Ankestyrelsens principafgørelse C-15-00 om serviceeftersyn - kassebil - beregning - merudgifter til voksne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ankestyrelsens principafgørelse C-15-00 om serviceeftersyn - kassebil - beregning - merudgifter til voksne
Resume:
Udgifter, der er forbundet med at have hjælpemiddelbil, f.eks. forsikring, benzin m.m. skal brugeren som udgangspunkt selv afholde, idet handicappede ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere.
Hvis en familie som følge af barnets nedsatte funktionsevne har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil kan eventuelle ekstraudgifter anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet.
I den konkrete sag fandtes det ikke godtgjort, at familien havde merudgifter til serviceeftersyn.
Kassation:
Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse
Kassationsdato:
10-06-2009
Love:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 28, stk. 1
Vejledninger:
Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 58
Sagsfremstilling:
En familie med et handicappet barn søgte om betaling af udgifter til serviceeftersyn på en diesel kassebil.
Familien havde fået bevilget støtte til en nærmere angiven benzin kassebil.
Forud for bevillingen havde familien en personbil, som blev solgt i forbindelse med bevillingen. Pengene fra salget gik til køb af en diesel kassebil i stedet for den bevilgede benzinbus.
Familien fremskaffede en opgørelse fra en bilforhandler, der viste en prisforskel på serviceeftersyn på den anskaffede kassebil og en personbil. Familien søgte om dækning af differencen.
Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til, at der ikke var tale om ekstraordinære store udgifter på bilen, og udgiften måtte anses for normal i forhold til det at have en almindelig bil.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse under forudsætning af, at kommunen på ny ville vurdere sagen, såfremt familien forelagde egentlig dokumentation for, at der var en merudgift.
Nævnet lagde vægt på, at nævnet ikke fandt det godtgjort, at der var en merudgift i forbindelse med servicering af handicapbussen. Nævnet lagde særligt vægt på, at den udgift til service på en almindelig bil, som var oplyst i den autoriserede bilforhandlers erklæring, ikke umiddelbart var sammenlignelig med fakturaen. Sidstnævnte omfattede også udskiftning af diverse smådele, som ikke sås omfattet af begrebet almindeligt serviceeftersyn
Familien fremskaffede herefter en udtalelse fra bilforhandleren, hvorefter de generelle service- og vedligeholdelsesomkostninger for henholdsvis den bevilgede og den anskaffede kassebil lå på samme niveau.
Nævnet tiltrådte igen kommunens afslag.
Nævnet lagde vægt på, at der var ydet hjælp til anskaffelse af en benzin kassebil. Familien sås ikke at have godtgjort, at der var en merudgift ved servicering af den bevilgede bil set i forhold til en almindelig personbil.
Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt de eventuelle merudgifter, der kan være forbundet med vedligeholdelse af en kassevogn i forhold til en almindelig personbil, når kassevognen er anskaffet som følge af et barns nedsatte funktionsevne, kan betragtes som merudgifter ved forsørgelsen af et barn i hjemmet efter servicelovens § 28.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt ikke, at familien på det foreliggende grundlag var berettiget til hjælp til dækning af udgifter til serviceeftersyn på en anskaffet diesel kassebil.
Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at der efter servicelovens § 28 kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn med nedsat funktionsevne, når merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Ankestyrelsen fandt, at udgifter, der er forbundet med det at have bil, f.eks. forsikring, benzin, reparation, vask m.v. skal brugeren som udgangspunkt selv afholde, idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, pkt. 58, at der i ganske særlige situationer kan ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring af et barn med nedsat funktionsevne. Det gælder f.eks. den situation, hvor familien som følge af barnets handicap har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets nedsatte funktionsevne. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer m.v., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet.
Læs alt
Begrundelsen for afgørelsen var herefter, at Ankestyrelsen ikke fandt, at familien havde godtgjort, at der var en merudgift ved serviceeftersyn m.m. af den bevilgede bil og familiens tidligere bil. Beregningen af driftsudgifterne skulle sættes i forhold til tilsvarende udgifter på et serviceeftersyn m.m. på et værksted for familiens tidligere bil, idet denne bil var den senest anskaffede bil, som dækkede
familiens transportbehov og ikke kun barnets behov for transport, og den bil, som familien fik bevilget.
Endelig fandt Ankestyrelsen grund til at gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen ved telefonisk henvendelse til anden bilforhandler havde fået oplyst, at der normalt vil være prisforskel på serviceeftersyn af en benzin kassebil og en diesel kassebil, bl.a. på grund af, at en diesel kassebil skal have skiftet et brændstoffilter ved hvert eftersyn.
Ankestyrelsen tiltrådte således på det foreliggende det sociale nævns afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse C-18-00 om boligændring - tilbygning - løbende højere boligudgifter - forhøjet lejeværdi - forhøjelse af ejendomsforsikring - større forbrug af el og varme - merudgifter til voksne Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-13-99 om handicappet barn - indgribende lidelse - langvarig lidelse - merudgifter til voksne Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-6-07 om boligskift - handicap - ejerbolig - kompensationsprincip - merudgift - finansiering - huslejeindtægt Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-9-04 om personkreds - medicinudgifter - astma og allergi - merudgifter ved forsørgelsen Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-6-00 om beregning - standardbeløb - minimumsperiode - merudgifter til voksne Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-19-04 om for tidligt fødte børn - personkreds - indgribende kronisk eller langvarig lidelse - merudgifter til voksne Retsinformation · 11. juli 2013
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse 70-17 om merudgifter - transport – bil - driftsudgifter Retsinformation · 21. september 2017
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse C-12-01 om tvillinger - særskilte befordringsudgifter for den ene tvilling - merudgifter til voksne - hjælpemiddelbil Retsinformation · 10. juli 2013
- Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Retsinformation · 22. december 2017
- Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift Retsinformation · 23. december 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/2585 af 24. september 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår ændringen af visse bilag til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST til AFGØRELSE NR. …/2024 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET OM KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, af … for så vidt angår ændringen af visse bilag til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 24. september 2024