Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11375 af 22/09/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Kapitalpension

- skattepligt af overskydende indbetaling

- registreringsfejl hos forsikringsselskab

Reference:

PBL § 21, 1. pkt.

A klagede for indkomståret 1996 over, at

skatteankenævnet havde beskattet ham af indbetaling på

kapitalpension ud over 32.000 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1991 var

indtrådt i en pensionsaftale med sin arbejdsgiver, B A/S. Ordningen

blev indgået som en Flex-pensionsordning i C Forsikring.

Det fremgik af sagen, at der i 1996 var indbetalt i alt

42.667 kr. på kapitalpensionsordningen og 66.389 kr. på en

ordning med løbende udbetalinger.

Klagerens advokat havde fremlagt en pensionsaftale, hvoraf

det bl.a. fremgik:

"Aftale mellem B A/S (i det følgende kaldet

arbejdsgiveren) og C forsikring om Flex-pensionsordning i C

.......

1. Indtrædelse

Med virkning fra den 1.1. 1988 tegner arbejdsgiveren

forsikring i C efter reglerne i denne aftale for de medarbejdere, der

ønsker det, og som er fyldt 25 år og har opnået 6

måneders anciennitet.

....

4. Pensionsbidrag og indbetalingsregler

Pensionsbidraget for hver enkelt medarbejder

udgør som følger:

For perioden

Læs alt

1.1.88

-

31.12.88

2%

1.1.89

-

31.12.89

4%

1.1.90

-

31.12.90

6%

1.1.91

-

31.12.91

8%

1.1.92

-

21.12.92

10%

1.1.93

og fremover

12%

Arbejdsgiveren indbetaler hver måned de samlede

bidrag, der forfalder forud uden påkrav. Ved hver betaling oplyser

arbejdsgiveren fordelingen på de enkelte medarbejdere, jfr. vejledning

i bilag.

Hvis den samlede årlige indbetaling til denne og

eventuelt andre kapitalpensionsordninger for en medarbejder overstiger kr.

25.000 (1987), anvendes det overskydende bidrag til ratepension som beskrevet

i afsnit 5."

5. Forsikringsdækning

....

For den del af pensionsbidraget, der overstiger 25.000 kr.

(excl. bidraget til invaliderenten), etableres ratepension (jfr. afsnit

4).

....

6. Regulering af forsikringsdækningen

Forsikringsdækningen reguleres som følge

af gageændringer hver 1. januar, eller ved medarbejderens død,

erhvervsudygtighed eller fratrædelse.

....

Medfører en gageændring, at pensionsbidraget

overstiger det til enhver tid gældende maksimum for

kapitalpensionsordninger, anvendes det overskydende bidrag som beskrevet i

afsnit 4 og 5."

Det fremgik bl.a. følgende af tillæg til

pensionsaftalen af 1. maj 1996:

"Tillæg til aftale mellem B A/S og C forsikring om

pensionsordning pr. 1. maj 1996

.....

Endvidere ændres aftalen med virkning fra den 1. maj

1996 på følgende punkter:

....

Punkt 4 "Pensionsbidrag og indbetalingsregler"

udgør og erstattes af:

4.1. Pensionsindbetalingernes størrelse og

indbetalingsregler

Pensionsindbetalingen for hver enkelt medarbejder

udgør 12% af den pensionsgivende gage.

....

Heraf afholder arbejdsgiveren og medarbejderen hver

halvdelen.

Ved indmeldelse i pensionsordningen og hvert år

på reguleringsdatoen meddeler arbejdsgiveren C størrelsen af den

enkelte medarbejderes pensionsgivende gage.

....

4.3 Indbetaling

Pensionsbidragene forfalder til betaling forud hver

måned uden påkrav.

Arbejdsgiveren foretager alle indbetalinger.

Indbetalingerne finder sted i henhold til aftale med C's

indbetalingsafdeling.

...."

Det fremgik af sagen, at C havde foretaget en fornyet

indberetning til skattemyndighederne i uge 34 i 1997 i henhold til hvilken,

der alene var overført 32.000 kr. til kapitalpension i 1996.

Skatteankenævnet havde beskattet klageren af

indbetaling til kapitalpensionsordning udover 32.000 kr. med 10.667 kr. som

personlig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 21.

Skatteankenævnet havde herved henset til, at det var

nævnets opfattelse, at der ikke var lovhjemmel til at ændre

fejlkonteringer. Det fremgik af ordlyden i pensionsbeskatningslovens § 21, at

indbetalinger der oversteg det beløb, der var fastsat i lovens § 16,

skulle medregnes i den skattepligtige indkomst. Da klagerens arbejdsgiver

havde videretransporteret ansvaret for, at indbetaling skete til de rette

ordninger til C, var det nævnets opfattelse, at C her måtte

sidestilles med "arbejdsgiver". Uanset at klageren var helt uden skyld i den

foretagne fejl, hjemlede pensionsbeskatningsloven ingen mulighed for med

tilbagevirkende kraft at overføre beløb fra en ordning til en

anden, når fejlen ikke var konstateret i kalenderåret.

Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, omhandlede situationer, hvor der

kunne ske tilbagebetaling eller udbetaling, når særlige

omstændigheder talte derfor. Skattedepartementet behandlede i TfS

1984.388 alene spørgsmålet om, hvornår der kunne ske

udbetaling af for høje kapitalpensionsbidrag. Det ville sige, at der

ikke var lovhjemmel til at overføre det for meget indbetalte

beløb fra kapitalpension til ratepension. Men der var alene mulighed

for at få det for meget indbetalte beløb tilbagebetalt eller

udbetalt. Samme opfattelse fremgik af TfS 1998.682.

Ankenævnet fandt endvidere (under henvisning til

Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993 nr. 651-1915-0021), at der

ikke herskede tvivl om, at klageren havde tegnet både en kapitalpension

og en ratepension. Aftalen mellem klageren og C var således helt klar.

Der var således alene tale om en konteringsfejl, hvorved der

indbetaltes større beløb på kapitalpensionsordningen end

tilladt efter pensionsbeskatningslovens § 16.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at skattemyndighederne var uberettigede til at

forhøje klagerens personlig indkomst med 10.667 kr.

Advokaten havde til støtte for påstanden

bl.a. gjort gældende, at klageren var ansat hos B A/S, som i 1987 med

virkning pr. 1. januar 1988 indgik en arbejdsgiverbetalt flex-pensionsordning

med C. Det fremgik af den indgåede aftale under punkt 4 at:

"Pensionsbidraget for hver enkelt medarbejder udgør

som følger...

Arbejdsgiveren indbetaler hver måned de samlede

bidrag, der forfalder forud uden påkrav. Ved hver betaling oplyser

arbejdsgiveren fordelingen på de enkelte medarbejdere, jfr.

vejledningen i bilag.

Hvis den samlede årlige indbetaling til denne og

eventuelle andre kapitalpensionsordninger for en medarbejder overstiger kr.

25.000 (1987), anvendes det overskydende bidrag til ratepension som beskrevet

i afsnit 5."

Som det fremgik, indbetalte B A/S et samlet beløb i

pension for hver enkelt medarbejder til C, som herefter anvendte det

maksimale tilladte beløb til kapitalpension, medens det resterende

beløb anvendtes til ratepension.

Advokaten havde endvidere anført, at ved en intern

omregistrering i maj 1996 overflyttede C sine pensionsordninger med

tilknyttet gruppelivsforsikring fra et EDB-system til et andet for at lette

administrationen af ordningerne. Pensions-ordningerne fortsatte på nye

policenumre i det nye EDB-system. For klagerens vedkommende glemte C

fejlagtigt i det nye EDB-system at registrere de af klageren i 1996 allerede

foretagne indbetalinger til kapitalpension. På det gamle policenummer i

det oprindelige EDB-system havde C registreret en indbetaling til

kapitalpension på 10.667 kr., hvilket beløb C derfor ikke tog

hensyn til, da selskabet i slutningen af året foretog den endelige

registrering af indbetalinger til kapitalpension på 32.000 kr. (det

maksimale beløb for indbetaling til kapitalpension i 1996). Den

efterfølgende maskinelle indberetning om indbetaling til

kapitalpension for klageren udviste herefter et beløb på 42.667

kr.

Advokaten havde til støtte for påstanden

endvidere gjort gældende, at skattemyndighederne var uberettiget til at

forhøje klagerens personlige indkomst med henvisning til

pensionsbeskatningslovens § 21, samt at skattemyndighederne måtte

acceptere den reviderede indberetning om B A/S' indbetaling af pension til

klageren, som C efterfølgende havde sendt til skattemyndighederne.

Advokaten havde i første række gjort

gældende, at den af C oprindelig foretagne indberetning ikke i sig selv

kunne tillægges nogen dispositiv karakter, når det var

åbenbart, at parternes aftale og de foretagne dispositioner havde et

andet indhold end den oprindelige indberetnings udvisende. Advokaten havde

henvist til Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993, hvori det

fornuftigvis var fastslået, at der kunne bortses fra åbenbare

fejldispositioner, som ikke udtrykte parternes vilje. Der var ingen reale

grunde og hensyn, som sagligt kunne begrunde det af skattemyndighederne

indtagne standpunkt.

Advokaten havde endvidere gjort gældende, at

pensionsbeskatningslovens § 21 ganske enkelt ikke indeholdt fornøden

hjemmel for skattemyndighederne til at forhøje klagerens indkomst, jf.

bestemmelsens ordlyd:

" Er der i et indkomstår af en arbejdstagers

arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til

kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i

pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb

medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst

for det pågældende indkomstår som personlig indkomst."

I denne sag var der ikke tale om, at "arbejdsgiveren"

havde indbetalt et større beløb end tilladt til kapitalpension.

Hvis der var foretaget en fejlagtig indbetaling, hvilket blev bestridt jf.

nærmere nedenfor, var denne utvivlsomt foretaget af C og ikke af

arbejdsgiveren. Skattemyndighedernes synspunkt om identifikation mellem B A/S

og C, udgjorde en abstraktion, som ikke kunne tiltrædes.

Advokaten havde endvidere gjort gældende, at der i

denne sag ikke var "indbetalt" et større beløb end tilladt til

kapitalpension. B A/S havde i overensstemmelse med den indgåede aftale

med C alene indbetalt det tilladte belá áb til klagerens

kapitalpension, og som nævnt var der ikke tale om en fejlagtig

indbetaling, men alene tale om en fejlagtig indberetning (en

registreringsfejl). Det afgørende i denne sag var således ikke,

hvad C havde registreret, men derimod, hvad B A/S faktisk havde indbetalt.

Klageren havde således også ifølge aftalen alene et

retligt krav på det tilladte beløb på 32.000 kr.

Advokaten havde yderligere anført, at såfremt

C eksempelvis ved en fejltagelse ikke havde registreret nogen indbetaling til

klagerens invaliderente, ville klageren alligevel have krav herpå i

tilfælde af invaliditet. Det afgørende i nærværende

sag var således, som ovenfor nævnt, hvad B A/S faktisk havde

indbetalt og ikke, hvad C havde registreret. (c) Og B A/S havde kun indbetalt

det tilladte beløb på 32.000 kr.

Advokaten havde endvidere anført, at Told- og

Skattestyrelsens udtalelse af 16. februar 1998 (TfS 1998.682) ikke efter hans

opfattelse kunne tillægges betydning i denne sag. Udtalelsen - som

forekom overordentlig formalistisk og væsentlig skærpende i

forhold til skattedepartementets vejledning af 17. september 1984 (TfS

1984.388) omtalte alene "konteringsfejl" begået af "bank, arbejdsgiver

samt den ansatte", og omtalte således ikke tilfældet i denne sag,

hvor der var tale om en indberetningsfejl begået af pensionsselskabet.

Advokaten havde endvidere anført, at

skattemyndighedernes bevæggrunde for at beskatte i tilfælde som

klagerens fremgik af Styrelsens udtalelse til X Kommune. I

nærværende sag var der imidlertid ikke tale om svigagtig

adfærd fra de involveredes side. Der var blot tale om en regulær

fejl, og C's registrering kunne ikke - som tidligere nævnt -

sidestilles med indbetaling. Nærværende sag kunne endvidere ikke

sidestilles med situationen i Styrelsens udtalelse, som vedrørte de

tilfælde, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager indbetalte til

samme pension. C's repræsentant havde anført, at beløbet

pá á 10.667 kr. i princippet ville blive indbetalt på

ratepensionen af beskattede midler, hvorfor der kunne blive tale om et

erstatningsmellemværende mellem klageren og C.

Told- og Skattestyrelsen havde indstillet, at klageren

skulle beskattes af de 10.667 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 21, idet

det måtte lægges til grund, at der blev indbetalt 10.667 kr. for

meget på kapitalpensionen i 1996 - henset til, at der henstod 42.667

kr. på kapitalpensionen ultimo 1996. Det var endvidere anført,

at uanset at fejlen var C's, var det ikke muligt at berigtige fejlen i 1997.

Under henvisning til Styrelsens erklæring til X Kommune var det videre

anført, at klageren havde et retligt krav på hele beløbet

på 42.667 kr. Det fulgte endvidere af TfS 1998.682, at det ikke var

muligt at flytte fra en ordning til en anden. Vedrørende

Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993 var det anført, at

sagen vedrørte specielle overgangsregler, ligesom man tillagde

forventningsprincippet betydning.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgik af pensionsbeskatningslovens § 19, at der var

bortseelsesret for bidrag indbetalt af en arbejdsgiver til arbejdstagerens

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det

fremgik endvidere af pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt., at

såfremt der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere var

indbetalt større beløb end fastsat i lovens § 16 til

kapitalpension for en arbejdstager skulle det overskydende beløb

medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst

for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. I

henhold til pensionsbeskatningslovens § 16 kunne der i indkomståret

1996 indbetales 32.000 kr. på en kapitalpensionsordning.

Landsskatteretten fandt, at det omhandlede beløb

på 10.667 kr. ikke skulle medregnes til klagerens skattepligtige

indkomst for det pågældende indkomstår som personlig

indkomst i henhold til pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt. Retten havde

herved bl.a. lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke direkte kunne

anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen til C,

hvorved bemærkedes, at fejlen, der var sket hos C, efter det oplyste

ikke kunne tilskrives B A/S. Der var endvidere henset til, at klageren

ifølge kontrakten havde krav på, at det omhandlede beløb

overførtes til en ratepension som led i en samlet ordning, og retten

fandt herefter, at det under disse omstændigheder ikke kunne anses for

stridende mod reglerne i pensionsbeskatningsloven, at fejlen

efterfølgende var korrigeret af forsikringsselskabet.

Den påklagede ansættelse blev nedsat i

overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter