PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EE - LANDBRUG MV.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EE - Landbrug mv.
E.E.1 Landbrugets husdyrbesætninger
Reglerne om den skattemæssige behandling af landbrugets husdyrbesætninger
findes i lovbkg. nr. 919 af 2. dec. 1993. Til loven knytter sig
bekendtgørelse nr. 543 af 16. nov. 1981 om opgørelse og fradrag for
forskelsbeløb mv. vedrørende landbrugets husdyrbesætninger, samt skd.cirk.nr.
13 af 2. feb. 1982, skd.cirk.nr. 205 af 9. dec. 1982 om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger i dødsboer mv. Skd.cirk. nr. 78 af 29. maj
1989 om succession ved familieoverdragelse indeholder i pkt. 13
retningslinjer for overdragelse af husdyrbesætninger i forbindelse med
succession.
E.E.1.1 Værdiansættelsen
Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af deres
besætninger på grundlag af:
1) normalhandelsværdien eller
2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end
normalhandelsværdien.
Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem
normalhandelsværdi og handelsværdi fra år til år.
Der kan for hver enkelt af de grupper, som Ligningsrådet fastsætter
normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte normalhandelsværdi eller
handelsværdi. Derimod skal der anvendes samme værdiansættelsesprincip inden
for den enkelte gruppe.
Normalhandelsværdierne fastsættes af Ligningsrådet for de almindeligt
forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for,
f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.
Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved
opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.
Nedskrivning - 33 1/3 pct.
I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af
Læs alt
indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.
Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen
behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan
indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.
Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller
selvangivelsen. Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt ved
slutningen af et indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af det
efterfølgende indkomstår.
De anførte regler gælder både regnskabsførende og ikke-regnskabsførende
landbrugere.
Kun landbrugere
Det er kun landbrugere, der kan benytte de af Ligningsrådets fastsatte
normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres besætninger. Det er
ligeledes kun landbrugere, der kan foretage skattemæssig nedskrivning af
besætningens værdi.
Begrebet landbruger skal forstås i overensstemmelse med praksis forud for
husdyrbesætningsloven vedrørende stambesætning, skalaværdier m.m., jf. lsr.
1984.153, hvor opdræt af og handel med kreaturer drevet fra lejede arealer og
staldplads ikke kunne anses for en landbrugsvirksomhed i relation til
husdyrbesætningsloven.
En lønnet medhjælper på en landbrugsejendom, der tillige drev opdræt af
egen kvægbesætning på ejendommen, blev ikke anset for landbruger og var
derfor ikke berettiget til at foretage nedskrivning på besætningen, jf. Skat
1985.9.251.
En skatteyder drev en omfattende svineproduktion fra lejede lokaler på sin
faders ejendom. Der blev årligt produceret ca. 3.000 svin, og lejen for
bygningerne var 120.000 kr. årligt. Skatteyderen drev ingen anden virksomhed
og havde ikke lønarbejde. Skattedepartementet udtalte til sagen, at man ikke
fandt hjemmel i husdyrbesætningsloven til generelt at nægte
nedskrivningsadgang under henvisning til, at skatteyder som lejer ikke kunne
anses som »landbruger« i lovens forstand. Under hensyn til omfanget
af svineproduktionen, lejens størrelse samt at skatteyderen ikke drev anden
produktion eller havde lønindkomst ved siden af svineavlen, anså
Landsskatteretten skatteyderen berettiget til at nedskrive på besætningen
efter husdyrbesætningsloven, Skat 1988.8.470 (TfS 1988,486).
Ligningsrådet gav forhåndsbesked om, at investorer, organiseret i et I/S
eller
K/S, som finansierede kødproduktionen på et gods, ikke kunne anses for
landbrugere med mulighed for at anvende husdyrbesætningslovens regler om
normalhandelsværdier og nedskrivning. Projektet var anlagt således, at 100
investorer, organiseret i et I/S eller K/S, for en samlet kapital på 14 mio.
kr. indkøbte 400 ammekøer af ren race. Driften påhvilede investorselskabet
fuldt ud, og selskabet havde ansat ejerne af godset som driftsledere, mens
godsets bygninger og græsningsmuligheder mv. blev lejet, Skat 1989.1.89 (TfS
1989,43).
En skatteyder, der tidligere havde været landbruger, drev nu en
orne-central.
Gennem et slagteri købte han ornerne, der udstationeredes hos forskellige
landmænd og udskiftedes i løbet af ca. 1 år. Under hensyn til, at han ikke
drev et egentligt landbrug, men kun indkøbte ornerne til udstationering,
fandt lsr. ikke, at ornerne var omfattet af husdyrbesætningsloven, jf. lsr.
1986.53.
Et selskab, der driver landbrug, kan benytte normalhandelsværdier og
foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets
husdyrbesætning, jf. lsr. 1982.59.
En forpagter, der ved forpagtningens start havde overtaget 94 køer og som
havde pligt til at aflevere samme antal køer ved ophøret, blev anset som ejer
i relation til husdyrbesætningsloven og kunne således foretage fradrag for
forskelsbeløbet i henhold til husdyrbesætningslovens § 8 ved salg af
besætningen,
jf. Skat 1986.5.333 (TfS 1986,289).
Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, kan ikke anvende
reglerne i husdyrbesætningsloven, men kan derimod anvende reglerne i
varelagerloven, se herom E.E.4.1.
Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning kun
ændres efter ansøgning til de kommunale skattemyndigheder, se afsnit
E.C.1.1.6.
Normalhandelsværdierne
Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl. moms):
31.12.1995 31.12.1996
Heste over 2 år 6.300 kr. *6.300 kr.
Små heste og plage 4.500 kr. *4.500 kr.
Føl 2.600 kr. *2.600 kr.
Kreaturer over 2 år 6.200 kr. *5.400 kr .
Kreaturer fra 1-2 år 4.900 kr. *4.200 kr.
Kreaturer under 1 år 2.300 kr. *1.900 kr.
Kreaturer af ren jerseyrace:
Kreaturer over 2 år 3.800 kr. *3.300 kr.
Kreaturer fra 1-2 år 2.900 kr. *2.500 kr.
Kreaturer under 1 år 1.100 kr. *900 kr.
Kreaturer af ren kødrace:
Kreaturer over 2 år 6.400 kr. *5.400 kr.
Kreaturer fra 1-2 år 5.200 kr. *4.700 kr.
Kreaturer under 1 år 2.700 kr. *2.300 kr.
Får og lam 300 kr. *400 kr.
Orner og grisesøer 2.000 kr. *2.300 kr.
Svin 0-30 kg 250 kr. *270 kr.
Svin 30-60 kg 430 kr. *470 kr.
Svin over 60 kg 620 kr. *680 kr.
Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder
landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til
avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste og væddeløbsheste ikke
omfattet af loven, se E.E.4.3.
Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt
benævnes russere, islændere og nordbagger.
Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race inden for racerne Hereford,
Charolais m.fl. Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på
dyr, der opfylder betingelserne for optagelse i den pågældende kødraces
stambog. Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der mindst er tale
om 4. gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr.
Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på
venteliste i krydsningsperioden.
Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så snart de
er født.
Gylte optages til normalhandelsværdien for søer.
Fjerkræ og angorakaniner er omfattet af husdyrbesætningsloven. De optages
til handelsværdier, idet der ikke er fastsat normalhandelsværdier.
Avlstyre på tyrestationer er omfattet af husdyrbesætningsloven. Tyrene
omsættes i almindelighed ikke, men en værdiansættelse foretaget på grundlag
af
De danske Kvægavlsforeningers beregningsmodel, hvorefter handelsværdien
fastsættes for alle tyrestationer under ét med en opdeling, der
fastsætter én pris for racerne RDM/SDM og DRK og én for jersey,
kan anvendes. Der er ikke fastsat normalhandelsværdier for avlstyre på
tyrestationer.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets
udgang fastsatte normalhandelsværdier. Anvendes et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de sidste forud for
regnskabsafslutningen offentliggjorte normalhandelsværdier benyttes.
E.E.1.2 Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen medregnes alle indtægter ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af husdyr, og alle udgifter til erhvervelse af husdyr
fradrages.
Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra
primo til ultimo i indkomståret, idet værdiforøgelser er skattepligtige,
medens værdinedgange kan fradrages. Der korrigeres med konjunkturændringer på
stambesætningen, se E.E.1.2.1.
Ved begyndelsen af indkomståret 1996 skal besætningen optages til den
værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1995.
Ved udgangen af indkomståret 1996 kan der med virkning for indkomst- og
formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.
Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer.
Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg.
Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.
Er en husdyrbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den
værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat
af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts-
eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på
erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.
Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der
lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i
forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken
afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på
overdragelsestidspunktet
som overdragelsessum.
E.E.1.2.1 Konjunkturændringer
For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den
bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med konjunkturændringer.
Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr
(stambesætningen):
1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg
2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg
3) søer og drægtige gylte og
4) moderfår
De under 1)-4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om dyrene er
bestemt til salg.
Dyr, der ikke er nævnt under 1)-4), tilhører ikke stambesætningen, selv om
de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr, f.eks. kviekalve under
1 år, der er bestemt til at blive malkekøer. Heste og fjerkræ er ikke
stambesætningsdyr.
For hver af de under 1)-4) nævnte grupper af dyr beregnes en
konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks. krydsningsdyr,
beregnes konjunkturændringerne inden for hver gruppe for sig og for hver
aldersgruppe inden for gruppen ren race og øvrige dyr.
For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i
normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder sammen med
eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet af antallet af dyr ved
indkomstårets begyndelse og slutning.
Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis
normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved indkomstopgørelsen, hvis
normalhandelsværdien er faldet.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1996 benytte
normalhandelsværdierne pr. 31. dec. 1995 og pr. 31. dec. 1996 ved beregningen
af konjunkturændringen. Landbrugere med forskudt indkomstår, hvor
indkomståret 1996 er afsluttet inden den 31. dec. 1996, skal benytte
normalhandelsværdierne pr. 31. dec. 1994 og pr. 31. dec. 1995 ved beregningen
af konjunkturændringen.
Eksempel
Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel:
Indkomstårets
begyndelse slutning
Kreaturer af ren jersey
over 2 år. 40 à 3.800 kr. 43 à 3.300 kr.
Kreaturer af ren jersey
fra 1-2 år. 0 à 2.900 kr. 20 à 2.500 kr.
Det beløb, der som konjunkturstigning skal tillægges ved
indkomstopgørelsen, bliver herefter:
41,5 kreaturer over 2 år à500 kr. 20.750 kr.
10 kreaturer fra 1-2 år à 400 kr. 4.000 kr.
I alt 24.750 kr.
E.E.1.2.2 Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed -
Vilkårspenge
Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del af
denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fastsat frist
viser sig avlsdygtigt, medregnes ved sælgerens indkomstopgørelse for
salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der
eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i
det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.
Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må
tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det
indkomstår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.
I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i
henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud
for statustidspunktet.
I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige
tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.
Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret
på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser
(opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først
medregnes i sælgerens indkomst for det (de) indkomstår, hvori vilkårene
opfyldes.
E.E.1.3 Overgangsordningen
Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de
landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en stambesætning,
jf. bkg.nr. 543 af 16. nov. 1981 (= bilag 2 i skd.cirk.nr. 13 af 2. feb.
1982).
Efter de tidligere regler skulle indtægter ved salg af hele
stambesætningen eller en væsentlig del af denne ikke påvirke
indkomstopgørelsen, og overgangsordningens regler tilsigter, at kun indtægter
vedrørende disse stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens
ikrafttræden, skal beskattes.
Dette sker ved, at der for de pågældende landbrugere er beregnet et
forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.
Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb ved
indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til ligningsvejledningen
1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.
Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i
indkomståret 1981, får betydning for følgende indkomstår, såfremt der sker
ændringer i stambesætningens størrelse. Der henvises til ligningsvejledningen
1989 afsnit R 1.3.
E.E.2 Landbrugets beholdninger
Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø,
gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden, sædekorn, frø
mv. er derimod ikke lagre i almindelig forstand, og de behandles
skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jf. E.E.2.3.
Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres
beholdninger er varelagerreglerne.
Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.
I henhold til bestemmelsen i SL § 12 a skal til den skattepligtige formue
medregnes
faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i behold værende afgrøde
... fsv. sådanne beholdninger overstiger, hvad der til enhver tid er
fornødent for at holde ejendommen i behørig driftstilstand.
Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger (foderbeholdningerne)
ikke er formueskattepligtige, men de indgår i forvejen i ejendomsværdien, som
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jf.
SL § 14. Foderbeholdninger skal følgelig ikke særskilt optages i
formueopgørelsen, og det er baggrunden for, at de heller ikke skal tages i
betragtning ved indkomstopgørelsen.
Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til foderbeholdninger, når
blot der føres et omhyggeligt regnskab, og der i øvrigt følges samme princip
ved indkomstopgørelsen år for år.
E.E.2.1 Indkøbte beholdninger
Indkøbte beholdninger behandles efter varelagerloven, se E.B.2.6.1.1.
E.E.2.2 Beholdninger af egen avl
E.E.2.2.1 Foderbeholdninger mv.
Beholdninger af egen avl er beholdninger, som skal anvendes i bedriften
til f.eks. foder eller såsæd.
Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke tvivl.
Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at
landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på statustidspunktet har
til hensigt at sælge.
Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst større
eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger, må
salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde, der er blevet
solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for det foregående år må ændres
i overensstemmelse hermed, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse. Se
som eksempel
ØLD af 23. jan. 1984 (7.afd. 385/80).
E.E.2.2.1.1 Beholdningsregnskab, foderbeholdninger
I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage hensyn til
foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.
Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes,
lsr. 1947.99.
Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog eksempler
på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede
på et skøn.
Føres der fuldt beholdningsregnskab, kan landmanden ikke ophøre hermed
uden ligningsmyndighedernes samtykke. Selv om der ved indkomstopopgørelsen
tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige formue, jf. SL § 12 a.
Om værdiansættelsen, se E.E.2.2.2.
E.E.2.2.1.2 Køb af ejendom, foderbeholdninger
Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med ejendommen,
kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen for købsåret under forudsætning af, at
værdien af foderbeholdninger ultimo indtægtsføres.
Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang,
opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til
statustidspunktet.
I den modsatte situation, hvor værdien af foderbeholdningerne stiger fra
købstidspunktet til udgangen af indkomståret, kan landmanden ikke beskattes
af stigningen, med mindre han har valgt at tage hensyn til
foderbeholdningerne ved indkomstopgørelsen, lsr. 1973.23.
Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de
overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at tage
hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for de følgende
indkomstår.
E.E.2.2.1.3 Salg af ejendom, foderbeholdninger
Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af
ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger det af SL §
4 a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af sådanne beholdninger er
skattepligtig indkomst.
Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab - det
år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af foderbeholdninger ved
indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket tidspunkt ejendommen sælges, og
uanset hvor stor indtægten i øvrigt er, lsr. 1968.9. I TfS 1995,885 blev en
bortforpagtning af en landbrugsejendom til en søn anset for endelig ophør af
landbrugsvirksomhed. Derfor blev der godkendt et fradrag for indfortolket
primobeholdning af foderkorn. Lsr. lagde vægt på, at forpagtningskontrakten
var uopsigelig i 5 år, at klageren var fyldt 63 år og var efterlønsmodtager,
samt at besætning og maskiner var solgt. Et dødsbo fik godkendt et fradrag
for indfortolket primobeholdning, idet dødsboets overdragelse af
landbrugsejendommen uden succession skattemæssigt skulle behandles som et
salg.
Dødsboet indtrådte i afdødes skattemæssige stilling, jf. KSL § 30, og var
derfor berettiget til ved indkomstårets begyndelse af indfortolke en værdi af
foderbeholdning (jf. TfS 1996,380).
Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.
Den primoværdi, der herved kan fratrækkes i salgsåret, kan ikke
efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til
beskatning over de forudgående år.
Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også
anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en beholdning,
som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen
fradrages ved indkomstopgørelsen i salgsåret, jf. UfR 1970.834.
Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved salg og
ved endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, se modsætningsvis lsr. 1945.107 og
1953.16.
Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af en
landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af
foderbeholdningerne.
En gårdejer, der solgte den ene af sine to landbrugsejendomme, som havde
været drevet sammen, blev anset for berettiget til at fradrage værdien af
beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på den solgte ejendom, lsr.
1983.49.
Bortforpagtning, foderbeholdninger
Sælges der beholdninger, f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af
ejendom, gives der som regel ikke fradrag for værdien af beholdningen ved
indkomstårets begyndelse, lsr. 1979.70. Der foreligger dog tilfælde fra
praksis, hvor der er givet fradrag for primobeholdningen under hensyn til, at
bortforpagtningen var ensbetydende med endeligt ophør af
landbrugsvirksomheden, se f.eks. lsr. 1986.51.
ØLD af 1. maj 1964 gav skattemyndighederne medhold i, at høstudbyttet for
1958 var solgt til forpagteren for et vederlag af 500 tdr. afhøstet korn til
levering ved forpagtningens ophør, og at det stedfundne salg ikke kunne
sidestilles med salg af jordbeholdninger som en bestanddel af den faste
ejendom ved salg af denne. Sælgeren blev herefter anset indkomst- og
formueskattepligtig af værdien af fordringen på 500 tdr. korn til levering
ved forpagtningens ophør. Dommen er gengivet i Meddelelser fra Statens
Ligningsdirektorat og Ligningsrådet 1965, s. 112.
Ejeren vil i hele forpagtningsperioden blive formuebeskattet af
fordringens værdi, mens forpagteren kan fratrække værdien som købesum ved
indkomstopgørelsen for det første forpagtningsår og optage beløbet som gæld
ved formueopgørelsen.
Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til
salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og svinebesætning,
se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke fradrages nogen værdi af anslået
beholdning ved årets begyndelse, lsr. 1975.121 og 1979.70.
E.E.2.2.1.4 Oplagt korn
Korn, der efter aftale indleveres til oplagring hos kornhandleren, anses i
almindelighed for at tilhøre landmanden.
I skd. 54.224 anså Østre Landsret en landmand for berettiget til ved
indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning efter varelagerloven på oplagt
korn.
Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt lagerleje. Det
var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne
kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem
firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn,
som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke
individualiseres hos kornhandleren.
Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan
individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan foretage
nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem
der bærer prisrisikoen for det oplagte korn.
I Skat 1986.10.590 (TfS 1986,513) anså Vestre Landsret et kornfirma for
uberettiget til at nedskrive på korn, som var oplagt hos firmaet af landmænd.
Kornet kunne ikke individualiseres og en del af kornet var videresolgt før
afregning med landmændene var sket.
Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat
proteinmidler,
til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det
korn, som hjemtages, reducerer den hos kornhandleren oplagte kornmængde.
Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt
svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, lsr.
1982.57.
E.E.2.2.2 Salgsbeholdninger
Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger henvises
til E.E.2.2.1.
Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved
indkomst- og formueopgørelsen efter reglerne i varelagerloven, se
E.B.2.6.1.4.
Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i mangel
af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Kan
landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han lægge denne
til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af
salgsprisen. Dette gælder både for regnskabsførende og ikke-regnskabsførende
landmænd, jf. Skat 1985.6.173.
Se Skat 1989.10.802 (TfS 1989,583), hvor en landmand fik adgang til
efterfølgende at anvende den faktiske fremstillingspris i stedet for 85 pct.
af salgsprisen.
Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter medregnes,
se E.B.2.6.1.4, medens indirekte produktionsomkostninger kan medregnes.
Som et minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende:
1. råvarer (udsæd, gødning),
2. udgifter til fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed
arbejdskraft i øvrigt),
3. forbrug af hjælpevarer (brændstof mv. til maskiner).
Hektarstøtte kan ikke indregnes i produktionsomkostningerne, da
støttebeløbet ikke er en udgift, som afholdes i forbindelse med
frembringelsen af varelageret.
Hvis ejendommen købes med avl på roden, har landmanden ikke selv afholdt
udgifterne til råvarer (udsæd, gødning), men avlen på rod repræsenterer en
værdi ved købet. Såfremt landmanden i dette tilfælde ikke fører
jordbeholdningsregnskab (se E.E.2.3), kan salgsbeholdningen værdiansættes til
de direkte udgifter, der er afholdt efter overtagelsen af ejendommen (f.eks.
høst- og tørringsudgifter). Fører landmanden beholdningsregnskab, har han
derigennem fået fradrag for de overtagne jordbeholdninger, og værdien heraf
skal derfor medregnes ved værdiansættelsen.
Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af
ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret
skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende
regnskabstal.
På den opgjorte værdi kan der for indkomståret 1996 foretages nedskrivning
med 12 pct. i henhold til varelagerlovens bestemmelser, men kun af
regnskabsførende landmænd.
Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet afhænger af,
om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i
tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller
stamsæden er leveret, men hvor endelig afregning først sker, når produktets
spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed
normalt ejendomsretten over ved leveringen.
I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti
som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag af dagsprisen på
statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt
fastsat nedslag for prisrisikoen. Se også E.E.2.2.1.4.
E.E.2.3 Jordbeholdninger
Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af
sædekorn,
frø og kunstgødning mv., dels afgrøder på roden.
Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste
ejendom, jf. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961.247 (Wissing).
Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for
den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jf. lsr.
1981.76. I Skat 1987.6.430 (TfS 1987,280) blev en landbrugsejendom købt med
jordbeholdninger, idet køber og sælger havde aftalt, at høstens værdi skulle
fragå i den kontante udbetaling for ejendommen. Højesteret gav
skattemyndighederne medhold i, at indtægten ved salg af høsten skulle
medregnes til køberens indkomst.
Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved salg af
ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den faste
ejendom.
Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan
tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning
af, at landmanden afgiver erklæring om følgende:
1. Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved
regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder
jordbeholdninger, tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe
ejendommen drives af ham.
2. Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr.,
skal dette angives i regnskabet.
3. Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være opgjort
på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.
4. Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen),
skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder
jordbeholdninger, medregnes i indkomsten i salgsåret.
Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen
af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan
foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger.
Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring
eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen
dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at
jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jf. lsr. 1982.58.
Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive
jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med ligningen er uklart,
hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.
Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke tage hensyn til jordbeholdninger
ved indkomstopgørelsen.
Hvis de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan
jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jf. f.eks. lsr. 1971.126 og
1981.76.
Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at
jordbeholdningserklæringer ikke er nødvendige for, at køberen af en
landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger i
tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst, og hvor kornhøsten år for år
bliver solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig
ligger inde med nogen beholdning ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt
for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således
at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig
føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab,
hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret foretagne -
af Landsskatteretten stadfæstede - fradrag for overtagne jordbeholdninger
blev opretholdt, jf. skd. 52.39.
Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal
salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til
jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr. 1963.110.
Forpagteres salg af jordbeholdninger skal altid indtægtsføres.
Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved
indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med
jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved
beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn
til mængde, værdiansættelse mv., hvilket kræver, at der føres et egentligt
kasseregnskab, lsr. 1980.76.
Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom medregnes
til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet, lsr.
1977.21.
Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke
ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af
jordbeholdningerne med f.eks. vårsædsstatus ansættes til det faktiske
høstudbytte i forhold til vækstperioden før og efter ejendomskøbet.
Ved beregningen af værdien af jordbeholdninger ved overtagelse af en
landbrugsejendom pr. 1. aug., skulle værditilvæksten tage udgangspunkt i en
værdi af såsæd og gødning, og kun beregnes til det tidspunkt, hvor afgrøderne
var høstmodne, Skat 1989.2.141 (TfS 1989,115). I en ØLD nævnt i TfS 1995,92
havde en skatteyder fået overdraget en landbrugsejendom fra sin far ved skøde
af 12/4 1986 med overtagelsesdato 1/7 1986. Der var ikke før overtagelsen
oprettet en slutseddel, og overdragelsesprisen på kr. 7.562.400 var ikke
opdelt på de enkelte overdragne formuegoder, herunder de overdragne
jordbeholdninger. Faderen havde opgjort jordbeholdninger pr 30/6 1986 til kr.
495.630, hvoraf han beskattedes. Klageren lagde ved sin indkomstopgørelse den
øgede værdi på overtagelsesdagen 1/7 1986 kr. 1.307.900 til grund, idet han
valgte at anvende værditilvækstmetoden, der gav det største fradrag. Retten
fandt, at selv om køber og sælger ikke havde foretaget fordeling af
købesummen på de enkelte formuegoder, kunne de ikke vælge forskellige
opgørelsesmetoder og således unddrage en væsentlig værditilvækst fra
beskatning. Retten fandt ligesom Landsskatteretten, at den reelle
overtagelsesdag havde været den 12/4 1986, således at ejendommen fra denne
dag måtte anses for drevet af faderen for sønnen. Den af sælgeren opgjorte
værdi skulle også herefter anvendes af køberen ved denne indkomstopgørelse.
Dommen er anket til Højesteret.
Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår
kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger.
Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger.
Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til
den faktiske værdi på statustidspunktet.
E.E.3 Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug
E.E.3.1 Tilskudsordninger inden for landbrug
Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes ved modtagerens
indkomstopgørelse i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er bevilget.
Tilskud til modernisering (forbedring) af jordbrugsbedrifter medregnes til
indkomsten i de indkomstår, hvori tilskuddet eller tilskudsraterne forfalder
til udbetaling.
Tilskud fra Danske Slagterier til bekæmpelse af Aujeszky's sygdom hos svin
skal medregnes i indkomsten i udbetalingsåret, jf. Skat 1985.6.173.
Produktionsstøtte, der i medfør af Den Europæiske Unions forordninger ydes
til avlere af markfrø, skal medregnes i indkomsten for det indkomstår, i
hvilket den dato falder, hvor landbrugsministeriets certifikatudvalg for korn
og frø har godkendt frøet som støtteberettiget. Hvor produktionsstøtte for 2
høstår herefter skattemæssigt må anses for at være erhvervet i samme
indkomstår, medregnes begge tilskud ved indkomstopgørelsen for det pågældende
indkomstår.
Støtte fra EU til producenter af raps-, rybs- og solsikkefrø skal
indtægtsføres på udbetalingstidspunktet. Efter ansøgning udbetales støtten i
2 rater, idet den ene halvdel udbetales, når EF-direktoratet har konstateret,
at den nødvendige arealanvendelse opfylder samtlige betingelser for at opnå
støtte. Den anden halvdel af støtten udbetales, når EF-direktoratet har
konstateret, at en indsendt høsterklæring opfylder betingelserne for at opnå
støtte.
Udbetalingstidspunktet er det tidspunkt, hvor støtten efter
støtteordningen skulle være udbetalt. Hvis støtten efter ordningen skulle
udbetales ultimo 1995, men f.eks. først udbetales i januar/februar 1996 skal
beløbet beskattes i 1995.
Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for
omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af EU's
forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de indkomstår, hvori
præmierne udbetales. Hvis præmierne tilbagebetales i anledning af
misligholdelse, kan fradrag ske i det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.
Vederlag, der erlægges i forbindelse med overdragelse af en mælkekvote,
anses for skattefrit for sælgeren, Skat 1990.4.300 (TfS 1990,155), se
E.E.3.7.2.
Rydningspræmie, i henhold til EU's forordninger nr 1890/94 og 2264/94 om
sanering af produktion af fællesskabets æbler, anses for vederlag for
afståelse af en del af den faste ejendom.
Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes ved
indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er godkendt af
Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende samvirksomhed.
Tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende
foranstaltninger i private skovbrug medregnes i indkomsten for det
indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.
Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af
landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling mellem
landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst, lsr. 1983.103.
Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori jordomlægningen godkendes
endeligt af Kort- og Matrikelstyrelsen.
Tilskud til nedsættelse af renteudgifter i landbruget medregnes ved
indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.
Tilskud efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre
landbrug mv., jf. lovbkg. nr. 1172 af 16. dec. 1992, skal ikke medregnes i
indkomsten, jf. nærmere afsnit E.E.3.15.
Forbedringsstøtte efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og
til økologisk jordbrug m.v. medregnes ved indkomstopgørelsen i det år støtten
udbetales, jf. lovbkg. nr.715 af 30. aug. 1995.
Landmænd, der i henhold til naturforvaltningslovens § 2 modtager tilskud
til naturpleje og samtidig forpligter sig til at drive bestemte arealer
ekstensivt, skal først beskattes af tilskuddene i det omfang og på det
tidspunkt, disse frigives i form af årlige støttebeløb, t & s nyt,
1991.5.284 (TfS 1991,118).
Efter LL § 27 B har landmænd særlige muligheder for at straksafskrive
afskrivningsberettigede formuegoder, uanset AL's almindelige regler mv., i
det omfang udgiften er betalt ved nogle nærmere definerede tilskud. Det
gælder bl.a. tilskud ydet fra og med indkomståret 1993, og som ydes af Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget og tilskud, der ydes
til strukturprojekter inden for jordbruget.
Der er desuden adgang til straksafskrivning ved anskaffelse af formuegoder
fra udvalgte tilskudsordninger finansieret af EU's strukturfonde. De nye
regler trådte i kraft den 25. oktober 1994. Se endvidere E.B.6.7.
Om tilskud ydet før 1993, henvises til Ligningsvejledningen for 1992,
afsnit E.E.3.1. og E.B.6.7.
E.E.3.2 Forbrug af egne produkter mv.
Landbrugeres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-,
fåre- og lammekød opgøres i kg.
De vejledende mindstesatser er ifølge T&S cirk. 1996-1 for 1996
fastsat således:
ekskl. moms 25% moms
Okse- og kalvekød pr.kg. 12,40 kr. 3,10 kr.
Svinekød pr.kg. 6,60 kr. 1,65 kr.
Heste-, fåre- og lammekød pr.kg. 7,50 kr. 1,88 kr.
Fjerkræ, herunder æg 110,00 kr. 27,50 kr.
Mælk 190,00 kr. 47,50 kr.
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person i husholdningen, også for
børn under 14 år.
Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.
Selvangiver landmanden et forbrug af egne varer på 0 kilo eller et lavt
forbrug, som skattemyndigheden er usikker på rigtigheden af, er der i begge
tilfælde tale om et bevisspørgsmål. Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål
kan skattemyndigheden ikke blot forlange dokumentation for køb af kød uden
for bedriften og derefter forhøje ansættelsen, hvis sådan dokumentation ikke
fremlægges, jf. Skat 1988.5.293 (TfS 1988,300). Skattemyndigheden må
sandsynliggøre et større forbrug, hvis det selvangivne ikke anerkendes. Der
bør herved foretages en samlet bedømmelse af samtlige de i det konkrete
tilfælde foreliggende omstændigheder, hvorved der f.eks. kan lægges vægt på
husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder, antallet af
medhjælpere på kost mv. Er der herefter grundlag for at antage, at der er
selvangivet for lavt, er skattemyndigheden berettiget til at foretage en
skønsmæssig ansættelse af forbruget. Kan landmanden, f.eks. ved at fremlægge
regninger mv., derimod sandsynliggøre, at der er indkøbt tilstrækkeligt af
kødvarer til at dække forbruget, bør det selvangivne normalt godkendes.
Normaludgift pr. kostdag
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost
til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af
husholdningsudgifterne fratrække 38 kr. pr. kostdag for hver medhjælper, jf.
T&S cirk. 1996-1.
Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale
antal dage for to helårsarbejdere. For helårsansatte kan der således
fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 38 kr. pr. dag. Der kan ikke
herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Eventuelt kan det i
stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 38 kr. pr. dag
for de dage, hvor der er ydet kost.
Som fradrag kan ikke i stedet anvendes den af Ligningsrådet fastsatte
værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv., jf.
lsr. 1985.25, idet landmandens faktiske merudgifter til kost må antages at
være mindre end kostværdien for medhjælperen.
Fradrag for medhjælpers logi
Privat kørsel
For hver medhjælper, som har bolig i stuehuset, kan i 1996 fratrækkes
1.300 kr. årligt for andel i den beregnede lejeværdi.
Som udgangspunkt kan landbrugets private kørsel efter Ligningsrådets
vedtagelse fastsættes til 75% af biludgiften eller til 75% af årets samlede
kilometerantal.
E.E.3.3 Grundforbedring
Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke
fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.
E.E.3.3.1 Dræning
Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29 S, stk. 1, årligt
afskrives med indtil 10 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi.
Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.
Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug,
landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende
jordbrugsvirksomhed.
Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig.
Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et
senere år.
Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog ikke overstige 100.
Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften skal
derfor afskrives som foran omtalt.
Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og
forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som
dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet, jf. lsr. 1986.5.
Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,
men den del af udgiften, der er dækket ved statstilskud, kan hverken
fradrages eller afskrives.
Vedligeholdelse
Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.
Se Skat 1987.6.447 (TfS 1987,308).
Beskatning af genvundne afskrivninger
Ved afståelse af dræningsanlægget skal der ske beskatning af en eventuel
fortjeneste. Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29, idet der dog
ses bort fra afskrivninger for indkomståret 1975 og tidligere.
Afskrivningsgrundlaget
Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, med dræningsanlæg, vil
følgende forhold være vejledende ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget.
Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende
oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og materialer
(traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri dræning eller dræning med
kædegraver).
Med udgangspunkt i drænkortene opgøres anlæggets omfang grundlæggende ved
opmåling af antal løbende meter drænledning. Det faktiske antal drænede ha
beregnes herefter ved at dividere antal løbende meter drænledning med 500,
såfremt ledningernes indbyrdes afstand i marken f.eks. udgør 20 meter.
Der bortses fra opland (nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede
antal hektar). Endvidere reguleres for andele af et samlet dræningsanlæg
vedrørende flere ejendomme, når der er foretaget en partsfordeling (jf.
f.eks. tingbogen).
Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på
grundlag af de i øvrigt foreliggende sandsynlige oplysninger skønnes over
afskrivningsgrundlaget.
Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets
nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med statstilskud.
Afskrivningsgrundlaget udgør den del af nyanlægsprisen (N) i
ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene side den
samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og dræningsanlæggets restlevetid
(R) og på den anden side ejendommens ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets
totale levetid (T):
A x R x N
E x T
Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun
undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60 år. For
følgende jorder kan levetiden ansættes således:
A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede
dyndjorder i nyinddæmmede arealer mv.: 10-15 år.
B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet beskaffenhed af
sand, ler og dynd: 20-30 år.
C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.
Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne optages
til et mindre beløb.
Inden det således beregnede afskrivningsgrundlag lægges til grund, kan det
i særlige situationer være nødvendigt at foretage en tilpasning til specielle
forhold vedrørende den enkelte ejendom.
Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan anvendes til
forlods afskrivning på dræningsanlæg.
E.E.3.3.2 Grundforbedring i øvrigt
Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig
praksis uden for afskrivningsloven. Udgifter til landvinding kan således ikke
afskrives, lsr. 1974.142.
Udgifter til mergling, kalkning og dybdepløjning, kan fradrages som en
driftsudgift ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de er afholdt.
E.E.3.4 Markvandingsanlæg
Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle
ikkejordfaste dele.
Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk
vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i
varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af
jordledninger, inklusive hydranter, brønde, boringer og elinstallationer
(bortset fra motor og pumpe).
Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som
driftsmidler efter AL afsnit I.
Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges afskrevet:
- efter AL § 18, stk. 1,c (bygningsaccessorier),
- som grundforbedring over 10 år,
- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til
vandindvinding er tidsbegrænset.
Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages der
ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste dele - som for
dræningsanlæg, jf. E.E.3.3 foran - udgangspunkt i udgiften til et nyt anlæg
med samme udførelse under hensyntagen til anlæggets restlevetid med fradrag
af sædvanligt statstilskud samt med tillæg for kurstab op til normal
prioritering. Udgiften opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige
vurdering.
Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder
foreligge oplysninger om:
- anlægsår,
- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer,
- dimensioner, antal hydranter og godkendt arbejdstryk,
- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,
- for boringer angives boredybde og ydeevne.
Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig
vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg kan
reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der overstiger det
godkendte.
Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således:
Købesum fast ejendom x (nyværdi ö aldersfradrag) ejendomsværdi ialt
Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er indeholdt
et særskilt vederlag for jordfaste dele af et markvandingsanlæg, tages der
tillige stilling til den del af købesummen, der kan henføres eller allerede
ved bygningsafskrivning (dræningsafskrivning) er henført til værdien af
driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er ansat med
kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især betydning for ejendomme med
vandingsanlæg (dræningsanlæg) over middel, idet den del af vandingsanlæggets
værdi, der ikke kan rummes inden for grundværdien for det opland, som
anlægget kan betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.
Landsskatteretten har i en kendelse (TfS 1994.338) godkendt, at en udgift
til en markboring var fradragsberettiget, idet den alene var afholdt for at
fremskaffe samme mængde vand som hidtil var indvundet.
E.E.3.5 Udnyttelse af grus-, ler-, kalk forekomster mv.
Avance eller tab ved salg af en fast ejendom med forekomster af grus, ler,
kalk, moler, tørv, brunkul m.v. eller ved salg af en parcel, hvorpå
forekomster findes, behandles efter reglerne i EBL, medmindre skatteyderen
har som erhverv at handle med fast ejendom. Der henvises nærmere til afsnit
E.J.
Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en
ejendoms råstoffer, se E.J. 5.4.
Hvis ejeren af en fast ejendom sælger retten til at udvinde ejendommens
forekomster mod betaling af et engangsbeløb, anses dette som afhændelse af en
andel af den faste ejendom, og vederlaget behandles derfor som
afståelsesvederlag efter EBL. Retten til at indvinde forekomster på en fast
ejendom sælges normalt som en tidsbegrænset rettighed.
Ydes vederlaget løbende i takt med indvindingen af forekomsten, anses de
samlede beløb som afståelsesvederlag efter EBL. Beløb, som det påhviler den,
der indvinder forekomsten at afholde til retablering og efterbehandling af
ejendommen, indgår ikke i opgørelsen af det nævnte afståelsesvederlag efter
EBL.
Erhververen af retten til at indvinde grusforekomsten m.v. kan i sin
indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for graveretten. Vederlag i
form af engangsbeløb samt de i forbindelse med udgravningen påhvilende
udgifter til retablering og efterbehandling af ejendommen efter endt
udnyttelse kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen foretages med
lige store årlige beløb over et åremål, der svarer til rettighedens varighed,
idet afskrivningen også kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold
til forbruget af forekomsten i det enkelte år.
Garantibeløb i form af sikkerhedsstillelser er ikke fradragsberettigede
efter
SL § 6 a. Der kan kun foretages fradrag for faktiske hensatte beløb i det
omfang, der er en aktuel retslig forpligtelse til at hensætte beløb til
retablering.
Beløbene skal indsættes på en særskilt konto.
De hensatte beløb må kun anvendes til dækning af de udgifter til
retablering, der er forbundet med udgravningstilladelsen. Beløb, der hæves
til andre formål, beskattes i hæveåret. Overskydende beløb beskattes efter
endt retablering af arealet.
Udgifter til retablering kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst
i det omfang de dækkes af sådanne hensættelsesbeløb.
Hvis ejeren af den faste ejendom selv indvinder og sælger ejendommens
forekomster af grus m.v., beskattes indtægterne fra denne virksomhed som
almindelig indkomst. Ejeren kan i dette tilfælde som driftsomkostning løbende
fradrage den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til grusforekomsten
m.v. Har ejeren ikke betalt en merpris for ejendommen som følge af
forekomsten, kan der ikke indrømmes fradrag.
Ejeren har endvidere fradrag for tab som følge af den vedvarende
forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt
udgravning.
Fradragets størrelse opgøres som forskellen på ejendommens
landbrugsmæssige værdi før og efter udgravningen. Fradraget fordeles
forholdsmæssigt over den periode udgravningen foregår.
E.E.3.6 »Lystgårde«
Med hensyn til sondringen mellem hobby og erhvervsmæssig virksomhed
henvises til afsnit E.A.
Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages
afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan eventuelt
også nægtes, selvom man i øvrigt må anerkende, at der foreligger
erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke anvendes i driften, hvilket
kan være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne
dyrkes ved hjælp af maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne,
men i stedet sælges direkte fra marken.
Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der
udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommen i så fald må betragtes som en
beboelsesejendom, se herom A.D.3.
E.E.3.7 Periodisering af mælkeafregninger
Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller
tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det
indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jf. SL § 4.
For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og
hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode,
medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst-
og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, må der
foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer
indtægtsføres i leveringsåret.
Udligningsbeløb, der blev tilbageholdt ved afregning til en andelshaver i
et mejeriselskab, og som gik ind i mejeriselskabets formue uden mulighed for
tilbagebetaling til mælkeleverandøren, var ikke skattepligtige for
leverandøren, idet han kun skulle beskattes af nettoudbetalingen, Skat
1987.11.798 (TfS 1987,515).
E.E.3.7.1 Superafgift
Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse
produktionskvoter.
Ved indkomstopgørelsen kan der fratrækkes afgift, som vedrører
beregningsperioden, der er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets
udløb.
Hvis der inden indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af
betalt afgift, skal det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.
E.E.3.7.2 Mælkekvoter
En mælkekvote er den afgiftsfrie mælkeleverance, som en producent
tildeles.
Baggrunden for etablering af et tildelingssystem af kvoter er, at EU har
indført afgift på mælk, der produceres ud over Danmarks samlede kvote. Den
basisandel, der blev tildelt den enkelte producent, blev fastlagt på grundlag
af den hidtidige mælkeproduktion i 1983.
Ordningen administreres af Danske Mejeriers Mælkeudvalg.
Der er ved Rådsforordning (EØF) nr. 1637/91 iværksat en ordning med opkøb
af mælkekvoter. Hertil knytter sig Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr.
670 af 2. okt. 1991 om godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion.
Ordningen er EU-finansieret, og betaling fra EU sker af hensyn til EU's
budget med en femtedel om året i 5 år fra efteråret 1992.
Producenter, der sælger deres mælkekvoter, skal fuldstændigt og definitivt
ophøre med mælkeproduktion på bedriften, og producenten skal endvidere
fraskrive sig ethvert krav på senere at få mælkekvoten tilbage.
I tilfælde af producentens dødsfald i udbetalingsperioden kan arvinger
indtræde i kravet på resterende betalinger, hvis forpligtelserne under
ordningen samtidig overtages.
Afhændelse af kvote til Mælkeudvalget
Vederlag, som udbetales af Mælkeudvalget for ophør af mælkeproduktion, er
skattefrie.
Godtgørelse for definitivt ophør af mælkeproduktion, der udgjorde et
nærmere fastsat beløb og blev udbetalt til skatteyderen over en 7 års
periode, var ikke en skattepligtig løbende ydelse, jf. Told*Skat Nyt
1993.3.101 (TfS 1993,36). Landsskatteretten fandt, at der var tale om
kompensation for tab af indkomstkilde (formuetab), og at godtgørelsen derfor
var skattefri, jf. SL § 5
a.
Salg af kvote til 3.mand
Når en kvote overdrages sammen med den faste ejendom, indgår kvotens værdi
i overdragelsessummen for den faste ejendom.
Kvoten antages at påvirke værdien af ejendommens driftsbygninger. Med
hensyn til fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede
bygninger henvises til afsnit E.C.4.1.9.3. Hvis en landmand særskilt
erhverver en mælkekvote af Mælkeudvalget, kan han hverken fradrage eller
afskrive mælkekvotens anskaffelssessum.
Ved opgørelsen af ejendomsavance fra salg af en landbrugsejendom, der
afstås den 19. maj 1993 eller senere, fratrækkes i anskaffelsessummen det
vederlag, der modtages ved en særskilt afståelse af en mælkekvote. Herom
henvises nærmere til afsnit E.J.2.7.3.3.
Vederlagsfri tildeling af kvote
Tildeles en landmand vederlagsfrit en mælkekvote, skal modtageren
beskattes af kvotens værdi i almindelig handel, hvis værdien er væsentlig.
Værdien af mælkekvoten anses for væsentlig i det omfang tildelingen medfører
en stigning i ejendommens værdi. I de tilfælde, hvor en i forvejen
mælkeproducerende landmand får tildelt en yderligere kvote som supplement,
vil der typisk ikke kunne påvises, at landbrugsejendommen af den årsag er
steget i værdi. Beskatning ved tildeling af mælkekvoter vil som udgangspunkt
komme på tale, hvor en kvote uden bindinger tildeles en landmand, der ikke
hidtil har produceret mælk fra sin ejendom. Også her skal der være tale om,
at tildelingen skal medføre en stigning i ejendommens værdi, jf. TfS 1995,
628.
Forpagtning
Ansøgning om godtgørelse for en mælkekvote fra en landbrugsejendom, der er
bortforpagtet, kan kun imødekommes, hvis bortforpagteren skriftligt godkender
afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i
forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren, hvilket hænger sammen med, at
mælkekvoten er knyttet til ejendommen. Afstås en mælkekvote derfor i
forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem
Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne.
Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren,
heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget
i ophørssituationen.
Leasing
En mælkekvote kan ikke overdrages uafhængigt af eller løsrevet fra den
pågældende landbrugsejendom, når bortses fra forpagtningsforhold. Heraf
følger, at der ikke kan foretages leasing af mælkekvoter.
Erstatninger til
Slom-producenter
Erstatninger, som udbetales til visse producenter af mælk (de såkaldte
Slom-producenter), som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres
virksomhed,
er skattepligtig indkomst. Erstatningsbeløbet skal indtægtsføres, når
producenten erhverver ret til beløbet.
Retserhvervelsestidspunktet indtræder, når producenten ved sin underskrift
har accepteret det af EF-Direktoratet fremsendte tilbud om erstatning. Herom
henvises nærmere til TfS 1994.269.
E.E.3.7.3 Præmierettigheder til ammekøer og moderfår
Præmierettigheder er en støtte til producenter af ammekøer og moderfår,
jf.
Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1097 af 11. dec. 1992.
Præmierettighederne tildeles efter ansøgning i EF-Direktoratet som en
kvote.
I det omfang producenten udnytter kvoten, modtager han et støttebeløb pr.
ammeko eller moderfår.
Kvoten og det heraf følgende potentielle støttebeløb er ikke
tidsbegrænset, men kan fortabes, såfremt producenten i et vist omfang ikke
udnytter kvoten.
Støttebeløbet er indkomstskattepligtigt, jf. SL § 4.
Kvoten kan helt eller delvist midlertidigt overdrages til en anden
producent.
Vederlag for midlertidig overdragelse af kvoten beskattes ud fra et leje-
eller forpagtningssynspunkt efter SL § 4.
Vederlag fra helt eller delvist salg af kvoten anses for salg af en
indkomstkilde eller et formuegode af pengeværdi. Det er uden betydning om
kvoten overdrages sammen med eller uden bedriften.
Ved vederlagsfri tildeling af en kvote beskattes modtageren af kvotens
værdi ved tildelingen, jf. SL § 4.
E.E.3.8 Værdiansættelsen af forpagterbolig
Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af
værdien af forpagteres bolig:
Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal medregne
værdien af boligen som indkomst, jf. SL § 4 b.
Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet der nærmere henvises
til afsnit A.B.6.4.
Hvor forpagteren betaler særskilt fuldt vederlag for brugen af boligen,
gælder de her nævnte retningslinier ikke.
E.E.3.8.1 Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig
Ifølge skd. 62.256 (VLD) kan udgifter til vedligeholdelse af en
forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at afholde i henhold til
forpagtningskontrakten, fradrages ved indkomstopgørelsen, da de må anses for
omfattet af bestemmelserne i SL § 6 a og LL § 14, stk. 1.
E.E.3.8.2 Forbedringsudgifter på forpagterbolig
Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages at være forpagterens
indkomstopgørelse uvedkommende, selv om bortforpagteren ikke fuldt ud
erstatter udgiften. Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som
accessorium til forpagtningsafgiften.
Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, skal medregnes ved
bortforpagterens indkomstopgørelse, se E.K.5.1.3.2.
E.E.3.9 Vedligeholdelse af landbrugsbygninger mv.
For landbrugsbygninger skal der ved fordelingen af den faste ejendoms
udskiftningsudgifter tages udgangspunkt i en normal levetid på 40 år for
bygninger og bygningsbestanddele, jf. eksempelvis lsr. 1984.129. Dette
medfører, at en landmand, der f.eks. efter at have ejet sin ejendom i 10 år,
udskifter taget på stalden, kan beregne sit vedligeholdelsesfradag til 10/40
af udskiftningsudgiften. De resterende 30/40 anses som forbedring.
Hvis det kan godtgøres, eller man normalt regner med, at bygningen eller
bygningsdelen er nedslidt inden de nævnte 40 år, skal fordelingen mellem
vedligeholdelse og forbedring foretages efter de almindelige regler, jf. lsr.
1985.120 (se E.K.2.4).
Udgifter til driftsbygninger, der henstår helt ubenyttede, kan ikke
fratrækkes.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse kun er
midlertidig. Praksis vedrørende afskrivningen i sådanne tilfælde vil kunne
tjene til vejledning (se E.C.4), jf. Skat 1986.5.346 (TfS 1986,281).
Vedligeholdelsesudgifter vedrørende et halmfyringsanlæg, der ikke er
placeret i stuehuset, men alene anvendes til opvarmning af dette, er ikke
fradragsberettigede. Anvendes halmfyret derimod både erhvervsmæssigt og
privat, vil vedligeholdelsesudgifterne være fuldt fradragsberettigede.
Hvor fyringsanlægget er placeret i stuehuset, men hvor over halvdelen af
varmen anvendes i driftsbygningerne, vil vedligeholdelsen på anlægget være
fuldt fradragsberettiget.
Vedligeholdelse af vandforsyningen, f.eks. vedligeholdelse af eksisterende
brønde, pumper, vandledninger mv., der er placeret uden for stuehuset, men
som både leverer vand til privat brug og til erhverv, er fuldt
fradragsberettiget.
Tilsvarende gælder vedligeholdelse af gårdsplads og veje, som både tjener
stuehuset og driftsbygningerne.
Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus
som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der
skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.
Det forudsættes herved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke
indgår i stuehusvurderingen, hvorimod der ikke lægges vægt på, om bygningen
opfylder betingelserne i AL § 20, stk. 2, for at være delvis
afskrivningsberettiget.
E.E.3.9.1 Udgifter til halmfyring
Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring mv. af halm
begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den private bolig,
LL § 8 E. En gårdejer blev anset for berettiget til at afskrive på en
svinestald, der alene havde været benyttet til opbevaring af halm, som blev
anvendt i det private fyr, lsr. 1983.1.
LL § 8 E omfatter kun tilfælde, hvor der er tale om bjærgning af halm for
egen regning på egen eller fremmed jord og ikke tilfælde, hvor halmforbruget
hidrører fra indkøb af færdige halmballer, jf. Skat 1986.5.339 (TfS
1986,312).
LL § 8 E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ fra
deres skove, eller for andre personer, som kan benytte træafskær eller
lignende fra deres virksomhed.
Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8 E.
E.E.3.9.2 Fyring med korn og raps
Landbrugere, der fyrer med korn og raps af egen avl, beskattes af værdien
heraf. Forbruget kan beregnes i forhold til produktionsprisen uden tillæg af
normal avance.
E.E.3.9.3 Varmegenvindingsanlæg
Når opvarmning af et stuehus og af vand til privat forbrug sker via et
varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, der ligeledes
opvarmes ved hjælp af anlægget, beskattes den private del af eludgifterne.
Ved fastsættelsen af den private andel kan der vejledende tages udgangspunkt
i de af Ligningsrådet fastsatte takster for privat andel af varmeudgifter,
idet disse deles med effektfaktoren for varmegenvindingsanlægget. TOLD-SKAT
Nyt 1992.22.717 (TfS 1992,520).
E.E.3.10 Gældssanering
Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til
gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering kan fradrages
ved indkomstopgørelsen, Skat 1988.2.88 (TfS 1988,80).
Landmanden er ikke skattepligtig af den ved gældssaneringen opnåede
gældseftergivelse, se E.L.2.1.
E.E.3.11 Læhegn
Ifølge LL § 8 K, stk. 3, kan udgifter til læhegn fradrages straks i det
indkomstår, hvori udgiften afholdes. Det gælder såvel nye læhegn som
genplantning af tidligere læhegn. Fradragsretten gælder for læhegn, der er
omfattet af lov nr. 812 af 21. dec. 1988 om læhegn. I læhegnslovens § 1
defineres læhegn som en sammenhængende plantning af træer eller buske med
indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der anlægges med det
formål at nedsætte vindhastigheden over arealer, der anvendes eller agtes
anvendt til landbrug, frilandsgartneri, frugtplantage, planteskole og
lignende. Der er således ikke fradrag for plantninger omkring bebyggelser,
idrætsanlæg mv.
Med lov nr. 475 af 30. juni 1993 om ændring af lov om læhegn samt om
ændring af LL, er reglen i LL § 8 K udvidet til også at omfatte udgifter til
supplerende lægivende løvtræsplantning.
Supplerende lægivende løvtræsplantninger omfatter beplantninger af
overvejende løvfældende træer og buske, der etableres samtidig med og i
tilknytning til anlæg af læhegn for at fremme læhegnets lægivende virkning
samt virkning for landskabs- og naturforhold.
Tilskud til læplantning udbetales i rater af Fællesudvalget for Læhegn i
takt med plantningen af læhegn efter særligt fastsatte regler. Tilskuddet
medregnes til den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som lodsejeren
afholder sin udgift til læplantningen.
E.E.3.11.1 Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og driftsmidler
Efter LL § 8 K, stk. 4, kan udgifterne til anlæg af læhegn mv. dog ikke
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det år, hvori indkomsten
er afholdt, når udgifterne vedrører anskaffelse af maskiner og driftsmidler
samt fast ejendom, der afskrives efter AL's bestemmelser herom. Det vil sige,
at aktiver, der er omfattet af AL, ikke kan behandles efter ovennævnte
regler, men skal fradrages eller afskrives efter AL's bestemmelser.
E.E.3.12 Driftslånskonto i andelsforening
For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital
(medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt
angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinier, når det
enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere
angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:
De enkelte medlemmer skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i
det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori
tilskrivningen finder sted.
Ved denne beskatning gives der et kursnedslag, således at tilskrivningen
medregnes til kursværdien. Kursværdien fastsættes efter de almindelige
værdiansættelsesregler under hensyn til forrentningen af kontoen og
bindingsperiodens længde.
Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved
indkomstopgørelsen med det fulde beløb.
Ved udbetaling fra kontoen medregnes en eventuel kursgevinst til den
skattepligtige indkomst efter næringsreglerne.
Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på
driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et
kursnedslag svarende til det, der er givet ved indkomstopgørelsen. For de
følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet til
kursværdien.
E.E.3.12.1 Rente af statshusmandslån
Statshusmænd, der svarer konjunkturbestemt rente af statslånet, og som i
henhold til bestemmelserne i statshusmandsloven indbetaler differencen mellem
den almindelige rente og den konjunkturbestemte rente for den forløbne
lånetid (som hovedregel ved indfrielse af statslånet), kan fradrage det
således efterbetalte beløb.
Se endvidere lsr. 1968.145 om konvertering af statslånet, hvilket kan ske
på sådanne vilkår, at differencebeløbet indestår rente- og afdragsfrit indtil
ejerskifte eller misligholdelse. I disse tilfælde anses renterne ikke for
forfaldne, hvorfor fradrag nægtes.
E.E.3.13 Plantning af juletræer og frugttræer mv.
Udgifter til plantning af træer bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift samt frugttræer og frugtbuske kan
ifølge LL § 8 K, stk. 2, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger
udgiften ikke 25.000 kr., kan beløbet fradrages straks. Ved "kort
omdrift" forstås, at en beplantning af grantræer er bestemt til
juletræs- og pyntegrøntsproduktion, hvor træerne afdrives væsentligt før, der
er tale om tømmerproduktion.
Fradragsretten efter § 8 K, stk. 2, 1. pkt., for plantningsudgifter skal
gælde ved såvel nyplantning som genplantning uden for skov. Fradragsretten
gælder uafhængigt af, om der efter de hidtil gældende regler er opnået
fradrag for den hidtidige beplantning, jf. nedenfor.
E.E.3.13.1 Egentlige juletræsplantager
Egentlige juletræsplantager kan ikke pålægges fredskovspligt, men
betragtes som en landbrugsafgrøde. I fredskovspligtige skove må dog maksimalt
10 pct. af den enkelte skov drives med juletræer og pyntegrønt i kort
omdrift. Ifølge § 8 K, stk. 2, 3. pkt., kan udgifter til genplantning i skov
af juletræer og træer til pyntegrønt fradrages straks. I skov behandles
genplantningsudgifter således ens, uanset træart.
Genplantning foreligger, når der plantes frugttræer eller frugtbuske til
erstatning for et tilsvarende areal med frugttræer og frugtbuske på samme
ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en anden art frugttræer eller
frugtbuske end den tidligere beplantning. Der foreligger genplantning, selv
om der sker en uvæsentlig udvidelse af arealet med frugttræer og frugtbuske,
f.eks. i forbindelse med en plantning, der skal erstatte træer, der er ved at
være udtjente. En arealudvidelse på indtil 10 pct. kan normalt behandles som
genplantning. Det tilsvarende gælder ved plantning af juletræer og træer
bestemt til pyntegrønt.
Sælges en ejendom, hvor skatteyderen efter reglerne i SD-cirk. 1982-36 ved
købet har fratrukket den del af købesummen for ejendommen, der kunne henføres
til juletræer mv., skal salgssummen for juletræer mv., der findes på
ejendommen ved salg af denne, medregnes til indkomsten.
For ejendomme, der er købt den 1. sept. 1986 eller senere, er der ikke
adgang til at fratrække den del af købesummen, der kan henføres til juletræer
mv. på rod, og der skal derfor heller ikke ved salg af ejendommen med
juletræer mv. ske beskatning af salgssummen for juletræer mv. Reglerne om
afgivelse af jordbeholdningserklæring, jf. E.E.2.3, gælder således ikke
vedrørende juletræer mv. på rod.
E.E.3.13.2 Salg af juletræer på rod
Indtægten fra salg af juletræer på rod, der står på lejet eller forpagtet
grund, beskattes som almindelig indkomst.
Vederlaget anses ikke for vederlag for afståelse af fast ejendom, da der
ikke samtidig sker en overdragelse af den faste ejendom.
E.E.3.13.3 Vedligeholdelsesplantning
Vedligeholdelsesplantning finder sted, når et træ, der er plantet i
tidligere år dør eller bliver syg, og som følge heraf må erstattes med et nyt
træ. Vedligeholdelsesplantning skyldes således ikke hugst, og falder derfor
ikke ind under
LL § 8 K, stk. 2., men anses som en driftsomkostning jf. SL § 6 a.
E.E.3.14 Tilbagebetaling af frigørelsesafgift
Ved lov om frigørelsesafgift er der hjemlet adgang til tilbagebetaling af
frigørelsesafgift, når en afgiftspligtig landbrugsejendom tilbageføres til
landzone i medfør af lov om planlægning § 45. Der henvises til bekendtgørelse
af lov om frigørelsesafgift § 8 A.
Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld tilbagebetales med en
rentegodtgørelse på 4 pct. p.a.
Udbetalinger i henhold til loven medregnes ikke i modtagerens indkomst.
E.E.3.15 Straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug
mv.
Reglerne I AL §§ 3A og 21A om fuld straksafskrivning af visse
miljøforbedrende investeringer i landbrug mv. blev ophævet pr. 30. september
1995.
Afskrivninger følger herefter de almindelige regler afsnit E.C.
Det alm. straksfradrags betydning for miljøstøttesystemet
Fuld straksafskrivning efter § 21, stk. 2-4, har også betydning for de
landmænd mv., der opnår støtte efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven.
Landmænd, som vælger at straksafskrive deres miljøinvesteringer fuldt ud,
kan således i henhold til § 21, stk. 2-4 straksfradrage de
miljøinvesteringer, der er plads til inden for maksimumgrænsen på 5 pct. af
driftsbygningernes værdi, uden at der skal beskattes genvundne afskrivninger
i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning.
De beløb, som landmanden straksafskriver efter § 21, stk. 2-4, kan ikke
forlods afskrives ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og
etableringskontoindskud. Landmanden kan dog vælge kun at straksafskrive en
del af miljøudgiften efter § 21, stk. 2-4 og forlods afskrive resten af
miljøinvesteringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og
etableringskontoindskud, når betingelserne i IFL og ETBL er opfyldt.
Tilskud efter miljøstøtteloven
Tilskud efter miljøstøtteloven er skattefri (jf. § 11 i lovbkg. nr. 715 af
30. aug. 1995). Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag
reduceres med et beløb svarende til tilskuddet. Der er i denne situation
mulighed for at anvende det almindelige straksfradrag, når
investeringsudgiften, reduceret med tilskuddet, kan rummes inden for
maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi. Modregning sker i det
indkomstår, hvor støtten udbetales. Der henvises til eksempel 2 og 3 i
skd.cirk.nr. 162 af 20. okt. 1987.
Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes miljøstøtten som
et kontant tilskud, der kan varieres fra 25 til 45 pct. af
miljøinvesteringen. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes miljøstøtten i
lige store rater én gang årligt i 10 år. De nærmere regler om
beregningen af de årlige rater er fastsat i miljøstøttebekendtgørelsen.
Skattemæssigt opgøres den miljøstøtte, der ydes i rater, som den
kapitaliserede værdi af raterne, der fremgår af meddelelsen om miljøstøtte.
Det betyder, at hele den støtte, som udbetales i rater, er skattefri
indkomst. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med
et beløb svarende til den kapitaliserede værdi af raterne. Modregning sker i
det indkomstår, hvor første rate udbetales. Der henvises til eksempel 4 i
skd. cirk.nr. 162 af 20. okt. 1987.
Den del af miljøinvesteringen, der ikke fradrages efter AL § 21, stk. 2-4,
kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af
investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i
IFL og ETBL er opfyldt.
Tilskud efter forbedringsloven
Tilskud efter forbedringsloven (lovbkg. nr. 1172 af 16. dec. 1992 om
støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.) skal
medregnes ved indkomstopgørelsen uden reduktion af fradragsret og
afskrivningsgrundlag.
Uanset tilskuddets størrelse skal tilskudsbeløbet således ikke fragå i den
investeringsudgift, der kan fradrages i det omfang, den kan rummes inden for
maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningernes værdi, jf. § 21, stk. 2-4.
Den del af miljøinvesteringen, der ikke kan fradrages efter § 21, stk.
2-4, skal indgå i grundlaget for løbende afskrivning efter de almindelige
regler herom.
Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af
investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i
IFL og
ETBL er opfyldt.
E.E.3.15.1 Investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud
Reglerne i IFL § 10A og ETBL § 11A har betydning for de landmænd, som har
hævet beløb på investeringsfondskonti og/eller etableringskonti med henblik
på miljøinvesteringer, men senere opnår miljøstøtte. I disse tilfælde kan
landmanden undgå efterbeskatning ved at anvende de hævede beløb til andre
aktiver, som berettiger til forlods afskrivning senest for det indkomstår,
der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet.
E.E.3.16 Refinansieringsordning for landbruget
Efter lovbkg.nr. 571 af 15. aug. 1989 om realkreditinstitutter skal
landmænd, der er låntagere, hver termin indbetale et beløb til
restgældsreguleringsfonden.
Beløbet udgør 1,5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld.
Beløbet skal anvendes ved indfrielse af restgælden.
Efter LL § 14 A opnår låntager fradragsret for disse løbende
indbetalinger.
Samtidig skal udbetalinger fra restgældsreguleringsfonden ved indfrielse
af udlandslån efter 10 år eller ved ejerskifte medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Vedrørende fradragsadgang for visse omkostninger i forbindelse med
gennemførelsen af en refinansiering, se E.B.5.4.
E.E.3.17 Bondegårdsferie
Værelsesudlejning
Indtægter og udgifter i forbindelse med virksomhed med
»bondegårdsferie« behandles forskelligt alt efter situationen.
Hvis der er tale om udlejning af en del af stuehuset på en
landbrugsejendom, er der tale om værelsesudlejning.
Udlejerne kan vælge at anvende en regnskabsmæssig opgørelse af
lejeindtægter og udgifter efter SL regler. Udlejer kan også vælge at benytte
de særlige regler om værelsesudlejning i LL § 15 P. I så fald beskattes kun
den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et variabelt bundfradrag
beregnet som 2/3 af udlejers årlige lejeværdi.
Ferielejligheder
Hvis der er tale om udlejning af egentlige ferielejligheder indrettet i en
tidligere landbrugsbygning eller et tidligere stuehus, afhænger beskatningen
af, om ferielejlighederne er selvstændig ejendom, og af ferielejlighedernes
anvendelse i indkomståret.
Er der tale om erhvervsmæssig udlejning af fritidsboliger, således at
boligerne ikke helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, vil samtlige
udlejningsindtægter være skattepligtige, og de tilhørende driftsudgifter vil
være fradragsberettigede. Der vil være mulighed for at anvende VSL regler om
virksomhedsordning eller kapitalafkastordning.
De særlige regler i LL § 15 O om et bundfradrag i bruttolejeindtægten på
7.000 kr. og fradrag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt finder alene
anvendelse på selvstændige ejendomme med status af fritidsboliger, der delvis
tjener til bolig for ejerne.
E.E.4 Anden landbrugsvirksomhed
E.E.4.1 Levende dyr uden for husdyrbesætningsloven
Det er som anført i E.E.1.1 kun landbrugere, der kan anvende reglerne i
husdyrbesætningslovens §§ 2-5 om værdiansættelse af besætning samt de særlige
regler for dyr i stambesætningen.
Andre erhvervsdrivende har efter tidligere praksis heller ikke kunnet
behandle deres besætninger efter reglerne i varelagerloven. I Skat 1988.5.268
(TfS 1988,344), har Vestre Landsret imidlertid fastslået, at en
kreaturhandler kunne nedskrive på sin besætning af dyr til salg. Det fremgår
af dommen, at varelager i varelagerlovens forstand omfatter levende dyr, der
hører til en erhvervsvirksomhed, og som er bestemt til videresalg.
Dommen medfører, at skatteydere, der driver erhvervsvirksomhed med køb og
salg af dyr, herunder husdyr, skal anvende reglerne i varelagerloven på
beholdningen af dyr.
Kan besætningen ikke henføres til husdyrbesætningsloven eller til
varelagerloven, skal den værdiansættes til handelspris eller kostpris.
Indkøbte dyr kan optages til indkøbspris med tillæg af foderudgifter, lsr.
1975.22, og dyr af egen avl kan optages til den forventede salgspris med
fradrag af normal bruttoavance. Ved indkomstopgørelsen fradrages udgifter til
erhvervelse af besætning, og salgssummer indtægtsføres. Endvidere medregnes
værdiforøgelse eller værdinedgang af besætningen i indkomsten. Derimod kan
der ikke foretages nedskrivning på værdien af besætningen. Om en særlig
situation, se lsr.1953.20. Uden for husdyrbesætningsloven behandles
besætninger således i almindelighed ikke som stambesætninger.
E.E.4.2 Dambrug
Dambrugere skal opgøre værdien af fisk efter varelagerloven. Efter lovens
§ 1, stk. 1, kan varelageret opgøres på grundlag af dagsprisen ved
regnskabsårets slutning, indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis varen
er fremstillet i egen virksomhed. I det herefter opgjorte beløb kan der
foretages et nedslag på indtil 12 pct. Der henvises herom til E.B.2.6.
Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte
udgifter,
som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som
husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke
krav herom.
Ligningsrådet har vedtaget, at fremstillingsprisen kan ansættes til 70
pct. af salgsprisen. Fisk under 15 cm kan ansættes til 0 kr.
Dambrugere kan anvende denne værdiansættelse af fisk i stedet for den
faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.
E.E.4.3 Hestehold
Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder
landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til
avl af rideheste til salg.
Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af
privat andel af hestehold:
Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter
hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den
erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger. Har
skatteyderen fratrukket driftsomkostningerne, skal meromkostningerne ved den
private benyttelse, herunder merfoderforbruget, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan værdien heraf
sættes til fremstillingsprisen.
Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde,
hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel
af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.
Der skal ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af den private brug af
heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske
særlige forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.200 kr. pr. hest,
jf. T & S cirk. 1996-5.
Stutteri
Opdræt af heste uden for landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssig virksomhed,
hvis opdrættet sker med salg for øje med det formål at opnå økonomisk
gevinst. Se afsnit E.A.
Væddeløbsheste
Det må efter tilsvarende principper som nævnt ovenfor afgøres, om en
væddeløbsstald efter en konkret vurdering kan anses for erhvervsmæssigt
drevet.
Hestehold som hobby
Må virksomheden efter en konkret bedømmelse behandles som hobby, skal
overskud ved hobbyvirksomheden medregnes ved indkomstopgørelsen. Overskuddet
beregnes som en nettoindkomst, således at nødvendige udgifter, såsom
udgifter til foder, dyrlæge, træner osv., kan modregnes i gevinsten inden
beløbets indtægtsførsel. Se også Skat 1989.4.344 (TfS 1989,244) om hundehold
som hobby.
Den løbende forskydning i hestenes værdi påvirker ikke indkomsten, Skat
1988.4.228 (TfS 1988,199). Køb og salg af heste påvirker heller ikke
indkomsten, lsr. 1952.18.
Drives dels opdræt af væddeløbsheste som erhvervsmæssig virksomhed, dels
væddeløbsstald som hobby, skal handelsværdien anvendes ved overførsel af
heste fra stutteri til væddeløbsstald eller omvendt.
En hest anses for at være overgået fra stutteri til travstald på det
tidspunkt, hvor træning og deltagelse i væddeløb påbegyndes, ØLD af 25. okt.
1960. En travhest blev anset for at være overgået til væddeløbsstalden ved
deltagelsen i to prøveløb, Skat 1986.6.410 (TfS 1986,364).
E.E.4.4 Hjortevildt
Erhvervsdrivende, der driver hjortefarme, skal opgøre værdien af
hjortebesætningen efter varelagerloven. Efter lovens § 1, stk. 1 kan
varelageret opgøres på grundlag af dagsprisen ved regnskabsårets slutning,
indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis varen er fremstillet i egen
virksomhed. I det herefter opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på
indtil 12 pct. Der henvises herom til E.B.2.6.
Ved opgørelsen af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte
udgifter,
som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som
husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke
krav herom.
Til brug ved skatteansættelsen for hjorteavlere for indkomståret 1996 har
Ligningsrådet fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:
Krondyr *1.750,00 kr.
Kronkalve *1.000,00 kr.
Dådyr *650,00 kr.
Dåkalve *300,00 kr.
Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske
fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.
E.E.4.5 Pelsdyravl
Pelsdyravlere skal opgøre værdien af deres besætning efter reglerne i
varelagerloven. Efter lovens § 1, stk. 1, kan varelageret opgøres på grundlag
af dagsprisen ved regnskabsårets slutning, indkøbsprisen eller
fremstillingsprisen, hvis varen er fremstillet i egen virksomhed. I det
herefter opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på indtil 12 pct. Der
henvises herom til E.B.2.6.
Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte
udgifter,
som foder, fremmed medhjælp mv. Indirekte produktionsomkostninger, som
husleje, administrationsomkostninger mv. kan medregnes, men der stilles ikke
krav herom.
Til brug ved skatteansættelsen for pelsdyravlere for indkomståret 1996 har
Ligningsrådet fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:
Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning
samt skind * 85,00 kr.
Chinchilla * 95,00 kr.
Blå- og sølvræve,
herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind * 220,00 kr.
Unger under 3 måneder af de foran nævnte pelsdyr * 0,00 kr.
Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske
fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.
E.E.4.6 Skovbrug
Ved lov nr. 887 af 21. dec. 1991 (ændringslov til LL - om
vækstfremmeinitiativer) er der givet regler om udgifter til skovplantning.
E.E.4.6.1 Udgifter til skovplantning
Ifølge LL § 8 K, stk. 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov
fradrages med indtil 20% årligt. I plantningsåret kan indtil 20% fratrækkes,
uanset på hvilket tidspunkt i året udgifterne afholdes. Fratrækkes mindre end
20% kan
"afskrivningsperioden" udstrækkes udover 5 år indtil hele
beløbet er fratrukket. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr.
ejendom, kan beløbet fradrages straks. § 8 K, stk. 1, 1. pkt., omhandler kun
fradragsretten for nyplantninger. Ved genplantning af skov er udgiften fuldt
fradragsberettiget som efter de hidtidige regler. Ejendomsbegrebet afgrænses
i overensstemmelse med vurderingsloven.
Fredskovspligt
Det er en betingelse for fradragsretten, at arealet pålægges
fredskovspligt.
Fredskovspligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst.
Genplantningen kan bestå af træarter, der kan danne højstammet skov. Ved
"skov" forstås almindeligvis en strækning bevokset med træarter,
der danner eller kan danne højstammet skov: Løvtræer som birk, bøg, eg, el,
ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk. Det er en betingelse for
fradragsretten, at plantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Om
der foreligger erhvervsmæssig drift afgøres efter en konkret, ligningsmæssig
bedømmelse, se afsnit E.A.1.2.1.
Nye arealer kan pålægges fredskovspligt ved tinglysning af en
fredskovsdeklaration. For at blive pålagt fredskovspligt skal arealet som
hovedregel være mindst 10 ha, medmindre det ligger umiddelbart op ad anden
fredskov.
Denne regel kan dog fraviges under visse omstændigheder, f.eks. hvis
tilplantningen opnår støtte efter Landbrugsministeriets tilskudsordninger
eller har stor nærrekreativ betydning.
Statsskovdistrikterne fører tilsyn med de private skove og påser, at
arealerne bliver tilplantet i overensstemmelse med de godkendte planer, samt
i øvrigt drevet efter skovlovens regler.
Fredskovspligten giver således rimelig sikkerhed for, at arealerne bliver
drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.
Viser det sig, at der ikke kan tinglyses fredskovspligt på arealet, kan
ingen udgifter, herunder f.eks. udgifter til konsulentbistand, fradrages. Det
er således en betingelse for fradragsretten for de udgifter, der afholdes i
forbindelse med etableringen af ny skov, at arealet faktisk bliver fredskov.
Fredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis
skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, før udgiften er
fradraget fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fradraget, ikke bringes
til fradrag i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten er betinget af, at
skoven bliver og forbliver fredskovspligtig.
E.E.4.6.1.1 Fradragsberettigede udgifter til nyplantning
Af udgifter, der medgår til nyplantning af skov, og som kan fradrages
efter § 8 K, stk. 1, kan som eksempel nævnes udgifter til klargøring af
arealet før plantning, herunder rydningsudgifter, udgifter til planter, frø,
materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt
udgifter til leje af fremmed materiel. Foretages nyplantningen af egne
ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles
og fradrages efter disse regler.
Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration,
tinglysning mv. er ligeledes omfattet af fradragsretten.
Driftsudgifter
Som fradragsberettigede driftsudgifter i forbindelse med skovbrug anses
udgifter til genplantning, kulturpleje og udrensning før første hugst.
E.E.4.6.1.2 Afståelse mv.
Hvis ejendommen afstås, eller det tilplantede areal ryddes efter brand (og
altså ikke efter storm, jf. de særlige regler om indkomstopgørelse for skove
efter stormfald), kan udgifter, der endnu ikke er fradraget, fratrækkes i det
indkomstår, hvori afståelsen eller rydningen sker.
E.E.4.6.1.3 Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og driftsmidler
Ifølge § 8 K, stk. 4, skal udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar
og driftsmidler samt fast ejendom afskrives efter AL bestemmelser herom. Det
vil sige, at aktiver, der er omfattet af AL, ikke kan behandles efter
ovennævnte regler, men skal fradrages eller afskrives efter AL bestemmelser.
E.E.4.7 Indkomstopgørelsen
Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten mv. med fradrag
af de hermed forbundne driftsomkostninger, og med tillæg af forskydninger i
opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret.
Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende måde
som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres
til 85 pct. af træets salgsværdi eller til de direkte afholdte udgifter,
herunder lønudgifter til skovning, opmåling og transport til bilfast vej mv.,
jf. Skat 1986.3.234 (TfS 1986,208).
Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan afskrives
over en periode af 10 år, lsr. 1984.2.
Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af
salgssummen,
der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig indkomstbeskattes, lsr.
1962.112.
Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag
for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor indtægtsføre den fulde
indtægt ved salg af hugsten, jf. UfR 1964.140 (H). Ikke-fældet træ anses på
samme måde som korn på roden for en bestanddel af den faste ejendom.
I tilfælde af merhugst som følge af stormfald beregnes et merhugstfradrag,
såfremt stormfaldet har medført en betydelig forringelse af skovens værdi,
således at der foreligger en erklæring fra statens tilsynsførende med de
private skove. De særlige regler om merhugstfradrag er vedtaget af
Ligningsrådet.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om kubikmeter stormfældet træ og
skovejendommens normale årlige skovning. Det er endvidere en forudsætning, at
den reduktion af anden hugst, som tilsynet har fastsat til opsugning af den
væltede vedmasse, finder sted.
Merhugstfradraget beregnes som følger:
I Opgørelse af merhugstens størrelse i m3
Indkomstårets hugst (inkl.
opskovet stormfald) m3
Samlet stormfald m3
Heraf opskovet ved indkomstårets
udløb m3
+ Ikke opskovet stormfald m3 m3
Hugst + ikke opskovet
stormfald m3
- Normalhugst m3
Merhugst m3
II Opgørelse af værdi af ikke
opskovet stormfald.
Det ikke opskovede
stormfald
ansættes til 85% af
netto værdien på rod,
beregnet
som følger:
Salgspris pr. m3 kr.
- skovning pr. m3 kr.
- udtransport pr. m3. kr.
nettoværdi på rod pr. m3 kr.
- 15%
værdi pr. m3 Kr. multipliceret med
kubikmeter
ikke opskovet stormfald
ved indkomstårets udløb m3=
værdi af ikke opskovet
stormfald kr.
III Driftsregnskab for skoven
Indkomstårets indtægter,
herunder svingninger i
opskovet
beholdning kr.
- variable omkostninger kr.
- faste omkostninger kr. kr.
Overskud
kr.
IV Beregning af
merhugstfradraget.
A. Overskud (III) kr.
+ værdi af ikke
opskovet
stormfald (II) kr.
+ faste omkostninger
(III) kr.
kr.
B. Merhugstindtægt:
A x merhugst (I)
hugst - ikke opskovet stormfald (I) kr.
Merhugstfradrag 50% af B kr.
Skovens faste omkostninger henføres alene til normalhugsten.
Faste omkostninger, d.v.s. omkostninger, hvis totalbeløb er uændret ved
ændring i hugstens størrelse, er typisk lønninger til fast personale,
ejendomsskatter
samt vedligeholdelse og forsikring af bygninger.
Uanset eventuel lempelse i beskatningen i anledning af stormfald er
skatteyderen berettiget til som almindelig vedligeholdelsesudgift fuldt ud at
fratrække udgiften til genplantning ved indkomstopgørelsen.
Ved beregning af merhugstfradrag mv. vedrørende stormfældet, uopskåret
træ, skal alene tages hensyn til direkte omkostninger til skovning og
udslæbning, men ikke indirekte omkostninger, Skat 1987.3.212 (TfS 1987,121).
Merhugstfradrag i anledning af stormskade skal beregnes af stormfaldet med
fradrag af normalhugsten, Skat 1987.10.733 (TfS 1987,513).
E.E.5 Gartnerier, planteskoler og frugtplantager
E.E.5.1 Gartnerier og planteskoler
Varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere skal omfatte
beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter, de på
opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter, beholdninger af planter i
urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal
tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale samt
afskæringsplanter.
Planter udplantet på friland samt alle øvrige rodfaste planter og vækster
indgår derimod ikke i varelageropgørelsen.
Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse
over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.
I tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres
på grundlag af rimelige enhedspriser.
Der findes særlige regler for gartnerivirksomheder og
planteskolevirksomheder erhvervet eller etableret før henholdsvis 1. maj 1970
og 1. feb. 1971, se
LV for 1990, s. 898.
E.E.5.2 Frugtplantager
Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt
på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom,
og værdien kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved
regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen.
Om udgifter til plantning af frugttræer mv., se ovf. E.E.3.13.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EE - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008