Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 19/12 2001- Konvertering af konvertibel obligation gældseftergivelse - underskudsbegrænsning

KEN nr 10009 af 19/12/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 19/12 2001- Konvertering af

konvertibel obligation – gældseftergivelse - underskudsbegrænsning

A ApS klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige

skattemyndigheder har forhøjet selskabets indkomst med begrænsning af

underskud

samt for indkomståret 1997 over, at fremført underskud ikke er anerkendt.

A ApS ejes af B ApS, der ejes af C. Sidstnævnte var indtil den

30. april 1994 ejer af A ApS.

A ApS udstedte den 20. marts 1991 et konvertibelt gældsbrev på

10 mio. kr. til C, som den 30. december 1994 overdrog dette til B ApS for

500.000

kr. (kurs 5). Den 21. juni 1995 overdrog C fordringen på

mellemregningskontoen

1.443.732 kr. med A ApS til B ApS for 72.186 kr. (kurs 5).

B ApS konverterede den 21. juni 1995 selskabets tilgodehavende

på hhv. mellemregningskontoen på 1.443.732 kr. og det konvertible gældsbrev

på

10 mio. kr. (konvertibel obligation) til anpartskapital i A ApS.

Konverteringen

skete til kurs 100.

Ved de påklagede indkomstansættelser for indkomstårene 1996

(perioden 1. maj 1995 - 30. april 1996) og 1997 (perioden 1. maj 1996 - 31.

december 1997) har skattemyndighederne anset konverteringen til

anpartskapital

for en gældsnedsættelse, der medfører underskudsbegrænsning i A ApS, jf.

ligningslovens § 15, stk. 2.

De uudnyttede underskud i A ApS for indkomståret 1996 (9.485.517

kr.) og tidligere år (skatteåret 1995/96 292.893 kr.) i alt 9.778.410 kr. er

nedsat med det beløb, de konverterede fordringers pålydende (10 mio. kr. +

1.443.732 kr., eller i alt 11.443.732 kr.) overstiger de konverterede

Læs alt

fordringers kursværdi på tidspunktet for konverteringen (kurs 5 eller 572.187

kr. beregnet med udgangspunkt i selskabets værdi pr. 30. april 1995), eller

nedsættelsesbeløb af underskud (maksimalt) 10.871.545 kr. Der er herefter

ikke

underskud til fremførsel til indkomståret 1997 (eller senere).

Skatteforvaltningen har lagt til grund, at det konvertible

obligationslån skal anses for gæld i selskabet, der ved konvertering til

anparter er omfattet af reglen i ligningslovens § 15, stk. 2, om

underskudsbegrænsning på lige fod med konvertering af anden gæld. Det er

anført, at der er lagt vægt på skyldnerselskabets forhold. Konvertible

obligationslån behandles som gæld efter årsregnskabsloven. Der findes derfor

at

være lovhjemmel til underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 2,

når der sker konvertering til anparter. Loven anfører: ”

Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af

gælden til aktier eller konvertible obligationer

”. Der stilles således krav

om, at der er tale om gæld, hvilket er tilfældet i dette selskab, og gælden

erstattes med anparter. Den omstændighed, at konvertible obligationer hos

ejeren er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, har ikke medført, at der

er

indført en klar lovhjemmel til hos skyldneren at henføre konvertible

obligationer til en del af et selskabs egenkapital.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at den skattepligtige

indkomst for indkomståret 1996 ansættes til –8.113.971 kr. (selvangiven

indkomst – 9.485.517 kr. reduceret med 1.371.546 kr.), og at den

skattepligtige

indkomst for indkomståret 1997 ansættes til 0, idet det skattemæssige

underskud

for indkomståret 1996 alene findes at skulle reduceres med den konverterede

gæld på mellemregningskontoen, hvorefter den samlede underskudsbegrænsning

bliver på 1.371.546 kr. (1.443.732 kr. – 72.186 kr.).

Det er gjort gældende, at der ikke er hjemmel til, at B ApS´s

konvertering af den konvertible obligation i overensstemmelse med

gældsbrevets

bestemmelser medfører underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk.

2.

Det er anført, at når et selskabs gæld nedsættes ved en akkord

eller lignende, skal selskabets uudnyttede skattemæssige underskud for det

pågældende og tidligere indkomstår i visse tilfælde reduceres med det beløb

gælden nedsættes i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2 og 3. Efter

ligningslovens § 15, stk. 2, sidestilles en hel eller delvis konvertering af

gæld til aktier eller konvertible obligationer med en gældsnedsættelse.

Som bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2, er formuleret,

kan konvertering af konvertibel obligation til aktier ikke sidestilles med en

gældsnedsættelse. Konverteringen af den konvertible obligation til anparter

findes derfor ikke at have skattemæssige konsekvenser for A ApS.

Repræsentanten er enig med skattemyndighederne i, dels at

vurderingen af, om der skal ske underskudsbegrænsning, sker på grundlag af

skyldnerselskabets forhold, dels at det også gælder, når gæld konverteres til

aktier allerede af den grund, at det fremgår direkte af loven.

Skattemyndighedens vurdering af den regnskabsmæssige behandling af

konvertibel

gæld anfægtes heller ikke. Det findes imidlertid ikke relevant at inddrage

den

regnskabsmæssige behandling, når det i ligningslovens § 15, stk. 2, konkret

er

defineret, at der kun vil ske underskudsbegrænsning ved konvertering af gæld

til aktier eller konvertible obligationer. Det forekommer heller ikke

sandsynligt, at lovgivers hensigt med den pågældende bestemmelse har været,

at

samme gældspost skulle kunne undergives underskudsbegrænsning to gange. Hvis

dette var tilfældet, ville formuleringen i loven ”konvertering af gæld

til

aktier eller konvertible obligationer” have været helt overflødig.

Der er i øvrigt henvist til, at det af Ligningsvejledningen

fremgår, at konvertering af konvertible obligationer til aktier eller

anparter

ikke har nogen skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten

udtaler:

Af ligningslovens dagældende § 15, stk. 2, fremgår, at hvis en

skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med

det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. bestemmelsens 1. punktum. Med

gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til

aktier

eller konvertible obligationer, jf. bestemmelsens 6. punktum. Underskuddet

nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings

pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for

konverteringen, jf. bestemmelsens 7. punktum. I henhold til ligningslovens §

15, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet

ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse

af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Sagen ses alene at vedrøre fortolkningen af ovennævnte lovs §

15, stk. 2, 6. punktum i relation til konverteringen den 21. juni 1995 af det

konvertible obligationslån på 10 mio. kr. til anparter i A ApS.

Det må lægges til grund, at det konvertible obligationslån på 10

mio. kr., som ifølge det oplyste er optaget af A ApS den 20. marts 1991,

ubestridt er en gæld for A ApS, indtil konverteringen til anparter i

selskabet

den 21. juni 1995. Konverteringen af det konvertible obligationslån findes

herefter - som vedrørende konvertering af gæld til anparter – at være

omfattet

af ordlyden af ovennævnte § 15, stk. 2, 6. punktum, ligesom

underskudsreduktion

i et tilfælde som det foreliggende må anses at være i overensstemmelse med

bestemmelsens formål.

For så vidt det af Ligningsvejledningen fremgår, at konvertering

af konvertible obligationer til aktier eller anparter ikke har nogen

skattemæssige konsekvenser, jf. herved for indkomståret 1997

Ligningsvejledningen Aktionærer og Selskaber 1997, S.G.2.4.7.5., bemærkes, at

der her er tale om en gennemgang af reglerne om aktieavancebeskatning i

relation

til ejeren af den konvertible obligation.

De påklagede indkomstansættelser stadfæstes derfor, hvilket er

tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter