Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12811 af 11/12/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

A klager for indkomstårene 1997 og 1998

over, at skatteankenævnet har forhøjet hans indkomst med hhv. 224.225 kr. og

135.000 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren, der

er direktør og regnskabschef i B A/S, i 1997 har indgået en pensionsordning

med

C om betaling af et pensionsbidrag, der udgør 200.000 kr. årligt fra den 1.

december 1997.

Af skrivelse af 31. december 1997 fra C

til B A/S fremgår, at pensionsbidrag på 200.000 kr. for perioden fra 1.

december 1997 til 1. december 1998 skal være betalt senest den 9. januar

1998.

Det fremgår endvidere af udateret

skrivelse fra D til B A/S, at præmie for ratepension for tiden fra 1.

december

1997 til 1. december 1998 inkl. arbejdsmarkedsbidrag udgør 49.138,55 kr., der

skal være betalt senest den 5. januar 1998.

Af klagerens lønopgørelse for perioden

1. december 1997 – 31. december 1997 fra B A/S vedrørende lønnen til

disposition den 31. december 1997 fremgår, at der er reguleret for i alt

249.138 kr., hvilket beløb er angivet som ”overført ratepension”,

således at

klagerens lønindkomst fra B A/S i 1997 udgør 36.145,40 kr., medens der dette

år

er indeholdt 144.326 kr. i A-skat.

Det fremgår for så vidt angår

indkomståret 1998, at klageren den 18. december 1998 og 30. december 1998 har

indgået aftale med 2 banker om betaling til hver bank af 75.000 kr. til

ratepension. Betaling til bankerne er foretaget henholdsvis den 21. december

Læs alt

1998 og 30. december 1998 ved overførsel fra B A/S’ konti i bankerne til

klagerens ratepensioner.

Af klagerens lønopgørelse for perioden

1. december 1998 – 31. december 1998 fra B A/S vedrørende lønnen til

disposition den 31. december 1998 fremgår, at der er reguleret for i alt

150.000 kr., således at klagerens lønindkomst fra B A/S i 1998 udgør

133.593,40

kr., medens der dette år er indeholdt 139.322 kr. i A-skat.

Det stedlige skatteankenævn har

stadfæstet skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter klageren er nægtet

fradrag

for betaling til pensionsordninger i 1997 og 1998 på henholdsvis 249.138 kr.

og

150.000 kr., idet klageren alene er anset for berettiget til fradrag på

henholdsvis 24.913 kr. og 15.000 kr. svarende til 1/10 af de samlede

indbetalinger.

Skatteankenævnet har anført:

”I pensionsbeskatningslovens § 18 er

angivet reglerne for det skattepligtige fradrag for indbetalinger til

pensionsordninger. I § 18, stk. 3, er angivet, at kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til rateforsikring i

pensionsøjemed

skal fordeles over 10 år.

I § 19 i pensionsbeskatningsloven er

angivet, at en arbejdstager ikke skal medregne beløb der af arbejdsgiveren er

indbetalt til en pensionsordning. Der er ikke i § 19 begrænsninger for

kapitalindskud.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 24 af

16.12.1986 pkt. 69 er anført følgende:

Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes

i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Er rateopsparingsordningen

oprettet

som led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af

arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år

aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. En regulering af lønnen kan

også aftales for en ordning, der omfatter både kapitalpension og

rateopsparing.

..

I din sag er der sket regulering i

indkomståret men der er ikke sket regulering af A-skatten og AM-bidraget. Det

må således ud fra gældende praksis, som den er kommet til udtryk i en lang

række landsskatteretskendelser, konstateres, at bestemmelsen i

skattedepartementets

cirkulære nr. 24 af 16. december 1986 ikke er overholdt, hvorfor

Skatteankenævnet mener, at det er med rette, at fradragene ikke kan anses for

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Dette medfører, at fradragene

skal

foretages efter pensionsbeskatningslovens § 18, hvor der i stk. 3 er angivet,

at fradragene skal fordeles over 10 år.

..”

Skatteankenævnet har bl.a. henvist til

to landsskatteretskendelser offentliggjort i TfS 1996.558 og TfS 1998.544.

Klagerens advokat har principalt påstået

klagerens skatteansættelser nedsat for indkomstårene 1997 og 1998 med

henholdsvis 224.225 kr. og 110.087 kr., og subsidiært at alene

indkomstansættelsen for 1997 nedsættes.

Advokaten har anført, at klageren ultimo

1997 og ultimo 1998 har indbetalt henholdsvis 289.128 kr. og 150.000 kr. til

arbejdsgiveradministreret rateforsikringer i pensionsøjemed.

Klageren fratrak beløbene på sin

selvangivelse i overensstemmelse med bestemmelsen om bortseelsesret i

pensionsbeskatningslovens § 19.

Advokaten har anført, at

skatteforvaltningen og skatteankenævnet har forhøjet klagerens skattepligtige

indkomst for 1997 og 1998, idet man ikke har villet anerkende fuld

fradragsret

i det respektive indkomstår. Skattemyndighederne har i stedet fordelt

fradraget

over 10 år i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 18.

Skatteforvaltningens og skatteankenævnets afgørelser er alene begrundet i, at

klagerens arbejdsgiver alene har reguleret A-indkomsten i indkomstårene 1997

og

1998, medens der ikke er sket en regulering af A-skatten og AM-bidrag.

Advokaten har gjort gældende, at

klageren opfylder betingelserne for at bortse fra indbetalingerne ved

opgørelse

af den skattepligtige indkomst, jf. herved pensionsbeskatningslovens § 19,

idet

der ikke i pensionsbeskatningsloven er hjemmel til at opstille et ubetinget

krav om, at arbejdsgiveren har reguleret A-skatten og AM-bidrag i det

pågældende indkomstår. Vedrørende punkt 69 i Skatteministeriets cirkulære nr.

24 af 16. december 1986, der omhandler regulering af arbejdstagerens løn, er

det advokatens opfattelse, at dette cirkulære alene er en præcisering af

pensionsbeskatningslovens § 19, og cirkulæret kan derfor ikke indskrænke en

fradragsret, der er givet i henhold til en skattelov.

Advokaten har henvist til TfS 1998.544

LSR, hvoraf fremgår, at klageren havde anmodet om udbetaling af overskydende

skat i medfør af kildeskattelovens § 55. Retten fandt, at klageren herved

havde

opfyldt betingelsen om regulering af A-skatten, uanset at skatteforvaltningen

havde nægtet at imødekomme klagerens anmodning om udbetaling af overskydende

skat.

Advokaten har anført, at godkendelse af

fradrag ikke kan afhænge af, hvorvidt klageren har afsendt en formålsløs

anmodning om en § 55-udbetaling til skatteforvaltningen, idet en sådan

praksis

i givet fald vil være uacceptabel og i strid med legalitetsprincippet.

Advokaten har vedrørende indkomståret

1997 anført, at klageren dette år havde udsigt til en restskat, hvorfor han

beregnede, hvor stort et beløb han skulle lade indskyde på sine

pensionsordninger for derved at undgå restskat. Dette lykkedes til fulde, og

klageren fik ingen restskat. Klageren var tillige var klar over, at han ikke

ville få udbetalt overskydende skat, hvorfor han ikke indgav en §

55-anmodning

herom.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet

ansættelsen stadfæstet for de påklagede år, idet det aldrig har været

hensigten, at en skatteyder – som i det foreliggende tilfælde –

hvert år kan

foretage store indbetalinger med fuldt fradrag herfor.

Pensionsbeskatningslovens

§ 18 regulerer pensionsindbetalinger, således at § 19 kun finder anvendelse,

hvis betingelserne om regulering af såvel løn som A-skat opfyldt.

Landsskatteretten

skal udtale:

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens

§ 19, at ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes

ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet

ordning for arbejdstageren. Af punkt 69 i cirkulære nr. 24 af 16. december

1986

om pensionsbeskatningsloven fremgår tillige, at der kan aftales en regulering

af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år

aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. Ifølge Landsskatterettens

praksis må dette forstås således, at den som følge af indbetalingen til en

pensionsordning for meget betalte A-skat tillige skal være reguleret inden

udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker.

Landsskatteretten finder i det

foreliggende tilfælde, at A-skatten ikke er reguleret inden udgangen af de

omhandlede indkomstår, hvorfor betingelsen i cirkulæret om regulering af

arbejdstagerens løn for de pågældende år ikke kan anses for opfyldt. Der kan

således ikke gives klageren medhold hverken i den principale eller subsidiære

påstand, og de påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter