Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11507 af 29/03/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Arbejdsmarkedsbidrag

- EU-rådgiver ansat i Belgien

- løn udbetalt af dansk amt

Reference:

AMB § 7, stk. 1

A klagede for indkomstårene 1995 til og med 1998

over, at told- og skatteregionen ikke havde anset ham for berettiget til

fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent ved

arbejde i Bruxelles som EU-rådgiver for et amt i perioden fra den 1.

oktober 1995 til den 31. december 1998.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var dansk

statsborger, og at han siden den 1. oktober 1995 havde været ansat af

og udført arbejde for amtet som EU-rådgiver i Belgien.

Lønnen var udbetalt og afholdt af amtet, der havde indeholdt et

arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte løn.

Klageren havde fra den 1. oktober 1995 været medlem

af den belgiske offentlige sygesikring.

I den omhandlede periode var klageren anset for fuld

skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Ved skatteberegningen var der givet lempelse i henhold til ligningslovens §

33 A.

I forbindelse med told- og skatteregionens behandling af

sagen havde Den Sociale Sikringsstyrelse i høringssvar af 20. oktober

1998 bl.a. anført, at der var udstedt blanket E 106 DK for perioden 1.

oktober 1995 til 30. oktober 1998 som dokumentation for, at klageren i denne

periode var omfattet af EF-reglerne herom. Blanket E 106 DK gav adgang til,

at den, til hvem blanketten var udstedt, havde ret til at blive optaget i

sygesikringen i det andet EØS-land. Der var dermed ret til for dansk

regning af modtage sygebehandling på samme vilkår som andre

Læs alt

offentligt sygesikrede i dette land. Styrelsen havde i den forbindelse anset

beviset fra den belgiske sygekasse som bevis for, at klageren på grund

af E 106 DK-blanketten var optaget som medlem i den belgiske sygekasse, hvor

han havde ret til ydelser, som blev refunderet mellemstatsligt

Belgien-Danmark.

Den Sociale Sikringsstyrelse havde endvidere bl.a.

anført, at efter artikel 13, stk. 2, bogstav d) i EF-forordning nr.

1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.v. var en tjenestemand

og dermed ligestillet person omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i

hvis administration den pågældende var beskæftiget. Ved

tjenestemænd og dermed ligestillede personer skulle forstås

personer, der var ansat i og aflønnet af den offentlige (danske)

kommunale, amtskommunale eller statslige administration. Da klageren var

ansat og aflønnet af amtet, var han under ansættelsen fra og med

1. oktober 1995 og indtil ansættelsen ophørte, omfattet af dansk

lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Belgien. Da

klageren fra den 1. oktober 1995 var omfattet af dansk lovgivning om social

sikring, kunne han efter styrelsens opfattelse ikke fritages for at betale

arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4.

Told- og skatteregionen havde ikke imødekommet

klagerens anmodning om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Som

begrundelse herfor havde regionen bl.a. anført, at klageren var

bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a,

for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998 af A-indkomstbeløb,

der var udbetalt fra amtet, da han havde udført beskæftigelse i

udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og da han var fuld skattepligtig

til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1. Klageren var ansat og

aflønnet af amtet under ansættelsen fra den 1. oktober 1995 og

indtil ansættelsen ophørte, omfattet af dansk lovgivning om

social sikring under beskæftigelsen i Belgien, jf. artikel 13, stk. 2,

bogstav d), i EF-forordning nr. 1408/71. Klageren kunne derfor ikke fritages

for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens

§ 7, stk. 4.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at han fra den 1. oktober 1995 blev fritaget for betaling

af arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent ved arbejde i Belgien som

EU-rådgiver for amtet.

Til støtte for påstanden havde klageren bl.a.

gjort gældende, at der i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7,

stk. 4, ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, hvis en arbejdstager i

henhold til EF-forordning 1408/71 var omfattet af et andet lands regler om

social sikring. Klageren havde opgivet sin bolig i Danmark, havde modtaget en

E 106 blanket og havde siden den 1. oktober 1995 været medlem af en

belgisk sygekasse, hvor han fik samme dækning som en belgisk

statsborger - svarende til ca. 80 pct. af de fleste udgifter - og havde samme

pligter. Han var derfor omfattet af belgisk lovgivning om social sikring.

Arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, kunne kun afvises, hvis det klart

fremgik af forordningen, at den pågældende person var omfattet af

dansk lovgivning, hvilket Told- og Skattestyrelsen ikke havde påvist i

denne sag. Hvis bidragspligten til Danmark skulle opretholdes, burde den

sociale dækning svare til den, der ville gælde, hvis bolig i

Danmark var opretholdt. Det fremgik hverken af ligningslovens bestemmelser om

skattelempelse eller af særlovgivningen, at arbejdsmarkedsbidraget ikke

var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

Klageren havde endvidere bl.a. anført, at flere

danskere, som var ansat i Belgien på samme vilkår som klageren,

var fritaget for bidragspligten. I disse sager havde en E 106 blanket, et

medlemsskab af en belgisk "mutuel" samt en erklæring om, at bolig i

Danmark var opgivet, automatisk havde medført, at bidragspligten var

bortfaldet, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4. Klageren havde med

henvisning til lighedsprincippet krav på samme retsstilling. Hvis

bidragspligten blev fastholdt, blev der skabt en arbitrær

retsstilling.

Landsskatterettens bemærkninger:

Det fremgik af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1,

litra a, at bidragspligten påhvilede personer, der havde

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet

eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller

Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som var

skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller

j.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at klageren fra

den 1. oktober 1995 havde udført arbejde i Belgien for en dansk

arbejdsgiver, og at han derfor var bidragspligtig efter

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Der var herved henset til, at klageren fra den 1. oktober

1995 havde været ansat af og udført arbejde for amtet som

EU-rådgiver i Bruxelles, at han i perioden havde været fuld

skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,

med den deraf følgende ansættelsesmæssige tilknytning til

Danmark, og at lønnen var udbetalt af og afholdt af en dansk

amtskommune.

Af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4, (nu stk. 3)

fremgik, at personer, der var omfattet af de Europæiske

Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere,

selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede

inden for Fællesskabet, kun var bidragspligtige efter stk. 1-3, i det

omfang det fulgte af forordningerne, at de pågældende var

undergivet dansk lovgivning.

Efter artikel 13, stk. 2, litra d, i EF-forordning nr.

1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede

inden for Fællesskabet, var tjenestemænd og dermed ligestillede

personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de

var beskæftiget.

Ved tjenestemænd og dermed ligestillede skulle

forstås personer, der var ansat i og aflønnet af den offentlige

kommunale, amtskommunale eller statslige administration.

Da klageren havde været ansat af og aflønnet

af amtet, havde han som offentlig ansat været omfattet af dansk

lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Belgien, jf.

artikel 13, stk. 2, litra d, i EF-forordning nr. 1408/71.

Retten fandt derfor, at klageren ikke kunne fritages for

betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7,

stk. 4 (nu stk. 3).Retten fandt endvidere, at det omhandlede

arbejdsmarkedsbidrag ikke var en skat omfattet af de interne lempelsesregler

i ligningsloven, herunder ligningslovens § 33 A.

Der var herved henset til, at der var en direkte

forbindelse mellem opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og de ydelser,

de opkrævede arbejdsmarkedsbidrag skulle dække, og at bidrag til

sociale sikringsordninger, herunder arbejdsmarkedsbidrag, derfor ikke kunne

anses for en skat omfattet af de interne lempelsesregler i ligningsloven.

Den påklagede afgørelse blev

stadfæstet, idet bemærkedes, at det påhvilede Told- og

Skattestyrelsen at påse, at der skete en ensartet ligning over hele

landet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter