Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 31. oktober 2002 vedr. Skattefri ophørsspaltning tilladelse på særlige vilkår

KEN nr 10159 af 31/10/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 31. oktober 2002 vedr. Skattefri

ophørsspaltning – tilladelse på særlige vilkår

Klagen vedrører en af Told- og Skattestyrelsen imødekommet

anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning for A A/S, jf.

fusionsskattelovens §§ 15a og 15b på bl.a. følgende vilkår:

1: At låneprovenuet stort 1.500.000 kr. med tilhørende

låneforpligtelse (jf. låneaftale af 15/9-2000 og kontospecifikation for

perioden 1/5-20/3-2001) enten samlet overføres til driftsselskabet benævnt B

ApS eller samlet overføres til kapitalselskabet C ApS.

Selskabets repræsentant har for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at der meddeles tilladelse til at foretage spaltningen efter

fusionsskattelovens § 15a og § 15b uden fastsættelsen af ovennævnte vilkår.

I forbindelse med ansøgningen er det oplyst, at A A/S (i det

følgende benævnt selskabet) drev virksomhed med produktion og salg af

dambrugsørreder. Selskabet var ejet af D og E med hver 50 pct. Ved

generalforsamlingen den 30. september 2000 blev selskabet omdannet fra et

anpartsselskab til et aktieselskab. Den påtænkte spaltning skulle gennemføres

ved, at det spaltende selskab ophørte, samtidig med at der dannedes to nye

selskaber, driftsselskabet B ApS og kapitalselskabet C ApS.

Efter planen skulle driftsselskabet overtage driftsmidler

(3.000.000 kr.), besætning (800.000 kr.), foder (50.000 kr.) samt

tilgodehavender (72.000 kr.) til en samlet værdi af 3.922.000 kr., mens de

resterende aktiver, som bestod i tilgodehavender (108.000 kr.), likvide

beholdninger (560.000 kr.), og ny likvid beholdning (1.500.000 kr.) til en

samlet værdi af i alt 2.168.000 kr. skulle overføres til kapitalselskabet.

Fordelingen af passiverne skulle ske således, at driftsselskabet overtog

udskudt skat (334.000 kr.), selskabsskat (173.000 kr.), forpligtelse over for

F

A/S (1.630.000 kr.), ny gæld (1.500.000 kr.), anden gæld (160.000 kr.) samt

anpartskapital (125.000 kr.), hvilket medførte en samlet passivpost på

Læs alt

3.922.000 kr. Kapitalselskabet skulle have selskabskapital (125.000 kr.) og

opskrivning ved spaltning (2.034.000 kr.), hvilket medførte en samlet

passivpost på 2.168.000 kr.

Lånet, som det fastsatte vilkår vedrører, blev optaget den 15. september

2000 hos F A/S. Hovedstolen var på 1.500.000 kr., og det forrentes med den

samme rentesats, som kunne opnås på tilsvarende aftalekonto i banken, hvilket

på lånetidspunktet svarede til 5,3 pct. Rentetilskrivningen skete månedsvis,

ultimo i måneden. Der blev ikke fastsat afdragsvilkår eller stillet

sikkerhed,

ligesom der ikke var afdraget på gælden. Det långivende selskab var ejet af

den

ene hovedaktionærs familie.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med fastsættelsen af

vilkåret bemærket, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1 om, at

spaltning af et selskab som defineret i lovens § 15a, stk. 2 kræver

tilladelse

fra de nationale skattemyndigheder, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra

a

i fusionsdirektivet 90/434/EØF. Heri anføres det, at såfremt hovedformålet

eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner direktivet dækker,

herunder spaltning, er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse,

kan

de nationale skattemyndigheder undlade at meddele tilladelse. Det anføres

endvidere, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige

økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af

aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe

en

formodning for, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen

er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse.

Told- og Skattestyrelsen har efter en samlet vurdering

konkluderet, at en adskillelse af låneprovenuet på 1.500.000 kr. og den

dertil

knyttede låneforpligtelse ikke var en disposition, som var styret ud fra

forsvarlige økonomiske betragtninger. Styrelsen har herved henset til

selskabets økonomiske situation på spaltningstidspunktet, herunder at det

måtte

anses for forventeligt, at driftsselskabet ville få brug for at få tilført

likvider efter spaltningen i et ikke uvæsentligt omfang. Samtidig har

styrelsen

konstateret, at driftsselskabet ved den påtænkte spaltning tømtes for

værdier,

hvilket ved en efterfølgende afståelse af aktierne i dette selskab ville

medføre ingen eller ringe beskatning.

Opsplittelsen af låneprovenuet og låneforpligtelsen har Told- og

Skattestyrelsen herefter anset for at være betinget af et ønske om at opnå en

skattebesparelse ved en efterfølgende afståelse af aktierne i

driftsselskabet,

hvilket styrelsen har fundet nødvendigt at hindre ved at fastsætte det

pågældende vilkår.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden om, at det

pågældende vilkår skulle udelades, anført, at spaltningens egentlige formål

var, at forberede et generationsskifte, idet de nuværende ejere nærmede sig

pensionsalderen, at forberede selskabet på en salgssituation, samt at sikre

hidtil optjent egenkapital. Endvidere havde spaltningen til formål at slanke

selskabet, således at det blev muligt at optage en medarbejder i ejerkredsen

ved at lade denne tegne nye aktier i driftsselskabet til markedsværdi.

Ejerforholdet mellem de gamle aktionærer ønskedes bibeholdt, hvorfor

ejerstrukturen i driftsselskabet skulle være 1/3 til hver.

Repræsentanten har herefter konkluderet, at samtlige disse

formål med spaltningen har været forretningsmæssigt betingede. Til yderligere

støtte herfor har repræsentanten ved at fremlægge et revideret udkastregnskab

pr. 30. september 2001, udarbejdet ud fra forudsætningen om, at spaltningen

var

blevet gennemført i overensstemmelse med anmodningen, søgt at tilbagevise

styrelsens påstand om, at selskabet havde behov for at få tilført ikke

uvæsentlige midler. Repræsentanten har herefter konkluderet, at Told- og

Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at fastsætte det pågældende

vilkår med henvisning til princippet i artikel 11, stk. 1, litra a i

fusionsdirektivet 90/434/EØF.

Landsskatteretten skal

udtale:

Betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1 om, at spaltning

af et selskab som defineret i lovens § 15a, stk. 2 kræver tilladelse fra de

nationale skattemyndigheder, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i

fusionsdirektivet 90/434/EØF.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en

medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene

bag en af de transaktioner direktivet dækker, herunder spaltning af

selskaber,

er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en

transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom

omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der

deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om, at hovedformålet

eller et af hovedformålene er netop skattesvig eller skatteunddragelse. Ved

afgørelsen

af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene

har

skattesvig eller skatteunddragelse, skal der foretages en samlet undersøgelse

af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i

Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257, hvoraf tillige fremgår, at

begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger i fusionsdirektivets artikel 11

skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at

opnå

en skattemæssig fordel.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering af de i

sagen foreliggende oplysninger, at fastsættelsen af vilkåret, som bestemmer,

at

låneprovenuet stort 1.500.000 kr. med tilhørende låneforpligtelse enten

samlet

overføres til driftsselskabet benævnt B ApS eller samlet overføres til

kapitalselskabet C ApS – uanset at låneoptagelsen ikke kan anses for

sket på

markedsvilkår – ikke kan opretholdes, idet selskabet må anses for at

have

godtgjort, at hovedformålene med spaltningen ikke omfattede skatteunddragelse

eller skattesvig, jf. fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter