Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2002

KEN nr 9574 af 13/11/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

96/2002

[Ægteparret - K og L] har klaget til

Pressenævnet over tre artikler bragt i Århus Stiftstidende den 8.

september 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. De har

endvidere klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle.

I en forsideartikel med overskriften "Naboer i

bitter strid om asfalt" hed det i en underoverskrift "BLOKADE:

Parkeret bil udløser erstatningskrav".

I artiklen hed det:

"Uenighed mellem to naboer om et nyt vindue er endt i

en grotesk situation på en ellers fredelig villavej i

Århus-forstaden Højbjerg.

Den ene nabo ynder at gå let påklædt

hjemme. Derfor er hun vred over, at et hus under ombygning på grunden

ved siden af bliver forsynet med et vindue i gavlen. Naboen, der bygger om,

føler sig groft chikaneret af kvinden og hendes mand, og med

henvisning til byggetilladelsen vil han placere vinduet i gavlen.

Dermed stopper sagen ikke. Som modtræk til det

famøse vindue og andre nabostridigheder har ægteparret etableret

en permanent blokade i form af to parkerede biler på en lille stikvej,

der fører ned til begge grunde.

Det vil ombygger-naboen ikke finde sig i. Han har en

tinglyst ret til at færdes på vejen, men blokaden spærrer

ikke alene for ham selv og hans familie. Ombygningen bliver særdeles

kostbar, fordi byggematerialerne ikke kan køres frem til grunden.

Foreløbig har politiet og fogeden afvist at

gå ind i sagen, og nu fyger det over hegnet med trusler, eder,

forbandelser og store erstatningskrav.

I striden indgår ikke kun vej og vindue. Parterne

Læs alt

kan heller ikke blive enige om, hvor skellet mellem grundene går. En

landinspektør har netop gennemført en ny opmåling, men

det resultat nægter ægteparret at anerkende.

Mens de to hold naboer ligger i krig, tikker taxameteret

med udgifter til advokater, landinspektør, håndværkere og

kostbart materiel til besværligt byggeri."

I en artikel samme dag med overskriften "Nabostrid

bliver kostbar" hed det i en underoverskrift "GROTESK:

Beskyldninger og erstatningskrav fyger over hegnet i

Højbjerg".

I artiklen hed det:

"HØJBJERG: Uenighed mellem to naboer om en

stump asfalt i Århus-forstaden Højbjerg har udviklet sig til en

grotesk situation, hvor trusler, eder, forbandelser nu krydres med fysisk

blokade og store erstatningskrav.

Stridens kerne er en lille stikvej, der leder ind til

begge naboer. Den private stikvej tilhører den ene part, men der er

tinglyst deklaration om færdselsret for den anden part. Uenigheden

går på, hvem der har ret til at benytte vejen.

Hele sommeren har slaget om retten til at bruge stikvejen

bølget frem og tilbage mellem de to naboer. Sagen kulminerede, da

ejeren af vejen for et par måneder siden parkerede sin bil for enden af

asfalten og dermed blokerede tilkørslen for sin nabo.

- Jeg fatter ikke, at den slags kan få lov at

passere i et reguleret samfund som det danske, siger den ene af de stridende

parter, salgschef Henrik Resting-Jeppesen.

Alle sten vendt

Sammen med samleveren Lotte Vedel Laursen købte

han i foråret en ældre ejendom for enden af [vejnavn

udeladt] i Højbjerg.

Et større ombygningsprojekt blev forberedt under

ledelse af Henriks far, arkitekt Ole Resting-Jeppesen, som har 30

års erfaring med om- og tilbygninger.

- Vi undersøgte alle juridiske hjørner af

sagen, inklusiv retten til vejen, inden vi søgte om og fik

byggetilladelsen uden anmærkninger. Nu er arbejdet med ombygningen

voldsomt generet, fordi naboen blokerer for tilkørslen.

- Ekstra-regningen bliver skyhøj, siger Ole

Resting-Jeppesen, som tydeligvis er dybt rystet på sine egne og

sønnens vegne.

Gensidig harme

På den anden side af skellet er harmen mindst lige

så stor.

Ægteparret [L og K], translatør og

ingeniør, har boet i deres villa i over 20 år, og aldrig

før har der været problemer med naboernes færdsel på

deres private stikvej, siger de.

- Det står udtrykkeligt i den tinglyste klausul, at

naboen har ret til at benytte vejen. Der står ikke noget om, at vejen

må benyttes af andre, siger [K] med adresse til store lastbiler og

andre tunge køretøjer.

- Vi er gentagne gange blevet lukket inde af trailere,

betonkanoner og kranbiler, der ikke alene spærrer os inde, men

også ødelægger vores asfalt. Det vil vi ikke finde os

i.

- Vi kæmper for vores ejendomsret, og derfor er vi i

vores gode ret til at blokere vores egen, private vej, tilføjer

Afviser beskyldninger

Påstand står mod påstand i den spegede

sag, og karakteren af beskyldningerne egner sig ikke til at blive gengivet

på avispapir.

Således afviser Henrik Resting-Jeppesen naboens

beskyldninger om, at stikvejen har været blokeret

nævneværdigt af arbejdskøretøjer.

- En eneste gang har vi i en kort periode haft vores

trailer stående på stikvejen for at læsse affald af. Netop

efter den episode etablerede naboen permanent blokering af vejen, siger

han.

- Det er løgn, siger ægteparret [L og K] og

henviser til flere episoder, hvor de ifølge eget udsagn er blevet

afskåret fra at køre fra husets carport fra formiddag til

eftermiddag.

Mens parterne strides, løber regningen for

ombygningen voldsomt op. [L og K]s parkerede bil på stikvejen

medfører, at mange materialer fra nedrivning og opbygning skal

transporteres med håndkraft og trillebør ad de stejle

skråninger, der omgiver byggegrunden. Resten kan lastbiler med lange

kraner i heldigste fald nå fra [vejnavn udeladt].

Krav om erstatning

Ifølge arkitekt Ole Resting-Jeppesen bliver

byggeriet ikke alene forsinket i adskillige måneder. Ekstraregningen

for besværlig transport og håndværker-forsinkelser

løber langt op over 100.000 kr.

De penge skal ægteparret [L og K] betale, mener

Henrik Resting-Jeppesen. Derfor har han via sin advokat Carsten J. B.

Carstensen, Århus, netop udtaget stævning mod sine naboer.

Ifølge stævningen kræves naboerne

dømt til at anerkende, at alle, som har et lovligt ærinde til

Henrik Resting-Jeppesen, gerne må benytte stikvejen. De to naboer

skal hver betale halvdelen af udgifterne til at holde stikvejen vedlige, og

derfor mener Henrik Resting-Jeppesen, at han har ret til at benytte vejen

også til arbejdskørsel i forbindelse med byggeriet.

Det økonomiske krav mod ægteparret [K og L]

er endnu ikke gjort op. Regnskabet kan først sluttes af, når

hele den langvarige og besværlige byggesag er slut.

Om en eventuel dom i den spegede sag vil forbedre

naboskabet står også hen i det uvisse."

I forbindelse med artiklen var blandt andet bragt en

faktaboks med overskrifterne "STARTEN" og "Striden

begyndte med et vindue".

I boksen hed det:

"Selv den bitreste nabostrid har en begyndelse, og

på stikvejen ved [vejnavn udeladt] er placeringen af et nyt

vindue gnisten, der satte brand i naboskabet.

Henrik Resting-Jeppesen har i sin byggetilladelse

fået lov til at forsyne sin bolig med et vindue i en gavl, der vender

mod familien [L og K]s have. Det falder især [L] for brystet. Hun er

nemlig vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", som

hendes mand udtrykker det.

Det famøse vindue har været til gentagne

forhandlinger mellem de stridende naboer. Forhandlingerne sluttede

imidlertid, da familien [L og K] krævede en tinglyst deklaration

på størrelsen og placeringen af vinduet."

I faktaboksen var indsat følgende citat:

""Det er synd for alle parter, at denne sag er

gået i hårdknude"

Jørgen J. B. Carstensen, advokat."

Under faktaboksen var bragt et billede af [L], der

befinder sig på det stykke jord, der fører op til de to

ejendomme. Følgende tekst ledsagede billedet:

"Naboen [L] og hendes mand føler sig i deres

gode ret til at blokere vejen. Den er nemlig deres ejendom."

Samme dag bragte bladet en lederartikel med overskriften

"Behov for et nabonævn", hvori det blandt andet

hed:

"

I dagens avis fortæller vi om en sag fra [vejnavn

udeladt] i Højbjerg, hvor ejeren af en ejendom føler sig

så generet af en i øvrigt lovlig ombygning, at ejeren

spærrer for transport af byggematerialer til naboejendommen. Ejeren

blokerer adgangen til en stikvej, der ligger på ejerens egen ejendom,

men hvor naboen har en tinglyst færdselsret.

Byggeriet på nabogrunden bliver mange tusinde kroner

dyrere, for dansk lovgivning giver ingen mulighed for at få en hurtig

afklaring på en sådan nabostrid. Politiet kan intet gøre,

og fogedretten afviser at tage sig af sagen. Derfor kan ejerne af nabohuset

kun få afklaret uenigheden ved at udtage stævning og vente i

måske et til halvandet år på en afgørelse fra

byretten i Århus.

Hvis danske domstole var i stand til at afgøre en

så presserende strid i løbet af få dage, kunne systemet

være udmærket. Men når sagen tidligst bliver afgjort engang

næste år, duer det ganske enkelt ikke.

Derfor er der behov for et nabonævn, som kan

træffe en hurtig afgørelse ud fra almindelig sund fornuft. En

afgørelse, der eventuelt efterfølgende kan prøves ved

domstolene.

I den omtalte sag må sund fornuft som udgangspunkt

føre til, at en tinglyst færdselsret til en stikvej omfatter

kørsel med byggematerialer, og hvis tung færdsel

ødelægger vejen, skal ejeren af naboejendommen betale for

reparationen.

Men da dansk lovgivning ikke giver mulighed for at

få en sådan og hurtig afgørelse på en nabostrid,

tvinges de to grundejere i Højbjerg nu til at vente på dommen

fra retten i Århus. En helt urimelig situation, hvor den ene part kan

fortsætte med at placere sit tunge artilleri på stikvejen, mens

den anden må betale ekstra for at få båret sine

betonkanoner i stilling."

Ved brev af 23. september 2002 anmodede klagerne bladet om

at bringe et genmæle.

Ved brev af 11. oktober 2002 afviste bladet at bringe et

genmæle.

Klagerne har anført, at bladets fotograf tog en

serie billeder, mens den ene af klagerne [L] klart befandt sig inde

på sin egen private ejendom. Et af billederne blev offentliggjort

sammen med artiklerne på trods af klagernes udtrykkelige mundtlige som

skriftlige protest. Klagerne har klart dokumenteret over for bladets

journalist, at deres private ejendom alene består af 940 m2

parcelhusgrund og 0 m2 vej. Det er derfor noget vrøvl, når

bladet over for nævnet introducerer et nyt begreb, et såkaldt

"færdselsareal". Færdselsretten i den for nævnet

fremlagte deklaration kan kun udøves personligt af den til enhver tid

værende ejer af naboejendommen, og klagerne har derfor svært ved

at se, hvordan en nabos personlige færdselsret kan give bladet en ret

til at fotografere personer, der befinder sig klart inde på egen

ejendom.

Klagerne ønsker i den forbindelse at klage over, at

den pågældende fotograf nægtede at opgive sit navn og

arbejdssted samt den ligeså nølende/manglende tilkendegivelse af

navn og arbejdssted fra journalisterne.

Klagerne har yderligere anført, at de er blevet

nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af en klar

aftale med journalisten bag artiklerne. I betragtning af, at

artiklerne havde en fremtrædende plads, og at modparten blev

forhåndsinformeret, var repræsenteret ved advokat og ankom

samtidig med bladets massive presseopbud, burde klagerne have fået

mulighed for at gennemlæse artiklerne. Bladet har herved tilsidesat god

presseskik. Klagerne har samtidig anmodet nævnet om at se på

spørgsmålet, om der er tale om et bestilt partsindlæg fra

naboen og dennes advokats side. Det stærkeste indicium herfor er

lederartiklen, hvor den ansvarshavende redaktør klart og ensidigt

tager stilling til fordel for klagernes modpart.

Klagerne har videre anført, at det er særligt

graverende, når bladet konstant og mod bedrevidende bruger ord som

"lille stikvej", "vej" og "privat vej" til at

beskrive den del af klagernes parcelhusgrund, som udgør den eneste

mulighed for ud/indkørsel til deres private ejendom. [K] er

således fejlciteret, når han udtaler, at "Det er vor private

vej". Journalisten fik af [K] udleveret en printudskrift fra Kort- og

Matrikelstyrelsen, hvor han tydeligt kunne læse, at der ikke er

registreret noget vejareal på matriklen. Alligevel offentliggør

journalisten fejlagtige oplysninger i bladet. Klagerne har yderligere henvist

til fogedrettens kendelse af 19. august 2002, hvori det hedder: "Af

udskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen fremgår det, at ingen del af

matr. nr. [udeladt] matrikulært er udlagt som privat

fællesvej, idet samtlige 940 m2, der udgør matr. nr.

er registreret som parcelhusgrund". Klagerne

ønsker endvidere genmæle i forhold til de pågældende

oplysninger og har i den forbindelse særligt anført, at bladets

flittige uregelmæssige og faktuelt forkerte brug af ovennævnte

vej-betegnelser ifølge adskillige ejendomsmæglerfirmaer vil

medføre betydelig økonomisk skade ved en

værdiansættelse af ejendommen.

Klagerne har videre anført, at [L] udsættes

for nedladende og ærekrænkende omtale, idet det i forsideartiklen

anføres, at hun ynder at gå "let påklædt

hjemme", og i artiklen samme dag påstår advokat

Jørgen J. B. Carstensen, at hendes mand har udtrykt, at hun er

vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", hvilket er

direkte usandt. Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold

hertil. Den fejlagtige omtale af [L] er skadelig for hendes erhverv.

Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold

til oplysningen om den ny skelopmåling. Kendsgerningerne er anderledes

end angivet i artiklen, idet Kort- og Matrikelstyrelsen har oplyst klagerne

om, at en skelopmåling er af midlertidig karakter, som ikke uden videre

kan registreres hos Kort- og Matrikelstyrelsen uden skriftlig accept fra

klagernes side.

I artiklen side 3 udelader advokat Jørgen J. B.

Carstensen den virkelig årsag til striden. Herudover har

journalisten bag artiklerne undladt at gengive indholdet af et brev, hvori

advokaten tilsyneladende opfordrer til selvtægt. Klagerne ønsker

genmæle i forhold hertil.

Bladet har anført, at bladets fotograf på

ingen måde har taget billeder inde på en privat ejendom. De

omtalte billeder er taget fra et offentligt areal, og motivet er udelukkende

det færdselsareal, som begge de involverede ejendomme kan benytte, jf.

den i sagen fremlagte deklaration om færdselsret for den bagvedliggende

ejendom. At den ene af klagerne [L] selv vælger at gå ud

på det pågældende areal og dermed kommer med på

billedet, kan på ingen måde bebrejdes bladet. I øvrigt har

hverken fotografen eller journalisten nægtet at opgive navn og

arbejdssted, idet de begge præsenterede sig med fuldt navn og som

medarbejdere på Århus Stiftstidende.

Bladet har videre anført, at det er notorisk

forkert, når klagerne påstår, at journalisten bag

artiklerne har "indgået" en aftale om, at de skulle have

mulighed for at læse artiklerne, inden disse blev trykt. Til

gengæld er det rigtigt, at klagerne ringede fredag eftermiddag og bad

om lov til at læse artiklerne, hvilket blev afvist af journalisten. Det

er ligeledes notorisk forkert, at "modparten blev

forhåndsorienteret". Ingen af parterne har læst artiklerne

på forhånd, og der er under ingen omstændigheder tale om et

"bestilt partsindlæg".

Bladet har yderligere anført, at bladets brug af

betegnelser som "lille stikvej" og "den private stikvej"

mv. juridisk set er helt korrekt. Den er i fuld overensstemmelse med

definitionen om private fællesveje, og det er da også, hvad der

fremgår af en erklæring fra et århusiansk

landinspektørfirma.

Bladet har endelig anført, at man ikke har bragt

ærekrænkende personomtale af [L] eller andre. Under journalistens

besøg hos klagerne fik han i øvrigt uopfordret oplyst af

at [L] i sit hjem ofte er iført "lette gevandter".

Dette er på forsiden anført som "let

påklædt", og disse to udtryk dækker efter bladets

opfattelse samme type påklædning.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at klagerne

over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede

af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset

hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at

bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

På baggrund af parternes modstridende forklaringer

kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt bladets medarbejdere har

nægtet at oplyse navn og arbejdssted, og hvorvidt klagerne er blevet

nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af aftale

herom. Nævnet udtaler derfor ikke kritik på disse punkter.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk

karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk

eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages

til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Om bladets brug af betegnelserne "vej",

"lille stikvej" og "privat vej" finder nævnet, at

bladet herved alene har søgt at illustrere den i artiklerne beskrevne

problemstilling og ikke har bragt forkerte oplysninger. Nævnet finder

derfor ej heller grundlag for at udtale kritik.

Hvad angår bladets omtale af [L], fremgår det

ikke af artiklen side 3, at advokat Jørgen J. B. Carstensen

skulle have hævdet, at hendes mand havde givet udtryk for, at hun var

vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter". På

baggrund af parternes modstridende oplysninger kan nævnet ikke tage

stilling til, om journalisten har fået oplyst dette af [K].

Nævnet finder, at udsagnene om [L] ikke er af en sådan karakter,

at bladet har handlet i strid med god presseskik, og nævnet finder ej

heller grundlag for noget genmæle.

Med hensyn til oplysningen om opmåling af skellet

finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte oplysninger, som giver

grundlag for genmæle.

Udover offentliggørelsen af billedet af [L] findes

bladet herefter ikke at have handlet i strid med god presseskik. Nævnet

skal særligt bemærke, at nævnet ikke har grundlag for at

fastslå, at der med artiklerne er tale om et bestilt partsindlæg

fra klagernes nabo og dennes advokats side.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for noget

genmæle over for artiklernes oplysninger.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 8. september 2002 bragte Århus Stiftstidende i

to artikler og en lederartikel en omtale af en nabostrid i Højbjerg.

Den ene artikel var ledsaget af et billede af [L], der er en af stridens

parter. Billedet viste [L] på det stykke jord, der er stridens

kerne.

[L og K] har klaget til Pressenævnet, idet de

finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet lægger til grund, at klagerne

over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede

af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset

hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at

bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

København 13. november 2002.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole

Askvig."

Afsagt dem 13. november 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter