Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 12/3 2002 vedr. overdragelse af landbrugsejendom med succession.

KEN nr 10057 af 12/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 12/3 2002 vedr. overdragelse af

landbrugsejendom med succession.

Klagen vedrører spørgsmålet, om A ved erhvervelse af faderens

landbrugsejendom ved succession er succederet i faderens ejertid i relation

til

opgørelsen af vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra e, og vedrører indkomsten på følgende punkt:

Af udgift på 175.700 kr. vedrørende

gylletank som vedligeholdelse alene godkendt fradrag for 3/25, eller i alt

21.084 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. juli 1995 ved

succession overtog faderens landbrugsejendom. Ifølge faktura er der i det

omhandlede indkomstår udført murerarbejde til vedligeholdelse af gyllekanaler

i

sostald på 175.700 kr. vedrørende ejendommen. Klageren har fratrukket hele

beløbet som vedligeholdelse.

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til at

succedere i faderens ejertid, hvorfor der alene er godkendt fradrag for 3/25

af

de afholdte udgifter. Som begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at

ifølge den praksis, der er kommet til udtryk i besvarelse af diverse

spørgsmål

vedrørende succession ved familieoverdragelser kan der ikke succederes i

sælgerens ejertid hverken ved beregning af ejertid i forbindelse med

nedrivningsfradrag eller i forbindelse med

vedligeholdelse/forbedringsudgifter.

Der skal således tages udgangspunkt i den faktiske ejertid samt en levetid på

25 år vedrørende gylletanke.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der kan ske

succession i ejertiden, hvorfor hele det afholdte beløb må anses som

Læs alt

vedligeholdelse. Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at der er foretaget

en

særdeles indskrænkende fortolkning af successionsprincippet. Det

skatteankenævnet henviser til er ikke tilgængeligt, og der kan derfor ikke

udledes nogen praksis heraf. Endvidere er den anførte praksis i fuldstændig

modsætning til det, der kom til udtryk vedrørende ved en tidligere afgørelse

fra samme skatteankenævn vedrørende samme skatteyder, hvor spørgsmålet dog

vedrørte succession i ejertiden vedrørende nedrivningsfradrag. Men kilderne

og

begrundelserne er de samme, bare med modsat konklusion.

Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 2, fremgår:

”Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren.

Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til

skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og

fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på

de

tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af

overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er

foretaget

af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen ”

Da klageren overtager driftsbygningerne af sin fader med

skattemæssig succession, skal han behandles som om, han havde anskaffet

bygningerne på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de oprindelig var

anskaffet af faderen. Der er ikke nogen grund til, at dette ikke også skulle

gøre sig gældende vedrørende ejertiden i relation til

vedligeholdelsesfradrag.

Af forarbejderne til loven om familiesuccession (L 51 1988/89) samt i

Skatteministeriets cirkulære nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved

familieoverdragelse fremgår der endvidere ingen negativ afgrænsning af dette

successionsprincip.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er

fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges

indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er

fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens

tilstand

på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen, jf. UfR 1958.1173

HD. Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en

bedre

stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke

fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har

genoprettet

den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for

fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 2, fremgår det, at der ved

overdragelse med succession alene succederes i relation til avanceopgørelsen

og

skattemæssige afskrivninger. Herefter finder retten ikke, at der er hjemmel

til

i relation til spørgsmålet om vedligeholdelse/forbedring at anse klageren for

at have succederet. Herefter finder retten ikke grundlag for at indrømme

yderligere fradrag for vedligeholdelse. Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter