Spring til indhold

Retsinformation

Udgifter til bistand i skattesager.

KEN nr 9622 af 22/06/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udgifter til bistand i skattesager.

A A/S klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt udgifter til revisorbistand i forbindelse

med skattesag.

Det er oplyst, at selskabet i indkomståret 1996 har afholdt i alt

57.250 kr. til bistand i skattesag. Udgiften kan specificeres som

følger:

47.250 kr.:

Andel af faktura fra revisionsfirma 5. juli 1996 på i alt 97.725 kr.

ekskl. moms, punkt "assistance vedrørende skattesag for koncernen

omfattende mødedeltagelse og korrespondance med skattemyndigheder og

de involverede parter."

5.000 kr.:

Andel af faktura fra revisionsfirma af 7. november 1996 på i alt

35.000 kr. ekskl. moms, vedrører "assistance vedrørende

egentlig skatterådgivning vedrørende verserende skattesag."

5.000 kr.:

Yderligere andel af faktura fra revisionsfirma af 7. november 1996

på i alt 35.000 kr. ekskl. moms, vedrørende "assistance

vedrørende egentlig skatterådgivning vedrørende

verserende skattesag."

De stedlige skattemyndigheder har ikke anset selskabet for berettiget til

fradrag for udgiften til bistand i skattesag, idet sådanne udgifter

iflg. § 2 i omkostningsdækningsloven ikke er fradragsberettigede. Det

er skattemyndighedernes opfattelse, at den manglende fradragsret gælder

for enhver form for bistand, når blot bistanden har tilknytning til en

skattesag.

Skattemyndighederne har til støtte herfor henvist til

Skatteministeriets cirkulære nr. 90 af 24. maj 1994. Af

cirkulærets punkt 5 fremgår, at den manglende fradragsret ikke

Læs alt

kun gælder i tilskudsberettigede klagesager, men også i sager for

den kommunale ligningsmyndighed og øvrige skatteansættende

myndigheder. Derimod gælder fradragsbegrænsningen ikke almindelig

skatterådgivning og udgifter til udarbejdelse af selvangivelse, der kan

fradrages, hvis der er hjemmel dertil i statsskatteloven. På baggrund

af ovenstående har myndighederne vurderet, at der i

nærværende sag er tale om kyndig bistand i en skattesag, da det

forhold, at der er rejst en skattesag, har været årsagen og

anledningen til udgiftens afholdelse.

Skattemyndighederne har bemærket, at bestemmelsen i

omkostningsdækningslovens § 2 fra og med januar 1997 er overflyttet til

ligningslovens § 7 Q, stk. 2, med en helt ændret ordlyd.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at fradrag for udgift til bistand i skattesag på 57.250 kr.

godkendes. Subsidiært er nedlagt påstand om, at der skal

godkendes fradrag for et lavere beløb ud fra Landsskatterettens

skøn. Revisoren har anført, at selskabet har afholdt udgiften

som følge af henvendelsen fra den kommunale skatteforvaltning, der

senere resulterede i en ændring af skatteansættelsen for 1996 den

5. december 1995. Udgiften vedrører fremskaffelse af fakta, behandling

heraf samt mødedeltagelse og korrespondance med

skattemyndighederne.

Revisoren har henvist til cirkulære om omkostningsdækning af

udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, cirkulære nr. 90 af 24.

maj 1994. I cirkulærets punkt 1.4 er anført, at skattesagen -

for at være tilskudsberettiget - efter sin art skal kunne indbringes

for Landsskatteretten, og at der skal være tale om en sag mellem en

skattemyndighed og en fysisk eller juridisk person.

Der er endvidere af revisor henvist til, at det af cirkulærets punkt

5.2. fremgår, at fradragsbegrænsningen ikke omfatter udgifter til

almindelig skatterådgivning eller til udfærdigelse af

selvangivelse, ligesom det tilføjes, at det vil bero af en fortolkning

af de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger om sådanne

udgifter kan fradrages.

Det er på denne baggrund revisorens opfattelse, at cirkulærets

anvisninger klart indikerer, at der foreligger skattemæssigt fradrag

for en række udgifter til skattespørgsmål. Denne

fradragsret støttes således direkte på statsskattelovens §

6 a, og er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen i

omkostningsdækningslovens § 2.

Revisoren har videre henvist til, at det ikke i

omkostningsdækningsloven er defineret, hvad der dels skal forstås

ved en "skattesag" dels "bistand". I forlængelse heraf er

anført, at når der i relation til "skatteopkald" fra

skattemyndighederne udføres hjælp til en virksomhed - f.eks. fra

et revisionsfirma - vil assistancen oftest svare til, hvad virksomhedens

bogholdere eller lignende er i stand til at udsende eller dokumentere over

for skattemyndighederne. Udgifterne til en sådan assistance findes

således at være fradragsberettigede, uanset om virksomhederne har

betalt et revisionsfirma for assistancen.

Endvidere er af revisor henvist til "Skatteretten III" p. 646-47 (Engholm

Jacobsen m.fl.) hvoraf fremgår, at visse udgifter under en skattesag

til uddybning, supplering eller klargørelse af regnskabet, i

princippet kan siges at vedrøre eller være led i den

tilbørlige regnskabsudarbejdelse m.v. Endvidere er henvist til

bemærkningerne til lovændringen i forbindelse med

ophævelsen af omkostningsdækningsloven og overførslen af

fradragsbegrænsningen til ligningslovens § 7 Q, herunder at

fradragsbegrænsningen typisk kun har virkning i sager, hvor den

kommunale skattemyndighed foretager en skatteansættelse, der fraviger

det selvangivne. Yderligere er henvist til, at det af forslag L267

vedrørende omkostningsdækningsloven i skatte- og afgiftssager

fremsat den 5. april 2000 i bemærkningerne er forudsat, at der allerede

i dag kan fratrækkes udgifter i tilknytning til en skattesag. Revisoren

finder på den baggrund, at de udgifter der i den konkrete sag er

afholdt indtil den af skatteforvaltningen foretagne ændring i december

1995, ikke kan anses som bistandsudgifter i en skattesag, og at disse

udgifter derfor er at anse som fradragsberettigede efter statsskattelovens §

6 a.

Landsskatteretten skal udtale:

Udgifter til revisorbistand kan fradrages, såfremt bistanden

vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved

indkomstopgørelsen eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages

ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Såfremt bistanden vedrører rene formuedispositioner eller

formuesfæren/indtægtskilden, kan udgifterne ikke fradrages.

Udgifter til udarbejdelse af en erhvervsvirksomheds regnskab og opstilling af

årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskemaer, er

fradragsberettigede. Derimod må udgifter til udarbejdelse af

skatteyderens personlige indkomstopgørelse m.v. anses for

privatudgifter, som ikke er fradragsberettigede.

I henhold til omkostningsdækningslovens § 2 kan udgifter til bistand

i skattesager ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten kan ikke tilslutte sig revisorens opfattelse af, at der

først kan tales om bistandsudgifter i en skattesag efter at den

kommunale skattemyndighed har foretaget skatteansættelsen, og at alle

bistandsudgifter indtil dette tidspunkt er fradragsberettigede efter

statsskattelovens § 6 a. Retten skal herved bemærke, at skattesagen i

relation til den kommunale skatteforvaltning er slut, når

skatteansættelsen er foretaget, og at der herefter ikke i relation til

denne myndighed normalt vil fremkomme yderligere bistandsudgifter.

Retten finder, at den af selskabet afholdte udgift til revisorbistand, som

primært er afholdt forud for skatteforvaltningens ændring den 5.

december 1995, i det væsentligste, når henses til fakturaernes

ordlyd, vedrører udgift til assistance ved mødedeltagelse,

ført korrespondance samt førte drøftelser i forbindelse

med skattesagen. Da retten ikke finder grundlag for at udøve et

skøn over eventuelt fradragsberettigede udgifter på basis af den

foretagne revisoruddybning ca. 3 år efter arbejdets udførelse

vil den påklagede ansættelse herefter være at

stadfæste.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter