Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Ikke gældende siden 12. december 2002 LBK nr 875 af 04/10/2001LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. oktober 2001

Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september

2000 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1280 af

20. december 2000, § 1 i lov nr. 1283 af 20. december 2000 og § 1 i

lov nr. 1287 af 20. december 2000.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan

skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og

forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den

skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Kapitel 2

Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt

skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende

eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives

efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale

eller lignende.

Stk. 3.2)

Antikviteter,

kunstværker og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt

ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives, jf. dog

§ 44 A.

§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet,

Læs alt

når driftsmidlet eller skibet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i

driften.

§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af

driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til

privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis

køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved

ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som

salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det

tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler

og skibe

§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig

udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet

saldo for den enkelte virksomhed.

Stk. 2.

Indkomstårets afskrivninger foretages på

grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af

anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i

indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe,

der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til

forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det

beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere

indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3.3)

Afskrivning

kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede

saldoværdi før indkomstårets afskrivning et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan

beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

3) For selskaber og

foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2

og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af

stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som

allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede

saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter

anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret

kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for

udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke

er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi

for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 5.

Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib

omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret

efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste

eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det

indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne

i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6.

Skatteministeren kan tillade, at bestemmelsen i

stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter skatteministerens

skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til

udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet

udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at

opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på

de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse efter 1. pkt. for et

indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og foreningers

førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde

anvendelse for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver

omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En

tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det

pågældende og efterfølgende indkomstår ved

væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har

været afgørende for tilladelsen.

§ 5 A.3) Har en

skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel

til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af

samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår,

hvori driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne

afskrivninger sker med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt

efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg.

Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives

på det pågældende aktiv i salgsåret.

Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse skal i

dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af anskaffelsessummen

for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det

omfang formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5.

pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.

§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at

afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele

anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder

sted, jf. dog stk. 3:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at

overstige 3 år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i

1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder. Aktiver i et samlesæt

eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for

ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med

allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den

samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter

sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at

fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed

bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter

råstoffer.

4) Edb-software.

Stk. 2.

Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter

stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for

anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog

§ 9.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først

fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1,

2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved

erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret

efter anskaffelsesåret. Skatteministeren kan efter reglerne i § 5,

stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Stk. 4.

Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal

salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er

fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog

§ 9.

§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt

driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori reparationen foretages.

Stk. 2.

Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i

anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed

reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis

forsikrings- eller erstatningssummen er større end

reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i

saldoværdien efter § 5.

Stk. 3.

Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der

medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens

indtræden.

§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er

fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i

afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

følgende indkomstår.

Stk. 2.

Fristen for udligning af et negativt saldobeløb

kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges, når der er

indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden

udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver

kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne

på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter

fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller

afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan

gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed

sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret),

kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller

skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret

og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for

de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder

salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden

side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med

tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til

nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets

begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen

mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt

beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til

nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2.

Såfremt saldoværdien ved

ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler

eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for

efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe,

der sælges efter ophørsåret, fradrages i

saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib

er solgt.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages

eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5,

stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den

skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.

Stk. 4.

For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort

efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Sælges et driftsmiddel eller skib efter

ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde,

medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4

tilsvarende anvendelse på salgssummen.

§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan

anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og

reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende,

der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er

betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i

1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau)

på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de

pågældende aktiver også behandles efter de nævnte

regler.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe

§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig

benytter både til erhvervsmæssige og til private formål,

skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2.

3) Afskrivning kan i

anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For

hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med

indtil 25 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved

indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning

kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden

afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700

kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst.

Stk. 4.

Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler

eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og

afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller

skib, som udgiften vedrører.

Stk. 5.

For driftsmidler med en anskaffelsessum på et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, finder

§ 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som

nævnt i § 11, kan der ikke for salgsåret beregnes

afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller

tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne

beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle

forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det

uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de

afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste

eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de

ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede

beregnede afskrivninger.

§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som

nævnt i § 11 af driften på grund af en skade, kan der ikke

afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori

skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller

skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48,

opgøres efter § 12.

Stk. 2.

Såfremt der til reparation af et skadelidt

driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af

skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det

overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i

driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende

indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst. Overstiger

forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så

stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de

for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede

beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse

indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.

Kapitel 3

Bygninger, installationer og drænings- og

markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger

afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke

foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,

garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,

fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle

sektor, herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker

postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og

campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af

lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog

nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse,

tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med

sygdomsbehandling.

Stk. 3.

Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller

lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede

bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller

lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede

bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt.

også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn

eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset

stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og

laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt

benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2,

heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller

lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de

ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser

omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje,

gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

§ 15. Installationer, der udelukkende tjener

bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og

afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke

installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller

3.

Stk. 2.

Installationer, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives

særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel.

Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet

i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog

afskrives under ét.

Stk. 3.

Installationer, der benyttes til både

erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt.

Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede

afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 4.

Der kan ikke afskrives på installationer i

beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller

tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan

ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden

findes.

§ 16. En bygning eller en installation anses for

anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen

erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til

ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller

forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

§ 17. Afskrivning på bygninger efter

§ 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med

anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af

§ 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats

forhøjes, når det må antages, at bygningen eller

installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods

normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år

efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig

med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller

installationen afskrives med lige store årlige beløb over den

antagelige levetid.

Stk. 3.

Såfremt en bygning, hvorpå der kan

afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for

hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder

den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring

afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt

i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.

Stk. 2.

Udgifter til ombygning eller forbedring af

afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15,

stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang

indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke

overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller

installation, som udgifterne vedrører, for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om

udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes

først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles

kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen

udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning eller

forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, fradrages

alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer

til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende

indkomstår.

Stk. 3.

Fradrag efter stk. 2 foretages i det

indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller

forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2.

pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan

afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i det

indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf.

§ 16, 1. pkt.

Stk. 4.

Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses

ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21. Ved

ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15,

stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er

opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.

Stk. 5.

I det omfang udgift til ombygning eller forbedring

modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke

fradrages efter reglen i stk. 2.

§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til

formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun

afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt

svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse

af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning

efter 1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før

ændringen var afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen,

hvormed den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges,

særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den

samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt.,

udgør den reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen

et særskilt afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som

der herefter ikke kan afskrives på, udgør et særskilt

grundlag. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver enkelt

særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke overstige 100.

Stk. 2.

Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives

efter § 18, når udgiften direkte vedrører den

afskrivningsberettigede del af bygningen.

Stk. 3.

Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte

kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den

ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18

efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og

bygningens samlede etageareal.

Stk. 4.

Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til

afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14,

stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det

nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.

Stk. 5.

5) Er den del af

bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig,

fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af

anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre

tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den

del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter

vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende

medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.

§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det

indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme

gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2

eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Ophører den skattepligtige med at anvende

bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller

installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan

anvendelse ikke har fundet sted.

§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg

af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter

§ 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre § 24 finder

anvendelse.

Stk. 2.

Fortjenesten opgøres for hver bygning eller

installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem

salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi

opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder

forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som nævnt

i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede

anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og

forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid

fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet,

såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i

den periode, hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel

af den samlede salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1.

pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort efter 3. og

4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger,

på det solgte aktiv.

Stk. 3.

Tab opgøres for hver bygning eller installation

omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem den nedskrevne

værdi og salgssummen.

Stk. 4.

For installationer, der er afskrevet efter § 15,

stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse

forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret.

Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets

begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte

indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som

svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne

afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne

afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.

Stk. 5.

Sælges en bygning eller installation ejet af en

eller flere personer til et selskab m.v., og har ejere med bestemmende

indflydelse på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,

aftale eller fælles ledelse bestemmende indflydelse på selskabets

handlemåde, opnås ikke fradrag for tab efter stk. 3 eller

4.

Stk. 6.

For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90

pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7.

Ved salg af en bygning, hvorpå den

skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter

reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen

af fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til

ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne

afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger

medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.

§ 22. Når en bygning, hvorpå der er

afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker.

Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter

§ 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger

eller materialer m.v. Det samme gælder, når en installation,

hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes

eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er afskrevet

efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den

nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel

salgssum, som svarer til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er

fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og de

samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages,

når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har

ejet bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme

længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen eller

installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget

formål.

Stk. 2.

Hvis betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er

opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller

den del af ejendommen, hvor bygningen eller installationer var beliggende,

sælges. Tabet opgøres som bygningens eller installationens

nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den

eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.

§ 23. Hvis der på en bygning eller

installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,

kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer

til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter

skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Den

værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan

fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til

udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder

§ 18, stk. 1, anvendelse.

§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade

på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og

foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning,

anvendes reglerne i stk. 2-11, når

1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme

ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og

2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori

skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende

indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst

udløber med det førstkommende indkomstår efter det

indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler

derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra

skatteministeren.

Stk. 3.

Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget

videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de

udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings-

eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den

modtagne erstatnings- eller forsikringssum.

Stk. 4.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., større end forsikrings- eller

erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3

nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det

overskydende beløb, der kan anses for anvendt på

afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne

på det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18,

stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.

Stk. 5.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen,

fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter

stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en

foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller

tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne

værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den

overskydende del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket,

jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog kun 90

pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.

Stk. 6.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er

opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt

1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at

genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger

m.v. fandtes, eller

2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der

tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren

ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse

ejendomme end den skaderamte.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun,

såfremt den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr.

2, og stk. 2, foretager genopførelse for et beløb, der

mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Stk. 8.

Overstiger de samlede udgifter ved en

genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de

skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen,

tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den

genopførte bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger

m.v., fordeles det overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for

de genopførte bygninger m.v. efter andelen af de samlede udgifter til

genopførelse af de enkelte bygninger m.v.

Stk. 9.

Ved genopførelse af bygninger m.v. på en

anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes,

overføres den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne

afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der

kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere

bygninger m.v., fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne

afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af

de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.

Stk. 10.

Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal

reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.

Stk. 11.

Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke

sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne

afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år

fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger

konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori

genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den

skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af

bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan

afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund,

bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller

ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med

anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil

5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den

årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til,

at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum

eller over en periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt

der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et

beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres

afskrivningsgrundlaget med dette beløb.

Stk. 2.

For fast ejendom, hvorpå der hviler en

nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder

betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der

hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf.

dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over

antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan

gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til

beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt

ejendommens bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14,

skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte

bestemmelse. Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende

skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet

skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd

fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med

beløbet.

Stk. 4.

Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der

omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre

formål end beboelse, kan der foretages afskrivning på så

stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne

del af ejendommen.

Stk. 5.

Installationer, der udelukkende tjener bygninger,

hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og

afskrives som de nævnte bygninger.

Stk. 6.

Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det

indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller

nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives

i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul,

nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der

ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning eller ejendom

omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.

Stk. 7.

Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis

der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på

den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem

nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af

lejemålet. Som nærtstående anses den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke

afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en

nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende.

Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for

bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis

lejeren er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens

udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.

§ 26. Ved ophør af lejemålet eller

nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld

afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter § 25,

stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet

ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke,

hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren

køber grunden.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende

anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet

efter § 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.

Stk. 3.

Nedrives en bygning, der er afskrevet, som

følge af, at den er opført på lejet grund, eller der

påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse

af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag.

Fradraget udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle

salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet af § 25,

stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den

gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede

udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.

Drænings- og markvandingsanlæg på

jordbrugsbedrifter

§ 27. Udgifter afholdt til opførelse af

dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg

på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den

skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget

er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse,

at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme

ejer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afholdes udgiften til opførelse af et

dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg

af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren

afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes,

inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i

overdragerens skattemæssige stilling vedrørende

afskrivningen.

Stk. 4.

Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden

forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i

forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I

tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en

anden forpagter, indtræder den anden forpagter i den første

forpagters skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.

Kapitel 4

Forskudsafskrivning

§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter

reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal

benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter

kapitel 2.

Stk. 2.

3) Forskudsafskrivning

på driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige

senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af

driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000

har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.

§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages,

når

1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af

driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt at fremstille dem i

egen virksomhed,

2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller

skibene ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det

første og senest i det fjerde indkomstår efter bestillings-

eller planlægningsåret og

3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal

fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med

samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.

Stk. 2.

Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne

flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive,

hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for

aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger

grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i

forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun forskudsafskrive,

når anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed

overstiger grundbeløbet.

§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang

foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang ved

indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings-

eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog

tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med

henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale

om levering er udlejet, i året efter det indkomstår, hvori

bestilling eller planlægning er sket. Skatteministeren kan efter

reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde

anvendelse.

Stk. 2.

Forskudsafskrivning kan kun foretages på

aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder

betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.

§ 31. Forskudsafskrivning foretages på

grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,

der overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3

(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen

kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår

ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.

Stk. 2.

Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct.

årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog

i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.

§ 32. Når driftsmidler eller skibe,

hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter

§ 5, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede

aftalte eller beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne

anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i

grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår

den overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget,

jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene

forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der

resterer ved indkomstårets udløb.

§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter

bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget,

opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet.

Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den

samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske

anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.

Såfremt flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme

indkomstår, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der

fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på

aktiverne.

Stk. 2.

De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er

foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets

afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum

behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.

§ 34. Opfyldes forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det

fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med tillæg

efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Såfremt der ved udløbet af den i

stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,

ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det resterende

forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt

i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne

beløb tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af

vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i

stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg

udgør summen af de nævnte beløb.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for

aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne

skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i

Danmark, efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette med ophør af skattepligt.

§ 35. Såfremt den skattepligtige dør

eller går konkurs og der resterer en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1,

forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori

der er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 34,

stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt

forskudsafskrivningsår som den resterende del af

forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der

er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår med tillæg af 5

pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til

udløbet af døds- eller konkursåret.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en

virksomhed, der ophører eller sælges.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang

forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39,

stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en

efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes

skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59,

stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.

§ 36. Fristen for forhøjelse af den

skattepligtige indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra

skatteministeren forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne ikke

er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret,

når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens

konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge

forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre

myndigheders egne forhold.

§ 37. (Ophævet)

Kapitel 5

Andre afskrivninger

§ 38. På ejendomme med forekomster af grus,

ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen,

der sker som følge af udnyttelsen af disse forekomster.

Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan

henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med

værdiforringelsen.

§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller

indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet

formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis

lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige

afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning

sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Stk. 2.

Ved lejemål, hvor der som følge af, at

den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke

er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Som

nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke

afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler

ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra

markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af

§ 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte

satser.

Stk. 3.

Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori

lejemålet er ophørt.

Stk. 4.

I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er

afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret.

Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.

Stk. 5.

Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede

lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter

til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen

for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives

sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.

Stk. 6.

Ved afståelse af lejede lokaler medregnes

fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter,

indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den

ene side afståelsessummen og på den anden side de

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag

af samtlige foretagne afskrivninger.

§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen

fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om

overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med

indtil 1 /7 årligt.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver

såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow),

patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller

varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-,

forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det

indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen,

afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil

1/7 årligt. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet

af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive

efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden

lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på

aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt.

nævnte sats med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen

afskrives med lige store årlige beløb over den resterende

beskyttelsesperiode.

Stk. 3.

Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur

eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i

adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når

vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning

af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut,

afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil

1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art

tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens

virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog

fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår.

Stk. 4.

Der kan ikke foretages afskrivning i det

indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2

sælges eller opgives.

Stk. 5.

Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v.

eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i

overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse,

aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den

anden parts handlemåde, nedsættes erhververens

afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den

ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.

Stk. 6.

Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af

stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige

foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen om salg

eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B,

stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 7.4)

5) Skatteministeren giver efter den

skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af

fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget

udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens

§ 12 B, stk. 1-5. I det indkomstår, hvor fortjenesten

medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår

henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved

opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens

§§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B,

stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af

stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der

gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til

forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse

og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i

samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om

en arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand,

at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen

for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på

henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i

måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag

den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal

der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne,

dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på

henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af

henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb

forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet

ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen,

forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette

indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den

efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser

endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har

opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af

henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af

skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i

indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 8.

Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i

kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af

stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i

kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af

ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 9.

Godtgørelser og vederlag omfattet af

stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i

tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter

§ 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori

udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af

licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Stk. 2.

Sælges knowhow eller patentrettigheder eller

licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor

anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den

skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder

sted.

§ 42. Udgifter afholdt til ombygning og forbedring

i eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes

til udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt

efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren

afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.

Stk. 2.

Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-

niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge

at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori udgiften afholdes.

Stk. 3.

Afskrivning kan kun foretages, såfremt

udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 4.

Afskrivningerne kan ikke overstige årets

skattepligtige indtægter fra udlejningen.

Stk. 5.

Ved afståelse af værelser som nævnt

i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og

forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den

ene side afståelsessummen og på den anden side de

afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af

samtlige foretagne afskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes

højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

§ 43. Afgifter, der afholdes i anledning af en

virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som

har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg,

der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller

støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.

Stk. 2.

Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb

(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige

vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.

Stk. 3.

Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter

stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.

Stk. 4.

I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet

tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt

ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.

Stk. 5.

Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller 2,

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig

fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til

anlægget.

Stk. 6.

Anses en del af en afståelsessum som betaling

for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del

medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet

anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder

for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt

eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud

m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af

Dagspressens Finansieringsinstitut.

2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter

inden for jordbruget.

3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af

fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni

1993.

4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af

fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21.

december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud

efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør

med fiskeri.

5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger

vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er

ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers

endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø

til etablering af bedriftssundhedstjenester.

7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold

til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret

bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af

udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale

tilskud.

8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a.

ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i

industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.

9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som

ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til

samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt

tilhørende nationale tilskud.

10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som

ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til

fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende

nationale tilskud.

11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til

energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede

aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den skattepligtige

indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved

tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

De straksafskrivninger, der er foretaget efter

stk. 2, behandles som afskrivninger.

Stk. 4.

Når der er foretaget straksafskrivning på

anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på

dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det

straksafskrevne beløb.

§ 44 A.2) Ved

opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til

beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af disse fra og med

anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan højst udgøre 1

pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning

af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved

opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen overstiger 1 mio

kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved opførelse,

ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra eventuelle udgifter til

installationer efter § 15. Udgiften til den kunstneriske udsmykning skal

senest afholdes inden udgangen af det indkomstår, der følger

efter det indkomstår, hvori opførelsen, ombygningen eller

tilbygningen er færdiggjort.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives

efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter

forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne

kunster, Akademiraadet.

Stk. 4.

Udgifterne til kunsternisk udsmykning afskrives

særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Stk. 5.

Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved

den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den

bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg

efter stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages i det

indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives

eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den

kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende

at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten,

fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige

benyttelse ophører.

Stk. 7.

Hvis der sker en skade på den kunstneriske

udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres

afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.

Stk. 8.

Såfremt den skattepligtige ved en skade på

den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum

og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes

reglerne i § 24, stk. 1-5.

Stk. 9.

Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske

udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter

reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5.

Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og

ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen

samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles

med salg efter 1. pkt.

Stk. 10.

Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan

afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på

anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,

såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den

bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 45. Anskaffelses- og salgssummer samt

godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes

til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af

anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med

kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages

på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v.

Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes

inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er

stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,

såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100

eller derunder.

Stk. 2.

2) Ved salg af aktiver

omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale,

skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling

af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet

af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,

installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle

aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og

for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen

grund, bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige

omfatte disse aktiver.

Stk. 3.

Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som

den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Stk. 4.

Er den skatteansættende myndighed for

sælger og køber ikke den samme, træffer dén

skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt

foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den

samlede salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med

direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én

sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller

er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der træffer

afgørelsen.

Stk. 5.

Afgørelser om den samlede salgssum og

fordelingen efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående

høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i

øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller

køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel

sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel

sælger som køber påklages efter de regler, der efter

skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende

skatteansættende myndigheds afgørelser af

skatteansættelser.

Stk. 6.

Ved enhver ændring af sælgers salgssum for

et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal

købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv

ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers

anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det

pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen

foretages af den skatteansættende myndighed for sælger, jf.

stk. 4.

§ 46.3)

Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2,

§ 10, § 11, stk. 3 og 5, § 29, stk. 1, nr. 3,

§ 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, reguleres efter

personskattelovens § 20.

§ 47. Med salg sidestilles i denne lov andre

former for afhændelse og afståelse.

§ 48. Hvor andet ikke er særskilt fastsat,

behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder

ekspropriationserstatninger, som salgssummer.

§ 49. Erhvervelse og afståelse af aktiver

ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb

henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse

tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af

gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende

erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig,

betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det pågældende

aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.

pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens

regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling.

§ 50. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov

medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i

salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den

skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens

§ 5, litra a.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede

saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen

beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter,

der er anvendt i de enkelte indkomstår.

§ 51. Anskaffes aktiver, der er

afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller

forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før

igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene

eller forskningen tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller

anpartsselskab kræves dog tilladelse fra skatteministeren.

§ 52. En skattepligtig, der har afskrevet efter

denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når

meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest

3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2.

I andre tilfælde kan den selvangivne

afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 53. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter

denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 54. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2.

Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.

Stk. 3.

På nybygninger, anlæg og installationer

som nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke

foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende

aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller

senere, eller når planlægning af fremstilling af et sådant

aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 4.

For bindende aftaler om levering af skibe, maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og installationer

eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen

virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,

dog fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår,

når den bindende aftale er indgået eller planlægningen er

foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, jf. dog

stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer efter den tidligere

afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt angår

reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere

indkomstår. I det indkomstår, hvori der sker levering eller

færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget

forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne

forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum

efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter

reglerne i § 17 for bygninger og installationer.

Stk. 5.

§ 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for

overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra

dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved

skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1.

januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i

perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne

fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 6.

Skatteministerens kompetence efter § 51 omfatter

tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999

efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar

2000 eller senere.

Stk. 7.

§ 52 har virkning for meddelelser og anmodninger

om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999 eller

senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves

med virkning fra samme dato.

Stk. 8.

Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til

udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i

§ 18, stk. 1, litra b, i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,

»plejehjem, der omfattes af kapitel 16 i lov om social bistand,« til:

»døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social

service, og som udsættes for et tilsvarende slid,«.

§ 55. På bygninger, der i indkomståret

1998 er omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18,

stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober

1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret

1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret

1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af

anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider eller er

over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages

med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for

bygninger omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i

indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.

§ 56. Samtlige afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil

gældende regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere

indkomstår, indgår ved opgørelsen af foretagne

afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som nævnt i 1. pkt., jf.

dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter

denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere

anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der efter

afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6,

litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.

Stk. 3.

For bygninger og installationer, der er anskaffet i

perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter til

ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i

perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de

foretagne afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne

afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods

afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter

forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990.

Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for

indkomståret 1991 og senere indkomstår.

§ 57. Den afskrivningsberettigede saldoværdi

for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil

gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til

den i § 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved

begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den

særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved

udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29

D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.

§ 58. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3,

afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning eller fast

ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,

herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig

for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil

gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932

af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 2.

Medfører salg af en ejendom eller bygning,

hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke

længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne

anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf.

§ 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen

i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for

afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem

salgssummen og det uafskrevne beløb.

§ 58 A. Udgifter til ombygning og forbedring

af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er afholdt, men

ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 eller

et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift

ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte

beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller

forbedringen er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget

formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori

bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,

udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Er udgiften til ombygning eller forbedring afholdt

på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere,

er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet

før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af

ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede

bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste

ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår,

hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes.

Stk. 3.

Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i

stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for

ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget.

§ 59. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke

adgangen til at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i

indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet

afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste

dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller

tidligere, og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere

afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra c, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens

§ 6, litra a.

§ 60. Uanset § 40 kan aktiver, der er

erhvervet før den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag,

hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er indtrådt før

den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved

erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet

efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på

aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der

svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige

beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder for goodwill, der er

afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i

ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819

af 3. november 1997.

§ 61. Uanset § 45 skal der ikke ske

kontantomregning af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når

anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle

kontantomregnes.

§ 62. Salgssummer vedrørende

miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er

straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter

reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Udgifter til miljøforbedrende anlæg i

landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere

afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med

salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne

indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

§ 63. Driver en skattepligtig inden udgangen af

kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget

til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, finder

bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.

Stk. 2.

Samtlige de til virksomheden hørende

driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen,

og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på

en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i

erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest

for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på

særskilt saldo giver adgang til anvendelse af forhøjet

afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for

afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har været i

uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse

på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og

fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende

driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er

endeligt indfriet.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse

på driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien

vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i

forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet

og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning

og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der

ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de

materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med

tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde,

ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte

forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i

fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse

på driftsmidler i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår

projekter over 90 mio. kr., eller

4) kul- og stålindustrien.

Stk. 6.

Afskrivning på særskilt saldo efter

stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi.

Stk. 7.

Foretager en virksomhed afskrivning på

såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo, jf.

§ 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den

skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.

Stk. 8.

Det på særskilt saldo nedskrevne

beløb, som er opgjort ved slutningen af indkomståret 1999,

tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf.

§ 5, ved begyndelsen af indkomståret 2000.

§ 64. Såfremt et driftsmiddel, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives

på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes uden for

erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,

nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den

særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære

driftsmiddelsaldo.

Stk. 2.

Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en

erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo

som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den

afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære

driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien

tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 65. For bygninger og installationer som

nævnt i §§ 14 og 15, der er beliggende i en erhvervszone, og som

er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes

erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden

udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte

afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori

erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for

senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri,

herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og

fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende

bygninger og installationer m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav

herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på bygninger og installationer m.v. i landbruget og

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor

betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter

ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter

forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen

være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte,

hvilke EF- retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der

måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt.

nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke

anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for

støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter

ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på bygninger og installationer m.v. i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår

projekter over 90 mio. kr., eller

4) kul- og stålindustrien.

§ 66. I øvrigt finder reglerne i kapitel 2

og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i

§§ 63-65.

§ 67. Benytter et selskab eller en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,

henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på

aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som

erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen

er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen

efter § 6, stk. 3.

§ 68. For aktiver, der er anskaffet før den

12. maj 1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har

været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december

1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i

stedet for reglerne i kapitel 2-4.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig driftsmidler eller

skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov,

til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende

privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og

køb af driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3.

Som salgssum og købesum anvendes

handelsværdien på overførselstidspunktet.

§ 69. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 4. oktober

2001

Frode Sørensen

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesregler for love, der er

vedtaget i folketingsårene 2000-2001. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer

er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2) Indsættelse i § 2, stk. 3,

indsættelse af ny paragraf 44 A samt indsættelse i § 45, stk. 2,

2. pkt., trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning for

udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001

eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af

bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3 i lov nr. 1287 af

20. december 2000.

3) Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 1. pkt.,

§ 5, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 2, i den her anførte affattelse samt

indsættelsen af § 5 A efter § 5, trådte i kraft den 1. januar

2001 med virkning fra indkomståret 2001, jf. § 5, stk. 1 og 2 i lov nr.

1280 af 20. december 2000. Indsættelserne i § 28 og § 46 som stk. 2,

trådte i kraft og har virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 5, i lov

nr. 1280 af 20. december 2000.

4) Bestemmelsen i § 40, stk. 7, 8. pkt.,

i den her anførte affattelse træder i kraft den 1. januar 2001

og har virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og

senere, jf. § 47, stk. 1 og 4, i lov nr. 165 af 15. marts 2000.

Skatteministeren kan fastsætte, at denne ændring skal have

virkning for renter, der påløber før den 1. januar 2002,

jf. § 47, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000. Den

gældende bestemmelse i § 40, stk. 7, 8. pkt., er sålydende:

»Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales 0,6 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen

at regne, dog mindst 25 kr.«.

5)

Indsættelsen af nyt punktum i § 40, stk. 7, efter 2. pkt. og

indsættelserne i pkt. 10 og 11, der bliver 11. og 12. pkt, trådte

i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for løbende ydelser, som er

omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører eller overdrages den

1. januar 2001 eller senere, jf. § 7, stk. 1 og 4 i lov nr. 1283 af 20.

december 2000.

Lignende dokumenter