Omgørelse, fikseret rente
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Omgørelse, fikseret rente
- Omgørelse,
- fikseret rente,
- koncernforbundne selskaber
Reference: LV 1988 S.D.3., LV 1993 S.F.1.2.6.
En koncern bestående af et moderselskab, A A/S, som ejede 100 % af
aktiekapitalen i begge datterselskaber, henholdsvis B A/S og C ApS, blev
forhøjet med en fikseret renteindtægt på
mellemregningskonti. Regionen fikserede en rente, der for skatteårene
1991/92 og 1992/93, udgjorde henholdsvis kr. 462.100 og kr. 394.800.
Selskaberne var sambeskattede og havde et regnskabsår der løb
fra den 1. november til den 31. oktober.
Det fremgår af sagen, at moderselskabet A A/S ydede et uforrentet
lån til datterselskabet B A/S. Ligeledes ydede søsterselskabet C
ApS et uforrentet lån til B A/S.
Landsskatteretten har ved kendelse af 5. januar 1994 vedrørende A
A/S stadfæstet de stedlige skattemyndigheders afgørelse,
hvorefter selskabernes skattepligtige sambeskatningsindkomst for
skatteårene 1991/92 og 1992/93 blev forhøjet med fikserede
renteindtægter af tilgodehavender med selskabets sambeskattede
datterselskaber.
Landsskatteretskendelsen er indbragt for Vestre Landsret. Klager er
indstillet på at hæve sagen, såfremt nærværende
anmodningen imødekommes.
Klager vil gerne indrette sig i overensstemmelse med Landskatterettens
kendelse, derved at tilgodehavender forrentes og betales i de omhandlende
skatteår, således at renterne fratrækkes i det
låntagende selskab B A/S og tilsvarende indkomstbeskattes i de
långivende selskaber.
Klager anfører, at sagen er opstået, fordi selskaberne og
Læs alt
deres revisor på det tidspunkt hvor låneforholdene blev
etableret, var af den opfattelse, at det ikke ville have nogen
skattemæssig betydning ikke, at foretage en forrentning.
Man fandt at et rentefradrag skattemæssigt ville blive modregnet i
en renteudgift, fordi selskaberne var sambeskattede. Det bemærkes, at
der ikke var underskud i koncernens selskaber.
Man gik derfor ud fra, at dispositionerne var skattemæssige neutrale
og ville undgå, hvad man anså for unødvendig
administration.
Da klager blev opmærksom på, at manglende forrentning gav
skattemæssige problemer, derved at det låntagende selskab blev
beskattet af et tilskud svarende til den manglende forrentning,
ansøgte man regionen om tilladelse til omgørelse.
Regionen afslog at give tilladelse til omgørelse under henvisning
til, at dispositionerne ikke havde været lagt klart frem.
Over for Ligningsrådet anfører klager, at selskaberne
opfylder alle betingelser for omgørelse. Den manglende forrentning
fremgik klart af regnskabsmaterialet, som blev indsendt til
skattemyndighederne. En oplysning om manglende forrentning vil typisk
fremgå af regnskaberne på netop den måde, som det
også fremgik af klagers regnskaber. Der skal her henses til, at klager
var af den opfattelse, at forrentning var unødvendig, også
skattemæssigt, og havde på ingen måde søgt at skjule
dette forhold.
At regionen først blev opmærksom på forholdet i
forbindelse med et revisionsbesøg er ikke ensbetydende med, at
forholdet ikke har været lagt klart frem.
Hertil tilføjes, at der er foretaget forrentning af tilgodehavender
i koncernen i de efterfølgende år, altså efter at man blev
opmærksom på fejlen.
Regionen udtaler, at den manglende forrentning ikke klart fremgår af
regnskaberne. I regnskabet vedrørende B A/S fremgår det, at
renteudgifter og renteindtægter ikke er opdelte. Da der er tale om
relativt store beløb, kan det ikke umiddelbart konstateres, hvorvidt
forrentning af mellemregnings kontiene er sket. Hertil kommer, at der hverken
i teksten til regnskaberne eller i noterne udtrykkes noget konkret.
Det har således, været nødvendigt at gå ned i
kontospecifikationerne for at få opklaret forholdet.
Med hensyn til, at virksomheden/rådgiver ikke vidste eller burde
vide at transaktionerne ville udløse beskatning, må regionen
henvise til, at allerede i ligningsvejledningen 1988 side 126 og 1989 side
128 og 129, er omtalt låneforhold i koncernforhold. Allerede da
måtte det ligge klart, at der skulle ske forrentning.
Regionen ser derfor intet grundlag for at give tilladelse til
omgørelsen.
Det må lægges til grund, at det allerede af
ligningsvejledningen fra 1988 afsnit SD 3 fremgår, at der på
uforrentede mellemregningskonti i koncernforbundne selskaber skal fikseres en
rente. Dette selvom selskaberne er sambeskattede.
ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem
søsterselskaber sta- turer, at det anses for en unormal
forretningsdisposition når der i koncernforhold ikke beregnes rente
på mellemregningskonti.
Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne
afgørelse. Der kunne således ikke gives tilladelse til den
ansøgte omgørelse.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008