Landsskatteretskendelse af 17. juli 2002 vedr. Maskeret udbytte regnskabstilsidesættelse - eneanpartshaver
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 17. juli 2002 vedr. Maskeret
udbytte – regnskabstilsidesættelse - eneanpartshaver
A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige
skattemyndigheder har anset 125.000 kr. for at være maskeret udbytte fra B
ApS.
Det er oplyst, at klageren ved købsaftale af 2. marts 1998 købte
alle anparterne i selskabet B ApS af C, og at aftalen er underskrevet af
klageren og D, men ikke af C. D, der er klagerens fader, er direktør i B ApS.
Ifølge købsaftalen afstår D sin køberet til anparterne, men han får samtidig
en ret til at videreoverdrage disse anparter til en køber i 3 år for 125.000
kr. Købesummen erlægges ifølge aftalen på særlig mellem parterne aftalt vis.
Ifølge klagerens kontoudtog fra banken er der ingen pengebevægelser i
forbindelse med købet af anparterne. Klageren har solgt anparterne igen den
15.
februar 2000 til selskabet E ApS.
Det er endvidere oplyst, at C ifølge en købekontrakt af 10. juni
1997 har erhvervet anparterne for kontant 125.000 kr. fra F, men at hun i to
breve til skattemyndigheden har anført, at handlen imidlertid aldrig blev
berigtiget, idet hun hverken har betalt købesummen eller modtaget anparterne.
Det er endeligt oplyst, at det af selvangivelsen for 1998 for
selskabet B ApS fremgår, at klageren er anpartshaver i selskabet, og at
selskabets revisor har taget følgende forbehold for regnskabet:
”Vor revision af årsregnskabet og grundlaget giver os derfor anledning
til at oplyse, at bestemmelserne i bogføringsloven, med løbende
registreringer,
ikke er opfyldt.”
Den stedlige skattemyndighed har forhøjet klagerens kapitalindkomst
for indkomståret 1998 med skønsmæssigt 125.000 kr., der antages at hidrøre
fra
selskabet B ApS. Til støtte herfor har skattemyndigheden anført følgende:
Læs alt
”Ved skønsudøvelsen er der lagt vægt på, at den indsendte
kapitalforklaring udviser et privatforbrug på 95.860 kr., medens det af
skatteafdelingen korrigerede privatforbrug er opgjort til -74.812 kr. Efter
korrektion af indkomsten udgør det ansatte privatforbrug 50.188 kr., svarende
til det af skatteafdelingen korrigerede privatforbrug i indkomståret 1999,
53.268
kr.
I privatforbrugsopgørelsen har skatteafdelingen ikke anset det
for godtgjort, at De har lånt eller fået 125.000 kr. af Deres fader, som
hidrører fra dennes salg af en båd, idet denne påstand ikke er dokumenteret
eller sandsynliggjort. Der er herved henset til, at Deres fader - iht. de
oplysninger han afgav i mødet den 9. august 2001 - bl.a. har en gæld på 1,6
mio. kr. til X Kommune, hvorfor han ikke har økonomisk mulighed for at give
gaver eller yde lån, og idet det i det hele taget er udokumenteret, at der er
solgt en båd. Endvidere er henset til, at mellemregningsforholdet mellem C og
Deres fader i det hele taget er udokumenteret.
Ændringen sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A, jf.
statsskattelovens § 4.”
Skatteankenævnet, der har stadfæstet forhøjelsen, har til støtte
herfor anført, at klageren
ikke har
gjort indsigelser til det opgjorte privatforbrug, og at klagen i realiteten
alene vedrører, hvorvidt de oplyste pengeoverførsler salg af en båd og/eller
køb af anparter kan eller skal påvirke rådighedsbeløbet til privatforbrug i
1998. Selskabets regnskabsgrundlag er reelt tilsidesat af kommunen, idet der
for indkomståret 1998 er foretaget forhøjelser af selskabets indkomst med
ikke
selvangivne indtægter. Der er derfor ikke sikkerhed for, at samtlige
indtægter
i det pågældende selskab i det hele taget er indarbejdet i selskabets
regnskab.
Det er ikke dokumenteret, at selskabets aktiviteter er af en karakter, der
udelukker mulighed for at unddrage omsætning. Da klagerens privatforbrug for
1998
bliver negativt, når den omtalte båd fjernes fra kapitalforklaringen, og da
der
ikke er påvist andre indkomstkilder til betaling for anparterne end
ejerforholdet til det i sagen omhandlede anpartsselskab, i hvilket klagerens
fader efter de foreliggende oplysninger i 1998 var direktør og daglig leder,
finder nævnet, at skattekontoret berettiget har antaget, at midlerne til
betalingen for anparterne kun kan være fremskaffet fra selskabet selv. Da
klageren endvidere ikke har været ansat i selskabet, er der ingen adgang til
at
anse hævningen for løn, og den vil derfor i medfør af bestemmelserne i
ligningslovens § 16 A, kun kunne anses for udbytte.
Skatteankenævnet har fremhævet, at ligningslovens § 16 A ikke
forudsætter, at anpartshaveren selv har direkte indflydelse på de
dispositioner, der ligger til grund for en udlodning. Ligningslovens § 16 A
træder i kraft allerede, når dispositionen er faktisk foretaget. Den konkrete
baggrund for eventuelle udbetalinger eller udlodninger fra et selskab,
herunder
et eventuelt formelt ansættelsesforhold, er i realiteten uden betydning for,
om
bestemmelsen finder anvendelse, idet § 16 A, stk. 1, 2. punktum, har følgende
ordlyd:
"Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes
til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele
samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses."
Skatteankenævnet har endvidere anført, at overdragelsesaftalen
er upræcis for så vidt angår betalingen for anparterne, idet det blot
oplyses,
at den "erlægges på særlig mellem parterne aftalt vis". Det fremgår
imidlertid af den af klagerens revisor udarbejdede kapitalforklaring, at
klageren ultimo 1998 ejede anparter med en anskaffelsessum på 125.000 kr., og
at der ikke ved årets udgang var særskilt gæld vedrørende denne anskaffelse.
Anparterne er således betalt inden udgangen af dette indkomstår. Der fremgår
imidlertid intet vedrørende en sådan betaling af udskrifterne af klagerens
bankkonti, hvorfor betalingen for anparterne derfor må være erlagt på anden
måde.
Skatteankenævnet har videre anført, at de forskellige
forklaringer m.m. i sagen ikke synes at hænge sammen, hvorfor der må næres en
betydelig skepsis vedrørende de forklaringer, der er meddelt i sagen fra
samtlige i sagen involverede parter.
For det første
kan den af revisoren udarbejdede
kapitalforklaring for 1998 ikke være korrekt, hvis den i sagen nævnte båd
ejes
af klagerens fader. Iflg. kapitalforklaringen skulle klageren derimod eje
halvdelen af båden.
For det andet
forekommer det selvmodsigende, at D skulle
have nogen adgang til at forbeholde sig en merværdi af de i sagen omhandlede
anparter, hvis disse var ejet af C, der skulle være en uafhængig part.
For det tredje
har klagerens repræsentanter på et møde
den 9. august 2001 oplyst, at C har betalt for anparterne i 1997 med en check
til advokatkontoret - iflg. det af repræsentanten indsendte bilag A, er de
imidlertid betalt ved en bankoverførsel direkte til en anden konto - mens
købesummen ifølge brevene af 13. november 2000 og 2. januar 2001 fra C til
skattemyndigheden aldrig er blevet betalt.
For det fjerde
forekommer det ikke logisk, at
repræsentanten i sit brev af 11. oktober 2001 under de "vigtigste
korrektioner"
anfører, at C’s "juridiske vurdering" ved brevene af 13.
november
2000 og 2. januar 2001 hverken er relevant eller korrekt, for derefter senere
under "Ad a" at udtale, at det ved disse breve "kendeligt
fastslås", at C ikke har forudsat nogen kontant betaling i forbindelse
med anparternes afståelse - og dermed alligevel ikke bare tillægger brevene
betydning, men endog henviser til dem som dokumentation for sin opfattelse.
Skatteankenævnet har videre anført, at klagen til nævnet ikke
indeholder bemærkninger i det hele taget vedrørende den faktisk meddelte
begrundelse for skattekontorets ansættelse, hvor skattemyndigheden anfører,
at
det ikke er godtgjort, at klageren har lånt eller fået 125.000 kr. fra sin
fader til betaling for anparterne, hvilket beløb skulle stamme fra salget af
en
båd. Der er ingen konkrete oplysninger i det hele taget vedrørende den
omtalte
båd, hverken vedrørende køb, salg eller betalinger vedrørende denne på det
oplyste "bådlån", ligesom der heller ikke, trods den oplyste
betydelige værdi på 250.000 kr., er fremlagt oplysninger f.eks. om forsikring
af båden. Det er således ikke på nogen måde dokumenteret, at den pågældende
båd
i det hele taget eksisterer, eller at klageren og/eller hans fader ejer eller
ejede nogen andel af en sådan båd, og ankenævnet finder derfor, at der på det
foreliggende grundlag ved sagens afgørelse helt skal bortses fra oplysninger
vedrørende båden. Det er heller ikke på anden måde hverken dokumenteret eller
sandsynliggjort, at klagerens fader har haft midler til at betale købesummen
i
1998 for anparterne i B ApS, og derved give en gave eller yde et lån til
klageren.
Skatteankenævnet har endelig anført, at de af repræsentanten
nævnte afgørelser TfS 1996.501 og TfS 1997.118 ikke findes relevante for
vurderingen af nærværende sag, dels fordi de vedrører egentlig selvstændig
erhvervsdrivende og ikke hovedaktionærer, og dels fordi de vedrører
retstilstanden i 1987/88 og 1988 - før indsættelsen den 13. december 1996 af
kapitel 7A i mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende krav om
kapitalforklaringer
m.m. for hovedaktionærer og hovedanpartshavere.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens
aktieindkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 125.000 kr. Til støtte
herfor
har repræsentanten anført, at der ikke fra selskabet B ApS foreligger nogen
udlodning til klageren, og at klagerens betaling for anparterne er sket via
en
mellemregning, klagerens fader, D, havde med C. Såvel C som D har erkendt
denne
mellemregning, hvorfor det på alle måder er uacceptabelt, at mellemregningens
eksistens bestrides af skattemyndighederne. Eksistens af mellemregningen
kunne
i øvrigt være blevet bekræftet ved henvendelse til D’s tidligere
revisor.
Skattemyndighederne har ikke søgt sagen tilstrækkeligt oplyst, hvorfor
myndighederne ikke har haft berettiget anledning til på skrømt at bestride
mellemregningens eksistens mod parternes udsagn. Tilsvarende kunne man ved
henvendelse til C få bekræftet eksistensen af den pågældende båd. Dette har
skattemyndighederne undladt, hvilket må komme myndighederne til skade, da man
heller ikke på dette punkt har søgt sagen tilstrækkeligt belyst. Givetvis er
der ikke fra klageren til C præsteret nogen betaling, hvilket også fremgår af
de forklaringer, C har givet skattemyndighederne. Skattemyndighedernes
synspunkt om, at der må være foretaget en betaling, er uden hold i
virkeligheden, er udokumenteret og fremtræder alene som et postulat, som
fremsat for at underbygge det resultat skattemyndighederne ønsker at opnå.
Repræsentanten har påpeget, at klageren ikke på nuværende tidspunkt kan
fremskaffe yderligere dokumentation vedrørende ejerskabet til båden eller
mellemværendet med C.
Repræsentanten har endvidere anført, at det af brev af 10. juni
1997 fremgår, at købesum samt indskud ved forhøjelse af anpartskapitalen blev
indbetalt af C, hvorfor skattemyndighedernes sagsfremstilling vedrørende
C’s
oplysninger er ukorrekte, hvilket faktum også kan udledes af C’s brev af
den
25. februar 1998. C’s "juridiske vurdering" i breve af den 13.
november 2000 og den 2. januar 2001 er således ikke relevante - endsige
korrekte. Det kan endvidere fastslås, at C ikke har forudsat nogen kontant
betaling i forbindelse med anparternes afståelse. Der er således sket
betaling
via modregning, eller hvad der må sidestilles hermed. Denne forpligtelse, som
er dækket via modregning fra C’s side, er ikke nogen forpligtelse i
forhold til
klageren, hvilket i øvrigt heller ikke ses gjort gældende, endsige
dokumenteret
fra skattemyndighedernes side. Allerede på baggrund af ovennævnte forhold
bortfalder skattemyndighedernes grundlag for at statuere maskeret udlodning,
da
der ikke ses at foreligge nogen betaling fra eller for klageren i forhold til
C.
Repræsentanten har videre anført, at klageren alene har været
selskabets eneanpartshaver, og at hans mulighed for at yde indflydelse og
træffe beslutninger på selskabets vegne således er begrænset til
generalforsamling,
jfr. selskabslovgivningen. Kendeligt har han ikke haft indflydelse på den
daglige drift. Der foreligger således ikke her en sådan situation, der gør
det
muligt at bringe ligningslovens § 16 A i anvendelse. Herudover skal også
henvises til det faktum, at der ikke foreligger nogen udbetaling fra
selskabet
til klageren, endsige at dette er sandsynliggjort. I denne forbindelse skal
der henvises til selskabets aktiviteter, der ikke er af en sådan karakter, at
det giver mulighed for at unddrage omsætning.
Repræsentanten har endelig anført, at klageren ikke er
bogføringspligtig, og at den af skattemyndighederne fremhævede afgørelse
refereret i TfS 2000.720 ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, idet der
i
den sag lå væsentlige, håndgribelige indicier og beviser på maskeret
udlodning, primært i forbindelse med den omtalte forudliggende straffesag, at
det kunne konstateres, at de selskabet tilhørende malerier befandt sig i
hovedaktionærens hjem, samt at told- og skatteregionen på baggrund af
beslaglagt materiale, herunder også et husholdningsregnskab, kunne opstille
og
dokumentere et større privatforbrug. Hovedaktionæren var i øvrigt direktør i
selskabet. Samme forhold gør sig på ingen måde gældende i nærværende sag.
Skattemyndighederne ses ikke engang at have ulejliget sig med at søge nogen
dokumentation for, at der er udbetalt/udloddet midler fra selskabet.
Skattemyndighederne må acceptere, at de betingelser, der skal være opfyldt
for,
at der overhovedet er grundlag for at overveje, om det kunne komme på tale at
statuere udlodning fra selskabet til klageren, ikke er opfyldt i nærværende
sag. Der mangler ganske simpelt for klageren den nødvendige, umiddelbare
kontakt til selskabet.
Landsskatteretten skal
udtale:
I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig
indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller
formuegoder af pengeværdi. En skønsmæssig forhøjelse af en lønmodtager
forudsætter normalt en påviselig yderligere indtægtskilde samt et beregnet
privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå
til en sædvanlig beskeden livsførelse.
Klageren har ved købsaftale af 2. marts 1998 købt alle
anparterne i selskabet B ApS. Klageren har oplyst, at betalingen for
anparterne
er sket via et mellemregningsforhold mellem sælgeren C og klagerens fader.
Der
er imidlertid ikke fremlagt nogen nærmere dokumentation for
mellemregningsforholdets
opstående og afvikling. Der er endvidere ikke fremlagt nogen nærmere
dokumentation vedrørende klagerens eventuelle ejerskab til en båd primo 1998,
der angiveligt skulle finansiere købet af anparterne. De stedlige
skattemyndigheder har derfor været berettigede til at bortse fra værdien af
den
omhandlede båd ved opgørelsen af klagerens privatforbrug for 1998.
Skattemyndighederne har på den baggrund opgjort klagerens privatforbrug til
¸
74.812
kr. De stedlige skattemyndigheder har således godtgjort, at klagerens
privatforbrug for indkomståret 1998 ligger væsentligt lavere, end hvad der må
antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse. Efter korrektion af
indkomsten udgør det ansatte privatforbrug 50.188 kr., svarende til det af
skatteafdelingen korrigerede privatforbrug i indkomståret 1999, 53.268 kr.
Selskabets revisor har taget forbehold for regnskabet for 1998,
idet bogføringslovens bestemmelser om løbende registreringer ikke er opfyldt.
De stedlige skattemyndigheder har for indkomståret 1998 foretaget forhøjelser
af selskabets indkomst med ikke selvangivne indtægter. Landsskatteretten
finder
på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det ved ansættelsen udøvede
skøn over klagerens indkomst fra selskabet B ApS. Da klageren ikke har været
ansat i selskabet, er hævningen med rette anset for udbytte, jf.
ligningslovens
§ 16 A, hvorfor den påklagede ansættelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøger af indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, maskeret udlodning i indkomståret 2016 og gavebeskatning i indkomståret 2017 Domsdatabasen · 2. marts 2023
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at der ikke skulle ske beskatning, hvor dispositioner var ugyldige, og beløb var tilbagebetalt Domsdatabasen · 8. september 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Maskeret udlodning - køb af aktiver Retsinformation · 23. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse af 4. november 2003 vedr. anmodning om skattefri aktieombytning Retsinformation · 19. februar 2004
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Overførsler til eneanpartshavers investeringskonto – Udbytte Retsinformation · 6. december 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. tilsidesættelse af aftalt overdragelsessum ved salg af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver og fastsættelse af handelsværdi Retsinformation · 29. juli 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrit salg af anparter til det udstedende selskab Retsinformation · 22. februar 2011