Affaldsafgift/registreringspligtig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Affaldsafgift/registreringspligtig
flere samarbejdende virksomheder
Reference:
Affaldsafgiftsloven § 9 og § 11, stk. 1.
A I/S's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Told- og Skattestyrelsen
havde anset Kraftvarmeværk B som registreringspligtig i henhold til
affaldsafgiftslovens § 11. Uanset det foreliggende samvirke omkring
Kraftvarmeværk B, var det klagende selskab ikke anset som
registreringspligtig vedrørende affald, der blev tilført
kraftvarmeværket.
Det fremgik af sagen, at A I/S var et interessentskab, bestående af
interessenterne Affaldsregion C, Affaldsregion D og X kommune.
Affaldsregionerne C og D var ejet af kommunerne i Y Amt. Affaldsregion C
havde den overvejende andel i interessentskabet.
Den 28. december 1989 blev indgået en aftale mellem på den ene
side andelsselskabet E Højspændingsværk, der var et
elektricitetsandelsselskab beliggende i Y, og på den anden side
Affaldsregion C. Aftalen vedrørte opførsel og drift af
Kraftvarmeværk B. Andelsselskabet E Højspændingsværk
var registreret for el-afgift og som arbejdsgiver i forhold til medarbejderne
på stedet.
A I/S indsamlede alt affald, dagrenovation mv., i X amt og afleverede
dette til forbrænding på Kraftvarmeværk B.
Ved forbrændingen på Kraftvarmeværk B opstod et
restprodukt bestående af slagger, flyveaske og frasorteret affald.
Slaggemængden udgjorde ca. 20-25% af den afleverede mængde
affald. Restproduktet blev sorteret på Kraftvarmeværk B i
virksomhedens hal, og det materiale som kunne genbruges, dvs. slagger mv.,
blev hovedsagelig afhentet af en vognmandssammenslutning. Resten afhentes i
henhold til kontraktens forpligtelser af A I/S og blev lagt enten i
Læs alt
mellemdeponi eller blev anvendt som fyldprodukter til vejanlæg,
byggeprojekter mv.
Kraftvarmeværk B aftog og forbrændte affaldet vederlagsfrit
mod, at A I/S afregnede affaldsafgiften og bortskaffede restproduktionen.
Samarbejdsaftalen af 28. december 1989 om kraftvarmeværket havde
bl.a. følgende indhold:
" II. Samarbejdets formål
§ 1.
Samarbejdet ifølge nærværende kontrakt er indgået
mellem de to parter som en direkte følge af den landspolitiske aftale
om opførelse af decentrale kraftvarmeværker i perioden frem til
1995. Kontrakten regulerer, jævnfør afsnit III, forholdene
omkring:
1. affaldsleverancen
2. driften (og projektets etablering) og
3. restaffaldsbortskaffelsen.
Som nærmere beskrevet i § 22 er kontrakten fra hver af de to parters
side indgået under nogle ligeværdige forudsætninger.
Parterne har - efter indgående forhandling - som et væsentligt
grundprincip for samarbejdet fastlagt en risikofordeling inden for et aftalt
toleranceområde (området fra 90 procent til 110 procent af den
nedenfor anførte energimængde) samt forhandlings- eller
voldgiftsløsning med et ligeværdigt udgangspunkt ved
mængder udenfor toleranceområdet, jævnfør § 13.
§ 2.
Samarbejdsaftalen er indgået som et led i det under samvirket
omkring C hørende formål, nemlig at medvirke til at løse
de i affaldsfællesskabet deltagende kommuners forpligtelser med hensyn
til slutbehandling af kommunernes affald på een for kommunerne
økonomisk gunstig måde.
Kontraktens formål er således at løse denne
forpligtelse, for så vidt angår den del af affaldet, som i
henhold til nærværende kontrakt skal forbrændes. C har
således en forpligtelse til ved nærmere aftale at indsamle og
aflevere brændbart affald til kraftvarmeværket, ligesom
kraftvarmeværket tilsvarende har en forpligtelse til at aftage dette,
jævnfør nedenfor VI.
....
§ 3.
E Højspændingsværk forestår og bekoster
kraftvarmeværkets etablering i alle dets faser til det
nøglefærdige, ibrugtagningsklare anlæg,
jævnfør afsnit III, samt driver anlægget,
jævnfør afsnit V, medens C forestår affaldsleverancerne
samt bortskaffelsen af restaffaldsprodukterne fra forbrændingen, nemlig
slagger og flyveaske samt frasorteret affald, jævnfør afsnit
IV.
Parterne har således hver sit økonomiske og
driftsmæssigt adskilte område, og ingen af parterne hæfter
for den andens forpligtelser.
§ 4.
E Højspændingsværk opfører anlægget,
betegnet som et kraftvarmeværk baseret på
affaldsforbrænding, men teknisk med mulighed for tilsætning af op
til femogtyve procent halm samt eventuelt med mulighed for gasfyring som
yderligere støttebrændsel og overhedning af dampen.
Anlægget skal således tilhøre E, der afholder samtlige
omkostninger ved etableringen, herunder anskaffelse af grundareal,
projektering, opførelse, byggestyring, finansiering m.v., alene med
den nedenfor anførte undtagelse (knuseren). I det hele således,
at anlægget fremstår i enhver henseende som et nøgle- og
driftsfærdigt totalanlæg. Eventuelle udsving i
anlægsudgifterne i forhold til den forudsatte beløbsramme er E's
risiko. Såfremt der dog indtræder væsentlige udsving, som
er begrundet i skærpede miljøkrav som følge af
ændret lovgivning efter kontraktens oprettelse, skal de
økonomiske konsekvenser heraf søges løst ved
forhandling, alternativt ved voldgift, jævnfør § 23. Som
udgangspunkt for forhandlinger/voldgift er parterne enige om, at:
E afholder omkostninger, der skyldes myndighedernes skærpede krav
til kraftvarmeværkets emissionsværdier under normale
driftsforhold ved den nuværende affaldssammensætning, incl.
tolerance herfor.
C afholder omkostninger, der skyldes ændret
affaldssammensætning eller krav til håndtering af affaldet
før levering i kraftvarmeværkets silo, og som bevirker en
overskridelse af kraftvarmeværkets tilladte emissionsværdier
under normale driftsforhold.
....
§ 10.
E er pligtig at aftage de anførte affaldskategorier og
-mængder med den anførte maksimumtolerance som nærmere
beskrevet i §§ 8 og 9 samt herudover forpligtet til at aftage de yderligere
mængder, som værket skønnes at kunne behandle ved optimal
drift.
§ 11.
Der påhviler C leveringspligt til E i kontraktperioden. Af denne
leveringspligt følger, at C ikke må levere de i § 9 beskrevne
affaldskategorier til andre kraftvarmeværker/affaldsvarmeværker
eller selv etablere kraftvarmeværk/affaldsvarmeværk til dette
brug.
§ 12.
E er berettiget til selv at levere brændsel til værker,
herunder i form af halm, gas eller affald, men leverancerne fra C og dennes
underleverandør har altid forprioritet. E skal i forvejen orientere C
om planer for egenleveringer.
....
§ 15.
Som anført forestår E driften af værket. C varetager
dog udover de i § 9, sidste afsnit anførte opgaver følgende
funktioner og stiller det fornødne personale til rådighed
herfor.
1. hele vejefunktionen af tilført affald og bortkørt
restaffald,
2. inspektionsfunktionen af affald og restaffald (omfattende lovpligtig
registrering af affaldets sammensætning og herkomst).
Dette personale er ansat hos C og undergivet dennes fulde
instruktionsbeføjelser, men skal dog samarbejde med værkets
personale. C's personale skal have de fornødne
instruktionsbeføjelser overfor renovatører og andre
affaldsleverandører samt afhentere af restaffaldet på pladsen
til udførelse af deres opgaver, men skal herved naturligvis respektere
de mellem E og C indgåede aftaler og regulativer.
C's personale kan frit benytte E's mandskabsfaciliteter. I personalets
pauser eller ved ekspeditioner uden for normal arbejdstid forestår E's
personale vejefunktionen i overensstemmelse med de herfor gældende
foreskrifter. C betaler dog ikke noget vederlag for denne service.
..
§ 17.
C betaler intet vederlag for levering og E intet vederlag for modtagelse
af affaldsmængderne til værket. Ligeledes betaler E intet
vederlag for levering og C intet vederlag for modtagelse af restaffaldet
(forbrændings- og røgrensningsrester samt frasorteret affald).
Alle afleveringsgebyrer/-afgifter vedr. det leverede affald tilgår C,
der ligeledes betaler eventuelle afgifter i denne anledning til staten. Alle
eventuelle udgifter i forbindelse med el- og varmeproduktion påhviler
tilsvarende E.
A I/S havde hidtil været registreret for affaldsafgiften, selv om
affaldet blev afbrændt på Kraftvarmeværk B, og A I/S havde
tillige afregnet affaldsafgiften for den del af restproduktet, der blev
deponeret på godkendte affaldsdepoter.
Told- og skatteregionen havde meddelt Kraftvarmeværk B, at
varmeværket fra den 1. januar 1998 i stedet for A I/S var pligtig til
at lade sig registrere efter affaldsafgiftslovens § 11 vedrørende
afbrænding af affaldet. I det øjeblik affaldet blev
vejet/nedkastet i forbrændingsskakten overgik affaldet til B. Regionen
havde i relation til den interne aftale, hvor A I/S var forpligtet til at
betale afgiften, anført at den pålagte ændring
medførte, at A I/S skulle fremsende oplysninger for beregning af
affaldsafgiften til ejeren af Kraftvarmeværket B, E
Højspændingsværk, hvorefter
højspændingsværket skulle videregive oplysningerne til
Kraftvarmeværket, for at disse kunne meddele Told- og skatteregionen,
på hvilket grundlag affaldsafgiften skulle beregnes. Regionen havde
dog fundet, at A I/S fortsat kunne forestå betalingen af
affaldsafgiften.
Told- og Skattestyrelsen havde ved den påklagede afgørelse
stadfæstet regionens afgørelse. Styrelsen havde anført,
at i henhold til affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, skulle der betales afgift
af affald, som tilførtes en registreringspligtig virksomhed.
Registreringspligt påhvilede virksomheder og anlæg, der til
deponering eller forbrænding modtog affald, omfattet af kommunens
anvisningspligt, jf. affaldsafgiftslovens § 11. I henhold til lovens § 23
hæftede den, der ejede, forpagtede eller lignende drev virksomheden for
egen regning. Styrelsen havde fundet, at A I/S' indflydelse på den
daglige drift begrænsede sig til ind- og udvejning af brændsel og
restprodukter af afbrændingen, hvorfor den indgåede aftale mellem
affaldsregion C og E Højspændingsværk medførte, at
A I/S i tilstrækkelig grad havde overtaget driften af anlægget,
til at A I/S kunne siges at modtage affaldet, jf. affaldsafgiftslovens § 11,
stk. 1. Styrelsen havde endvidere fundet, at det var E
Højspændingsværk, som drev virksomheden for egen regning.
Kraftvarmeværket B v/E Højspændingsværk skulle
registreres i henhold til affaldsafgiftslovens § 11.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at Told- og Skattestyrelsens afgørelse blev ændret, idet A
I/S var registreringspligtig i henhold til affaldsafgiftsloven.
Til støtte herfor var det bl.a. gjort gældende, at A I/S
modtog affald efter kommunalbestyrelsesanvisning, og at A I/S selv forestod
indsamling af affald omfattet af den kommunale indsamlingsordning. Det var
herefter A I/S, der modtog affald i affaldsafgiftslovens forstand - uanset at
en eventuel forbrænding rent fysisk skete på Kraftvarmeværk
B. Samvirket mellem A I/S og E Højspændingsværk omkring
bortskaffelse af affald måtte betragtes som et samlet hele, uanset om
hver part i samvirket havde påtaget sig en del af den samlede opgave.
Fordeling af delopgaver var alene sket ud fra det rent praktiske, d.v.s. hvem
der havde det saglige kendskab til at gennemføre den
pågældende opgave ved henholdsvis indsamling og
forbrænding. Kraftvarmeværk B var opført som led i dette
samvirke, hvor E Højspændingsværk havde aftagerpligt, og A
I/S havde leveringspligt, jf. endvidere den 20-årige uopsigelige
kontrakt. Der forelå med andre ord ikke et uafhængigt
kraftvarmeværk, der modtog leverancer fra forskellige
leverandører, og hvor henholdsvis værket og
leverandørerne var fritstillet med hensyn til levering og modtagelse.
Af samarbejdsaftalen fremgik det, at A I/S var pligtig til at betale samtlige
afleveringsgebyrer/-afgifter vedrørende det leverede affald, og da A
I/S således i det interne forhold til E
Højspændingsværk i sidste ende skulle afholde udgiften til
betaling af affaldsafgiften, ville den af Told- og Skattestyrelsen
pålagte registrering af E Højspændingsværk som den
afgiftspligtige medføre store administrative problemer. Som
følge af afgørelsen skulle A I/S fremsende oplysninger til
beregning af affaldsafgiften til E Højspændingsværk,
hvorefter højspændingsværket skulle videregive oplysninger
til Kraftvarmeværk B, for at dette kunne meddele told- og
skatteregionen om affaldsafgiftsgrundlaget, og endelig skulle selve
opkrævningen af affaldsafgiften tilbagesendes og i stedet foretages hos
A I/S i dettes egenskab af betaler. Det bemærkedes i tilknytning til de
administrative følger af afgørelsen, at selve funktionen ved
afvejning- og registrering var indrettet således, at der skete en
elektronisk dataregistrering hos A I/S. A I/S var derfor i besiddelse af alle
oplysninger til brug for beregning af affaldsafgiften.
Advokaten havde videre anført, at ejerkredsen i A I/S bestod af en
række kommuner i X, hvorfor der ikke berettiget kunne anlægges
nogen inddrivelseshensyn i relation til registrering af E
Højspændingsværk som afgiftspligtig, idet der ikke var
grund til at befrygte manglende betaling af affaldsafgiften. Der forelå
ingen reelle grunde til at tilsidesætte den mellem parterne
foreliggende aftale, og affaldsafgiftsloven indeholdt ingen udtrykkelig
regulering af tilfælde som det foreliggende, ligesom loven ikke
indeholdt noget forbud, der måtte hindre en registrering af A I/S.
Endvidere havde advokaten henvist til, at den almindelige forvaltningsretlige
retsgrundsætning om proportionalitet i forbindelse med udstedelse af
forvaltningsakter tilsigtede, at når der stod flere løsninger at
anvende i en given situation, da skulle forvaltningen anvende den for
borgerne mindst byrdefulde. Endelig havde advokaten anført, at A I/S
siden opførelse af Kraftvarmeværket B havde forestået
betalingen af den lovpligtige afgift efter affaldsafgiftslovens § 11.
Landsskatteretten udtalte:
I henhold til affaldsafgiftslovens § 9 skulle der betales afgift af
affald, der tilførtes en registreringspligtig virksomhed.
Virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding
modtog affald, der var omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller
en kommunal indsamlingsordning, skulle registreres hos de statslige told- og
skattemyndigheder, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1.
I tilknytning til bestemmelsen om registreringspligt i
affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, bemærkedes, at det afgørende
kriterium i afgiftsmæssig henseende var de faktiske forhold omkring det
modtagende anlægs håndtering af affaldet, og således ikke
ordlyden af en eventuel kommunal anvisning.
Landsskatteretten fandt, at forbrændingsanlægget -
Kraftvarmeværk B - blev tilført affaldet, hvorfor anlægget
som sådant blev registreringspligtigt, jf. i det hele ordlyden af
bestemmelsen.
Den foreliggende kontrakt af 28. december 1989 var efter sit indhold en
samarbejdsaftale vedrørende opførelse og drift af
Kraftvarmeværket B, jf. kontraktens § 1. Af kontraktens § 2 fremgik, at
Affaldsregion C - og dermed A I/S - havde forpligtelsen til at indsamle og
aflevere affald til kraftvarmeværket, og modstående havde
kraftvarmeværket forpligtelse til at aftage affaldet til
forbrænding.
I henhold til kontraktens § 4 tilhørte anlægget
andelsselskabet E Højspændingsværk, hvorfor
registreringspligten som fastslået af told- og skattemyndighederne
påhvilede Kraftvarmeværk B v/andelsselskabet E
Højspændingsværk. Den påklagede afgørelse
blev stadfæstet.
Lignende dokumenter
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Skatterådet har svaret ja Landsskatteretten · 18. november 2016
- Interessentskabet er ikke anset for berettiget til tilbagebetaling af affaldsafgift og affaldsvarmeafgift efter reglerne om medforbrænding Landsskatteretten · 30. januar 2009
- Klageren er anset for affaldsafgiftspligtig af deponering af affald Landsskatteretten · 11. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. medforbrænding – affaldsselskab - tilbagebetaling af affalds- og affaldsvarmeafgift Retsinformation · 23. juli 2009
- Affaldsafgift - Afgiftsfritagelse - Midlertidig oplagring af affald i under ét år SKM-databasen · 26. oktober 2021