Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 45 597
- § 5 315
- § 14 295
- § 17 215
- § 40 213
- § 1 209
- § 21 204
- § 6 181
- § 2 134
- § 9 129
- § 18 127
- § 15 94
- § 39 85
- § 3 68
- § 11 66
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst – Nedsættelse af straksafskrivninger på selvudviklet software – Forhøjelse af straksafskrivninger på selvudviklet software Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september
2000 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1280 af
20. december 2000, § 1 i lov nr. 1283 af 20. december 2000 og § 1 i
lov nr. 1287 af 20. december 2000.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan
skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og
forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den
skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt
skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende
eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives
efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en
tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale
eller lignende.
Stk. 3.2)
Antikviteter,
kunstværker og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt
ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives, jf. dog
§ 44 A.
§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet,
Læs alt
når driftsmidlet eller skibet er
1) leveret til en igangværende virksomhed,
2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i
driften.
§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af
driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til
privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis
køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved
ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som
salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det
tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
og skibe
§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig
udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet
saldo for den enkelte virksomhed.
Stk. 2.
Indkomstårets afskrivninger foretages på
grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i
indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe,
der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til
forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer.
Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det
beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere
indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3.3)
Afskrivning
kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede
saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede
saldoværdi før indkomstårets afskrivning et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
3) For selskaber og
foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2
og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af
stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som
allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede
saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter
anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret
kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for
udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke
er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi
for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5.
Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib
omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret
efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste
eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det
indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne
i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Skatteministeren kan tillade, at bestemmelsen i
stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter skatteministerens
skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til
udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet
udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at
opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på
de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse efter 1. pkt. for et
indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og foreningers
førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde
anvendelse for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver
omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En
tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det
pågældende og efterfølgende indkomstår ved
væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har
været afgørende for tilladelsen.
§ 5 A.3) Har en
skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel
til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af
samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår,
hvori driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne
afskrivninger sker med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt
efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg.
Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives
på det pågældende aktiv i salgsåret.
Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse skal i
dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af anskaffelsessummen
for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det
omfang formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5.
pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.
§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at
afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele
anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder
sted, jf. dog stk. 3:
1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at
overstige 3 år.
2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i
1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder. Aktiver i et samlesæt
eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for
ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med
allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den
samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter
sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at
fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.
3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed
bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter
råstoffer.
4) Edb-software.
Stk. 2.
Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter
stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog
§ 9.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først
fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1,
2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret
efter anskaffelsesåret. Skatteministeren kan efter reglerne i § 5,
stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 4.
Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal
salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er
fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog
§ 9.
§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt
driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2.
Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i
anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed
reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis
forsikrings- eller erstatningssummen er større end
reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i
saldoværdien efter § 5.
Stk. 3.
Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der
medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens
indtræden.
§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er
fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i
afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
følgende indkomstår.
Stk. 2.
Fristen for udligning af et negativt saldobeløb
kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges, når der er
indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden
udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver
kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne
på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter
fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller
afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan
gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed
sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret),
kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller
skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret
og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for
de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder
salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden
side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med
tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til
nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets
begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen
mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt
beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til
nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2.
Såfremt saldoværdien ved
ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler
eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for
efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe,
der sælges efter ophørsåret, fradrages i
saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib
er solgt.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages
eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5,
stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den
skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4.
For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort
efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Sælges et driftsmiddel eller skib efter
ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde,
medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4
tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan
anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og
reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende,
der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er
betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i
1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau)
på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de
pågældende aktiver også behandles efter de nævnte
regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe
§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig
benytter både til erhvervsmæssige og til private formål,
skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2.
3) Afskrivning kan i
anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For
hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med
indtil 25 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved
indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning
kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden
afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700
kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst.
Stk. 4.
Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler
eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og
afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller
skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5.
For driftsmidler med en anskaffelsessum på et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, finder
§ 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som
nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret beregnes
afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller
tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne
beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle
forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det
uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de
afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste
eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de
ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede
beregnede afskrivninger.
§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som
nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke
afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori
skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller
skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48,
opgøres efter § 12.
Stk. 2.
Såfremt der til reparation af et skadelidt
driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af
skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det
overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i
driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende
indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst. Overstiger
forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så
stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de
for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede
beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse
indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger
afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke
foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,
garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle
sektor, herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker
postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og
campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af
lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog
nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse,
tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med
sygdomsbehandling.
Stk. 3.
Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller
lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede
bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller
lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede
bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt.
også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn
eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset
stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og
laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt
benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2,
heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller
lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de
ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser
omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje,
gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.
§ 15. Installationer, der udelukkende tjener
bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og
afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke
installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller
3.
Stk. 2.
Installationer, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives
særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel.
Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet
i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog
afskrives under ét.
Stk. 3.
Installationer, der benyttes til både
erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt.
Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede
afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 4.
Der kan ikke afskrives på installationer i
beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller
tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan
ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden
findes.
§ 16. En bygning eller en installation anses for
anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen
erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til
ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller
forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17. Afskrivning på bygninger efter
§ 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med
anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af
§ 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af
anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats
forhøjes, når det må antages, at bygningen eller
installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år
efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig
med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller
installationen afskrives med lige store årlige beløb over den
antagelige levetid.
Stk. 3.
Såfremt en bygning, hvorpå der kan
afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for
hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder
den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring
afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt
i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.
Stk. 2.
Udgifter til ombygning eller forbedring af
afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15,
stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller
installation, som udgifterne vedrører, for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om
udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes
først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles
kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen
udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning eller
forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, fradrages
alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer
til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende
indkomstår.
Stk. 3.
Fradrag efter stk. 2 foretages i det
indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller
forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2.
pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan
afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i det
indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf.
§ 16, 1. pkt.
Stk. 4.
Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses
ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21. Ved
ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15,
stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er
opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
I det omfang udgift til ombygning eller forbedring
modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke
fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til
formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun
afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt
svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse
af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning
efter 1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før
ændringen var afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen,
hvormed den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges,
særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den
samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt.,
udgør den reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen
et særskilt afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som
der herefter ikke kan afskrives på, udgør et særskilt
grundlag. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver enkelt
særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke overstige 100.
Stk. 2.
Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives
efter § 18, når udgiften direkte vedrører den
afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3.
Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte
kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den
ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18
efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og
bygningens samlede etageareal.
Stk. 4.
Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til
afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14,
stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det
nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5.
5) Er den del af
bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig,
fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af
anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre
tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den
del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter
vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende
medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.
§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det
indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme
gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2
eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Ophører den skattepligtige med at anvende
bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller
installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan
anvendelse ikke har fundet sted.
§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg
af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter
§ 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre § 24 finder
anvendelse.
Stk. 2.
Fortjenesten opgøres for hver bygning eller
installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem
salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi
opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder
forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som nævnt
i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede
anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og
forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid
fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet,
såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i
den periode, hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel
af den samlede salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1.
pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort efter 3. og
4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger,
på det solgte aktiv.
Stk. 3.
Tab opgøres for hver bygning eller installation
omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem den nedskrevne
værdi og salgssummen.
Stk. 4.
For installationer, der er afskrevet efter § 15,
stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse
forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret.
Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets
begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte
indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som
svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne
afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne
afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.
Stk. 5.
Sælges en bygning eller installation ejet af en
eller flere personer til et selskab m.v., og har ejere med bestemmende
indflydelse på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,
aftale eller fælles ledelse bestemmende indflydelse på selskabets
handlemåde, opnås ikke fradrag for tab efter stk. 3 eller
4.
Stk. 6.
For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90
pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Ved salg af en bygning, hvorpå den
skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter
reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til
ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne
afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger
medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
§ 22. Når en bygning, hvorpå der er
afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker.
Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter
§ 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger
eller materialer m.v. Det samme gælder, når en installation,
hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes
eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er afskrevet
efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den
nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel
salgssum, som svarer til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er
fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og de
samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages,
når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har
ejet bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme
længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen eller
installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget
formål.
Stk. 2.
Hvis betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er
opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller
den del af ejendommen, hvor bygningen eller installationer var beliggende,
sælges. Tabet opgøres som bygningens eller installationens
nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den
eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.
§ 23. Hvis der på en bygning eller
installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,
kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer
til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter
skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Den
værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan
fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til
udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder
§ 18, stk. 1, anvendelse.
§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade
på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og
foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning,
anvendes reglerne i stk. 2-11, når
1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme
ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori
skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende
indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst
udløber med det førstkommende indkomstår efter det
indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra
skatteministeren.
Stk. 3.
Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget
videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de
udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings-
eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den
modtagne erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., større end forsikrings- eller
erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3
nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det
overskydende beløb, der kan anses for anvendt på
afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne
på det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18,
stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.
Stk. 5.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen,
fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter
stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en
foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller
tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne
værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den
overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket,
jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90
pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.
Stk. 6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger
m.v. fandtes, eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der
tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren
ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse
ejendomme end den skaderamte.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun,
såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr.
2, og stk. 2, foretager genopførelse for et beløb, der
mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8.
Overstiger de samlede udgifter ved en
genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de
skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen,
tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den
genopførte bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger
m.v., fordeles det overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for
de genopførte bygninger m.v. efter andelen af de samlede udgifter til
genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 9.
Ved genopførelse af bygninger m.v. på en
anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes,
overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne
afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der
kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere
bygninger m.v., fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne
afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af
de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 10.
Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal
reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11.
Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke
sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne
afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år
fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger
konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den
skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.
§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af
bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan
afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund,
bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller
ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med
anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil
5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den
årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til,
at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum
eller over en periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt
der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et
beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres
afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2.
For fast ejendom, hvorpå der hviler en
nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der
hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf.
dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over
antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan
gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til
beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt
ejendommens bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14,
skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte
bestemmelse. Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende
skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet
skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd
fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med
beløbet.
Stk. 4.
Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der
omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre
formål end beboelse, kan der foretages afskrivning på så
stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne
del af ejendommen.
Stk. 5.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger,
hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og
afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6.
Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det
indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller
nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives
i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul,
nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der
ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning eller ejendom
omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.
Stk. 7.
Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis
der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på
den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem
nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af
lejemålet. Som nærtstående anses den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke
afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en
nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende.
Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for
bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis
lejeren er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens
udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.
§ 26. Ved ophør af lejemålet eller
nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld
afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter § 25,
stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet
ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke,
hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren
køber grunden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende
anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet
efter § 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.
Stk. 3.
Nedrives en bygning, der er afskrevet, som
følge af, at den er opført på lejet grund, eller der
påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse
af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag.
Fradraget udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle
salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet af § 25,
stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den
gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede
udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.
Drænings- og markvandingsanlæg på
jordbrugsbedrifter
§ 27. Udgifter afholdt til opførelse af
dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg
på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den
skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget
er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse,
at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme
ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afholdes udgiften til opførelse af et
dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg
af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren
afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes,
inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i
overdragerens skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningen.
Stk. 4.
Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden
forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i
forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I
tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en
anden forpagter, indtræder den anden forpagter i den første
forpagters skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter
reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal
benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter
kapitel 2.
Stk. 2.
3) Forskudsafskrivning
på driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige
senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af
driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000
har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.
§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages,
når
1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af
driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt at fremstille dem i
egen virksomhed,
2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller
skibene ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det
første og senest i det fjerde indkomstår efter bestillings-
eller planlægningsåret og
3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal
fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med
samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2.
Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne
flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive,
hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger
grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i
forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun forskudsafskrive,
når anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed
overstiger grundbeløbet.
§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang
foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang ved
indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings-
eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog
tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med
henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale
om levering er udlejet, i året efter det indkomstår, hvori
bestilling eller planlægning er sket. Skatteministeren kan efter
reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde
anvendelse.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning kan kun foretages på
aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder
betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.
§ 31. Forskudsafskrivning foretages på
grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,
der overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3
(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen
kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår
ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2.
Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct.
årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog
i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32. Når driftsmidler eller skibe,
hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter
§ 5, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede
aftalte eller beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne
anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i
grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår
den overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget,
jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene
forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der
resterer ved indkomstårets udløb.
§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter
bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget,
opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet.
Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den
samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske
anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Såfremt flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme
indkomstår, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der
fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på
aktiverne.
Stk. 2.
De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er
foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets
afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum
behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
§ 34. Opfyldes forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det
fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med tillæg
efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt der ved udløbet af den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,
ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt
i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne
beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af
vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg
udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for
aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne
skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død.
Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i
Danmark, efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette med ophør af skattepligt.
§ 35. Såfremt den skattepligtige dør
eller går konkurs og der resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,
forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
der er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 34,
stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt
forskudsafskrivningsår som den resterende del af
forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der
er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår med tillæg af 5
pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til
udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en
virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang
forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39,
stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en
efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes
skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59,
stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.
§ 36. Fristen for forhøjelse af den
skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra
skatteministeren forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne ikke
er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret,
når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens
konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge
forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre
myndigheders egne forhold.
§ 37. (Ophævet)
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38. På ejendomme med forekomster af grus,
ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen,
der sker som følge af udnyttelsen af disse forekomster.
Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan
henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med
værdiforringelsen.
§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller
indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet
formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis
lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige
afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning
sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2.
Ved lejemål, hvor der som følge af, at
den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke
er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke
afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler
ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra
markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af
§ 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte
satser.
Stk. 3.
Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori
lejemålet er ophørt.
Stk. 4.
I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er
afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret.
Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5.
Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede
lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter
til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen
for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives
sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6.
Ved afståelse af lejede lokaler medregnes
fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter,
indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den
ene side afståelsessummen og på den anden side de
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag
af samtlige foretagne afskrivninger.
§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen
fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om
overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med
indtil 1 /7 årligt.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver
såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow),
patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller
varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det
indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen,
afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil
1/7 årligt. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet
af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive
efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden
lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på
aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt.
nævnte sats med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen
afskrives med lige store årlige beløb over den resterende
beskyttelsesperiode.
Stk. 3.
Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur
eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i
adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når
vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning
af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut,
afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil
1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art
tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens
virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog
fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette
indkomstår.
Stk. 4.
Der kan ikke foretages afskrivning i det
indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2
sælges eller opgives.
Stk. 5.
Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v.
eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i
overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,
aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den
anden parts handlemåde, nedsættes erhververens
afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den
ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.
Stk. 6.
Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af
stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige
foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen om salg
eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 7.4)
5) Skatteministeren giver efter den
skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af
fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget
udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens
§ 12 B, stk. 1-5. I det indkomstår, hvor fortjenesten
medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår
henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved
opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens
§§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B,
stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af
stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der
gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til
forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse
og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i
samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om
en arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand,
at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen
for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på
henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag
den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal
der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne,
dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på
henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af
henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb
forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet
ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen,
forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette
indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den
efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser
endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har
opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af
henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte
henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i
indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 8.
Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i
kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af
stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 9.
Godtgørelser og vederlag omfattet af
stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i
tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter
§ 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori
udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af
licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.
Stk. 2.
Sælges knowhow eller patentrettigheder eller
licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor
anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder
sted.
§ 42. Udgifter afholdt til ombygning og forbedring
i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes
til udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt
efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren
afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.
Stk. 2.
Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-
niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge
at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3.
Afskrivning kan kun foretages, såfremt
udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 4.
Afskrivningerne kan ikke overstige årets
skattepligtige indtægter fra udlejningen.
Stk. 5.
Ved afståelse af værelser som nævnt
i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den
ene side afståelsessummen og på den anden side de
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af
samtlige foretagne afskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes
højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
§ 43. Afgifter, der afholdes i anledning af en
virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som
har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg,
der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller
støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2.
Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb
(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige
vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3.
Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter
stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.
Stk. 4.
I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet
tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt
ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5.
Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller 2,
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig
fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til
anlægget.
Stk. 6.
Anses en del af en afståelsessum som betaling
for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del
medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet
anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder
for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt
eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud
m.v.:
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af
Dagspressens Finansieringsinstitut.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter
inden for jordbruget.
3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af
fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni
1993.
4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af
fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21.
december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud
efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør
med fiskeri.
5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger
vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er
ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers
endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø
til etablering af bedriftssundhedstjenester.
7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold
til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret
bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af
udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud.
8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a.
ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i
industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som
ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til
samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud.
10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som
ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til
fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende
nationale tilskud.
11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede
aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved
tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
De straksafskrivninger, der er foretaget efter
stk. 2, behandles som afskrivninger.
Stk. 4.
Når der er foretaget straksafskrivning på
anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på
dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det
straksafskrevne beløb.
§ 44 A.2) Ved
opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til
beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af disse fra og med
anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan højst udgøre 1
pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning
af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved
opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen overstiger 1 mio
kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved opførelse,
ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra eventuelle udgifter til
installationer efter § 15. Udgiften til den kunstneriske udsmykning skal
senest afholdes inden udgangen af det indkomstår, der følger
efter det indkomstår, hvori opførelsen, ombygningen eller
tilbygningen er færdiggjort.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives
efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter
forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne
kunster, Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne til kunsternisk udsmykning afskrives
særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Stk. 5.
Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved
den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den
bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg
efter stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages i det
indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives
eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den
kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende
at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten,
fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige
benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der sker en skade på den kunstneriske
udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres
afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.
Stk. 8.
Såfremt den skattepligtige ved en skade på
den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum
og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes
reglerne i § 24, stk. 1-5.
Stk. 9.
Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske
udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter
reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5.
Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og
ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen
samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles
med salg efter 1. pkt.
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan
afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på
anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,
såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45. Anskaffelses- og salgssummer samt
godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes
til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af
anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med
kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages
på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v.
Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er
stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,
såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100
eller derunder.
Stk. 2.
2) Ved salg af aktiver
omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale,
skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling
af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet
af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,
installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle
aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og
for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen
grund, bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige
omfatte disse aktiver.
Stk. 3.
Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som
den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.
Stk. 4.
Er den skatteansættende myndighed for
sælger og køber ikke den samme, træffer dén
skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt
foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den
samlede salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med
direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én
sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller
er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der træffer
afgørelsen.
Stk. 5.
Afgørelser om den samlede salgssum og
fordelingen efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående
høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i
øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller
køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel
sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel
sælger som køber påklages efter de regler, der efter
skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende
skatteansættende myndigheds afgørelser af
skatteansættelser.
Stk. 6.
Ved enhver ændring af sælgers salgssum for
et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal
købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv
ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers
anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det
pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen
foretages af den skatteansættende myndighed for sælger, jf.
stk. 4.
§ 46.3)
Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2,
§ 10, § 11, stk. 3 og 5, § 29, stk. 1, nr. 3,
§ 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 47. Med salg sidestilles i denne lov andre
former for afhændelse og afståelse.
§ 48. Hvor andet ikke er særskilt fastsat,
behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder
ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
§ 49. Erhvervelse og afståelse af aktiver
ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb
henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse
tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af
gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende
erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig,
betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det pågældende
aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.
pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens
regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling.
§ 50. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov
medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i
salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den
skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens
§ 5, litra a.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede
saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen
beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter,
der er anvendt i de enkelte indkomstår.
§ 51. Anskaffes aktiver, der er
afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før
igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene
eller forskningen tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller
anpartsselskab kræves dog tilladelse fra skatteministeren.
§ 52. En skattepligtig, der har afskrevet efter
denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når
meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest
3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2.
I andre tilfælde kan den selvangivne
afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
§ 53. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter
denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2.
Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med
virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3.
På nybygninger, anlæg og installationer
som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke
foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende
aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller
senere, eller når planlægning af fremstilling af et sådant
aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 4.
For bindende aftaler om levering af skibe, maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og installationer
eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen
virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
dog fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår,
når den bindende aftale er indgået eller planlægningen er
foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, jf. dog
stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer efter den tidligere
afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt angår
reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere
indkomstår. I det indkomstår, hvori der sker levering eller
færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget
forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne
forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum
efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter
reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5.
§ 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for
overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra
dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved
skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1.
januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i
perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne
fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 6.
Skatteministerens kompetence efter § 51 omfatter
tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999
efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar
2000 eller senere.
Stk. 7.
§ 52 har virkning for meddelelser og anmodninger
om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999 eller
senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves
med virkning fra samme dato.
Stk. 8.
Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til
udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i
§ 18, stk. 1, litra b, i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
»plejehjem, der omfattes af kapitel 16 i lov om social bistand,« til:
»døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social
service, og som udsættes for et tilsvarende slid,«.
§ 55. På bygninger, der i indkomståret
1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18,
stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober
1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret
1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret
1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af
anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er
over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages
med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for
bygninger omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.
§ 56. Samtlige afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil
gældende regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere
indkomstår, indgår ved opgørelsen af foretagne
afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som nævnt i 1. pkt., jf.
dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter
denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere
anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der efter
afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6,
litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.
Stk. 3.
For bygninger og installationer, der er anskaffet i
perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter til
ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i
perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de
foretagne afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne
afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods
afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter
forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990.
Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for
indkomståret 1991 og senere indkomstår.
§ 57. Den afskrivningsberettigede saldoværdi
for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil
gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til
den i § 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved
begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den
særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved
udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29
D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3,
afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast
ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,
herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig
for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil
gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932
af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 2.
Medfører salg af en ejendom eller bygning,
hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke
længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne
anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf.
§ 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen
i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for
afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem
salgssummen og det uafskrevne beløb.
§ 58 A. Udgifter til ombygning og forbedring
af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er afholdt, men
ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 eller
et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift
ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte
beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller
forbedringen er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget
formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori
bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,
udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Er udgiften til ombygning eller forbedring afholdt
på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere,
er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet
før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af
ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede
bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste
ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår,
hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes.
Stk. 3.
Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i
stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 59. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke
adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i
indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet
afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste
dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller
tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere
afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra c, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens
§ 6, litra a.
§ 60. Uanset § 40 kan aktiver, der er
erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag,
hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før
den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved
erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet
efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på
aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der
svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige
beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder for goodwill, der er
afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i
ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819
af 3. november 1997.
§ 61. Uanset § 45 skal der ikke ske
kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når
anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle
kontantomregnes.
§ 62. Salgssummer vedrørende
miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er
straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter
reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Udgifter til miljøforbedrende anlæg i
landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere
afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med
salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne
indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
§ 63. Driver en skattepligtig inden udgangen af
kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget
til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, finder
bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.
Stk. 2.
Samtlige de til virksomheden hørende
driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen,
og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på
en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i
erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest
for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på
særskilt saldo giver adgang til anvendelse af forhøjet
afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for
afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har været i
uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse
på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende
driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er
endeligt indfriet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse
på driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i
forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet
og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning
og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de
materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med
tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde,
ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte
forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i
fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse
på driftsmidler i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår
projekter over 90 mio. kr., eller
4) kul- og stålindustrien.
Stk. 6.
Afskrivning på særskilt saldo efter
stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede
saldoværdi.
Stk. 7.
Foretager en virksomhed afskrivning på
såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo, jf.
§ 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den
skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.
Stk. 8.
Det på særskilt saldo nedskrevne
beløb, som er opgjort ved slutningen af indkomståret 1999,
tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf.
§ 5, ved begyndelsen af indkomståret 2000.
§ 64. Såfremt et driftsmiddel, der
udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives
på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes uden for
erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,
nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den
særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære
driftsmiddelsaldo.
Stk. 2.
Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en
erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo
som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære
driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien
tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 65. For bygninger og installationer som
nævnt i §§ 14 og 15, der er beliggende i en erhvervszone, og som
er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes
erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden
udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte
afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori
erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for
senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri,
herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende
bygninger og installationer m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav
herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på bygninger og installationer m.v. i landbruget og
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor
betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af
vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter
ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter
forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen
være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte,
hvilke EF- retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der
måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt.
nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke
anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for
støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter
ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på bygninger og installationer m.v. i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår
projekter over 90 mio. kr., eller
4) kul- og stålindustrien.
§ 66. I øvrigt finder reglerne i kapitel 2
og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i
§§ 63-65.
§ 67. Benytter et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på
aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som
erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen
er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen
efter § 6, stk. 3.
§ 68. For aktiver, der er anskaffet før den
12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har
været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december
1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i
stedet for reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig driftsmidler eller
skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov,
til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende
privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og
køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3.
Som salgssum og købesum anvendes
handelsværdien på overførselstidspunktet.
§ 69. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 4. oktober
2001
Frode Sørensen
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesregler for love, der er
vedtaget i folketingsårene 2000-2001. Bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer
er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2) Indsættelse i § 2, stk. 3,
indsættelse af ny paragraf 44 A samt indsættelse i § 45, stk. 2,
2. pkt., trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001
eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af
bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3 i lov nr. 1287 af
20. december 2000.
3) Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 1. pkt.,
§ 5, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 2, i den her anførte affattelse samt
indsættelsen af § 5 A efter § 5, trådte i kraft den 1. januar
2001 med virkning fra indkomståret 2001, jf. § 5, stk. 1 og 2 i lov nr.
1280 af 20. december 2000. Indsættelserne i § 28 og § 46 som stk. 2,
trådte i kraft og har virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 5, i lov
nr. 1280 af 20. december 2000.
4) Bestemmelsen i § 40, stk. 7, 8. pkt.,
i den her anførte affattelse træder i kraft den 1. januar 2001
og har virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og
senere, jf. § 47, stk. 1 og 4, i lov nr. 165 af 15. marts 2000.
Skatteministeren kan fastsætte, at denne ændring skal have
virkning for renter, der påløber før den 1. januar 2002,
jf. § 47, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000. Den
gældende bestemmelse i § 40, stk. 7, 8. pkt., er sålydende:
»Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales 0,6 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne, dog mindst 25 kr.«.
5)
Indsættelsen af nyt punktum i § 40, stk. 7, efter 2. pkt. og
indsættelserne i pkt. 10 og 11, der bliver 11. og 12. pkt, trådte
i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for løbende ydelser, som er
omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører eller overdrages den
1. januar 2001 eller senere, jf. § 7, stk. 1 og 4 i lov nr. 1283 af 20.
december 2000.
Lignende dokumenter
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2004 om Belgiens påtænkte iværksættelse af en række fiskale foranstaltninger til fordel for søtransportsektoren (meddelt under nummer K(2004) 2040) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2005/417/EF) EU-lovgivning · 30. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mulighed for straksafskrivning af edb-hardware Retsinformation · 6. februar 2001
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 4. oktober 2000