Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11510 af 22/05/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Momsfrie- og momspligtige aktiviteter

- genopførelsesudgifter

- fradrag

Reference:

KL § 39, stk. 1 og 2.

A ungdomshøjskole klagede over, at told- og

skatteregionen alene havde godkendt delvis fradragsret for udgifter til

genopførelse af bygninger, hvilket havde medført en

efterbetaling af moms på 472.049 kr.

Det var oplyst, at der blev drevet momspligtig

landbrugsvirksomhed og momsfritaget virksomhed ved ungdomshøjskolen,

der var et frivilligt valgt døgntilbud for unge over 18 år. Der

forelå ikke nogen form for godkendelse af højskolen som skole

eller lignende.

Virksomhedens afgiftspligtige omsætning ved landbrug

havde i 1995 været følgende:

Salg af afgrøder

69.623 kr.

Slagtet hest

2.800 kr.

Privat hestehold

6.600 kr.

I alt

79.023 kr.

Afgiftsfri omsætning:

Elevindtægter, gård 1

1.107.332 kr.

Elevindtægter, gård 2

369.000 kr.

Læs alt

I alt

1.476.332 kr.

Virksomheden omfatteder 2 gårde, gård 1,

erhvervet i 1988 og gård 2. erhvervet i 1995. Der var landbrugs- og

bopælspligt på begge gårde, og der var i regnskabet

registreret elevindtægter vedrørende begge gårde. Det var

oplyst, at indehaveren og hendes mand indtil 1988 drev hesteavl på

hobbybasis, hvor de havde lejet staldplads og græsningsarealer til

hestene.

Efter købet af gård 1 i 1988 blev hovedparten

af hestene overført til erhverv bl.a. med henblik på at drive

handicaprideskole, men også med henblik på avl.

Handicaprideskolen var ophørt på tidspunktet for branden i 1994

jf. nedenfor. Det fremgik videre af sagsfremstillingen, at såvel de

private som de erhvervsmæssige heste til avl anvendtes i forbindelse

med skolen. Hovedparten af jorden til gård 1 på i alt 18

tønder land, var udlagt til græsning for heste, ridebane,

prydhave og nyttehave. Det var oplyst, at et landbrug af denne

størrelse kunne drives ved anvendelse af under 100 timers arbejdskraft

årligt. Gård 2's jord var drevet som agerbrug. Det var oplyst, at

det var eleverne, der sammen med personalet varetog den daglige drift af

landbruget, som omfattede agerbrug, hestehold, enkelte kreaturer,

begrænset fårehold, hønsehold udelukkende til eget brug

samt dyrkning af grøntsager til eget brug.

Følgende fremgik bl.a. af brochure over

skolevirksomheden:

"Stuehuset er de unges bolig og hjem under opholdet, og

hele ejendommen, som består af stuehus og tre udlænger, som i

øvrigt er nyopførte efter en brand i 1994, er bygget

således, at der også er mulighed for at modtage

kørestolsbrugere. Der tilbydes enkeltværelser (et enkelt

dobbeltværelse) til eleverne. Køkken, opholdsrum og bad er

fælles.

Der er på stedet mulighed for at deltage i et

væld af aktiviteter i såvel arbejds- som fritid: Hestestutteri,

gamle hestevogne. haveanlæg, som bl.a. består af en rosenhave med

over 200 forskellige sorter, får med lam, høns, duer, gæs,

arbejdende værksteder, undervisning, gæstfrihed,

folkekøkken, køkkenhave, ro, selvforsyning, fællesskab,

marker og et stykke storslået natur, indrammet af skov og smukke

læhegn er noget af det, der udgør dagligdagen på

skolen"

På grund af brand var driftsbygningerne

genopført i 1994/1995. Der var fremlagt byggetegning i sagen. Der var

afholdt i alt 2.007.892 kr. i byggeudgifter, heraf nedrivningsudgifter

på 120.000 kr. Der var modtaget erstatning på i alt 1.236.765 kr.

Virksomheden havde foretaget fradrag for momsen af samtlige udgifter ved

genopbygningen med 502.180 kr., hvilket efter klagerens oplysninger skulle

være efter en etagefordeling.

Det fremgik videre af sagsfremstillingen, at det var

konstateret ved besigtigelse, at den del af de genopførte bygninger,

der nu anvendtes til opbevaring af halm, var opført på en

sådan måde og i en kvalitet, at den blot ved, at der blev lagt

gulv og "opsat et ur", kunne omdannes til højskolesal. Det fremgik

videre, at den ene fløj i forbindelse med genopførelsen var

forberedt til andet formål end landbrug, idet der i underetagen var

forberedt et klasseværelse og en hall med 2 toiletter. I overetagen var

forberedt et foredragslokale og et køkken. Der var ved

genopførelsen af denne fløj afholdt udgifter til VVS, varme og

el.

Staldfløjen anvendtes til ejendommens dyr, herunder

også de private heste og elevernes kæledyr.

Der var indsendt opgørelse over

afskrivningsgrundlag efter brand og genopbygning, hvoraf bl.a.

følgende fremgik:

areal

Stald

Lade

værksted

efter ombygning

340 m²

337 m²

197 m²

før ombygning

279 m²

248 m²

171 m²

Fordeling af byggeudgifterne på i alt 1.887.892 kr.

(efter fradrag af nedrivningsudgifter) var opgjort således:

Staldbygning:

1.887.892 kr. x 591.812 kr./1.236.765 kr.

903.395 kr.

Ladebygning:

1.887.892 kr. x 403.820 kr./1.236.765 kr.

616.425 kr.

Værksted:

1.887.892 kr. x 241.133 kr./1.236.765 kr.

368.072 kr.

Der var fremlagt zonetilladelse fra kommunens tekniske

forvaltning af 25. marts 1998, hvoraf følgende fremgik:

"De har ansøgt om zonetilladelse til ændret

udnyttelse af eksisterende tidligere landbrugsbygning til opholdsrum,

hobbyværksteder, aula og toiletfaciliteter.

De ansøgte lokaliteter er beliggende i gård

1's sydlige længe og andrager 197 m² i stueetagen og 180 m² i

loftsetagen. Der udvides ikke udover de eksisterende rammer.

De pågældende faciliteter skal anvendes dels

som rammer for fritidstilbud for en gruppe unge, som er beskæftiget

på gården, dels som rammer for studiekreds, aftenskole, mindre

foredrags- og kursusvirksomhed.

...."

Told- og Skattestyrelsen havde ved den påklagede

afgørelse anset skolen for både at blive anvendt til momspligtig

virksomhed (landbrug) og momsfri virksomhed (højskole med

hovedvægten inden for social forsorg og bistand). Styrelsen fandt ikke,

at landbrugsvirksomheden kunne anses at være en af skolen

uafhængig virksomhed. Styrelsen havde herved henset, at

landbrugsvirksomheden ansås at være en del af grundlaget for den

specielle skoleform. Skolevirksomheden ville ikke være mulig uden

landbrugsvirksomheden, hvor eleverne var beskæftiget i hovedparten af

tiden. Modsat ville landbrugsdriften ikke være mulig uden

indtægterne fra skolevirksomheden, idet indtægterne fra

landbruget ikke kunne dække omkostningerne og slet ikke forrente den

investerede kapital, som var finansieret ved lån. Styrelsen havde

videre anført, at efter momslovens § 39, stk. 1, kunne moms

vedrørende opførsel af bygninger, herunder tilbygninger, som

foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfattede andre lokaler,

fradrages med den del af de samlede byggeomkostninger, som

byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnedes at

udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger. Da bygningerne

imidlertid blev anvendt blandet, dvs. de enkelte lokaler ikke kunne

henføres udelukkende til virksomhedens momsfri, respektive

momspligtige aktiviteter, måtte beregningen af den fradragsberettigede

andel således udelukkende foretages på grundlag af et

skøn. Den skønsmæssige fordeling af momsen

vedrørende bygninger til blandet anvendelse blev normalt foretaget

på grundlag af omsætningsfordelingen efter momslovens § 38, stk.

1. Kun hvis dette ikke medførte, at virksomheden herved opnåede

en fradragsret, som stod i åbenbart misforhold til den faktiske

anvendelse, anvendtes en anden fordeling. Det var på grundlag af de

forelagte oplysninger styrelsens opfattelse, at regionens afgørelse,

hvorefter fradragsret hvilede på en omsætningsfordeling var

korrekt. Fradragsprocenten var opgjort til 6% (5,08) ud fra en

omsætningsfordeling for 1995 eller svarende til et fradrag på

30.131 kr. Virksomheden havde afløftet 502.180 kr., hvorefter

efterbetalingen udgorde 472.049 kr.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at afgørelsen blev nedsat med 472.049 kr. i

overensstemmelse med det angivne momstilsvar.

Der var til støtte herfor bl.a. gjort

gældende, at landbrugsbygningerne blev drevet i traditionel forstand

med planteavl og husdyrhold, bestående af heste til

erhvervsmæssigt brug samt fedekvæg og fårehold. Det var

oplyst, at gård 1 var et meget lille lystlandbrug på 18

tønder land. Heraf gik der ca. 3 tønder land til bygninger,

rosenhaven m.m., mens de resterende 15 tønder land blev drevet med

planter og afgrøder. Det var videre anført, at de to

gårde blev drevet sammen.

Det var videre anført, at elevernes uddannelse

bl.a. bestod i medhjælp ved pasning af driften af landbrugsejendommene,

herunder pasning af dyrene, sædvanligt markarbejde, pasning af

udendørs anlæg mv. Det var videre gjort gældende, at de

aktiviteter, som de unge beboere udøvedede ikke nødvendigvis

skulle udføres på gårdene, men ganske udmærket kunne

udføres på de omkringliggende landbrugsejendomme, de

omkringliggende skovarealer mv. Det var således anført, at det

ikke var korrekt, når styrelsen anførte, at skolevirksomheden

ikke ville være mulig uden landbrugsvirksomheden. Det var videre gjort

gældende, at ejendommen med det tilhørende areal ville kunne

drives som et fritidserhverv ved siden af en lønnet indtægt,

hvorfor landbrugsdriften ville kunne være mulig uden

skolevirksomheden.

Det var videre gjort gældende, at hverken ladens

eller staldens anvendelse havde ændret karakter efter

genopførelsen. Det var for så vidt angik det af regionen

anførte vedrørende højskolesal anført, at der

alene var tale om en rå bygning med vægge og limtræsbuer og

tag. Det ville kræve en investering på mellem 1 og 1½ mio. kr. at

få bygningen lavet til en højskolesal. Det var videre

anført, at lokalet siden genopførelsen havde været

anvendt til halmopbevaring. Det var hertil gjort gældende, at det

måtte være den faktiske benyttelse og ikke, hvad bygningerne

på et senere tidspunkt ville kunne anvendes til, der var

afgørende for fradragsretten.

Det var oplyst, at den ene længe var opført

med henblik på alternativ anvendelse. Det var imidlertid kun 2/3 af

længen, der brændte og dermed kun 2/3 heraf, der var genopbygget.

Denne påtænktes indrettet til momspligtig kursusvirksomhed, jf.

vedlagte zonetilladelse.

Det var videre anført, at driftsbygningerne bestod

af en staldlænge, en ladebygning samt en bygning med diverse rum til

vognport, cykelrum samt øvrige redskabsartikler. Det var endelig

anført, at der ikke havde været skattemæssige problemer

med landbruget trods det, at landbruget havde underskud i et par år i

forbindelse med opstarten.

Landsskatteretten udtalte:

Momslovens § 39, stk. 1 og 2, havde følgende

ordlyd:

"Afgift vedrørende opførelse af bygninger,

herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed

omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift

på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler

skønnes at udgøre i forhold til de samlede

byggeomkostninger.

Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes

ikke

1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens

indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den

pågældendes erhverv,

2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre

udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1."

Landsskatteretten fandt, at der med disse bestemmelser

ikke var taget direkte stilling til en situation som den her omhandlede, hvor

det måtte lægges til grund, at de opførte bygninger

anvendtes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Hertil fandt Landsskatteretten, at disse bestemmelser

måtte fortolkes i overensstemmelse med reglerne i artikel 17-20 i 6.

momsdirektiv.

EF-domstolen havde bl.a. ved afgørelsen i sag

333/91 (Sofitam) udtalt: "Det fremgår af fradragsreglerne i sjette

direktivs artikel 17-20, at fradragsretten skal anvendes således, at

dens anvendelsesområde så vidt muligt svarer til den

afgiftspligtiges erhvervsmæssige aktivitet"

På den baggrund skulle fradraget for

opførelsesomkostningerne fastsættes på grundlag af et

skøn over omfanget af de henholdsvis momspligtige og momsfritagne

aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger.

Dette skøn var ved den påklagede

afgørelse udøvet på grundlag af omsætningen for de

2 aktiviteter, og da Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at

tilsidesætte dette skøn, blev afgørelsen

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter