Afslag på klage over nævtet sambeskatning - kravet om ejerskab og samme regnskabsår i relation til datter-datterselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afslag på klage
over nægtet sambeskatning - kravet om ejerskab og samme regnskabsår i
relation
til datter-datterselskaber
Revisor havde på vegne af A A/S klaget over, at den skatteansættende
myndighed havde nægtet at give tilladelse til sambeskatning mellem A A/S og
datter-datterselskaberne C A/S og D A/S for indkomståret 2001.
A A/S var som moderselskab i en årrække sambeskattet med
datterselskaberne C A/S og D A/S. Selskabernes regnskabsperiode var 1. maj
til
30. april. Den 30. september 2000 foretog A A/S en skattefri aktieombytning
af
aktierne i de to datterselskaber med aktier i et nystiftet holdingselskab, B
A/S. Ved indsendelsen af selvangivelsen for 2001 anmodede A A/S blandt andet
om
sambeskatning mellem A A/S, det nye holdingselskab B A/S, C A/S og D A/S.
Den 13. februar 2002 meddelte den skatteansættende myndighed, at
det fremgår af betingelse 1 og 1.1. i TS-cirkulære nr. 44 af 21. december
2000,
og Ligningsvejledningen 2000, afsnit S.D.4.5, at betingelsen for
sambeskatning
er, at holdingselskabet B A/S skal have ejet aktierne i datterselskaberne C
A/S
og D A/S i såvel hele moderselskabets indkomstår 30. september 2000 - 30.
april
2001 som i datterselskabernes indkomstår 1. maj 2000 - 30. april 2001. Da
denne
betingelse efter den skatteansættende myndigheds opfattelse ikke var opfyldt,
meddelte den skatteansættende myndighed afslag på anmodningen om
sambeskatning
Læs alt
mellem selskabet A A/S og datter-datterselskaberne C A/S og D A/S for
indkomståret 2001. Den skatteansættende myndighed meddelte ved samme
lejlighed,
at der kunne anmodes om sambeskatning for indkomståret 2002, ligesom den
skatteansættende myndighed meddelte, at afgørelsen endvidere medførte, at C
A/S
og D A/S udtrådte af sambeskatningen med A A/S og dermed ikke kunne indgå i
sambeskatning med A A/S på ny, medmindre der blev indhentet tilladelse hertil
fra Ligningsrådet. Der blev endelig meddelt tilladelse til sambeskatning
mellem
blandt andet A A/S og B A/S.
Ved brev af 11. marts 2002 klagede selskabernes revisor over den
skatteansættende myndigheds afgørelse. Revisor anførte som begrundelse
herfor,
at ifølge TS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000, pkt. 1.1, skal to
betingelser være opfyldt for, at sambeskatning kan tillades:
Selskabernes regnskabsår skal slutte samtidig, og
Moderselskabet skal have ejet aktierne i datterselskabet i
såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.
Denne betingelse modificeres dog ifølge revisor på visse punkter.
Der var efter revisors opfattelse ingen tvivl om, at samtlige de
omhandlede selskabers regnskabsår sluttede samtidig. Problemet var således
ifølge revisor, om den af revisor nævnte betingelse 2 var opfyldt.
Revisor anførte i tilknytning hertil:
"Det er vores opfattelse, at man ved afgørelsen af, om der
kan tillades sambeskatning, skal tage udgangspunkt i det øverste
moderselskab,
her A A/S.
Sambeskatning med datterselskaber, datterdatterselskaber osv. til
A A/S kan herefter ske i det omfang, A A/S har ejet aktierne i
datterselskaberne og datterdatterselskaberne i såvel hele A A/S’s
indkomstår,
som i hele datter- og datterdatterselskabernes indkomstår.
I den første del af datterselskabernes regnskabsår, perioden 1.
maj 2000 til 30. september 2000, har A A/S ejet datterselskaberne direkte.
I anden del af datterselskabernes regnskabsår, perioden 1. oktober
2000 til 30. april 2001, har A A/S ejet selskaberne, der nu er blevet
datterdatterselskaber, gennem det nystiftede datter-/holdingselskab B A/S.
Eftersom B A/S også ønskes inddraget under sambeskatningen, har A
A/S ejet aktierne i C A/S og D A/S direkte eller indirekte i såvel hele A
A/S’s
regnskabsår, som i hele C A/S’s og D A/S’s regnskabsår.
Eftersom hovedreglen i 1. punkt i sambeskatningscirkulærets vilkår
1.1. er opfyldt, er det ikke nødvendigt at overveje, om de efterfølgende
modifikationer til vilkår 1.1. er opfyldt. Modifikationerne har til hensigt
at
udvide adgangen til sambeskatning i visse situationer og kan derfor ikke
fortolkes således, at de medfører begrænsninger i sambeskatningsmulighederne.
Til illustration af problemstillingen kan henvises til en bindende
forhåndsbesked offentliggjort i TfS 2001,711. Afgørelsen vedrører primært
mulighederne for underskudsanvendelse efter en omstrukturering, men
forudsætter, i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1, at et indskud, i
løbet af regnskabsåret af et holdingselskab, mellem moderselskabet og de
øvrige
koncernselskaber ikke medfører, at sambeskatning nægtes. Konsekvenserne i den
situation vil således udelukkende være, at gamle underskud kun kan fremføres
inden for de gamle sambeskatningsenheder.
På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at den
skatteansættende myndighed uberettiget har nægtet sambeskatning af
selskaberne."
Den regionale told- og skattemyndighed, til hvem klagen blev
indsendt, foretog på baggrund af klagen høring af den skatteansættende
myndighed, der ved brev af 11. april 2002 fastholdt sin afgørelse og gentog
sin
begrundelse for afgørelsen. Til støtte for afgørelsen henviste den
skatteansættende myndighed yderligere til TfS 1993, 149.
Told- og Skattestyrelsen sendte sagsfremstillingen i høring hos
den skatteansættende myndighed, den regionale told- og skattemyndighed og
revisor. På denne baggrund fremkom revisor med følgende:
"Vi har ingen kommentarer til beskrivelsen af faktiske
forhold.
Det fremgår af beskrivelsen, at den skatteansættende myndighed har
henvist til afgørelsen, offentliggjort i TfS 1993,149. Afgørelsen vedrører
sambeskatning mellem moder- og datterselskab i en situation, hvor et
moderselskab, som er skuffeselskab, køber aktierne i et igangværende selskab
i
løbet af første regnskabsår. Ligningsrådet afviser at anvende en
analogislutning fra reglerne om moderselskabers køb af aktier i
skuffeselskaber
til den situation, hvor moderselskabet er et skuffeselskab.
Såfremt der foretages en isoleret betragtning af den del af
A-koncernen, der omfatter B A/S, D A/S og C A/S, vil
sambeskatningsbetingelserne og ovenfor nævnte afgørelse medføre, at der ikke
kan ske sambeskatning i 2001. Det er dog vores opfattelse, at der ikke kan
foretages en sådan isoleret bedømmelse af den del af selskaberne i den
ønskede
sambeskatning. Derimod skal der foretages en overordnet bedømmelse af, om
sambeskatningsbetingelserne er opfyldt med udgangspunkt i det øverste selskab
i
den ønskede sambeskatning, her A A/S.
At udgangspunktet er det øverste selskab i sambeskatningen fremgår
direkte af kravet i selskabsskattelovens § 31, om at "tilladelse kun
meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskabet ejes af moderselskabet eller
af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under
sambeskatningen".
En nægtelse af fortsat sambeskatning i den konkrete situation vil
bero på en uhjemlet og unødig strikt fortolkning af
sambeskatningsbetingelserne,
idet nægtelsen hverken vil kunne begrundes i ordlyden i selskabsskattelovens
§
31 eller i risiko for skatteunddragelse eller lign., men derimod udelukkende
vil være begrundet i en formalistisk fortolkning af Ligningsrådets cirkulære
om
sambeskatning. En nægtelse vil endvidere indebære en unødig hindring for
erhvervsmæssigt betingede omstruktureringer indenfor koncerner.
Det er derfor vores klare opfattelse, at Ligningsrådet bør
imødekomme vores klage."
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse:
Det fremgår entydigt af selskabsskattelovens § 31, og
TSS-cirkulære 2000-44 (cirkulære nr. 44 af 21. december 2000), betingelse 1,
der er det for det relevante indkomstår gældende cirkulære, at en af de
grundlæggende forudsætninger for, at selskaber kan få tilladelse til
sambeskatning, er, at selskaberne har samme regnskabsår. Hovedregelen er
følgelig ikke som af revisor anført, at regnskabsårene skal slutte samtidig,
men derimod at regnskabsårene skal være sammenfaldende, det vil sige begynde
samtidig og slutte samtidig, jf. således også senest SKM 2002.410 LR.
Denne hovedregel har Ligningsrådet modificeret i nogle konkret
opregnede tilfælde. Disse tilfælde, der således er en fravigelse af
hovedregelen og dermed må anses for udtømmende opregnet, jf. således også TfS
1993, 149 LR, fremgår af TSS-cirkulære 2000-44, betingelse 1.1, der lyder som
følger:
"Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår
ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet
tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele
moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets
stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter
samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller
anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når
bortses fra forrentning af indskudskapitalen.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil
datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes
regnskabsår begynder samtidigt."Det centrale spørgsmål i sagen er
følgelig, i relation til hvilket selskab kravene om samme regnskabsår og
ejerskab skal være opfyldt i forhold til C A/S og D A/S.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, at:
"Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber
sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme
regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan
tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af
moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen."
Der hersker efter styrelsens opfattelse ikke usikkerhed om,
hvornår der kan tillades sambeskatning. Det fremgår således af
selskabsskattelovens § 31, at sambeskatning kan tillades, hvis
Moderselskabet ejer samtlige aktier i det datterselskab,
der ønskes sambeskattet med moderselskabet, jf. "hvis samtlige aktier i
datterselskaberne ejes af moderselskabet".
Et datterselskab, i hvilket moderselskabet ejer samtlige
aktier, og som er inddraget under sambeskatningen, ejer samtlige aktier i det
datter-datterselskab, der ønskes sambeskattet med moderselskabet, jf.
"hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af...et...af de
datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen."
Flere datterselskaber, i hvilke moderselskabet ejer
samtlige aktier, og som er inddraget under sambeskatningen, i forening ejer
samtlige aktier i det datter-datterselskab, der ønskes sambeskattet med
moderselskabet, jf. "hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes
af...flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen."
Udgangspunktet er i alle tre situationer, at
alle
selskaberne skal have samme regnskabsår, jf.
selskabsskattelovens § 31. Modifikationen af dette udgangspunkt i
TSS-cirkulære
2000-44, betingelse 1.1., vedrører alene efter ordlyd og formål den ovenfor
anførte situation 1.
En analog anvendelse af modifikationen i TSS-cirkulære 2000-44,
betingelse 1.1, på situation 2 og 3, medfører, at et eller flere
datterselskab/-er, i hvilke/-t moderselskabet ejer samtlige aktier, og som er
inddraget under sambeskatningen, skal anses for moderselskab i relation til
datter-datterselskabet. Sambeskatning mellem moder-, datter- og
datter-datterselskaber forudsætter således, at betingelserne for
sambeskatning,
herunder betingelserne om ejerskab og regnskabsår, er opfyldt både i
forholdet
mellem moder- og datterselskabet og i forholdet mellem datter- og
datter-datterselskaberne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
moderselskabet
har ejet aktierne i eller har samme regnskabsår som datter-datterselskaberne.
Kravet skal for datter-datterselskabernes vedkommende være opfyldt i relation
til
datterselskabet.
Efter styrelsens opfattelse følger denne fortolkning såvel direkte
af ordlyden af som formålet med selskabsskattelovens § 31. Hvis ikke
sambeskatningsbetingelserne skulle være opfyldt i hvert enkelt led i en kæde
af
moder-, datter- og datter-datterselskaber og sågar
datter-datter-datterselskaber o.s.v., ville dette være en omgåelse af
selskabsskattelovens § 31. En fortolkning, hvorefter de underliggende
selskabers forhold alene skal vurderes i relation til det ultimative
moderselskab, findes således hverken foreneligt med selskabsskattelovens § 31
eller TSS-cirkulære 2000-44.
Denne opfattelse kommer ligeledes til udtryk i den af revisor
refererede afgørelse i TfS 2001, 711 LR/SKM 2001.321.LR. Det fremgår således
direkte af Ligningsrådets begrundelse, at "begge (det vil sige 1 og 2 ud
af 3) modeller ville implicere etableringen af en ny sambeskatningsenhed for
indkomståret 2000, idet der indskydes et holdingselskab mellem A og de øvrige
sambeskattede selskaber", og med denne begrundelse
afviste
Ligningsrådet, at gennemførelsen af to modeller
ikke ville
påvirke den eksisterende
sambeskatning. Model 3, som Ligningsrådet
bekræftede
ikke ville
påvirke den eksisterende sambeskatning, gik derimod ud på, at et
selskab, der havde deltaget i den hidtidige sambeskatningskreds, herunder i
de
2 indkomstår, hvor der var skattemæssige underskud til fremførsel, vil blive
nyt moderselskab for den bestående sambeskatningsenhed. Modellen implicerede
alene omplaceringer af selskaber inden for den eksisterende
sambeskatningskreds.
Herudover havde samtlige selskaber i den eksisterende sambeskatningskreds
samme
regnskabsår. Styrelsen finder således ikke, at den af revisor anførte
fortolkning kan indeholdes i det af Ligningsrådet i sagen udtalte. Styrelsen
finder endvidere, at de i sagen afviste modeller er sammenlignelige med
situationen i nærværende sag, idet der netop er tale om, at der indskydes et
holdingselskab, der ikke indgår i den eksisterende sambeskatning, mellem A
A/S
og C A/S og D A/S. Det er således styrelsens opfattelse, jf. ovenfor, at
Ligningsrådets afgørelse i denne sag understøtter, at
sambeskatningsbetingelserne skal være opfyldt i hvert enkelt led i en kæde af
moder-, datter- og datter-datterselskaber.
I nærværende sag er der foretaget en skattefri aktieombytning, der
har medført, at selskab, der ikke tidligere har været omfattet af
sambeskatningen, og som i kraft af dets stiftelsestidspunkt har et fra de
øvrige selskaber i sambeskatningen forskelligt regnskabsår, er blevet
indskudt
som holdingselskab mellem A A/S og C A/S samt D A/S. Det nye holdingselskab,
B
A/S, er 100 pct. ejet af dets moderselskab, A A/S, der har ejet aktierne fra
dets stiftelse, og selskabernes regnskabsår slutter samtidig, uanset at de
ikke
begynder samtidig. Der kan derfor meddeles tilladelse til sambeskatning
mellem
A A/S og Produktion Holding A/S, jf. TSS-cirkulære 2000-44, betingelse 1.1.,
hvad den skatteansættende myndighed også har meddelt. C A/S og D A/S er 100
pct. ejet af B A/S. C A/S og D A/S har regnskabsår fra 1. maj 2000 - 30.
april
2001, mens B A/S har første regnskabsperiode fra 30. september 2000 - 30.
april
2001. Uanset at regnskabsårene slutter samtidig, har moderselskabet ikke ejet
aktierne i datterselskaberne i hele datterselskabernes indkomstår.
Styrelsen skal bemærke, at styrelsen naturligvis finder det
uheldigt, at den pågældende omstrukturering har ført til, at der ikke kan
meddeles tilladelse til sambeskatning mellem A A/S og
datter-datterselskaberne
C A/S og D A/S, såfremt det har været intentionen, at selskaberne også efter
omstruktureringen skulle sambeskattes. Dette kunne imidlertid være undgået,
hvis en anden omstruktureringsform var blevet valgt, og styrelsen finder
derfor
ikke, at en nægtelse indebærer nogen form for hindring for erhvervsmæssigt
betingede
omstruktureringer inden for koncerner. Derimod indebærer nægtelsen, at
koncernerne, som i alle andre tilfælde af køb, salg og omstruktureringer af
selskaber, bør overveje, hvilke konsekvenser købet, salget eller
omstruktureringen har i relation til muligheden for sambeskatning. Det er
således ikke hensigten med adgangen til at klage over nægtet sambeskatning,
at
Ligningsrådet skal rette op på uhensigtsmæssige køb, salg eller
omstruktureringer af selskaber.
Told- og Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund, at
Ligningsrådet med de ovenfor anførte bemærkninger tilslutter sig den
skatteansættende myndigheds afgørelse i sagen, hvorefter klagen over afslag
på
tilladelse til sambeskatning ikke kan imødekommes.
Ligningsrådet
tiltrådte Told-
og Skattestyrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsrettens dom om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet, stadfæstes Domsdatabasen · 17. november 2015
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Sag om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at lade to selskaber sambeskatte i indkomståret 2010, jf. dagældende selskabsskattelov § 31, jf. § 31 C Domsdatabasen · 3. januar 2024
Lignende dokumenter
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsskatteretskendelse vedr. fradragsret hos moderselskab for udgifter i forbindelse med køb af aktier i datter og datter-datterselskaber – advokat- og revisorudgifter – bortseelse fra underskud i sambeskattede datterselskaber Retsinformation · 6. januar 2010
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at lade to selskaber sambeskatte i indkomståret 2010, jf. dagældende selskabsskattelov § 31, jf. § 31 C Domsdatabasen · 3. januar 2024
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018