Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
A’s klage vedrører et af Ligningsrådet meddelt afslag af 16.
august 2000 på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2.
Klagerens advokat ansøgte ved brev af 15. november 1999 – senere
suppleret med breve af 10. februar og 28. juni 2000 - på vegne af klageren om
tilladelse til skattefri aktieombytning i henhold til ovennævnte bestemmelser
af samtlige aktier i de to norske selskaber, B AS og C AS, med anparter i det
danske selskab D ApS under navneændring til E ApS.
Det er oplyst, at klageren er eneaktionær i B AS og C AS
(aktiekapital hhv. 151.155 NKR. og 515.000 NKR.), som begge er uden
driftsaktivitet. Aktierne i de to selskaber er, bortset fra tidligere
gaveoverdragelse, erhvervet som arv efter faderen, som døde for ca. 4 ½ år
siden. Klageren - og søsteren, som er udtrådt som aktionær af C AS i 1999 i
forbindelse med en nedskrivning af selskabets aktiekapital til 515.000 NKR. -
fik udlagt aktier i selskaber uden driftsaktivitet, medens driftsaktiviteten
efter faderens død blev videreført af en broder. Herudover er klageren
eneanpartshaver i det danske selskab E ApS, der som eneste aktivitet ejer 41
%
af aktiekapitalen i det danske selskab F A/S. Den erhvervsmæssige virksomhed
i
F A/S, der har agentur på salg af kontormøbler i Danmark, er indenfor et
område som klageren har været beskæftiget med
i en årrække, og klageren er ansat som direktør i selskabet. Såvel
anpartsselskabet som aktieselskabet blev stiftet i 1999, herunder
anpartsselskabet med en indskudskapital på nom. 125.000 kr. ejet af klageren
og
aktieselskabet med en aktiekapital på nom. 500.000 kr. ejet af klageren og en
kollega via hvert deres holdingselskab med hver en ejerandel på 41 % og af et
finsk selskab med en ejerandel på 18 %. Aktieselskabet, som har
Læs alt
8 ansatte, havde sidste år en omsætning på 12
mio. kr.
Den påtænkte ombytning af klagerens aktier i B AS og C AS, med
anparter i E ApS vil blive gennemført ved en kapitalforhøjelse i sidstnævnte
selskab, således at der ikke vil ske kontant vederlæggelse til klageren. B AS
og C AS ønskes efter ombytningen likvideret. Formålet med aktieombytningen er
ifølge det oplyste primært at kunne anvende de norske selskabers midler til
driftsfinansiering af F A/S. Såfremt der ikke gives tilladelse til
likvidation
umiddelbart efter aktieombytningen, er klageren indstillet på, at aktierne
ikke
afhændes i en periode på 3 år fra aktieombytningen.
Der er henvist til, at hovedformålet med aktieombytningen er at
etablere en hensigtsmæssig koncernstruktur, hvorved midlerne i de to norske
selskaber kan anvendes til aktiv erhvervsvirksomhed i Danmark. Opnås
styrkelsen
af kapitalgrundlaget gennem udlån fra de norske selskaber, opretholdes en
selskabsstruktur, som er overflødig og omkostningskrævende. En likvidation af
de to norske selskaber vil også medføre en vedvarende besparelse for
klageren,
først og fremmest til udarbejdelse af årsregnskaber og øvrig varetagelse af
selskabernes formelle forpligtelser over for de norske myndigheder. Den
passive
kapitalanbringelse i to norske selskaber er således åbenbart udtryk for en
koncernstruktur, som er unødig omfattende og kompliceret.
B AS og C AS – som begge i regnskabsåret 1998 har modtaget
likvidationsvederlag for deres andel i aktier i det norske selskab, G AS
–
havde ultimo regnskabsåret 1999 en egenkapital på hhv. 714.092 NKR. og
1.551.419 NKR. samt aktiver i alt hhv. 1.382.241 NKR. (bankindskud) og
2.414.430 NKR. (bankindskud 2.367.097 NKR. og fordringer 47.333 NKR.). Ultimo
regnskabsåret 2000 udgjorde egenkapitalen hhv. 600.259 NKR. og 721.196 NKR.
samt aktiver i alt hhv. 895.359
NKR.
(bankindestående) og 1.702.099 NKR. (bankindestående 1.654.766 NKR. og
fordringer 47.333 NKR.).
Ved en afgørelse af 16. august 2000 har Ligningsrådet meddelt
afslag på anmodningen om tilladelse til skattefri aktieombytning.
Det er ved afgørelsen lagt til grund, at ombytningen opfylder de
objektive betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2. Der
er
henvist til, at et norsk ”aksjeselskab” findes at svare til et
dansk
anpartsselskab. Der er endvidere henvist til, at kravet om opnåelse af
majoritet og maksimalt kontant vederlag på 10 % også er opfyldt, da der opnås
helejerskab af de to selskaber, og da der ikke udbetales kontant vederlag.
Ved det meddelte afslag på skattefri aktieombytning er det
imidlertid lagt til grund, at formålet med ombytningen først og fremmest er
udskydelse af avanceskatten på aktierne i de to norske selskaber. Alle de
herudover anførte bevæggrunde for ombytningen er anset at kunne tilgodeses
også
uden skattefri omstrukturering i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13,
stk. 1 og 2. Der er bl.a. henvist til, at skatteudskydelse ikke i sig selv er
en forretningsmæssig begrundelse efter artikel 11 i direktiv 90/434, jf. at
det
i konklusionerne i EF-domstolens dom af 17. juli 1997 - Leur-Bloem hedder
”Begrebet økonomisk forsvarlige betragtninger i direktivets artikel 11
skal
fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en
rent skattemæssig fordel, f.eks. i form af en horisontal tabsudligning.”
Der er
endvidere henvist til, at likvidation af selskaberne må sidestilles med et
salg
af aktierne, og at den skitserede omstrukturering således vil være omfattet
af
de dispositioner, man ønsker at undgå, jf. at det i forarbejderne til lov nr.
312 af 17. maj 1995 (Folketingstidende Tillæg A, 1994-95, side 302f) bl.a.
hedder:
”Med den foreslåede bestemmelse om forhåndsgodkendelse fra
Ligningsrådet udnyttes den mulighed, direktivet giver i artikel 11 for at
indføre regler mod omgåelse. Blandt andet sikres det, at Ligningsrådet ved at
nægte tilladelse eller opstille vilkår herfor kan forhindre de tilfælde, hvor
der foretages en aktieombytning efterfulgt af et hurtigt salg af de ombyttede
aktier med det formål at omgå eller udskyde aktieavancebeskatning.
Der er eksempelvis grund til at gribe ind overfor situationer,
hvor en aktionær – med det formål at undgå eller udskyde
aktieavancebeskatning
– i stedet for at sælge aktierne i et selskab foretager en
aktieombytning med
et holdingselskab, som aktionæren selv ejer, og derefter lader
holdingselskabet
sælge aktierne i selskabet hurtigt efter ombytningen. Holdingselskabet vil
typisk kunne sælge aktierne i det erhvervede selskab uden at realisere en
skattepligtig avance, idet holdingselskabet anses at have erhvervet aktierne
i
selskabet til handelsværdien på datoen for aktieombytningen. Herefter har
aktionæren blandt andet mulighed for gennem holdingselskabet at reinvestere
det
beløb salget af aktierne har indbragt.”
Det er i øvrigt bemærket, at slutmålet med omstrukturering og
likvidationer netop bringer koncernen tilbage til sin oprindelige struktur
–
nemlig et helejet holdingselskab, der ejer 41 % af et driftsselskab. En
selvpålagt forpligtelse om besiddelse af aktierne i tre år fra
ombytningsdagen
bibringer ikke koncernstrukturen den nødvendige forretningsmæssige
begrundelse.
Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at der meddeles
tilladelse til skattefri aktieombytning. Det er gjort gældende, at formålet
med
aktieombytningen ikke først og fremmest er udskydelse af avanceskatten på
aktierne i de to norske selskaber, men at der derimod alene er tale om et
forretningsmæssigt grundlag for ansøgningen.
Det er anført, at klageren gennem en årrække har været
bosiddende i Danmark og driver erhvervsmæssig virksomhed her i landet via sit
helejede danske selskab E ApS, hvis eneste aktivitet er at eje aktieposten på
41 % i F A/S. Driften af virksomheden i F A/S stiller i sagens natur krav til
aktionærernes mulighed for finansieringen heraf, og formålet med
aktieombytningen er primært at kunne anvende de midler, der for tiden henstår
som en passiv investering i de to norske selskaber, til driftsfinansiering af
F
A/S. Efter aktieombytningen vil de norske selskaber være helejede
datterselskaber af E ApS, og ved en efterfølgende likvidation af de norske
selskaber vil koncernstrukturen være den optimale til forbedring af
likviditeten og dermed konkurrenceevnen i E ApS og F A/S, hvad der i
fusionsdirektivets præambel netop er angivet som formålet med adgangen til
skattefri aktieombytning. Klageren vil ikke personligt blive tilført nogen
kapital som følge af transaktionen, og hans personlige skattemæssige stilling
berøres ikke af aktieombytningen. I stedet for at eje aktier i tre selskaber
ejes efter ombytningen blot aktier i et selskab, og aktieombytningen vil ikke
ændre på den skattemæssige behandling af udbytter og andre udbetalinger fra
selskaberne til klageren. Skal aktieavancen først beskattes hos klageren
personligt, er der færre midler til virksomhedens drift. Formålet med
aktieombytningen er således ikke skatteunddragelse eller et salg af de norske
selskaber umiddelbart efter ombytningen, men ombytningen er alene begrundet i
den fortsatte drift og ekspansion i F A/S.
Der skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete
transaktion, før de nationale skattemyndigheder tager stilling til, om der
kan
meddeles tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. EF-Domstolen i
Leuer-Bloem dommen. Ved det meddelte afslag er der alene lagt vægt på, at
forarbejderne til lov nr. 312 af 17. maj 1995 nævner den foreliggende
situation
som eksempel på et tilfælde, hvor det kan være relevant at nægte tilladelse
til
aktieombytning, hvis formålet er at omgå eller udskyde aktieavancebeskatning.
Endvidere er der ikke foretaget en helhedsvurdering, men truffet afgørelse ud
fra en ureflekteret anvendelse af lovens forarbejder. Det lovpligtige skøn er
således ikke blevet foretaget, hvad der har forårsaget en forkert afgørelse.
Landsskatteretten
udtaler:
Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at
ombytning af aktier som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse,
blev indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 med baggrund i artikel 11, stk.
1,
litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11,
stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet
eller
et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder
ombytning af aktier, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår,
at
såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske
betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i
de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at
hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig
eller
skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som
hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller
skatteunddragelse,
skal fortages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved
EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU
1997.257.
Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende
oplysninger, herunder at den påtænkte aktieombytning vedrører to selskaber B
AS
og C AS, som begge er uden driftsaktivitet med aktiver alene bestående i
indestående i pengeinstitutter og tilgodehavender, og som begge efter
aktieombytningen ønskes likvideret med udlodning af likvidationsprovenu til
det
af klageren ejede holdingselskab, hvis eneste aktivitet såvel før som efter
aktieombytningen består i at have en ejerandel på 41 % af aktiekapitalen i
driftsselskabet F A/S, findes aktieombytningen at måtte anses at have som et
hovedformål at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen ved en
likvidation
af de to selskaber med deraf følgende skattebesparelse. Det bemærkes, at det
allerede på tidspunktet for aktieombytningen er hensigten, at de to norske
selskaber skal likvideres, og at den omstændighed, at selskaberne eventuelt
først likvideres 3 år efter aktieombytningen, ikke giver grundlag for en
ændret
bedømmelse af sagen.
Ligningsrådets afslag af 16. august 2000 på tilladelse til
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og
2,
findes herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk.
1,
litra a. Det påklagede afslag stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told-
og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattefri aktieombytning Retsinformation · 15. maj 2000
- Ombytning af aktier Retsinformation · 30. august 2000
- Skattefri ombytning af aktier Retsinformation · 27. september 2000
- Aktieombytning Retsinformation · 28. september 2000
- Skattefri aktieombytning, koncern Retsinformation · 21. september 2000
- Skattefri ombytning af aktier i Københavns Fondsbørs A/S med aktier i OMX AB Retsinformation · 3. juni 2005
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- Landsskatteretskendelse af 20. september 2002 vedr. Skattefri aktieombytning afslag på tilladelse Retsinformation · 19. september 2003
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 15. januar 2002. - Andersen og Jensen ApS mod Skatteministeriet. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Vestre Landsret - Danmark. - Tilnærmelse af lovgivningerne - Direktiv 90/434/EØF - Fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier - Tilførsel af aktiver eller tilførsel af en gren af en virksomhed - Begreber. - Sag… EU-domme · 15. januar 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 13. august 2007