Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på klage over nævtet sambeskatning - kravet om ejerskab og samme regnskabsår i relation til datter-datterselskaber

AFG nr 9082 af 21/01/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afslag på klage

over nægtet sambeskatning - kravet om ejerskab og samme regnskabsår i

relation

til datter-datterselskaber

Revisor havde på vegne af A A/S klaget over, at den skatteansættende

myndighed havde nægtet at give tilladelse til sambeskatning mellem A A/S og

datter-datterselskaberne C A/S og D A/S for indkomståret 2001.

A A/S var som moderselskab i en årrække sambeskattet med

datterselskaberne C A/S og D A/S. Selskabernes regnskabsperiode var 1. maj

til

30. april. Den 30. september 2000 foretog A A/S en skattefri aktieombytning

af

aktierne i de to datterselskaber med aktier i et nystiftet holdingselskab, B

A/S. Ved indsendelsen af selvangivelsen for 2001 anmodede A A/S blandt andet

om

sambeskatning mellem A A/S, det nye holdingselskab B A/S, C A/S og D A/S.

Den 13. februar 2002 meddelte den skatteansættende myndighed, at

det fremgår af betingelse 1 og 1.1. i TS-cirkulære nr. 44 af 21. december

2000,

og Ligningsvejledningen 2000, afsnit S.D.4.5, at betingelsen for

sambeskatning

er, at holdingselskabet B A/S skal have ejet aktierne i datterselskaberne C

A/S

og D A/S i såvel hele moderselskabets indkomstår 30. september 2000 - 30.

april

2001 som i datterselskabernes indkomstår 1. maj 2000 - 30. april 2001. Da

denne

betingelse efter den skatteansættende myndigheds opfattelse ikke var opfyldt,

meddelte den skatteansættende myndighed afslag på anmodningen om

sambeskatning

Læs alt

mellem selskabet A A/S og datter-datterselskaberne C A/S og D A/S for

indkomståret 2001. Den skatteansættende myndighed meddelte ved samme

lejlighed,

at der kunne anmodes om sambeskatning for indkomståret 2002, ligesom den

skatteansættende myndighed meddelte, at afgørelsen endvidere medførte, at C

A/S

og D A/S udtrådte af sambeskatningen med A A/S og dermed ikke kunne indgå i

sambeskatning med A A/S på ny, medmindre der blev indhentet tilladelse hertil

fra Ligningsrådet. Der blev endelig meddelt tilladelse til sambeskatning

mellem

blandt andet A A/S og B A/S.

Ved brev af 11. marts 2002 klagede selskabernes revisor over den

skatteansættende myndigheds afgørelse. Revisor anførte som begrundelse

herfor,

at ifølge TS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000, pkt. 1.1, skal to

betingelser være opfyldt for, at sambeskatning kan tillades:

Selskabernes regnskabsår skal slutte samtidig, og

Moderselskabet skal have ejet aktierne i datterselskabet i

såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Denne betingelse modificeres dog ifølge revisor på visse punkter.

Der var efter revisors opfattelse ingen tvivl om, at samtlige de

omhandlede selskabers regnskabsår sluttede samtidig. Problemet var således

ifølge revisor, om den af revisor nævnte betingelse 2 var opfyldt.

Revisor anførte i tilknytning hertil:

"Det er vores opfattelse, at man ved afgørelsen af, om der

kan tillades sambeskatning, skal tage udgangspunkt i det øverste

moderselskab,

her A A/S.

Sambeskatning med datterselskaber, datterdatterselskaber osv. til

A A/S kan herefter ske i det omfang, A A/S har ejet aktierne i

datterselskaberne og datterdatterselskaberne i såvel hele A A/S’s

indkomstår,

som i hele datter- og datterdatterselskabernes indkomstår.

I den første del af datterselskabernes regnskabsår, perioden 1.

maj 2000 til 30. september 2000, har A A/S ejet datterselskaberne direkte.

I anden del af datterselskabernes regnskabsår, perioden 1. oktober

2000 til 30. april 2001, har A A/S ejet selskaberne, der nu er blevet

datterdatterselskaber, gennem det nystiftede datter-/holdingselskab B A/S.

Eftersom B A/S også ønskes inddraget under sambeskatningen, har A

A/S ejet aktierne i C A/S og D A/S direkte eller indirekte i såvel hele A

A/S’s

regnskabsår, som i hele C A/S’s og D A/S’s regnskabsår.

Eftersom hovedreglen i 1. punkt i sambeskatningscirkulærets vilkår

1.1. er opfyldt, er det ikke nødvendigt at overveje, om de efterfølgende

modifikationer til vilkår 1.1. er opfyldt. Modifikationerne har til hensigt

at

udvide adgangen til sambeskatning i visse situationer og kan derfor ikke

fortolkes således, at de medfører begrænsninger i sambeskatningsmulighederne.

Til illustration af problemstillingen kan henvises til en bindende

forhåndsbesked offentliggjort i TfS 2001,711. Afgørelsen vedrører primært

mulighederne for underskudsanvendelse efter en omstrukturering, men

forudsætter, i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1, at et indskud, i

løbet af regnskabsåret af et holdingselskab, mellem moderselskabet og de

øvrige

koncernselskaber ikke medfører, at sambeskatning nægtes. Konsekvenserne i den

situation vil således udelukkende være, at gamle underskud kun kan fremføres

inden for de gamle sambeskatningsenheder.

På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at den

skatteansættende myndighed uberettiget har nægtet sambeskatning af

selskaberne."

Den regionale told- og skattemyndighed, til hvem klagen blev

indsendt, foretog på baggrund af klagen høring af den skatteansættende

myndighed, der ved brev af 11. april 2002 fastholdt sin afgørelse og gentog

sin

begrundelse for afgørelsen. Til støtte for afgørelsen henviste den

skatteansættende myndighed yderligere til TfS 1993, 149.

Told- og Skattestyrelsen sendte sagsfremstillingen i høring hos

den skatteansættende myndighed, den regionale told- og skattemyndighed og

revisor. På denne baggrund fremkom revisor med følgende:

"Vi har ingen kommentarer til beskrivelsen af faktiske

forhold.

Det fremgår af beskrivelsen, at den skatteansættende myndighed har

henvist til afgørelsen, offentliggjort i TfS 1993,149. Afgørelsen vedrører

sambeskatning mellem moder- og datterselskab i en situation, hvor et

moderselskab, som er skuffeselskab, køber aktierne i et igangværende selskab

i

løbet af første regnskabsår. Ligningsrådet afviser at anvende en

analogislutning fra reglerne om moderselskabers køb af aktier i

skuffeselskaber

til den situation, hvor moderselskabet er et skuffeselskab.

Såfremt der foretages en isoleret betragtning af den del af

A-koncernen, der omfatter B A/S, D A/S og C A/S, vil

sambeskatningsbetingelserne og ovenfor nævnte afgørelse medføre, at der ikke

kan ske sambeskatning i 2001. Det er dog vores opfattelse, at der ikke kan

foretages en sådan isoleret bedømmelse af den del af selskaberne i den

ønskede

sambeskatning. Derimod skal der foretages en overordnet bedømmelse af, om

sambeskatningsbetingelserne er opfyldt med udgangspunkt i det øverste selskab

i

den ønskede sambeskatning, her A A/S.

At udgangspunktet er det øverste selskab i sambeskatningen fremgår

direkte af kravet i selskabsskattelovens § 31, om at "tilladelse kun

meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskabet ejes af moderselskabet eller

af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under

sambeskatningen".

En nægtelse af fortsat sambeskatning i den konkrete situation vil

bero på en uhjemlet og unødig strikt fortolkning af

sambeskatningsbetingelserne,

idet nægtelsen hverken vil kunne begrundes i ordlyden i selskabsskattelovens

§

31 eller i risiko for skatteunddragelse eller lign., men derimod udelukkende

vil være begrundet i en formalistisk fortolkning af Ligningsrådets cirkulære

om

sambeskatning. En nægtelse vil endvidere indebære en unødig hindring for

erhvervsmæssigt betingede omstruktureringer indenfor koncerner.

Det er derfor vores klare opfattelse, at Ligningsrådet bør

imødekomme vores klage."

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse:

Det fremgår entydigt af selskabsskattelovens § 31, og

TSS-cirkulære 2000-44 (cirkulære nr. 44 af 21. december 2000), betingelse 1,

der er det for det relevante indkomstår gældende cirkulære, at en af de

grundlæggende forudsætninger for, at selskaber kan få tilladelse til

sambeskatning, er, at selskaberne har samme regnskabsår. Hovedregelen er

følgelig ikke som af revisor anført, at regnskabsårene skal slutte samtidig,

men derimod at regnskabsårene skal være sammenfaldende, det vil sige begynde

samtidig og slutte samtidig, jf. således også senest SKM 2002.410 LR.

Denne hovedregel har Ligningsrådet modificeret i nogle konkret

opregnede tilfælde. Disse tilfælde, der således er en fravigelse af

hovedregelen og dermed må anses for udtømmende opregnet, jf. således også TfS

1993, 149 LR, fremgår af TSS-cirkulære 2000-44, betingelse 1.1, der lyder som

følger:

"Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår

ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet

tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele

moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets

stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter

samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller

anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når

bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil

datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes

regnskabsår begynder samtidigt."Det centrale spørgsmål i sagen er

følgelig, i relation til hvilket selskab kravene om samme regnskabsår og

ejerskab skal være opfyldt i forhold til C A/S og D A/S.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, at:

"Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber

sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme

regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan

tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af

moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen."

Der hersker efter styrelsens opfattelse ikke usikkerhed om,

hvornår der kan tillades sambeskatning. Det fremgår således af

selskabsskattelovens § 31, at sambeskatning kan tillades, hvis

Moderselskabet ejer samtlige aktier i det datterselskab,

der ønskes sambeskattet med moderselskabet, jf. "hvis samtlige aktier i

datterselskaberne ejes af moderselskabet".

Et datterselskab, i hvilket moderselskabet ejer samtlige

aktier, og som er inddraget under sambeskatningen, ejer samtlige aktier i det

datter-datterselskab, der ønskes sambeskattet med moderselskabet, jf.

"hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af...et...af de

datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen."

Flere datterselskaber, i hvilke moderselskabet ejer

samtlige aktier, og som er inddraget under sambeskatningen, i forening ejer

samtlige aktier i det datter-datterselskab, der ønskes sambeskattet med

moderselskabet, jf. "hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes

af...flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen."

Udgangspunktet er i alle tre situationer, at

alle

selskaberne skal have samme regnskabsår, jf.

selskabsskattelovens § 31. Modifikationen af dette udgangspunkt i

TSS-cirkulære

2000-44, betingelse 1.1., vedrører alene efter ordlyd og formål den ovenfor

anførte situation 1.

En analog anvendelse af modifikationen i TSS-cirkulære 2000-44,

betingelse 1.1, på situation 2 og 3, medfører, at et eller flere

datterselskab/-er, i hvilke/-t moderselskabet ejer samtlige aktier, og som er

inddraget under sambeskatningen, skal anses for moderselskab i relation til

datter-datterselskabet. Sambeskatning mellem moder-, datter- og

datter-datterselskaber forudsætter således, at betingelserne for

sambeskatning,

herunder betingelserne om ejerskab og regnskabsår, er opfyldt både i

forholdet

mellem moder- og datterselskabet og i forholdet mellem datter- og

datter-datterselskaberne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

moderselskabet

har ejet aktierne i eller har samme regnskabsår som datter-datterselskaberne.

Kravet skal for datter-datterselskabernes vedkommende være opfyldt i relation

til

datterselskabet.

Efter styrelsens opfattelse følger denne fortolkning såvel direkte

af ordlyden af som formålet med selskabsskattelovens § 31. Hvis ikke

sambeskatningsbetingelserne skulle være opfyldt i hvert enkelt led i en kæde

af

moder-, datter- og datter-datterselskaber og sågar

datter-datter-datterselskaber o.s.v., ville dette være en omgåelse af

selskabsskattelovens § 31. En fortolkning, hvorefter de underliggende

selskabers forhold alene skal vurderes i relation til det ultimative

moderselskab, findes således hverken foreneligt med selskabsskattelovens § 31

eller TSS-cirkulære 2000-44.

Denne opfattelse kommer ligeledes til udtryk i den af revisor

refererede afgørelse i TfS 2001, 711 LR/SKM 2001.321.LR. Det fremgår således

direkte af Ligningsrådets begrundelse, at "begge (det vil sige 1 og 2 ud

af 3) modeller ville implicere etableringen af en ny sambeskatningsenhed for

indkomståret 2000, idet der indskydes et holdingselskab mellem A og de øvrige

sambeskattede selskaber", og med denne begrundelse

afviste

Ligningsrådet, at gennemførelsen af to modeller

ikke ville

påvirke den eksisterende

sambeskatning. Model 3, som Ligningsrådet

bekræftede

ikke ville

påvirke den eksisterende sambeskatning, gik derimod ud på, at et

selskab, der havde deltaget i den hidtidige sambeskatningskreds, herunder i

de

2 indkomstår, hvor der var skattemæssige underskud til fremførsel, vil blive

nyt moderselskab for den bestående sambeskatningsenhed. Modellen implicerede

alene omplaceringer af selskaber inden for den eksisterende

sambeskatningskreds.

Herudover havde samtlige selskaber i den eksisterende sambeskatningskreds

samme

regnskabsår. Styrelsen finder således ikke, at den af revisor anførte

fortolkning kan indeholdes i det af Ligningsrådet i sagen udtalte. Styrelsen

finder endvidere, at de i sagen afviste modeller er sammenlignelige med

situationen i nærværende sag, idet der netop er tale om, at der indskydes et

holdingselskab, der ikke indgår i den eksisterende sambeskatning, mellem A

A/S

og C A/S og D A/S. Det er således styrelsens opfattelse, jf. ovenfor, at

Ligningsrådets afgørelse i denne sag understøtter, at

sambeskatningsbetingelserne skal være opfyldt i hvert enkelt led i en kæde af

moder-, datter- og datter-datterselskaber.

I nærværende sag er der foretaget en skattefri aktieombytning, der

har medført, at selskab, der ikke tidligere har været omfattet af

sambeskatningen, og som i kraft af dets stiftelsestidspunkt har et fra de

øvrige selskaber i sambeskatningen forskelligt regnskabsår, er blevet

indskudt

som holdingselskab mellem A A/S og C A/S samt D A/S. Det nye holdingselskab,

B

A/S, er 100 pct. ejet af dets moderselskab, A A/S, der har ejet aktierne fra

dets stiftelse, og selskabernes regnskabsår slutter samtidig, uanset at de

ikke

begynder samtidig. Der kan derfor meddeles tilladelse til sambeskatning

mellem

A A/S og Produktion Holding A/S, jf. TSS-cirkulære 2000-44, betingelse 1.1.,

hvad den skatteansættende myndighed også har meddelt. C A/S og D A/S er 100

pct. ejet af B A/S. C A/S og D A/S har regnskabsår fra 1. maj 2000 - 30.

april

2001, mens B A/S har første regnskabsperiode fra 30. september 2000 - 30.

april

2001. Uanset at regnskabsårene slutter samtidig, har moderselskabet ikke ejet

aktierne i datterselskaberne i hele datterselskabernes indkomstår.

Styrelsen skal bemærke, at styrelsen naturligvis finder det

uheldigt, at den pågældende omstrukturering har ført til, at der ikke kan

meddeles tilladelse til sambeskatning mellem A A/S og

datter-datterselskaberne

C A/S og D A/S, såfremt det har været intentionen, at selskaberne også efter

omstruktureringen skulle sambeskattes. Dette kunne imidlertid være undgået,

hvis en anden omstruktureringsform var blevet valgt, og styrelsen finder

derfor

ikke, at en nægtelse indebærer nogen form for hindring for erhvervsmæssigt

betingede

omstruktureringer inden for koncerner. Derimod indebærer nægtelsen, at

koncernerne, som i alle andre tilfælde af køb, salg og omstruktureringer af

selskaber, bør overveje, hvilke konsekvenser købet, salget eller

omstruktureringen har i relation til muligheden for sambeskatning. Det er

således ikke hensigten med adgangen til at klage over nægtet sambeskatning,

at

Ligningsrådet skal rette op på uhensigtsmæssige køb, salg eller

omstruktureringer af selskaber.

Told- og Skattestyrelsen indstiller på denne baggrund, at

Ligningsrådet med de ovenfor anførte bemærkninger tilslutter sig den

skatteansættende myndigheds afgørelse i sagen, hvorefter klagen over afslag

på

tilladelse til sambeskatning ikke kan imødekommes.

Ligningsrådet

tiltrådte Told-

og Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter