Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 75/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
75/2002
[En kvinde K ] har klaget til Pressenævnet over
et indslag bragt i Danmarks Radio den 3. juni 2002, idet hun mener, at god
presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har
afvist at bringe et genmæle.
I indslaget bragt i udsendelsen "19 Direkte" hed
det blandt andet:
"Studievært: En nabostrid om et hegn har
i Helsingør udviklet sig fuldstændigt grotesk. Senest har en
mand fået fjernet sin kone og børn af kommunen, selvom familien
egentligt bare ville passe sig selv.
Speak
: I X´s familie sætter man frihed og
uafhængighed i højsædet.
X
: Vi synes ikke, vi har grund til at ligge det
offentlige til byrde, når det ikke er nødvendigt, og både
L og jeg er ud af selvstændige slægte, så derfor har vi den
friheds- og selvbestemmelsestrang.
Speak
: Den holdning har familien betalt dyrt for.
De rager uklar med en tidligere nabo, der er politimand, om et hegn, og da
naboen taber sagen ved domstolene, bliver han vred. I første omgang
forsøger han, som man kan se på billederne her, at
ødelægge hegnet. Da det ikke fører til noget, går
han til kommunen med en alvorlig anklage. (Under speaken vises billeder af
klager og dennes ægtefælle i deres have.)
X
: Min nabo har henvendt sig med en bekymring for
Læs alt
vores børn, da de ikke kommer ud og lege på vejen og ikke
går i daginstitution.
Speak
: Helsingør Kommune konkluderer
på den baggrund, at børnene måske vanrøgtes. Derfor
vil man gerne have familien til at samarbejde.
X
: Jamen, der er ikke noget at samarbejde om. Vi
havde jo ikke noget at samarbejde om. Vi får en beskyldning om, at vi
har barn på 1 og 3 år, der ikke kommer ud og lege, af en
politimand, som har anmeldt os i jeg kan snart ikke huske, hvor mange
år, det har været ham og hans kone har anmeldt os konstant i
alle de år, lige fra jeg flyttede ind.
Speak
: Det tolker Helsingør Kommune som et
bevis for, der er noget galt. Og det på trods af, at alle de offentlige
personer, der så har været i kontakt med familien, konkluderer
det modsatte.
Speak
: Heller ikke familiens andre naboer kan
genkende anklagerne.
Monica Carlsen
: Altså, det er meget enkelt.
Det er der ikke noget hold i.
Speak
: Men Helsingør Kommune har besluttet,
der er noget galt. Så på baggrund af en undersøgelse fra
en børnepsykiater, der godt nok siger, at de interesserer sig meget
for deres børn, men afslutningsvis rejser en generel bekymring, der
beslutter kommunen at tvangsfjerne familiens børn. Kommunens
Børn- Ungeudvalg bekræfter, at man nærer en bekymring for
familien, men vil i øvrigt ikke udtale sig i sagen.
Studievært
: Helsingør Kommune har som
nævnt afvist enhver form for medvirken i det her indslag, og vi
følger udviklingen i sagen."
Klageren finder, at DR har handlet i strid med god
presseskik ved at offentliggøre billeder af klager billeder, der
viser klager i dennes private baghave. Det må være en
skærpende omstændighed, at billederne er taget på et
tidspunkt, hvor "fotografen" klagers daværende nabo havde
polititilhold mod ikke at genere klager.
Klageren har videre anført, at DR har handlet i
strid med god presseskik ved at bringe indslaget i "19 Direkte"
uden forudgående kontakt til klager med henblik på at indhente
eventuelle kommentarer.
I relation til spørgsmålet om genmæle
har klager gjort gældende, at det ikke er korrekt, at der er indgivet
anmeldelse til kommunen af en politimand. Klagers ægtefælle er
politimand, men har på intet tidspunkt været involveret i klagers
kontakt med kommunen vedrørende børnenes trivsel. Endvidere har
klager ikke, som anført i indslaget, tabt en retssag mod den tidligere
nabo, men derimod vundet en retssag ved landsretten samt efterfølgende
fogedretssag. Herudover ligger klagers kontakt til kommunen vedrørende
børnenes trivsel forud for opførelsen af det i indslaget viste
hegn, hvorfor klager ikke, som hævdet af DR, er gået til kommunen
i konsekvens af, at det ikke lykkedes klager at ødelægge naboens
hegn. Endelig har klager ikke som nævnt i indslaget forsøgt
at ødelægge hegnet. Klager er derimod ved at måle,
hvorvidt hegnets placering fra skel er i overensstemmelse med reglerne
derfor.
Klageren er af den opfattelse, at DR ved disse
påstande, der ikke er i overensstemmelse med realiteterne, har tillagt
klager motiver, som der ikke er belæg for og dermed ubeføjet
krænket klager. Klager er i øvrigt blevet gjort bekendt med, at
DR over for tredjemand har tilkendegivet at være blevet bekendt med
alle sagens omstændigheder.
Klager vil for så vidt proceduren i forbindelse med
sagens indbringelse for Pressenævnet ikke bestride, at hun muligvis har
anvendt en anden terminologi i sin klage til DR, end man almindeligvis
anvender, herunder ordet "genmæle". Omvendt må det
være DR’s opgave at søge en afklaring af henvendelsens
karakter, såfremt ærindet fremstår uklart for DR. Klager
har i skrivelse af 13. juni 2002 til DR anmodet om, at der i samme udsendelse
blev bragt et dementi, hvoraf det fremgik, at udtalelser i sagen var
udokumenterede og ukorrekte, samt at den pågældende journalist
udtaler sig om årsagen til tvangsfjernelsen trods bedre vidende. DR har
ikke forholdt sig til kravet om dementi, men beklager i brev af 28. juni
2002, at man ikke har indhentet klagers kommentarer som et led i researchen
til historien. Endvidere bliver klager tilbudt en godtgørelse som
alternativ til en opfølgning af udsendelserne, når disse bliver
genoptaget efter sommerferien. Klager har betragtet skrivelsen som et
forhandlingsoplæg og tilbyder på baggrund heraf i skrivelse af 5.
juli 2002, at sagen kan sluttes på de nævnte vilkår,
såfremt den pågældende journalist giver en direkte
undskyldning til klager. Tilbuddet om forlig gives primært, fordi
klager ikke er interesseret i en opfølgning af de tre udsendelser med
de underforståede "trusler" om yderligere eksponering, som
klager oplever, der ligger i DR’s "tilbud". DR tilkendegiver
herefter i brev af 4. juli 2002, at man kun beklager den manglende research
forud for historiens udsendelse og tydeliggør, at det ikke er
indslaget som sådan, der beklages. DR fastholder endvidere sit
oprindelige tilbud af 28. juni 2002, som klager betragter som værende
et alternativ til at undgå yderligere eksponering af klager, hvorfor
klager ikke ser anden mulighed end at indbringe sagen for nævnet.
DR har indledningsvis oplyst, at "19 Direkte"
over tre dage, den 3., 9. og 10. juni 2002, har bragt et indslag om en
families oplevelse med de sociale myndigheder i Helsingør Kommune.
Familien har oplevet, at deres fire børn blev midlertidigt
tvangsfjernet fra hjemmet i to måneder med henblik på en
nærmere observation, og at børnenes moder frivilligt
følger med børnene. I forbindelse hermed nævner faderen
sin tidligere nabo, dvs. klager og dennes ægtefælle, som
årsag til, at de sociale myndigheder igennem flere år har
søgt at tvangsfjerne børnene fra familien.
Med hensyn til DR’s offentliggørelse af
billederne, der viser klager og dennes ægtefælle i deres private
baghave, har DR anført, at man over for de pågældende har
beklaget, at billederne blev bragt i indslaget. Billederne blev dog ikke
anvendt i indslagene den 9. og 10. juni 2002.
Hvad angår spørgsmålet om
forelæggelse for klager og dennes ægtefælle har DR
anført, at DR skriftligt over for de pågældende har
beklaget, at der ikke er indhentet kommentarer fra dem.
I relation til spørgsmålet om genmæle
har DR oplyst, at DR’s nyhedsdirektør ved brev af 28. juni 2002
til klager gjorde opmærksom på vanskeligheden ved at bringe en
opfølgning ud fra det synspunkt, at det ville betyde yderligere
eksponering af klager og dennes ægtefælle, idet "19
Direkte" holdt sommerferie indtil den 15. august 2002. Ved brev af 5.
juli 2002 tilkendegav klager, at hun var enig heri, idet en beklagelse i
samme udsendelse ikke ville have nogen positiv virkning. DR har derfor ikke
taget skridt til at bringe beklagelser eller genmæle. I øvrigt
har klager ikke ved den telefoniske reaktion den 16. juli 2002 over for DR
fremsat ønske om, at det blev bragt beklagelser eller
genmæle.
DR har afslutningsvis beklaget, at klager ikke er blevet
hørt, men finder det samtidig relevant for beskrivelsen af forholdet
til de sociale myndigheder at oplyse, at den tidligere nabo har anmeldt
familien.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at
en anmodning om genmæle skal fremsættes skriftligt til
redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske
oplysninger, der ønskes imødegået.
Pressenævnet finder, at klagers brev af 5. juli 2002
må tages som udtryk for, at hun ikke ønsker at opretholde sin
anmodning om genmæle. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at
pålægge Danmarks Radio at bringe et genmæle.
Nævnet finder, at Danmarks Radio inden
offentliggørelsen burde have indhentet klagers og dennes
ægtefælles bemærkninger til de alvorlige beskyldninger,
der blev fremsat mod dem i indslaget. Ved at undlade dette har Danmarks Radio
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at Danmarks Radio har
handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af billederne
af klager og dennes ægtefælle i deres baghave, og også
på dette punkt udtaler nævnet sin kritik.
Uanset at Danmarks Radio over for klager har beklaget den
manglende forelæggelse og offentliggørelsen af billederne,
finder nævnet særligt henset til de offentliggjorte oplysningers
karakter ikke grundlag for at undlade at pålægge Danmarks Radio
at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 3. juni 2002 bragte Danmarks Radio i udsendelsen
"19 Direkte" et indslag om en familie, der havde fået
tvangsfjernet sine børn af Helsingør Kommune. I indslaget blev
det blandt andet oplyst, at en tidligere nabo efter ved domstolene at have
tabt en strid om et hegn havde henvendt sig kommunen, idet man var bekymret
for børnene i familien.
Den pågældende nabo har klaget til
Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at Danmarks Radio inden
offentliggørelsen burde have indhentet klagers og dennes
ægtefælles bemærkninger til de alvorlige beskyldninger,
der blev fremsat mod dem i indslaget. Ved at undlade dette har Danmarks Radio
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at Danmarks Radio har
handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af billederne
af klager og dennes ægtefælle i deres baghave, og også
på dette punkt udtaler nævnet sin kritik.
København, den 25. september 2002.
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig."
Afsagt den 25. september 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597 Retsinformation · 2. maj 2014
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-42 Retsinformation · 29. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-568 Retsinformation · 4. december 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2007-6-620 Retsinformation · 28. marts 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-480 Retsinformation · 27. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0839 Retsinformation · 20. august 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-762 Retsinformation · 21. januar 2009