Spring til indhold

Retsinformation

Omgørelse, fikseret rente

KEN nr 17115 af 21/02/1995Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Omgørelse, fikseret rente

- Omgørelse,

- fikseret rente,

- koncernforbundne selskaber

Reference: LV 1988 S.D.3., LV 1993 S.F.1.2.6.

En koncern bestående af et moderselskab, A A/S, som ejede 100 % af

aktiekapitalen i begge datterselskaber, henholdsvis B A/S og C ApS, blev

forhøjet med en fikseret renteindtægt på

mellemregningskonti. Regionen fikserede en rente, der for skatteårene

1991/92 og 1992/93, udgjorde henholdsvis kr. 462.100 og kr. 394.800.

Selskaberne var sambeskattede og havde et regnskabsår der løb

fra den 1. november til den 31. oktober.

Det fremgår af sagen, at moderselskabet A A/S ydede et uforrentet

lån til datterselskabet B A/S. Ligeledes ydede søsterselskabet C

ApS et uforrentet lån til B A/S.

Landsskatteretten har ved kendelse af 5. januar 1994 vedrørende A

A/S stadfæstet de stedlige skattemyndigheders afgørelse,

hvorefter selskabernes skattepligtige sambeskatningsindkomst for

skatteårene 1991/92 og 1992/93 blev forhøjet med fikserede

renteindtægter af tilgodehavender med selskabets sambeskattede

datterselskaber.

Landsskatteretskendelsen er indbragt for Vestre Landsret. Klager er

indstillet på at hæve sagen, såfremt nærværende

anmodningen imødekommes.

Klager vil gerne indrette sig i overensstemmelse med Landskatterettens

kendelse, derved at tilgodehavender forrentes og betales i de omhandlende

skatteår, således at renterne fratrækkes i det

låntagende selskab B A/S og tilsvarende indkomstbeskattes i de

långivende selskaber.

Klager anfører, at sagen er opstået, fordi selskaberne og

Læs alt

deres revisor på det tidspunkt hvor låneforholdene blev

etableret, var af den opfattelse, at det ikke ville have nogen

skattemæssig betydning ikke, at foretage en forrentning.

Man fandt at et rentefradrag skattemæssigt ville blive modregnet i

en renteudgift, fordi selskaberne var sambeskattede. Det bemærkes, at

der ikke var underskud i koncernens selskaber.

Man gik derfor ud fra, at dispositionerne var skattemæssige neutrale

og ville undgå, hvad man anså for unødvendig

administration.

Da klager blev opmærksom på, at manglende forrentning gav

skattemæssige problemer, derved at det låntagende selskab blev

beskattet af et tilskud svarende til den manglende forrentning,

ansøgte man regionen om tilladelse til omgørelse.

Regionen afslog at give tilladelse til omgørelse under henvisning

til, at dispositionerne ikke havde været lagt klart frem.

Over for Ligningsrådet anfører klager, at selskaberne

opfylder alle betingelser for omgørelse. Den manglende forrentning

fremgik klart af regnskabsmaterialet, som blev indsendt til

skattemyndighederne. En oplysning om manglende forrentning vil typisk

fremgå af regnskaberne på netop den måde, som det

også fremgik af klagers regnskaber. Der skal her henses til, at klager

var af den opfattelse, at forrentning var unødvendig, også

skattemæssigt, og havde på ingen måde søgt at skjule

dette forhold.

At regionen først blev opmærksom på forholdet i

forbindelse med et revisionsbesøg er ikke ensbetydende med, at

forholdet ikke har været lagt klart frem.

Hertil tilføjes, at der er foretaget forrentning af tilgodehavender

i koncernen i de efterfølgende år, altså efter at man blev

opmærksom på fejlen.

Regionen udtaler, at den manglende forrentning ikke klart fremgår af

regnskaberne. I regnskabet vedrørende B A/S fremgår det, at

renteudgifter og renteindtægter ikke er opdelte. Da der er tale om

relativt store beløb, kan det ikke umiddelbart konstateres, hvorvidt

forrentning af mellemregnings kontiene er sket. Hertil kommer, at der hverken

i teksten til regnskaberne eller i noterne udtrykkes noget konkret.

Det har således, været nødvendigt at gå ned i

kontospecifikationerne for at få opklaret forholdet.

Med hensyn til, at virksomheden/rådgiver ikke vidste eller burde

vide at transaktionerne ville udløse beskatning, må regionen

henvise til, at allerede i ligningsvejledningen 1988 side 126 og 1989 side

128 og 129, er omtalt låneforhold i koncernforhold. Allerede da

måtte det ligge klart, at der skulle ske forrentning.

Regionen ser derfor intet grundlag for at give tilladelse til

omgørelsen.

Det må lægges til grund, at det allerede af

ligningsvejledningen fra 1988 afsnit SD 3 fremgår, at der på

uforrentede mellemregningskonti i koncernforbundne selskaber skal fikseres en

rente. Dette selvom selskaberne er sambeskattede.

ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem

søsterselskaber sta- turer, at det anses for en unormal

forretningsdisposition når der i koncernforhold ikke beregnes rente

på mellemregningskonti.

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne

afgørelse. Der kunne således ikke gives tilladelse til den

ansøgte omgørelse.

Lignende dokumenter