Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EE - LANDBRUG MV.

STV nr 20061 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EE - Landbrug mv.

E.E.1 Landbrugets husdyrbesætninger

Reglerne om den skattemæssige behandling af landbrugets husdyrbesætninger

findes i lovbkg. nr. 919 af 2. dec. 1993. Til loven knytter sig

bekendtgørelse nr. 543 af 16. nov. 1981 om opgørelse og fradrag for

forskelsbeløb mv. vedrørende landbrugets husdyrbesætninger, samt skd.cirk.nr.

13 af 2. feb. 1982, skd.cirk.nr. 205 af 9. dec. 1982 om den skattemæssige

behandling af husdyrbesætninger i dødsboer mv. Skd.cirk. nr. 78 af 29. maj

1989 om succession ved familieoverdragelse indeholder i pkt. 13

retningslinjer for overdragelse af husdyrbesætninger i forbindelse med

succession.

E.E.1.1 Værdiansættelsen

Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af deres

besætninger på grundlag af:

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end

normalhandelsværdien.

Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem

normalhandelsværdi og handelsværdi fra år til år.

Der kan for hver enkelt af de grupper, som Ligningsrådet fastsætter

normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte normalhandelsværdi eller

handelsværdi. Derimod skal der anvendes samme værdiansættelsesprincip inden

for den enkelte gruppe.

Normalhandelsværdierne fastsættes af Ligningsrådet for de almindeligt

forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for,

f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.

Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved

opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.

Nedskrivning - 33 1/3 pct.

I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af

Læs alt

indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen

behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan

indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.

Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller

selvangivelsen. Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt ved

slutningen af et indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af det

efterfølgende indkomstår.

De anførte regler gælder både regnskabsførende og ikke-regnskabsførende

landbrugere.

Kun landbrugere

Det er kun landbrugere, der kan benytte de af Ligningsrådets fastsatte

normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres besætninger. Det er

ligeledes kun landbrugere, der kan foretage skattemæssig nedskrivning af

besætningens værdi.

Begrebet landbruger skal forstås i overensstemmelse med praksis forud for

husdyrbesætningsloven vedrørende stambesætning, skalaværdier m.m., jf. lsr.

1984.153, hvor opdræt af og handel med kreaturer drevet fra lejede arealer og

staldplads ikke kunne anses for en landbrugsvirksomhed i relation til

husdyrbesætningsloven.

En lønnet medhjælper på en landbrugsejendom, der tillige drev opdræt af

egen kvægbesætning på ejendommen, blev ikke anset for landbruger og var

derfor ikke berettiget til at foretage nedskrivning på besætningen, jf. Skat

1985.9.251.

En skatteyder drev en omfattende svineproduktion fra lejede lokaler på sin

faders ejendom. Der blev årligt produceret ca. 3.000 svin, og lejen for

bygningerne var 120.000 kr. årligt. Skatteyderen drev ingen anden virksomhed

og havde ikke lønarbejde. Skattedepartementet udtalte til sagen, at man ikke

fandt hjemmel i husdyrbesætningsloven til generelt at nægte

nedskrivningsadgang under henvisning til, at skatteyder som lejer ikke kunne

anses som »landbruger« i lovens forstand. Under hensyn til omfanget

af svineproduktionen, lejens størrelse samt at skatteyderen ikke drev anden

produktion eller havde lønindkomst ved siden af svineavlen, anså

Landsskatteretten skatteyderen berettiget til at nedskrive på besætningen

efter husdyrbesætningsloven, Skat 1988.8.470 (TfS 1988,486).

Ligningsrådet gav forhåndsbesked om, at investorer, organiseret i et I/S

eller

K/S, som finansierede kødproduktionen på et gods, ikke kunne anses for

landbrugere med mulighed for at anvende husdyrbesætningslovens regler om

normalhandelsværdier og nedskrivning. Projektet var anlagt således, at 100

investorer, organiseret i et I/S eller K/S, for en samlet kapital på 14 mio.

kr. indkøbte 400 ammekøer af ren race. Driften påhvilede investorselskabet

fuldt ud, og selskabet havde ansat ejerne af godset som driftsledere, mens

godsets bygninger og græsningsmuligheder mv. blev lejet, Skat 1989.1.89 (TfS

1989,43).

En skatteyder, der tidligere havde været landbruger, drev nu en

orne-central.

Gennem et slagteri købte han ornerne, der udstationeredes hos forskellige

landmænd og udskiftedes i løbet af ca. 1 år. Under hensyn til, at han ikke

drev et egentligt landbrug, men kun indkøbte ornerne til udstationering,

fandt lsr. ikke, at ornerne var omfattet af husdyrbesætningsloven, jf. lsr.

1986.53.

Et selskab, der driver landbrug, kan benytte normalhandelsværdier og

foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets

husdyrbesætning, jf. lsr. 1982.59.

En forpagter, der ved forpagtningens start havde overtaget 94 køer og som

havde pligt til at aflevere samme antal køer ved ophøret, blev anset som ejer

i relation til husdyrbesætningsloven og kunne således foretage fradrag for

forskelsbeløbet i henhold til husdyrbesætningslovens § 8 ved salg af

besætningen,

jf. Skat 1986.5.333 (TfS 1986,289).

Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, kan ikke anvende

reglerne i husdyrbesætningsloven, men kan derimod anvende reglerne i

varelagerloven, se herom E.E.4.1.

Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning kun

ændres efter ansøgning til de kommunale skattemyndigheder, se afsnit

E.C.1.1.6.

Normalhandelsværdierne

Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl. moms):

31.12.1995 31.12.1996

Heste over 2 år 6.300 kr. *6.300 kr.

Små heste og plage 4.500 kr. *4.500 kr.

Føl 2.600 kr. *2.600 kr.

Kreaturer over 2 år 6.200 kr. *5.400 kr .

Kreaturer fra 1-2 år 4.900 kr. *4.200 kr.

Kreaturer under 1 år 2.300 kr. *1.900 kr.

Kreaturer af ren jerseyrace:

Kreaturer over 2 år 3.800 kr. *3.300 kr.

Kreaturer fra 1-2 år 2.900 kr. *2.500 kr.

Kreaturer under 1 år 1.100 kr. *900 kr.

Kreaturer af ren kødrace:

Kreaturer over 2 år 6.400 kr. *5.400 kr.

Kreaturer fra 1-2 år 5.200 kr. *4.700 kr.

Kreaturer under 1 år 2.700 kr. *2.300 kr.

Får og lam 300 kr. *400 kr.

Orner og grisesøer 2.000 kr. *2.300 kr.

Svin 0-30 kg 250 kr. *270 kr.

Svin 30-60 kg 430 kr. *470 kr.

Svin over 60 kg 620 kr. *680 kr.

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder

landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til

avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste og væddeløbsheste ikke

omfattet af loven, se E.E.4.3.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt

benævnes russere, islændere og nordbagger.

Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race inden for racerne Hereford,

Charolais m.fl. Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på

dyr, der opfylder betingelserne for optagelse i den pågældende kødraces

stambog. Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der mindst er tale

om 4. gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr.

Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på

venteliste i krydsningsperioden.

Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så snart de

er født.

Gylte optages til normalhandelsværdien for søer.

Fjerkræ og angorakaniner er omfattet af husdyrbesætningsloven. De optages

til handelsværdier, idet der ikke er fastsat normalhandelsværdier.

Avlstyre på tyrestationer er omfattet af husdyrbesætningsloven. Tyrene

omsættes i almindelighed ikke, men en værdiansættelse foretaget på grundlag

af

De danske Kvægavlsforeningers beregningsmodel, hvorefter handelsværdien

fastsættes for alle tyrestationer under ét med en opdeling, der

fastsætter én pris for racerne RDM/SDM og DRK og én for jersey,

kan anvendes. Der er ikke fastsat normalhandelsværdier for avlstyre på

tyrestationer.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets

udgang fastsatte normalhandelsværdier. Anvendes et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de sidste forud for

regnskabsafslutningen offentliggjorte normalhandelsværdier benyttes.

E.E.1.2 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen medregnes alle indtægter ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af husdyr, og alle udgifter til erhvervelse af husdyr

fradrages.

Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra

primo til ultimo i indkomståret, idet værdiforøgelser er skattepligtige,

medens værdinedgange kan fradrages. Der korrigeres med konjunkturændringer på

stambesætningen, se E.E.1.2.1.

Ved begyndelsen af indkomståret 1996 skal besætningen optages til den

værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1995.

Ved udgangen af indkomståret 1996 kan der med virkning for indkomst- og

formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer.

Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg.

Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

Er en husdyrbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den

værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat

af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts-

eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på

erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der

lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i

forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken

afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på

overdragelsestidspunktet

som overdragelsessum.

E.E.1.2.1 Konjunkturændringer

For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den

bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med konjunkturændringer.

Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr

(stambesætningen):

1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg

2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg

3) søer og drægtige gylte og

4) moderfår

De under 1)-4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om dyrene er

bestemt til salg.

Dyr, der ikke er nævnt under 1)-4), tilhører ikke stambesætningen, selv om

de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr, f.eks. kviekalve under

1 år, der er bestemt til at blive malkekøer. Heste og fjerkræ er ikke

stambesætningsdyr.

For hver af de under 1)-4) nævnte grupper af dyr beregnes en

konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks. krydsningsdyr,

beregnes konjunkturændringerne inden for hver gruppe for sig og for hver

aldersgruppe inden for gruppen ren race og øvrige dyr.

For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i

normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder sammen med

eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet af antallet af dyr ved

indkomstårets begyndelse og slutning.

Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis

normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved indkomstopgørelsen, hvis

normalhandelsværdien er faldet.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1996 benytte

normalhandelsværdierne pr. 31. dec. 1995 og pr. 31. dec. 1996 ved beregningen

af konjunkturændringen. Landbrugere med forskudt indkomstår, hvor

indkomståret 1996 er afsluttet inden den 31. dec. 1996, skal benytte

normalhandelsværdierne pr. 31. dec. 1994 og pr. 31. dec. 1995 ved beregningen

af konjunkturændringen.

Eksempel

Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel:

Indkomstårets

begyndelse slutning

Kreaturer af ren jersey

over 2 år. 40 à 3.800 kr. 43 à 3.300 kr.

Kreaturer af ren jersey

fra 1-2 år. 0 à 2.900 kr. 20 à 2.500 kr.

Det beløb, der som konjunkturstigning skal tillægges ved

indkomstopgørelsen, bliver herefter:

41,5 kreaturer over 2 år à500 kr. 20.750 kr.

10 kreaturer fra 1-2 år à 400 kr. 4.000 kr.

I alt 24.750 kr.

E.E.1.2.2 Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed -

Vilkårspenge

Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del af

denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fastsat frist

viser sig avlsdygtigt, medregnes ved sælgerens indkomstopgørelse for

salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der

eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i

det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må

tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det

indkomstår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i

henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud

for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige

tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret

på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser

(opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først

medregnes i sælgerens indkomst for det (de) indkomstår, hvori vilkårene

opfyldes.

E.E.1.3 Overgangsordningen

Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de

landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en stambesætning,

jf. bkg.nr. 543 af 16. nov. 1981 (= bilag 2 i skd.cirk.nr. 13 af 2. feb.

1982).

Efter de tidligere regler skulle indtægter ved salg af hele

stambesætningen eller en væsentlig del af denne ikke påvirke

indkomstopgørelsen, og overgangsordningens regler tilsigter, at kun indtægter

vedrørende disse stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens

ikrafttræden, skal beskattes.

Dette sker ved, at der for de pågældende landbrugere er beregnet et

forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.

Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb ved

indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til ligningsvejledningen

1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.

Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i

indkomståret 1981, får betydning for følgende indkomstår, såfremt der sker

ændringer i stambesætningens størrelse. Der henvises til ligningsvejledningen

1989 afsnit R 1.3.

E.E.2 Landbrugets beholdninger

Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø,

gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden, sædekorn, frø

mv. er derimod ikke lagre i almindelig forstand, og de behandles

skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jf. E.E.2.3.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres

beholdninger er varelagerreglerne.

Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.

I henhold til bestemmelsen i SL § 12 a skal til den skattepligtige formue

medregnes

faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i behold værende afgrøde

... fsv. sådanne beholdninger overstiger, hvad der til enhver tid er

fornødent for at holde ejendommen i behørig driftstilstand.

Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger (foderbeholdningerne)

ikke er formueskattepligtige, men de indgår i forvejen i ejendomsværdien, som

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jf.

SL § 14. Foderbeholdninger skal følgelig ikke særskilt optages i

formueopgørelsen, og det er baggrunden for, at de heller ikke skal tages i

betragtning ved indkomstopgørelsen.

Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til foderbeholdninger, når

blot der føres et omhyggeligt regnskab, og der i øvrigt følges samme princip

ved indkomstopgørelsen år for år.

E.E.2.1 Indkøbte beholdninger

Indkøbte beholdninger behandles efter varelagerloven, se E.B.2.6.1.1.

E.E.2.2 Beholdninger af egen avl

E.E.2.2.1 Foderbeholdninger mv.

Beholdninger af egen avl er beholdninger, som skal anvendes i bedriften

til f.eks. foder eller såsæd.

Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke tvivl.

Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at

landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på statustidspunktet har

til hensigt at sælge.

Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst større

eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger, må

salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde, der er blevet

solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for det foregående år må ændres

i overensstemmelse hermed, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse. Se

som eksempel

ØLD af 23. jan. 1984 (7.afd. 385/80).

E.E.2.2.1.1 Beholdningsregnskab, foderbeholdninger

I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage hensyn til

foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes,

lsr. 1947.99.

Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog eksempler

på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede

på et skøn.

Føres der fuldt beholdningsregnskab, kan landmanden ikke ophøre hermed

uden ligningsmyndighedernes samtykke. Selv om der ved indkomstopopgørelsen

tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige formue, jf. SL § 12 a.

Om værdiansættelsen, se E.E.2.2.2.

E.E.2.2.1.2 Køb af ejendom, foderbeholdninger

Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med ejendommen,

kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen for købsåret under forudsætning af, at

værdien af foderbeholdninger ultimo indtægtsføres.

Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang,

opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til

statustidspunktet.

I den modsatte situation, hvor værdien af foderbeholdningerne stiger fra

købstidspunktet til udgangen af indkomståret, kan landmanden ikke beskattes

af stigningen, med mindre han har valgt at tage hensyn til

foderbeholdningerne ved indkomstopgørelsen, lsr. 1973.23.

Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de

overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at tage

hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for de følgende

indkomstår.

E.E.2.2.1.3 Salg af ejendom, foderbeholdninger

Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af

ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger det af SL §

4 a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af sådanne beholdninger er

skattepligtig indkomst.

Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab - det

år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af foderbeholdninger ved

indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket tidspunkt ejendommen sælges, og

uanset hvor stor indtægten i øvrigt er, lsr. 1968.9. I TfS 1995,885 blev en

bortforpagtning af en landbrugsejendom til en søn anset for endelig ophør af

landbrugsvirksomhed. Derfor blev der godkendt et fradrag for indfortolket

primobeholdning af foderkorn. Lsr. lagde vægt på, at forpagtningskontrakten

var uopsigelig i 5 år, at klageren var fyldt 63 år og var efterlønsmodtager,

samt at besætning og maskiner var solgt. Et dødsbo fik godkendt et fradrag

for indfortolket primobeholdning, idet dødsboets overdragelse af

landbrugsejendommen uden succession skattemæssigt skulle behandles som et

salg.

Dødsboet indtrådte i afdødes skattemæssige stilling, jf. KSL § 30, og var

derfor berettiget til ved indkomstårets begyndelse af indfortolke en værdi af

foderbeholdning (jf. TfS 1996,380).

Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.

Den primoværdi, der herved kan fratrækkes i salgsåret, kan ikke

efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til

beskatning over de forudgående år.

Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også

anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en beholdning,

som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen

fradrages ved indkomstopgørelsen i salgsåret, jf. UfR 1970.834.

Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved salg og

ved endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, se modsætningsvis lsr. 1945.107 og

1953.16.

Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af en

landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af

foderbeholdningerne.

En gårdejer, der solgte den ene af sine to landbrugsejendomme, som havde

været drevet sammen, blev anset for berettiget til at fradrage værdien af

beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på den solgte ejendom, lsr.

1983.49.

Bortforpagtning, foderbeholdninger

Sælges der beholdninger, f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af

ejendom, gives der som regel ikke fradrag for værdien af beholdningen ved

indkomstårets begyndelse, lsr. 1979.70. Der foreligger dog tilfælde fra

praksis, hvor der er givet fradrag for primobeholdningen under hensyn til, at

bortforpagtningen var ensbetydende med endeligt ophør af

landbrugsvirksomheden, se f.eks. lsr. 1986.51.

ØLD af 1. maj 1964 gav skattemyndighederne medhold i, at høstudbyttet for

1958 var solgt til forpagteren for et vederlag af 500 tdr. afhøstet korn til

levering ved forpagtningens ophør, og at det stedfundne salg ikke kunne

sidestilles med salg af jordbeholdninger som en bestanddel af den faste

ejendom ved salg af denne. Sælgeren blev herefter anset indkomst- og

formueskattepligtig af værdien af fordringen på 500 tdr. korn til levering

ved forpagtningens ophør. Dommen er gengivet i Meddelelser fra Statens

Ligningsdirektorat og Ligningsrådet 1965, s. 112.

Ejeren vil i hele forpagtningsperioden blive formuebeskattet af

fordringens værdi, mens forpagteren kan fratrække værdien som købesum ved

indkomstopgørelsen for det første forpagtningsår og optage beløbet som gæld

ved formueopgørelsen.

Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til

salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og svinebesætning,

se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke fradrages nogen værdi af anslået

beholdning ved årets begyndelse, lsr. 1975.121 og 1979.70.

E.E.2.2.1.4 Oplagt korn

Korn, der efter aftale indleveres til oplagring hos kornhandleren, anses i

almindelighed for at tilhøre landmanden.

I skd. 54.224 anså Østre Landsret en landmand for berettiget til ved

indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning efter varelagerloven på oplagt

korn.

Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt lagerleje. Det

var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne

kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem

firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn,

som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke

individualiseres hos kornhandleren.

Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan

individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan foretage

nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem

der bærer prisrisikoen for det oplagte korn.

I Skat 1986.10.590 (TfS 1986,513) anså Vestre Landsret et kornfirma for

uberettiget til at nedskrive på korn, som var oplagt hos firmaet af landmænd.

Kornet kunne ikke individualiseres og en del af kornet var videresolgt før

afregning med landmændene var sket.

Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat

proteinmidler,

til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det

korn, som hjemtages, reducerer den hos kornhandleren oplagte kornmængde.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt

svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, lsr.

1982.57.

E.E.2.2.2 Salgsbeholdninger

Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger henvises

til E.E.2.2.1.

Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved

indkomst- og formueopgørelsen efter reglerne i varelagerloven, se

E.B.2.6.1.4.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i mangel

af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Kan

landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han lægge denne

til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af

salgsprisen. Dette gælder både for regnskabsførende og ikke-regnskabsførende

landmænd, jf. Skat 1985.6.173.

Se Skat 1989.10.802 (TfS 1989,583), hvor en landmand fik adgang til

efterfølgende at anvende den faktiske fremstillingspris i stedet for 85 pct.

af salgsprisen.

Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter medregnes,

se E.B.2.6.1.4, medens indirekte produktionsomkostninger kan medregnes.

Som et minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende:

1. råvarer (udsæd, gødning),

2. udgifter til fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed

arbejdskraft i øvrigt),

3. forbrug af hjælpevarer (brændstof mv. til maskiner).

Hektarstøtte kan ikke indregnes i produktionsomkostningerne, da

støttebeløbet ikke er en udgift, som afholdes i forbindelse med

frembringelsen af varelageret.

Hvis ejendommen købes med avl på roden, har landmanden ikke selv afholdt

udgifterne til råvarer (udsæd, gødning), men avlen på rod repræsenterer en

værdi ved købet. Såfremt landmanden i dette tilfælde ikke fører

jordbeholdningsregnskab (se E.E.2.3), kan salgsbeholdningen værdiansættes til

de direkte udgifter, der er afholdt efter overtagelsen af ejendommen (f.eks.

høst- og tørringsudgifter). Fører landmanden beholdningsregnskab, har han

derigennem fået fradrag for de overtagne jordbeholdninger, og værdien heraf

skal derfor medregnes ved værdiansættelsen.

Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af

ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret

skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende

regnskabstal.

På den opgjorte værdi kan der for indkomståret 1996 foretages nedskrivning

med 12 pct. i henhold til varelagerlovens bestemmelser, men kun af

regnskabsførende landmænd.

Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet afhænger af,

om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i

tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller

stamsæden er leveret, men hvor endelig afregning først sker, når produktets

spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed

normalt ejendomsretten over ved leveringen.

I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti

som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag af dagsprisen på

statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt

fastsat nedslag for prisrisikoen. Se også E.E.2.2.1.4.

E.E.2.3 Jordbeholdninger

Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af

sædekorn,

frø og kunstgødning mv., dels afgrøder på roden.

Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste

ejendom, jf. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961.247 (Wissing).

Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for

den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jf. lsr.

1981.76. I Skat 1987.6.430 (TfS 1987,280) blev en landbrugsejendom købt med

jordbeholdninger, idet køber og sælger havde aftalt, at høstens værdi skulle

fragå i den kontante udbetaling for ejendommen. Højesteret gav

skattemyndighederne medhold i, at indtægten ved salg af høsten skulle

medregnes til køberens indkomst.

Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved salg af

ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den faste

ejendom.

Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan

tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning

af, at landmanden afgiver erklæring om følgende:

1. Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved

regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder

jordbeholdninger, tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe

ejendommen drives af ham.

2. Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr.,

skal dette angives i regnskabet.

3. Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være opgjort

på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.

4. Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen),

skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder

jordbeholdninger, medregnes i indkomsten i salgsåret.

Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen

af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan

foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger.

Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring

eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen

dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at

jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jf. lsr. 1982.58.

Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive

jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med ligningen er uklart,

hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.

Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke tage hensyn til jordbeholdninger

ved indkomstopgørelsen.

Hvis de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan

jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jf. f.eks. lsr. 1971.126 og

1981.76.

Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at

jordbeholdningserklæringer ikke er nødvendige for, at køberen af en

landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger i

tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst, og hvor kornhøsten år for år

bliver solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig

ligger inde med nogen beholdning ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt

for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således

at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig

føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab,

hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret foretagne -

af Landsskatteretten stadfæstede - fradrag for overtagne jordbeholdninger

blev opretholdt, jf. skd. 52.39.

Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal

salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til

jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr. 1963.110.

Forpagteres salg af jordbeholdninger skal altid indtægtsføres.

Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved

indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med

jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved

beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn

til mængde, værdiansættelse mv., hvilket kræver, at der føres et egentligt

kasseregnskab, lsr. 1980.76.

Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom medregnes

til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet, lsr.

1977.21.

Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke

ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af

jordbeholdningerne med f.eks. vårsædsstatus ansættes til det faktiske

høstudbytte i forhold til vækstperioden før og efter ejendomskøbet.

Ved beregningen af værdien af jordbeholdninger ved overtagelse af en

landbrugsejendom pr. 1. aug., skulle værditilvæksten tage udgangspunkt i en

værdi af såsæd og gødning, og kun beregnes til det tidspunkt, hvor afgrøderne

var høstmodne, Skat 1989.2.141 (TfS 1989,115). I en ØLD nævnt i TfS 1995,92

havde en skatteyder fået overdraget en landbrugsejendom fra sin far ved skøde

af 12/4 1986 med overtagelsesdato 1/7 1986. Der var ikke før overtagelsen

oprettet en slutseddel, og overdragelsesprisen på kr. 7.562.400 var ikke

opdelt på de enkelte overdragne formuegoder, herunder de overdragne

jordbeholdninger. Faderen havde opgjort jordbeholdninger pr 30/6 1986 til kr.

495.630, hvoraf han beskattedes. Klageren lagde ved sin indkomstopgørelse den

øgede værdi på overtagelsesdagen 1/7 1986 kr. 1.307.900 til grund, idet han

valgte at anvende værditilvækstmetoden, der gav det største fradrag. Retten

fandt, at selv om køber og sælger ikke havde foretaget fordeling af

købesummen på de enkelte formuegoder, kunne de ikke vælge forskellige

opgørelsesmetoder og således unddrage en væsentlig værditilvækst fra

beskatning. Retten fandt ligesom Landsskatteretten, at den reelle

overtagelsesdag havde været den 12/4 1986, således at ejendommen fra denne

dag måtte anses for drevet af faderen for sønnen. Den af sælgeren opgjorte

værdi skulle også herefter anvendes af køberen ved denne indkomstopgørelse.

Dommen er anket til Højesteret.

Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår

kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger.

Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger.

Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til

den faktiske værdi på statustidspunktet.

E.E.3 Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug

E.E.3.1 Tilskudsordninger inden for landbrug

Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes ved modtagerens

indkomstopgørelse i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er bevilget.

Tilskud til modernisering (forbedring) af jordbrugsbedrifter medregnes til

indkomsten i de indkomstår, hvori tilskuddet eller tilskudsraterne forfalder

til udbetaling.

Tilskud fra Danske Slagterier til bekæmpelse af Aujeszky's sygdom hos svin

skal medregnes i indkomsten i udbetalingsåret, jf. Skat 1985.6.173.

Produktionsstøtte, der i medfør af Den Europæiske Unions forordninger ydes

til avlere af markfrø, skal medregnes i indkomsten for det indkomstår, i

hvilket den dato falder, hvor landbrugsministeriets certifikatudvalg for korn

og frø har godkendt frøet som støtteberettiget. Hvor produktionsstøtte for 2

høstår herefter skattemæssigt må anses for at være erhvervet i samme

indkomstår, medregnes begge tilskud ved indkomstopgørelsen for det pågældende

indkomstår.

Støtte fra EU til producenter af raps-, rybs- og solsikkefrø skal

indtægtsføres på udbetalingstidspunktet. Efter ansøgning udbetales støtten i

2 rater, idet den ene halvdel udbetales, når EF-direktoratet har konstateret,

at den nødvendige arealanvendelse opfylder samtlige betingelser for at opnå

støtte. Den anden halvdel af støtten udbetales, når EF-direktoratet har

konstateret, at en indsendt høsterklæring opfylder betingelserne for at opnå

støtte.

Udbetalingstidspunktet er det tidspunkt, hvor støtten efter

støtteordningen skulle være udbetalt. Hvis støtten efter ordningen skulle

udbetales ultimo 1995, men f.eks. først udbetales i januar/februar 1996 skal

beløbet beskattes i 1995.

Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for

omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af EU's

forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de indkomstår, hvori

præmierne udbetales. Hvis præmierne tilbagebetales i anledning af

misligholdelse, kan fradrag ske i det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.

Vederlag, der erlægges i forbindelse med overdragelse af en mælkekvote,

anses for skattefrit for sælgeren, Skat 1990.4.300 (TfS 1990,155), se

E.E.3.7.2.

Rydningspræmie, i henhold til EU's forordninger nr 1890/94 og 2264/94 om

sanering af produktion af fællesskabets æbler, anses for vederlag for

afståelse af en del af den faste ejendom.

Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er godkendt af

Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende samvirksomhed.

Tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i private skovbrug medregnes i indkomsten for det

indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.

Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af

landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling mellem

landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst, lsr. 1983.103.

Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori jordomlægningen godkendes

endeligt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Tilskud til nedsættelse af renteudgifter i landbruget medregnes ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.

Tilskud efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre

landbrug mv., jf. lovbkg. nr. 1172 af 16. dec. 1992, skal ikke medregnes i

indkomsten, jf. nærmere afsnit E.E.3.15.

Forbedringsstøtte efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og

til økologisk jordbrug m.v. medregnes ved indkomstopgørelsen i det år støtten

udbetales, jf. lovbkg. nr.715 af 30. aug. 1995.

Landmænd, der i henhold til naturforvaltningslovens § 2 modtager tilskud

til naturpleje og samtidig forpligter sig til at drive bestemte arealer

ekstensivt, skal først beskattes af tilskuddene i det omfang og på det

tidspunkt, disse frigives i form af årlige støttebeløb, t & s nyt,

1991.5.284 (TfS 1991,118).

Efter LL § 27 B har landmænd særlige muligheder for at straksafskrive

afskrivningsberettigede formuegoder, uanset AL's almindelige regler mv., i

det omfang udgiften er betalt ved nogle nærmere definerede tilskud. Det

gælder bl.a. tilskud ydet fra og med indkomståret 1993, og som ydes af Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget og tilskud, der ydes

til strukturprojekter inden for jordbruget.

Der er desuden adgang til straksafskrivning ved anskaffelse af formuegoder

fra udvalgte tilskudsordninger finansieret af EU's strukturfonde. De nye

regler trådte i kraft den 25. oktober 1994. Se endvidere E.B.6.7.

Om tilskud ydet før 1993, henvises til Ligningsvejledningen for 1992,

afsnit E.E.3.1. og E.B.6.7.

E.E.3.2 Forbrug af egne produkter mv.

Landbrugeres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-,

fåre- og lammekød opgøres i kg.

De vejledende mindstesatser er ifølge T&S cirk. 1996-1 for 1996

fastsat således:

ekskl. moms 25% moms

Okse- og kalvekød pr.kg. 12,40 kr. 3,10 kr.

Svinekød pr.kg. 6,60 kr. 1,65 kr.

Heste-, fåre- og lammekød pr.kg. 7,50 kr. 1,88 kr.

Fjerkræ, herunder æg 110,00 kr. 27,50 kr.

Mælk 190,00 kr. 47,50 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person i husholdningen, også for

børn under 14 år.

Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Selvangiver landmanden et forbrug af egne varer på 0 kilo eller et lavt

forbrug, som skattemyndigheden er usikker på rigtigheden af, er der i begge

tilfælde tale om et bevisspørgsmål. Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål

kan skattemyndigheden ikke blot forlange dokumentation for køb af kød uden

for bedriften og derefter forhøje ansættelsen, hvis sådan dokumentation ikke

fremlægges, jf. Skat 1988.5.293 (TfS 1988,300). Skattemyndigheden må

sandsynliggøre et større forbrug, hvis det selvangivne ikke anerkendes. Der

bør herved foretages en samlet bedømmelse af samtlige de i det konkrete

tilfælde foreliggende omstændigheder, hvorved der f.eks. kan lægges vægt på

husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder, antallet af

medhjælpere på kost mv. Er der herefter grundlag for at antage, at der er

selvangivet for lavt, er skattemyndigheden berettiget til at foretage en

skønsmæssig ansættelse af forbruget. Kan landmanden, f.eks. ved at fremlægge

regninger mv., derimod sandsynliggøre, at der er indkøbt tilstrækkeligt af

kødvarer til at dække forbruget, bør det selvangivne normalt godkendes.

Normaludgift pr. kostdag

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost

til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af

husholdningsudgifterne fratrække 38 kr. pr. kostdag for hver medhjælper, jf.

T&S cirk. 1996-1.

Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale

antal dage for to helårsarbejdere. For helårsansatte kan der således

fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 38 kr. pr. dag. Der kan ikke

herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Eventuelt kan det i

stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 38 kr. pr. dag

for de dage, hvor der er ydet kost.

Som fradrag kan ikke i stedet anvendes den af Ligningsrådet fastsatte

værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv., jf.

lsr. 1985.25, idet landmandens faktiske merudgifter til kost må antages at

være mindre end kostværdien for medhjælperen.

Fradrag for medhjælpers logi

Privat kørsel

For hver medhjælper, som har bolig i stuehuset, kan i 1996 fratrækkes

1.300 kr. årligt for andel i den beregnede lejeværdi.

Som udgangspunkt kan landbrugets private kørsel efter Ligningsrådets

vedtagelse fastsættes til 75% af biludgiften eller til 75% af årets samlede

kilometerantal.

E.E.3.3 Grundforbedring

Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke

fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.

E.E.3.3.1 Dræning

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29 S, stk. 1, årligt

afskrives med indtil 10 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi.

Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug,

landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende

jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig.

Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et

senere år.

Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog ikke overstige 100.

Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften skal

derfor afskrives som foran omtalt.

Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og

forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som

dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet, jf. lsr. 1986.5.

Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,

men den del af udgiften, der er dækket ved statstilskud, kan hverken

fradrages eller afskrives.

Vedligeholdelse

Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.

Se Skat 1987.6.447 (TfS 1987,308).

Beskatning af genvundne afskrivninger

Ved afståelse af dræningsanlægget skal der ske beskatning af en eventuel

fortjeneste. Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29, idet der dog

ses bort fra afskrivninger for indkomståret 1975 og tidligere.

Afskrivningsgrundlaget

Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, med dræningsanlæg, vil

følgende forhold være vejledende ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget.

Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende

oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og materialer

(traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri dræning eller dræning med

kædegraver).

Med udgangspunkt i drænkortene opgøres anlæggets omfang grundlæggende ved

opmåling af antal løbende meter drænledning. Det faktiske antal drænede ha

beregnes herefter ved at dividere antal løbende meter drænledning med 500,

såfremt ledningernes indbyrdes afstand i marken f.eks. udgør 20 meter.

Der bortses fra opland (nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede

antal hektar). Endvidere reguleres for andele af et samlet dræningsanlæg

vedrørende flere ejendomme, når der er foretaget en partsfordeling (jf.

f.eks. tingbogen).

Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på

grundlag af de i øvrigt foreliggende sandsynlige oplysninger skønnes over

afskrivningsgrundlaget.

Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets

nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med statstilskud.

Afskrivningsgrundlaget udgør den del af nyanlægsprisen (N) i

ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene side den

samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og dræningsanlæggets restlevetid

(R) og på den anden side ejendommens ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets

totale levetid (T):

A x R x N

E x T

Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun

undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60 år. For

følgende jorder kan levetiden ansættes således:

A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede

dyndjorder i nyinddæmmede arealer mv.: 10-15 år.

B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet beskaffenhed af

sand, ler og dynd: 20-30 år.

C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.

Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne optages

til et mindre beløb.

Inden det således beregnede afskrivningsgrundlag lægges til grund, kan det

i særlige situationer være nødvendigt at foretage en tilpasning til specielle

forhold vedrørende den enkelte ejendom.

Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan anvendes til

forlods afskrivning på dræningsanlæg.

E.E.3.3.2 Grundforbedring i øvrigt

Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig

praksis uden for afskrivningsloven. Udgifter til landvinding kan således ikke

afskrives, lsr. 1974.142.

Udgifter til mergling, kalkning og dybdepløjning, kan fradrages som en

driftsudgift ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de er afholdt.

E.E.3.4 Markvandingsanlæg

Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle

ikkejordfaste dele.

Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk

vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i

varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af

jordledninger, inklusive hydranter, brønde, boringer og elinstallationer

(bortset fra motor og pumpe).

Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som

driftsmidler efter AL afsnit I.

Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges afskrevet:

- efter AL § 18, stk. 1,c (bygningsaccessorier),

- som grundforbedring over 10 år,

- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til

vandindvinding er tidsbegrænset.

Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages der

ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste dele - som for

dræningsanlæg, jf. E.E.3.3 foran - udgangspunkt i udgiften til et nyt anlæg

med samme udførelse under hensyntagen til anlæggets restlevetid med fradrag

af sædvanligt statstilskud samt med tillæg for kurstab op til normal

prioritering. Udgiften opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige

vurdering.

Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder

foreligge oplysninger om:

- anlægsår,

- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer,

- dimensioner, antal hydranter og godkendt arbejdstryk,

- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,

- for boringer angives boredybde og ydeevne.

Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig

vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg kan

reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der overstiger det

godkendte.

Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således:

Købesum fast ejendom x (nyværdi ö aldersfradrag) ejendomsværdi ialt

Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er indeholdt

et særskilt vederlag for jordfaste dele af et markvandingsanlæg, tages der

tillige stilling til den del af købesummen, der kan henføres eller allerede

ved bygningsafskrivning (dræningsafskrivning) er henført til værdien af

driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er ansat med

kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især betydning for ejendomme med

vandingsanlæg (dræningsanlæg) over middel, idet den del af vandingsanlæggets

værdi, der ikke kan rummes inden for grundværdien for det opland, som

anlægget kan betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.

Landsskatteretten har i en kendelse (TfS 1994.338) godkendt, at en udgift

til en markboring var fradragsberettiget, idet den alene var afholdt for at

fremskaffe samme mængde vand som hidtil var indvundet.

E.E.3.5 Udnyttelse af grus-, ler-, kalk forekomster mv.

Avance eller tab ved salg af en fast ejendom med forekomster af grus, ler,

kalk, moler, tørv, brunkul m.v. eller ved salg af en parcel, hvorpå

forekomster findes, behandles efter reglerne i EBL, medmindre skatteyderen

har som erhverv at handle med fast ejendom. Der henvises nærmere til afsnit

E.J.

Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en

ejendoms råstoffer, se E.J. 5.4.

Hvis ejeren af en fast ejendom sælger retten til at udvinde ejendommens

forekomster mod betaling af et engangsbeløb, anses dette som afhændelse af en

andel af den faste ejendom, og vederlaget behandles derfor som

afståelsesvederlag efter EBL. Retten til at indvinde forekomster på en fast

ejendom sælges normalt som en tidsbegrænset rettighed.

Ydes vederlaget løbende i takt med indvindingen af forekomsten, anses de

samlede beløb som afståelsesvederlag efter EBL. Beløb, som det påhviler den,

der indvinder forekomsten at afholde til retablering og efterbehandling af

ejendommen, indgår ikke i opgørelsen af det nævnte afståelsesvederlag efter

EBL.

Erhververen af retten til at indvinde grusforekomsten m.v. kan i sin

indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for graveretten. Vederlag i

form af engangsbeløb samt de i forbindelse med udgravningen påhvilende

udgifter til retablering og efterbehandling af ejendommen efter endt

udnyttelse kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen foretages med

lige store årlige beløb over et åremål, der svarer til rettighedens varighed,

idet afskrivningen også kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold

til forbruget af forekomsten i det enkelte år.

Garantibeløb i form af sikkerhedsstillelser er ikke fradragsberettigede

efter

SL § 6 a. Der kan kun foretages fradrag for faktiske hensatte beløb i det

omfang, der er en aktuel retslig forpligtelse til at hensætte beløb til

retablering.

Beløbene skal indsættes på en særskilt konto.

De hensatte beløb må kun anvendes til dækning af de udgifter til

retablering, der er forbundet med udgravningstilladelsen. Beløb, der hæves

til andre formål, beskattes i hæveåret. Overskydende beløb beskattes efter

endt retablering af arealet.

Udgifter til retablering kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst

i det omfang de dækkes af sådanne hensættelsesbeløb.

Hvis ejeren af den faste ejendom selv indvinder og sælger ejendommens

forekomster af grus m.v., beskattes indtægterne fra denne virksomhed som

almindelig indkomst. Ejeren kan i dette tilfælde som driftsomkostning løbende

fradrage den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til grusforekomsten

m.v. Har ejeren ikke betalt en merpris for ejendommen som følge af

forekomsten, kan der ikke indrømmes fradrag.

Ejeren har endvidere fradrag for tab som følge af den vedvarende

forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt

udgravning.

Fradragets størrelse opgøres som forskellen på ejendommens

landbrugsmæssige værdi før og efter udgravningen. Fradraget fordeles

forholdsmæssigt over den periode udgravningen foregår.

E.E.3.6 »Lystgårde«

Med hensyn til sondringen mellem hobby og erhvervsmæssig virksomhed

henvises til afsnit E.A.

Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages

afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan eventuelt

også nægtes, selvom man i øvrigt må anerkende, at der foreligger

erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke anvendes i driften, hvilket

kan være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne

dyrkes ved hjælp af maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne,

men i stedet sælges direkte fra marken.

Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der

udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommen i så fald må betragtes som en

beboelsesejendom, se herom A.D.3.

E.E.3.7 Periodisering af mælkeafregninger

Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller

tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det

indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jf. SL § 4.

For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og

hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode,

medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst-

og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, må der

foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer

indtægtsføres i leveringsåret.

Udligningsbeløb, der blev tilbageholdt ved afregning til en andelshaver i

et mejeriselskab, og som gik ind i mejeriselskabets formue uden mulighed for

tilbagebetaling til mælkeleverandøren, var ikke skattepligtige for

leverandøren, idet han kun skulle beskattes af nettoudbetalingen, Skat

1987.11.798 (TfS 1987,515).

E.E.3.7.1 Superafgift

Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse

produktionskvoter.

Ved indkomstopgørelsen kan der fratrækkes afgift, som vedrører

beregningsperioden, der er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets

udløb.

Hvis der inden indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af

betalt afgift, skal det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.

E.E.3.7.2 Mælkekvoter

En mælkekvote er den afgiftsfrie mælkeleverance, som en producent

tildeles.

Baggrunden for etablering af et tildelingssystem af kvoter er, at EU har

indført afgift på mælk, der produceres ud over Danmarks samlede kvote. Den

basisandel, der blev tildelt den enkelte producent, blev fastlagt på grundlag

af den hidtidige mælkeproduktion i 1983.

Ordningen administreres af Danske Mejeriers Mælkeudvalg.

Der er ved Rådsforordning (EØF) nr. 1637/91 iværksat en ordning med opkøb

af mælkekvoter. Hertil knytter sig Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr.

670 af 2. okt. 1991 om godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion.

Ordningen er EU-finansieret, og betaling fra EU sker af hensyn til EU's

budget med en femtedel om året i 5 år fra efteråret 1992.

Producenter, der sælger deres mælkekvoter, skal fuldstændigt og definitivt

ophøre med mælkeproduktion på bedriften, og producenten skal endvidere

fraskrive sig ethvert krav på senere at få mælkekvoten tilbage.

I tilfælde af producentens dødsfald i udbetalingsperioden kan arvinger

indtræde i kravet på resterende betalinger, hvis forpligtelserne under

ordningen samtidig overtages.

Afhændelse af kvote til Mælkeudvalget

Vederlag, som udbetales af Mælkeudvalget for ophør af mælkeproduktion, er

skattefrie.

Godtgørelse for definitivt ophør af mælkeproduktion, der udgjorde et

nærmere fastsat beløb og blev udbetalt til skatteyderen over en 7 års

periode, var ikke en skattepligtig løbende ydelse, jf. Told*Skat Nyt

1993.3.101 (TfS 1993,36). Landsskatteretten fandt, at der var tale om

kompensation for tab af indkomstkilde (formuetab), og at godtgørelsen derfor

var skattefri, jf. SL § 5

a.

Salg af kvote til 3.mand

Når en kvote overdrages sammen med den faste ejendom, indgår kvotens værdi

i overdragelsessummen for den faste ejendom.

Kvoten antages at påvirke værdien af ejendommens driftsbygninger. Med

hensyn til fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede

bygninger henvises til afsnit E.C.4.1.9.3. Hvis en landmand særskilt

erhverver en mælkekvote af Mælkeudvalget, kan han hverken fradrage eller

afskrive mælkekvotens anskaffelssessum.

Ved opgørelsen af ejendomsavance fra salg af en landbrugsejendom, der

afstås den 19. maj 1993 eller senere, fratrækkes i anskaffelsessummen det

vederlag, der modtages ved en særskilt afståelse af en mælkekvote. Herom

henvises nærmere til afsnit E.J.2.7.3.3.

Vederlagsfri tildeling af kvote

Tildeles en landmand vederlagsfrit en mælkekvote, skal modtageren

beskattes af kvotens værdi i almindelig handel, hvis værdien er væsentlig.

Værdien af mælkekvoten anses for væsentlig i det omfang tildelingen medfører

en stigning i ejendommens værdi. I de tilfælde, hvor en i forvejen

mælkeproducerende landmand får tildelt en yderligere kvote som supplement,

vil der typisk ikke kunne påvises, at landbrugsejendommen af den årsag er

steget i værdi. Beskatning ved tildeling af mælkekvoter vil som udgangspunkt

komme på tale, hvor en kvote uden bindinger tildeles en landmand, der ikke

hidtil har produceret mælk fra sin ejendom. Også her skal der være tale om,

at tildelingen skal medføre en stigning i ejendommens værdi, jf. TfS 1995,

628.

Forpagtning

Ansøgning om godtgørelse for en mælkekvote fra en landbrugsejendom, der er

bortforpagtet, kan kun imødekommes, hvis bortforpagteren skriftligt godkender

afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i

forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren, hvilket hænger sammen med, at

mælkekvoten er knyttet til ejendommen. Afstås en mælkekvote derfor i

forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem

Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne.

Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren,

heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget

i ophørssituationen.

Leasing

En mælkekvote kan ikke overdrages uafhængigt af eller løsrevet fra den

pågældende landbrugsejendom, når bortses fra forpagtningsforhold. Heraf

følger, at der ikke kan foretages leasing af mælkekvoter.

Erstatninger til

Slom-producenter

Erstatninger, som udbetales til visse producenter af mælk (de såkaldte

Slom-producenter), som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres

virksomhed,

er skattepligtig indkomst. Erstatningsbeløbet skal indtægtsføres, når

producenten erhverver ret til beløbet.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder, når producenten ved sin underskrift

har accepteret det af EF-Direktoratet fremsendte tilbud om erstatning. Herom

henvises nærmere til TfS 1994.269.

E.E.3.7.3 Præmierettigheder til ammekøer og moderfår

Præmierettigheder er en støtte til producenter af ammekøer og moderfår,

jf.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1097 af 11. dec. 1992.

Præmierettighederne tildeles efter ansøgning i EF-Direktoratet som en

kvote.

I det omfang producenten udnytter kvoten, modtager han et støttebeløb pr.

ammeko eller moderfår.

Kvoten og det heraf følgende potentielle støttebeløb er ikke

tidsbegrænset, men kan fortabes, såfremt producenten i et vist omfang ikke

udnytter kvoten.

Støttebeløbet er indkomstskattepligtigt, jf. SL § 4.

Kvoten kan helt eller delvist midlertidigt overdrages til en anden

producent.

Vederlag for midlertidig overdragelse af kvoten beskattes ud fra et leje-

eller forpagtningssynspunkt efter SL § 4.

Vederlag fra helt eller delvist salg af kvoten anses for salg af en

indkomstkilde eller et formuegode af pengeværdi. Det er uden betydning om

kvoten overdrages sammen med eller uden bedriften.

Ved vederlagsfri tildeling af en kvote beskattes modtageren af kvotens

værdi ved tildelingen, jf. SL § 4.

E.E.3.8 Værdiansættelsen af forpagterbolig

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af

værdien af forpagteres bolig:

Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal medregne

værdien af boligen som indkomst, jf. SL § 4 b.

Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet der nærmere henvises

til afsnit A.B.6.4.

Hvor forpagteren betaler særskilt fuldt vederlag for brugen af boligen,

gælder de her nævnte retningslinier ikke.

E.E.3.8.1 Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig

Ifølge skd. 62.256 (VLD) kan udgifter til vedligeholdelse af en

forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at afholde i henhold til

forpagtningskontrakten, fradrages ved indkomstopgørelsen, da de må anses for

omfattet af bestemmelserne i SL § 6 a og LL § 14, stk. 1.

E.E.3.8.2 Forbedringsudgifter på forpagterbolig

Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages at være forpagterens

indkomstopgørelse uvedkommende, selv om bortforpagteren ikke fuldt ud

erstatter udgiften. Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som

accessorium til forpagtningsafgiften.

Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, skal medregnes ved

bortforpagterens indkomstopgørelse, se E.K.5.1.3.2.

E.E.3.9 Vedligeholdelse af landbrugsbygninger mv.

For landbrugsbygninger skal der ved fordelingen af den faste ejendoms

udskiftningsudgifter tages udgangspunkt i en normal levetid på 40 år for

bygninger og bygningsbestanddele, jf. eksempelvis lsr. 1984.129. Dette

medfører, at en landmand, der f.eks. efter at have ejet sin ejendom i 10 år,

udskifter taget på stalden, kan beregne sit vedligeholdelsesfradag til 10/40

af udskiftningsudgiften. De resterende 30/40 anses som forbedring.

Hvis det kan godtgøres, eller man normalt regner med, at bygningen eller

bygningsdelen er nedslidt inden de nævnte 40 år, skal fordelingen mellem

vedligeholdelse og forbedring foretages efter de almindelige regler, jf. lsr.

1985.120 (se E.K.2.4).

Udgifter til driftsbygninger, der henstår helt ubenyttede, kan ikke

fratrækkes.

Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse kun er

midlertidig. Praksis vedrørende afskrivningen i sådanne tilfælde vil kunne

tjene til vejledning (se E.C.4), jf. Skat 1986.5.346 (TfS 1986,281).

Vedligeholdelsesudgifter vedrørende et halmfyringsanlæg, der ikke er

placeret i stuehuset, men alene anvendes til opvarmning af dette, er ikke

fradragsberettigede. Anvendes halmfyret derimod både erhvervsmæssigt og

privat, vil vedligeholdelsesudgifterne være fuldt fradragsberettigede.

Hvor fyringsanlægget er placeret i stuehuset, men hvor over halvdelen af

varmen anvendes i driftsbygningerne, vil vedligeholdelsen på anlægget være

fuldt fradragsberettiget.

Vedligeholdelse af vandforsyningen, f.eks. vedligeholdelse af eksisterende

brønde, pumper, vandledninger mv., der er placeret uden for stuehuset, men

som både leverer vand til privat brug og til erhverv, er fuldt

fradragsberettiget.

Tilsvarende gælder vedligeholdelse af gårdsplads og veje, som både tjener

stuehuset og driftsbygningerne.

Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus

som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der

skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.

Det forudsættes herved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke

indgår i stuehusvurderingen, hvorimod der ikke lægges vægt på, om bygningen

opfylder betingelserne i AL § 20, stk. 2, for at være delvis

afskrivningsberettiget.

E.E.3.9.1 Udgifter til halmfyring

Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring mv. af halm

begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den private bolig,

LL § 8 E. En gårdejer blev anset for berettiget til at afskrive på en

svinestald, der alene havde været benyttet til opbevaring af halm, som blev

anvendt i det private fyr, lsr. 1983.1.

LL § 8 E omfatter kun tilfælde, hvor der er tale om bjærgning af halm for

egen regning på egen eller fremmed jord og ikke tilfælde, hvor halmforbruget

hidrører fra indkøb af færdige halmballer, jf. Skat 1986.5.339 (TfS

1986,312).

LL § 8 E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ fra

deres skove, eller for andre personer, som kan benytte træafskær eller

lignende fra deres virksomhed.

Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8 E.

E.E.3.9.2 Fyring med korn og raps

Landbrugere, der fyrer med korn og raps af egen avl, beskattes af værdien

heraf. Forbruget kan beregnes i forhold til produktionsprisen uden tillæg af

normal avance.

E.E.3.9.3 Varmegenvindingsanlæg

Når opvarmning af et stuehus og af vand til privat forbrug sker via et

varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, der ligeledes

opvarmes ved hjælp af anlægget, beskattes den private del af eludgifterne.

Ved fastsættelsen af den private andel kan der vejledende tages udgangspunkt

i de af Ligningsrådet fastsatte takster for privat andel af varmeudgifter,

idet disse deles med effektfaktoren for varmegenvindingsanlægget. TOLD-SKAT

Nyt 1992.22.717 (TfS 1992,520).

E.E.3.10 Gældssanering

Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til

gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering kan fradrages

ved indkomstopgørelsen, Skat 1988.2.88 (TfS 1988,80).

Landmanden er ikke skattepligtig af den ved gældssaneringen opnåede

gældseftergivelse, se E.L.2.1.

E.E.3.11 Læhegn

Ifølge LL § 8 K, stk. 3, kan udgifter til læhegn fradrages straks i det

indkomstår, hvori udgiften afholdes. Det gælder såvel nye læhegn som

genplantning af tidligere læhegn. Fradragsretten gælder for læhegn, der er

omfattet af lov nr. 812 af 21. dec. 1988 om læhegn. I læhegnslovens § 1

defineres læhegn som en sammenhængende plantning af træer eller buske med

indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der anlægges med det

formål at nedsætte vindhastigheden over arealer, der anvendes eller agtes

anvendt til landbrug, frilandsgartneri, frugtplantage, planteskole og

lignende. Der er således ikke fradrag for plantninger omkring bebyggelser,

idrætsanlæg mv.

Med lov nr. 475 af 30. juni 1993 om ændring af lov om læhegn samt om

ændring af LL, er reglen i LL § 8 K udvidet til også at omfatte udgifter til

supplerende lægivende løvtræsplantning.

Supplerende lægivende løvtræsplantninger omfatter beplantninger af

overvejende løvfældende træer og buske, der etableres samtidig med og i

tilknytning til anlæg af læhegn for at fremme læhegnets lægivende virkning

samt virkning for landskabs- og naturforhold.

Tilskud til læplantning udbetales i rater af Fællesudvalget for Læhegn i

takt med plantningen af læhegn efter særligt fastsatte regler. Tilskuddet

medregnes til den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som lodsejeren

afholder sin udgift til læplantningen.

E.E.3.11.1 Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og driftsmidler

Efter LL § 8 K, stk. 4, kan udgifterne til anlæg af læhegn mv. dog ikke

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det år, hvori indkomsten

er afholdt, når udgifterne vedrører anskaffelse af maskiner og driftsmidler

samt fast ejendom, der afskrives efter AL's bestemmelser herom. Det vil sige,

at aktiver, der er omfattet af AL, ikke kan behandles efter ovennævnte

regler, men skal fradrages eller afskrives efter AL's bestemmelser.

E.E.3.12 Driftslånskonto i andelsforening

For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital

(medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt

angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinier, når det

enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere

angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:

De enkelte medlemmer skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i

det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori

tilskrivningen finder sted.

Ved denne beskatning gives der et kursnedslag, således at tilskrivningen

medregnes til kursværdien. Kursværdien fastsættes efter de almindelige

værdiansættelsesregler under hensyn til forrentningen af kontoen og

bindingsperiodens længde.

Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen med det fulde beløb.

Ved udbetaling fra kontoen medregnes en eventuel kursgevinst til den

skattepligtige indkomst efter næringsreglerne.

Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på

driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et

kursnedslag svarende til det, der er givet ved indkomstopgørelsen. For de

følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet til

kursværdien.

E.E.3.12.1 Rente af statshusmandslån

Statshusmænd, der svarer konjunkturbestemt rente af statslånet, og som i

henhold til bestemmelserne i statshusmandsloven indbetaler differencen mellem

den almindelige rente og den konjunkturbestemte rente for den forløbne

lånetid (som hovedregel ved indfrielse af statslånet), kan fradrage det

således efterbetalte beløb.

Se endvidere lsr. 1968.145 om konvertering af statslånet, hvilket kan ske

på sådanne vilkår, at differencebeløbet indestår rente- og afdragsfrit indtil

ejerskifte eller misligholdelse. I disse tilfælde anses renterne ikke for

forfaldne, hvorfor fradrag nægtes.

E.E.3.13 Plantning af juletræer og frugttræer mv.

Udgifter til plantning af træer bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som

juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift samt frugttræer og frugtbuske kan

ifølge LL § 8 K, stk. 2, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger

udgiften ikke 25.000 kr., kan beløbet fradrages straks. Ved "kort

omdrift" forstås, at en beplantning af grantræer er bestemt til

juletræs- og pyntegrøntsproduktion, hvor træerne afdrives væsentligt før, der

er tale om tømmerproduktion.

Fradragsretten efter § 8 K, stk. 2, 1. pkt., for plantningsudgifter skal

gælde ved såvel nyplantning som genplantning uden for skov. Fradragsretten

gælder uafhængigt af, om der efter de hidtil gældende regler er opnået

fradrag for den hidtidige beplantning, jf. nedenfor.

E.E.3.13.1 Egentlige juletræsplantager

Egentlige juletræsplantager kan ikke pålægges fredskovspligt, men

betragtes som en landbrugsafgrøde. I fredskovspligtige skove må dog maksimalt

10 pct. af den enkelte skov drives med juletræer og pyntegrønt i kort

omdrift. Ifølge § 8 K, stk. 2, 3. pkt., kan udgifter til genplantning i skov

af juletræer og træer til pyntegrønt fradrages straks. I skov behandles

genplantningsudgifter således ens, uanset træart.

Genplantning foreligger, når der plantes frugttræer eller frugtbuske til

erstatning for et tilsvarende areal med frugttræer og frugtbuske på samme

ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en anden art frugttræer eller

frugtbuske end den tidligere beplantning. Der foreligger genplantning, selv

om der sker en uvæsentlig udvidelse af arealet med frugttræer og frugtbuske,

f.eks. i forbindelse med en plantning, der skal erstatte træer, der er ved at

være udtjente. En arealudvidelse på indtil 10 pct. kan normalt behandles som

genplantning. Det tilsvarende gælder ved plantning af juletræer og træer

bestemt til pyntegrønt.

Sælges en ejendom, hvor skatteyderen efter reglerne i SD-cirk. 1982-36 ved

købet har fratrukket den del af købesummen for ejendommen, der kunne henføres

til juletræer mv., skal salgssummen for juletræer mv., der findes på

ejendommen ved salg af denne, medregnes til indkomsten.

For ejendomme, der er købt den 1. sept. 1986 eller senere, er der ikke

adgang til at fratrække den del af købesummen, der kan henføres til juletræer

mv. på rod, og der skal derfor heller ikke ved salg af ejendommen med

juletræer mv. ske beskatning af salgssummen for juletræer mv. Reglerne om

afgivelse af jordbeholdningserklæring, jf. E.E.2.3, gælder således ikke

vedrørende juletræer mv. på rod.

E.E.3.13.2 Salg af juletræer på rod

Indtægten fra salg af juletræer på rod, der står på lejet eller forpagtet

grund, beskattes som almindelig indkomst.

Vederlaget anses ikke for vederlag for afståelse af fast ejendom, da der

ikke samtidig sker en overdragelse af den faste ejendom.

E.E.3.13.3 Vedligeholdelsesplantning

Vedligeholdelsesplantning finder sted, når et træ, der er plantet i

tidligere år dør eller bliver syg, og som følge heraf må erstattes med et nyt

træ. Vedligeholdelsesplantning skyldes således ikke hugst, og falder derfor

ikke ind under

LL § 8 K, stk. 2., men anses som en driftsomkostning jf. SL § 6 a.

E.E.3.14 Tilbagebetaling af frigørelsesafgift

Ved lov om frigørelsesafgift er der hjemlet adgang til tilbagebetaling af

frigørelsesafgift, når en afgiftspligtig landbrugsejendom tilbageføres til

landzone i medfør af lov om planlægning § 45. Der henvises til bekendtgørelse

af lov om frigørelsesafgift § 8 A.

Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld tilbagebetales med en

rentegodtgørelse på 4 pct. p.a.

Udbetalinger i henhold til loven medregnes ikke i modtagerens indkomst.

E.E.3.15 Straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug

mv.

Reglerne I AL §§ 3A og 21A om fuld straksafskrivning af visse

miljøforbedrende investeringer i landbrug mv. blev ophævet pr. 30. september

1995.

Afskrivninger følger herefter de almindelige regler afsnit E.C.

Det alm. straksfradrags betydning for miljøstøttesystemet

Fuld straksafskrivning efter § 21, stk. 2-4, har også betydning for de

landmænd mv., der opnår støtte efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven.

Landmænd, som vælger at straksafskrive deres miljøinvesteringer fuldt ud,

kan således i henhold til § 21, stk. 2-4 straksfradrage de

miljøinvesteringer, der er plads til inden for maksimumgrænsen på 5 pct. af

driftsbygningernes værdi, uden at der skal beskattes genvundne afskrivninger

i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning.

De beløb, som landmanden straksafskriver efter § 21, stk. 2-4, kan ikke

forlods afskrives ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og

etableringskontoindskud. Landmanden kan dog vælge kun at straksafskrive en

del af miljøudgiften efter § 21, stk. 2-4 og forlods afskrive resten af

miljøinvesteringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og

etableringskontoindskud, når betingelserne i IFL og ETBL er opfyldt.

Tilskud efter miljøstøtteloven

Tilskud efter miljøstøtteloven er skattefri (jf. § 11 i lovbkg. nr. 715 af

30. aug. 1995). Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag

reduceres med et beløb svarende til tilskuddet. Der er i denne situation

mulighed for at anvende det almindelige straksfradrag, når

investeringsudgiften, reduceret med tilskuddet, kan rummes inden for

maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi. Modregning sker i det

indkomstår, hvor støtten udbetales. Der henvises til eksempel 2 og 3 i

skd.cirk.nr. 162 af 20. okt. 1987.

Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes miljøstøtten som

et kontant tilskud, der kan varieres fra 25 til 45 pct. af

miljøinvesteringen. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes miljøstøtten i

lige store rater én gang årligt i 10 år. De nærmere regler om

beregningen af de årlige rater er fastsat i miljøstøttebekendtgørelsen.

Skattemæssigt opgøres den miljøstøtte, der ydes i rater, som den

kapitaliserede værdi af raterne, der fremgår af meddelelsen om miljøstøtte.

Det betyder, at hele den støtte, som udbetales i rater, er skattefri

indkomst. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med

et beløb svarende til den kapitaliserede værdi af raterne. Modregning sker i

det indkomstår, hvor første rate udbetales. Der henvises til eksempel 4 i

skd. cirk.nr. 162 af 20. okt. 1987.

Den del af miljøinvesteringen, der ikke fradrages efter AL § 21, stk. 2-4,

kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af

investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i

IFL og ETBL er opfyldt.

Tilskud efter forbedringsloven

Tilskud efter forbedringsloven (lovbkg. nr. 1172 af 16. dec. 1992 om

støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.) skal

medregnes ved indkomstopgørelsen uden reduktion af fradragsret og

afskrivningsgrundlag.

Uanset tilskuddets størrelse skal tilskudsbeløbet således ikke fragå i den

investeringsudgift, der kan fradrages i det omfang, den kan rummes inden for

maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi, jf. § 21, stk. 2-4.

Den del af miljøinvesteringen, der ikke kan fradrages efter § 21, stk.

2-4, skal indgå i grundlaget for løbende afskrivning efter de almindelige

regler herom.

Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af

investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i

IFL og

ETBL er opfyldt.

E.E.3.15.1 Investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud

Reglerne i IFL § 10A og ETBL § 11A har betydning for de landmænd, som har

hævet beløb på investeringsfondskonti og/eller etableringskonti med henblik

på miljøinvesteringer, men senere opnår miljøstøtte. I disse tilfælde kan

landmanden undgå efterbeskatning ved at anvende de hævede beløb til andre

aktiver, som berettiger til forlods afskrivning senest for det indkomstår,

der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet.

E.E.3.16 Refinansieringsordning for landbruget

Efter lovbkg.nr. 571 af 15. aug. 1989 om realkreditinstitutter skal

landmænd, der er låntagere, hver termin indbetale et beløb til

restgældsreguleringsfonden.

Beløbet udgør 1,5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld.

Beløbet skal anvendes ved indfrielse af restgælden.

Efter LL § 14 A opnår låntager fradragsret for disse løbende

indbetalinger.

Samtidig skal udbetalinger fra restgældsreguleringsfonden ved indfrielse

af udlandslån efter 10 år eller ved ejerskifte medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Vedrørende fradragsadgang for visse omkostninger i forbindelse med

gennemførelsen af en refinansiering, se E.B.5.4.

E.E.3.17 Bondegårdsferie

Værelsesudlejning

Indtægter og udgifter i forbindelse med virksomhed med

»bondegårdsferie« behandles forskelligt alt efter situationen.

Hvis der er tale om udlejning af en del af stuehuset på en

landbrugsejendom, er der tale om værelsesudlejning.

Udlejerne kan vælge at anvende en regnskabsmæssig opgørelse af

lejeindtægter og udgifter efter SL regler. Udlejer kan også vælge at benytte

de særlige regler om værelsesudlejning i LL § 15 P. I så fald beskattes kun

den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et variabelt bundfradrag

beregnet som 2/3 af udlejers årlige lejeværdi.

Ferielejligheder

Hvis der er tale om udlejning af egentlige ferielejligheder indrettet i en

tidligere landbrugsbygning eller et tidligere stuehus, afhænger beskatningen

af, om ferielejlighederne er selvstændig ejendom, og af ferielejlighedernes

anvendelse i indkomståret.

Er der tale om erhvervsmæssig udlejning af fritidsboliger, således at

boligerne ikke helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, vil samtlige

udlejningsindtægter være skattepligtige, og de tilhørende driftsudgifter vil

være fradragsberettigede. Der vil være mulighed for at anvende VSL regler om

virksomhedsordning eller kapitalafkastordning.

De særlige regler i LL § 15 O om et bundfradrag i bruttolejeindtægten på

7.000 kr. og fradrag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt finder alene

anvendelse på selvstændige ejendomme med status af fritidsboliger, der delvis

tjener til bolig for ejerne.

E.E.4 Anden landbrugsvirksomhed

E.E.4.1 Levende dyr uden for husdyrbesætningsloven

Det er som anført i E.E.1.1 kun landbrugere, der kan anvende reglerne i

husdyrbesætningslovens §§ 2-5 om værdiansættelse af besætning samt de særlige

regler for dyr i stambesætningen.

Andre erhvervsdrivende har efter tidligere praksis heller ikke kunnet

behandle deres besætninger efter reglerne i varelagerloven. I Skat 1988.5.268

(TfS 1988,344), har Vestre Landsret imidlertid fastslået, at en

kreaturhandler kunne nedskrive på sin besætning af dyr til salg. Det fremgår

af dommen, at varelager i varelagerlovens forstand omfatter levende dyr, der

hører til en erhvervsvirksomhed, og som er bestemt til videresalg.

Dommen medfører, at skatteydere, der driver erhvervsvirksomhed med køb og

salg af dyr, herunder husdyr, skal anvende reglerne i varelagerloven på

beholdningen af dyr.

Kan besætningen ikke henføres til husdyrbesætningsloven eller til

varelagerloven, skal den værdiansættes til handelspris eller kostpris.

Indkøbte dyr kan optages til indkøbspris med tillæg af foderudgifter, lsr.

1975.22, og dyr af egen avl kan optages til den forventede salgspris med

fradrag af normal bruttoavance. Ved indkomstopgørelsen fradrages udgifter til

erhvervelse af besætning, og salgssummer indtægtsføres. Endvidere medregnes

værdiforøgelse eller værdinedgang af besætningen i indkomsten. Derimod kan

der ikke foretages nedskrivning på værdien af besætningen. Om en særlig

situation, se lsr.1953.20. Uden for husdyrbesætningsloven behandles

besætninger således i almindelighed ikke som stambesætninger.

E.E.4.2 Dambrug

Dambrugere skal opgøre værdien af fisk efter varelagerloven. Efter lovens

§ 1, stk. 1, kan varelageret opgøres på grundlag af dagsprisen ved

regnskabsårets slutning, indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis varen

er fremstillet i egen virksomhed. I det herefter opgjorte beløb kan der

foretages et nedslag på indtil 12 pct. Der henvises herom til E.B.2.6.

Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte

udgifter,

som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som

husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke

krav herom.

Ligningsrådet har vedtaget, at fremstillingsprisen kan ansættes til 70

pct. af salgsprisen. Fisk under 15 cm kan ansættes til 0 kr.

Dambrugere kan anvende denne værdiansættelse af fisk i stedet for den

faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

E.E.4.3 Hestehold

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder

landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til

avl af rideheste til salg.

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af

privat andel af hestehold:

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter

hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den

erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger. Har

skatteyderen fratrukket driftsomkostningerne, skal meromkostningerne ved den

private benyttelse, herunder merfoderforbruget, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan værdien heraf

sættes til fremstillingsprisen.

Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde,

hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel

af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Der skal ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af den private brug af

heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske

særlige forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.200 kr. pr. hest,

jf. T & S cirk. 1996-5.

Stutteri

Opdræt af heste uden for landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssig virksomhed,

hvis opdrættet sker med salg for øje med det formål at opnå økonomisk

gevinst. Se afsnit E.A.

Væddeløbsheste

Det må efter tilsvarende principper som nævnt ovenfor afgøres, om en

væddeløbsstald efter en konkret vurdering kan anses for erhvervsmæssigt

drevet.

Hestehold som hobby

Må virksomheden efter en konkret bedømmelse behandles som hobby, skal

overskud ved hobbyvirksomheden medregnes ved indkomstopgørelsen. Overskuddet

beregnes som en nettoindkomst, således at nødvendige udgifter, såsom

udgifter til foder, dyrlæge, træner osv., kan modregnes i gevinsten inden

beløbets indtægtsførsel. Se også Skat 1989.4.344 (TfS 1989,244) om hundehold

som hobby.

Den løbende forskydning i hestenes værdi påvirker ikke indkomsten, Skat

1988.4.228 (TfS 1988,199). Køb og salg af heste påvirker heller ikke

indkomsten, lsr. 1952.18.

Drives dels opdræt af væddeløbsheste som erhvervsmæssig virksomhed, dels

væddeløbsstald som hobby, skal handelsværdien anvendes ved overførsel af

heste fra stutteri til væddeløbsstald eller omvendt.

En hest anses for at være overgået fra stutteri til travstald på det

tidspunkt, hvor træning og deltagelse i væddeløb påbegyndes, ØLD af 25. okt.

1960. En travhest blev anset for at være overgået til væddeløbsstalden ved

deltagelsen i to prøveløb, Skat 1986.6.410 (TfS 1986,364).

E.E.4.4 Hjortevildt

Erhvervsdrivende, der driver hjortefarme, skal opgøre værdien af

hjortebesætningen efter varelagerloven. Efter lovens § 1, stk. 1 kan

varelageret opgøres på grundlag af dagsprisen ved regnskabsårets slutning,

indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis varen er fremstillet i egen

virksomhed. I det herefter opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på

indtil 12 pct. Der henvises herom til E.B.2.6.

Ved opgørelsen af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte

udgifter,

som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som

husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke

krav herom.

Til brug ved skatteansættelsen for hjorteavlere for indkomståret 1996 har

Ligningsrådet fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:

Krondyr *1.750,00 kr.

Kronkalve *1.000,00 kr.

Dådyr *650,00 kr.

Dåkalve *300,00 kr.

Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske

fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

E.E.4.5 Pelsdyravl

Pelsdyravlere skal opgøre værdien af deres besætning efter reglerne i

varelagerloven. Efter lovens § 1, stk. 1, kan varelageret opgøres på grundlag

af dagsprisen ved regnskabsårets slutning, indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, hvis varen er fremstillet i egen virksomhed. I det

herefter opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på indtil 12 pct. Der

henvises herom til E.B.2.6.

Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte

udgifter,

som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som

husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke

krav herom.

Til brug ved skatteansættelsen for pelsdyravlere for indkomståret 1996 har

Ligningsrådet fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning

samt skind * 85,00 kr.

Chinchilla * 95,00 kr.

Blå- og sølvræve,

herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind * 220,00 kr.

Unger under 3 måneder af de foran nævnte pelsdyr * 0,00 kr.

Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske

fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

E.E.4.6 Skovbrug

Ved lov nr. 887 af 21. dec. 1991 (ændringslov til LL - om

vækstfremmeinitiativer) er der givet regler om udgifter til skovplantning.

E.E.4.6.1 Udgifter til skovplantning

Ifølge LL § 8 K, stk. 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov

fradrages med indtil 20% årligt. I plantningsåret kan indtil 20% fratrækkes,

uanset på hvilket tidspunkt i året udgifterne afholdes. Fratrækkes mindre end

20% kan

"afskrivningsperioden" udstrækkes udover 5 år indtil hele

beløbet er fratrukket. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr.

ejendom, kan beløbet fradrages straks. § 8 K, stk. 1, 1. pkt., omhandler kun

fradragsretten for nyplantninger. Ved genplantning af skov er udgiften fuldt

fradragsberettiget som efter de hidtidige regler. Ejendomsbegrebet afgrænses

i overensstemmelse med vurderingsloven.

Fredskovspligt

Det er en betingelse for fradragsretten, at arealet pålægges

fredskovspligt.

Fredskovspligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst.

Genplantningen kan bestå af træarter, der kan danne højstammet skov. Ved

"skov" forstås almindeligvis en strækning bevokset med træarter,

der danner eller kan danne højstammet skov: Løvtræer som birk, bøg, eg, el,

ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk. Det er en betingelse for

fradragsretten, at plantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Om

der foreligger erhvervsmæssig drift afgøres efter en konkret, ligningsmæssig

bedømmelse, se afsnit E.A.1.2.1.

Nye arealer kan pålægges fredskovspligt ved tinglysning af en

fredskovsdeklaration. For at blive pålagt fredskovspligt skal arealet som

hovedregel være mindst 10 ha, medmindre det ligger umiddelbart op ad anden

fredskov.

Denne regel kan dog fraviges under visse omstændigheder, f.eks. hvis

tilplantningen opnår støtte efter Landbrugsministeriets tilskudsordninger

eller har stor nærrekreativ betydning.

Statsskovdistrikterne fører tilsyn med de private skove og påser, at

arealerne bliver tilplantet i overensstemmelse med de godkendte planer, samt

i øvrigt drevet efter skovlovens regler.

Fredskovspligten giver således rimelig sikkerhed for, at arealerne bliver

drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.

Viser det sig, at der ikke kan tinglyses fredskovspligt på arealet, kan

ingen udgifter, herunder f.eks. udgifter til konsulentbistand, fradrages. Det

er således en betingelse for fradragsretten for de udgifter, der afholdes i

forbindelse med etableringen af ny skov, at arealet faktisk bliver fredskov.

Fredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis

skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, før udgiften er

fradraget fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fradraget, ikke bringes

til fradrag i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten er betinget af, at

skoven bliver og forbliver fredskovspligtig.

E.E.4.6.1.1 Fradragsberettigede udgifter til nyplantning

Af udgifter, der medgår til nyplantning af skov, og som kan fradrages

efter § 8 K, stk. 1, kan som eksempel nævnes udgifter til klargøring af

arealet før plantning, herunder rydningsudgifter, udgifter til planter, frø,

materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt

udgifter til leje af fremmed materiel. Foretages nyplantningen af egne

ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles

og fradrages efter disse regler.

Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration,

tinglysning mv. er ligeledes omfattet af fradragsretten.

Driftsudgifter

Som fradragsberettigede driftsudgifter i forbindelse med skovbrug anses

udgifter til genplantning, kulturpleje og udrensning før første hugst.

E.E.4.6.1.2 Afståelse mv.

Hvis ejendommen afstås, eller det tilplantede areal ryddes efter brand (og

altså ikke efter storm, jf. de særlige regler om indkomstopgørelse for skove

efter stormfald), kan udgifter, der endnu ikke er fradraget, fratrækkes i det

indkomstår, hvori afståelsen eller rydningen sker.

E.E.4.6.1.3 Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og driftsmidler

Ifølge § 8 K, stk. 4, skal udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

og driftsmidler samt fast ejendom afskrives efter AL bestemmelser herom. Det

vil sige, at aktiver, der er omfattet af AL, ikke kan behandles efter

ovennævnte regler, men skal fradrages eller afskrives efter AL bestemmelser.

E.E.4.7 Indkomstopgørelsen

Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten mv. med fradrag

af de hermed forbundne driftsomkostninger, og med tillæg af forskydninger i

opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret.

Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende måde

som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres

til 85 pct. af træets salgsværdi eller til de direkte afholdte udgifter,

herunder lønudgifter til skovning, opmåling og transport til bilfast vej mv.,

jf. Skat 1986.3.234 (TfS 1986,208).

Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan afskrives

over en periode af 10 år, lsr. 1984.2.

Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af

salgssummen,

der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig indkomstbeskattes, lsr.

1962.112.

Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag

for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor indtægtsføre den fulde

indtægt ved salg af hugsten, jf. UfR 1964.140 (H). Ikke-fældet træ anses på

samme måde som korn på roden for en bestanddel af den faste ejendom.

I tilfælde af merhugst som følge af stormfald beregnes et merhugstfradrag,

såfremt stormfaldet har medført en betydelig forringelse af skovens værdi,

således at der foreligger en erklæring fra statens tilsynsførende med de

private skove. De særlige regler om merhugstfradrag er vedtaget af

Ligningsrådet.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om kubikmeter stormfældet træ og

skovejendommens normale årlige skovning. Det er endvidere en forudsætning, at

den reduktion af anden hugst, som tilsynet har fastsat til opsugning af den

væltede vedmasse, finder sted.

Merhugstfradraget beregnes som følger:

I Opgørelse af merhugstens størrelse i m3

Indkomstårets hugst (inkl.

opskovet stormfald) m3

Samlet stormfald m3

Heraf opskovet ved indkomstårets

udløb m3

+ Ikke opskovet stormfald m3 m3

Hugst + ikke opskovet

stormfald m3

- Normalhugst m3

Merhugst m3

II Opgørelse af værdi af ikke

opskovet stormfald.

Det ikke opskovede

stormfald

ansættes til 85% af

netto værdien på rod,

beregnet

som følger:

Salgspris pr. m3 kr.

- skovning pr. m3 kr.

- udtransport pr. m3. kr.

nettoværdi på rod pr. m3 kr.

- 15%

værdi pr. m3 Kr. multipliceret med

kubikmeter

ikke opskovet stormfald

ved indkomstårets udløb m3=

værdi af ikke opskovet

stormfald kr.

III Driftsregnskab for skoven

Indkomstårets indtægter,

herunder svingninger i

opskovet

beholdning kr.

- variable omkostninger kr.

- faste omkostninger kr. kr.

Overskud

kr.

IV Beregning af

merhugstfradraget.

A. Overskud (III) kr.

+ værdi af ikke

opskovet

stormfald (II) kr.

+ faste omkostninger

(III) kr.

kr.

B. Merhugstindtægt:

A x merhugst (I)

hugst - ikke opskovet stormfald (I) kr.

Merhugstfradrag 50% af B kr.

Skovens faste omkostninger henføres alene til normalhugsten.

Faste omkostninger, d.v.s. omkostninger, hvis totalbeløb er uændret ved

ændring i hugstens størrelse, er typisk lønninger til fast personale,

ejendomsskatter

samt vedligeholdelse og forsikring af bygninger.

Uanset eventuel lempelse i beskatningen i anledning af stormfald er

skatteyderen berettiget til som almindelig vedligeholdelsesudgift fuldt ud at

fratrække udgiften til genplantning ved indkomstopgørelsen.

Ved beregning af merhugstfradrag mv. vedrørende stormfældet, uopskåret

træ, skal alene tages hensyn til direkte omkostninger til skovning og

udslæbning, men ikke indirekte omkostninger, Skat 1987.3.212 (TfS 1987,121).

Merhugstfradrag i anledning af stormskade skal beregnes af stormfaldet med

fradrag af normalhugsten, Skat 1987.10.733 (TfS 1987,513).

E.E.5 Gartnerier, planteskoler og frugtplantager

E.E.5.1 Gartnerier og planteskoler

Varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere skal omfatte

beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter, de på

opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter, beholdninger af planter i

urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal

tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale samt

afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland samt alle øvrige rodfaste planter og vækster

indgår derimod ikke i varelageropgørelsen.

Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse

over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.

I tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres

på grundlag af rimelige enhedspriser.

Der findes særlige regler for gartnerivirksomheder og

planteskolevirksomheder erhvervet eller etableret før henholdsvis 1. maj 1970

og 1. feb. 1971, se

LV for 1990, s. 898.

E.E.5.2 Frugtplantager

Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt

på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom,

og værdien kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved

regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen.

Om udgifter til plantning af frugttræer mv., se ovf. E.E.3.13.

Lignende dokumenter