Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
96/2002
[Ægteparret - K og L] har klaget til
Pressenævnet over tre artikler bragt i Århus Stiftstidende den 8.
september 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. De har
endvidere klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle.
I en forsideartikel med overskriften "Naboer i
bitter strid om asfalt" hed det i en underoverskrift "BLOKADE:
Parkeret bil udløser erstatningskrav".
I artiklen hed det:
"Uenighed mellem to naboer om et nyt vindue er endt i
en grotesk situation på en ellers fredelig villavej i
Århus-forstaden Højbjerg.
Den ene nabo ynder at gå let påklædt
hjemme. Derfor er hun vred over, at et hus under ombygning på grunden
ved siden af bliver forsynet med et vindue i gavlen. Naboen, der bygger om,
føler sig groft chikaneret af kvinden og hendes mand, og med
henvisning til byggetilladelsen vil han placere vinduet i gavlen.
Dermed stopper sagen ikke. Som modtræk til det
famøse vindue og andre nabostridigheder har ægteparret etableret
en permanent blokade i form af to parkerede biler på en lille stikvej,
der fører ned til begge grunde.
Det vil ombygger-naboen ikke finde sig i. Han har en
tinglyst ret til at færdes på vejen, men blokaden spærrer
ikke alene for ham selv og hans familie. Ombygningen bliver særdeles
kostbar, fordi byggematerialerne ikke kan køres frem til grunden.
Foreløbig har politiet og fogeden afvist at
gå ind i sagen, og nu fyger det over hegnet med trusler, eder,
forbandelser og store erstatningskrav.
I striden indgår ikke kun vej og vindue. Parterne
Læs alt
kan heller ikke blive enige om, hvor skellet mellem grundene går. En
landinspektør har netop gennemført en ny opmåling, men
det resultat nægter ægteparret at anerkende.
Mens de to hold naboer ligger i krig, tikker taxameteret
med udgifter til advokater, landinspektør, håndværkere og
kostbart materiel til besværligt byggeri."
I en artikel samme dag med overskriften "Nabostrid
bliver kostbar" hed det i en underoverskrift "GROTESK:
Beskyldninger og erstatningskrav fyger over hegnet i
Højbjerg".
I artiklen hed det:
"HØJBJERG: Uenighed mellem to naboer om en
stump asfalt i Århus-forstaden Højbjerg har udviklet sig til en
grotesk situation, hvor trusler, eder, forbandelser nu krydres med fysisk
blokade og store erstatningskrav.
Stridens kerne er en lille stikvej, der leder ind til
begge naboer. Den private stikvej tilhører den ene part, men der er
tinglyst deklaration om færdselsret for den anden part. Uenigheden
går på, hvem der har ret til at benytte vejen.
Hele sommeren har slaget om retten til at bruge stikvejen
bølget frem og tilbage mellem de to naboer. Sagen kulminerede, da
ejeren af vejen for et par måneder siden parkerede sin bil for enden af
asfalten og dermed blokerede tilkørslen for sin nabo.
- Jeg fatter ikke, at den slags kan få lov at
passere i et reguleret samfund som det danske, siger den ene af de stridende
parter, salgschef Henrik Resting-Jeppesen.
Alle sten vendt
Sammen med samleveren Lotte Vedel Laursen købte
han i foråret en ældre ejendom for enden af [vejnavn
udeladt] i Højbjerg.
Et større ombygningsprojekt blev forberedt under
ledelse af Henriks far, arkitekt Ole Resting-Jeppesen, som har 30
års erfaring med om- og tilbygninger.
- Vi undersøgte alle juridiske hjørner af
sagen, inklusiv retten til vejen, inden vi søgte om og fik
byggetilladelsen uden anmærkninger. Nu er arbejdet med ombygningen
voldsomt generet, fordi naboen blokerer for tilkørslen.
- Ekstra-regningen bliver skyhøj, siger Ole
Resting-Jeppesen, som tydeligvis er dybt rystet på sine egne og
sønnens vegne.
Gensidig harme
På den anden side af skellet er harmen mindst lige
så stor.
Ægteparret [L og K], translatør og
ingeniør, har boet i deres villa i over 20 år, og aldrig
før har der været problemer med naboernes færdsel på
deres private stikvej, siger de.
- Det står udtrykkeligt i den tinglyste klausul, at
naboen har ret til at benytte vejen. Der står ikke noget om, at vejen
må benyttes af andre, siger [K] med adresse til store lastbiler og
andre tunge køretøjer.
- Vi er gentagne gange blevet lukket inde af trailere,
betonkanoner og kranbiler, der ikke alene spærrer os inde, men
også ødelægger vores asfalt. Det vil vi ikke finde os
i.
- Vi kæmper for vores ejendomsret, og derfor er vi i
vores gode ret til at blokere vores egen, private vej, tilføjer
Afviser beskyldninger
Påstand står mod påstand i den spegede
sag, og karakteren af beskyldningerne egner sig ikke til at blive gengivet
på avispapir.
Således afviser Henrik Resting-Jeppesen naboens
beskyldninger om, at stikvejen har været blokeret
nævneværdigt af arbejdskøretøjer.
- En eneste gang har vi i en kort periode haft vores
trailer stående på stikvejen for at læsse affald af. Netop
efter den episode etablerede naboen permanent blokering af vejen, siger
han.
- Det er løgn, siger ægteparret [L og K] og
henviser til flere episoder, hvor de ifølge eget udsagn er blevet
afskåret fra at køre fra husets carport fra formiddag til
eftermiddag.
Mens parterne strides, løber regningen for
ombygningen voldsomt op. [L og K]s parkerede bil på stikvejen
medfører, at mange materialer fra nedrivning og opbygning skal
transporteres med håndkraft og trillebør ad de stejle
skråninger, der omgiver byggegrunden. Resten kan lastbiler med lange
kraner i heldigste fald nå fra [vejnavn udeladt].
Krav om erstatning
Ifølge arkitekt Ole Resting-Jeppesen bliver
byggeriet ikke alene forsinket i adskillige måneder. Ekstraregningen
for besværlig transport og håndværker-forsinkelser
løber langt op over 100.000 kr.
De penge skal ægteparret [L og K] betale, mener
Henrik Resting-Jeppesen. Derfor har han via sin advokat Carsten J. B.
Carstensen, Århus, netop udtaget stævning mod sine naboer.
Ifølge stævningen kræves naboerne
dømt til at anerkende, at alle, som har et lovligt ærinde til
Henrik Resting-Jeppesen, gerne må benytte stikvejen. De to naboer
skal hver betale halvdelen af udgifterne til at holde stikvejen vedlige, og
derfor mener Henrik Resting-Jeppesen, at han har ret til at benytte vejen
også til arbejdskørsel i forbindelse med byggeriet.
Det økonomiske krav mod ægteparret [K og L]
er endnu ikke gjort op. Regnskabet kan først sluttes af, når
hele den langvarige og besværlige byggesag er slut.
Om en eventuel dom i den spegede sag vil forbedre
naboskabet står også hen i det uvisse."
I forbindelse med artiklen var blandt andet bragt en
faktaboks med overskrifterne "STARTEN" og "Striden
begyndte med et vindue".
I boksen hed det:
"Selv den bitreste nabostrid har en begyndelse, og
på stikvejen ved [vejnavn udeladt] er placeringen af et nyt
vindue gnisten, der satte brand i naboskabet.
Henrik Resting-Jeppesen har i sin byggetilladelse
fået lov til at forsyne sin bolig med et vindue i en gavl, der vender
mod familien [L og K]s have. Det falder især [L] for brystet. Hun er
nemlig vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", som
hendes mand udtrykker det.
Det famøse vindue har været til gentagne
forhandlinger mellem de stridende naboer. Forhandlingerne sluttede
imidlertid, da familien [L og K] krævede en tinglyst deklaration
på størrelsen og placeringen af vinduet."
I faktaboksen var indsat følgende citat:
""Det er synd for alle parter, at denne sag er
gået i hårdknude"
Jørgen J. B. Carstensen, advokat."
Under faktaboksen var bragt et billede af [L], der
befinder sig på det stykke jord, der fører op til de to
ejendomme. Følgende tekst ledsagede billedet:
"Naboen [L] og hendes mand føler sig i deres
gode ret til at blokere vejen. Den er nemlig deres ejendom."
Samme dag bragte bladet en lederartikel med overskriften
"Behov for et nabonævn", hvori det blandt andet
hed:
"
I dagens avis fortæller vi om en sag fra [vejnavn
udeladt] i Højbjerg, hvor ejeren af en ejendom føler sig
så generet af en i øvrigt lovlig ombygning, at ejeren
spærrer for transport af byggematerialer til naboejendommen. Ejeren
blokerer adgangen til en stikvej, der ligger på ejerens egen ejendom,
men hvor naboen har en tinglyst færdselsret.
Byggeriet på nabogrunden bliver mange tusinde kroner
dyrere, for dansk lovgivning giver ingen mulighed for at få en hurtig
afklaring på en sådan nabostrid. Politiet kan intet gøre,
og fogedretten afviser at tage sig af sagen. Derfor kan ejerne af nabohuset
kun få afklaret uenigheden ved at udtage stævning og vente i
måske et til halvandet år på en afgørelse fra
byretten i Århus.
Hvis danske domstole var i stand til at afgøre en
så presserende strid i løbet af få dage, kunne systemet
være udmærket. Men når sagen tidligst bliver afgjort engang
næste år, duer det ganske enkelt ikke.
Derfor er der behov for et nabonævn, som kan
træffe en hurtig afgørelse ud fra almindelig sund fornuft. En
afgørelse, der eventuelt efterfølgende kan prøves ved
domstolene.
I den omtalte sag må sund fornuft som udgangspunkt
føre til, at en tinglyst færdselsret til en stikvej omfatter
kørsel med byggematerialer, og hvis tung færdsel
ødelægger vejen, skal ejeren af naboejendommen betale for
reparationen.
Men da dansk lovgivning ikke giver mulighed for at
få en sådan og hurtig afgørelse på en nabostrid,
tvinges de to grundejere i Højbjerg nu til at vente på dommen
fra retten i Århus. En helt urimelig situation, hvor den ene part kan
fortsætte med at placere sit tunge artilleri på stikvejen, mens
den anden må betale ekstra for at få båret sine
betonkanoner i stilling."
Ved brev af 23. september 2002 anmodede klagerne bladet om
at bringe et genmæle.
Ved brev af 11. oktober 2002 afviste bladet at bringe et
genmæle.
Klagerne har anført, at bladets fotograf tog en
serie billeder, mens den ene af klagerne [L] klart befandt sig inde
på sin egen private ejendom. Et af billederne blev offentliggjort
sammen med artiklerne på trods af klagernes udtrykkelige mundtlige som
skriftlige protest. Klagerne har klart dokumenteret over for bladets
journalist, at deres private ejendom alene består af 940 m2
parcelhusgrund og 0 m2 vej. Det er derfor noget vrøvl, når
bladet over for nævnet introducerer et nyt begreb, et såkaldt
"færdselsareal". Færdselsretten i den for nævnet
fremlagte deklaration kan kun udøves personligt af den til enhver tid
værende ejer af naboejendommen, og klagerne har derfor svært ved
at se, hvordan en nabos personlige færdselsret kan give bladet en ret
til at fotografere personer, der befinder sig klart inde på egen
ejendom.
Klagerne ønsker i den forbindelse at klage over, at
den pågældende fotograf nægtede at opgive sit navn og
arbejdssted samt den ligeså nølende/manglende tilkendegivelse af
navn og arbejdssted fra journalisterne.
Klagerne har yderligere anført, at de er blevet
nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af en klar
aftale med journalisten bag artiklerne. I betragtning af, at
artiklerne havde en fremtrædende plads, og at modparten blev
forhåndsinformeret, var repræsenteret ved advokat og ankom
samtidig med bladets massive presseopbud, burde klagerne have fået
mulighed for at gennemlæse artiklerne. Bladet har herved tilsidesat god
presseskik. Klagerne har samtidig anmodet nævnet om at se på
spørgsmålet, om der er tale om et bestilt partsindlæg fra
naboen og dennes advokats side. Det stærkeste indicium herfor er
lederartiklen, hvor den ansvarshavende redaktør klart og ensidigt
tager stilling til fordel for klagernes modpart.
Klagerne har videre anført, at det er særligt
graverende, når bladet konstant og mod bedrevidende bruger ord som
"lille stikvej", "vej" og "privat vej" til at
beskrive den del af klagernes parcelhusgrund, som udgør den eneste
mulighed for ud/indkørsel til deres private ejendom. [K] er
således fejlciteret, når han udtaler, at "Det er vor private
vej". Journalisten fik af [K] udleveret en printudskrift fra Kort- og
Matrikelstyrelsen, hvor han tydeligt kunne læse, at der ikke er
registreret noget vejareal på matriklen. Alligevel offentliggør
journalisten fejlagtige oplysninger i bladet. Klagerne har yderligere henvist
til fogedrettens kendelse af 19. august 2002, hvori det hedder: "Af
udskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen fremgår det, at ingen del af
matr. nr. [udeladt] matrikulært er udlagt som privat
fællesvej, idet samtlige 940 m2, der udgør matr. nr.
er registreret som parcelhusgrund". Klagerne
ønsker endvidere genmæle i forhold til de pågældende
oplysninger og har i den forbindelse særligt anført, at bladets
flittige uregelmæssige og faktuelt forkerte brug af ovennævnte
vej-betegnelser ifølge adskillige ejendomsmæglerfirmaer vil
medføre betydelig økonomisk skade ved en
værdiansættelse af ejendommen.
Klagerne har videre anført, at [L] udsættes
for nedladende og ærekrænkende omtale, idet det i forsideartiklen
anføres, at hun ynder at gå "let påklædt
hjemme", og i artiklen samme dag påstår advokat
Jørgen J. B. Carstensen, at hendes mand har udtrykt, at hun er
vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", hvilket er
direkte usandt. Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold
hertil. Den fejlagtige omtale af [L] er skadelig for hendes erhverv.
Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold
til oplysningen om den ny skelopmåling. Kendsgerningerne er anderledes
end angivet i artiklen, idet Kort- og Matrikelstyrelsen har oplyst klagerne
om, at en skelopmåling er af midlertidig karakter, som ikke uden videre
kan registreres hos Kort- og Matrikelstyrelsen uden skriftlig accept fra
klagernes side.
I artiklen side 3 udelader advokat Jørgen J. B.
Carstensen den virkelig årsag til striden. Herudover har
journalisten bag artiklerne undladt at gengive indholdet af et brev, hvori
advokaten tilsyneladende opfordrer til selvtægt. Klagerne ønsker
genmæle i forhold hertil.
Bladet har anført, at bladets fotograf på
ingen måde har taget billeder inde på en privat ejendom. De
omtalte billeder er taget fra et offentligt areal, og motivet er udelukkende
det færdselsareal, som begge de involverede ejendomme kan benytte, jf.
den i sagen fremlagte deklaration om færdselsret for den bagvedliggende
ejendom. At den ene af klagerne [L] selv vælger at gå ud
på det pågældende areal og dermed kommer med på
billedet, kan på ingen måde bebrejdes bladet. I øvrigt har
hverken fotografen eller journalisten nægtet at opgive navn og
arbejdssted, idet de begge præsenterede sig med fuldt navn og som
medarbejdere på Århus Stiftstidende.
Bladet har videre anført, at det er notorisk
forkert, når klagerne påstår, at journalisten bag
artiklerne har "indgået" en aftale om, at de skulle have
mulighed for at læse artiklerne, inden disse blev trykt. Til
gengæld er det rigtigt, at klagerne ringede fredag eftermiddag og bad
om lov til at læse artiklerne, hvilket blev afvist af journalisten. Det
er ligeledes notorisk forkert, at "modparten blev
forhåndsorienteret". Ingen af parterne har læst artiklerne
på forhånd, og der er under ingen omstændigheder tale om et
"bestilt partsindlæg".
Bladet har yderligere anført, at bladets brug af
betegnelser som "lille stikvej" og "den private stikvej"
mv. juridisk set er helt korrekt. Den er i fuld overensstemmelse med
definitionen om private fællesveje, og det er da også, hvad der
fremgår af en erklæring fra et århusiansk
landinspektørfirma.
Bladet har endelig anført, at man ikke har bragt
ærekrænkende personomtale af [L] eller andre. Under journalistens
besøg hos klagerne fik han i øvrigt uopfordret oplyst af
at [L] i sit hjem ofte er iført "lette gevandter".
Dette er på forsiden anført som "let
påklædt", og disse to udtryk dækker efter bladets
opfattelse samme type påklædning.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet lægger til grund, at klagerne
over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede
af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset
hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at
bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.
På baggrund af parternes modstridende forklaringer
kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt bladets medarbejdere har
nægtet at oplyse navn og arbejdssted, og hvorvidt klagerne er blevet
nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af aftale
herom. Nævnet udtaler derfor ikke kritik på disse punkter.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk
karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk
eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages
til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Om bladets brug af betegnelserne "vej",
"lille stikvej" og "privat vej" finder nævnet, at
bladet herved alene har søgt at illustrere den i artiklerne beskrevne
problemstilling og ikke har bragt forkerte oplysninger. Nævnet finder
derfor ej heller grundlag for at udtale kritik.
Hvad angår bladets omtale af [L], fremgår det
ikke af artiklen side 3, at advokat Jørgen J. B. Carstensen
skulle have hævdet, at hendes mand havde givet udtryk for, at hun var
vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter". På
baggrund af parternes modstridende oplysninger kan nævnet ikke tage
stilling til, om journalisten har fået oplyst dette af [K].
Nævnet finder, at udsagnene om [L] ikke er af en sådan karakter,
at bladet har handlet i strid med god presseskik, og nævnet finder ej
heller grundlag for noget genmæle.
Med hensyn til oplysningen om opmåling af skellet
finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte oplysninger, som giver
grundlag for genmæle.
Udover offentliggørelsen af billedet af [L] findes
bladet herefter ikke at have handlet i strid med god presseskik. Nævnet
skal særligt bemærke, at nævnet ikke har grundlag for at
fastslå, at der med artiklerne er tale om et bestilt partsindlæg
fra klagernes nabo og dennes advokats side.
Nævnet finder, at der ikke er grundlag for noget
genmæle over for artiklernes oplysninger.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 8. september 2002 bragte Århus Stiftstidende i
to artikler og en lederartikel en omtale af en nabostrid i Højbjerg.
Den ene artikel var ledsaget af et billede af [L], der er en af stridens
parter. Billedet viste [L] på det stykke jord, der er stridens
kerne.
[L og K] har klaget til Pressenævnet, idet de
finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet lægger til grund, at klagerne
over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede
af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset
hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at
bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.
København 13. november 2002.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole
Askvig."
Afsagt dem 13. november 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597 Retsinformation · 2. maj 2014
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-539 Retsinformation · 16. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-381 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322 Retsinformation · 27. september 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1033 Retsinformation · 14. oktober 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00387 Retsinformation · 5. april 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2002 Retsinformation · 26. februar 2003