Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Momsfrie- og momspligtige aktiviteter
- genopførelsesudgifter
- fradrag
Reference:
KL § 39, stk. 1 og 2.
A ungdomshøjskole klagede over, at told- og
skatteregionen alene havde godkendt delvis fradragsret for udgifter til
genopførelse af bygninger, hvilket havde medført en
efterbetaling af moms på 472.049 kr.
Det var oplyst, at der blev drevet momspligtig
landbrugsvirksomhed og momsfritaget virksomhed ved ungdomshøjskolen,
der var et frivilligt valgt døgntilbud for unge over 18 år. Der
forelå ikke nogen form for godkendelse af højskolen som skole
eller lignende.
Virksomhedens afgiftspligtige omsætning ved landbrug
havde i 1995 været følgende:
Salg af afgrøder
69.623 kr.
Slagtet hest
2.800 kr.
Privat hestehold
6.600 kr.
I alt
79.023 kr.
Afgiftsfri omsætning:
Elevindtægter, gård 1
1.107.332 kr.
Elevindtægter, gård 2
369.000 kr.
Læs alt
I alt
1.476.332 kr.
Virksomheden omfatteder 2 gårde, gård 1,
erhvervet i 1988 og gård 2. erhvervet i 1995. Der var landbrugs- og
bopælspligt på begge gårde, og der var i regnskabet
registreret elevindtægter vedrørende begge gårde. Det var
oplyst, at indehaveren og hendes mand indtil 1988 drev hesteavl på
hobbybasis, hvor de havde lejet staldplads og græsningsarealer til
hestene.
Efter købet af gård 1 i 1988 blev hovedparten
af hestene overført til erhverv bl.a. med henblik på at drive
handicaprideskole, men også med henblik på avl.
Handicaprideskolen var ophørt på tidspunktet for branden i 1994
jf. nedenfor. Det fremgik videre af sagsfremstillingen, at såvel de
private som de erhvervsmæssige heste til avl anvendtes i forbindelse
med skolen. Hovedparten af jorden til gård 1 på i alt 18
tønder land, var udlagt til græsning for heste, ridebane,
prydhave og nyttehave. Det var oplyst, at et landbrug af denne
størrelse kunne drives ved anvendelse af under 100 timers arbejdskraft
årligt. Gård 2's jord var drevet som agerbrug. Det var oplyst, at
det var eleverne, der sammen med personalet varetog den daglige drift af
landbruget, som omfattede agerbrug, hestehold, enkelte kreaturer,
begrænset fårehold, hønsehold udelukkende til eget brug
samt dyrkning af grøntsager til eget brug.
Følgende fremgik bl.a. af brochure over
skolevirksomheden:
"Stuehuset er de unges bolig og hjem under opholdet, og
hele ejendommen, som består af stuehus og tre udlænger, som i
øvrigt er nyopførte efter en brand i 1994, er bygget
således, at der også er mulighed for at modtage
kørestolsbrugere. Der tilbydes enkeltværelser (et enkelt
dobbeltværelse) til eleverne. Køkken, opholdsrum og bad er
fælles.
Der er på stedet mulighed for at deltage i et
væld af aktiviteter i såvel arbejds- som fritid: Hestestutteri,
gamle hestevogne. haveanlæg, som bl.a. består af en rosenhave med
over 200 forskellige sorter, får med lam, høns, duer, gæs,
arbejdende værksteder, undervisning, gæstfrihed,
folkekøkken, køkkenhave, ro, selvforsyning, fællesskab,
marker og et stykke storslået natur, indrammet af skov og smukke
læhegn er noget af det, der udgør dagligdagen på
skolen"
På grund af brand var driftsbygningerne
genopført i 1994/1995. Der var fremlagt byggetegning i sagen. Der var
afholdt i alt 2.007.892 kr. i byggeudgifter, heraf nedrivningsudgifter
på 120.000 kr. Der var modtaget erstatning på i alt 1.236.765 kr.
Virksomheden havde foretaget fradrag for momsen af samtlige udgifter ved
genopbygningen med 502.180 kr., hvilket efter klagerens oplysninger skulle
være efter en etagefordeling.
Det fremgik videre af sagsfremstillingen, at det var
konstateret ved besigtigelse, at den del af de genopførte bygninger,
der nu anvendtes til opbevaring af halm, var opført på en
sådan måde og i en kvalitet, at den blot ved, at der blev lagt
gulv og "opsat et ur", kunne omdannes til højskolesal. Det fremgik
videre, at den ene fløj i forbindelse med genopførelsen var
forberedt til andet formål end landbrug, idet der i underetagen var
forberedt et klasseværelse og en hall med 2 toiletter. I overetagen var
forberedt et foredragslokale og et køkken. Der var ved
genopførelsen af denne fløj afholdt udgifter til VVS, varme og
el.
Staldfløjen anvendtes til ejendommens dyr, herunder
også de private heste og elevernes kæledyr.
Der var indsendt opgørelse over
afskrivningsgrundlag efter brand og genopbygning, hvoraf bl.a.
følgende fremgik:
areal
Stald
Lade
værksted
efter ombygning
340 m²
337 m²
197 m²
før ombygning
279 m²
248 m²
171 m²
Fordeling af byggeudgifterne på i alt 1.887.892 kr.
(efter fradrag af nedrivningsudgifter) var opgjort således:
Staldbygning:
1.887.892 kr. x 591.812 kr./1.236.765 kr.
903.395 kr.
Ladebygning:
1.887.892 kr. x 403.820 kr./1.236.765 kr.
616.425 kr.
Værksted:
1.887.892 kr. x 241.133 kr./1.236.765 kr.
368.072 kr.
Der var fremlagt zonetilladelse fra kommunens tekniske
forvaltning af 25. marts 1998, hvoraf følgende fremgik:
"De har ansøgt om zonetilladelse til ændret
udnyttelse af eksisterende tidligere landbrugsbygning til opholdsrum,
hobbyværksteder, aula og toiletfaciliteter.
De ansøgte lokaliteter er beliggende i gård
1's sydlige længe og andrager 197 m² i stueetagen og 180 m² i
loftsetagen. Der udvides ikke udover de eksisterende rammer.
De pågældende faciliteter skal anvendes dels
som rammer for fritidstilbud for en gruppe unge, som er beskæftiget
på gården, dels som rammer for studiekreds, aftenskole, mindre
foredrags- og kursusvirksomhed.
...."
Told- og Skattestyrelsen havde ved den påklagede
afgørelse anset skolen for både at blive anvendt til momspligtig
virksomhed (landbrug) og momsfri virksomhed (højskole med
hovedvægten inden for social forsorg og bistand). Styrelsen fandt ikke,
at landbrugsvirksomheden kunne anses at være en af skolen
uafhængig virksomhed. Styrelsen havde herved henset, at
landbrugsvirksomheden ansås at være en del af grundlaget for den
specielle skoleform. Skolevirksomheden ville ikke være mulig uden
landbrugsvirksomheden, hvor eleverne var beskæftiget i hovedparten af
tiden. Modsat ville landbrugsdriften ikke være mulig uden
indtægterne fra skolevirksomheden, idet indtægterne fra
landbruget ikke kunne dække omkostningerne og slet ikke forrente den
investerede kapital, som var finansieret ved lån. Styrelsen havde
videre anført, at efter momslovens § 39, stk. 1, kunne moms
vedrørende opførsel af bygninger, herunder tilbygninger, som
foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfattede andre lokaler,
fradrages med den del af de samlede byggeomkostninger, som
byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnedes at
udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger. Da bygningerne
imidlertid blev anvendt blandet, dvs. de enkelte lokaler ikke kunne
henføres udelukkende til virksomhedens momsfri, respektive
momspligtige aktiviteter, måtte beregningen af den fradragsberettigede
andel således udelukkende foretages på grundlag af et
skøn. Den skønsmæssige fordeling af momsen
vedrørende bygninger til blandet anvendelse blev normalt foretaget
på grundlag af omsætningsfordelingen efter momslovens § 38, stk.
1. Kun hvis dette ikke medførte, at virksomheden herved opnåede
en fradragsret, som stod i åbenbart misforhold til den faktiske
anvendelse, anvendtes en anden fordeling. Det var på grundlag af de
forelagte oplysninger styrelsens opfattelse, at regionens afgørelse,
hvorefter fradragsret hvilede på en omsætningsfordeling var
korrekt. Fradragsprocenten var opgjort til 6% (5,08) ud fra en
omsætningsfordeling for 1995 eller svarende til et fradrag på
30.131 kr. Virksomheden havde afløftet 502.180 kr., hvorefter
efterbetalingen udgorde 472.049 kr.
Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at afgørelsen blev nedsat med 472.049 kr. i
overensstemmelse med det angivne momstilsvar.
Der var til støtte herfor bl.a. gjort
gældende, at landbrugsbygningerne blev drevet i traditionel forstand
med planteavl og husdyrhold, bestående af heste til
erhvervsmæssigt brug samt fedekvæg og fårehold. Det var
oplyst, at gård 1 var et meget lille lystlandbrug på 18
tønder land. Heraf gik der ca. 3 tønder land til bygninger,
rosenhaven m.m., mens de resterende 15 tønder land blev drevet med
planter og afgrøder. Det var videre anført, at de to
gårde blev drevet sammen.
Det var videre anført, at elevernes uddannelse
bl.a. bestod i medhjælp ved pasning af driften af landbrugsejendommene,
herunder pasning af dyrene, sædvanligt markarbejde, pasning af
udendørs anlæg mv. Det var videre gjort gældende, at de
aktiviteter, som de unge beboere udøvedede ikke nødvendigvis
skulle udføres på gårdene, men ganske udmærket kunne
udføres på de omkringliggende landbrugsejendomme, de
omkringliggende skovarealer mv. Det var således anført, at det
ikke var korrekt, når styrelsen anførte, at skolevirksomheden
ikke ville være mulig uden landbrugsvirksomheden. Det var videre gjort
gældende, at ejendommen med det tilhørende areal ville kunne
drives som et fritidserhverv ved siden af en lønnet indtægt,
hvorfor landbrugsdriften ville kunne være mulig uden
skolevirksomheden.
Det var videre gjort gældende, at hverken ladens
eller staldens anvendelse havde ændret karakter efter
genopførelsen. Det var for så vidt angik det af regionen
anførte vedrørende højskolesal anført, at der
alene var tale om en rå bygning med vægge og limtræsbuer og
tag. Det ville kræve en investering på mellem 1 og 1½ mio. kr. at
få bygningen lavet til en højskolesal. Det var videre
anført, at lokalet siden genopførelsen havde været
anvendt til halmopbevaring. Det var hertil gjort gældende, at det
måtte være den faktiske benyttelse og ikke, hvad bygningerne
på et senere tidspunkt ville kunne anvendes til, der var
afgørende for fradragsretten.
Det var oplyst, at den ene længe var opført
med henblik på alternativ anvendelse. Det var imidlertid kun 2/3 af
længen, der brændte og dermed kun 2/3 heraf, der var genopbygget.
Denne påtænktes indrettet til momspligtig kursusvirksomhed, jf.
vedlagte zonetilladelse.
Det var videre anført, at driftsbygningerne bestod
af en staldlænge, en ladebygning samt en bygning med diverse rum til
vognport, cykelrum samt øvrige redskabsartikler. Det var endelig
anført, at der ikke havde været skattemæssige problemer
med landbruget trods det, at landbruget havde underskud i et par år i
forbindelse med opstarten.
Landsskatteretten udtalte:
Momslovens § 39, stk. 1 og 2, havde følgende
ordlyd:
"Afgift vedrørende opførelse af bygninger,
herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed
omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift
på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler
skønnes at udgøre i forhold til de samlede
byggeomkostninger.
Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes
ikke
1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens
indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den
pågældendes erhverv,
2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre
udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1."
Landsskatteretten fandt, at der med disse bestemmelser
ikke var taget direkte stilling til en situation som den her omhandlede, hvor
det måtte lægges til grund, at de opførte bygninger
anvendtes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.
Hertil fandt Landsskatteretten, at disse bestemmelser
måtte fortolkes i overensstemmelse med reglerne i artikel 17-20 i 6.
momsdirektiv.
EF-domstolen havde bl.a. ved afgørelsen i sag
333/91 (Sofitam) udtalt: "Det fremgår af fradragsreglerne i sjette
direktivs artikel 17-20, at fradragsretten skal anvendes således, at
dens anvendelsesområde så vidt muligt svarer til den
afgiftspligtiges erhvervsmæssige aktivitet"
På den baggrund skulle fradraget for
opførelsesomkostningerne fastsættes på grundlag af et
skøn over omfanget af de henholdsvis momspligtige og momsfritagne
aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger.
Dette skøn var ved den påklagede
afgørelse udøvet på grundlag af omsætningen for de
2 aktiviteter, og da Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at
tilsidesætte dette skøn, blev afgørelsen
stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Moms - Momsfrie tilskud til sociale ydelser skulle indgå i opgørelsen af delvist fradrag Retsinformation · 20. april 2018
- Skattecentret har nægtet virksomheden fradrag for moms af udgifter til ombygning af lejlighed anvendt til privat beboelse samt for energiafgifter og moms af… Landsskatteretten · 23. marts 2009
- SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2005 med 101.505 kr Landsskatteretten · 11. marts 2009
- Om klageren har fradragsret for moms i forbindelse med opførelse af blandet benyttet ejendom samt af et "[...]-apparat" Landsskatteretten · 31. januar 2012
- SKAT i sit bindende svar har svaret nej til følgende 4 spørgsmål Landsskatteretten · 18. oktober 2010
- SKAT har nægtet klageren fradrag for moms af leje af delvis ubenyttede parkeringspladser i parkeringshus under henvisning til, at udgifterne vedrørte… Landsskatteretten · 17. oktober 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. produktionsskoles salg af landbrugsprodukter - momsfritagelse Retsinformation · 12. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms for skole, der drev momsfritaget undervisningsvirksomhed samt momspligtig landbrugsvirksomhed. Retsinformation · 9. marts 2004
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- Salg af byggegrunde anvendt til momsfritaget virksomhed hhv. stillet vederlagsfrit til rådighed Retsinformation · 14. februar 2023
- Momsfritagelsen vedrørende levering af fast ejendom - levering af en grund med eksisterende bygninger Retsinformation · 18. januar 2018
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008