Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER

STV nr 20060 af 01/01/1987Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PJ - Udlæg fra dødsboer

1. Skattepligtens overgang til udlægsmodtageren

Med kildeskatteloven er der tilvejebragt en vis kontinuitet i beskatningen

af indkomst og formue ved dødsfald. Ved privat og offentligt skiftede

dødsboer afløses afdødes skattepligt, der ophører ved dødsfaldet, af en

skattepligt for dødsboet under visse nærmere betingelser vedrørende boets

størrelse, se J 2.2.1.

Ved boer, der overtages til hensidden i uskiftet bo eller udlægges uden

skifte i henhold til skiftelovens § 57, stk.1 i umiddelbar forbindelse med

dødsfaldet, opstår der ikke noget skattepligtigt dødsbo, men her indtræder

ægtefællen direkte i afdødes kattepligt.

Ikke alene med hensyn til skattepligten er der ved kildeskatteloven

gennemført kontinuitet, men også ved beskatning af fortjeneste eller tab på

visse skattemæssige aktiver og ved af- eller nedskrivninger sker der med

visse undtagelser en videreførelse af afdødes forhold, en succession i

afdødes skattemæssige stilling, såvel for boets som for ægtefællens,

arvingens og legatarens vedkommende, se J 2. Vedrørende de særlige regler for

ægtefæller, se B 1.5.4.

Der henvises iøvrigt til J.F.E.Vedel: Dødsbobeskatningen, 5. udg., samt

skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v. (1985).

Om beskatningsforholdene vedrørende fast ejendom, se H 1.4.

1.1. Offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller

overgang fra privat skifte til offentlig skiftebehandling senest 15 måneder

efter dødsfaldet

Arvingen, legataren og ægtefællen skal ikke beskattes af deres

arvelod/legat (legatarens andel af boet) eller boslod i det under skifte

værende bo. Indkomsten af udlagte aktiver skal først medregnes fra den dag,

de udlægges til den pågældende, enten fra skæringsdagen i den endelige

boopgørelse eller evt. fra en tidligere udlægsdato, såfremt aktivet er udlagt

særskilt. Dette gælder, selv om boet udbetaler renterne og udbyttet af boets

Læs alt

formue til den pågældende, jfr. KL § 28. Bestemmelsen finder dog ikke

anvendelse på et egentligt gældsforhold, f.eks. hvis arvingen har en

prioritet i afdødes ejendom. Sådanne renter skal medregnes til den

berettigedes skattepligtige indkomst.

Udfører arvingen/legataren eller den efterlevende ægtefælle arbejde for

oet, skal den pågældende indkomstbeskattes af et beløb, der svarer til det

arbejdsvederlag, som kunne opnås ved tilsvarende arbejde udført for fremmede,

jfr. KL § 20 E.

Aktieudbytte, der deklareres efter skæringsdagen i boopgørelsen, beskattes

fuldtud hos udlægsmodtageren, medens renter af obligationer, bankindestående

m.v. skal medregnes efter de almindelige regler, d.v.s. efter

forfaldstidspunktet, med fradrag af beregnede renter som er beskattet i boet.

Om periodisering af renter i dødsboer, se skd.vejledning om dødsbobeskatning

m.v. samt -cirk.1987-14.

Udlægsmodtageren bliver først formueskattepligtig af det udlagte aktiv i

det indkomstår, hvori skæringsdagen for den endelige boopgørelse ligger, og

kun af den del, der er i behold ved indkomstårets udløb, jfr. KL. § 18,

stk.5. Er skæringsdatoen 31. december 1987, er arvingen formueskattepligtig

for hele 1987.

Tidspunktet for aktivernes faktiske udlevering spiller ingen rolle for

spørgsmålet om, hvornår udlægsmodtagerne skal beskattes af aktiverne og deres

afkast. Det er skæringsdagen i den endelige boopgørelse, der er afgørende,

eller evt. udlægsdatoen, såfremt udlæg er foretaget før skæringsdagen, og de

pågældende skal i deres formueopgørelse medregne deres nettotilgodehavende,

selv om faktisk udlevering endnu ikke har fundet sted. (Anslået arveafgift

kan fradrages ved formueopgørelsen).

Acontoudlæg

Er der allerede inden skiftets afslutning (skæringsdagen) foretaget udlæg

af enkelte aktiver, beskattes disse aktiver og indkomster heraf hos

udlægsmodtagerne fra udlægstidspunktet, d.v.s. fra det tidspunkt, hvor

indtægter og udgifter, der hidrører fra det udlagte aktiv, ikke længere

indgår i boet. I lsr.1976.79 blev en påstand om, at en fast ejendom forlods

var udlagt til ægtefællen, ikke taget til følge, bl.a. fordi der ikke var

indgivet den i KL § 17, stk.2, 2.pkt. krævede meddelelse om forlods udlæg;

det afgørende i disse sager er, at der ved indgivelse af acontomeddelelse

eller på anden måde føres bevis for en tidligere vedtagelse af udlægsdatoen,

jfr. ligeledes lsr.1980.146 og 1982.131. Det henhører under skifterettens

kompetence at tage stilling til, hvornår et acontoudlæg af arv kan anses for

foretaget.

Negativ afskrivningssaldo

Hvis der under bobehandlingen er opstået en negativ afskrivningssaldo, og

dødsboet er uafsluttet ved det pågældende indkomstårs udløb, kan dødsboet

vælge, om saldoen skal indtægtsføres i dette år, eller eventuelt overføres

til det næstfølgende år. Såfremt det sidste vælges, og dødsboets skattepligt

er ophørt, skal indtægtsførelsen ske hos den, der har fået driftsmidlerne

m.v. udlagt, skd. 34.263.

Underskudsoverførsel

Har afdøde haft et skattemæssigt underskud for indkomstårene før

dødsfaldet eller i mellemperioden, der kan fremføres i medfør af LL § 15 (nu

PSL § 13 og VSL § 13), kan den længstlevende ægtefælle (eller en arving) ikke

begære dette fradraget i sin indkomstansættelse for dødsåret. Heller ikke

underskud fra afdødes erhvervsvirksomhed i tiden efter dødsfaldet kan

fratrækkes i længstlevendes indkomstansættelse, før fra det tidspunkt, hvor

virksomheden eventuelt udlægges fra dødsboet til ægtefællen. Se iøvrigt herom

C 3.3 og 3.4 og lsr.1974.82.

Renter af arveforskud m.v.

Er der under bobehandlingen udbetalt forskud på en arv m.v., og arven

bliver reduceret med renter af forskuddet, er denne renteudgift ikke

fradragsberettiget i arvingens skattepligtige indkomst, HD af 5. nov. 1969,

UfR 1970.8 og skd. 11.50, og renten er ikke skattepligtig indkomst for boet.

I lsr.1981.28 blev boet anset for skattepligtig af et rentebeløb fra et

pantebrev, som afdødes enke havde udstedt i forbindelse med udlæg af boets

ejendom til hende. Pantebrevet blev udlagt til afdødes søn pr. skæringsdagen.

Retten fandt, at disse renter var skattepligtige i boet, da det drejede sig

om et reelt tilgodehavende hos enken.

I lsr.1984.124 ansås et dødsbo ikke for indkomstskattepligtig af renter af

de sælgerpantebreve, som arvingerne havde udstedt til boet i forbindelse med

arvingernes overtagelse af 2 ejendomme den 1.okt. 1980, idet gælden ifølge

sælgerpantebrevene ansås som gæld til arvingerne selv. Modsvarende havde

arvingerne ikke rentefradragsret. Derimod var boet skattepligtig af (og

arvingerne kunne fradrage) renter af ejerskiftelån - optaget i forbindelse

med arvingernes overtagelse af ejendommen - for tidsrummet 1.jan.-9.febr.

1981, idet ejerskiftelånet, der var hjemtaget den 9. febr. skulle forrentes

fra den 1.jan. 1981.

1.2. Privat skifte

A. Privat skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller boet er

overgået fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og behandlingen

afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Her gælder ganske de samme regler som anført under J 1.1 om offentligt

skifte.

B. Fortsætter det private skifte efter 15 måneder fra dødsdagen, bliver

arvingerne, derunder en efterlevende ægtefælle (men ikke legatarer),

skattepligtige af boets indtægter efter 15 ånedersdagen og

formueskattepligtige fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen

udløber. Indkomst og formue - derunder også den del, der endnu ikke er udlagt

til eventuelle legatarer - medregnes i de pågældendes indkomst- og

formueopgørelse i forhold til deres andel i det resterende bo, jfr. KL § 20,

stk.4.

Skiftet anses at fortsætte efter 15 månedersdagen, hvis den endelige

boopgørelse ikke på denne dag er indleveret til skifteretten. Kan et på anden

måde dokumenteres, at bobehandlingen er afsluttet, kan der bortses fra foran

nævnte skattemæssige konsekvenser af KL § 20, stk.4. Dokumentation kan f.eks.

foreligge ved en dateret og underskrevet tilførsel i boets skifteprotokol,

ved at udlevering af boets aktiver har fundet sted, dokumenteret f.eks. ved

deres modtagelse i udlægsmodtagerens åbne depot eller notering i aktiebog

eller lignende.

Indlevering af blanket S 326 (Meddelelse om udlæg med succession) er ikke

i sig selv en betingelse for at anse et privat skifte for at være afsluttet.

Ved opgørelsen af boets indkomst medregnes fortjeneste eller tab på

aktiver, som ved fristens udløb endnu ikke er udlagt, i samme omfang som hvis

de på dette tidspunkt var solgt til deres værdi i handel og vandel,

lsr.1976.78. Dette gælder dog ikke fortjeneste og tab vedrørende almindelige

aktier og faste ejendomme, der er omfattet af EBL.

C. Offentligt skiftet bo, der overgår til privat skifte, efter at der er

forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

Her gælder de samme regler som under B. foran for privat skifte efter 15

måneder fra dødsdagen, idet udleveringen til privat skifte træder i stedet

for udløbet af 15-månedersfristen.

1.3. Uskiftet bo m.v.

Uskiftet bo eller udlevering efter skiftelovens § 57, stk.1 eller (for

dødsfald 1.1.1977 eller senere) udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden,

jfr. arveafgiftslovens § 14A. Der henvises til B 1.5.4.1. og det følgende

afsnit J 1.4.

1.4. Skifte og derefter uskiftet bo

Skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og derefter udlevering af

hele boet til hensidden i uskiftet bo/skiftelovens § 57, stk.1.

Dødsfaldet er indtrådt før 1.1.1977

Se ligningsvejledningen for 1980, side 546.

Dødsfaldet er indtrådt 1.1.1977 eller senere

I tilfælde, hvor et bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været

under skifte og derefter udleveres til hensidden i uskiftet bo, samt i

tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle efter reglen i § 14A i lov om afgift

af arv og gave opnår udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele

arvebeholdningen, sker beskatningen efter KL § 13.

Længstlevende ægtefælle vil således være indkomstskattepligtig af

ægtefællernes samlede indkomster i dødsåret efter reglerne i KL § 3, jfr. B.

1.5.4.1., ligesom ægtefællen efter reglen i KL § 29, stk.2 succederer i

afdødes skattemæssige stilling, jfr. J 2.1.

Det bemærkes, at en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde og/eller en

eventuel foretagen beskatning af dødsboet ophæves. Derimod skal endelig

boopgørelse indgives og behandles på normal måde, når der er meddelt

udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden.

Hvis der inden udleveringen til hensidden i uskiftet bo eller udsættelsen

efter arveafgiftslovens § 14A er sket en fuldstændig udskiftning af en eller

flere arvinger (partielt skifte) skal den efterlevende ægtefælle ikke

beskattes efter KL § 13. Der kan derimod foretages mellemperiodebeskatning og

bobeskatning efter reglerne i KL § 14 og §§ 16-18, jfr. § 20 C, stk.1, 4.

pkt. og stk. 2, 2. pkt., se lsr.1974.184.

En arvings arveafkald mod vederlag anses i denne forbindelse ikke for et

partielt skifte med denne arving, ØLD af 27.juni 1984 (skd.71.801).

1.5. Uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og senere

skiftebehandling i længstlevende ægtefælles levende live

De under J 1.1. og 1.2. anførte regler gælder, idet datoen for

skiftebegæringens imødekommelse i relation til 15-månedersfristens udløb ved

privat skifte træder i stedet for dødsfaldet. Om overførsel af længstlevendes

underskud til boet og omvendt, se KL § 32, stk.2 og 3.

Hvor boet påny udleveres til hensidden i uskiftet bo, bortses der fra

skiftebehandlingen, og den længstlevende ægtefælle indkomst- og

formuebeskattes, som om skiftebehandling ikke havde fundet sted. Er der

skiftet med en enkelt eller enkelte arvinger/legatarer, vil disse være

skattepligtige af de udlagte aktiver fra udlægsdatoen, ligesom længstlevendes

skattepligt med hensyn til sådanne aktiver ophører på dette tidspunkt. Er der

i forbindelse med udlæg til en arving/legatar konstateret skattemæssige

fortjenester eller tab, skal dette tages i betragtning ved opgørelsen af

længstlevendes skattepligtige indkomst, jfr. KL §32, stk.5, hvorefter

arvingen/legataren skal anvende udlægsværdien som skattemæssig

anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt; succession

finder altså ikke sted.

Om negativ saldo på afskrivningskonto, se J 1.1 og skd. 34.263.

2. Udlægsmodtageres stilling med hensyn til udlagte aktiver

2.1. Succession

Kildeskattelovens hovedregel er, at udlægsmodtagere, når skattemæssige

aktiver udlægges med fortjeneste fra et skattepligtigt bo, indtræder i boets

og dermed i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling

(de succederer) med hensyn til afskrivninger, nedskrivninger, opgørelse af

avancer m.v., jfr. KL §33, stk.1.

Udlægsmodtageren kan endvidere fortsætte afdødes og boets afskrivninger

uden for afskrivningslovens område, selv om der ikke er hjemmel til at

beskatte en eventuel fortjeneste i dødsboet.

Succession betyder, at modtageren stilles, som om det udlagte aktiv var

anskaffet af ham selv på det tidspunkt, hvor afdøde, ægtefællen eller boet i

sin tid har anskaffet aktivet. Udlægsmodtageren ligestilles tillige med den

oprindelige erhverver ved afgørelsen af, om aktivet må anses anskaffet i

spekulationshensigt eller i næringsøjemed. Det kan ikke antages, at en

udlægsmodtager, der er succederet i afdødes spekulationshensigt, har mulighed

for over en årrække at lade aktivet overgå til sin anlægsformue.

Salg af boets aktiver til arvinger og legatarer eller længstlevende

ægtefælle sidestilles med udlæg. Successionen omfatter også udlagte aktiver,

hvis værdi overstiger det beløb, modtageren har krav på som arvelod, boslod

eller legat. Se skd. 56.35.

Det er ikke udelukket at acontoudlægge en del af et aktiv med succession

og under bobehandlingen sælge denne andel sammen med boets resterende andel,

jfr. lsr. 1982.131. Derimod er der ikke hjemmel til at udlægge en del af et

aktiv til en arving med succession og samtidig udlægge resten af aktivet til

samme arving med krav om beskatning efter KL §33, stk.5. .

Passivpostberegning

Såfremt der ved udlægget kan konstateres en skattepligtig fortjeneste i

forhold til anskaffelsessum, saldoværdi m.v., tages der ved beregningen af

arveafgiften og ved opgørelsen af arveparten hensyn hertil, idet

udlægsmodtageren kan godskrives en passivpost, der skal modsvare den latente

skattebyrde, han overtager ved i stedet for udlægsværdien at skulle anvende

afdødes, den efterlevende ægtefælles eller boets anskaffelsessum/saldoværdi

m.v. som sin anskaffelsessum. Passivposten beregnes efter reglerne i KL § 33A

og er uden indflydelse på udlægsmodtagerens indkomst- og formuebeskatning

iøvrigt.

Udlægsmodtagers afskrivning

Udlægsmodtageren kan, når han succederer, i udlægsåret foretage et helt

års afskrivning efter AL's almindelige regler. Afskrivningsgrundlaget

pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted, jfr. KL §

33 A, stk.10.

Successionsudelukkelse

Der behøver dog ikke ske succession ved udlæg af skattemæssige aktiver.

Dels kan boet kræve, at udlægsmodtageren ikke succederer, hvilket medfører,

at den ved udlægget konstaterede avance beskattes som indkomst for dødsboet,

og at udlægsmodtageren herefter som anskaffelsesværdi skal anvende

udlægsværdien og iøvrigt stilles, som om han havde købt det pågældende aktiv,

dels sker der efter KL i visse tilfælde ikke succession, jfr. nedenfor 2.2.

Investeringsfondshenlæggelse

I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan

de kommunale skattemyndigheder tillade, at henlæggelsen overtages af den

efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser, såfremt

virksomheden tilhørte fællesboet, og dette af den efterlevende ægtefælle

overtages til hensidden i uskiftet bo. Hvor boet skiftes, kan tilsvarende

tilladelse meddeles en enearving efter afdøde, investeringsfondslovens § 10,

stk.3.

En i uskiftet bo hensiddende enke videreførte ikke den afdøde mands

virksomhed, men påbegyndte inden 1 år efter dødsfaldet anden selvstændig

erhvervsvirksomhed. Man tillod enken at overtage de af hendes afdøde mand

foretagne henlæggelser til investeringsfond, skd. 1.14.

I skd. 38.215, blev der ligeledes givet tilladelse til overtagelse af

mandens henlæggelser, selv om enkens hensidden i uskiftet bo ikke blev

etableret i umiddelbar tilslutning til dødsfaldet.

Når en investeringsfondshenlæggelse tillades overtaget ved skifte, kan der

ikke beregnes passivpost efter KL § 33A, men skifteretten kan tillade en til

skatteforpligtelsen svarende gældsposts optagelse i boopgørelsen.

Skattedepartementet har, jfr. punkt 47 i skd.cirk.nr.185 af 17.november 1982

om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved

gaveafgiftsberegning, fastsat fradraget til 25 pct. af den samlede

henlæggelse.

2.1.1. Eksempler på virkningen af succession

2.1.1.1. Driftsmidler

A. En udlægsmodtager, der overtager alle en virksomheds driftsmidler og

benytter dem erhvervsmæssigt, kan afskrive på den saldo, hvormed

driftsmidlerne indgik i boets afsluttende skatteansættelse, hvorved bemærkes,

at boet er berettiget til at foretage afskrivning også i sit sidste

indkomstår.

B. Hvis kun en del af driftsmidlerne overtages, foretages der en beregning

af det beløb, hvormed aktiverne indgår i saldoværdien i boets afsluttende

skatteansættelse. Om muligt udfindes beløbet på grundlag af

anskaffelsessummen for de pågældende aktiver og de på saldoværdien fra

anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter. Kan disse oplysninger ikke

fremskaffes, må andelen af saldoværdien beregnes efter følgende brøk:

Saldoværdien i boets De modtagne driftsmidlers

afsluttende ansættelse x udlægsværdi

-------------------------------------------------------------------

Samtlige driftsmidlers udlægsværdi.

Overtager udlægsmodtageren driftsmidler, hvis anskaffelsessum straks er

fradraget i indkomsten, jfr. AL § 3, stk.1 og 2, skal han som anskaffelsessum

regne med 0 (nul) kroner.

C. Hvis udlægsmodtageren ikke benytter de udlagte driftsmidler, kan han

ikke foretage skattemæssige afskrivninger, men sælger han de modtagne

driftsmidler, skal han beskattes af eventuel fortjeneste eller have fradrag

for tab beregnet i forhold til aktivernes saldoværdi eller andel af

saldoværdi i boets afsluttende ansættelse.

D. Under forudsætning af, at udlægsmodtageren anvender et udlagt blandet

driftsmiddel til blandet benyttelse, kan han fortsætte afskrivningen på den

værdi, hvortil driftsmidlet var optaget i boets afsluttende skatteansættelse.

E. Udlægges et driftsmiddel, der efter udlægget alene benyttes til private

eller til både erhvervsmæssige og private formål, skal der efter AL § 32 ske

opgørelse af avancen. Avancen/tabet opgøres som forskellen mellem aktivets

værdi i handel og vandel og den værdi, hvormed det indgik i boets afsluttende

skatteansættelse. Den skattepligtige del af avancen eller tabet tages i

betragtning i det indkomstår, hvori skæringsdagen i den endelige boopgørelse

ligger, eller i det år, hvori udlæg forinden måtte være sket.

2.1.1.2. Varelagre

Et arvet varelager skal anses anskaffet til den værdi, hvortil varelageret

er nedskrevet i boets afsluttende ansættelse. Dette gælder, hvad enten

udlægsmodtageren viderefører afdødes virksomhed, eller han kun overtager

varelageret eller en del heraf.

En udlægsmodtager er ikke ved opgørelsen af varelageret ultimo bundet til

at anvende samme opgørelsesmåde, som er anvendt ved boets afsluttende

skatteansættelse. Dette forudsætter dog, at varelageret anvendes i

pågældendes erhvervsvirksomhed. Er dette ikke tilfældet, kan han ikke

foretage nedskrivninger, men tab og fortjeneste i forhold til varelagerets

nedskrevne værdi i boets afsluttende ansættelse, eller andel af denne værdi

beskattes/fradrages i afhændelsesåret.

Anvendes det udlagte varelager eller en del deraf til private formål, skal

der ske beskatning efter reglerne om forbrug af egne varer, d.v.s. varerne

anses udtaget til den værdi, hvortil de er udlagt, med tillæg af den i boet

foretagne nedskrivning.

2.1.1.3. Aktier m.v.

Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 er der gennemført væsentlige ændringer i

reglerne om succession med hensyn til aktier, anparter i anpartsselskaber,

andelsbeviser og lignende værdipapirer. Med hensyn til aktier, der er

omfattet af aktiebeskatningslovens (ABL) § 2, (almindelige aktier) indtræder

der som hovedregel ikke uccession. Udlægsværdien er udlægsmodtagerens

fremtidige anskaffelsessum.

Succession indtræder dog for så vidt angår aktier eller anparter, der er

erhvervet i forbindelse med omdannelse (evt. boets omdannelse) af en

personligt ejet virksomhed efter lov nr. 264 af 8.juni 1983 om skattefri

virksomhedsomdannelse, se iøvrigt skd.cirk. af 4.januar 1984, pkt.26-35.

For så vidt angår aktier, der er omfattet af ABL § 3, d.v.s. aktier, som

er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, kan succession finde

sted efter de hidtil gældende regler.

Hovedaktionæraktier, jfr. ABL § 4, kan udlægges med succession, såfremt

aktieposten har været i afdødes og boets samlede besiddelse i mere end 3 år.

Ved en besiddelsestid på under 3 år behandles aktierne som almindelige

aktier. Hvis udlægsmodtageren selv er hovedaktionær på udlægstidspunktet og

bliver ved med at være det, er successionen uden begrænsning. Hvis

udlægsmodtageren ikke selv er hovedaktionær, er successionens virkninger

begrænset til maksimalt 5 år fra udlægget. Beskatning ved afhændelse kan kun

ske indtil det tidspunkt, hvor afdøde selv kunne være blevet beskattet, med

mindre udlægsmodtageren selv i mellemtiden er blevet omfattet af

hovedaktionærreglerne.

Der henvises til skd.cirk. af 2.januar 1984, pkt.25-37 samt K 3.2.3.

Udlægsmodtagere, der med succession og eventuel passivpost har fået udlagt

almindelige aktier før 1. juli 1981, kan afhænde disse uden beskatning, når

der er forløbet 3 år fra arveladers anskaffelse af aktierne, bortset fra

næringsaktier. Se iøvrigt J. F. E. Vedel i UfR 1981 B s. 349-352 og skd.cirk.

nr.164 af 26.september 1981, punkterne 23-41.

Ved udlæg af aktier til en ægtefælle, arving eller legatar, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet

iflg. en ny bestemmelse i ABL § 13 c af fortjenesten, i samme omfang som hvis

aktierne var blevet solgt af oet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev

erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn

til de udlagte aktier.

Bestemmelsen i ABL § 13 c har virkning for aktier m.v. i dødsboer, hvor

dødsfaldet er indtrådt den 18.feb. 1987 eller senere. Se evt. K 3.2.3.

2.1.1.4. Fast ejendom næring

Er en fast ejendom erhvervet af afdøde, længstlevende ægtefælle eller boet

i næringsøjemed, vil udlægsmodtageren indtræde i den oprindelige erhververs

skattemæssige stilling, såfremt der ved udlægget konstateres en fortjeneste,

d.v.s. hvis ejendommen udlægges til en værdi, der overstiger

anskaffelsessummen m.v. reduceret med eventuelle skattemæssige afskrivninger.

Fortjeneste eller tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum reduceret

med eventuelle afskrivninger indgår i udlægsmodtagerens almindelige

skattepligtige indkomst. Se iøvrigt skd.cirk. af 22.november 1983 om

afskrivningsloven, pkt. 174.

- i øvrigt

Med hensyn til fast ejendom i øvrigt, derunder spekulationsejendom, der

udlægges fra et dødsbo 1.juli 1982 eller senere, sker der ikke succession.

Udlægsværdien er modtagerens anskaffelsessum, jfr. lov nr.247 af 9.juni 1982.

Succession sker stadigt vedr. fortjeneste efter LOSI § 2, nr.2 (genvundne

afskrivninger), se J. F. E. Vedel, UfR 1982 B, s.347.

Se i øvrigt H 1.4 og skd.cirk.nr.216 af 17.dec. 1982.

2.1.1.5. Parcelhusreglen

En udlægsmodtager, der får udlagt et en- eller tofamilieshus, et sommerhus

eller en ejerlejlighed, som boet kunne have solgt skattefrit efter EBL § 14,

stk.3, indtræder ikke i denne ret til at sælge uden beskatning, men skal selv

for at undgå beskatning ved salget opfylde de i EBL § 8 eller § 9, stk.4,

angivne betingelser derfor, eller evt. søge dispensation, jfr. skd. 21.135.

Som anskaffelsessum anvendes den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den

endelige boopgørelse, en opgørelse efter KL 20, stk.2, eller 20 C, stk. 4, og

som anskaffelsestidspunkt anvendes udlægstidspunktet.

Ægtefællens stilling adskiller sig dog fra andre arvingers. Hvis den

efterlevende ægtefælle boede i huset før dødsfaldet, lægges ved anvendelsen

af 2 års reglen i § 8, stk. 1, i EBL også vægt på såvel dennes benyttelsestid

før dødsfaldet som benyttelsestiden under bobehandlingen og efter

afslutningen af denne.

Ved anvendelse af EBL §§ 5 og 6 om avanceopgørelse m.v., når beskatning

skal ske, anses ejendommen erhvervet af ægtefælle, arving eller legatar på

udlægstidspunktet for udlægsværdien, idet der ikke kan succederes. Dette

gælder også, hvis ejendommen hørte til den længstlevende ægtefælles bodel i

fællesejet.

2.1.1.6. Genvundne afskrivninger

Fortjeneste vedrørende bygninger og særlige installationer i

afskrivningsberettigede bygninger, hvorpå der kan afskrives, foreligger, hvis

det beløb, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige

boopgørelse, er større end anskaffelsessummen og eventuelle

forbedringsudgifter med fradrag af de foretagne afskrivninger, se lsr.

1985.114. For bygninger m.v., anskaffet den 1.januar 1982 eller senere, kan

opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ske i forhold til det

pristalsregulerede nedskrevne beløb, jfr. AL § 29. Hvis udlægsmodtageren

derfor afhænder ejendommen, beskattes hans eventuelle fortjeneste som særlig

indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.2, og § 18 C.

AL 1968 indeholder en særlig overgangsordning for ejendomme og

installationer erhvervet før den 15.marts 1968, og hvorpå der efter den

tidligere afskrivningslov kun har været foretaget ordinære (levetids-)

afskrivninger og ikke ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning. Ved salg m.v. af sådanne ejendomme og installationer kan

der højst ske beskatning af den del af fortjenesten, der svarer til de for

skatteåret 1969/70 og følgende år foretagne afskrivninger. Det betyder i

praksis, at kun de i henhold til AL 1968 foretagne afskrivninger i disse

tilfælde kan beskattes som genvundne afskrivninger.

2.1.1.7. Afskrivningsgrundlag

Udlægsmodtageren af en afskrivningsberettiget bygning eller installation i

en afskrivningsberettiget bygning, udlagt før den 1.jan. 1982, har altid ret

til i de første 10 år efter udlægget at foretage de høje

begyndelsesafskrivninger i AL §§ 22 og 23. Afskrivningsgrundlaget er den

værdi, hvortil bygningen eller installationen er nedskrevet i tiden indtil

udlægget, jfr. de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2.

Udlægsmodtageren af en bygning m.v., udlagt den 1.januar 1982 eller

senere, skal ligeledes anvende de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2,

såfremt afdøde eller boet har anskaffet den afskrivningsberettigede bygning

m.v. før den 1.januar 1982, jfr. §14, stk.3 i lov nr.197 af 18.maj 1982 om

pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.

Hvis bygningen m.v. er anskaffet af afdøde eller boet den 1.januar 1982

eller senere, gælder der derimod ikke længere særregler for successionen,

idet AL §24 A er ophævet for disse aktiver.

2.1.1.8. Pantebreve

Hvis der fra et dødsbo udlægges pantebreve, og afdøde i henhold til KGL

var indkomstskattepligtig af kursavancer herpå, vil udlægsmodtageren

succedere i pligten til at medregne kursavancer i den skattepligtige

indkomst, såfremt udlægsværdien overstiger den skattemæssige værdi af

pantebrevene, og boet ikke vælger at lade sig beskatte af den ved udlægget

konstaterede avance på pantebrevene. Se i øvrigt E 5.3.3.

2.2. Ikke succession

2.2.1. Udlæg fra et skattefrit bo

Vedrørende betingelserne for skattefrihed for boet henvises til KL § 16,

stk.1 og 2, jfr. stk.6. Et dødsbo er efter de p.t. gældende beløbsgrænser i

PSL § 16 skattepligtigt, hvis aktivmassen ved dødsfaldet overstiger 0.000 kr.

Et dødsbo er endvidere skattepligtigt, hvis nettoformuen ved dødsfaldet

overstiger 500.000 kr. Endeligt er dødsboet skattepligtigt, hvis

bobeholdningen overstiger 600.000 kr.

Om betingelserne for skattefrihed når dødsfaldet har fundet sted før 1.

januar 1978, se ligningsvejledningen for 1979, afsnit J 2.2.

Man må være opmærksom på, at et ellers skattefrit bo bliver

skattepligtigt, såfremt skæringsdagen ligger mere end 15 måneder efter

dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt.

Der indtræder ikke succession ved udlæg fra et skattefrit bo. Den

udlægsmodtager, der får udlagt aktiver fra et skattefrit bo, skal som

anskaffelsessum benytte den værdi, hvortil han har fået aktivet udlagt.

Udlægstidspunktet anvendes som anskaffelsestidspunkt.

Genoptagelsesboer (KL § 20A)

Et offentligt bo, der genoptages som offentligt skiftet bo efter at have

været afsluttet, er altid skattepligtigt, uanset størrelsen af de under

skiftet inddragne aktiver. Privat skiftede boer, der genoptages, er derimod

aldrig skattepligtige. Her påhviler skattepligten de berettigede i boet, også

når genoptagelsen sker, inden der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

2.2.2. Avance beskattet i boet

Som berørt i det foregående sker der ikke nogen succession, hvis boet

lader sig beskatte af avancen, der konstateres ved arveudlæg. Udlægsværdien i

den endelige boopgørelse udgør arvingens anskaffelsessum.

2.2.3. Tabsaktiver

Konstateres der tab ved udlæg til udlægsmodtagere, påvirker dette alene

boets indkomstansættelse. Udlægsmodtageren, der får aktivet udlagt, anses at

have erhvervet aktivet på udlægstidspunktet for det beløb, hvormed det er

opført i en boopgørelse.

2.2.4. Privat skifte udover 15 måneder

I et privat skiftet bo, der ikke er afsluttet inden 15 måneder efter

dødsfaldet, beskattes boet af avance på aktiver, der er i behold i boet ved

fristens udløb, og der sker ingen succession, for så vidt angår disse

aktiver, jfr. foran J 1.2.B. sidste afsnit. Udlægsmodtagere skal som

anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil aktiverne er ansat i den

boopgørelse, der indsendes efter KL § 20, stk.2 (værdien i handel og vandel

på 15 månedersdagen efter dødsfaldet). I boet sker der beskatning af avancer

op til handelsværdien.

2.2.5. Uskiftet bo i forbindelse med skifte med enkelte arvinger.

I tilfælde, hvor en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med

enkelte arvinger, og derefter påny får boet udleveret til hensidden i

uskiftet bo, indtræder arvingerne ikke i længstlevendes skattemæssige

stilling med hensyn til de udlagte aktiver. Arvingerne skal anvende den

værdi, hvortil aktivet er udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum.

I modsætning til partielt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,

sidestilles udleveringen af restboet til den fornyede hensidden i uskiftet bo

ikke i den her omhandlede situation med udlæg fra boet.

Reglen i KL § 29, stk.4, anvendes således ikke på det uskiftede bos

aktiver i dette tilfælde, men den længstlevende ægtefælle anses fortsat for

at have succederet i medfør af KL § 29, stk.1.

Lignende dokumenter