Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om køb

Ikke gældende siden 18. februar 2014 LBK nr 237 af 28/03/2003LovbekendtgørelseJustitsministeriet11. april 2003

Gældende udgave: LBK nr 1853 af 24/09/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 551 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 364, Retsinformation 71, Domsdatabasen 56, Landsskatteretten 18, Teleankenævnet 18, Ankenævnet på Energiområdet 13

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om køb

Herved bekendtgøres lov om køb, jf. lovbekendtgørelse nr.

28 af 21. januar 1980, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 733

af 7. december 1988, § 2 i lov nr. 271 af 2. maj 1990, § 2 i lov

nr.

1098 af 21. december 1994, § 25 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 og lov

nr.

213 af 22. april 2002.

Almindelige bestemmelser

§ 1.

Denne lovs bestemmelser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er

udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af

handelsbrug eller anden sædvane.

Stk. 2.

I

forbrugerkøb, jf. § 4 a, kan § 2, stk. 1, § 4 a,

§ 50,

§§ 55-58, §§ 74 og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og

stk. 2 og 3, §§ 77-79, § 80, stk. 1, og §§ 81-87 dog

ikke fraviges til skade for køberen.

§ 1 a.

Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom.

Stk. 2.

§§ 72-87 gælder dog kun i forbrugerkøb.

Stk. 3.

§§ 5,

10 og 11, § 17, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2,

§ 44, §§ 47-49 og 52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.

Stk. 4.

Læs alt

Loven

gælder ikke for køb, der er omfattet af den internationale købelov.

§ 2.

Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for

køb.

Uden for forbrugerkøb gælder dette dog kun, såfremt den overvejende del af de

for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget

sig

fremstillingen.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.

Stk. 3.

Hvad der i

denne lov er bestemt om køb, finder tilsvarende anvendelse på bytte.

§ 3.

Ved

køb af genstande, bestemt efter art, forstås i denne lov ikke alene køb af en

vis mængde af en angiven art genstande, men også køb af en vis mængde af et

angivet parti.

§ 4.

Ved

handelskøb forstås i denne lov køb, som indgås mellem handlende i eller for

deres bedrift.

Stk. 2.

Som

handlende anses herved enhver, der gør sig til bedrift at afhænde dertil

indkøbte varer, at drive vekselerer- eller bankforretning,

forsikringsvirksomhed, kommissionshandel, for~lagsvirksomhed, apotek,

beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage udførelse af bygnings- eller

anlægsarbejder eller at befordre personer, gods eller meddelelser. Dog anses

ikke som handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn

under 15 år og sit hustyende driver beværtning, håndværk,

befordringsvirksomhed

eller sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst, eller hvortil

borgerskab

udstedes uden betaling.

§ 4 a.

Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en

erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig

handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er

et

forbrugerkøb.

Stk. 2.

Som

forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1

endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller

formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

Om bestemmelse af købesummen

§ 5.

Er

køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at

betale,

hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.

§ 6.

Er

i handelskøb regning (faktura eller nota) tilstillet køberen, og gør han

ikke,

såsnart ske kan, indsigelse mod den i regningen anførte pris, er han pligtig

at

betale denne, medmindre lavere pris oplyses at være aftalt, eller regningen

er

åbenbart urimelig.

§ 7.

Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller vægt, bliver mængden på det

tidspunkt, da faren for salgsgenstandens hændelige undergang går over på

køberen, at lægge til grund for beregningen.

§ 8.

Skal købesummen beregnes efter varens vægt, antages indpakningens vægt

(taravægten) at skulle fradrages.

Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres

(leveringsstedet)

§ 9.

Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det sted, hvor han ved købets

afslutning havde sin bolig. Drev han på dette tidspunkt forretning, og stod

salget

i forbindelse dermed, skal levering ske på forretningsstedet.

Stk. 2.

Befandt

genstanden sig ved købets afslutning på et andet sted end ovenfor nævnt, og

var

parterne eller burde de være vidende derom, anses dette som leveringssted.

§ 10.

Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et sted til et andet for der at

overgives i køberens besiddelse, anses levering for sket, når genstanden er

overgivet til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen fra vedkommende

sted, eller den, hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for

skibssiden.

§ 11.

Skal sælgeren besørge genstanden sendt til noget inden pladsens grænser

beliggende sted, anses levering ikke at være sket, forinden genstanden er

kommet i køberens besiddelse.

Om tiden for aftalens opfyldelse

§ 12.

Er

tid for købesummens betaling eller salgsgenstandens levering ikke bestemt, og

fremgår det ikke af omstændighederne, at opfyldelse skal ske snarest muligt,

skal den ske ved påkrav.

§ 13.

Er

et tidsrum fastsat for leveringen, har sælgeren ret til inden for dettes

grænser at vælge tidspunktet for leveringen, medmindre det fremgår af

omstændighederne, at spillerummet er fastsat i køberens interesse.

Om retten til at kræve ydelse mod ydelse

§ 14.

Er

der ikke givet henstand fra nogen af siderne, er sælgeren ikke pligtig at

levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales, og køberen

ikke

pligtig at betale købesummen, medmindre salgsgenstanden samtidig stilles til

hans rådighed.

§ 15.

Skal genstanden forsendes fra leveringsstedet, kan sælgeren dog ikke i medfør

af bestemmelsen i foregående paragraf undlade at afsende den, men kan hindre,

at den overgives i køberens besiddelse, så længe købesummen ikke er betalt.

§ 16.

Benyttes i handelskøb ved genstandens forsendelse fra leveringsstedet til

bestemmelsesstedet konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at

sælgeren efter dets udlevering til køberen ikke kan råde over genstanden,

skal

købesummen betales mod udlevering af det pågældende dokument overensstemmende

med reglerne i § 71.

Om faren (risikoen) for salgsgenstanden

§ 17.

Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller

forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11).

Stk. 2.

Angår købet

en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den

ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen

faren

og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til

grunde

eller forringet.

Om udbytte af salgsgenstanden

§ 18.

Udbytte, som vindes af salgsgenstanden inden leveringstiden, tilkommer

sælgeren, medmindre det med grund kunne påregnes først at ville falde senere.

Stk. 2.

Udbytte,

som vindes efter leveringstiden, tilfalder køberen, medmindre det med grund

kunne påregnes allerede at ville falde forinden.

§ 19.

Køb af aktie omfatter det udbytte, som ikke var forfalden på den tid, da

købet

sluttedes.

Stk. 2.

Er eller

bliver der til aktien knyttet ret til at tegne ny aktie, nyder køberen godt

heraf.

§ 20.

Køb af rentebærende skriftlig fordring omfatter de ved købet eller, hvis

senere

levering skal finde sted, de ved leveringstiden påløbne, men endnu ikke

forfaldne renter. Fremgår det ikke af omstændighederne, at fordringen er

solgt

som usikker, bliver det til renterne svarende beløb at betale i tillæg til

købesummen og samtidig med denne.

Om forsinkelse fra sælgerens side

§ 21.

Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og skyldes dette ikke køberens

forhold

eller en hændelig begivenhed, for hvilken han bærer faren, har køberen valget

mellem at forlange genstanden leveret og at hæve købet.

Stk. 2.

Var

forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes at være af uvæsentlig

betydning for køberen, kan denne dog ikke hæve købet, medmindre han har

betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid.

Stk. 3.

I

handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene er en

ringe del af det solgte, som er forsinket.

§ 22.

Skal sælgeren levere efterhånden, og finder forsinkelse sted med en enkelt

levering, kan køberen i medfør af foregående paragraf alene hæve købet, for

så

vidt angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers

vedkommende, såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes, eller endog hæve

købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem

leveringerne.

§ 23.

Angår købet en bestemt genstand, og bliver denne ikke leveret i rette tid,

har

sælgeren at svare skadeserstatning, medmindre det oplyses, at forsinkelsen

ikke

kan tilregnes ham.

§ 24.

Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om forsinkelsen

ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning, medmindre han

har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen

må

anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at

sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, såsom ved

hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår,

ved krig, indførselsforbud eller lignende.

§ 25.

Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23 eller

§ 24, bliver denne i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at

fastsætte til det beløb, hvormed prisen for genstande af samme art og godhed

som de solgte på leveringstiden overstiger købesummen. Foretager køberen

dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen,

lægges

den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.

§ 26.

Er

leveringstiden forløbet, og har levering ikke fundet sted, må køberen, om han

vil fastholde købet, på forespørgsel fra sælgerens side uden ugrundet ophold

give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at kræve

levering. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel,

dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.

§ 27.

Har levering fundet sted efter leveringstidens udløb, må køberen, når det ved

genstandens fremkomst eller underretning fra sælgeren viser sig, at

leveringen

er sket for sent, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold meddele

sælgeren, at han vil påberåbe sig forsinkelsen. Undlader han dette, kan han

ikke senere påberåbe sig forsinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til at

hæve

købet, må han under denne rets fortabelse uden ugrundet ophold meddele

sælgeren

dette.

Om forsinkelse fra køberens side

§ 28.

Betales købesummen ikke i rette tid, eller træffer køberen ikke i rette tid

foranstaltning, hvorpå købesummens betaling beror, har sælgeren valget

imellem

at fastholde og at hæve købet. Er forsinkelsen af uvæsentlig betydning, kan

købet dog ikke hæves. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig.

Stk. 2.

Er den

solgte genstand allerede overgivet til køberen, kan sælgeren ikke hæve købet,

medmindre han enten må anses at have taget forbehold i så henseende, eller

genstanden afvises af køberen.

§ 29.

Skal sælgeren levere efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver

levering, er sælgeren, når der med hensyn til betalingen for en enkelt

levering

indtræder sådan forsinkelse, som efter § 28, stk. 1, anses for

væsentlig, berettiget til at hæve købet for de følgende leveringers

vedkommende, medmindre der ikke er nogen grund til at befrygte gentagelse af

forsinkelsen.

Dette gælder, selv om sælgeren efter § 28, stk. 2, er afskåret fra

at

hæve købet med hensyn til den levering, for hvis vedkommende købesummens

betaling er blevet forsinket.

§ 30.

Hæver sælgeren i medfør af de to foregående paragraffer købet, har han krav

på

skadeserstatning efter de regler, som er givne i § 24. Erstatningen

bliver

i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb,

hvormed købesummen overstiger prisen for genstande af samme art og godhed som

de solgte på den tid, da forsinkelsen indtrådte.

Stk. 2.

Foretages

salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter

ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af

prisforskellen.

§ 31.

Er

købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller har køberen

undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og er

salgsgenstanden ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han vil

fastholde

købet, på forespørgsel fra køberens side uden ugrundet ophold at give

meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at fastholde

købet.

Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom

han

ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.

§ 32.

Betales købesummen for sent, eller træffer køberen for sent sådan

foranstaltning, som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis han på grund af

forsinkelsen vil hæve købet, give køberen meddelelse derom, i handelskøb

straks

og ellers uden ugrundet ophold. Undlader han dette, taber han sin ret til at

hæve købet.

§ 33.

Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller

har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet

overgivet

i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for

genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til

at

hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og

kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes

nogen,

som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden

væsentlig omkostning eller ulempe.

§ 34.

Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at

sørge

for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at

han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for

køberens

regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give

køberen

betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt

bekendtgjort

og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre

indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det

åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af

salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.

§ 35.

Er

genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre

uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som

følger

af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan

salg

på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies,

skal

genstanden sælges, som bedst ske kan.

§ 36.

Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens

bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og

til

sikkerhed for denne holde genstanden tilbage.

§ 37.

Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket,

at

den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af

genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er

udskilte

for ham.

§ 38.

(Ophævet)

1)

Om køberens manglende betalingsevne

§ 39.

Kommer køberen efter købets afslutning under konkurs eller åbnes der

forhandling om tvangsakkord for ham, har sælgeren, skønt der er givet

henstand

med betalingen, ret til at holde salgsgenstanden tilbage eller, hvis den er

forsendt fra leveringsstedet, at hindre dens overgivelse til boet, indtil

betryggende sikkerhed stilles for købesummens betaling til forfaldstid. Er

tiden for leveringen kommet, og boet ikke på sælgerens opfordring stiller

sådan

sikkerhed, kan han hæve købet.

Stk. 2.

Disse

bestemmelser kommer også til anvendelse, hvis efter købets afslutning køberen

ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller han,

om

han er handlende, har standset sine betalinger, eller hans formueforhold i

øvrigt viser sig at være sådanne, at han må antages at ville være ude af

stand

til at betale købesummen, når den forfalder.

§ 40.

Er

køberens bo taget under konkursbehandling, kan sælgeren, selv om tiden for

leveringen ikke er kommet, forlange, at boet uden ugrundet ophold tager

stilling til, om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke, kan sælgeren

hæve købet.

§ 41.

Er

salgsgenstanden efter konkursens begyndelse overgivet til konkursboet, og er

købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve genstanden tilbage, medmindre boet

erklærer at ville indtræde i købet og betaler købesummen eller på opfordring

stiller sikkerhed for dens betaling til forfaldstid. Har boet afhændet

genstanden eller i øvrigt for egen regning rådet således over den, at den

ikke

kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, har sælgeren ret til at anse

boet som indtrådt i købet.

Om mangler ved salgsgenstanden

§ 42.

Angår købet en bestemt genstand, og lider denne af en mangel, kan køberen

hæve

købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Må manglen anses

som

uvæsentlig, er køberen dog ikke berettiget til at hæve købet, medmindre

sælgeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Savnede

genstanden ved købets afslutning egenskaber, som må anses tilsikrede, eller

er

manglen efter købets indgåelse forårsaget ved sælgerens forsømmelse, eller

har

sælgeren handlet svigagtigt, kan køberen kræve skadeserstatning.

§ 43.

Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan køberen, såfremt den leverede

genstand lider af en mangel, hæve købet eller kræve omlevering eller fordre

et

forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Stk. 2.

Må manglen

anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller omlevering fordres,

medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har kendt manglen på et

sådant

tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde kunnet skaffe mangelfri

genstand.

Stk. 3.

Sælgeren

er, selv om han er uden skyld, pligtig at betale skadeserstatning dog

således,

at bestemmelserne i § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, bliver, for så vidt

manglen ikke er hidført ved sælgerens forsømmelse, det tidspunkt at tage i

betragtning, da faren gik over på køberen.

§ 45.

Bestemmelserne i § 25 om skadeserstatningens beregning kommer også til

anvendelse, når købet hæves på grund af mangel ved genstanden.

§ 46.

Skal sælgeren levere efterhånden, og er en enkelt levering mangelfuld, kan

køberen i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve købet, for så vidt angår

denne

levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende,

såfremt det må ventes, at også disse vil blive mangelfulde, eller endog hæve

købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem

leveringerne.

§ 47.

Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden

skellig

grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den, eller

er

der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve af

salgsgenstanden,

kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved sådan undersøgelse burde være

opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.

§ 48.

Sker salg ved auktion, kan køberen ikke påberåbe sig, at genstanden lider af

nogen mangel, medmindre genstanden ikke svarer til den betegnelse, under

hvilken den er solgt, eller sælgeren har handlet svigagtigt. Hvad her er

foreskrevet, gælder dog ikke, når en handlende sælger sine varer ved auktion.

§ 49.

Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering, må

køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid, da

han

er pligtig at afvente levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan

medføre omkostning eller ulempe for ham.

Stk. 2.

Køberens

ret til erstatning berøres ikke af denne bestemmelse.

§ 50.

Hvad i denne lov er bestemt om mangler ved salgsgenstanden finder tilsvarende

anvendelse, hvor den leverede mængde er for ringe, såfremt køberen må gå ud

fra, at det, som er leveret, er ment at skulle tjene som fuldstændig

opfyldelse

af aftalen. Køberen kan i dette tilfælde ikke i medfør af § 43 fordre

omlevering, men kan i stedet herfor kræve efterleveret, hvad der mangler,

hvad

enten dette udgør en større eller mindre del af det, som skulle leveres.

§ 51.

I

handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret, eller en aftalt

udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse, som

ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et sted til

et

andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på

bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed, at han ifølge

§ 56 ville være pligtig at drage omsorg for den.

§ 52.

Viser det sig, at den solgte genstand lider af en mangel, har køberen,

såfremt

han vil påberåbe sig manglen, at give sælgeren meddelelse derom i handelskøb

straks og ellers uden ugrundet ophold. Afgiver han ikke sådan meddelelse,

uagtet han har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan han ikke senere

gøre den gældende.

Stk. 2.

Vil køberen

hæve købet, eller vil han kræve efterlevering eller omlevering, skal han uden

ugrundet ophold give sælgeren meddelelse derom, og har ellers tabt sin ret

til

at afvise genstanden eller kræve efterlevering.

§ 53.

De

i foregående paragraf givne bestemmelser om tab af køberens ret til at

påberåbe

sig mangler kommer ikke til anvendelse, når sælgeren har handlet svigagtigt,

eller når han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne medfører

betydelig

skade for køberen.

§ 54.

Har køberen ikke inden to år efter genstandens overgivelse til ham meddelt

sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den

gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i

længere tid eller har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Ved køb af

byggematerialer er den i stk. 1 nævnte frist 5 år fra byggeriets

aflevering, dog højst 6 år fra overgivelsen af materialerne til køberen.

Bestemmelser vedrørende afvisning af leverede

genstande og ophævelse af køb

§ 55.

Er

køberen kommet i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er han

pligtig at drage omsorg for den, og kan af sælgeren fordre erstatning for de

ham derved påførte omkostninger. De i §§ 34 og 35 givne regler finder

tilsvarende anvendelse.

§ 56.

Er

i tilfælde af genstandens forsendelse køberen sat i stand til på

bestemmelsesstedet at komme i besiddelse af genstanden, og vil han afvise

den,

er han pligtig at tage den i sin besiddelse for sælgerens regning.

Stk. 2.

Dette

gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er tilstede på bestemmelsesstedet, eller

hvis ihændehaver af konnossement eller anden person, som på sælgerens vegne

kan

tage sig af genstanden, er tilstede der, eller hvis køberen ikke kan få

genstanden i sin besiddelse uden at betale købesummen eller at pådrage sig

anden væsentlig omkostning eller ulempe.

Stk. 3.

Når køberen

har taget genstanden i sin besiddelse, kommer reglerne i foregående paragraf

til anvendelse.

§ 57.

Hæves købet, er sælgeren ikke berettiget til at få genstanden tilbage,

medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen ikke

berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det

modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen.

Stk. 2.

Køberen

har, når han hæver købet eller kræver omlevering, ret til at holde genstanden

tilbage, indtil sælgeren svarer skyldig erstatning eller stiller betryggende

sikkerhed for denne.

§ 58.

Selv om genstanden er gået til grunde eller forandret, kan køberen, uanset

bestemmelserne i foregående paragraf, hæve købet, såfremt undergangen eller

forandringen skyldes en hændelig begivenhed eller genstandens egen

beskaffenhed

eller foranstaltninger, som udkrævedes til dens undersøgelse, eller som er

trufne inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, er opdaget eller

burde være opdaget.

Om vanhjemmel

§ 59.

Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets afslutning tilhørte en anden end

sælgeren, kan køberen, selv om sælgeren var i en undskyldelig vildfarelse om

sin adkomst, kræve skadeserstatning hos denne. Dette gælder dog ikke, hvis

køberen

ved købets afslutning ikke var i god tro.

Om køb på prøve

§ 60.

Er

en genstand købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret, bliver

køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om ingen

tid

er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde

genstanden.

Stk. 2.

Sålænge

køberen har genstanden til prøve eller besigtigelse, bærer han faren for den.

Om meddelelser efter denne lov

§ 61.

Er

sådan meddelelse fra køberen, som omhandles i §§ 6, 26, 27, 52 og 54,

indleveret til befordring med telegraf eller post, eller, hvor andet

forsvarligt befordringsmiddel benyttes, afgivet til befordring dermed,

medfører

det ikke tab af ret for afsenderen, at meddelelsen forsinkes eller ikke

kommer

frem.

Stk. 2.

Det samme

gælder om de meddelelser fra sælgeren, som omhandles i §§ 31 og 32.

Om betydningen af visse salgsklausuler

§ 62.

Er

en vare solgt »frit ombord« (fob) på et angivet sted, har køberen at befragte

skib eller betinge skibsrum til varens befordring fra dette sted.

Stk. 2.

Sælgeren

har at besørge og bekoste varens forsendelse til afskibningsstedet og at

træffe

de foranstaltninger med hensyn til dens indladning, som ifølge der gældende

lov

eller sædvane påhviler en aflader.

Stk. 3.

Når varen

er kommet inden for skibssiden, ophører sælgeren at bære faren for den.

Stk. 4.

Om varen

lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på samme tidspunkt, ligesom

også

dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen

skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 5.

Den

omstændighed, at køberen har befragtet skib eller betinget skibsrum, medfører

ikke pligt for køberen til at undersøge varen før dens fremkomst til

bestemmelsesstedet og afskærer ikke heller sælgeren fra at udøve de i

§§ 15, 28 og 39 omhandlede rettigheder.

Stk. 6.

Køberen er,

selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at betale mod

konnossement overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.

§ 63.

Er

en vare solgt »fragtfrit« (cost and freight, c & f, c f), har sælgeren at

besørge og bekoste dens forsendelse til bestemmelsesstedet.

Stk. 2.

Faren går

over på køberen, såsnart varen overensstemmende med de i § 10 givne

regler

er overgivet til en fragtføring eller bragt inden for skibssiden.

Stk. 3.

Om varen

lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på det tidspunkt, da faren for

den går over på køberen, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver

at

lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 4.

Køberen er,

selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at betale mod

konnossement eller fragtbrev, overensstemmende med, hvad der er bestemt i

§ 71.

Stk. 5.

Køberen

har, selv om købesummen ikke er forfaldet til betaling ved varens fremkomst,

at

betale den fragt, som ikke er erlagt af sælgeren, mod fradrag i købesummen,

men

uden godtgørelse for rente.

§ 64.

Er

en vare solgt »cif« (cost, insurance freight) eller »caf« (coût, assurance,

fret), gælder, hvad der i foregående paragraf er bestemt.

Stk. 2.

Sælgeren

har derhos for den del af forsendelsen, under hvilken han ikke bærer faren,

for

køberen at tegne sædvanemæssig forsikring. Undlader sælgeren at tegne sådan

forsikring, uden at købet af den grund hæves, kan køberen kræve erstatning

for

skade, som måtte følge af undladelsen, eller selv tegne forsikring og afdrage

omkostningerne i købesummen.

§ 65.

Er

en vare solgt »leveret« eller »frit« (franco) på et angivet sted, anses

levering ikke for sket, førend varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren

har således at besørge og bekoste dens forsendelse dertil og bærer under

forsendelsen faren.

Stk. 2.

Om varen

lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand ved fremkomsten, ligesom også

dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen

skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 3.

I

sammensætning med »fragtfrit«, »c & f«, »c f«, »cif« eller

»caf«

har benyttelsen af ordet »leveret« ingen betydning for forståelsen af de

nævnte

klausuler.

§ 66.

Er

en vare købt med sådan angivelse af dens mængde, at der for samme er åbnet et

vist spillerum, såsom »cirka«, »fra-til« eller lignende, tilkommer det

sælgeren

at træffe valget, medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet

er

indrømmet i køberens interesse.

Stk. 2.

Er

betegnelsen »cirka« benyttet, er spillerummet 10 pct. op eller ned for

ladning

og ellers 5 pct.

§ 67.

Er

der solgt »en ladning«, må sælgeren ikke sende andre varer med samme skib.

Sker

det, og kan det for køberen medføre ulempe, kan denne hæve købet; enten købet

hæves eller ikke, har han ret til skadeserstatning.

§ 68.

Er

det aftalt, at varen skal leveres eller aftages »i begyndelsen« (»primo«), »i

midten« (»medio«) eller »i slutningen« (»ultimo«) af en måned, forstås herved

henholdsvis den første til tiende, den ellevte til tyvende og den enogtyvende

til sidste dag i måneden.

Stk. 2.

Ved køb af

værdipapirer betyder »primo« den første søgnedag i måneden, der ikke er en

lørdag, »medio« den femtende dag i måneden eller, hvis denne dag falder på en

helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag og »ultimo« den sidste

søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag.

§ 69.

Har sælgeren af en vare forpligtet sig til at foretage »afskibning« eller

»afladning« inden en vis frist, skal afskibningen eller afladningen anses for

at være tilendebragt i rette tid, når varen er indladet inden fristens udløb.

Stk. 2.

Er

konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke af dettes udvisende, at

indladningen er sket i rette tid, kan køberen afvise varen.

§ 70.

Når »kontant betaling« er aftalt, er køberen pligtig at betale samtidig med,

at

salgsgenstanden stilles til hans rådighed (jf. §§ 14 og 15).

§ 71.

Har køberen forpligtet sig til at betale mod konnossement (»kontant mod

konnossement«

eller lignende) eller til at acceptere veksel mod konnossement, kan han ikke

nægte betaling eller accept, fordi den solgte vare ikke endnu er kommet frem,

eller han ikke har haft adgang til at undersøge den.

Stk. 2.

Når

betaling eller accept kræves mod konnossement, må regning på varen være

kommet

køberen i hænde, hvorhos konnossementet, såfremt sælgeren har påtaget sig

varens forsikring, må være ledsaget af forsikringspolice.

Stk. 3.

Hvad foran

er bestemt, finder tilsvarende anvendelse, når køberen har forpligtet sig til

at betale mod sådant fragtbrev, som omhandles i § 16.

Forbrugerkøb

Købesummen

§ 72.

Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af aftalen eller forholdene i

øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn til salgsgenstandens art

og

beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i

øvrigt

må anses for rimeligt.

Leveringsstedet

§ 73.

Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når genstanden

er

kommet i køberens besiddelse.

Forsinkelse m.v.

§ 74.

Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke køberen eller

en omstændighed, som han bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.

Stk. 2.

I tilfælde

af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig

betydning for ham og sælgeren måtte forudsætte dette. Det samme gælder, hvis

sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en

rimelig

frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan

frist,

inden rimelig tid.

§ 75.

Har sælgeren på grundlag af et forbehold i aftalen udskudt leveringstiden,

kan

køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden

inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der

ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.

Salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen

(mangler)

§ 75 a.

Salgsgenstanden skal med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre egenskaber

stemme overens med aftalen, og køberen skal i forbindelse med købet have de

fornødne oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og

vedligeholdelse af salgsgenstanden.

Stk. 2.

Medmindre

andet følger af parternes aftale, skal salgsgenstanden

1)

have en sådan

holdbarhed og øvrige egenskaber samt emballering, som køberen efter

salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at

forvente,

2)

være egnet til

formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes til,

3)

være egnet til

køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventning

herom, og

4)

have samme egenskaber

som en vareprøve eller model, som sælger har forelagt køberen ved købets

indgåelse.

§ 76.

Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis

1)

genstanden ikke

svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt

ved

købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre

disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af

genstanden,

2)

sælgeren eller et

tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på varens

indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at

komme

til almenhedens eller køberens kundskab,

3)

sælgeren har forsømt

at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens

bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, eller

4)

genstanden i øvrigt

er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge

aftalen

og de foreliggende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene i

§ 75 a ikke er opfyldt.

Stk. 2.

Køberen kan

ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet

senest

ved indgåelsen af aftalen.

Stk. 3.

Forhold ved

materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som en mangel, medmindre

sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.

§ 77.

Bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved

salgsgenstanden og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er

solgt, som den er og forefindes, kan ikke gøres gældende over for køberen.

Stk. 2.

Ved køb af

brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at

være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel,

hvis

dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i

væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde

grund til at regne med.

§ 77 a.

Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens

beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette

tidspunkt en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser sig

senere.

Stk. 2.

Svarer

salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75 a-77, og

skyldes

dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen,

foreligger der uanset stk. 1 altid en mangel.

Stk. 3.

Viser

salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a og 76

sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende

overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1 nævnte

tidspunkt,

medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den

manglende overensstemmelses art.

§ 77 b.

Køberen kan ikke påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være

bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i

aftalen eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Køberens mangelsbeføjelser

§ 78.

Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1)

afhjælpning af

mangelen,

2)

levering af en anden

genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),

3)

et passende afslag i

købesummen eller

4)

ophævelse af købet,

hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2.

Køberen kan

ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte

beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler,

mangelens

betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for

køberen.

Stk. 3.

Tilbyder

sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve et passende

afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

Stk. 4.

Sælgeren

skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for

rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79.

Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse

af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige

omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.

§ 79.

Ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig

tid, jf. § 78, stk. 4, tages navnlig hensyn til genstandens art,

mangelens beskaffenhed og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren

for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed.

Stk. 2.

Køberen kan

holde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning eller

omlevering er opfyldt. Må mangelen anses for uvæsentlig, kan køberen dog ikke

tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil koste at

afhjælpe

mangelen.

Erstatning for mangler

§ 80.

Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve skadeserstatning,

hvis:

1)

sælgeren har handlet

i strid med almindelig hæderlighed,

2)

sælgeren har givet

køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde føje til at anse for

korrekte,

3)

sælgeren har forsømt

at give køberen oplysning om en mangel, som han kendte eller burde kende,

4)

genstanden savner

egenskaber, som må anses tilsikrede, eller

5)

mangelen efter købets

indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse.

Stk. 2.

Ved køb af

genstande bestemt efter art kan køberen endvidere kræve skadeserstatning

efter

§ 43, stk. 3.

Reklamation over mangler

§ 81.

Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren meddelelse

herom

inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald

taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to

måneder

efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.

§ 82.

§ 81 gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig

hæderlighed eller groft uagtsomt.

§ 83.

Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til ham

meddelt

sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den

gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i

længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Stk. 2.

§ 54,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 84.

Meddelelser efter §§ 81 og 83 kan også gives til en producent eller en

anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at

afhjælpe

eventuelle mangler ved salgsgenstanden. I de køb, der er nævnt i § 4 a,

stk. 2, kan meddelelserne endvidere gives til den erhvervsdrivende, der

har indgået eller formidlet aftalen om købet for sælgeren.

§ 85.

Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en producent eller en anden

erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe

eventuelle mangler, skal køberen give sælgeren eller den anden

erhvervsdrivende

meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget

mangelen.

I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse

givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid

rettidig.

§ 86.

§ 61, stk. 1, gælder også for de i §§ 81 og 83-85 nævnte

meddelelser fra køberen.

Visse lovvalgsaftaler

§ 87.

Er

det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren

tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om mangler i et

land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden

lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.

Lov nr. 733 af 7. december 1988

2)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.

3)

Lov nr. 391 af 14. juni 1995

4)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23.

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og har virkning for aftaler, der

indgås

efter ikrafttrædelsen.

Lov nr. 213 af 22. april 2002

5)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning for køb, der indgås den 1. januar 2002 eller senere.

Justitsministeriet, den 28. marts

2003

Lene Espersen

/Henrik Øe

Officielle noter

1)

Ophævet ved § 10, stk. 3, i lov nr. 638 af 21. december 1977 om renter ved

forsinket betaling m.v.

2)

Lovændringen gennemfører De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980

om

aftaler om internationale køb.

3)

Loven er trådt i kraft den 1. marts 1990, jf. bekendtgørelse nr. 110 af 22.

februar 1990 om ikrafttræden af international købelov.

4)

Lovændringen vedrører § 54, stk. 2, og § 83, stk. 2.

5)

Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 1 a, stk. 2-3, § 2, § 54, stk. 1, § 75

a,

§§ 76-77, § 77 a, § 77 b, §§ 78-79, § 81, § 83, stk. 1, § 85 og § 87.

Lignende dokumenter