Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Kapitalpension
- skattepligt af overskydende indbetaling
- registreringsfejl hos forsikringsselskab
Reference:
PBL § 21, 1. pkt.
A klagede for indkomståret 1996 over, at
skatteankenævnet havde beskattet ham af indbetaling på
kapitalpension ud over 32.000 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren i 1991 var
indtrådt i en pensionsaftale med sin arbejdsgiver, B A/S. Ordningen
blev indgået som en Flex-pensionsordning i C Forsikring.
Det fremgik af sagen, at der i 1996 var indbetalt i alt
42.667 kr. på kapitalpensionsordningen og 66.389 kr. på en
ordning med løbende udbetalinger.
Klagerens advokat havde fremlagt en pensionsaftale, hvoraf
det bl.a. fremgik:
"Aftale mellem B A/S (i det følgende kaldet
arbejdsgiveren) og C forsikring om Flex-pensionsordning i C
.......
1. Indtrædelse
Med virkning fra den 1.1. 1988 tegner arbejdsgiveren
forsikring i C efter reglerne i denne aftale for de medarbejdere, der
ønsker det, og som er fyldt 25 år og har opnået 6
måneders anciennitet.
....
4. Pensionsbidrag og indbetalingsregler
Pensionsbidraget for hver enkelt medarbejder
udgør som følger:
For perioden
Læs alt
1.1.88
-
31.12.88
2%
1.1.89
-
31.12.89
4%
1.1.90
-
31.12.90
6%
1.1.91
-
31.12.91
8%
1.1.92
-
21.12.92
10%
1.1.93
og fremover
12%
Arbejdsgiveren indbetaler hver måned de samlede
bidrag, der forfalder forud uden påkrav. Ved hver betaling oplyser
arbejdsgiveren fordelingen på de enkelte medarbejdere, jfr. vejledning
i bilag.
Hvis den samlede årlige indbetaling til denne og
eventuelt andre kapitalpensionsordninger for en medarbejder overstiger kr.
25.000 (1987), anvendes det overskydende bidrag til ratepension som beskrevet
i afsnit 5."
5. Forsikringsdækning
....
For den del af pensionsbidraget, der overstiger 25.000 kr.
(excl. bidraget til invaliderenten), etableres ratepension (jfr. afsnit
4).
....
6. Regulering af forsikringsdækningen
Forsikringsdækningen reguleres som følge
af gageændringer hver 1. januar, eller ved medarbejderens død,
erhvervsudygtighed eller fratrædelse.
....
Medfører en gageændring, at pensionsbidraget
overstiger det til enhver tid gældende maksimum for
kapitalpensionsordninger, anvendes det overskydende bidrag som beskrevet i
afsnit 4 og 5."
Det fremgik bl.a. følgende af tillæg til
pensionsaftalen af 1. maj 1996:
"Tillæg til aftale mellem B A/S og C forsikring om
pensionsordning pr. 1. maj 1996
.....
Endvidere ændres aftalen med virkning fra den 1. maj
1996 på følgende punkter:
....
Punkt 4 "Pensionsbidrag og indbetalingsregler"
udgør og erstattes af:
4.1. Pensionsindbetalingernes størrelse og
indbetalingsregler
Pensionsindbetalingen for hver enkelt medarbejder
udgør 12% af den pensionsgivende gage.
....
Heraf afholder arbejdsgiveren og medarbejderen hver
halvdelen.
Ved indmeldelse i pensionsordningen og hvert år
på reguleringsdatoen meddeler arbejdsgiveren C størrelsen af den
enkelte medarbejderes pensionsgivende gage.
....
4.3 Indbetaling
Pensionsbidragene forfalder til betaling forud hver
måned uden påkrav.
Arbejdsgiveren foretager alle indbetalinger.
Indbetalingerne finder sted i henhold til aftale med C's
indbetalingsafdeling.
...."
Det fremgik af sagen, at C havde foretaget en fornyet
indberetning til skattemyndighederne i uge 34 i 1997 i henhold til hvilken,
der alene var overført 32.000 kr. til kapitalpension i 1996.
Skatteankenævnet havde beskattet klageren af
indbetaling til kapitalpensionsordning udover 32.000 kr. med 10.667 kr. som
personlig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 21.
Skatteankenævnet havde herved henset til, at det var
nævnets opfattelse, at der ikke var lovhjemmel til at ændre
fejlkonteringer. Det fremgik af ordlyden i pensionsbeskatningslovens § 21, at
indbetalinger der oversteg det beløb, der var fastsat i lovens § 16,
skulle medregnes i den skattepligtige indkomst. Da klagerens arbejdsgiver
havde videretransporteret ansvaret for, at indbetaling skete til de rette
ordninger til C, var det nævnets opfattelse, at C her måtte
sidestilles med "arbejdsgiver". Uanset at klageren var helt uden skyld i den
foretagne fejl, hjemlede pensionsbeskatningsloven ingen mulighed for med
tilbagevirkende kraft at overføre beløb fra en ordning til en
anden, når fejlen ikke var konstateret i kalenderåret.
Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, omhandlede situationer, hvor der
kunne ske tilbagebetaling eller udbetaling, når særlige
omstændigheder talte derfor. Skattedepartementet behandlede i TfS
1984.388 alene spørgsmålet om, hvornår der kunne ske
udbetaling af for høje kapitalpensionsbidrag. Det ville sige, at der
ikke var lovhjemmel til at overføre det for meget indbetalte
beløb fra kapitalpension til ratepension. Men der var alene mulighed
for at få det for meget indbetalte beløb tilbagebetalt eller
udbetalt. Samme opfattelse fremgik af TfS 1998.682.
Ankenævnet fandt endvidere (under henvisning til
Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993 nr. 651-1915-0021), at der
ikke herskede tvivl om, at klageren havde tegnet både en kapitalpension
og en ratepension. Aftalen mellem klageren og C var således helt klar.
Der var således alene tale om en konteringsfejl, hvorved der
indbetaltes større beløb på kapitalpensionsordningen end
tilladt efter pensionsbeskatningslovens § 16.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at skattemyndighederne var uberettigede til at
forhøje klagerens personlig indkomst med 10.667 kr.
Advokaten havde til støtte for påstanden
bl.a. gjort gældende, at klageren var ansat hos B A/S, som i 1987 med
virkning pr. 1. januar 1988 indgik en arbejdsgiverbetalt flex-pensionsordning
med C. Det fremgik af den indgåede aftale under punkt 4 at:
"Pensionsbidraget for hver enkelt medarbejder udgør
som følger...
Arbejdsgiveren indbetaler hver måned de samlede
bidrag, der forfalder forud uden påkrav. Ved hver betaling oplyser
arbejdsgiveren fordelingen på de enkelte medarbejdere, jfr.
vejledningen i bilag.
Hvis den samlede årlige indbetaling til denne og
eventuelle andre kapitalpensionsordninger for en medarbejder overstiger kr.
25.000 (1987), anvendes det overskydende bidrag til ratepension som beskrevet
i afsnit 5."
Som det fremgik, indbetalte B A/S et samlet beløb i
pension for hver enkelt medarbejder til C, som herefter anvendte det
maksimale tilladte beløb til kapitalpension, medens det resterende
beløb anvendtes til ratepension.
Advokaten havde endvidere anført, at ved en intern
omregistrering i maj 1996 overflyttede C sine pensionsordninger med
tilknyttet gruppelivsforsikring fra et EDB-system til et andet for at lette
administrationen af ordningerne. Pensions-ordningerne fortsatte på nye
policenumre i det nye EDB-system. For klagerens vedkommende glemte C
fejlagtigt i det nye EDB-system at registrere de af klageren i 1996 allerede
foretagne indbetalinger til kapitalpension. På det gamle policenummer i
det oprindelige EDB-system havde C registreret en indbetaling til
kapitalpension på 10.667 kr., hvilket beløb C derfor ikke tog
hensyn til, da selskabet i slutningen af året foretog den endelige
registrering af indbetalinger til kapitalpension på 32.000 kr. (det
maksimale beløb for indbetaling til kapitalpension i 1996). Den
efterfølgende maskinelle indberetning om indbetaling til
kapitalpension for klageren udviste herefter et beløb på 42.667
kr.
Advokaten havde til støtte for påstanden
endvidere gjort gældende, at skattemyndighederne var uberettiget til at
forhøje klagerens personlige indkomst med henvisning til
pensionsbeskatningslovens § 21, samt at skattemyndighederne måtte
acceptere den reviderede indberetning om B A/S' indbetaling af pension til
klageren, som C efterfølgende havde sendt til skattemyndighederne.
Advokaten havde i første række gjort
gældende, at den af C oprindelig foretagne indberetning ikke i sig selv
kunne tillægges nogen dispositiv karakter, når det var
åbenbart, at parternes aftale og de foretagne dispositioner havde et
andet indhold end den oprindelige indberetnings udvisende. Advokaten havde
henvist til Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993, hvori det
fornuftigvis var fastslået, at der kunne bortses fra åbenbare
fejldispositioner, som ikke udtrykte parternes vilje. Der var ingen reale
grunde og hensyn, som sagligt kunne begrunde det af skattemyndighederne
indtagne standpunkt.
Advokaten havde endvidere gjort gældende, at
pensionsbeskatningslovens § 21 ganske enkelt ikke indeholdt fornøden
hjemmel for skattemyndighederne til at forhøje klagerens indkomst, jf.
bestemmelsens ordlyd:
" Er der i et indkomstår af en arbejdstagers
arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til
kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb
medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår som personlig indkomst."
I denne sag var der ikke tale om, at "arbejdsgiveren"
havde indbetalt et større beløb end tilladt til kapitalpension.
Hvis der var foretaget en fejlagtig indbetaling, hvilket blev bestridt jf.
nærmere nedenfor, var denne utvivlsomt foretaget af C og ikke af
arbejdsgiveren. Skattemyndighedernes synspunkt om identifikation mellem B A/S
og C, udgjorde en abstraktion, som ikke kunne tiltrædes.
Advokaten havde endvidere gjort gældende, at der i
denne sag ikke var "indbetalt" et større beløb end tilladt til
kapitalpension. B A/S havde i overensstemmelse med den indgåede aftale
med C alene indbetalt det tilladte belá áb til klagerens
kapitalpension, og som nævnt var der ikke tale om en fejlagtig
indbetaling, men alene tale om en fejlagtig indberetning (en
registreringsfejl). Det afgørende i denne sag var således ikke,
hvad C havde registreret, men derimod, hvad B A/S faktisk havde indbetalt.
Klageren havde således også ifølge aftalen alene et
retligt krav på det tilladte beløb på 32.000 kr.
Advokaten havde yderligere anført, at såfremt
C eksempelvis ved en fejltagelse ikke havde registreret nogen indbetaling til
klagerens invaliderente, ville klageren alligevel have krav herpå i
tilfælde af invaliditet. Det afgørende i nærværende
sag var således, som ovenfor nævnt, hvad B A/S faktisk havde
indbetalt og ikke, hvad C havde registreret. (c) Og B A/S havde kun indbetalt
det tilladte beløb på 32.000 kr.
Advokaten havde endvidere anført, at Told- og
Skattestyrelsens udtalelse af 16. februar 1998 (TfS 1998.682) ikke efter hans
opfattelse kunne tillægges betydning i denne sag. Udtalelsen - som
forekom overordentlig formalistisk og væsentlig skærpende i
forhold til skattedepartementets vejledning af 17. september 1984 (TfS
1984.388) omtalte alene "konteringsfejl" begået af "bank, arbejdsgiver
samt den ansatte", og omtalte således ikke tilfældet i denne sag,
hvor der var tale om en indberetningsfejl begået af pensionsselskabet.
Advokaten havde endvidere anført, at
skattemyndighedernes bevæggrunde for at beskatte i tilfælde som
klagerens fremgik af Styrelsens udtalelse til X Kommune. I
nærværende sag var der imidlertid ikke tale om svigagtig
adfærd fra de involveredes side. Der var blot tale om en regulær
fejl, og C's registrering kunne ikke - som tidligere nævnt -
sidestilles med indbetaling. Nærværende sag kunne endvidere ikke
sidestilles med situationen i Styrelsens udtalelse, som vedrørte de
tilfælde, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager indbetalte til
samme pension. C's repræsentant havde anført, at beløbet
pá á 10.667 kr. i princippet ville blive indbetalt på
ratepensionen af beskattede midler, hvorfor der kunne blive tale om et
erstatningsmellemværende mellem klageren og C.
Told- og Skattestyrelsen havde indstillet, at klageren
skulle beskattes af de 10.667 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 21, idet
det måtte lægges til grund, at der blev indbetalt 10.667 kr. for
meget på kapitalpensionen i 1996 - henset til, at der henstod 42.667
kr. på kapitalpensionen ultimo 1996. Det var endvidere anført,
at uanset at fejlen var C's, var det ikke muligt at berigtige fejlen i 1997.
Under henvisning til Styrelsens erklæring til X Kommune var det videre
anført, at klageren havde et retligt krav på hele beløbet
på 42.667 kr. Det fulgte endvidere af TfS 1998.682, at det ikke var
muligt at flytte fra en ordning til en anden. Vedrørende
Landsskatterettens kendelse af 3. november 1993 var det anført, at
sagen vedrørte specielle overgangsregler, ligesom man tillagde
forventningsprincippet betydning.
Landsskatteretten udtalte:
Det fremgik af pensionsbeskatningslovens § 19, at der var
bortseelsesret for bidrag indbetalt af en arbejdsgiver til arbejdstagerens
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det
fremgik endvidere af pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt., at
såfremt der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere var
indbetalt større beløb end fastsat i lovens § 16 til
kapitalpension for en arbejdstager skulle det overskydende beløb
medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. I
henhold til pensionsbeskatningslovens § 16 kunne der i indkomståret
1996 indbetales 32.000 kr. på en kapitalpensionsordning.
Landsskatteretten fandt, at det omhandlede beløb
på 10.667 kr. ikke skulle medregnes til klagerens skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår som personlig
indkomst i henhold til pensionsbeskatningslovens § 21, 1. pkt. Retten havde
herved bl.a. lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke direkte kunne
anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen til C,
hvorved bemærkedes, at fejlen, der var sket hos C, efter det oplyste
ikke kunne tilskrives B A/S. Der var endvidere henset til, at klageren
ifølge kontrakten havde krav på, at det omhandlede beløb
overførtes til en ratepension som led i en samlet ordning, og retten
fandt herefter, at det under disse omstændigheder ikke kunne anses for
stridende mod reglerne i pensionsbeskatningsloven, at fejlen
efterfølgende var korrigeret af forsikringsselskabet.
Den påklagede ansættelse blev nedsat i
overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fradrag for private indbetalinger på rateforsikring i pensionsøjemed, når der allerede er indbetalt beløb på rateforsikring i pensionsøjemed gennem arbejdsgiver Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Overskud af virksomhed: Fradrag for indsætninger på pensionsordning – Fradrag for befordring til fast driftssted i Norge – Yderligere befordringsfradrag m.fl. Landsskatteretten · 9. december 2021
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 15-3246237 Landsskatteretten · 19. oktober 2017
- Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren kan ikke få udbetalt ratepension med 264.600 kr. uden beregning af skat og afgift Landsskatteretten · 12. juli 2024
- Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 Landsskatteretten · 3. oktober 2024
- Begrænset skattepligt Retsinformation · 31. august 2000
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- 2015-16. Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension Retsinformation · 29. april 2015
- 1995 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FRATRÆDELSESGODTGØRELSER, UDLODNING TIL ÆGTEFÆLLE, OVERFØRSEL FRA MIDLERTIDIGE KONTI SAMT INVALIDEFORSIKRINGER) Retsinformation · 1. maj 1996