Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Moms konkursbo bistand med underhåndssalg af ejendomme fra marginalpanthaver

KEN nr 10133 af 19/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Moms –

konkursbo – bistand med underhåndssalg af ejendomme fra

marginalpanthaver

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om at anse

Konkursboet efter A A/S (i det følgende konkursboet) for momspligtig

vedrørende

bistand med underhåndssalg for marginalpanthaver. Beløbet udgør 112.307 kr.

for

perioden 1990 og 1991.

Det fremgår, at A A/S blev erklæret konkurs ved dekret af 16.

februar 1990. Ved dekretets afsigelse ejede A A/S fire ejendomme.

Det fremgår videre, at kurator for konkursboet i perioden 1990

til 1992 bistod marginalpanthaver med at afhænde de fire ejendomme. Som

vederlag for den leverede bistand afkrævede konkursboet i henhold til aftale

marginalpanthaverne 1-2 % af salgssummerne, som blev tilbageholdt. De af

konkursboet tilbageholdte beløb til dækning af boets udgifter ved realisation

af pantsatte aktiver indsattes på en særskilt konto, hvorved det blev sikret,

at konkursboet ikke blev belastet af omkostninger forbundet med salg af de

pantsatte og overbehæftede ejendomme i overensstemmelse med konkurslovens §

87,

stk. 3 og 4.

Ved salget af tre af ejendommene blev der udover det beregnede

salær tilbageholdt et tillæg svarende til den forventede momsudgift på i alt

88.778 kr., som efter det af told- og skatteregionen oplyste svarer til en

momsprocent på 18,03 % af det samlede tilbageholdte beløb. Beløbet er ikke

indbetalt til told- og skatteregionen.

Ved salget af den fjerde ejendom udgjorde det tilbageholdte

beløb 130.500 kr. Der blev ikke beregnet noget tillæg til dette beløb.

Kurator

udskrev ikke fakturaer til marginalpanthaverne vedrørende de omhandlede

Læs alt

tilbageholdte beløb.

Konkursboet er endnu ikke afsluttet, og kurator har efter det

oplyste kun beregnet sig et á conto honorar fra konkursboet på 200.000 kr.

med

tillæg af moms.

Ved brev af 8. august 2000 anmodede kurator med henvisning til

Landsskatterettens kendelse som offentliggjort i TfS 2000.692, told- og

skatteregionen, om at tilkendegive, om konkursboet fortsat ville have

fradragsret for momsen af det kuratorhonorar, der kunne henføres til kurators

bistand med salg af de omhandlede ejendomme.

Til brug for besvarelse af henvendelsen modtog told- og

skatteregionen panthaverregnskab for en af de solgte ejendomme samt et

boregnskab dateret den 16. august 2000.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen på

baggrund af det modtagne materiale anset konkursboet for momspligtig af den

leverede bistand til marginalpanthaverne vedrørende salg af de omhandlede

ejendomme. Regionen har som begrundelse herfor anført, at den ydelse som

konkursboet har leveret, er momspligtig efter dagældende momslovs § 2, stk. 2

(lbkg. nr. 629 af 20. oktober 1988). Regionen har nærmere anført, at det er

uden betydning, om ydelser er leveret af et konkursbo, idet det er ydelsens

karakter,

der er afgørende for momspligten.

Told- og skatteregionen har videre anført, at det er kurator,

der på vegne af konkursboet, forestår salget. Kurator har således leveret en

ydelse til konkursboet i relation til salget af de faste ejendomme. Når

kurator

ved afslutningen af boets behandling har faktureret sin samlede

kuratorydelse,

vil en del af fakturaen dække indsatsen i forbindelse med salget af den faste

ejendom. Da konkursboet efter konkurslovens § 87, stk. 3, jf. stk. 4, ikke

kan

belastes af de omkostninger, der har været forbundet med salget, har der

været

indgået en aftale om, at panthaverne skal betale omkostningerne. Regionen har

således anført, at honoraret for medvirken ved salg viderefaktureres til

panthaverne, og at når en momspligtig ydelse viderefaktureres af en

momspligtig

person, kan dette ikke ske uden pålæggelse af moms.

Vedrørende udtalelse fra Direktoratet for Toldvæsenet af 19.

august 1982 (DfT) har regionen anført, at spørgsmålet om ydelsens momspligt

ved

viderefakturering ikke er afhængig af, om konkursboet er momsregistreret, men

derimod afhængig af om der sker viderefakturering af en momspligtig ydelse.

Endvidere har regionen anført, at udtalelsen kun vedrører salg af ejendomme

på

tvangsauktion, hvor der i den her omhandlede sag er tale om aftalebaseret

viderefakturering af omkostninger i forbindelse med frivilligt salg af en

ejendom.

Told- og skatteregionen har endvidere anført, at afgørelsen ikke

er udtryk for en ulovlig praksisændring. Regionen har nærmere anført, at der

ikke tidligere er truffet afgørelse på det omhandlede retsområde, og har

endvidere henvist til Konkursbehandling i praksis s. 120, hvoraf følger,

”at

enkelte told- og skatteregioner i forbindelse med konkursboers frivillige

salg

af fast ejendom har gjort gældende, at den del af provenuet, der svarer til

et

rekvirenthonorar, som et honorar skulle belægges med moms og indgå i boets

momsregnskab”

Herudover har told- og skatteregionen anført, at kravet ikke er

forældet, idet fristen har været suspenderet grundet utilregnelig uvidenhed

om

kravet efter § 3 i forældelsesloven af 1908. Regionen har henvist til U

1996.1021H, U1998.1485 og TfS 1997, 726 B, hvor forældelsesfristen var

suspenderet grundet utilregnelig uvidenhed om kravet. Regionen har videre

anført, at der foreligger et strafbart forhold, idet konkursboet har opkrævet

moms uden at afregne denne, hvilket taler for, at forældelsesfristen har

været

suspenderet. Regionen har henvist til Forældelsesloven 1908 s. 61 og 263,

hvoraf følger, at ”en part må sædvanligvis kunne tillade sig uden at

undersøge

forholdene nærmere at gå ud fra, at andre handler i overensstemmelse med

lovgivningen. Hvis debitor har begået strafbare handlinger, vil der ikke være

noget særligt hensyn at tage til debitor, og det kan derfor i sådanne

tilfælde

antages, at der kan slækkes på kravene til kreditors agtpågivenhed”.

Konkursboets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at konkursboet ikke har foretaget en momspligtig leverance til

konkursboets panthavere i anledning af salget af konkursboets pantsatte

ejendomme.

Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. anført, at det

følger af konkurslovens § 85, stk. 1, jf. § 86, at konkursboet har såvel en

ret

som en pligt til at afhænde skyldnerens aktiver ved tvangsauktion. Ofte er

det

i alle involverede parters interesse, at skyldnerens aktiver sælges i fri

handel frem for ved en tvangsauktion, da der erfaringsmæssigt opnås et mindre

provenu ved tvangsauktion end ved fri handel. Efter konkurslovens § 87, stk.

3,

skal rimelige omkostninger ved bestræbelser på realisation af pantet

tilsvares

konkursboet af den, som overtager pantet på auktionen, dvs. indirekte

panthaverne da auktionsbuddets størrelse alt andet lige vil blive indrettet

efter størrelsen af de omkostninger, der skal tilsvares. Konkurslovens § 87,

stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhåndssalg jf. konkurslovens §

87, stk. 4.

Advokaten har videre anført, at kurators samlede vederlag,

herunder for salg af boets ejendomme, fastsættes af Skifteretten under hensyn

til arbejdets omfang og boets beskaffenhed efter konkurslovens § 239, hvorfor

kurator ikke kender størrelsen af sit vederlag for salg af boets ejendomme,

før

boet er afsluttet. Således kan kurators ydelse i forbindelse med salg af

boets

pantsatte ejendomme ikke anses for leveret, før Skifteretten har taget

stilling

til det samlede honorars størrelse. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng

med,

at kurators ydelse til boet består i at afvikle skyldnerens samlede

virksomhed

med bedst muligt resultat for boets kreditorer, hvorfor kurators ydelse i

momslovens forstand ikke kan anses for leveret førend boet afsluttes.

Advokaten

har herved anført, at der således ikke er tale om en viderefakturering af

kurators honorar for bistand i forbindelse med underhåndssalg af konkursboets

ejendomme i snæver forstand. Den tilbageholdte del af provenuet indgår som et

aktiv i konkursboet til dækning af alle boets udgifter, og tilbageholdelsen

må

anses for at udgøre en momsfri finansiel transaktion.

Advokaten har yderligere anført, at der ikke er tale om, at boet

har opkrævet et honorar hos marginalpanthaver, og således har boet ikke

leveret

nogen ydelse. Det var kurator, der bistod boet med salg af ejendommen og ikke

boet, der bistod marginalpanthaver. Boet tilbageholdt herved alene en andel

af

salgsværdien, som skulle dække omkostninger ved salget af ejendommen. Denne

andel modsvarede ikke kurators ydelse til boet, idet kurators vederlag først

på

et senere tidspunkt blev fastsat af skifteretten efter konkurslovens § 239.

Af samme årsag kunne den tilbageholdte del ej

heller betragtes som viderefakturering af kurators vederlag al den stund, at

kurators vederlag først blev fastlagt på et senere tidspunkt, og altså ikke

var

identisk med det af boet tilbageholdte vederlag. Advokaten anførte herved, at

situationen kunne betragtes som en finansiel transaktion, idet aktivet

(ejendommen), der medgik til dækning i boet, blev ombyttet til et andet aktiv

(den tilbageholdte del) og dette medgik til dækning af omkostninger ved salg

af

aktiver som konkursboet ejede.

Endelig har advokaten anført, at det beror på en fejl, at der

var beregnet moms på det honorar, der blev opkrævet vedrørende salget af de

tre

ejendomme.

Advokaten har endvidere gjort gældende, at konkursboets udgifter

ved underhåndssalg af fast ejendom kan sidestilles med konkursboets udgifter

ved tvangsauktioner over fast ejendom. Advokaten har henvist til DfK’s

udtalelse af 19. august 1982, hvoraf fremgår, ”at såfremt boet har fuld

fradragsret for moms af kuratorsalær, opgøres kravet på rekvirentsalær over

for

tvangsauktionskøberen uden tillæg af moms, idet panthaver alene skal tilsvare

boet dets nettoomkostninger, jf. konkurslovens § 87, stk. 3, hvorimod der

såfremt boet ikke har fradragsret for moms af kuratorsalæret, vil skulle

indregnes moms i rekvirentsalæret.” Advokaten har nærmere anført, at når

boet

med panthavers samtykke kan vælge at lade skyldnerens aktiver afhænde ved

underhåndssalg frem for tvangsauktion efter konkurslovens § 87, stk. 4, må

den

momsmæssige behandling være den samme. Således vil det overfor panthaverne

tilbageholdte beløb alene skulle tillægges moms, såfremt konkursboet ikke har

fradragsret for moms af kuratorsalær.

Told- og skatteregionens afgørelse er derfor udtryk for en

praksisændring, der kun kan have fremadrettet virkning.

Landsskatterettens

bemærkninger:

Den del af en kurators vederlag, som kan henføres til bistand i

forbindelse med afhændelse af et konkursbos pantsatte faste ejendomme i fri

handel, må anses som vederlaget for en momspligtig leverance af en ydelse til

konkursboet. Det forhold, at marginalpanthaverens andel af salgssummen

reduceres med henblik på opfyldelse af konkurslovens § 87, stk. 4, jf. stk.

3,

kan således ikke føre til, at kurator eller konkursboet antages at have

foretaget

en momspligtig leverance til marginalpanthaveren. Der er herved lagt vægt på,

at konkursbehandlingen har til formål ved realisation af de i boet værende

aktiver, herunder pantsat fast ejendom, at sikre helt eller delvis

fyldestgørelse af kreditorerne. Bestemmelsen i konkurslovens § 87, stk. 4,

findes derfor alene at have betydning for opgørelsen af panthaverens andel af

et salgsprovenu, men kan ikke som udgangspunkt i momsmæssig henseende antages

at indebære, at kurator eller konkursboet leverer særskilte momspligtige

ydelser til panthaveren.

Dette kan dog ikke antages at gælde, hvis kurator udsteder

egentlig faktura for sin bistand til marginalpanthaveren, idet

fakturaudstedelsen i så fald må anses som udtryk for, at kurator har

foretaget

en konkursboet uvedkommende momspligtig leverance til marginalpanthaveren.

Landsskatteretten finder, at den andel af salgssummerne, som

kurator i nærværende tilfælde for så vidt angår 3 af ejendommene har

tilbageholdt, og som er opgjort med tillæg af moms, ikke kan anses som en

fakturering af marginalpanthaverne,

men

alene kan anses som en opgørelse af det fradrag, der er foretaget i

panthaverens tilgodehavende efter konkurslovens § 87, stk. 4. Den andel af

kurators endelige honorar for behandlingen af boet, der kan henføres til

salget

af de 4 ejendomme, må derimod anses som momspligtig efter momslovens § 4.

Det afhænger af de almindelige bestemmelser i momslovens §§ 37

og 38, om konkursboet har fradrag for momsen af denne udgift. Det bemærkes

herved, at den af Landsskatteretten

afsagte kendelse som offentliggjort i TfS 2000.692 blev indbragt for

domstolene af klageren med påstand om, at klageren var berettiget til fradrag

for de omhandlede omkostninger afholdt i forbindelse med afståelse af fast

ejendom. Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for denne

påstand.

Med denne begrundelse som i øvrigt er tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen ændres den påklagede afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter