Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Fradrag for moms
- sagsomkostninger i forbindelse med domstolssag
Reference:
ML § 37
A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at told- og
skatteregionen havde nægtet at godkende momsfradrag på 64.936 kr.
vedr. sagsomkostninger pålagt i en retssag mod B.
Det fremgik af sagens oplysninger at A var en medlemsejet
lokal foderstofforening stiftet i 1915. Foreningens omsætning omfattede
forbrugs- og hjælpestoffer, der blev anvendt på
landbrugsbedrifter. Foreningens indkøb blev foretaget via
indkøbssamarbejdet i foreningen den lokale andel, som var et
samarbejde mellem de fleste lokalforeninger i Danmark. Virksomheden havde
egen svine- og kalvefoderproduktion samt anlæg til behandling og
opbevaring af foder- og industrikorn m.v. Endvidere forhandledes foder fra
kolleger inden for industrikorn m.v. fra kolleger inden for samarbejdet i den
lokale andel.
Det fremgik videre af sagen, at A i 1989 blev ekskluderet
af B, fordi foreningen købte gødning og kemikalier uden om B.
Eksklusionen skete under henvisning til § 7 i B's vedtægter. § 7 blev
indsat i forbindelse med en af B i 1988 gennemført
vedtægtsændring og bestemmelsen havde følgende ordlyd:
"Stk. 1.
For B-og D medlemmer gælder, at medlemsskab eller
anden form for deltagelse i foreninger, selskaber eller andre organiserede
samarbejdsenheder, som på engrosindkøbsområdet
udøver konkurrence med selskabet, med virkning fra den 1/1 1989 anses
som værende uforeneligt med medlemsskab af B.
Stk. 2.
Læs alt
Medlemmer, som på tidspunktet for vedtagelsen af
nærværende nye vedtægtsbestemmelse måtte være
medlem af eller deltage i andre konkurrerende foreninger m.v. i strid med
stk. 1, må senest pr. 31/12 1988 enten afvikle disse andre
medlemsskaber/samarbejdsforhold eller udtræde som medlem af B.
Såfremt et sådant medlem vælger at udtræde af B,
betragtes en herom til selskabet senest den 15/12 1988 afgiven skriftlig
meddelelse som tilstrækkeligt varsel med den retsvirkning, at det
udtrædende medlem har krav på udbetaling af sin indbetalte
andelskapital samt indestående på driftslånekonto over en
10-årig periode efter reglerne for lovlig udmeldelse, jf. § 6, stk.
5.
Stk. 3.
Overtrædelse af den i stk. 1 indførte
bestemmelse, som måtte blive konstateret efter bestemmelsens
ikrafttrædelsesdato 1/1 1989, medfører eksklusion af B i
medfør af § 8, hvad enten det vedtægtsstridige
medlemsskab/samarbejdsforhold daterer sig før eller efter 1989. I
tilfælde af sådan eksklusion får det udtrædende
medlem i gunstigste fald, nemlig såfremt der ikke i medfør af §
8, stk. 5, træffes bestemmelse om hel eller delvis konfiskation, sin
indbetalte andelskapital og evt. indestående på
driftslånekonto udbetalt i lige store rater over 10 år med
første rate inden udgangen af det første efter eksklusionen
følgende regnskabsår.
Stk. 4.
Ovenstående skærpede regler for B- og D
medlemsskab af B træder som anført i kraft den 1/1 1989, som
samtidig er datoen for påbegyndelsen af selskabets næste
10-årige periode for B- og D medlemmers medlemsskab, jf. § 6, stk. 4.
De nye bestemmelser skal ikke være til hinder for, at et B- eller
D-medlem indkøber grovvarer en gros gennem andre leverandører
(agenter, mæglere og grovvarevirksomheder i ind- og udland) end
selskabet, når blot sådanne alternative indkøb ikke sker i
form af organiseret medlemsskab eller deltagelse i andre foreninger m.v. i
strid med stk. 1".
A anlagde sammen med en række andre foreninger sag
ved landsretten mod B. Sagen vedrørte spørgsmålet om
retmæssigheden og de økonomiske følger af den
vedtægtsændring, som B gennemførte i 1988, og af den
eksklusion af B, som B derefter med hjemmel i den nye
vedtægtsbestemmelse i 1989 foretog af de sagsøgende
lokalforeninger. De lokale grovvareforeninger gjorde under retssagen
gældende, at de i anledning af eksklusionen ikke blot havde krav
på at få udbetalt summen af deres i B under hver enkelt
lokalforenings navn registrerede andelskapitaler og driftslånekonti men
tillige en andel af det provenu, der ville fremkomme ved en likvidation af B,
svarende til forholdet mellem de sagsøgende lokalforeningers
køb i selskabet og samtlige medlemmers køb i de sidste 5
år inden eksklusionen. Grovvareforeningerne fik ikke medhold ved
landsretten og som følge heraf blev de pålagt at betale sagens
omkostninger.
Det fremgik således af den af Østre Landsret
afsagte dom af 6. november 1996:
"Eksklusionerne af sagsøgerne er lovligt foretaget
af sagsøgte i overensstemmelse med B's vedtægter. De kan efter
det anførte ikke anfægtes efter andelsretlige
grundsætninger, og indsigelsen om bristende forudsætninger findes
ikke at kunne tages til følge som en selvstændig
ugyldighedsgrund. Heller ikke EØF-Traktatens konkurrenceregler findes
at være tilsidesat. Sagsøgerne findes herefter ved deres
udtræden af det sagsøgte andelsselskab at være bundet af
vedtægternes bestemmelse om, at udtrædende andelshavere ikke har
krav på udbetaling af andel i selskabsformuen, men alene på
udbetaling af indbetalt andelskapital og indestående på
driftslånekonti.
Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om
frifindelse til følge ...."
Østre Landsret pålagde herefter
sagsøgerne in solidum til sagsøgte at betale sagens
omkostninger med 10 mio. kr.
Det var oplyst, at C havde samlet og fordelt
sagsomkostningerne på de enkelte grovvareforretninger, der førte
sagen mod B. Efter det oplyste fungere C som administrationskontor i
forbindelse med retssagen, og C havde ikke beregnet sig honorar herfor.
Sagsomkostningerne til B blev ikke tillagt moms. De samlede omkostninger til
førelse af sagen androg 20.081.355 kr., hvoraf A's andel udgjorde
307.204 kr. A havde i momsopgørelsen fratrukket moms af andelen af
sagsomkostningerne i henhold til de momsbelagte fakturaer fra B.
Told- og skatteregionen havde truffet afgørelse om,
at der ikke var fradrag for de omhandlede beløb. Regionen havde dog
anset et i 1990 fradraget momsbeløb på 11.899 kr. som
forældet, og havde derfor opgjort det uberettigede fradrag til 64.936
kr. Regionen havde herved anført, at der efter momslovens § 37 alene
var fradragsret for moms af indkøb, som udelukkende blev anvendt til
brug ved selskabets momspligtige leverancer. Videre, at omkostninger, der
vedrørte finansielle transaktioner ikke berettigede til momsfradrag.
Regionen havde bestridt, at domstolssagen drejede sig om konkurrenceret, idet
det af domsudskriften fremgik, at sagsøgernes påstand var at
få en andel af B's kapital.
Regionen havde endvidere truffet afgørelse om, at
udlægsreglerne ikke kunne finde anvendelse. Regionen havde
anført, at C i overensstemmelse med momslovens regler havde udskrevet
faktura til de enkelte foreninger med tillæg af moms og at denne
disposition ikke kunne omgøres. Ved afgørelsen havde regionen
lagt vægt på, at der som hovedregel skulle betales moms af hele
vederlaget. Det var dertil anført, at hvis der blev leveret en ydelse,
der isoleret set ville være momsfri i tilknytning til en momspligtig
leverance, skulle der beregnes moms af hele vederlaget. Endvidere havde
regionen lagt vægt på, at C ikke havde modtaget faktura på
udgifterne udskrevet til hver enkelt forening, og at udgifterne derfor ikke
var afholdt i den enkelte forenings navn, hvilket var en betingelse, jf.
momslovens § 27, stk. 3, nr. 3.
Regionen havde over for Landsskatteretten udtalt, at
sagsomkostningerne til B burde være tillagt moms.
A's revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt
principal påstand om, at omhandlede momsfradrag på 64.936 kr.
blev godkendt.
Revisoren havde nedlagt subsidiær påstand om,
at udlægesreglerne fandt anvendelse, således at det ikke
godkendte momsfradrag alene androg 16.077 kr.
Til støtte for den principale påstand havde
revisoren gjort gældende, at retssagen drejede sig om et
konkurrenceretligt spørgsmål. Han havde herved anført. at
oprindeligt var B som hovedforening også den normale leverandør
til andelsgrovvareforeningerne. Man blev på et tidspunkt utilfreds med
priserne ved indkøb hos B, specielt indenfor varegrupperne
gødning og planteværn (kemikalier, sprøjtemidler m.v.).
Derfor etablerede man et alternativt indkøbssamarbejde via C, som
foreningerne var medlem af. Formålet var det normale
erhvervsmæssige, at indkøbe bedst muligt. Dette affødte
så vedtægtsændringen i B, således at B kunne
ekskludere foreninger, som fortsatte det alternative
indkøbssamarbejde. Vedtægtsændringerne og eksklusionerne
blev gennemført, hvorefter foreningerne anlagde sag.
Han anførte, at landsrettens bemærkninger i
dommen næsten udelukkende omhandlede indkøbsmønstret, og
hvorvidt eksklusionen var gyldig eller ej, og dermed det
konkurrencemæssige aspekt.
Videre havde han anført, at det forhold, at man ved
sagsanlægget stillede et beløbsmæssigt krav ikke var
unormalt, men som landsretten i dommen bemærkede, et krav på
andel af en ufordelt formue i et andelsselskab ikke en formuerettighed i
almindelig forstand, men kun noget som blev aktuelt ved andelsselskabets
likvidation. Han havde dertil anført, at de stillede beløbskrav
derfor havde erstatningskarakter.
Endvidere havde han anført, at da B blev totalt
frikendt, blev der ikke taget stilling til beløbskravene. Videre, at
såfremt landsretten havde kendt eksklusionen uberettiget, kunne man vel
forestille sig en erstatning, men ikke som en andel af formuen i B. Han havde
dertil anført, at beløbskravene var stillet på juridisk
teknisk måde. Han havde bemærket, at kravene varierede fra det
principale krav på 199 mio. kr. ned til det mest subsidiære krav
på ca. 14.mio. kr.
Han gjorde sammenfattende gældende, at det var det
rent erhvervsmæssige med at indkøbe billigst muligt, der var det
forhold, som udløste eksklusionen og dermed sagen. Han havde herved
anført, at det måtte anses for udelukket, at foreningerne ville
provokere med det alternative indkøbsarbejde for at få udbetalt
en andel af B's formue. Dette sås også tidsmæssigt af, at B
indførte eksklusionsbestemmelsen på grund af dette samarbejde,
og dermed efterfølgende. Han havde således bestridt, at sagen
drejede sig om finansielle transaktioner.
Han havde yderligere som argument for at sagen drejede sig
om et konkurrenceretligt spørgsmål henvist til en publikation
fra Erhvervsministeriet: "Konkurrence. Landbrugets stilling efter den nye
konkurrencelov", hvor omhandlede sag var omtalt.
Til støtte for den subsidiære påstand
havde revisoren anført, at foreningen ikke skulle stilles
dårligere, end hvis regningerne havde været fremsendt direkte til
foreningen, og at udlægsreglerne således matte finde
anvendelse.
Han havde anført, at når man ikke havde sendt
de enkelte regninger ud til de enkelte foreninger, men samlet dem centralt
hos C, var det naturligvis fordi det drejede sig om 32 foreninger og mange
bilag - i alt ca. 150.
Han havde bemærket, at revisionsfirmaet var revisor
for C og havde påstået, at der var holdt skarp adskillelse mellem
§ 7-udgifterne og anden aktivitet, hvilket var et ubetinget krav, idet nogle
af C's medlemmer ikke var part i sagen.
Han havde videre bemærket, at C havde fratrukket
momsen af de med førelse af sagen forbundne udgifter efter de
almindelige regler, og at der var en række udgifter uden moms, f.eks.
retsafgift, kørsel og rejser m.v. samt den pådømte
betaling af sagsomkostninger til B. Ved C's uddebitering af omkostfordelingen
til foreningen lagde man moms på hele udlægget og foretog
således ikke opdeling efter udlægsreglerne. Baggrunden herfor
var, at det dels var det letteste, dels betød det ikke noget, da man
var af den formening, at både C og foreningerne havde fuldt
momsfradrag.
Han havde tilføjet, at C måske derved havde
begået en momsmæssig fejl, men at man var villig til om
fornødent at berigtige dette. Videre havde revisoren bemærket,
at revisionsfirmaet havde foretaget en gennemgang af bilagene i § 7-sagen og
opgjort, hvor meget moms, der var afløftet af C. Han havde
anført, at for så vidt angik A's del af udgifterne, var der af C
afløftet moms på 16.077 kr.
Revisoren havde anført, at det ikke kunne
være hensigten med loven, at man kun kunne anvende
udlægsreglerne, såfremt de 150 bilag fra starten havde
været delt op og faktureret direkte til de 32 foreninger via advokatens
klientkonto.
Han havde bemærket, at for så vidt angik den
største del af udgiftsposterne, nemlig sagsomkostningerne på 10
mio. kr., troede C først, at det var 8 mio. kr. + moms, men blev af
B's advokat belært om, at det var 10 mio. kr. uden tillæg af
moms. Derefter afløftede C naturligvis ikke moms af dette
beløb.
Han havde anført, at med den foretagne uddebitering
fra C's side af bl.a. dette beløb kom foreningerne ikke alene til at
betale de 10 mio. kr., men også 2,5 mio. kr. i moms oveni, hvis
regionens synspunkt, at udlægsreglerne ikke kunne anvendes, nød
fremme. Han havde dertil anført, at dette var åbenbart
urimeligt.
Til regionens udtalelse havde han bemærket, at
landsretten havde fastsat sagsomkostningerne til 10 mio. kr., og at dette
enten måtte være inkl. moms, altså 8 mio. kr. + moms eller
ekskl. moms, fordi foreningerne og B havde fradragsret for momsen. Regionens
synspunkt ville medføre, at den samlede belastning af foreningerne
blev 12,5 mio. kr. i pådømte sagsomkostninger, og hermed
underkendte man landsrettens afgørelse.
Landsskatteretten bemærkede, at C efter det oplyste
alene havde fungeret som administrationskontor i forbindelse med retssagen
mod B. C havde ikke beregnet sig noget honorar fra andelsforeningerne for
denne funktion.
Det bemærkedes videre, at det af landsrettens dom
fremgik, at sagsøgerne, heriblandt klageren, in solidum skulle betale
sagens omkostninger med 10 mio. kr. til B. Det måtte ud fra det
foreliggende lægges til grund, at det B tilkendte
sagsomkostningsbeløb var uden moms.
Retten fandt, at der i forbindelse med C's
opkrævning af diverse omkostninger vedrørende retssagen hos A
ikke fra C's side var sket en momspligtig leverance i henhold til momslovens
§ 4. Retten fandt herefter, at C ikke skulle havde beregnet moms af disse
udgifter. Følgelig var der ikke hjemmel til, at A kunne
fratrække det af C beregnede beløb som moms.
Landsskatteretten henviste til EF-domstolens dom af 13.
december 1989, sag C-342/87 - Genius Holding, hvoraf tillige fremgik, at det
påhvilede medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed
for berigtigelse af enhver urigtig faktureret afgift, når udstederen af
fakturaen beviste sin gode tro.
Retten fandt i øvrigt i overensstemmelse med told-
og skatteregionen, at omhandlede landsretssag vedrørte
spørgsmålet om C's krav om andel af egenkapital i B, og at sagen
således ikke direkte vedrørte foreningens momspligtige
aktivitet. For så vidt angik C's viderefakturering af beløb, der
ved den oprindelige fakturering retmæssigt var momsbelagte, fandt
retten følgelig, at grovvareforeningen ikke havde fradrag for moms i
henhold til momslovens § 37.
Den påklagede afgørelse blev med denne
begrundelse stadfæstet, hvilket var tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Moms – forudbetaling i fællesregistrering – levering efter udtræden af fællesregistrering Retsinformation · 27. maj 2021
- Moms - Momsfrie tilskud til sociale ydelser skulle indgå i opgørelsen af delvist fradrag Retsinformation · 20. april 2018
- SKAT har afkrævet klageren mineralolieproduktafgift og Co2-afgift Landsskatteretten · 10. januar 2011
- SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 11.223 kr. for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 Landsskatteretten · 19. oktober 2017
Lignende dokumenter
- Kendelse af 17. februar 1995. 94-1.677 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. februar 1995
- Kendelse af 19. januar 1995. 94-1.747 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. januar 1995
- DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 15. DECEMBER 1994. - GOETTRUP-KLIM E.A. GROVVAREFORENINGER MOD DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB AMBA. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: OESTRE LANDSRET - DANMARK. - KONKURRENCE - LANDBRUG - FORORDNING NR. 26 - ANDELSINDKOEBSSELSKABER - EKSKLUSION AF MEDLEMMER, DER FORETAGER ALTERNATIVE INDKOEB - OVERTRAEDELSE AF ARTIKEL 85, STK. 1 - MISBRUG AF DOMINERENDE S… EU-domme · 15. december 1994
- 1986 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (BESKATNING AF UDLODNING VED OPHØR AF VISSE ANDELSSELSKABER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for foderfremstilling ikke omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, og gasafgiftslovens § 10 b, stk. SKM-databasen · 19. december 2023
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for opvarmning af modtagestalde omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, og gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1. SKM-databasen · 19. december 2023