Spring til indhold

Retsinformation

Andelsboligforening - ophør af erhvervsmæssig udlejning - ophørsbeskatning - beregningsprincip for skattepligtig ejendomsavance

AFG nr 9248 af 18/03/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Andelsboligforening - ophør af erhvervsmæssig

udlejning - ophørsbeskatning - beregningsprincip for skattepligtig

ejendomsavance

Spørgsmål

Vil andelsboligforeningen være skattepligtig af en eventuel

avance ved afståelser af lejligheder i perioden 1995-1999, hvis de sidste 207

m² ikke længere udlejes til et ikke-medlem, sådan at disse kvadratmeter

overtages af en ny andelshaver?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes oplyst,

hvorledes og på hvilket grundlag en eventuel avance skal opgøres, herunder om

der skal foretages en samlet opgørelse eller en opgørelse over den enkelte

lejlighed.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes oplyst om der

skal ske beskatning i det enkelte indkomstår, hvori der er sket

"afståelse" eller om der alene skal ske beskatning i det

indkomstår,

hvor den erhvervsmæssige virksomhed ophører.

Svar

Ad 1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske

forhold

Andelsboligforeningen ejer en ejendom med et boligareal på ialt

1.826 m². Andelsboligforeningen overtog ejendommen i 1994, hvor de 1.225 m²

blev benyttet af andelshavere. I perioden 1995-1999 er 394 m² fordelt på 6

lejligheder ændret fra at være udlejet til et ikke-medlem til at være

overtaget

af en andelshaver.

På nuværende tidspunkt er 207 m² udlejet til ikke-medlemmer.

Læs alt

Andelsboligforeningen overvejer, hvorvidt disse 207 m² fortsat skal være

udlejet, eller om de skal overdrages til en eventuel ny andelshaver.

Andelsboligforeningens ejendom er ikke opdelt i ejerlejligheder.

Styrelsens indstilling og

begrundelse

Ad. spørgsmål 1

I medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er de

omfattede foreninger skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

samt af fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssig

virksomhed.

Overskud som sådanne foreninger indvinder ved leverancer til

medlemmer betragtes ikke som en erhvervsmæssig indtægt, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 5. Udlejning af lejligheder til ikke-medlemmer

betragtes derimod som erhvervsmæssige virksomhed. Dette gælder såvel

udlejning

af beboelses- som af erhvervslejemål.

Af selskabsskattelovens § 5, stk. 6, jf. stk. 4, fremgår, at

foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som helt

eller delvist ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, skattemæssigt

stilles som ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos foreningen m.v. på tidspunktet for ophøret af

den

erhvervsmæssige virksomhed.

Der foreligger ikke delvist ophør, blot fordi en tidligere aftager

melder sig ind i foreningen, således at den hidtidige erhvervsmæssige

omsætning

med vedkommende glider ud af foreningens erhvervsmæssige indkomst, jf. herved

J.O. Engholm Jacobsen, Selskabsskatteloven med kommentarer (1997), side 166.

Landsskatteretten har endvidere i kendelserne i SKM2002.40.LSR og

SKM2002.39.LSR, fastslået, at en ændret anvendelse af lejligheder i en

andelsboligforening, således at disse overgår fra at være udlejet til

ikke-medlemmer til i stedet at benyttes af medlemmer på andelsbasis, ikke

medfører, at der foreligger helt eller delvist ophør af erhvervsvirksomhed,

så

længe udlejning af lejligheder til andre ikke-medlemmer herved ikke er

ophørt,

jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 6.

Told- og Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke skal ske

ophørsbeskatning af foreningen, så længe der fortsat sker udlejning til

ikke-medlemmer. Ophørsbeskatning skal først gennemføres på tidspunktet, hvor

andelsboligforeningens sidste udlejede lejlighed overgår til anvendelse af et

medlem på andelsbasis. Det har i den forbindelse ingen betydning, om

lejlighederne, der udlejes til ikke-medlemmer, anvendes til beboelse eller

erhverv.

Ad. spørgsmål 2 og 3

Det følger af afgørelser fra Landsskatteretten, se SKM2002.39.LSR,

at ophørsbeskatning af en andelsforening skal ske efter principperne i

ejendomsavancebeskatningsloven, således at den skattepligtige avance opgøres

som en forholdsmæssig andel af den efter ejendomsavancebeskatningsloven

beregnede avance, svarende til forholdet mellem den erhvervsmæssige

anvendelse

og den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af den faste ejendom i perioden efter

ikrafttrædelsen af lov nr. 374 af 18/5 1994 (Lov om ændring af forskellige

skattelove (andelsselskaber)), jf. lovens § 17, stk. 1 og 2.

Som følge heraf er det den samlede ejendoms handelsværdi ved ophør

af foreningens erhvervsmæssige virksomhed, der skal lægges til grund ved

avanceopgørelsen.

Ved beregning af den forholdsmæssige andel af avancen, der som

følge af den erhvervsmæssige tilknytning er skattepligtig, anvendes den

fordelingsnøgle, som for hvert år frem til skattepligtens ophør er anvendt

ved

fordeling af driftsudgifter, der ikke entydigt kan henføres enten til den

erhvervsmæssige virksomhed eller den ikke-erhvervsmæssige virksomhed.

Denne fordelingsnøgle vil typisk være forholdet mellem

lejlighedernes areal eller forholdet mellem lejeindtægter fra ikke-medlemmer

og

boligafgift fra medlemmer.

Hvis fordelingsnøglen eksempelvis i 5 år fra foreningens stiftelse

og til ophør af udlejning har været 60/100, 50/100, 40/100, 30/100 og 20/100,

vil den skattepligtige avance udgøre 200/500 eller 40 pct. af avancen opgjort

efter ejendomsavancebeskatningsloven for hele ejendommen.

Ligningsrådet

tiltrådte

styrelsens indstilling og begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter