 1.jan. 1981.
1.2. Privat skifte
A. Privat skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller boet er
overgået fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og behandlingen
afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet.
Her gælder ganske de samme regler som anført under J 1.1 om offentligt
skifte.
B. Fortsætter det private skifte efter 15 måneder fra dødsdagen, bliver
arvingerne, derunder en efterlevende ægtefælle (men ikke legatarer),
skattepligtige af boets indtægter efter 15 ånedersdagen og
formueskattepligtige fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen
udløber. Indkomst og formue - derunder også den del, der endnu ikke er udlagt
til eventuelle legatarer - medregnes i de pågældendes indkomst- og
formueopgørelse i forhold til deres andel i det resterende bo, jfr. KL § 20,
stk.4.
Skiftet anses at fortsætte efter 15 månedersdagen, hvis den endelige
boopgørelse ikke på denne dag er indleveret til skifteretten. Kan et på anden
måde dokumenteres, at bobehandlingen er afsluttet, kan der bortses fra foran
nævnte skattemæssige konsekvenser af KL § 20, stk.4. Dokumentation kan f.eks.
foreligge ved en dateret og underskrevet tilførsel i boets skifteprotokol,
ved at udlevering af boets aktiver har fundet sted, dokumenteret f.eks. ved
deres modtagelse i udlægsmodtagerens åbne depot eller notering i aktiebog
eller lignende.
Indlevering af blanket S 326 (Meddelelse om udlæg med succession) er ikke
i sig selv en betingelse for at anse et privat skifte for at være afsluttet.
Ved opgørelsen af boets indkomst medregnes fortjeneste eller tab på
aktiver, som ved fristens udløb endnu ikke er udlagt, i samme omfang som hvis
de på dette tidspunkt var solgt til deres værdi i handel og vandel,
lsr.1976.78. Dette gælder dog ikke fortjeneste og tab vedrørende almindelige
aktier og faste ejendomme, der er omfattet af EBL.
C. Offentligt skiftet bo, der overgår til privat skifte, efter at der er
forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.
Her gælder de samme regler som under B. foran for privat skifte efter 15
måneder fra dødsdagen, idet udleveringen til privat skifte træder i stedet
for udløbet af 15-månedersfristen.
1.3. Uskiftet bo m.v.
Uskiftet bo eller udlevering efter skiftelovens § 57, stk.1 eller (for
dødsfald 1.1.1977 eller senere) udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden,
jfr. arveafgiftslovens § 14A. Der henvises til B 1.5.4.1. og det følgende
afsnit J 1.4.
1.4. Skifte og derefter uskiftet bo
Skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og derefter udlevering af
hele boet til hensidden i uskiftet bo/skiftelovens § 57, stk.1.
Dødsfaldet er indtrådt før 1.1.1977
Se ligningsvejledningen for 1980, side 546.
Dødsfaldet er indtrådt 1.1.1977 eller senere
I tilfælde, hvor et bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været
under skifte og derefter udleveres til hensidden i uskiftet bo, samt i
tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle efter reglen i § 14A i lov om afgift
af arv og gave opnår udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele
arvebeholdningen, sker beskatningen efter KL § 13.
Længstlevende ægtefælle vil således være indkomstskattepligtig af
ægtefællernes samlede indkomster i dødsåret efter reglerne i KL § 3, jfr. B.
1.5.4.1., ligesom ægtefællen efter reglen i KL § 29, stk.2 succederer i
afdødes skattemæssige stilling, jfr. J 2.1.
Det bemærkes, at en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde og/eller en
eventuel foretagen beskatning af dødsboet ophæves. Derimod skal endelig
boopgørelse indgives og behandles på normal måde, når der er meddelt
udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden.
Hvis der inden udleveringen til hensidden i uskiftet bo eller udsættelsen
efter arveafgiftslovens § 14A er sket en fuldstændig udskiftning af en eller
flere arvinger (partielt skifte) skal den efterlevende ægtefælle ikke
beskattes efter KL § 13. Der kan derimod foretages mellemperiodebeskatning og
bobeskatning efter reglerne i KL § 14 og §§ 16-18, jfr. § 20 C, stk.1, 4.
pkt. og stk. 2, 2. pkt., se lsr.1974.184.
En arvings arveafkald mod vederlag anses i denne forbindelse ikke for et
partielt skifte med denne arving, ØLD af 27.juni 1984 (skd.71.801).
1.5. Uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og senere
skiftebehandling i længstlevende ægtefælles levende live
De under J 1.1. og 1.2. anførte regler gælder, idet datoen for
skiftebegæringens imødekommelse i relation til 15-månedersfristens udløb ved
privat skifte træder i stedet for dødsfaldet. Om overførsel af længstlevendes
underskud til boet og omvendt, se KL § 32, stk.2 og 3.
Hvor boet påny udleveres til hensidden i uskiftet bo, bortses der fra
skiftebehandlingen, og den længstlevende ægtefælle indkomst- og
formuebeskattes, som om skiftebehandling ikke havde fundet sted. Er der
skiftet med en enkelt eller enkelte arvinger/legatarer, vil disse være
skattepligtige af de udlagte aktiver fra udlægsdatoen, ligesom længstlevendes
skattepligt med hensyn til sådanne aktiver ophører på dette tidspunkt. Er der
i forbindelse med udlæg til en arving/legatar konstateret skattemæssige
fortjenester eller tab, skal dette tages i betragtning ved opgørelsen af
længstlevendes skattepligtige indkomst, jfr. KL §32, stk.5, hvorefter
arvingen/legataren skal anvende udlægsværdien som skattemæssig
anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt; succession
finder altså ikke sted.
Om negativ saldo på afskrivningskonto, se J 1.1 og skd. 34.263.
2. Udlægsmodtageres stilling med hensyn til udlagte aktiver
2.1. Succession
Kildeskattelovens hovedregel er, at udlægsmodtagere, når skattemæssige
aktiver udlægges med fortjeneste fra et skattepligtigt bo, indtræder i boets
og dermed i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling
(de succederer) med hensyn til afskrivninger, nedskrivninger, opgørelse af
avancer m.v., jfr. KL §33, stk.1.
Udlægsmodtageren kan endvidere fortsætte afdødes og boets afskrivninger
uden for afskrivningslovens område, selv om der ikke er hjemmel til at
beskatte en eventuel fortjeneste i dødsboet.
Succession betyder, at modtageren stilles, som om det udlagte aktiv var
anskaffet af ham selv på det tidspunkt, hvor afdøde, ægtefællen eller boet i
sin tid har anskaffet aktivet. Udlægsmodtageren ligestilles tillige med den
oprindelige erhverver ved afgørelsen af, om aktivet må anses anskaffet i
spekulationshensigt eller i næringsøjemed. Det kan ikke antages, at en
udlægsmodtager, der er succederet i afdødes spekulationshensigt, har mulighed
for over en årrække at lade aktivet overgå til sin anlægsformue.
Salg af boets aktiver til arvinger og legatarer eller længstlevende
ægtefælle sidestilles med udlæg. Successionen omfatter også udlagte aktiver,
hvis værdi overstiger det beløb, modtageren har krav på som arvelod, boslod
eller legat. Se skd. 56.35.
Det er ikke udelukket at acontoudlægge en del af et aktiv med succession
og under bobehandlingen sælge denne andel sammen med boets resterende andel,
jfr. lsr. 1982.131. Derimod er der ikke hjemmel til at udlægge en del af et
aktiv til en arving med succession og samtidig udlægge resten af aktivet til
samme arving med krav om beskatning efter KL §33, stk.5. .
Passivpostberegning
Såfremt der ved udlægget kan konstateres en skattepligtig fortjeneste i
forhold til anskaffelsessum, saldoværdi m.v., tages der ved beregningen af
arveafgiften og ved opgørelsen af arveparten hensyn hertil, idet
udlægsmodtageren kan godskrives en passivpost, der skal modsvare den latente
skattebyrde, han overtager ved i stedet for udlægsværdien at skulle anvende
afdødes, den efterlevende ægtefælles eller boets anskaffelsessum/saldoværdi
m.v. som sin anskaffelsessum. Passivposten beregnes efter reglerne i KL § 33A
og er uden indflydelse på udlægsmodtagerens indkomst- og formuebeskatning
iøvrigt.
Udlægsmodtagers afskrivning
Udlægsmodtageren kan, når han succederer, i udlægsåret foretage et helt
års afskrivning efter AL's almindelige regler. Afskrivningsgrundlaget
pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted, jfr. KL §
33 A, stk.10.
Successionsudelukkelse
Der behøver dog ikke ske succession ved udlæg af skattemæssige aktiver.
Dels kan boet kræve, at udlægsmodtageren ikke succederer, hvilket medfører,
at den ved udlægget konstaterede avance beskattes som indkomst for dødsboet,
og at udlægsmodtageren herefter som anskaffelsesværdi skal anvende
udlægsværdien og iøvrigt stilles, som om han havde købt det pågældende aktiv,
dels sker der efter KL i visse tilfælde ikke succession, jfr. nedenfor 2.2.
Investeringsfondshenlæggelse
I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan
de kommunale skattemyndigheder tillade, at henlæggelsen overtages af den
efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser, såfremt
virksomheden tilhørte fællesboet, og dette af den efterlevende ægtefælle
overtages til hensidden i uskiftet bo. Hvor boet skiftes, kan tilsvarende
tilladelse meddeles en enearving efter afdøde, investeringsfondslovens § 10,
stk.3.
En i uskiftet bo hensiddende enke videreførte ikke den afdøde mands
virksomhed, men påbegyndte inden 1 år efter dødsfaldet anden selvstændig
erhvervsvirksomhed. Man tillod enken at overtage de af hendes afdøde mand
foretagne henlæggelser til investeringsfond, skd. 1.14.
I skd. 38.215, blev der ligeledes givet tilladelse til overtagelse af
mandens henlæggelser, selv om enkens hensidden i uskiftet bo ikke blev
etableret i umiddelbar tilslutning til dødsfaldet.
Når en investeringsfondshenlæggelse tillades overtaget ved skifte, kan der
ikke beregnes passivpost efter KL § 33A, men skifteretten kan tillade en til
skatteforpligtelsen svarende gældsposts optagelse i boopgørelsen.
Skattedepartementet har, jfr. punkt 47 i skd.cirk.nr.185 af 17.november 1982
om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved
gaveafgiftsberegning, fastsat fradraget til 25 pct. af den samlede
henlæggelse.
2.1.1. Eksempler på virkningen af succession
2.1.1.1. Driftsmidler
A. En udlægsmodtager, der overtager alle en virksomheds driftsmidler og
benytter dem erhvervsmæssigt, kan afskrive på den saldo, hvormed
driftsmidlerne indgik i boets afsluttende skatteansættelse, hvorved bemærkes,
at boet er berettiget til at foretage afskrivning også i sit sidste
indkomstår.
B. Hvis kun en del af driftsmidlerne overtages, foretages der en beregning
af det beløb, hvormed aktiverne indgår i saldoværdien i boets afsluttende
skatteansættelse. Om muligt udfindes beløbet på grundlag af
anskaffelsessummen for de pågældende aktiver og de på saldoværdien fra
anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter. Kan disse oplysninger ikke
fremskaffes, må andelen af saldoværdien beregnes efter følgende brøk:
Saldoværdien i boets De modtagne driftsmidlers
afsluttende ansættelse x udlægsværdi
-------------------------------------------------------------------
Samtlige driftsmidlers udlægsværdi.
Overtager udlægsmodtageren driftsmidler, hvis anskaffelsessum straks er
fradraget i indkomsten, jfr. AL § 3, stk.1 og 2, skal han som anskaffelsessum
regne med 0 (nul) kroner.
C. Hvis udlægsmodtageren ikke benytter de udlagte driftsmidler, kan han
ikke foretage skattemæssige afskrivninger, men sælger han de modtagne
driftsmidler, skal han beskattes af eventuel fortjeneste eller have fradrag
for tab beregnet i forhold til aktivernes saldoværdi eller andel af
saldoværdi i boets afsluttende ansættelse.
D. Under forudsætning af, at udlægsmodtageren anvender et udlagt blandet
driftsmiddel til blandet benyttelse, kan han fortsætte afskrivningen på den
værdi, hvortil driftsmidlet var optaget i boets afsluttende skatteansættelse.
E. Udlægges et driftsmiddel, der efter udlægget alene benyttes til private
eller til både erhvervsmæssige og private formål, skal der efter AL § 32 ske
opgørelse af avancen. Avancen/tabet opgøres som forskellen mellem aktivets
værdi i handel og vandel og den værdi, hvormed det indgik i boets afsluttende
skatteansættelse. Den skattepligtige del af avancen eller tabet tages i
betragtning i det indkomstår, hvori skæringsdagen i den endelige boopgørelse
ligger, eller i det år, hvori udlæg forinden måtte være sket.
2.1.1.2. Varelagre
Et arvet varelager skal anses anskaffet til den værdi, hvortil varelageret
er nedskrevet i boets afsluttende ansættelse. Dette gælder, hvad enten
udlægsmodtageren viderefører afdødes virksomhed, eller han kun overtager
varelageret eller en del heraf.
En udlægsmodtager er ikke ved opgørelsen af varelageret ultimo bundet til
at anvende samme opgørelsesmåde, som er anvendt ved boets afsluttende
skatteansættelse. Dette forudsætter dog, at varelageret anvendes i
pågældendes erhvervsvirksomhed. Er dette ikke tilfældet, kan han ikke
foretage nedskrivninger, men tab og fortjeneste i forhold til varelagerets
nedskrevne værdi i boets afsluttende ansættelse, eller andel af denne værdi
beskattes/fradrages i afhændelsesåret.
Anvendes det udlagte varelager eller en del deraf til private formål, skal
der ske beskatning efter reglerne om forbrug af egne varer, d.v.s. varerne
anses udtaget til den værdi, hvortil de er udlagt, med tillæg af den i boet
foretagne nedskrivning.
2.1.1.3. Aktier m.v.
Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 er der gennemført væsentlige ændringer i
reglerne om succession med hensyn til aktier, anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser og lignende værdipapirer. Med hensyn til aktier, der er
omfattet af aktiebeskatningslovens (ABL) § 2, (almindelige aktier) indtræder
der som hovedregel ikke uccession. Udlægsværdien er udlægsmodtagerens
fremtidige anskaffelsessum.
Succession indtræder dog for så vidt angår aktier eller anparter, der er
erhvervet i forbindelse med omdannelse (evt. boets omdannelse) af en
personligt ejet virksomhed efter lov nr. 264 af 8.juni 1983 om skattefri
virksomhedsomdannelse, se iøvrigt skd.cirk. af 4.januar 1984, pkt.26-35.
For så vidt angår aktier, der er omfattet af ABL § 3, d.v.s. aktier, som
er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, kan succession finde
sted efter de hidtil gældende regler.
Hovedaktionæraktier, jfr. ABL § 4, kan udlægges med succession, såfremt
aktieposten har været i afdødes og boets samlede besiddelse i mere end 3 år.
Ved en besiddelsestid på under 3 år behandles aktierne som almindelige
aktier. Hvis udlægsmodtageren selv er hovedaktionær på udlægstidspunktet og
bliver ved med at være det, er successionen uden begrænsning. Hvis
udlægsmodtageren ikke selv er hovedaktionær, er successionens virkninger
begrænset til maksimalt 5 år fra udlægget. Beskatning ved afhændelse kan kun
ske indtil det tidspunkt, hvor afdøde selv kunne være blevet beskattet, med
mindre udlægsmodtageren selv i mellemtiden er blevet omfattet af
hovedaktionærreglerne.
Der henvises til skd.cirk. af 2.januar 1984, pkt.25-37 samt K 3.2.3.
Udlægsmodtagere, der med succession og eventuel passivpost har fået udlagt
almindelige aktier før 1. juli 1981, kan afhænde disse uden beskatning, når
der er forløbet 3 år fra arveladers anskaffelse af aktierne, bortset fra
næringsaktier. Se iøvrigt J. F. E. Vedel i UfR 1981 B s. 349-352 og skd.cirk.
nr.164 af 26.september 1981, punkterne 23-41.
Ved udlæg af aktier til en ægtefælle, arving eller legatar, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet
iflg. en ny bestemmelse i ABL § 13 c af fortjenesten, i samme omfang som hvis
aktierne var blevet solgt af oet.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev
erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn
til de udlagte aktier.
Bestemmelsen i ABL § 13 c har virkning for aktier m.v. i dødsboer, hvor
dødsfaldet er indtrådt den 18.feb. 1987 eller senere. Se evt. K 3.2.3.
2.1.1.4. Fast ejendom næring
Er en fast ejendom erhvervet af afdøde, længstlevende ægtefælle eller boet
i næringsøjemed, vil udlægsmodtageren indtræde i den oprindelige erhververs
skattemæssige stilling, såfremt der ved udlægget konstateres en fortjeneste,
d.v.s. hvis ejendommen udlægges til en værdi, der overstiger
anskaffelsessummen m.v. reduceret med eventuelle skattemæssige afskrivninger.
Fortjeneste eller tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum reduceret
med eventuelle afskrivninger indgår i udlægsmodtagerens almindelige
skattepligtige indkomst. Se iøvrigt skd.cirk. af 22.november 1983 om
afskrivningsloven, pkt. 174.
- i øvrigt
Med hensyn til fast ejendom i øvrigt, derunder spekulationsejendom, der
udlægges fra et dødsbo 1.juli 1982 eller senere, sker der ikke succession.
Udlægsværdien er modtagerens anskaffelsessum, jfr. lov nr.247 af 9.juni 1982.
Succession sker stadigt vedr. fortjeneste efter LOSI § 2, nr.2 (genvundne
afskrivninger), se J. F. E. Vedel, UfR 1982 B, s.347.
Se i øvrigt H 1.4 og skd.cirk.nr.216 af 17.dec. 1982.
2.1.1.5. Parcelhusreglen
En udlægsmodtager, der får udlagt et en- eller tofamilieshus, et sommerhus
eller en ejerlejlighed, som boet kunne have solgt skattefrit efter EBL § 14,
stk.3, indtræder ikke i denne ret til at sælge uden beskatning, men skal selv
for at undgå beskatning ved salget opfylde de i EBL § 8 eller § 9, stk.4,
angivne betingelser derfor, eller evt. søge dispensation, jfr. skd. 21.135.
Som anskaffelsessum anvendes den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den
endelige boopgørelse, en opgørelse efter KL 20, stk.2, eller 20 C, stk. 4, og
som anskaffelsestidspunkt anvendes udlægstidspunktet.
Ægtefællens stilling adskiller sig dog fra andre arvingers. Hvis den
efterlevende ægtefælle boede i huset før dødsfaldet, lægges ved anvendelsen
af 2 års reglen i § 8, stk. 1, i EBL også vægt på såvel dennes benyttelsestid
før dødsfaldet som benyttelsestiden under bobehandlingen og efter
afslutningen af denne.
Ved anvendelse af EBL §§ 5 og 6 om avanceopgørelse m.v., når beskatning
skal ske, anses ejendommen erhvervet af ægtefælle, arving eller legatar på
udlægstidspunktet for udlægsværdien, idet der ikke kan succederes. Dette
gælder også, hvis ejendommen hørte til den længstlevende ægtefælles bodel i
fællesejet.
2.1.1.6. Genvundne afskrivninger
Fortjeneste vedrørende bygninger og særlige installationer i
afskrivningsberettigede bygninger, hvorpå der kan afskrives, foreligger, hvis
det beløb, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige
boopgørelse, er større end anskaffelsessummen og eventuelle
forbedringsudgifter med fradrag af de foretagne afskrivninger, se lsr.
1985.114. For bygninger m.v., anskaffet den 1.januar 1982 eller senere, kan
opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ske i forhold til det
pristalsregulerede nedskrevne beløb, jfr. AL § 29. Hvis udlægsmodtageren
derfor afhænder ejendommen, beskattes hans eventuelle fortjeneste som særlig
indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.2, og § 18 C.
AL 1968 indeholder en særlig overgangsordning for ejendomme og
installationer erhvervet før den 15.marts 1968, og hvorpå der efter den
tidligere afskrivningslov kun har været foretaget ordinære (levetids-)
afskrivninger og ikke ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning. Ved salg m.v. af sådanne ejendomme og installationer kan
der højst ske beskatning af den del af fortjenesten, der svarer til de for
skatteåret 1969/70 og følgende år foretagne afskrivninger. Det betyder i
praksis, at kun de i henhold til AL 1968 foretagne afskrivninger i disse
tilfælde kan beskattes som genvundne afskrivninger.
2.1.1.7. Afskrivningsgrundlag
Udlægsmodtageren af en afskrivningsberettiget bygning eller installation i
en afskrivningsberettiget bygning, udlagt før den 1.jan. 1982, har altid ret
til i de første 10 år efter udlægget at foretage de høje
begyndelsesafskrivninger i AL §§ 22 og 23. Afskrivningsgrundlaget er den
værdi, hvortil bygningen eller installationen er nedskrevet i tiden indtil
udlægget, jfr. de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2.
Udlægsmodtageren af en bygning m.v., udlagt den 1.januar 1982 eller
senere, skal ligeledes anvende de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2,
såfremt afdøde eller boet har anskaffet den afskrivningsberettigede bygning
m.v. før den 1.januar 1982, jfr. §14, stk.3 i lov nr.197 af 18.maj 1982 om
pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.
Hvis bygningen m.v. er anskaffet af afdøde eller boet den 1.januar 1982
eller senere, gælder der derimod ikke længere særregler for successionen,
idet AL §24 A er ophævet for disse aktiver.
2.1.1.8. Pantebreve
Hvis der fra et dødsbo udlægges pantebreve, og afdøde i henhold til KGL
var indkomstskattepligtig af kursavancer herpå, vil udlægsmodtageren
succedere i pligten til at medregne kursavancer i den skattepligtige
indkomst, såfremt udlægsværdien overstiger den skattemæssige værdi af
pantebrevene, og boet ikke vælger at lade sig beskatte af den ved udlægget
konstaterede avance på pantebrevene. Se i øvrigt E 5.3.3.
2.2. Ikke succession
2.2.1. Udlæg fra et skattefrit bo
Vedrørende betingelserne for skattefrihed for boet henvises til KL § 16,
stk.1 og 2, jfr. stk.6. Et dødsbo er efter de p.t. gældende beløbsgrænser i
PSL § 16 skattepligtigt, hvis aktivmassen ved dødsfaldet overstiger 0.000 kr.
Et dødsbo er endvidere skattepligtigt, hvis nettoformuen ved dødsfaldet
overstiger 500.000 kr. Endeligt er dødsboet skattepligtigt, hvis
bobeholdningen overstiger 600.000 kr.
Om betingelserne for skattefrihed når dødsfaldet har fundet sted før 1.
januar 1978, se ligningsvejledningen for 1979, afsnit J 2.2.
Man må være opmærksom på, at et ellers skattefrit bo bliver
skattepligtigt, såfremt skæringsdagen ligger mere end 15 måneder efter
dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt.
Der indtræder ikke succession ved udlæg fra et skattefrit bo. Den
udlægsmodtager, der får udlagt aktiver fra et skattefrit bo, skal som
anskaffelsessum benytte den værdi, hvortil han har fået aktivet udlagt.
Udlægstidspunktet anvendes som anskaffelsestidspunkt.
Genoptagelsesboer (KL § 20A)
Et offentligt bo, der genoptages som offentligt skiftet bo efter at have
været afsluttet, er altid skattepligtigt, uanset størrelsen af de under
skiftet inddragne aktiver. Privat skiftede boer, der genoptages, er derimod
aldrig skattepligtige. Her påhviler skattepligten de berettigede i boet, også
når genoptagelsen sker, inden der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.
2.2.2. Avance beskattet i boet
Som berørt i det foregående sker der ikke nogen succession, hvis boet
lader sig beskatte af avancen, der konstateres ved arveudlæg. Udlægsværdien i
den endelige boopgørelse udgør arvingens anskaffelsessum.
2.2.3. Tabsaktiver
Konstateres der tab ved udlæg til udlægsmodtagere, påvirker dette alene
boets indkomstansættelse. Udlægsmodtageren, der får aktivet udlagt, anses at
have erhvervet aktivet på udlægstidspunktet for det beløb, hvormed det er
opført i en boopgørelse.
2.2.4. Privat skifte udover 15 måneder
I et privat skiftet bo, der ikke er afsluttet inden 15 måneder efter
dødsfaldet, beskattes boet af avance på aktiver, der er i behold i boet ved
fristens udløb, og der sker ingen succession, for så vidt angår disse
aktiver, jfr. foran J 1.2.B. sidste afsnit. Udlægsmodtagere skal som
anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil aktiverne er ansat i den
boopgørelse, der indsendes efter KL § 20, stk.2 (værdien i handel og vandel
på 15 månedersdagen efter dødsfaldet). I boet sker der beskatning af avancer
op til handelsværdien.
2.2.5. Uskiftet bo i forbindelse med skifte med enkelte arvinger.
I tilfælde, hvor en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med
enkelte arvinger, og derefter påny får boet udleveret til hensidden i
uskiftet bo, indtræder arvingerne ikke i længstlevendes skattemæssige
stilling med hensyn til de udlagte aktiver. Arvingerne skal anvende den
værdi, hvortil aktivet er udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum.
I modsætning til partielt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,
sidestilles udleveringen af restboet til den fornyede hensidden i uskiftet bo
ikke i den her omhandlede situation med udlæg fra boet.
Reglen i KL § 29, stk.4, anvendes således ikke på det uskiftede bos
aktiver i dette tilfælde, men den længstlevende ægtefælle anses fortsat for
at have succederet i medfør af KL § 29, stk.1.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008