Gældseftergivelse positiv egenkapital
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Gældseftergivelse positiv
egenkapital
Spørgsmål:
Vil en eftergivelse af D A/S' gæld til K1 GmbH & Co. KG og K2 KG
være skattepligtig for D A/S?
Svar:
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold:
K1 GmbH & Co. KG, overtog hele aktiekapitalen i D A/S i juni 1996 for
at komme ind på det danske marked. Det var videre planen, at det danske
selskab skulle stå for markedsføringen af de tyske selskabers
produkter i de øvrige nordiske lande.
K2 KG var et andet selskab i virksomhedsgruppen K.
Det danske selskab havde ikke været i stand til at finansiere
udvidelsesaktiviteterne på grundlag af den normale indtjening, og
resultatet var blevet, at tyskerne havde oparbejdet et samlet tilgodehavende
pr. 31.12.2001 på kr. 24.856.107 fordelt på hhv. lån
på kr. 5.755.221 og varegæld på kr. 19.100.886.
Beløbene skyldtes til følgende selskaber K2 KG (lånet)og
K1 GmbH & Co. KG (varegælden).
Pr. 31.12.2000 havde det danske selskab en negativ egenkapital på
kr. 10.352.000, der, som det fremgik af balancen pr. 31.10.2001, var
forøget til kr. 11.617.209. Det betød, at der i henhold til
reglerne i Aktieselskabsloven skulle ske en total rekonstruktion af
selskabet, såfremt en konkurs skulle undgås.
De tyske kreditorer havde indset, at deres fordringer på det danske
selskab var værdiløse hvis selskabet gik konkurs, og man var
derfor parat til som led i en samlet ordning at afskrive de samlede
tilgodehavender på kr. 24.856.107, således at en konkurs kunne
undgås.
Læs alt
Det blev senere oplyst, at K-selskaberne havde nedskrevet deres
tilgodehavender i det danske selskab til 0 kr. pr. 31.12.2001, da man
anså fordringerne for værdiløse i tilfælde af
konkurs. Man forudså således følgende scenarie ved en
eventuel konkurs:
Det umiddelbare tab ville beløbe sig til kr. 11.474.000 fordelt
på udgifter til afhændelse af anlægsaktiver og varelager,
til leasede produkter, forudbetalte huslejer, opsigelsesvarsler, samt
retablering af lejede lokaler.
Hertil kom mere uberegnelige tab som afskedigelsesgodtgørelser til
direktion og medarbejdere i henhold til funktionærlovens §§ 2a og 2b,
feriepengekrav samt de konkursomkostninger, der påløb. Det
skønnedes, at disse krav ville beløbe sig til 3-4 mio. kr.,
hvorfor det samlede direkte formuetab ville udgøre omkring 15 mio. kr.
Det væsentligste problem var imidlertid, at D A/S havde solgt ca.
215.000 stk. af sine produkter, hvor D A/S havde afgivet skriftlige garantier
på servicering og ombytning i op til 10 år over for
køberne. For at kunne honorere disse krav krævedes der
tilstedeværelse af produkter og kyndigt personale i Danmark.
Såfremt D A/S kom under konkursbehandling ville de ovennævnte
købere, efter forespørgers repræsentants opfattelse, med
meget stor sandsynlighed anmelde erstatningskrav i boet, blandt andet for de
udgifter, der ville være forbundet med indkøb af nye produkter
til erstatning for de af D A/S leverede. Erstatningskravene forventedes at
blive i størrelsesordenen 27-37 mio. kr.
Det var herefter forespørgers repræsentants opfattelse, at de
forventelige tab i forbindelse med en konkurs var omkring 52 mio. kr., og da
K-selskaberne herudover havde tilgodehavender pr. 31.12.2001 på i alt
kr. 24.856.107, ville en gældseftergivelse ikke de facto resultere i en
positiv egenkapital.
Det oplystes endvidere, at de tyske selskaber ikke havde nogen form for
sikkerhed, hverken for lån eller for varegæld.
Styrelsen udtalte:
"Hvorvidt en gældseftergivelse er skattepligtig for en
selskabsdebitor afgøres ud fra bestemmelserne i kursgevinstlovens §§
6, 8 og 24. Hvis eftergivelsen er led i en samlet ordning afgøres
skattepligten efter KGL § 24, mens en singulær gældseftergivelse
omfattes af KGL § 6 og for så vidt angår koncernforbundne
selskaber § 8.
Efter forespørgers repræsentants opfattelse er
nærværende gældseftergivelse en samlet ordning og derfor
omfattet af kursgevinstlovens § 24.
Debitors skattefrihed af gældseftergivelsen er ifølge
kursgevinstlovens § 24, stk. 1, betinget af;
1 at det er en samlet ordning, og
2. at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end
fordringens værdi for kreditor.
Ad. 1:
Bemærkningerne til KGL § 24 i lovforslag L 194 1996/1997 til lov
439 af 10/6-1997 (ny kursgevinstlov) henviser i det hele til
Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 51 og 70.
Heraf fremgår, at "en samlet ordning typisk vil omfatte tilfælde,
hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i
overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan
også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan
fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld
dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er
dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en
frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte
hovedkreditorer er med i ordningen, og småkrav holdes udenfor."
Ligningsrådet og Landsskatteretten har i flere afgørelser
konkluderet, at deltager mere end 50 % af den samlede usikrede gæld i
ordningen vil den være at anse som en "samlet ordning", jf. bla. TfS
1994.834 LR og TfS 1997.653 LSR. Det afgørende er således ikke
hvor mange kreditorer, der deltager i ordningen, men alene hvor stor en del
af den samlede usikrede gæld som den eller de deltagende kreditorer
repræsenterer.
Forespørgers repræsentant oplyser, at gælden til de
tyske selskaber ikke er sikret ved pant eller anden form for
sikkerhedsstillelse. Af selskabets saldobalance pr. 31/10-2001 følger,
at den samlede gæld (langfristet gæld og kortfristet gæld)
udgør kr. 25.834.563.
Samlet gæld
25.834.563
Usikret gæld, der indgår i akkorden
24.856.107
Det følger umiddelbart heraf, at da den usikrede gæld som
påtænkes eftergivet udgør 96 % af den samlede gæld,
er der tale om en samlet ordning.
Ad. 2:
Begrebet "fordringens kursværdi" er ikke nærmere beskrevet
i forarbejderne til Kursgevinstlovens § 24, som alene ordret gengiver
cirkulære 134 af 29. juli 1992 pkt. 51 og pkt. 70. Kursgevinstlovens §
24 svarer til § 6 A i den gamle kursgevinstlov, men forarbejderne hertil
giver heller ikke nogen vejledning (FT 1990/91, tillæg B, spalte 1306).
I Ligningsvejledningen for 2001, afsnit E.L.2.2, anføres det, at
der ved bedømmelsen af fordringens værdi for kreditor, kan
henses til, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at
inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Samme betragtning kommer til
udtryk i relation til underskudsbegrænsningsreglerne i Ligningslovens §
15, herunder cirkulære nr. 26 fra 1996, pkt. 3.2.1 om handel med
underskudsselskaber. Herefter skal fordringens kursværdi for kreditor
beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor ville have
fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på
gældseftergivelsestidspunktet.
Opgørelsen foretages således, jf ovennævnte
cirkulære:
"Provenuet er det overskud, der kan opnås, hvis alle
virksomhedens aktiver sælges til handelsværdien, således
som denne er, hvis salget sker på en gang.
Værdien af en virksomheds aktiver, når virksomheden likviderer
på en gang, kan således efter omstændighederne være
lavere end værdiansættelsen ved fortsat drift.
Ved opgørelsen af provenuet ses bort fra
likvidationsomkostninger.
Det påvirker kursværdien af den konverterede fordring, hvis
der er andre krav, der i tilfælde af en tænkt likvidation
også skulle fyldestgøres af provenuet.
Det har i den sammenhæng betydning, hvilken plads den konverterede
fordring ville indtage i konkursordenen, herunder om virksomhedens aktiver er
stillet til sikkerhed for andre krav. Hvis de foranstillede krav overstiger
værdien af virksomhedens aktiver, er fordringens kursværdi 0.
Krav på den selskabsskat, som et tænkt salg af virksomhedens
aktiver til handelsværdien måtte udløse, skal ikke
medregnes som et krav på virksomheden, der nedsætter den
konverterede fordrings kursværdi. Det skyldes, at det anførte
skattekrav ikke ville være omfattet af en eventuel tvangsakkord, jf.
cirkulære om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v.
og ændring af forskellige skattelove og konkursloven og den deri
omtalte ændring af konkursloven, jf. cirkulære nr. 181 af 1.
december 1995, afsnit 5.2.
Derimod medregnes ikke-betalte skatter vedrørende de
indkomstår, der er afsluttet inden konverteringen, som krav mod
virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings
kursværdi."
Forespørgers repræsentant har fremhævet, at der i en
konkurssituation med stor sandsynlighed vil blive rejst erstatningskrav i
størrelsesorden 27-37 mio. kr., og at der således ikke vil
være dækning til de i nærværende forhåndsbesked
omhandlede gældsposter.
På baggrund af repræsentantens bemærkninger synes det
givet, at der ikke vil være en forretningsmæssig begrundelse for
de tyske selskaber for at indgive konkursbegæring mod D A/S, og at
dette i realiteten ikke er en mulighed. Derfor vil det efter styrelsens
opfattelse være misvisende, hvis alene fordringens kursværdi i en
konkurssituation blev lagt til grund. Der bør således også
henses til, hvorledes gældseftergivelsen vil påvirke
debitorselskabets økonomiske status, og især om debitor
efterlades med en positiv egenkapital af væsentlig størrelse. En
sådan betragtning vil være i overensstemmelse med formålet
med kursgevinstlovens § 24 som er, at muliggøre skattefrie akkorder,
og alene beskatte den del af eftergivelsen som går ud over en egentlig
sanering af debitors økonomi, jf. forarbejderne til kursgevinstlovens
§ 6A (nu § 24) FT 1990/91, tillæg B, spalte 1306.
Den påtænkte gældseftergivelse vil, som det
fremgår af selskabets saldobalance af 31/10-2001, resultere i en
positiv egenkapital på ca. 13 mio. kr. ( -11.617.209 mio. kr. +
24.856.107 mio. kr. ). Den økonomiske rekonstruktion af debitor er
således ikke isoleret til aktiekapitalen, da debitor efterlades med en
egenkapital af væsentlig størrelse. Landsskatteretten og
Ligningsrådet har i flere offentliggjorte afgørelser, hvor
skattefriheden af en akkord er blevet anerkendt, henset til at egenkapital
efter gældseftergivelsen ikke var blevet større end
aktiekapitalen, jf. kendelse af 29. maj 1991 (TfS 1991.347 LSR) og bindende
forhåndsbesked af 25. september 1989 (TfS 1989.537). Begge
afgørelser er imidlertid fra før indførelsen af KGL § 6A
(nu § 24), hvor retstilstanden beroede på Statsskatteloven, hvorfor de
efter styrelsens opfattelse ikke længere kan finde anvendelse. I
relation til kursgevinstlovens § 24 er det afgørende således
ikke længere en rekonstruktion af debitor, men i stedet hvad
fordringens værdi må antages at være vurderet ud fra
kreditors stilling og situation."
Henset hertil indstillede styrelsen, at den påtænkte
gældseftergivelse var skattepligtig i det omfang, eftergivelsen
medførte, at debitors egenkapital blev positiv. Told- og
Skattestyrelsen forholdt sig alene til de skattemæssige konsekvenser af
gældseftergivelsen i relation til kursgevinstloven.
Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Kursgevinst ved omlægning af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tidspunktet for de skattemæssige konsekvenser af, at en del af gælden eventuelt vil kunne indfries til kurs 50 i 2021 Retsinformation · 18. januar 2018
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet [virksomhed1] ApS' anmodning om reduktion af selskabets skattepligtige indkomst med 1.102.941 kr Landsskatteretten · 17. september 2025
- SKAT har ikke genoptaget og nedsat selskabets indkomst med 45. mio. kr. vedrørende en indtægtsført gevinst på 45 mio. kr. vedrørende en gevinst på akkorderet… Landsskatteretten · 25. april 2019
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
Lignende dokumenter
- Sag om prøvelse af afgørelser i Landsskatteretten og om, hvorvidt koncernforbundne selskaber kan fremføre skattemæssige underskud og fortolkning af tidligere ligningslovs § 15, stk. 7 (nugældende selskabsskattelovs § 12 D, stk. 2) Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Fradrag for endeligt underskud efter SEL § 31 E efter fusion med tysk datterselskab Retsinformation · 14. september 2023
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om kursfastsættelse af en gave/gældseftergivelse i familieforhold Domsdatabasen · 8. januar 2024
- 1999/763/EF: Kommissionens beslutning af 17. marts 1999 om foranstaltninger, som delstaten Bremen, Tyskland, har gennemført eller påtænker til fordel for Lürssen Maritime Beteiligungen GmbH & Co. KG (meddelt under nummer K(1999) 756) (EØS-relevant tekst) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 17. marts 1999
- International sambeskatning - kommanditselskab - fradragskonto Retsinformation · 18. januar 2018
- Sagen angår tilsidesættelse af en ulovlig og ugyldig beslutning truffet på selskabets generalforsamling. Domsdatabasen · 10. februar 2023