Ankestyrelsens principafgørelse 215-10 om fleksjob - løntilskud - afgået ved døden - efterladte - overenskomst
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ankestyrelsens principafgørelse 215-10 om fleksjob - løntilskud - afgået ved døden - efterladte - overenskomst
Resume:
Kommunen havde ikke pligt til fortsat at udbetale løntilskud til arbejdsgiver, når den ansatte i fleksjobbet var afgået ved døden.
Dette gjaldt også, selv om det af afdødes ansættelsesretlige forhold fremgik, at efterladte havde ret til løn efter afdøde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at bevilling af fleksjob har til formål at kompensere for en nedsat funktionsevne hos den ansatte i fleksjobbet. Når den ansatte afgår ved døden, er der ikke længere et kompensationsbehov.
Arbejdsgiver, der havde udbetalt løn til efterladte efter funktionærloven, havde således ikke ret til tilskud fra kommunen.
Love:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 69, § 70 og § 71
Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt A Kommune, Ydelsesservice havde pligt til fortsat at yde løntilskud, efter at NN, der var ansat i fleksjob, afgik ved døden, når det af afdødes ansættelsesretlige forhold fremgik, at efterladte havde ret til 3 måneders løn efter afdøde.
Resultatet er
• Der er ikke pligt til fortsat at udbetale løntilskud, når den ansatte i fleksjob er afgået ved døden.
Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY men med en anden begrundelse.
Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at tilskuddet til arbejdsgiver ophører, når den ansatte i fleksjob afgår ved døden.
Beskæftigelsesudvalget har lagt vægt på, at bevilling af fleksjob har til formål at kompensere for en nedsat funktionsevne hos den ansatte i fleksjob.
Når den ansatte i fleksjob afgår ved døden, er der ikke længere en nedsat funktionsevne at kompensere for.
Det forhold, at afdøde havde funktionærstatus under ansættelsen, og at det af funktionærloven følger, at der udbetales 1, 2 eller 3 måneders løn til efterladte, kan således efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering ikke begrunde en ændret afgørelse.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå, da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 21. oktober 2009
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
• Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse af 20. august 2010
Det fremgår af oplysninger i sagen, at NN den 1. juni 2008 blev bevilliget fleksjob i Børneinstitutionen XX.
Stillingsbetegnelsen var pædagog, og A Kommune ydede 2/3 løntilskud. NN var tillagt funktionærstatus.
Den 25. september 2008 afgik NN ved døden.
A Kommune udbetalte løntilskud til og med den 30. september 2008.
Den 25. maj 2009 meddelte A Kommune, Ydelsesservice afslag på arbejdsgivers anmodning om løntilskud i perioden 01. oktober 2008 til 31. december 2008.
Læs alt
Begrundelsen for afslaget var, at der ikke kunne gives tilskud til godtgørelser, hvor der ikke præsteres en modydelse.
Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY tiltrådte den 2. oktober 2009 Ydelsesservices afgørelse.
Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at fleksjob bevillingen var givet til en borger, der imidlertid afgik ved døden den 25. september 2008, og at det ville forudsætte særskilt hjemmel fortsat at udbetale tilskud til løn til den efterladte ægtefælle, og at der ikke var hjemmel til at fortsætte udbetalingen.
Arbejdsgiver ZZ klagede den 12. november 2009 over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at afdøde var tillagt funktionærstatus, og at det af funktionærlovens § 8 følger, at den efterladte har ret til 3 måneders efterløn.
Efterlønnen til efterladte var således en forpligtelse, som direkte udsprang af ansættelsesforholdet for afdøde NN, og som ikke kunne fraviges til ugunst for afdøde, herunder dennes efterladte.
Arbejdsgiver henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse A-24-02, som arbejdsgiver fandt, indeholdt samme problematik.
I Principafgørelsen fandt Ankestyrelsen, at kommunen var forpligtet til at yde tilskud til lønnen til en ansat i fleksjob, så længe ansættelsesforholdet bestod, hvilket i sagen var, indtil det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel udløb.
Det var afslutningsvis anført i klagen, at ansættelsesforholdet var bragt til ophør ved NNs død, men at den overenskomstmæssige forpligtelse først bringes til ophør efter udbetaling af løn i fortsat 3 måneder.
Beskæftigelsesankenævnet har fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen.
I brev af 7. juli 2010 til Arbejdsmarkedsstyrelsen, anmodede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg om muligt Arbejdsmarkedsstyrelsen om at bidrage til en afklaring af reglerne, herunder om den lovbestemte efterindtægt på 1, 2 eller 3 måneders løn efter funktionærlovens § 8 kan anses som en del af beregningsgrundlaget i § 71, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i brev af 20. august 2010 vejledende udtalt, at det af
§ 71, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob, og at tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren.
Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at efterindtægt efter funktionærloven i 1, 2 eller 3 måneder ikke kan anses som udbetaling af løn til en person, der er ansat i fleksjob. På denne baggrund mener Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke, at der efter § 71, stk. 2, i loven kan ydes tilskud til arbejdsgiveren for udbetaling af efterindtægt til den efterladte.
Efter § 71, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der ud over tilskud til selve lønnen også ydes tilskud til udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag, f.eks pensionsindbetaling.
Efterindtægt er efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse ikke et arbejdsgiverbidrag.
Dermed kan der heller ikke efter § 71, stk. 3, i loven ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til efterindtægt til den efterladte.
Vi har partshørt arbejdsgiver over udtalelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsgiver er ikke kommet med bemærkninger til udtalelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fradrages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f og bekendtgørelse fastsat i medfør heraf Domsdatabasen · 4. juli 2018
- Byrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 26. marts 2019
- Arbejdsrettens dom af 31. maj 2016 i sag AR2015.0507 Arbejdsretten m.fl. · 31. maj 2016
- Arbejdsrettens dom af 15. december 2010 i sag AR2010.0169 Arbejdsretten m.fl. · 15. december 2010
- Kendelse af 7. juli 2015 i FV2014.0112 Arbejdsretten m.fl. · 7. juli 2015
- Arbejdsrettens dom af 18. marts 2024 i sag 2023 - 177 Arbejdsretten m.fl. · 18. marts 2024
Lignende dokumenter
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven skulle fastsættes på grundlag af lønnen i fleksjob Domsdatabasen · 12. marts 2024
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- AFGØRELSE Nr. 204 af 6. oktober 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 200) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/613/EF) EU-lovgivning · 6. oktober 2005
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 25. maj 2000. - Jean-Marie Podesta mod Caisse de retraite par répartition des ingénieurs cadres & assimilés (CRICA) m.fl. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal de grande instance de Paris - Frankrig. - Socialpolitik - Mandlige og kvindelige arbejdstagere - Lige løn - Privat, bidragsdefineret tværfaglig tillægspensionsordning, der forvaltes efter et ford… EU-domme · 25. maj 2000
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 9. oktober 2001. - Pensionskasse für die Angestellten der Barmer Ersatzkasse VVaG mod Hans Menauer. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundesarbeitsgericht - Tyskland. - Lige løn til mænd og kvinder - Erhvervstilknyttede pensionsordninger - Pensionskasse, der har fået pålagt at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til at udrede en tillægspension… EU-domme · 9. oktober 2001
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009