Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9423 af 01/01/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet11. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

A’s klage vedrører et af Ligningsrådet meddelt afslag af 16.

august 2000 på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2.

Klagerens advokat ansøgte ved brev af 15. november 1999 – senere

suppleret med breve af 10. februar og 28. juni 2000 - på vegne af klageren om

tilladelse til skattefri aktieombytning i henhold til ovennævnte bestemmelser

af samtlige aktier i de to norske selskaber, B AS og C AS, med anparter i det

danske selskab D ApS under navneændring til E ApS.

Det er oplyst, at klageren er eneaktionær i B AS og C AS

(aktiekapital hhv. 151.155 NKR. og 515.000 NKR.), som begge er uden

driftsaktivitet. Aktierne i de to selskaber er, bortset fra tidligere

gaveoverdragelse, erhvervet som arv efter faderen, som døde for ca. 4 ½ år

siden. Klageren - og søsteren, som er udtrådt som aktionær af C AS i 1999 i

forbindelse med en nedskrivning af selskabets aktiekapital til 515.000 NKR. -

fik udlagt aktier i selskaber uden driftsaktivitet, medens driftsaktiviteten

efter faderens død blev videreført af en broder. Herudover er klageren

eneanpartshaver i det danske selskab E ApS, der som eneste aktivitet ejer 41

%

af aktiekapitalen i det danske selskab F A/S. Den erhvervsmæssige virksomhed

i

F A/S, der har agentur på salg af kontormøbler i Danmark, er indenfor et

område som klageren har været beskæftiget med

i en årrække, og klageren er ansat som direktør i selskabet. Såvel

anpartsselskabet som aktieselskabet blev stiftet i 1999, herunder

anpartsselskabet med en indskudskapital på nom. 125.000 kr. ejet af klageren

og

aktieselskabet med en aktiekapital på nom. 500.000 kr. ejet af klageren og en

kollega via hvert deres holdingselskab med hver en ejerandel på 41 % og af et

finsk selskab med en ejerandel på 18 %. Aktieselskabet, som har

Læs alt

8 ansatte, havde sidste år en omsætning på 12

mio. kr.

Den påtænkte ombytning af klagerens aktier i B AS og C AS, med

anparter i E ApS vil blive gennemført ved en kapitalforhøjelse i sidstnævnte

selskab, således at der ikke vil ske kontant vederlæggelse til klageren. B AS

og C AS ønskes efter ombytningen likvideret. Formålet med aktieombytningen er

ifølge det oplyste primært at kunne anvende de norske selskabers midler til

driftsfinansiering af F A/S. Såfremt der ikke gives tilladelse til

likvidation

umiddelbart efter aktieombytningen, er klageren indstillet på, at aktierne

ikke

afhændes i en periode på 3 år fra aktieombytningen.

Der er henvist til, at hovedformålet med aktieombytningen er at

etablere en hensigtsmæssig koncernstruktur, hvorved midlerne i de to norske

selskaber kan anvendes til aktiv erhvervsvirksomhed i Danmark. Opnås

styrkelsen

af kapitalgrundlaget gennem udlån fra de norske selskaber, opretholdes en

selskabsstruktur, som er overflødig og omkostningskrævende. En likvidation af

de to norske selskaber vil også medføre en vedvarende besparelse for

klageren,

først og fremmest til udarbejdelse af årsregnskaber og øvrig varetagelse af

selskabernes formelle forpligtelser over for de norske myndigheder. Den

passive

kapitalanbringelse i to norske selskaber er således åbenbart udtryk for en

koncernstruktur, som er unødig omfattende og kompliceret.

B AS og C AS – som begge i regnskabsåret 1998 har modtaget

likvidationsvederlag for deres andel i aktier i det norske selskab, G AS

–

havde ultimo regnskabsåret 1999 en egenkapital på hhv. 714.092 NKR. og

1.551.419 NKR. samt aktiver i alt hhv. 1.382.241 NKR. (bankindskud) og

2.414.430 NKR. (bankindskud 2.367.097 NKR. og fordringer 47.333 NKR.). Ultimo

regnskabsåret 2000 udgjorde egenkapitalen hhv. 600.259 NKR. og 721.196 NKR.

samt aktiver i alt hhv. 895.359

NKR.

(bankindestående) og 1.702.099 NKR. (bankindestående 1.654.766 NKR. og

fordringer 47.333 NKR.).

Ved en afgørelse af 16. august 2000 har Ligningsrådet meddelt

afslag på anmodningen om tilladelse til skattefri aktieombytning.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at ombytningen opfylder de

objektive betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2. Der

er

henvist til, at et norsk ”aksjeselskab” findes at svare til et

dansk

anpartsselskab. Der er endvidere henvist til, at kravet om opnåelse af

majoritet og maksimalt kontant vederlag på 10 % også er opfyldt, da der opnås

helejerskab af de to selskaber, og da der ikke udbetales kontant vederlag.

Ved det meddelte afslag på skattefri aktieombytning er det

imidlertid lagt til grund, at formålet med ombytningen først og fremmest er

udskydelse af avanceskatten på aktierne i de to norske selskaber. Alle de

herudover anførte bevæggrunde for ombytningen er anset at kunne tilgodeses

også

uden skattefri omstrukturering i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13,

stk. 1 og 2. Der er bl.a. henvist til, at skatteudskydelse ikke i sig selv er

en forretningsmæssig begrundelse efter artikel 11 i direktiv 90/434, jf. at

det

i konklusionerne i EF-domstolens dom af 17. juli 1997 - Leur-Bloem hedder

”Begrebet økonomisk forsvarlige betragtninger i direktivets artikel 11

skal

fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en

rent skattemæssig fordel, f.eks. i form af en horisontal tabsudligning.”

Der er

endvidere henvist til, at likvidation af selskaberne må sidestilles med et

salg

af aktierne, og at den skitserede omstrukturering således vil være omfattet

af

de dispositioner, man ønsker at undgå, jf. at det i forarbejderne til lov nr.

312 af 17. maj 1995 (Folketingstidende Tillæg A, 1994-95, side 302f) bl.a.

hedder:

”Med den foreslåede bestemmelse om forhåndsgodkendelse fra

Ligningsrådet udnyttes den mulighed, direktivet giver i artikel 11 for at

indføre regler mod omgåelse. Blandt andet sikres det, at Ligningsrådet ved at

nægte tilladelse eller opstille vilkår herfor kan forhindre de tilfælde, hvor

der foretages en aktieombytning efterfulgt af et hurtigt salg af de ombyttede

aktier med det formål at omgå eller udskyde aktieavancebeskatning.

Der er eksempelvis grund til at gribe ind overfor situationer,

hvor en aktionær – med det formål at undgå eller udskyde

aktieavancebeskatning

– i stedet for at sælge aktierne i et selskab foretager en

aktieombytning med

et holdingselskab, som aktionæren selv ejer, og derefter lader

holdingselskabet

sælge aktierne i selskabet hurtigt efter ombytningen. Holdingselskabet vil

typisk kunne sælge aktierne i det erhvervede selskab uden at realisere en

skattepligtig avance, idet holdingselskabet anses at have erhvervet aktierne

i

selskabet til handelsværdien på datoen for aktieombytningen. Herefter har

aktionæren blandt andet mulighed for gennem holdingselskabet at reinvestere

det

beløb salget af aktierne har indbragt.”

Det er i øvrigt bemærket, at slutmålet med omstrukturering og

likvidationer netop bringer koncernen tilbage til sin oprindelige struktur

–

nemlig et helejet holdingselskab, der ejer 41 % af et driftsselskab. En

selvpålagt forpligtelse om besiddelse af aktierne i tre år fra

ombytningsdagen

bibringer ikke koncernstrukturen den nødvendige forretningsmæssige

begrundelse.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at der meddeles

tilladelse til skattefri aktieombytning. Det er gjort gældende, at formålet

med

aktieombytningen ikke først og fremmest er udskydelse af avanceskatten på

aktierne i de to norske selskaber, men at der derimod alene er tale om et

forretningsmæssigt grundlag for ansøgningen.

Det er anført, at klageren gennem en årrække har været

bosiddende i Danmark og driver erhvervsmæssig virksomhed her i landet via sit

helejede danske selskab E ApS, hvis eneste aktivitet er at eje aktieposten på

41 % i F A/S. Driften af virksomheden i F A/S stiller i sagens natur krav til

aktionærernes mulighed for finansieringen heraf, og formålet med

aktieombytningen er primært at kunne anvende de midler, der for tiden henstår

som en passiv investering i de to norske selskaber, til driftsfinansiering af

F

A/S. Efter aktieombytningen vil de norske selskaber være helejede

datterselskaber af E ApS, og ved en efterfølgende likvidation af de norske

selskaber vil koncernstrukturen være den optimale til forbedring af

likviditeten og dermed konkurrenceevnen i E ApS og F A/S, hvad der i

fusionsdirektivets præambel netop er angivet som formålet med adgangen til

skattefri aktieombytning. Klageren vil ikke personligt blive tilført nogen

kapital som følge af transaktionen, og hans personlige skattemæssige stilling

berøres ikke af aktieombytningen. I stedet for at eje aktier i tre selskaber

ejes efter ombytningen blot aktier i et selskab, og aktieombytningen vil ikke

ændre på den skattemæssige behandling af udbytter og andre udbetalinger fra

selskaberne til klageren. Skal aktieavancen først beskattes hos klageren

personligt, er der færre midler til virksomhedens drift. Formålet med

aktieombytningen er således ikke skatteunddragelse eller et salg af de norske

selskaber umiddelbart efter ombytningen, men ombytningen er alene begrundet i

den fortsatte drift og ekspansion i F A/S.

Der skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete

transaktion, før de nationale skattemyndigheder tager stilling til, om der

kan

meddeles tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. EF-Domstolen i

Leuer-Bloem dommen. Ved det meddelte afslag er der alene lagt vægt på, at

forarbejderne til lov nr. 312 af 17. maj 1995 nævner den foreliggende

situation

som eksempel på et tilfælde, hvor det kan være relevant at nægte tilladelse

til

aktieombytning, hvis formålet er at omgå eller udskyde aktieavancebeskatning.

Endvidere er der ikke foretaget en helhedsvurdering, men truffet afgørelse ud

fra en ureflekteret anvendelse af lovens forarbejder. Det lovpligtige skøn er

således ikke blevet foretaget, hvad der har forårsaget en forkert afgørelse.

Landsskatteretten

udtaler:

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at

ombytning af aktier som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse,

blev indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 med baggrund i artikel 11, stk.

1,

litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11,

stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet

eller

et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder

ombytning af aktier, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår,

at

såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske

betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i

de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at

hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig

eller

skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som

hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller

skatteunddragelse,

skal fortages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved

EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU

1997.257.

Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende

oplysninger, herunder at den påtænkte aktieombytning vedrører to selskaber B

AS

og C AS, som begge er uden driftsaktivitet med aktiver alene bestående i

indestående i pengeinstitutter og tilgodehavender, og som begge efter

aktieombytningen ønskes likvideret med udlodning af likvidationsprovenu til

det

af klageren ejede holdingselskab, hvis eneste aktivitet såvel før som efter

aktieombytningen består i at have en ejerandel på 41 % af aktiekapitalen i

driftsselskabet F A/S, findes aktieombytningen at måtte anses at have som et

hovedformål at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen ved en

likvidation

af de to selskaber med deraf følgende skattebesparelse. Det bemærkes, at det

allerede på tidspunktet for aktieombytningen er hensigten, at de to norske

selskaber skal likvideres, og at den omstændighed, at selskaberne eventuelt

først likvideres 3 år efter aktieombytningen, ikke giver grundlag for en

ændret

bedømmelse af sagen.

Ligningsrådets afslag af 16. august 2000 på tilladelse til

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og

2,

findes herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk.

1,

litra a. Det påklagede afslag stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told-

og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter