Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Varelageropgørelse
- indirekte produktionsomkostninger
- opgørelsesmåde
Reference:
VVL § 1
SL § 5
A A/S klagede for indkomstårene 1996 og 1997 over,
at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet værdi af
varelager med indirekte produktionsomkostninger, hhv. 3.514.000 kr. og
3.633.156 kr.
Det var oplyst, at det klagende selskab (herefter
Selskabet) drev virksomhed med fremstilling af kontormøbler.
Det var oplyst, at selskabet fra og med skatteåret
1994/95 havde anvendt fremstillingsprisen ved opgørelse af sit
varelager, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen og varelageret
pr. 31. december (skatteåret 1994/95) alene var medtaget direkte
produktionsomkostninger, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen
og varelageret pr. 31. december 1994 og 31. december 1995 (skatteårene
1995/96 og 1996/97) foruden de direkte produktionsomkostninger var medtaget
indirekte produktionsomkostninger, og at der ved opgørelsen af
fremstillingsprisen og varelageret pr. 31. december 1996 og 31. december 1997
(indkomstårene 1996 og 1997) alene var medtaget direkte
produktionsomkostninger.
De stedlige skattemyndigheder havde ved den
påklagede afgørelse fundet, at der ved opgørelse af
fremstillingsprisen og varelageret pr. 31. december 1996 og 31. december 1997
(indkomstårene 1996 og 1997) skulle medregnes indirekte
produktionsomkostninger på henholdsvis 3.514.000 kr. og 3.633.156
kr.
Læs alt
Myndighederne havde til støtte herfor bl.a. henvist
til, at selskabet havde valgt denne opgørelsesmåde ved
opgørelsen af varelageret pr. 31. december 1994 (skatteåret
1995/96), og at denne opgørelsesmåde derfor også skulle
anvendes i de efterfølgende år. Der var herved nærmere
henvist til, at det fremgik af ligningsvejledningen for 1997 og en utrykt
afgørelse fra Landsskatteretten af 16. juni 1997, at valgfriheden
mellem opgørelsesprincipper efter varelagerlovens § 3 ikke
medførte, at den skattepligtige stod frit med hensyn til den
måde, hvorpå dagspris, indkøbspris og fremstillingspris
blev opgjort. Myndighederne havde videre henvist til, at det fulgte af
statsskattelovens § 5, at formuegenstandes stigen eller synken i værdi,
der var konstateret ved vurdering, ikke blev henregnet til indkomsten, og at
ændringer i vurderingsmåden ved opgørelse af varelageret
derfor ikke skulle påvirke indkomsten. Endvidere havde myndighederne
henvist til, at det i praksis vedrørende opgørelse af
igangværende arbejder var fastslået, at det engang valgte princip
skulle anvendes uændret år for år, og at opgørelse
af varelageret til fremstillingspriser svarede til opgørelsen af
udgiftssiden for igangværende arbejder. Der gjaldt derfor her samme
regel, nemlig at det engang valgte princip skulle følges år for
år.
Selskabets revisor havde over for Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at der skete ansættelse i overensstemmelse
med det selvangivne.
Selskabets revisor havde til støtte herfor gjort
gældende, at det var anerkendt i praksis, at der ved opgørelse
af fremstillingsprisen var valgfrihed med hensyn til, hvorvidt de indirekte
produktionsomkostninger skulle medregnes eller ej, og at det fulgte af den i
varelagerloven hjemlede adgang til at skifte opgørelsesprincip fra
år til år, at der også var adgang til fra år til
år at vælge, om de indirekte produktionsomkostninger skulle
medtages, hvor fremstillingsprisen var valgt som opgørelsesprincip.
Selskabets revisor havde herved nærmere anført, at da fra
år til år ville kunne skifte fra f.eks. fremstillingspris til
dagspris, og herefter igen til fremstillingspris, og i den forbindelse ville
kunne opgøre fremstillingsprisen med eller uden indirekte
produktionsomkostninger uden hensyn til om disse var medregnet tidligere, var
det ikke logisk, at man, såfremt man i stedet valgte at anvende
fremstillingsprisen flere år i træk pludselig skulle være
bundet af, hvordan den var opgjort i det forudgående år.
Selskabets revisor havde videre anført, at den i ligningsvejledningen
1997 E.B.2.6.1.4 indføjede passus om, at den skattepligtige ikke var
frit stillet med hensyn til den måde, hvorpå dagspris,
indkøbspris og fremstillingspris skulle opgøres, ikke
refererede til spørgsmålet om skifte mellem
opgørelsesmåder, men refererede til definitioner og principper,
som skulle respekteres og anvendes ved den valgte
opgørelsesmåde. Endelig havde selskabets revisor anført,
at den af myndighederne påberåbte utrykte kendelse fra
Landsskatteretten af 16. juni 1997 ikke kunne anses for sammenlignelig med
den foreliggende sag, ligesom der efter revisorens opfattelse ikke var
grundlag for at drage analogi til praksis vedrørende
igangværende arbejder.
Landsskatteretten bemærkede, at det fulgte af
varelagerlovens §1, stk. 1, at varelageret kunne opgøres på
grundlag af dagsprisen, indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis
varen var fremstillet i egen virksomhed. Af bestemmelsens stk. 3 fulgte
endvidere, at der for hver enkelt varegruppe indenfor varelageret frit kunne
vælges mellem nævnte opgørelsesmåder. Der kunne
således for de enkelte varegrupper indenfor varelageret skiftes mellem
nævnte opgørelsesmåder fra år til år,
således at varegrupperne skiftevis kunne opgøres på
baggrund af enten dagspris, indkøbspris eller fremstillingspris.
Varelagerloven gav imidlertid ikke nogen definition
på de nævnte opgørelsesmåder og loven
afgrænsede ikke positivt, hvilke udgifter der kunne eller skulle
medregnes til henholdsvis dagspris, indkøbspris og fremstillingspris.
Afgørelsen af hvilke udgifter, der kunne eller skulle medregnes ved
anvendelsen af de i varelagerlovens § 1 hjemlede opgørelsesmåder
måtte derfor, i det omfang varelagerloven ikke gav svar herpå,
ske ud fra de almindelige regnskabsregler, jf. også varelagerlovens §
6.
Landsskatteretten bemærkede i fortsættelse
heraf, at varelagerloven var tavs i spørgsmålet om, hvilke
udgifter, der kunne eller skulle medregnes til fremstillingsprisen, hvorfor
dette således måtte afgøres ud fra de almindelige
regnskabsregler. Af årsregnskabslovens § 32 fremgik, at
fremstillingsprisen skulle opgøres på baggrund af de direkte
produktionsomkostninger, og at der herudover var mulighed for, efter eget
valg, at medregne de indirekte produktionsomkostninger. Landsskatteretten
fandt, at det på denne baggrund måtte lægges til grund, at
den erhvervsdrivende ved opgørelse af varelageret til
fremstillingspris efter varelagerlovens § 1 havde adgang til, efter eget
valg, at opgøre denne med eller uden tillæg af indirekte
produktionsomkostninger.
Det kunne således fastslås, at der efter
varelagerlovens § 1 var adgang til, fra år til år, at skifte
mellem dagspris, indkøbspris og fremstillingspris som
opgørelsesmåde, og at der efter varelagerlovens § 1 var adgang
til, hvor fremstillingsprisen anvendtes som opgørelsesmåde, at
opgøre denne med eller uden tillæg af indirekte
produktionsomkostninger. Landsskatteretten fandt, at denne hjemmel naturligt
måtte forstås således, at der i de år, hvor den
erhvervsdrivende valgte fremstillingsprisen som opgørelsesmåde,
var adgang til at opgøre denne med eller uden tillæg af
indirekte produktionsomkostninger, uanset om disse var medtaget i tidligere
år, hvor fremstillingsprisen var anvendt ved opgørelse af
varelageret. Herefter, og idet Landsskatteretten ikke i det af myndighederne
anførte fandt grundlag for at fravige denne naturlige forståelse
af bestemmelsen, blev den påklagede afgørelse på dette
punkt ændret i overensstemmelse med den af selskabets revisor nedlagte
påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indtægter og udgifter i forbindelse med udgivelse af bøger Landsskatteretten · 12. januar 2009
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Tab ved afståelse af bitcoins Retsinformation · 12. september 2018
- Spekulationstab ej personlig indkomst Retsinformation · 15. december 2022
- Gevinst og tab ved afståelse af bitcoins Retsinformation · 15. marts 2018
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008