Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12279 af 12/06/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Advokat- og revisorudgifter ved køb af

virksomhed

A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de

stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for advokat- og

revisorudgifter i forbindelse med køb af virksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet

driver vognmandsvirksomhed. Selskabet har regnskabsår fra 1. maj til

30. april.

I indkomståret 1999 erhvervede selskabet aktiviteten

i B ApS. Overdragelsen omfattede goodwill, driftsmidler samt ejendomme. I

forbindelse med købet fik selskabet udarbejdet en due-diligence

rapport, og den samlede udgift hertil udgjorde i alt 186.500 kr. til advokat

og revisor. Selskabet fik endvidere udarbejdet vurderinger i forbindelse med

værdiansættelse af ejendommene i B ApS. Udgiften hertil udgjorde

20.260 kr.

Selskabet har fratrukket revisor- og advokatudgifterne ved

indkomstopgørelsen for indkomståret 1999.

Det omhandlede beløb på 186.500 kr.

består af faktura af 30. april 1999 fra revisionsfirma på 86.500

kr. samt faktura af 6. august 1999 fra advokatfirma på 100.000 kr. Det

fremgår af fakturaen fra revisionsfirmaet, at der er tale om honorar

for "due-diligence undersøgelser i henhold til aftale, herunder

gennemgang af årsregnskaberne 1995/96, 1996/97 og 1997/98 samt

perioderegnskab 28/2 1999 sammenlignet med 31/3 1998. Udarbejdelse af samlet

rapport, møde med B og dennes revisor og advokat, gennemgang af

skøder og købekontrakt, bogføring af køb hos B

ApS, møder med dette firmas revisor med mere. Øvrig assistance

herunder møder med advokat, indledende drøftelser, udarbejdelse

af notat vedrørende værdiansættelse med mere". Det

Læs alt

fremgår af fakturaen fra advokatfirmaet, at denne vedrører

køb af vognmandsforretning, og at der er tale om salær i henhold

til aftale.

Den kommunale skattemyndighed har fundet, at advokat- og

revisoromkostninger 186.500 kr. afholdt i forbindelse med køb af

aktiver i B ApS ikke kan godkendes fradraget efter ligningslovens § 8 J,

stk. 1.

Man har herved bl.a. henset til, at ligningslovens § 8 J,

stk. 1, indeholder en særlig hjemmel til at fratrække advokat- og

revisoromkostninger afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af

en erhvervsvirksomhed. Det fremgår dog, af ligningslovens § 8 J, stk.

3, at udgifter, der må anses for tillæg til en købesum

eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke kan fradrages efter stk. 1. I

cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 14.10 uddybes

undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 3, og det fremgår

heraf, at der ikke er fradragsret i tilfælde, hvor de afholdte udgifter

i forbindelse med køb og salg af erhvervsaktiver, anses for

tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum.

Køb af virksomhed er køb af en række

nærmere specificerede materielle og immaterielle aktiver. Due-diligence

undersøgelser afholdt af køber, er afgørende for

købers vurdering af rentabiliteten af investeringen og dermed hvad

køber vil betale for virksomhedens aktiver.

Erhvervelse af aktier er ikke omfattet af ligningslovens §

8 J, idet besiddelse af aktier i relation til denne bestemmelse ikke er

erhvervsvirksomhed. Imidlertid er der ikke grundlæggende forskel

på den rådgivningsydelse, herunder due-diligence, der leveres fra

advokat og revisor ved køb/salg af henholdsvis aktiekapitalen i et

driftsselskab eller køb af virksomhed ud af et selskab. Det synes

derfor uden sammenhæng og direkte modstridende, at udgifter til advokat

og revisor, der positivt ikke er fradragsberettigede ved køb af aktier

i et driftsselskab, skulle være fradragsberettigede efter en anden

bestemmelse, såfremt det er driften/virksomheden, der købes ud

af samme selskab.

De omhandlede udgifter til advokat og revisor 186.500 kr.

kan derfor ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 1. Udgiften

anses derimod for et tillæg til købesummen, jf.

undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 3.

Selskabets repræsentant har overfor

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige

indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 186.500 kr.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at

udgiften på 186.500 kr. må anses for fradragsberettiget efter

ligningslovens § 8 J, stk. 1. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk.

1, kan der foretages fradrag for advokat- og revisoromkostninger, der er

afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af en

erhvervsvirksomhed. Der vil, jf. bemærkningerne til lovforslaget,

typisk være tale om udgifter til rådgivningshonorarer, honorarer

for udfærdigelse af vedtægter, kontrakter med videre. Selskabets

omkostninger på i alt 186.500 kr. til revisor og advokat omfatter netop

rådgivningshonorar til revisor for due-diligence undersøgelser

og advokatomkostninger til samme samt udarbejdelse af købekontrakt med

videre. Det kan endvidere ikke bestrides, at der foreligger en udvidelse af

selskabets eksisterende virksomhed.

I relation til ligningslovens § 8 J, stk. 3, fremgår

det ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget og af

cirkulæret, at der ikke med bestemmelsen i ligningslovens § 8 J er

tilsigtet en ændring af den hidtidige praksis for, hvilke udgifter der

kan anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum.

Herefter og under hensyn til formålet med § 8 J må det være

berettiget at antage, at alene omkostninger, der direkte kan relatere sig til

de enkelte aktiver, vil være omfattet af bestemmelsen i § 8 J, stk. 3.

På denne baggrund må vurderingsomkostningerne i den foreliggende

sag, der direkte kan henføres til ejendommene, skulle tillægges

ejendommenes skattemæssige anskaffelsessum. Udgifter til advokat og

revisor, der ikke direkte kan relateres til enkeltaktiver, men

vedrører selve rådgivningen og kontraktudarbejdelse med videre

for den samlede virksomhedsoverdragelse, herunder gennemførelsen af

due-diligence undersøgelser og udarbejdelse af rapport, må anses

for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Der henvises til Landskatteretten kendelse af 10. november

2000, TfS 2001.92, hvor Landsskatteretten fandt, at stiftelsesomkostninger

ikke kunne anses for fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, stk. 1,

idet begrebet erhvervsvirksomhed i ligningslovens § 8 J hverken ud fra

bestemmelsens ordlyd eller forarbejder kunne antages at omfatte et

holdingselskabs besiddelse af aktier i et datterselskab. Da der i den

foreliggende sag ikke er tale om aktier, der erhverves af et holdingselskab

uden anden aktivitet, men derimod tilkøb af aktiver, herunder

goodwill, til en bestående igangværende erhvervsvirksomhed, vil

der modsætningsvist i denne sag efter ordlyden i ligningslovens § 8 J,

stk. 1, være hjemmel til fradragsret for de omhandlede revisor- og

advokatomkostninger.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 1, er der fradrag

for udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med

etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående

erhvervsvirksomhed. Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter,

der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en

salgssum for et aktiv, ikke fradrages efter stk. 1.

§ 8 J blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 887 af 21.

december 1991. Lovforslag nr. L 47 blev fremsat i 1991 som et

vækstfremmeinitiativ, og ved fremsættelsen blev det

fremhævet, at lovforslaget bl.a. indeholdt det element, at det skulle

lette oprettelsen af nye virksomheder og udvidelse af bestående

virksomheder.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget

og af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 til ligningsloven, pkt. 14.10, at

fradragsret efter § 8 J forudsætter, at afholdelsen af udgifterne sker

i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed. Det fremgår endvidere, at der

typisk vil være tale om udgifter i form af rådgivningshonorarer,

honorarer for udfærdigelse af vedtægter eller kontrakter med

videre. Vedrørende bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at der ikke

er fradragsret i tilfælde, hvor de afholdte udgifter i forbindelse med

køb og salg af erhvervsaktiver må anses som tillæg til

købesummen eller som fradrag i salgssummen, og at bestemmelsen ikke

ændrer hidtidig praksis for hvilke udgifter, der kan anses for

tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum.

Retten bemærker, at fradrag efter ligningslovens § 8

J, stk. 1, ud fra bestemmelsens ordlyd og forarbejder må

forudsætte, at afholdelsen af udgiften sker i forbindelse med

etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående

erhvervsvirksomhed. Videre bemærkes, at fradrag efter stk. 1 ikke kan

foretages, såfremt udgifterne efter hidtidig praksis må anses for

tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv,

jf. § 8 J, stk. 3.

Retten finder, at der i en situation, som den

foreliggende, hvor selskabet køber aktiviteten i B ApS, herunder

goodwill og driftsmidler, må godkendes fradrag for udgifter til advokat

og revisor, som afholdes i forbindelse med erhvervelsen, idet selskabet ved

købet af aktiviteten må anses at have udvidet sin hidtidige

erhvervsvirksomhed efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Henset til at der ved den omhandlede udgift på

186.500 kr. er tale om honorar til advokat og revisor for udarbejdelse af

due-diligence, afholdelse af møder med det sælgende selskab med

videre, finder retten, at hele den omhandlede udgift må anses for

fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, idet retten herved

ikke finder grundlag for at anse de omhandlede udgifter for sådanne

direkte henførbare udgifter, som efter hidtidig praksis må anses

for tillæg til købesummen for de overdragne aktiver efter

bestemmelsens stk. 3.

Der gives herved medhold i den af selskabets

repræsentant nedlagte påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter