Lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om Danmarks tiltrædelse af
konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne
(Napoli II-konventionen)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Konventionen af 18. december 1997 om gensidig
bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen), jf.
bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne.
Stk. 2.
Konventionens artikel 26, stk. 5, litra b,
gælder her i landet. Præjudiciel forelæggelse kan foretages
af enhver retsinstans.
§ 2. Toldembedsmænd fra et andet
EU-medlemsland, der udfører opgaver i Danmark efter artikel 20 og 21 i
konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, har
ret til at bære tjenestevåben efter konventionens regler.
Stk. 2.
Bestemmelserne i straffelovens 14. kapitel om
forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og 16. kapitel om forbrydelser
i offentlig tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse, når
forholdet er begået mod eller af en toldembedsmand fra et andet
EU-medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i
den i stk. 1 nævnte konvention.
Stk. 3.
Forvolder toldembedsmænd fra et andet
medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i den
i stk. 1 nævnte konvention skader, som efter dansk ret
medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af
Læs alt
skatteministeren.
§ 3. Skatteministeren kan i medfør af
artikel 32, stk. 4, i konventionen om gensidig bistand og samarbejde
mellem toldmyndighederne afgive en erklæring om, at konventionen finder
anvendelse i Danmarks forbindelser med de medlemslande, der har afgivet
tilsvarende erklæring.
§ 4. Told- og Skattestyrelsen er den centrale
tjeneste (koordineringstjeneste) efter artikel 5, stk. 1, i konventionen
om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne.
Stk. 2. Datatilsynet er tilsynsmyndighed efter
konventionens artikel 25.
§ 5. I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
113 af 27. februar 1996, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 1029
af 22. november 2000, ophæves § 66.
§ 6. Lovens § 1, stk. 1, § 2,
stk. 1, og § 3 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens øvrige bestemmelser.
§ 7. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni
2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Frode Sørensen
Bilag 1
RÅDETS RETSAKT
af 18. december 1997
om udarbejdelse på grundlag af artikel K.3 i
traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig bistand
og samarbejde mellem toldmyndighederne
(98/C 24/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig
artikel K.3, stk. 2, litra c), og
som tager i betragtning, at medlemsstaterne med henblik på
virkeliggørelsen af Unionens målsætninger betragter
toldsamarbejdet som et spørgsmål af fælles interesse, der
falder ind under det samarbejde, der er indledt i henhold til traktatens
afsnit VI,
FASTLÅR, at den hertil knyttede konvention, som
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer har undertegnet dags
dato, hermed er udarbejdet, og
ANBEFALER medlemsstaterne at vedtage den i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1997.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
KONVENTION
Udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om
Den Europæiske Union om gensidig bistand og samarbejde mellem
toldmyndighederne
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne konvention, Den
Europæiske Unions medlemsstater,
SOM HENVISER til Rådets retsakt af 18. december 1997,
SOM ERINDRER om behovet for at skærpe forpligtelserne i henhold til
konventionen om gensidig bistand mellem toldforvaltningerne undertegnet i
Rom, den 7. september 1967,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at toldmyndighederne på Fællesskabets
toldområde og navnlig ved dets ind- og udgangssteder har ansvaret for
at forebygge, efterforske og bekæmpe overtrædelser ikke blot af
Fællesskabets retsforskrifter, men også af nationale love,
særlig de tilfælde, der er omfattet af artikel 36 og 223 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det voksende omfang af den ulovlige handel af
enhver art udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed,
sædelighed og sikkerhed,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at særlig former for samarbejde, der
indebærer grænseoverskridende aktioner med henblik på at
forebygge, efterforske og forfølge visse overtrædelser af
såvel medlemsstaternes nationale lovgivning som EF-toldbestemmelserne,
bør reguleres, og at sådanne grænseoverskridende aktioner
altid skal gennemføres under overholdelse af legalitetsprincippet (de
skal overholde gældende lovgivning i den bistandssøgte
medlemsstat og instrukser fra de kompetente myndigheder i denne medlemsstat),
nærhedsprincippet (sådanne aktioner bør kun
iværksættes, hvis det viser sig, at andre, mindre
vidtrækkende aktioner ikke er velegnede) og proportionalitetsprincippet
(aktionens omfang og varighed skal fastsættes under hensyn til
grovheden af den formodede overtrædelse),
SOM ER OVERBEVIST om, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet
mellem toldmyndighederne ved at fastlægge procedurer, som gør
det muligt for toldmyndighederne at handle i fællesskab og udveksle
oplysninger om ulovlig handel,
SOM ER OPMÆRKSOMME på, at toldmyndighederne i deres daglige
arbejde skal administrere såvel fællesskabsforskrifter som
nationale forskrifter, og at der derfor er et åbenbart behov for at
sikre, at bestemmelserne om gensidig bistand og samarbejde inden for begge
disse sektorer så vidt muligt udvikles sideløbende,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Med forbehold af Fællesskabets kompetence yder
Den Europæiske Unions medlemsstater via deres toldmyndigheder hinanden
gensidig bistand og samarbejder med hinanden for at:
- forebygge og efterforske overtrædelser af nationale
toldbestemmelser, og
- forfølge og straffe overtrædelser af EF-toldbestemmelser
og nationale toldbestemmelser.
2. Denne konvention berører ikke gældende
bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager mellem retlige
myndigheder, jf. dog artikel 3, eller mere fordelagtige bestemmelser i
gældende bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne
vedrørende det i stk. 1 omhandlede samarbejde mellem toldmyndighederne
eller andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt arrangementer, der
er indgået på samme område på grundlag af en ensartet
lovgivning eller særlig ordning, som foreskriver gensidig anvendelse af
foranstaltninger i forbindelse med gensidig bistand.
Artikel 2
Kompetence
Toldmyndighederne anvender denne konvention inden for
rammerne af den kompetence, som de har i henhold til nationale bestemmelser.
Intet i denne konvention kan fortolkes som en ændring i den kompetence,
der efter nationale bestemmelser er tillagt toldmyndighederne som defineret i
denne konvention.
Artikel 3
Forholdet til gensidig retshjælp mellem retlige
myndigheder
1. Denne konvention omfatter gensidig bistand og
samarbejde som led i strafferetlige undersøgelser af
overtrædelser af nationale toldbestemmelser og EF-toldbestemmelser, med
hensyn til hvilke den bistandssøgende myndighed har kompetence i
medfør af den berørte medlemsstats nationale bestemmelser.
2. Hvis en strafferetlig undersøgelse foretages af
eller under ledelse af en retlig myndighed, er det denne myndighed, der
bestemmer, om anmodninger om gensidig bistand eller samarbejde i forbindelse
hermed skal indgives på grundlag af de relevante bestemmelser om
gensidig retshjælp i straffesager eller på grundlag af denne
konvention.
Artikel 4
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
1) »nationale toldbestemmelser«: alle en medlemsstats love eller
administrative bestemmelser, for hvis anvendelse toldmyndighederne i
medlemsstaten er helt eller delvis ansvarlige, for så vidt
angår:
- grænseoverskridende vareforsendelser, der er underlagt forbud,
restriktioner eller kontrolforanstaltninger, særlig i henhold til
artikel 36 og 223 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab
- ikkeharmoniserede punktafgifter
2) »EF-toldbestemmelser«:
- samtlige fællesskabsbestemmelser og bestemmelser, der er
vedtaget til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser,
vedrørende indførsel, udførsel, forsendelse og
opbevaring af varer, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne og
tredjelande samt mellem medlemsstaterne indbyrdes, for så vidt
angår varer, der ikke har status som fællesskabsvarer efter
artikel 9, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, eller som skal kontrolleres eller undersøges
yderligere for at få fastslået deres status som
fællesskabsvarer
- samtlige bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan
inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og specifikke
bestemmelser, der er truffet vedrørende varer, som er frembragt ved
forarbejdning af landbrugsprodukter
- samtlige bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan
vedrørende harmoniserede punktafgifter og vedrørende
merværdiafgift ved indførslen, samt de nationale
gennemførelsesbestemmelser hertil
3) »overtrædelser«: handlinger i strid med de nationale
toldbestemmelser eller EF-toldbestemmelserne, herunder bl. a.:
- deltagelse i eller forsøg på sådanne
overtrædelser
- deltagelse i en kriminel organisation, der begår sådanne
overtrædelser
- hvidvaskning af penge, som hidrører fra de
overtrædelser, der er nævnt i dette stykke
4) »gensidig bistand«: bistand mellem toldmyndigheder i henhold til
denne konvention
5) »bistandssøgende myndighed«: en medlemsstats kompetente
myndighed, som fremsætter anmodning om bistand
6) »bistandssøgt myndighed«: en medlemsstats kompetente
myndighed, til hvilken der rettes anmodning om bistand
7) »toldmyndigheder«: medlemsstaternes toldmyndigheder samt andre
myndigheder, der har beføjelse til at gennemføre denne
konventions bestemmelser
8) »personoplysninger«: alle oplysninger om en identificeret eller
identificerbar fysisk person; ved en identificerbar person forstås en
person, der kan identificeres direkte eller indirekte, bl. a. ved et
identifikationsnummer eller et eller flere specifikke kendetegn med hensyn
til den pågældende fysiske, fysiologiske, psykiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale identitet
9) »grænseoverskridende samarbejde«: samarbejde mellem
toldmyndighederne på tværs af den enkelte medlemsstats
grænser.
Artikel 5
Centrale koordineringstjenester
1. Medlemsstaterne udpeger en central tjeneste
(koordineringstjeneste) inden for deres toldmyndigheder. Denne skal modtage
alle anmodninger om gensidig bistand i medfør af denne konvention og
sikre koordineringen af den gensidige bistand, jf. dog stk. 2. Den har
også ansvaret for samarbejde med andre myndigheder, der medvirker ved
ydelse af bistand i medfør af denne konvention. Medlemsstaternes
koordineringstjenester står i den fornødne direkte kontakt med
hinanden, navnlig i de i afsnit IV omhandlede tilfælde.
2. De centrale koordineringstjenesters virke udelukker
ikke et direkte samarbejde mellem andre tjenestegrene inden for
medlemsstaternes toldmyndigheder, navnlig i hastetilfælde. For at
opnå effektivitet og sammenhæng skal de centrale
koordineringstjenester underrettes om enhver foranstaltning, der
indebærer et sådant direkte samarbejde.
3. Hvis toldmyndigheden ikke er kompetent eller kun er
delvis kompetent til at behandle en bistandsanmodning, videregiver den
centrale koordineringstjeneste anmodningen til den kompetente nationale
myndighed, og underretter den bistandssøgende myndighed herom.
4. Hvis anmodningen ikke kan efterkommes af retlige eller
faktiske årsager, returnerer koordineringstjenesten anmodningen til den
bistandssøgende myndighed, vedlagt en begrundelse for afslaget.
Artikel 6
Forbindelsesofficerer
1. Medlemsstaterne kan indgå indbyrdes aftaler om
udveksling af forbindelsesofficerer på begrænset eller
ubegrænset tid og på betingelser, som er aftalt indbyrdes.
2. Forbindelsesofficerer har ingen udøvende
beføjelser i værtslandet.
3. Med henblik på at fremme samarbejdet mellem
medlemsstaternes toldmyndigheder kan forbindelsesofficerer efter aftale med
eller på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder have til
opgave at:
a) fremme og fremskynde udvekslingen af oplysninger mellem
medlemsstaterne
b) yde assistance ved undersøgelser, der vedrører deres
hjemland eller den medlemsstat, de repræsenterer
c) yde støtte ved behandlingen af bistandsanmodninger
d) rådgive og yde assistance til værtslandet i forbindelse
med forberedelse og gennemførelse af grænseoverskridende
operationer
e) udføre andre opgaver, som medlemsstaterne måtte vedtage
indbyrdes.
4. Medlemsstaterne kan bilateralt eller multilateralt
aftale forbindelsesofficerernes mandat og placering. Forbindelsesofficerer
kan også repræsentere en eller flere andre medlemsstaters
interesser.
Artikel 7
Legitimationspligt
Medmindre andet er bestemt i denne konvention, skal
embedsmænd fra en bistandssøgende myndighed, der opholder sig i
en anden medlemsstat med henblik på udøvelse af de rettigheder,
der følger af denne konvention, til enhver tid kunne forevise en
skriftlig fuldmagt, hvoraf deres identitet og officielle adkomst til at
medvirke i sagen fremgår.
AFSNIT II
BISTAND EFTER ANMODNING
Artikel 8
Principper
1. Ved ydelse af bistand efter dette afsnit optræder
den bistandssøgte myndighed eller den kompetente myndighed, som
førstnævnte har indbragt sagen for, på samme måde,
som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden
myndighed i sit hjemland. Den udnytter med henblik herpå alle de
retlige beføjelser, den har i henhold til gældende ret, for at
efterkomme anmodningen.
2. Den bistandssøgte myndighed lader denne bistand
omfatte alle omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen, der
har en klar sagssammenhæng med formålet med anmodningen, uden at
det er nødvendigt at fremsætte en supplerende anmodning. I
tvivlstilfælde retter den bistandssøgte myndighed først
henvendelse herom til den bistandssøgende myndighed.
Artikel 9
Bistandsanmodningers form og indhold
1. Anmodninger om bistand fremsættes altid
skriftligt og vedlægges den dokumentation, som er nødvendig for
at efterkomme den.
2. Anmodninger efter stk. 1 skal ledsages af
følgende oplysninger:
a) navn på den bistandssøgende myndighed
b) den foranstaltning, der ønskes iværksat
c) formålet med og begrundelsen for anmodningen
d) relevante love, regler og andre retsinstrumenter
e) så nøjagtige og udtømmende oplysninger som
muligt om de fysiske eller juridiske personer, der er genstand for
undersøgelsen
f) et sammendrag af sagens omstændigheder, undtagen i de i
artikel 13 nævnte tilfælde.
3. Anmodningerne fremsættes på et officielt
sprog i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat eller på et for
denne myndighed acceptabelt sprog.
4. Når en hastende situation kræver det,
accepteres mundtlige anmodninger, men de skal omgående bekræftes
skriftligt.
5. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, kan
den bistandssøgte myndighed anmode om, at den rettes eller suppleres.
Foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme anmodningen, kan
iværksættes i mellemtiden.
6. Den bistandssøgte myndighed indvilger i at
anvende en bestemt procedure efter anmodning, forudsat denne procedure ikke
er i strid med love og administrative bestemmelser i den bistandssøgte
medlemsstat.
Artikel 10
Anmodning om oplysninger
1. På anmodning af den bistandssøgende
myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne enhver oplysning,
som gør det muligt for førstnævnte myndighed at
forebygge, efterforske og straffe overtrædelser.
2. I forbindelse med meddelelsen af oplysninger
vedlægges der rapporter og andre dokumenter eller bekræftede
genparter eller uddrag heraf, der ligger til grund for de meddelte
oplysninger, og som den bistandssøgte myndighed er i besiddelse af,
eller som er udarbejdet eller fremskaffet med henblik på at efterkomme
anmodningen om oplysninger.
3. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den
bistandssøgte myndighed kan embedsmænd, der er bemyndiget af
førstnævnte myndighed, efter nærmere anvisning fra den
bistandssøgte myndighed indhente oplysninger efter stk. 1 i den
bistandssøgte medlemsstats kontorer. Dette gælder alle
oplysninger, der fremgår af den dokumentation, som de ansatte i disse
kontorer har adgang til. Disse embedsmænd har tilladelse til at tage
kopier af sådan dokumentation.
Artikel 11
Anmodning om overvågning
På anmodning af den bistandssøgende myndighed
skal den bistandssøgte myndighed så vidt muligt foretage eller
foranledige særlig overvågning af personer, om hvem der er
alvorlig grund til at antage, at de har begået, er i færd med at
begå eller har truffet forberedelser til at begå
overtrædelser af de nationale toldbestemmelser eller af
EF-toldbestemmelserne. På anmodning af den bistandssøgende
myndighed overvåger den bistandssøgte myndighed ligeledes
steder, transportmidler og varer, der har sammenhæng med aktiviteter,
som kan være i strid med de nævnte toldbestemmelser.
Artikel 12
Anmodning om undersøgelser
1. På anmodning af den bistandssøgende
myndighed foretager eller foranlediger den bistandssøgte myndighed
passende undersøgelser af transaktioner, der er eller forekommer den
bistandssøgende myndighed at være overtrædelser.
Den bistandssøgte myndighed meddeler den
bistandssøgende myndighed resultaterne af disse undersøgelser.
Artikel 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
2. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den
bistandssøgte myndighed kan embedsmænd udpeget af den
bistandssøgende myndighed være til stede under
undersøgelserne efter stk. 1. Embedsmænd fra den
bistandssøgte myndighed leder undersøgelserne under hele
forløbet. Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed
må ikke på eget initiativ gøre brug af de
beføjelser, der er tillagt embedsmænd fra den
bistandssøgte myndighed.
De har dog adgang til samme lokaler og samme dokumenter
som sidstnævnte ved disses mellemkomst og udelukkende til brug for de
igangværende undersøgelser.
Artikel 13
Forkyndelse
1. På anmodning af den bistandssøgende
myndighed skal den bistandssøgte myndighed under iagttagelse af de
gældende regler i den medlemsstat, hvor den er hjemmehørende,
forkynde eller lade forkynde for adressaten alle dokumenter eller
afgørelser hidrørende fra de kompetente myndigheder i den stat,
hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende,
vedrørende anvendelsen af denne konvention.
2. Anmodninger om forkyndelse med angivelse af indholdet i
det dokument eller den afgørelse, der ønskes forkyndt, skal
ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i
den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er
hjemmehørende, idet sidstnævnte dog har ret til at give afkald
på en sådan oversættelse.
Artikel 14
Anvendelse som bevismidler
De konstateringer, attester, oplysninger, dokumenter,
bekræftede genparter og anden dokumentation, som embedsmænd fra
den bistandssøgte myndighed fremskaffer i henhold til deres nationale
lovgivning og videregiver til den bistandssøgende myndighed i
forbindelse med ydelse af bistand efter artikel 10 12, kan i henhold til den
nationale lovgivning anvendes som bevismidler af de kompetente instanser i
den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er
hjemmehørende.
AFSNIT III
BISTAND UDEN FORUDGÅENDE ANMODNING
Artikel 15
Princip
Den enkelte medlemsstats kompetente myndigheder yder
på betingelserne i artikel 16 og 17 og under iagttagelse af eventuelle
begrænsninger i den nationale lovgivning de øvrige
medlemsstaters kompetente myndigheder bistand, uden at sidstnævnte
på forhånd har anmodet herom.
Artikel 16
Overvågning
Den enkelte medlemsstats kompetente myndigheder skal, hvis
det tjener til at forebygge, efterforske og straffe overtrædelser i en
anden medlemsstat,
a) så vidt muligt foretage den i artikel 11 omhandlede
særlige overvågning eller foranledige en sådan
overvågning
b) meddele de øvrige berørte medlemsstaters kompetente
myndigheder de oplysninger, navnlig rapporter og andre dokumenter eller
bekræftede genparter eller uddrag heraf, som de råder over
vedrørende transaktioner, der har sammenhæng med en planlagt
eller begået overtrædelse.
Artikel 17
Meddelelser uden forudgående anmodning
Den enkelte medlemsstats kompetente myndigheder meddeler
straks de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder
alle relevante oplysninger om planlagte eller begåede
overtrædelser, herunder navnlig oplysninger om de deraf berørte
varer og om nye midler og metoder, der benyttes til at begå
sådanne overtrædelser.
Artikel 18
Anvendelse som bevismidler
Overvågningsrapporter og oplysninger, som
embedsmænd i en medlemsstat fremskaffer og fremsender til en anden
medlemsstat i forbindelse med bistand uden forudgående anmodning efter
artikel 15 17, kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning anvendes
som bevismidler af de kompetente instanser i den medlemsstat, der modtager
oplysningerne.
AFSNIT IV
SÆRLIGE FORMER FOR SAMARBEJDE
Artikel 19
Principper
1. Toldmyndighederne samarbejder på tværs af
grænserne i overensstemmelse med dette afsnit. De yder hinanden den
fornødne personalemæssige og organisatoriske assistance.
Anmodninger om samarbejde skal i princippet fremsættes i form af
anmodninger om bistand efter artikel 9. Embedsmænd fra den
bistandssøgende myndighed kan med den bistandssøgte myndigheds
tilladelse udføre opgaver på den bistandssøgte stats
område i de konkrete tilfælde, der er nævnt i dette
afsnit.
Koordineringen og planlægningen af
grænseoverskridende operationer varetages af de i artikel 5 omhandlede
centrale koordineringstjenester.
2. Grænseoverskridende samarbejde efter stk. 1 kan
gennemføres med henblik på at forebygge, efterforske og straffe
overtrædelser i forbindelse med:
a) ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben,
ammunition, sprængstoffer, kulturgenstande, farligt og giftigt affald,
nukleart materiale eller stoffer og udstyr, der er beregnet til fremstilling
af atomvåben, biologiske og/eller kemiske våben (forbudte
varer)
b) handel med de stoffer, der er opført i tabel I og II i De
Forenede Nationers konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer, og som er beregnet til ulovlig fremstilling af narkotika
(prækursorer)
c) ulovlig grænseoverskridende handel med afgiftspligtige varer
for at unddrage sig afgiftspligten eller for på uretmæssig vis at
opnå en offentlig økonomisk ydelse i forbindelse med ind- eller
udførsel af de pågældende varer, når der på
grund af handelens omfang og den dermed forbundne afgifts- og
subventionsrisiko er fare for, at De Europæiske Fællesskabers
eller medlemsstaternes budgetter påføres betydelige udgifter
d) al anden handel med varer, der er forbudt i henhold til
EF-toldbestemmelserne eller de nationale toldbestemmelser.
3. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet
til at indgå i de særlige former for samarbejde, som er omhandlet
i dette afsnit, hvis den form for undersøgelse, hvorom der anmodes, er
i strid med eller ikke er omfattet af den nationale lovgivning i den
bistandssøgte medlemsstat.
Omvendt er den bistandssøgende myndighed af samme
grund berettiget til at afvise en tilsvarende form for
grænseoverskridende samarbejde, som en myndighed i den
bistandssøgte medlemsstat anmoder om.
4. Hvis medlemsstaternes nationale lovgivning indeholder
krav herom, anmoder de berørte myndigheder deres nationale retlige
myndigheder om tilladelse til at gennemføre de planlagte
undersøgelser. Hvis de kompetente retlige myndigheder kun giver deres
tilladelse på visse betingelser og med visse forbehold, påser de
berørte myndigheder, at disse betingelser og forbehold overholdes ved
gennemførelsen af undersøgelserne.
5. Når embedsmænd fra en medlemsstat i
medfør af dette afsnit udfører opgaver på en anden
medlemsstats område og ved deres aktion forvolder skade i denne
medlemsstat, erstatter den medlemsstat, på hvis område skaden er
forvoldt, skaden i overensstemmelse med sin nationale lovgivning på
samme måde, som hvis skaden var forvoldt af dens egne
embedsmænd.
Denne medlemsstat modtager fuld erstatning fra den
medlemsstat, hvis embedsmænd har forvoldt skaden, for de beløb,
den har udbetalt til de skadelidte eller andre berettigede personer eller
institutioner.
6. Uanset forpligtelsen til at erstatte skader i henhold
til stk. 5, andet punktum, giver hver enkelt medlemsstat i det i stk. 5,
første punktum, nævnte tilfælde afkald på at
kræve skadeserstatning fra en anden medlemsstat, dog med forbehold af
dens eventuelle rettigheder over for tredjemand.
7. Oplysninger, som embedsmænd er kommet i
besiddelse af under grænseoverskridende samarbejde efter artikel 20 24,
kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med forbehold af
særlige betingelser, som stilles af de kompetente myndigheder i den
stat, hvor oplysningerne er indhentet, anvendes som bevismidler af de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har modtaget oplysningerne.
8. Under gennemførelsen af de aktioner, der er
omhandlet i artikel 20 24, sidestilles embedsmænd, der udfører
opgaver på en anden medlemsstats område, med denne medlemsstats
egne embedsmænd, for så vidt angår overtrædelser, som
de bliver ofre for eller selv begår.
Artikel 20
Forfølgelse over grænserne
1. Hvis en medlemsstats toldembedsmænd i deres egen
stat har optaget forfølgelse af en person, der er antruffet på
fersk gerning i færd med at begå en af de i artikel 19, stk. 2,
omhandlede overtrædelser, som kan medføre udlevering, eller
medvirke til en sådan overtrædelse, kan de fortsætte
forfølgelsen ind på en anden medlemsstats område uden
forinden at have indhentet tilladelse hertil, når der ikke inden
grænsepassagen var tid til at underrette den anden medlemsstats
kompetente myndigheder, eller når disse myndigheder ikke kunne nå
frem i tide til at overtage forfølgelsen.
De forfølgende embedsmænd skal senest ved
grænsepassagen tage kontakt med de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, på hvis område forfølgelsen fortsættes.
Forfølgelsen indstilles, så snart den medlemsstat, på hvis
område forfølgelsen finder sted, kræver det. De kompetente
myndigheder i denne medlemsstat skal på anmodning af de
forfølgende embedsmænd pågribe den forfulgte og
fastslå vedkommendes identitet eller anholde ham. Medlemsstaterne
meddeler depositaren, hvilke forfølgende embedsmænd denne
bestemmelse omfatter; depositaren gør de øvrige medlemsstater
bekendt hermed.
2. Forfølgelsen foregår på
følgende betingelser, som er fastlagt i den i stk. 6 omhandlede
erklæring:
a) De forfølgende embedsmænd har ikke ret til at standse
den forfulgte.
b) Hvis forfølgelsen ikke er krævet indstillet og de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område
forfølgelsen finder sted, ikke kan overtage forfølgelsen i
tide, kan de forfølgende embedsmænd dog standse den forfulgte,
indtil embedsmænd i denne medlemsstat, som straks skal underrettes, kan
fastslå den forfulgtes identitet eller anholde ham.
3. Forfølgelsen foregår i overensstemmelse
med stk. 1 og 2 på en af følgende betingelser, som er fastlagt i
den i stk. 6 omhandlede erklæring:
a) inden for et givet område eller et givet tidsrum efter
grænsepassagen som fastlagt i erklæringen
b) uden geografisk eller tidsmæssig begrænsning.
4. Forfølgelsen må kun finde sted på
følgende almindelige betingelser:
a) de forfølgende embedsmænd skal overholde bestemmelserne
i denne artikel og lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område
de opererer; de skal efterkomme påbud fra de kompetente myndigheder i
denne medlemsstat
b) når forfølgelsen forgår på havet, skal den,
når den forsætter på det åbne hav eller i den
eksklusive økonomiske zone, finde sted i overensstemmelse med den
internationale havret, som den fremgår af De Forenede Nationers
havretskonvention, og, når den foregår på en anden
medlemsstats område, i henhold til bestemmelserne i denne artikel
c) de forfølgende embedsmænd har ikke adgang til private
boliger og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden
d) de forfølgende embedsmænd skal let kunne identificeres,
enten ved hjælp af uniform, armbind eller anordninger anbragt på
deres transportmiddel; de må ikke uden førnævnte kendetegn
være civilklædte og benytte civile patruljevogne; de skal til
enhver tid kunne legitimere sig som embedsmænd
e) de forfølgende embedsmænd kan medføre deres
tjenestevåben under forfølgelsen, medmindre i) den
bistandssøgte medlemsstat har fremsat en generel erklæring om,
at der aldrig må bringes våben ind på dens område,
eller ii) den bistandssøgte medlemsstat udtrykkelig har modsat sig
dette. I situationer, hvor embedsmænd fra en anden medlemsstat har lov
til at medføre tjenestevåben, må våbnene kun
benyttes i tilfælde af nødværge
f) med henblik på fremstilling for de kompetente myndigheder
må den forfulgte efter pågribelse, jf. stk. 2, litra b), kun
underkastes sikkerhedsmæssig kropsvisitering; den
pågældende må lægges i håndjern under
transport, og genstande i den forfulgtes besiddelse må
beslaglægges
g) efter hver operation som nævnt i stk. 1, 2 og 3 aflægger
de forfølgende embedsmænd ved personligt fremmøde rapport
til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område
operationen fandt sted; hvis disse myndigheder anmoder derom, skal de
stå til rådighed, indtil alle omstændigheder i forbindelse
med deres operation er tilstrækkeligt belyst; dette gælder
også, selv om den forfulgte ikke er blevet anholdt
h) myndighederne i de forfølgende embedsmænds hjemland
skal efter anmodning fra myndighederne i den medlemsstat, på hvis
område forfølgelsen fandt sted, bistå ved den
efterfølgende efterforskning, herunder også ved
retsforfølgning.
5. En person, som under den i stk. 2 nævnte
operation er blevet anholdt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor forfølgelsen finder sted, kan uanset sin nationalitet
tilbageholdes med henblik på afhøring.
De relevante bestemmelser i den nationale lovgivning
finder tilsvarende anvendelse.
Hvis personen ikke er statsborger i den medlemsstat,
på hvis område han blev anholdt, skal vedkommende sættes
på fri fod senest seks timer efter anholdelsen, tiden mellem midnat og
kl. 9 ikke medregnet, medmindre de kompetente myndigheder i denne medlemsstat
forinden har modtaget en begæring under en hvilken som helst form om
foreløbig anholdelse og fængsling af vedkommende med henblik
på udlevering.
6. Ved undertegnelsen af denne konvention afgiver hver
enkelt medlemsstat en erklæring, hvori den på grundlag af
bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 fastlægger betingelserne for
forfølgelse på sit område.
En medlemsstat kan til enhver tid lade sin erklæring
erstatte af en ny, forudsat at den ikke indskrænker den
foregåendes rækkevidde.
En erklæring afgives efter samråd med hver
enkelt af de berørte medlemsstater, og der tilstræbes ensartede
regler i disse stater.
7. Medlemsstaterne kan bilateralt udvide
anvendelsesområdet for stk. 1 og vedtage supplerende
gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.
8. Hver enkelt medlemsstat kan samtidig med deponeringen
af sine vedtagelsesinstrumenter erklære, at den ikke er bundet af denne
artikel eller en del heraf. Denne erklæring kan til enhver tid
trækkes tilbage.
Artikel 21
Observation over grænserne
1. Hvis en medlemsstats toldembedsmænd i den
pågældende stat holder en person under observation, om hvem der
er alvorlig grund til at antage, at vedkommende er impliceret i en af de i
artikel 19, stk. 2, omhandlede overtrædelser, kan de fortsætte
denne observation på en anden medlemsstats område, når
denne har givet sin tilladelse hertil efter forinden at have modtaget en
anmodning om bistand. Der kan knyttes betingelser til denne tilladelse.
Medlemsstaterne meddeler depositaren, hvilke
embedsmænd denne bestemmelse omfatter; depositaren giver de
øvrige medlemsstater meddelelse herom.
Observationen skal efter anmodning overlades til
embedsmændene i den medlemsstat, på hvis område den finder
sted.
Anmodninger efter første afsnit rettes til den
myndighed, som hver medlemsstat har udpeget, og som er kompetent til at give
en sådan tilladelse eller videresende anmodningen.
Medlemsstaterne meddeler depositaren, hvilken myndighed
den har udpeget med henblik herpå; depositaren giver de øvrige
medlemsstater meddelelse herom.
2. Hvis det i særligt hastende tilfælde ikke
er muligt forinden at anmode den anden medlemsstat om tilladelse, kan de
embedsmænd, der observerer en person, om hvem der er alvorlig grund til
at antage, at vedkommende er impliceret i en af de i artikel 19, stk. 2,
omhandlede overtrædelser, fortsætte observationen på den
anden side af grænsen på følgende betingelser:
a) de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis
område observationen fortsættes, skal omgående, allerede
mens observationen finder sted, underrettes om, at grænsen vil blive
passeret
b) der skal straks indgives en anmodning efter stk. 1 med en
begrundelse for, at grænsen blev passeret uden forudgående
tilladelse.
Observationen indstilles, i samme øjeblik den
medlemsstat, på hvis område den finder sted, kræver det som
følge af underretning efter litra a) eller anmodning efter litra b),
eller hvis tilladelse ikke foreligger fem timer efter
grænsepassagen.
3. Observation efter stk. 1 og 2 må udelukkende
finde sted på følgende almindelige betingelser:
a) de observerende embedsmænd skal overholde bestemmelserne i
denne artikel og lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område
de opererer; de skal efterkomme påbud fra de kompetente myndigheder i
denne medlemsstat
b) bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal
embedsmændene under observationen kunne forevise dokumentation for, at
der er meddelt tilladelse
c) de observerende embedsmænd skal til enhver tid kunne
legitimere sig som embedsmænd
d) de observerende embedsmænd kan medføre deres
tjenestevåben under observationen, medmindre i) den
bistandssøgte medlemsstat har fremsat en generel erklæring om,
at der aldrig må bringes våben ind på dens område,
eller ii) den bistandssøgte medlemsstat udtrykkelig har modsat sig
dette. I situationer, hvor embedsmænd fra en anden medlemsstat har lov
til at medføre tjenestevåben, må våbnene kun
benyttes i tilfælde af nødværge
e) embedsmændene har ikke adgang til private boliger og steder,
der ikke er tilgængelige for offentligheden
f) de må hverken standse eller anholde den observerede person
g) for hver operation indgives der rapport til myndighederne i den
medlemsstat, på hvis område operationen fandt sted; der kan
kræves personligt fremmøde af de pågældende
embedsmænd
h) myndighederne i de observerende embedsmænds hjemland skal
efter anmodning fra myndighederne i den medlemsstat, på hvis
område observationen fandt sted, bistå dem ved den
efterfølgende efterforskning, herunder også ved
retsforfølgning.
4. Medlemsstaterne kan bilateralt udvide denne artikels
anvendelsesområde og vedtage supplerende
gennemførelsesbestemmelser herfor.
5. Hver enkelt medlemsstat kan samtidig med deponeringen
af sine vedtagelsesinstrumenter erklære, at den ikke er bundet af denne
artikel eller en del heraf. Denne erklæring kan til enhver tid
trækkes tilbage.
Artikel 22
Kontrollerede leverancer
1. Hver medlemsstat forpligter sig til på
begæring af en anden medlemsstat at tillade kontrollerede leverancer
på sit område som led i en strafferetlig efterforskning af
overtrædelser, som kan medføre udlevering.
2. Beslutning om anvendelse af kontrollerede leverancer
træffes konkret i hvert enkelt tilfælde af de kompetente
myndigheder i den bistandssøgte medlemsstat under hensyn til denne
medlemsstats nationale ret.
3. Gennemførelsen af kontrollerede leverancer
finder sted efter procedurerne i den bistandssøgte medlemsstat. De
kompetente myndigheder i denne medlemsstat udfører og leder
operationerne.
De overtager kontrollen med leverancen ved
grænsepassagen eller på et aftalt sted for at undgå
afbrydelser af kontrollen. De sørger for, at den videre transport hele
tiden holdes under observation på en sådan måde, at de til
enhver tid har mulighed for at pågribe gerningsmændene og
beslaglægge varerne.
4. Forsendelser, i forbindelse med hvilke der tillades
kontrolleret leverance, kan med de berørte medlemsstaters samtykke
standses og få tilladelse til at fortsætte med det oprindelige
indhold intakt eller fjernet eller helt eller delvis erstattet med andre
varer.
Artikel 23
Diskrete undersøgelser
1. Den bistandssøgte myndighed kan efter anmodning
fra den bistandssøgende myndighed tillade, at embedsmænd fra den
bistandssøgende medlemsstats toldmyndigheder eller embedsmænd,
der handler på disse myndigheders vegne, og som opererer under falsk
identitet (diskrete undersøgere), opererer på den
bistandssøgte medlemsstats område. Den bistandssøgende
myndighed fremsætter kun anmodning herom, hvis det ville være
yderst vanskeligt at opklare sagen uden at gribe til de overvejede
foranstaltninger. De nævnte embedsmænd har som led i
udførelsen af deres opgave beføjelse til at indsamle
oplysninger og etablere kontakter til mistænkte eller andre personer i
deres omgangskreds.
2. Diskrete undersøgelser i den
bistandssøgte medlemsstat skal have begrænset varighed.
Forberedelsen og ledelsen af undersøgelserne sker i nært
samarbejde mellem de berørte myndigheder i den bistandssøgte og
den bistandssøgende medlemsstat.
3. Betingelserne for anvendelsen af diskrete
undersøgelser samt for gennemførelsen heraf fastsættes af
den bistandssøgte myndighed efter dennes nationale lovgivning. Hvis
der i forbindelse med diskrete undersøgelser fremkommer oplysninger om
andre overtrædelser end dem, der er omfattet af den oprindelige
anmodning, fastsættes betingelserne for, hvad disse oplysninger
må anvendes til, også af den bistandssøgte myndighed efter
dennes nationale lovgivning.
4. Den bistandssøgte myndighed yder den
nødvendige personalemæssige og tekniske støtte. Den
træffer foranstaltninger til at beskytte de i stk. 1 nævnte
embedsmænd under udførelsen af deres opgave i den
bistandssøgte medlemsstat.
5. Hver enkelt medlemsstat kan samtidig med deponeringen
af sine vedtagelsesinstrumenter erklære, at den ikke er bundet af denne
artikel eller en del heraf. Denne erklæring kan til enhver tid
trækkes tilbage.
Artikel 24
Fælles særlige efterforskningshold
1. Flere medlemsstaters myndigheder kan efter fælles
overenskomst nedsætte et fælles særligt efterforskningshold
hjemmehørende i en medlemsstat og bestående af embedsmænd,
der er specialiserede på de relevante områder.
Det fælles særlige efterforskningshold skal have
følgende opgaver:
- gennemførelse af vanskelige og krævende
undersøgelser med henblik på opklaring af konkrete
overtrædelser, som kræver en koordineret, samtidig indsats i de
berørte medlemsstater
- koordinering af den fælles indsats med henblik på at
forebygge og afsløre bestemte former for overtrædelser og
tilvejebringe oplysninger om de involverede personer, deres kontakter samt
metoder.
2. Der gælder følgende regler for de
fælles særlige efterforskningshold:
a) de nedsættes udelukkende med henblik på et bestemt
formål og for et begrænset tidsrum
b) de ledes af en embedsmand fra den medlemsstat, hvor
efterforskningsholdet skal operere
c) de deltagende embedsmænd skal overholde lovgivningen i den
medlemsstat, på hvis område efterforskningsholdet skal
operere
d) den medlemsstat, på hvis område efterforskningsholdet
skal operere, skaber de nødvendige organisatoriske
forudsætninger for operationen.
3. Deltagelse i et efterforskningshold giver ikke de
pågældende embedsmænd udøvende beføjelser
på en anden medlemsstats område.
AFSNIT V
DATABESKYTTELSE
Artikel 25
Databeskyttelse ved dataudveksling
1. Under udvekslingen af oplysninger tager
toldmyndighederne i hvert enkelt tilfælde hensyn til behovet for
beskyttelse af personoplysninger. De skal overholde de gældende
bestemmelser i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om
beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger. Af hensyn til databeskyttelse kan en
medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 stille betingelser for en anden
medlemsstats behandling af oplysninger, som den har modtaget.
2. Med forbehold af bestemmelserne i konventionen om brug
af informationsteknologi på toldområdet gælder
nedenstående bestemmelser for videregivelse af personoplysninger i
medfør af nærværende konvention:
a) Den modtagende myndighed må kun behandle personoplysningerne
med henblik på det i artikel 1, stk. 1, anførte formål.
Den kan uden forudgående samtykke fra den medlemsstat, der har
fremsendt dem, videregive dem til sine toldmyndigheder,
retsforfølgende myndigheder og retsinstanser for at sætte dem i
stand til at forfølge og straffe overtrædelser, jf. artikel 4,
nr. 3. I alle andre tilfælde er det nødvendigt at indhente
samtykke fra den medlemsstat, der har givet oplysningerne.
b) Den videregivende medlemsstats myndighed påser, at
oplysningerne er korrekte og ajourførte. Hvis det viser sig, at der er
videregivet ukorrekte oplysninger eller oplysninger, som ikke burde
være videregivet, eller at det senere viser sig nødvendigt at
tilintetgøre lovligt videregivne oplysninger i overensstemmelse med
lovgivningen i den videregivende medlemsstat, underrettes den modtagende
myndighed straks herom. Denne skal rette eller tilintetgøre
oplysningerne. Hvis den modtagende myndighed har grund til at tro, at de
videregivne oplysninger er ukorrekte eller bør tilintetgøres,
underretter den den videregivende medlemsstat herom.
c) I tilfælde, hvor videregivne oplysninger efter lovgivningen i
den videregivende medlemsstat burde tilintetgøres eller ændres,
skal de berørte personer have ret til at få oplysningerne
berigtiget.
d) De berørte myndigheder registrerer fremsendelsen og
modtagelsen af de udvekslede oplysninger.
e) Den videregivende og den modtagende myndighed skal på
anmodning fra den pågældende underrette vedkommende om de
oplysninger, der er udleveret vedrørende ham, samt om det
formål, til hvilket de påtænkes anvendt. Der er ingen
underretningspligt, hvis det ved en afvejning viser sig, at offentlighedens
interesse i, at oplysningerne tilbageholdes, vejer tungere end vedkommendes
interesse i at blive underrettet. I øvrigt er vedkommendes ret til at
blive underrettet om de oplysninger, der er videregivet vedrørende
ham, underlagt den nationale lovgivning og praksis i den medlemsstat,
på hvis område der anmodes om oplysninger. Inden det bestemmes,
om der skal gives oplysninger, skal den videregivende myndighed have
lejlighed til at blive hørt.
f) Medlemsstaterne er i henhold til deres nationale lovgivning og
praksis ansvarlige for enhver skade, der tilføjes personer som
følge af behandlingen af de videregivne oplysninger i den
pågældende medlemsstat. Dette gælder også, hvis
skaden skyldes, at der er videregivet ukorrekte oplysninger, eller fordi den
videregivende myndighed har videregivet oplysninger i modstrid med
konventionen.
g) De videregivne oplysninger opbevares ikke længere end
nødvendigt af hensyn til formålet med videregivelsen. Den
berørte medlemsstat undersøger ved lejlighed, om det er
nødvendigt fortsat at opbevare dem.
h) Oplysningerne skal i hvert fald nyde mindst samme beskyttelse som
den, modtagerlandet giver oplysninger af lignende art.
i) Hver enkelt medlemsstat træffer passende foranstaltninger for
ved hjælp af effektiv kontrol at sikre, at denne artikel overholdes.
Den enkelte medlemsstat kan overdrage disse kontrolopgaver til den nationale
tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 17 i konventionen om brug af
informationsteknologi på toldområdet.
3. I denne artikel skal udtrykket »behandling af
personoplysninger« forstås som defineret i artikel 2, litra b), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger1) .
AFSNIT VI
FORTOLKNING AF KONVENTIONEN
Artikel 26
Domstolen
1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har
kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, hvis
sådanne tvister ikke kan bilægges af Rådet inden seks
måneder efter, at et medlem af Rådet har forelagt det sagen.
2. De Europæiske Fællesskabers Domstol har
kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne og
Kommissionen vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne
konvention, som ikke har kunnet løses ved forhandling. En sådan
tvist kan indbringes for Domstolen efter udløbet af en frist på
seks måneder fra den dato, hvor en af parterne har meddelt den anden
part, at der foreligger en tvist.
3. De Europæiske Fællesskabers Domstol har
på de betingelser, der er fastsat i stk. 4 7, kompetence til at
afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af
denne konvention.
4. I en erklæring fremsat i forbindelse med
undertegnelsen af denne konvention eller på et senere tidspunkt vil en
medlemsstat kunne godkende, at De Europæiske Fællesskabers
Domstol får kompetence til at træffe præjudiciel
afgørelse om fortolkningen af denne konvention på betingelserne
i stk. 5, litra a) eller litra b).
5. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring
i henhold til stk. 4, anfører, at enten
a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge
de nationale retsregler ikke kan appelleres, anmode De Europæiske
Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel
afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses
under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne
konvention, når den pågældende ret skønner, at en
afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig,
før den afsiger sin dom, eller
b) kan en ret i denne medlemsstat anmode De Europæiske
Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel
afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses
under en retssag ved denne ret, og som angår fortolkningen af denne
konvention, når den pågældende ret skønner, at en
afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig,
før den afsiger sin dom.
6. Protokollen vedrørende statutten for De
Europæiske Fællesskabers Domstol og dennes procesreglement finder
anvendelse.
7. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en
erklæring i henhold til stk. 4, indgive indlæg eller andre
skriftlige udtalelser til De Europæiske Fællesskabers Domstol i
sager, som er forelagt den i medfør af stk. 5.
8. Domstolen har ingen kompetence til at prøve
gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af de
kompetente retshåndhævende myndigheder i henhold til denne
konvention, eller til at udtale sig om udøvelsen af medlemsstaternes
beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse
af den indre sikkerhed.
AFSNIT VII
GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 27
Fortrolighed
Toldmyndighederne tager i hvert enkelt tilfælde,
hvor der udveksles oplysninger, hensyn til behovet for hemmeligholdelse af
forundersøgelsen.
Med henblik herpå kan medlemsstaten stille
betingelser for, hvordan en anden medlemsstat, som oplysningerne videregives
til, må anvende disse.
Artikel 28
Undtagelser fra pligten til at yde bistand
1. Denne konvention forpligter ikke myndighederne i
medlemsstaterne til at yde hinanden gensidig bistand, hvis dette kan
være til skade for denne stats offentlige orden eller andre
væsentlige interesser, især på
databeskyttelsesområdet, eller når omfanget af den aktion, der
anmodes om, især i forbindelse med de særlige former for
samarbejde i henhold til afsnit IV, helt klart står i misforhold til
grovheden af den formodede overtrædelse. I disse tilfælde kan det
nægtes helt eller delvis at yde bistand, eller denne kan gøres
afhængig af, at visse betingelser overholdes.
2. Ethvert afslag på bistand skal begrundes.
Artikel 29
Udgifter
1. Medlemsstaterne giver normalt afkald på alle krav
om godtgørelse af udgifter, som er påløbet under
gennemførelsen af denne konvention, undtagen udgifter til
aflønning af eksperter.
2. Hvis imødekommelsen af anmodningen
medfører udgifter af væsentlig og ekstraordinær karakter,
konsulterer toldmyndighederne hinanden for at fastlægge de betingelser,
hvorpå en anmodning skal efterkommes, samt den måde, hvorpå
udgifterne skal afholdes.
Artikel 30
Forbehold
1. Der kan ikke tages andre forbehold med hensyn til denne
konvention end de i artikel 20, stk. 8, artikel 21, stk. 5, og artikel 23,
stk. 5, omhandlede.
2. Medlemsstater, der allerede har indgået indbyrdes
aftaler inden for de områder, der er omfattet af afsnit IV i denne
konvention, kan kun tage forbehold i medfør af stk. 1, hvis
forbeholdene ikke berører deres forpligtelser i henhold til disse
aftaler.
3. På samme måde berøres
forpligtelserne i henhold til bestemmelserne i konventionen af 19. juni 1990
om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, der
indeholder regler om et styrket samarbejde, ikke af nærværende
konvention, for så vidt angår forbindelserne mellem de
medlemsstater, der er forpligtet i henhold til de pågældende
bestemmelser.
Artikel 31
Geografisk anvendelse
1. Denne konvention finder anvendelse på
medlemsstaternes områder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om
indførelse af en EF-toldkodeks 2) ,
som ændret i medfør af akten vedrørende betingelserne for
Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges
tiltrædelse samt tilpasningerne af de traktater, som Unionen bygger
på3) , og ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 19964) , herunder tillige for Forbundsrepublikken
Tysklands vedkommende øen Helgoland og Buesingen-området (inden
for rammerne af og i henhold til traktaten mellem Forbundsrepublikken
Tyskland og Det Schweiziske Forbund om integreringen af Buesingen am
Hochrhein i Det Schweiziske Forbunds toldområde af 23. november 1964
eller den nuværende version heraf) og for Den Italienske Republiks
vedkommende kommunerne Livigno og Campione d'Italia, samt på det
søterritorium, de indre farvande og det luftrum, der er knyttet til
medlemsstaternes områder.
2. Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske
Union, kan tilpasse stk. 1 til enhver ændring af de heri omhandlede
bestemmelser i EF-retten.
Artikel 32
Ikrafttræden
1. Medlemsstaterne vedtager denne konvention i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver depositaren notifikation om
afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige
bestemmelser kræves for at vedtage konventionen.
3. Denne konvention træder i kraft 90 dage efter, at
den i stk. 2 omhandlede notifikation er afgivet af den sidste af de stater,
som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om
udarbejdelse af denne konvention var medlem af Den Europæiske
Union.
4. Indtil denne konvention træder i kraft, kan
enhver medlemsstat, når den afgiver den i stk. 2 omhandlede
notifikation eller på et hvilket som helst andet senere tidspunkt,
erklære, at konventionen, med undtagelse af artikel 26 heri, for dens
eget vedkommende finder anvendelse i dens forbindelser med de medlemsstater,
der har afgivet samme erklæring. Sådanne erklæringer
træder i kraft 90 dage efter deponeringen.
5. Denne konvention finder kun anvendelse på
begæringer, der fremsættes efter dens ikrafttræden eller
efter dens anvendelse i forbindelserne mellem den bistandssøgte
medlemsstat og den bistandssøgende medlemsstat.
6. På datoen for denne konventions
ikrafttræden ophæves konventionen af 7. september 1967 om
gensidig bistand mellem toldforvaltningerne.
Artikel 33
Tiltrædelse
1. Denne konvention er åben for tiltrædelse af
stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union.
2. Teksten til konventionen på den tiltrædende
medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske
Union, er autentisk.
3. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos
depositaren.
4. Denne konvention træder i kraft for alle
tiltrædende medlemsstater 90 dage efter deponeringen af deres
tiltrædelsesinstrument eller på den dato, hvor konventionen
træder i kraft, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved
udløbet af nævnte periode på 90 dage.
5. Artikel 32, stk. 4, finder anvendelse på de
tiltrædende medlemsstater, hvis denne konvention endnu ikke er
trådt i kraft ved deponeringen af deres
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 34
Ændringer
1. Medlemsstater, der er høje kontraherende parter,
kan foreslå ændringer til denne konvention. Alle
ændringsforslag sendes til depositaren, der underretter Rådet og
Kommissionen herom.
2. Ændringer til konventionen fastlægges af
Rådet, der anbefaler medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse
med deres forfatningsmæssige bestemmelser, jf. dog artikel 31, stk.
2.
3. Ændringer, der fastlægges i
overensstemmelse med stk. 2, træder i kraft efter bestemmelserne i
artikel 32, stk. 3.
Artikel 35
Depositar
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union
er depositar for denne konvention.
2. Depositaren offentliggør i De Europæiske
Fællesskabers Tidende en oversigt over vedtagelser og
tiltrædelser, iværksættelse samt erklæringer og
forbehold og enhver anden meddelelse vedrørende denne konvention.
BILAG
ERKLÆRINGER, SOM SKAL KNYTTES TIL KONVENTIONEN OG
OFFENTLIGGØRES I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
TIDENDE
1. Ad artikel 1, stk. 1, og artikel 28
Under henvisning til undtagelserne fra pligten til at yde bistand som
omhandlet i artikel 28 i denne konvention erklærer Italien, at
imødekommelsen af anmodninger om gensidig bistand i henhold til denne
konvention vedrørende overtrædelser, som ifølge italiensk
ret ikke udgør overtrædelser af nationale toldbestemmelser eller
EF-toldbestemmeler - af grunde, der skyldes kompetencefordelingen mellem de
nationale myndigheder vedrørende forebyggelse og forfølgning af
forbrydelser - vil kunne være til skade for den offentlige orden eller
andre væsentlige nationale interesser.
2. Ad artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 2
Danmark og Finland erklærer, at de fortolker ordene »retlige
myndigheder« eller »retlig myndighed« i konventionens artikel 1, stk. 2, og
artikel 3, stk. 2, som anført i de erklæringer, de har fremsat i
medfør af artikel 24 i den europæiske konvention om gensidig
retshjælp i straffesager, undertegnet den 20. april 1959 i
Strasbourg.
3. Ad artikel 4, stk. 3, andet led
Danmark erklærer, at for dets vedkommende dækker artikel
4, stk. 3, andet led, kun handlinger, hvorved en person deltager i en eller
flere af de overtrædelser, der begås af en gruppe personer, der
handler med et fælles formål, herunder situationer, hvor den
pågældende person ikke deltager i selve udførelsen af den
eller de pågældende overtrædelser; en sådan
deltagelse skal være baseret på kendskab til gruppens
formål og generelle kriminelle virksomhed eller på kendskab til,
at gruppen har til hensigt at begå de(n) pågældende
overtrædelse(r).
4. Ad artikel 4, stk. 3, tredje led
Danmark erklærer, at for dets vedkommende finder artikel 4, stk.
3, tredje led, kun anvendelse på prædikatforbrydelser, i
forbindelse med hvilke hæleri til enhver tid er strafbart i henhold til
dansk lovgivning, herunder § 191a i straffeloven om narkotikahæleri og
§ 284 i straffeloven om hæleri i forbindelse med indsmugling af
særlig grov karakter.
5. Ad artikel 6, stk. 4
Danmark, Finland og Sverige erklærer, at de
forbindelsesofficerer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, også kan
repræsentere Norges og Islands interesser og omvendt. De fem nordiske
lande indgik i 1982 en ordning, hvorefter udstationerede
forbindelsesofficerer fra et af de berørte lande også
repræsenterer de andre nordiske lande. Denne ordning blev
indført for at styrke bekæmpelsen af den ulovlige
narkotikahandel og begrænse de enkelte landes økonomiske byrde
ved udstationering af forbindelsesofficerer. Danmark, Finland og Sverige
tillægger det stor betydning, at denne meget velfungerende ordning kan
fortsætte.
6. Ad artikel 20, stk. 8
Danmark erklærer, at det kan acceptere bestemmelserne i artikel
20 på følgende betingelser:
Når en anden medlemsstats toldmyndigheder foretager en
forfølgelse over grænserne til vands eller i luften, kan en
sådan forfølgelse kun fortsættes ind på dansk
område, herunder dansk søterritorium og luftrummet over dansk
område og søterritorium, hvis de kompetente danske myndigheder
på forhånd har fået meddelelse herom.
7. Ad artikel 21, stk. 5
Danmark erklærer, at det kan acceptere bestemmelserne i artikel
21 på følgende betingelser:
Observation over grænserne uden forudgående tilladelse
må kun finde sted i henhold til artikel 21, stk. 2 og 3, hvis der er
tungtvejende grunde til at antage, at de observerede personer er involveret i
en af de i artikel 19, stk. 2, omhandlede overtrædelser, som kan
medføre udlevering.
8. Ad artikel 25, stk. 2, nr. i)
Medlemsstaterne forpligter sig til at underrette hinanden i
Rådet om de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at de i
nr. i) omhandlede forpligtelser opfyldes.
9. Erklæring i medfør af artikel 26, stk. 4
I forbindelse med undertegnelsen af denne konvention erklærer
følgende medlemsstater, at de accepterer EF-Domstolens kompetence
efter retningslinjerne i artikel 26, stk. 5:
- Irland efter retningslinjerne i artikel 26, stk. 5, litra a)
- Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Den Italienske
Republik og Republikken Østrig efter retningslinjerne i artikel 26,
stk. 5, litra b).
ERKLÆRING
Forbundsrepublikken Tyskland, Den Italienske Republik og
Republikken Østrig forbeholder sig ret til i deres nationale
lovgivning at fastsætte, at når der rejses spørgsmål
angående fortolkningen af konventionen om gensidig bistand og
samarbejde mellem toldmyndighederne i en sag, der verserer for en national
retsinstans, hvis afgørelser ikke kan ankes inden for det nationale
retssystem, skal denne retsinstans forelægge spørgsmålet
for Domstolen.
1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 2.
3) EFT L 1 af 1.1.1995, s. 181.
4) EFT L 17 af
21.1.1997, s. 2.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen). Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen) Retsinformation · 15. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 39 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen) og om gennemførelse af protokol om præjudiciel fortolkning ved de Europæiske Fællesskabers Domstol af konve Retsinformation · 8. december 1999
- Bekendtgørelse af aftale af 6. november 1998 mellem Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Ungarn om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 19. maj 1999
- Bekendtgørelse af aftale af 17. februar 1998 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Republikken Makedonien om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 27. august 1998