Spring til indhold

Retsinformation

Gældseftergivelse positiv egenkapital

AFG nr 9138 af 19/03/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Gældseftergivelse positiv

egenkapital

Spørgsmål:

Vil en eftergivelse af D A/S' gæld til K1 GmbH & Co. KG og K2 KG

være skattepligtig for D A/S?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold:

K1 GmbH & Co. KG, overtog hele aktiekapitalen i D A/S i juni 1996 for

at komme ind på det danske marked. Det var videre planen, at det danske

selskab skulle stå for markedsføringen af de tyske selskabers

produkter i de øvrige nordiske lande.

K2 KG var et andet selskab i virksomhedsgruppen K.

Det danske selskab havde ikke været i stand til at finansiere

udvidelsesaktiviteterne på grundlag af den normale indtjening, og

resultatet var blevet, at tyskerne havde oparbejdet et samlet tilgodehavende

pr. 31.12.2001 på kr. 24.856.107 fordelt på hhv. lån

på kr. 5.755.221 og varegæld på kr. 19.100.886.

Beløbene skyldtes til følgende selskaber K2 KG (lånet)og

K1 GmbH & Co. KG (varegælden).

Pr. 31.12.2000 havde det danske selskab en negativ egenkapital på

kr. 10.352.000, der, som det fremgik af balancen pr. 31.10.2001, var

forøget til kr. 11.617.209. Det betød, at der i henhold til

reglerne i Aktieselskabsloven skulle ske en total rekonstruktion af

selskabet, såfremt en konkurs skulle undgås.

De tyske kreditorer havde indset, at deres fordringer på det danske

selskab var værdiløse hvis selskabet gik konkurs, og man var

derfor parat til som led i en samlet ordning at afskrive de samlede

tilgodehavender på kr. 24.856.107, således at en konkurs kunne

undgås.

Læs alt

Det blev senere oplyst, at K-selskaberne havde nedskrevet deres

tilgodehavender i det danske selskab til 0 kr. pr. 31.12.2001, da man

anså fordringerne for værdiløse i tilfælde af

konkurs. Man forudså således følgende scenarie ved en

eventuel konkurs:

Det umiddelbare tab ville beløbe sig til kr. 11.474.000 fordelt

på udgifter til afhændelse af anlægsaktiver og varelager,

til leasede produkter, forudbetalte huslejer, opsigelsesvarsler, samt

retablering af lejede lokaler.

Hertil kom mere uberegnelige tab som afskedigelsesgodtgørelser til

direktion og medarbejdere i henhold til funktionærlovens §§ 2a og 2b,

feriepengekrav samt de konkursomkostninger, der påløb. Det

skønnedes, at disse krav ville beløbe sig til 3-4 mio. kr.,

hvorfor det samlede direkte formuetab ville udgøre omkring 15 mio. kr.

Det væsentligste problem var imidlertid, at D A/S havde solgt ca.

215.000 stk. af sine produkter, hvor D A/S havde afgivet skriftlige garantier

på servicering og ombytning i op til 10 år over for

køberne. For at kunne honorere disse krav krævedes der

tilstedeværelse af produkter og kyndigt personale i Danmark.

Såfremt D A/S kom under konkursbehandling ville de ovennævnte

købere, efter forespørgers repræsentants opfattelse, med

meget stor sandsynlighed anmelde erstatningskrav i boet, blandt andet for de

udgifter, der ville være forbundet med indkøb af nye produkter

til erstatning for de af D A/S leverede. Erstatningskravene forventedes at

blive i størrelsesordenen 27-37 mio. kr.

Det var herefter forespørgers repræsentants opfattelse, at de

forventelige tab i forbindelse med en konkurs var omkring 52 mio. kr., og da

K-selskaberne herudover havde tilgodehavender pr. 31.12.2001 på i alt

kr. 24.856.107, ville en gældseftergivelse ikke de facto resultere i en

positiv egenkapital.

Det oplystes endvidere, at de tyske selskaber ikke havde nogen form for

sikkerhed, hverken for lån eller for varegæld.

Styrelsen udtalte:

"Hvorvidt en gældseftergivelse er skattepligtig for en

selskabsdebitor afgøres ud fra bestemmelserne i kursgevinstlovens §§

6, 8 og 24. Hvis eftergivelsen er led i en samlet ordning afgøres

skattepligten efter KGL § 24, mens en singulær gældseftergivelse

omfattes af KGL § 6 og for så vidt angår koncernforbundne

selskaber § 8.

Efter forespørgers repræsentants opfattelse er

nærværende gældseftergivelse en samlet ordning og derfor

omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Debitors skattefrihed af gældseftergivelsen er ifølge

kursgevinstlovens § 24, stk. 1, betinget af;

1 at det er en samlet ordning, og

2. at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end

fordringens værdi for kreditor.

Ad. 1:

Bemærkningerne til KGL § 24 i lovforslag L 194 1996/1997 til lov

439 af 10/6-1997 (ny kursgevinstlov) henviser i det hele til

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 51 og 70.

Heraf fremgår, at "en samlet ordning typisk vil omfatte tilfælde,

hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i

overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan

også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan

fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld

dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er

dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en

frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte

hovedkreditorer er med i ordningen, og småkrav holdes udenfor."

Ligningsrådet og Landsskatteretten har i flere afgørelser

konkluderet, at deltager mere end 50 % af den samlede usikrede gæld i

ordningen vil den være at anse som en "samlet ordning", jf. bla. TfS

1994.834 LR og TfS 1997.653 LSR. Det afgørende er således ikke

hvor mange kreditorer, der deltager i ordningen, men alene hvor stor en del

af den samlede usikrede gæld som den eller de deltagende kreditorer

repræsenterer.

Forespørgers repræsentant oplyser, at gælden til de

tyske selskaber ikke er sikret ved pant eller anden form for

sikkerhedsstillelse. Af selskabets saldobalance pr. 31/10-2001 følger,

at den samlede gæld (langfristet gæld og kortfristet gæld)

udgør kr. 25.834.563.

Samlet gæld

25.834.563

Usikret gæld, der indgår i akkorden

24.856.107

Det følger umiddelbart heraf, at da den usikrede gæld som

påtænkes eftergivet udgør 96 % af den samlede gæld,

er der tale om en samlet ordning.

Ad. 2:

Begrebet "fordringens kursværdi" er ikke nærmere beskrevet

i forarbejderne til Kursgevinstlovens § 24, som alene ordret gengiver

cirkulære 134 af 29. juli 1992 pkt. 51 og pkt. 70. Kursgevinstlovens §

24 svarer til § 6 A i den gamle kursgevinstlov, men forarbejderne hertil

giver heller ikke nogen vejledning (FT 1990/91, tillæg B, spalte 1306).

I Ligningsvejledningen for 2001, afsnit E.L.2.2, anføres det, at

der ved bedømmelsen af fordringens værdi for kreditor, kan

henses til, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at

inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Samme betragtning kommer til

udtryk i relation til underskudsbegrænsningsreglerne i Ligningslovens §

15, herunder cirkulære nr. 26 fra 1996, pkt. 3.2.1 om handel med

underskudsselskaber. Herefter skal fordringens kursværdi for kreditor

beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor ville have

fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på

gældseftergivelsestidspunktet.

Opgørelsen foretages således, jf ovennævnte

cirkulære:

"Provenuet er det overskud, der kan opnås, hvis alle

virksomhedens aktiver sælges til handelsværdien, således

som denne er, hvis salget sker på en gang.

Værdien af en virksomheds aktiver, når virksomheden likviderer

på en gang, kan således efter omstændighederne være

lavere end værdiansættelsen ved fortsat drift.

Ved opgørelsen af provenuet ses bort fra

likvidationsomkostninger.

Det påvirker kursværdien af den konverterede fordring, hvis

der er andre krav, der i tilfælde af en tænkt likvidation

også skulle fyldestgøres af provenuet.

Det har i den sammenhæng betydning, hvilken plads den konverterede

fordring ville indtage i konkursordenen, herunder om virksomhedens aktiver er

stillet til sikkerhed for andre krav. Hvis de foranstillede krav overstiger

værdien af virksomhedens aktiver, er fordringens kursværdi 0.

Krav på den selskabsskat, som et tænkt salg af virksomhedens

aktiver til handelsværdien måtte udløse, skal ikke

medregnes som et krav på virksomheden, der nedsætter den

konverterede fordrings kursværdi. Det skyldes, at det anførte

skattekrav ikke ville være omfattet af en eventuel tvangsakkord, jf.

cirkulære om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v.

og ændring af forskellige skattelove og konkursloven og den deri

omtalte ændring af konkursloven, jf. cirkulære nr. 181 af 1.

december 1995, afsnit 5.2.

Derimod medregnes ikke-betalte skatter vedrørende de

indkomstår, der er afsluttet inden konverteringen, som krav mod

virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings

kursværdi."

Forespørgers repræsentant har fremhævet, at der i en

konkurssituation med stor sandsynlighed vil blive rejst erstatningskrav i

størrelsesorden 27-37 mio. kr., og at der således ikke vil

være dækning til de i nærværende forhåndsbesked

omhandlede gældsposter.

På baggrund af repræsentantens bemærkninger synes det

givet, at der ikke vil være en forretningsmæssig begrundelse for

de tyske selskaber for at indgive konkursbegæring mod D A/S, og at

dette i realiteten ikke er en mulighed. Derfor vil det efter styrelsens

opfattelse være misvisende, hvis alene fordringens kursværdi i en

konkurssituation blev lagt til grund. Der bør således også

henses til, hvorledes gældseftergivelsen vil påvirke

debitorselskabets økonomiske status, og især om debitor

efterlades med en positiv egenkapital af væsentlig størrelse. En

sådan betragtning vil være i overensstemmelse med formålet

med kursgevinstlovens § 24 som er, at muliggøre skattefrie akkorder,

og alene beskatte den del af eftergivelsen som går ud over en egentlig

sanering af debitors økonomi, jf. forarbejderne til kursgevinstlovens

§ 6A (nu § 24) FT 1990/91, tillæg B, spalte 1306.

Den påtænkte gældseftergivelse vil, som det

fremgår af selskabets saldobalance af 31/10-2001, resultere i en

positiv egenkapital på ca. 13 mio. kr. ( -11.617.209 mio. kr. +

24.856.107 mio. kr. ). Den økonomiske rekonstruktion af debitor er

således ikke isoleret til aktiekapitalen, da debitor efterlades med en

egenkapital af væsentlig størrelse. Landsskatteretten og

Ligningsrådet har i flere offentliggjorte afgørelser, hvor

skattefriheden af en akkord er blevet anerkendt, henset til at egenkapital

efter gældseftergivelsen ikke var blevet større end

aktiekapitalen, jf. kendelse af 29. maj 1991 (TfS 1991.347 LSR) og bindende

forhåndsbesked af 25. september 1989 (TfS 1989.537). Begge

afgørelser er imidlertid fra før indførelsen af KGL § 6A

(nu § 24), hvor retstilstanden beroede på Statsskatteloven, hvorfor de

efter styrelsens opfattelse ikke længere kan finde anvendelse. I

relation til kursgevinstlovens § 24 er det afgørende således

ikke længere en rekonstruktion af debitor, men i stedet hvad

fordringens værdi må antages at være vurderet ud fra

kreditors stilling og situation."

Henset hertil indstillede styrelsen, at den påtænkte

gældseftergivelse var skattepligtig i det omfang, eftergivelsen

medførte, at debitors egenkapital blev positiv. Told- og

Skattestyrelsen forholdt sig alene til de skattemæssige konsekvenser af

gældseftergivelsen i relation til kursgevinstloven.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter