Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Konvertible obligationer. Direktør, Lønaccessorium. Bindende
forhåndsbesked.
A's klage vedrører en af told- og skatteregionen afgiven bindende
forhåndsbesked af 1. februar 2000.
Spørgsmålene var følgende:
1. Kan beskatningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af konvertible
obligationer til selskabets direktør fastsættes til 0 pr.
nominelt 100 kr. konvertibel obligation ?
2. Såfremt ovenstående beskatningsgrundlag ikke kan
anerkendes, hvilken værdi vil selskabets direktør så blive
beskattet af ?
Told- og skatteregionen har besvaret spørgsmålene
således:
Ad 1. Nej.
Ad 2. Se sagsfremstillingen.
B A/S har en aktiekapital på nom. 925.000 kr. som - bortset fra nom.
50.000 kr. egne aktier - er ejet af holdingselskaberne C ApS og D ApS med
hver nom. 435.000 kr. (hver ca. 47 %) og selskabets direktør, A, med
nom. 5.000 kr. (ca. 0,5 %). Alle aktier har samme rettigheder.
Selskabets vigtigste forretningsområde er efter det oplyste salg af
maskiner, værktøj, inventar, råvarer samt handelsvarer til
håndværkerbageren og bagerindustrien. Derudover drives virksomhed
med udlejning samt finansiering af maskinleverancer.
B A/S ønsker at udstede konvertible obligationer til selskabets
direktør, A. Direktøren får ret til at konvertere sin
fordring på selskabet til aktier i dette. Lånet, som ligger til
grund for de konvertible obligationer, skal optages kontant til kurs 100,
løbe over fem år med en forrentning på 6 % p.a., hvor
renten tilskrives en gang årligt ved udløbet af selskabets
Læs alt
regnskabsår, og være uopsigeligt både fra selskabets og
direktørens side, indtil det forfalder til betaling til kurs 100 i
år 2004 eller konverteres til aktier. Den konvertible obligation vil
være omsættelig. Efter kreditors valg kan lånet, helt eller
delvist i en periode på 30 dage efter datoen for selskabets
ordinære generalforsamling i hvert af årene 2000-2004 inkl.,
konverteres til aktier i selskabet.
Konverteringskursen er fastsat til kurs 1.436, som er anset at
udgøre aktiernes handelsværdi på tidspunktet for
anmodningen om bindende forhåndsbesked. Aktiernes handelsværdi er
opgjort på baggrund af selskabets indre regnskabsmæssige
værdi pr. 31. december 1998 tillagt goodwill opgjort efter
Ligningsrådets vejledende regler. Goodwill udgør efter denne
beregning 0.
Ved en eventuel konvertering af direktørens fordring til aktier
bortfalder forrentningen af den konverterede del. Endvidere sker
konverteringen af de konvertible obligationer uden fortegningsret for
selskabets hidtidige aktionærer. Den nominelle størrelse af de
konvertible obligationer er endnu ikke endeligt fastsat, men forventes at
ligge i størrelsesordenen 500-600.000 kr.
Repræsentanten har under sagens behandling for told- og
skatteregionen gjort gældende, at værdien af de konvertible
obligationer skal fastsættes som summen af værdien af fordringen
(obligationsdelen) og værdien af konverteringsretten (warrantdelen).
Der er henvist til TfS 1999.410 og TfS 1995.197. Told- og skatteregionen er
ifølge forhåndsbeskeden enig heri på baggrund af
Ligningsrådets afgørelse i TfS 1999.410.
Obligationsdelen er af repræsentanten fastsat til kurs 81 på
grundlag af en forrentning på 6 % p.a. og en løbetid på 5
år, jf. kurstabellen til kontantomregning af overdragelsessummer efter
afskrivningsloven og ligningsloven i TfS 1999.327 (TSS). Warrantdelen er af
repræsentanten på baggrund af formlen anført i TfS
1995.197 og TfS 1999.410 beregnet til 16,875 % ud fra en løbetid
på 60 måneder og en diskonto på tildelingstidspunktet
på 2,75. Da kursværdien af obligationsdelen tillagt værdien
af warrantdelen herefter ikke overstiger det indbetalte beløb på
kurs 100, finder repræsentanten, at der ikke vil være noget
beløb til beskatning som lønaccessorie.
Told- og skatteregionen har henvist til, at der - i lighed med, hvad der
er givet udtryk for i Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i
TfS 1999.410 - ikke kan antages at være skattemæssige fordele
forbundet med obligationsdelen af den konvertible obligation, idet
lånet indbetales til pari og skal indfries til pari, hvis der ikke sker
konvertering til aktier. Den skattemæssige fordel på de
konvertible obligationer, der påtænkes udstedt til klageren, vil
herefter alene være sammenfaldende med den skattemæssige fordel
på warrantdelen.
På baggrund af repræsentantens oplysninger om
kursværdien af selskabets aktier på
forespørgselstidspunktet og diskontoen på dette tidspunkt, og i
overensstemmelse med den af Ligningsrådet introducerede beregningsmodel
på warrant, finder regionen herefter, at værdien af warrantdelen
og dermed den skattepligtige værdi af den konvertible obligation
på daværende tidspunkt kan opgøres som beregnet af
repræsentanten til 16,875 %.
Hvis en konvertibel obligation på eksempelvis nom. 500.000 kr. havde
været udstedt i juli 1999, er det således regionens opfattelse,
at den skattepligtige fordel på tildelingstidspunktet udgør
84.375 kr.
Det er bemærket, at der ikke er taget stilling til
handelsværdien af selskabets aktier pr. 31. december 1998, ligesom der
ikke er taget stilling til den aktuelle værdi af konvertible
obligationer, der udstedes på tidspunktet for afgivelsen af den
bindende forhåndsbesked.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at obligationsdelen
skal værdiansættes til markedsværdien på tidspunktet
for udstedelse af obligationen, og at der som grundlag for
kursfastsættelsen af obligationsdelen kan anvendes Told- og
Skattestyrelsens kurstabeller til kontantomregning af overdragelsessummer
efter afskrivningsloven og ligningsloven.
Det er anført, at Told- og skatteregionens afgørelse
må medføre, at værdiansættelsen af konvertible
obligationer sker uafhængig af rente og løbetid på
obligationsdelen, idet kursen på obligationsdelen altid
fastsættes til pari. Dette kan ikke tiltrædes, idet det må
være givet, at markedsværdien af obligationsdelen påvirkes
af disse forhold. Endvidere findes indbetalingen ikke alene at vedrøre
obligationsdelen, da indbetalingen vedrører et lån, hvortil der
er knyttet en konverteringsret. Det er i øvrigt bemærket, at der
ikke ved afgørelsen i TfS 1999.410 fra Ligningsrådets side er
taget stilling til obligationsdelens stiftelseskurs, jf. herved også
Ligningsvejledningen for 2000, A.B.1.11.
Obligationsdelen af den konvertible obligation findes at kunne
værdiansættes efter samme principper som anvendt i
Landsskatterettens afgørelse i TfS 1999.351. Det er bemærket, at
det heraf fremgår, at værdiansættelsen af et
gældsbrev i relation til kursgevinstloven foretages på
kontantbasis og ikke efter det nominelle princip, og at værdien af
gældsbrevet i den konkrete sag opgøres med udgangspunkt i de
kurser, der er anvendt ved kontantomregningen i henhold til afskrivningsloven
og ligningsloven.
Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling bemærket, at
det følger af Ligningsrådets udtalelse i TfS 1999.410, at den
konvertible obligation betragtes som sammensat af to særskilte
produkter, en obligation og en aktietegningsret. Disse
værdiansættes hver for sig som særskilte produkter, og
summen heraf udgør værdien af den konvertible obligation.
Vedrørende obligationsdelen kan denne ikke ansættes til mindre
end kurs pari. Obligationsdelen svarer til et stående lån, som
forrentes årligt med 6 % med en løbetid på fem år,
hvorefter det forfalder til kontant betaling til kurs 100. Det er overvejende
sandsynligt, at den effektive forrentning på obligationer med samme
løbetid og samme påtrykte rente ligger under 6 %, og det
må derfor antages, at kursen på nærværende obligation
mindst vil være 100. Værdiansættelsen af warrantdelen
findes at kunne ske med udgangspunkt i formlen gengivet i TfS 1999.410, hvor
Ligningsrådet fandt, at warrantdelen i en konvertibel obligation
værdiansættes med udgangspunkt i formlen F = (H*L*R) / 100.
Uanset værdien af denne warrant er det styrelsens opfattelse, at da
selve obligationsdelen i sig selv har en værdi højere end kurs
100, er der ud fra en lønbetragtning grundlag for beskatning efter
statsskattelovens § 4. Da der ikke synes at være grundlag for en anden
værdiansættelsesmetode, anser styrelsen den af regionen beregnede
værdi af warrantdelen som værende udtryk for den
økonomiske fordel, som klager vil opnå ved at købe disse
obligationer.
Landsskatteretten udtaler:
Det lægges til grund, at det konvertible obligationslån
optages kontant til kurs 100, løber over fem år med en
forrentning på 6 % p.a., og herefter forfalder til kontant betaling til
kurs 100, såfremt det ikke forinden er konverteret til aktier i
selskabet, samt at konverteringskursen for lånet, som kan vælges
konverteret til aktier i en periode på 30 dage i hvert af årene
2000 - 2004 inkl., forudsættes at svare til aktiernes
handelsværdi på tidspunktet for erhvervelsen af de konvertible
obligationer.
Endvidere findes det at måtte lægges til grund, at der mellem
sagens parter i princippet er enighed om, at værdien af de konvertible
obligationer - ved afgørelsen af, hvorvidt der ved klagerens
erhvervelse af disse opnås en økonomisk fordel, der er
skattepligtig efter statsskattelovens § 4 ud fra en lønbetragtning -
kan fastsættes som summen af værdien af hhv. fordringen
(obligationsdelen) og konverteringsretten (warrantdelen).
Retten finder, at det på grundlag af det oplyste om
tegningsvilkårene for de konvertible obligationer alt andet lige
må anses for åbenbart, at en værdiansættelse,
hvorefter tegningsbeløbet overstiger værdien af de konvertible
obligationer på erhvervelsestidspunktet, ikke kan anses at være
et reelt udtryk for værdien af de konvertible obligationer. En
værdiansættelse, hvor obligationsdelen og warrantdelen
indgår med hhv. kurs 81 og 16,875 % som anført af
repræsentanten, kan derfor allerede af denne grund ikke
tiltrædes.
Imidlertid findes det heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at
værdien af de konvertible obligationer, således som det er lagt
til grund ved den påklagede bindende forhåndsbesked, kan beregnes
som tegningsbeløbet fastsat til kurs pari med tillæg af 16,875 %
opgjort efter modellen anvendt af Ligningsrådet ved
værdiansættelsen af warrants i TfS i 1995.197 med rettelse i TfS
1995.242, hvor det beregnede tillæg er baseret på en
kapitalisering af rentefordelen ved udskudt aktieinvestering.
Det bemærkes, at udgangspunktet er, at medens aktieinvesteringen for
warrants udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved
aktietegningen, gælder for de konvertible obligationer, at det
beløb, for hvilket der kan tegnes aktier, indbetales ved tegningen af
de konvertible obligationer, således at aktieinvesteringen for så
vidt alene udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen
indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. Endvidere
bemærkes, at opsplitningen af den konvertible obligation i en
obligationsdel og en warrantdel ved værdiansættelsen af den
konvertible obligation må anses at have som konsekvens, at
tegningsbeløbet - uanset at lånet indbetales til kurs pari og
kan kræves indfriet til kurs pari - ikke uden videre i sin helhed kan
anses at vedrøre obligationsdelen i relation til
værdiansættelsen af denne.
Om end retten i princippet ikke vil udelukke, at der ved tegningen af de
konvertible obligationer på de angivne vilkår kan være tale
om en økonomisk fordel, som kan begrunde beskatning efter
statsskattelovens § 4 ud fra en lønbetragtning, finder retten
imidlertid, at en sådan økonomisk fordel på det
foreliggende ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort.
Told- og skatteregionens bindende forhåndsbesked af 1. februar 2000
ændres derfor således, at spørgsmål 1 besvares med
ja. Som konsekvens heraf bortfalder spørgsmål 2. Told- og
skatteregionen har tiltrådt dette.
Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til handelsværdien af B
A/S´s aktier, ligesom besvarelsen i øvrigt er sket på baggrund
af de på tidspunktet for anmodningen om bindende forhåndsbesked
foreliggende oplysninger.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes Domsdatabasen · 11. maj 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt Domsdatabasen · 14. februar 2023
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
Lignende dokumenter
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Bindende forhåndsbesked Retsinformation · 10. maj 1999
- Konvertible obligationer Retsinformation · 21. september 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. konvertible obligationer - overkurslånsgevinst Retsinformation · 12. oktober 2006
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994
- Landsskatteretskendelse af 19/12 2001- Konvertering af konvertibel obligation gældseftergivelse - underskudsbegrænsning Retsinformation · 14. august 2003